KOMMISSIONEN DIREKTORATET EUROPA- FORSKNINGS- GENERAL- FORSKNINGS- UDDANNELSES- NET UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE OG DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VIDENBASE (1999 2002) VEJLEDNING FOR FORSLAGSSTILLERE
Anden indkaldelse 2000/2001 Indkaldelsens referencenummer: IHP-RTN-00-2 2
3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 8 Det femte rammeprogram 8 Boks 1 Stipendier til unge forskere fra udviklingslande 14 Boks 2 Systemet af Marie Curie stipendier 15 Programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale 16 2. FORSKNINGSUDDANNELSESNET INDEN FOR PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE: BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN 20 Baggrund og målsætninger 20 Forskningsområder 20 Implementering 20 Indkaldelser af forslag 22 3. DELTAGERE 23 Indledning 23 Fra medlemsstaterne 23 Fra lande associeret med programmet 23 Fra tredjelande uden for EU/de associerede lande og internationale organisationer 23 Hvor mange deltagere udgør et net? 24 Tabel 1 - Deltagelse af retslige enheder i FP 1, der ikke er etableret i EU. 25 4. FINANSIELLE RETNINGSLINJER 28 Nedenstående retningslinjer har til formål at bistå ansøgerne med udarbejdelsen af deres forslag om finansiel støtte: 28 Kontraktstørrelse 28 Ligevægt mellem holdene 28 Begrundelse af den finansielle anmodning 28 Referencesatser for Marie Curie-stipendiater 29 5. SÅDAN UDARBEJDES OG UDFORMES ET FORSLAG 30 Koordinering af forslaget 30 Forslagsformularen 30 6. INDGIVELSE AF FORSLAG 34 Indsendes af forslagskoordinatoren 34 Redskab til udarbejdelse af forslag 34 Meddelelse om, at man har til hensigt at indsende forslag 34 Attestering 34 Elektronisk indsendelse af et forslag 35 Indsendelse af et forslag i papirformat 35 Frister 36 Anerkendelse af modtagelse 36 4
7. EVALUERING OG UDVÆLGELSE AF FORSLAG 38 Evalueringskriterier 38 Evalueringsprocessen 41 Udvælgelse af forslag 42 8. KONTRAKTER: PROCEDURER OG PRINCIPPER 44 Forhandling af kontrakter 44 Kontrakter om net inden for programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale: Hovedprincipper 46 9. INFORMATION OG HJÆLP 52 Forskningsuddannelsesnet på Internet 52 Kontaktoplysninger for forskningsuddannelsesnet 52 Kontaktoplysninger for programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale 53 BILAG 1 forslagsformular 53 C. BESKRIVELSE AF FORSLAGET 54 BILAG 2 CHECKLISTE FOR FORSLAG 62 5
FORORD Dette dokument er tænkt som en vejledning for forslagsstillere til aktiviteten forskningsuddannelsesnet. Heri redegøres for etikken bag aktiviteten, og ansøgningsproceduren forklares. Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af det femte rammeprogram og programmet for det menneskelige potentiale, som omfatter forskningsuddannelsesnet, en mere detaljeret beskrivelse findes i kapitel 2. Kapitel 3-6 indeholder en redegørelse af de forskellige regler og procedure for indsendelse af et forslag. Proceduren for forslagsevaluering findes i kapitel 7, og kapitel 8 indeholder oplysninger om kontraktforhandlinger om forslag, der er blevet valgt. Endelig findes der mange nyttige oplysninger og hjælp i kapitel 9, mens bilagene indeholder forslagsformularer og en checkliste. Kopier af vejledningen kan hentes på følgende hjemmeside under afsnittet om forskningsuddannelsesnet: http://www.cordis.lu/improving Denne vejledning træder ikke i stedet for de regler og betingelser, der er fastlagt navnlig i Rådets og Parlamentets afgørelser om det femte rammeprogram, de forskellige særprogrammer eller indkaldelserne af forslag under disse programmer. 6
7
1. INDLEDNING Det femte rammeprogram Mål Det femte rammeprogram, der blev vedtaget d. 22. december 1998, fastlægger Fællesskabets aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (i det følgende kaldet FTU) for perioden 1998-2002. Det femte rammeprogram er forskelligt fra de tidligere rammeprogrammer. Det er blevet udformet for at bidrage til løsning af problemer og som en reaktion på de store samfundsøkonomiske udfordringer, som Den Europæiske Union står over for. Det fokuserer på et begrænset antal mål og områder, der kombinerer teknologiske, industrielle, økonomiske, sociale og kulturelle aspekter. Prioriteterne er blevet valgt i henhold til tre grundlæggende principper, som gælder for alle niveauer: rammeprogrammet som helhed, særprogrammerne til gennemførelse af rammeprogrammet og de FTU-aktiviteter, der er omfattet af disse programmer. Europæisk merværdi og subsidiaritetsprincippet f.eks. for at nå en kritisk masse af menneskelige, materielle og andre ressourcer eller bidrage til løsning af problemer med en europæisk dimension. Sociale målsætninger, såsom livskvalitet, beskæftigelse eller miljøbeskyttelse for at opfylde de europæiske borgeres forventninger og tage hensyn til deres bekymringer. Økonomisk udvikling samt videnskabelige og teknologiske fremtidsudsigter for at bidrage til en harmonisk og bæredygtig udvikling af Den Europæiske Union som helhed. Struktur og indhold Det femte rammeprogram består af syv særprogrammer, hvoraf fire er tematiske programmer og tre horisontale programmer. Temaprogrammerne omfatter: Livskvalitet og forvaltning af de levende ressourcer Et brugervenligt informationssamfund Konkurrence- og bæredygtig vækst Energi 1, miljø og bæredygtig udvikling. De vidtspændende horisontale programmer skal i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktaten understøtte og supplere disse temaprogrammer. De horisontale programmer omfatter: Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle Fremme af innovation og tilskyndelse til SMV s deltagelse Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. 1 Aktiviteter, der gennemføres på dette område, vil, når det er hensigtsmæssigt, blive koordineret nøje med aktiviteterne under Euratom s femte rammeprogram for forskning og uddannelse. De særlige karakteristika ved det sidstnævnte program vil blive beskrevet i en separat informationsbrochure. 8
Et vigtigt nyt træk ved det femte rammeprogram er den integrerede, problemløsende fremgangsmåde. Integrationen styrkes på tre niveauer: ½ Gennem nøgleaktionerne i de tematiske programmer. Nøgleaktioner udgør en betydelig fornyelse af femte rammeprogram. De vil gøre det muligt at fokusere på de mange, forskelligartede aspekter af de økonomiske og samfundsmæssige spørgsmål ved at integrere hele det spektrum af aktiviteter og discipliner, som er nødvendigt for at opfylde målsætningerne. ½ Gennem integration af målsætningerne for horisontale og tematiske programmer. Internationalt samarbejde Enheder fra tredjelande og internationale organisationer vil kunne deltage i samtlige programmer, ligesom de har mulighed for at deltage i det horisontale program Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle. Betingelserne for deltagelse, herunder mulige finansielle ordninger, er opstillet i kapitel 3 i dette dokument. I boks 1 beskrives mulighederne for stipendier til unge forskere fra udviklingslandene. Innovation og SMV s deltagelse Der vil under alle de tematiske programmer og programmet om innovation og SMV s deltagelse blive gennemført foranstaltninger for at tilskynde SMV til at deltage i FTU-aktiviteterne. Nærmere oplysninger om foranstaltningerne til fremme af SMV s deltagelse findes i en speciel informationsbrochure, som henvender sig til disse virksomheder. Desuden vil hvert temaprogram have fælles grænseflader med det horisontale program Fremme af innovation og tilskyndelse til små og mellemstore virksomheders deltagelse for at skabe større kendskab hertil og fremme teknologioverførslen og brugen af temaprogrammernes resultater. Samfundsøkonomiske og uddannelsesmæssige aspekter Samfundsøkonomisk forskning kan finansieres af både de tematiske programmer og nøgleaktionen om Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase under det horisontale program Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. Samfundsøkonomisk forskning forekommer under temaprogrammerne som en integreret del at de teknologiske forskningsaktiviteter. Uddannelsesmuligheder for forskere sikres gennem Marie Curie stipendier under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og de tematiske programmer samt under andre specifikke uddannelsesaktiviteter under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. Stipendierne beskrives skematisk i boks 2. ½ Gennem integrering mellem de tematiske programmer. Man vil ved programmernes gennemførelse sikre en indbyrdes supplerende og synergifremkaldende vekselvirkning. Implementering Arbejdsprogram Der er udarbejdet et arbejdsprogram for hvert særprogram med beskrivelse af de særlige aktiviteter og de forskellige forskningsområder. Arbejdsprogrammet revideres regelmæssigt med hjælp fra rådgivende grupper af uafhængige eksperter for at sikre dets fortsatte relevans i lyset af ændrede behov og nye udviklinger. Potentielle forslagsstillere bør derfor sikre, at de anvender den seneste udgave af arbejdsprogrammet, når de planlægger et forslag. Det arbejdsprogram, der findes på særprogrammets hjemmeside, er altid den seneste udgave. Arbejdsprogrammet indeholder en vejledende tidsplan eller oversigt, hvori anføres, hvilke dele af programmet der vil blive åbnet ved hjælp af indkaldelser af forslag, og de dertil knyttede tidsfrister. Det giver mulighed for at rette opmærksomheden mod områder eller underområder, hvorved mulighederne for at iværksætte samarbejdsprojekter og etablere temanet optimeres. Kommissionen vil forvalte særprogrammerne, så det sikres, at forbindelserne i tematisk indhold mellem programmerne udnyttes på synergifremkaldende vis. Det kan af og til kræve fælles eller synkroniserede forslagsindkaldelser. Hvor det er påkrævet, vil sådanne koordineringsforanstaltninger blive angivet i bekendtgørelsen af interesseindkaldelserne, og i arbejdsprogrammet. 9
Typer af aktioner, hvortil der ydes støtte Fællesskabet vil bidrage finansielt til FTU 1 -aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af særprogrammerne under det femte rammeprogram. 1 Det vil også gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter foretaget af Det Fælles Forskningscenter. 10
Der findes følgende generelle regler 1 : (a) Aktioner med omkostningsdeling Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter 2 projekter, hvori man indhøster ny viden, som anvendes til udvikling eller forbedring af produkter, processer eller tjenesteydelser og/eller til opfyldelse af fællesskabspolitikkernes krav (finansiel deltagelse: 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger 3 ) Demonstrationsprojekter 2 projekter, der er udformet for at påvise, at nye teknologier, som indebærer potentielle økonomiske fordele, men som ikke kan markedsføres direkte, er levedygtige (finansiel deltagelse: 35 % af de samlede støtteberettigede omkostninger 3 ) Kombinerede F&U og demonstrationsprojekter 2 projekter, der kombinerer ovenstående elementer (finansiel deltagelse: 35 til 50 % af samlede støtteberettigede omkostninger 3 ) Støtte til adgang til forskningsinfrastrukturer aktioner, der forbedrer fællesskabsforskernes adgang til forskningsinfrastrukturer. Støtten vil højst dække 100% af de støtteberettigede omkostninger, som aktionen kræver SMV kooperative forskningsprojekter 2 projekter, der giver mindst tre af hinanden uafhængige SMV fra mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og et associeret land mulighed for sammen at bestille forskning, som gennemføres af en tredjepart (finansiel deltagelse: 50% af de samlede støtteberettigede projektomkostninger) Sonderingspræmier til SMV støtte på 75% af de samlede støtteberettigede projektomkostninger 4 til et projekts forundersøgelsesfase i op til 12 måneder (f.eks. feasibilityundersøgelser, validering, partnersøgning). (b) Uddannelsesstipendier Marie Curie stipendier er enten stipendier, hvor den enkelte forsker ansøger Kommissionen direkte om et stipendium, eller virksomhedsstipendier, hvor institutioner ansøger om at blive værter for en række forskere (finansiel deltagelse: maksimalt 100% af de ekstra støtteberettigede omkostninger til aktionen 5 ). (c) Forskningsuddannelsesnet og tematiske net Uddannelsesnet til fremme af uddannelse gennem forskning, særlig af forskere, der er på vej mod, eller som har taget ph.d.-graden og tematiske net, som kan samle f.eks. fabrikanter, brugere, universiteter og forskningscentre om et bestemt videnskabeligt og teknologisk mål. Bidraget vil dække højst 100% af de støtteberettigede, nødvendige omkostninger ved etablering og opretholdelse af sådanne net. (d) Samordnede aktioner Aktioner til koordinering af FTU-projekter, der allerede modtager støtte, for eksempel til udveksling af erfaringer, til opnåelse af kritisk masse, til formidling af resultater etc. (finansiel deltagelse: højst 100% af de støtteberettigede udgifter, aktionen medfører). De omfatter koordineringsnet mellem fællesskabsstøttede projekter. 1 I beslutningerne om særprogrammerne kan der ikke afviges fra de deltagelsessatser, der er fastsat her, undtagen i behørigt berettigede tilfælde. 2 Satserne skal muligvis tilpasses i enkelte tilfælde, så de er i overensstemmelse med fællesskabsrammerne for statsstøtte til F&U (EFT C 45, 17.2.1996) og med artikel 8 i WTO-aftalen om subsidier og udlignende foranstaltninger (EFT L 336, 23.12.1994). 3 I det særlige tilfælde med retlige enheder, som ikke fører analytiske regnskaber, vil de ekstra støtteberettigede omkostninger, som forskningen resulterer i, blive finansieret med en sats på 100%. 4 EU-støtte på maksimalt 22 500 EUR. 5 I forbindelse med industrielle virksomhedsstipendier vil dette normalt svare til 50% af de samlede støtteberettigede omkostninger. 11
(e) Ledsageforanstaltninger Aktioner, der bidrager til et særprograms gennemførelse eller forberedelse af fremtidige aktiviteter under programmet. De tilstræber også at forberede eller støtte andre indirekte FTU-aktioner (finansiel deltagelse: højst 100% af de samlede støtteberettigede udgifter). 12
Klynger 1 En klynge er en afgrænset gruppe af FTU-projekter. Dens formål er at garantere, at projekterne supplerer hinanden indbyrdes, at maksimere den europæiske merværdi på et givet område og at etablere ressourcer med kritisk masse på europæisk plan. Det er nødvendigt med en integreret indfaldsvinkel på finansierede forskningsområder og projekter for at finde en effektiv løsning på komplicerede problemer af tværfaglig art. Klyngerne afspejler denne problemløsende fremgangsmåde. Faktisk samles klyngeprojekter, fordi de supplerer hinanden med hensyn til de store målsætninger inden for rammerne af en nøgleaktion eller en generisk aktivitet (nogle gange endog på tværs af forskellige nøgleaktioner eller særprogrammer). Det forventes, at klynger optimerer videnskabelige net, styring, koordinering, overvågning, informationsudveksling og, på frivilligt grundlag, udnyttelses- og formidlingsaktiviteter. Klynger kan således blive en naturlig proces i skabelsen af europæisk merværdi, når som helst der er mening i det, ud over et isoleret projekts begrænsede ressourcer. Alle typer projekter kan samles og integreres inden for en klynge, også dem, der støttes under forskellige af EU's FTU-aktiviteter (nøgleaktion, generisk aktivitet, infrastruktur). Tilsvarende kan relevante aktiviteter inden for andre forskningsrammer (specielt EUREKA, COST) som led i en generel europæisk strategi også tages i betragtning, når dette kan styrke synergien. Ligestilling mellem kønnene I overensstemmelse med Kommissionens strategiske indsats for at indarbejde lige muligheder i alle Unionens politikker, tages der i det femte rammeprogram særlig hensyn til behovet for at fremme kvindernes deltagelse inden for forskning og teknologisk udvikling. Kvinder opfordres derfor til at deltage i forslag til ovennævnte FTUaktiviteter. 1 Klynger anvendes ikke i forbindelse med forskningsuddannelsesnet inden for programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. 13
Boks 1 Stipendier til unge forskere fra udviklingslande Disse stipendier anvendes ikke til forskningsuddannelsesnet, der finansieres under programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og nedenstående oplysninger er kun til orientering. Et konsortium kan ved forberedelsen af et fælles forskningsforslag 1 eller forslag til en samordnet aktion, såfremt det måtte ønske det, medsende en ansøgning om et internationalt uddannelsesstipendium. Disse stipendier vil blive finansieret over budgettet for særprogrammet Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle og har til formål at gøre det muligt for unge forskere fra udviklingslande, herunder nye økonomier og partnerlande i middelhavsregionen 2 at arbejde i op til 6 måneder i en europæisk forskningsinstitution, der deltager i et RP5- projekt. Stipendierne vil kun blive givet til uddannelsesaktiviteter (f.eks. for at give ansøgeren mulighed for at lære en ny videnskabelig teknik eller for at arbejde med et bestemt forsøg eller en bestemt forsøgsrække, hvor værtsinstitutionen har en særlig ekspertise, og som ikke kan udføres i ansøgerens egen institution). Stipendieansøgningen skal indsendes sammen med ansøgningen og vil blive evalueret sammen med den. Spontane, individuelle stipendieansøgninger vil ikke blive taget i betragtning. Medsendelse af en stipendieansøgning vil hverken forbedre eller forringe forslagets chancer for at blive godkendt. Kun hvis hele forslaget udvælges til finansiering og stipendieansøgningen vurderes højt, vil stipendiet blive tildelt. En dårlig stipendieansøgning kan afvises, uden at det forringer forslagets chancer for at blive godkendt. For at være støtteberettiget må stipendieansøgeren ikke være over 40 år på ansøgningstidspunktet, denne skal være statsborger i et af de støtteberettigede lande og være bosat og have arbejde i hjemlandet og skal have til hensigt at vende hjem efter uddannelsesperiodens udløb. Hun/han skal ligeledes have et godt kendskab til arbejdssproget i værtsinstitutionen. Der tilskyndes til indsendelse af ansøgninger fra kvindelige forskere. Værtsinstitutionen skal være beliggende i en medlemsstat eller i et land, der er associeret med RP5 33 og skal være medlem af det konsortium, der fremsætter forslag til forskningsprojektet eller den samordnede aktion. Stipendieansøgninger, der opfylder kravene, vil blive evalueret i henhold til de videnskabelige mål og/eller uddannelsesmålene i ansøgningen, dens potentielle værdi for ansøgeren og hans/hendes institution og projektet som helhed, samt ansøgerens erfaring og erhvervsuddannelse. Uddannelsesperioden kan starte på en hvilket som helst tidspunkt inden for 12 måneder fra den dato, hvor Kommissionen har underskrevet kontrakten om hovedprojektet. Der vil blive tildelt et fast beløb til dækning af udgifterne til en (apex) returbillet fra ansøgerens hjemland til værtsinstitutionen og en daglig diæt i uddannelsesperioden (baseret på satserne for Marie Curie stipendier, se den tilsvarende brochure for ansøgere). 1 Forsknings- og teknologiudviklingsprojekter, demonstrationsprojekter og kombinerede projekter. 2 Udviklingslande: Landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), asiatiske og latinamerikanske lande og partnerlande i Middelhavet. 3 For listen over associerede lande, se tabel 1 i kapitel 3. 14
Boks 2 Systemet af Marie Curie stipendier Som beskrevet nedenfor findes der to former for ansøgninger om et Marie Curie stipendium: individuelle stipendier, hvor individuelle forskere ansøger Kommissionen om et stipendium; og virksomhedsstipendier, hvor institutioner ansøger Kommissionen om at være vært for en række forskere. Individuelle stipendier: Individuelle Marie Curie stipendier Stipendier til unge forskere, som har taget ph.d.-graden eller tilsvarende Marie Curie-hjemvendelsesstipendier Stipendier til Marie Curie stipendiater fra en ugunstigt stillet region, som har taget ph.d.-graden, og som vender tilbage til en ugunstigt stillet region i deres hjemland efter deres toårige stipendiat Marie Curie stipendier til erfarne forskere Stipendier til erfarne forskere: til overførsel af ekspertise og teknologi mellem (i) industrien og den akademiske verden og (ii) til ugunstigt stillede regioner i Den Europæiske Union. Virksomhedsstipendier: Ophold på Marie Curie uddannelsessteder Giver unge ph.d.-studerende mulighed for at gennemføre en del af deres studier i en internationalt anerkendt gruppe inden for deres specielle forskningsområde. Marie Curie-udviklingsstipendier Stipendier til forskningsinstitutioner i ugunstigt stillede regioner, der er aktive inden for forskning og har behov for at udvikle kompetence på nye områder, så de kan være værter for forskere, som har taget ph.d.-graden inden for det område, hvor der er behov for kompetence. Marie Curie-virksomhedsstipendier Tildeles virksomheder, herunder SMV, til uddannelse af unge forskere på kandidatniveau og forskere, som har taget ph.d.-graden, inden for en industri- eller handelsvirksomhed. Disse stipendier sigter mod at give unge forskere uden erfaring fra erhvervslivet muligheder for at udføre forskning. Yderligere oplysninger om systemet af Marie Curie stipendier og ansøgningsformularer findes på adressen (http://www.cordis.lu/improving). 15
Programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale Mål: Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase Programmet om udvikling af det menneskelige forskningspotentiale blev udarbejdet med følgende mål: Give den næste generation af forskere mulighed for at udvide og forbedre deres videnskabelige uddannelse og forbedre deres karrieremuligheder gennem forskningsuddannelsesnet og Marie Curie stipendier. Støtte nye muligheder for tværnational adgang til store forskningsinfrastrukturer af fællesskabsinteresse og tilskynde infrastrukturoperatører og -brugere til at samarbejde. At fremme videnskabelig og teknologisk ekspertise gennem videnskabelige konferencer på højt niveau, tildele udmærkelser for fremragende videnskabeligt arbejde og gøre offentligheden mere bevidst om videnskaben. Forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase. Det omfatter især udvikling af vores forståelse af strukturændringerne i Europa for at klarlægge, hvordan man kan styre disse ændringer, og hvordan man kan få borgerne i Europa til at tage mere aktivt del i udformningen af deres egen fremtid. Oprettelse af en videnbase gennem strategiske analyser af politiske spørgsmål såsom globalisering af forskningen og udvikling af teknologiske og videnskabelige indikatorer, der gør det muligt for beslutningstagere inden for forskningspolitikken af træffe relevante beslutninger. Europa-Kommissionen er meget bekymret over kvindernes lave repræsentation inden for videnskaben, da det er et tab for videnskaben såvel som det europæiske samfund som helhed. Europa-Kommissionen vil derfor i overensstemmelse med dens generelle politik for lige muligheder tilskynde til kvinders deltagelse i alle de aktiviteter og aktioner, der er beskrevet nedenfor. Programstrategi De tre hovedkriterier, der er fastlagt for hele RP5, vil i programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale blive behandlet på følgende måde: Europæisk merværdi: selve essensen i dette program er at tilskynde til mobilitet blandt europæiske videnskabsfolk ved at gøre det muligt for dem at gennemføre deres forskningsaktiviteter i andre europæiske lande end deres hjemland. Målene er at fremme oprettelse af europæiske net af videnskabsfolk for at gøre Europa attraktivt for forskere og for at øge forståelsen af de centrale problemer, som de europæiske samfund står over for, ved hjælp af en nøgleaktion vedrørende socioøkonomisk forskning. Sociale mål: en hel nøgleaktion fokuserer på dette mål, der sigter mod at forbedre vor forståelse af de strukturelle ændringer, der finder sted i Europa. Denne nøgleaktion omfatter en række emner knyttet til de generelle mål i rammeprogrammet og sigter mod at klarlægge grundlaget for beskæftigelsesskabende social, økonomisk og kulturel udvikling og mod at opbygge et europæisk vidensamfund. Europæisk konkurrenceevne: viden er grundlaget for konkurrenceevne. Derfor er kvaliteten af europæiske forskere, ingeniører og teknikere et afgørende element i forbindelse med sikring af industriel og økonomisk succes. Forbedret uddannelse og mobilitet samt en sund samfundsøkonomisk videnbase vil bidrage til at styrke Europas konkurrencefordel. Programstruktur og indhold Programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale er opdelt i 5 aktioner. Fælles for de tre første aktioner er en bottom-up fremgangsmåde, der indebærer projekter udformet af videnskabsfolkene selv. Forslag kan fremsættes inden for alle områder af den videnskabelige forskning, som bidrager til Fællesskabets mål inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som beskrevet ovenfor. Aktion 4 er en nøgleaktion, der har til formål at forbedre den samfundsøkonomiske videnbase og aktion 5 skal bidrage til udvikling af politikker inden for videnskab og teknologi i Europa. Aktion 1 Støtte til forskeres uddannelse og -mobilitet Den første aktion er opdelt i to særskilte dele: Forskningsuddannelsesnet og Marie Curie stipendier. Forskningsuddannelsesnet: disse er strukturer, hvor hver enkelt forsker, ung eller erfaren, udgør en del af et internationalt forskningsuddannelsesprojekt, som ledes af en koordinator, og som videnskabsfolkene selv har foreslået. Merværdi opnås gennem mulighederne for udstationering og interaktion med et stort antal videnskabsfolk i en række lande, der alle arbejder på det fælles projekt. 16
Marie Curie-stipendier: disse omfatter tre muligheder, hvor ansøgeren indsender et forslag og evalueres individuelt af Kommissionen, og tre muligheder, hvor virksomheder indsender ansøgning til Kommissionen, og de enkelte stipendiater evalueres og udvælges af virksomheden. Ordningen for individuelle ansøgere omfatter: (i) stipendier til unge forskere, typisk på forskere, som har taget ph.d.-graden; (ii) stipendier til stipendiater fra ugunstigt stillede regioner, som vender tilbage til den ugunstigt stillede region efter afslutningen af stipendiatet; (iii) stipendier til erfarne forskere. Ordningen for virksomheder omfatter: (i) stipendier til industri- eller handelsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder; (ii) stipendier til forskningsinstitutioner i ugunstigt stillede regioner; (iii) stipendier til internationalt anerkendte forskningsgrupper, der formidler ph.d.-uddannelse på Marie Curie uddannelsesstederne. Aktion 2 - Forbedret adgang til forskningsinfrastruktur Denne aktion henvender sig til både forskningsinfrastrukturer og forskere, der ønsker at anvende dem. Aktionen gennemføres hovedsageligt ved at købe tid ved infrastrukturerne, som omfordeler denne tid til individuelle forskere eller grupper. Under denne aktion er det ligeledes muligt for infrastrukturoperatører og -brugere at gå sammen i samarbejdsnet eller FTU-projekter for at udnytte forskningsinfrastrukturerne mere effektivt og dermed forbedre den service, de yder til forskningskredsene. Aktion 3 - Fremme af videnskabelig og teknologisk ekspertise Den tredje aktion er opdelt i tre særskilte dele: Videnskabelige konferencer på højt niveau: giver hovedsageligt unge forskere mulighed for at deltage i eurokonferencer, praktiske eurokurser, -workshopper og -sommerskoler, almindelige store konferencer, ph.deurokonferencer og elektroniske eurokonferencer (møder i cyberspace). Denne aktivitet yder ligeledes støtte til hovedtalere og arrangører af sådanne konferencer. Udmærkelser for fremragende forskning: de bedste europæiske forskere bør modtage offentlig anerkendelse gennem en af følgende priser: - Descartes-prisen for fremragende videnskabeligt arbejde inden for et samarbejdsforskningsprojekt, - Archimedes-prisen til universitetsstuderende, der har udviklet originale idéer eller koncepter, der kan bidrage til videnskabelige fremskridt i Europa, - Den Europæiske Unions konkurrence for unge videnskabsfolk i aldersgruppen 15-20 år. Bevidstgørelse af offentligheden: sigter mod at øge offentlighedens kendskab til videnskaben og de fordele, den indebærer for samfundet. Dette mål skal hovedsageligt nås gennem networking, ved at bringe videnskabsfolk, videnskabsformidlere samt fagfolk og repræsentative organer sammen, ved at fremme videnskab gennem en europæisk videnskabsuge og ved at udvikle informationstjenester. Aktion 4 - Nøgleaktion: Udvikling af den samfundsøkonomiske videnbase Den fjerde aktion er nøgleaktionen Udvikling af den samfundsøkonomiske videnbase. Hovedformålet med denne nøgleaktion er at forbedre forståelsen af de strukturelle ændringer, der sker i det europæiske samfund for at klarlægge, hvordan man kan styre ændringerne og, hvordan man kan bringe de europæiske borgere til at tage mere aktiv del i udformningen af deres egen fremtid. Dette vil kræve en analyse af de væsentlige tendenser, der fremkalder disse ændringer, en analyse af forholdet mellem teknologi, beskæftigelse og samfund, nyvurdering af mekanismerne for deltagelse i den kollektive indsats, og dette på alle magtniveauer, samt at der fastlægges nye strategier for udviklingen for at skabe vækst, beskæftigelse samt økonomisk og social samhørighed. Inden for disse generelle rammer er en række forskningsopgaver blevet udvalgt til hver enkelt indkaldelse af forslag. For nærmere oplysninger henvises ansøgerne til arbejdsprogrammet og evalueringsvejledningen, der udgør en del af informationspakken. Aktion 5 - Støtte til udviklingen af videnskabs- og teknologipolitikken i Europa Den femte aktion skal give de politiske beslutningstagere et solidt fundament, hvorpå de kan basere deres beslutninger inden for videnskab og teknologi, og foregribe ændringer i de videnskabelige kredse. Den del af denne aktion, der vedrører den strategiske analyse, henvender sig til eksperter eller grupper af eksperter, der arbejder på områder såsom teknologisk udvikling, globalisering af forskningen, nye former for konkurrence, jobskabelse og social samhørighed. Den del, der er helliget videnskabs-, teknologi- og innovationsindikatorer, sigter mod at skabe et fælles grundlag af relevante og sammenlignelige indikatorer, der er nødvendige i forbindelse med udformning, samordning og evaluering af FTU-strategier i Europa. Denne del vil hovedsageligt blive gennemført ved hjælp af ledsageforanstaltninger. 17
Synergier med andre programmer Ud over de fem ovenstående aktioner har dette program en vigtig koordinerende rolle inden for det femte rammeprogram. Dette gælder navnlig for Marie Curie stipendier, der tildeles af andre tematiske programmer, men koordineres inden for programmet for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale. Endvidere vil aktiviteten vedrørende forbedring af adgangen til store forskningsinfrastrukturer blive koordineret nøje med lignende aktiviteter, der gennemføres andre steder i rammeprogrammet. Aktiviteter vedrørende bevidstgørelse af befolkningen om videnskab og teknologi vil i vid udstrækning trække på tilknyttede aktiviteter i rammeprogrammet. Endelig vil nøgleaktionen om forbedring af den samfundsøkonomiske videnbase ligeledes samordne og støtte socioøkonomiske forskningsaktiviteter i andre tematiske programmer for at sikre, at den socioøkonomiske dimension konsekvent tages i betragtning i de tematiske programmer. Referencer og informationskilder Alle indkaldelser af forslag offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og på vor Internetadresse: http://www.cordis.lu/improving. Denne vejledning for ansøgere indeholder alle de oplysninger og al den hjælp, De har behov for ved udarbejdelsen af et forslag til aktionen Forskningsuddannelsesnet. De bedes læse den omhyggeligt. Ansøgningsformularerne er vedlagt denne vejledning og kan ligeledes downloades fra Internettet (se adresse ovenfor). Vi ønsker Dem held og lykke. 18
19
2. FORSKNINGSUDDANNELSESNET INDEN FOR PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF DET MENNESKELIGE FORSKNINGSPOTENTIALE: BESKRIVELSE AF AKTIVITETEN Baggrund og målsætninger Hovedformålet med forskningsuddannelsesnet er at fremme uddannelse gennem forskning, særlig af unge forskere, som er på vej mod, eller som har taget ph.d.-graden, inden for rammerne af forskningsprojekter af høj kvalitet, herunder projekter inden for nye forskningsområder, der indebærer tværnationalt samarbejde mellem forskningshold. Udover den primære rolle, som forskningsuddannelsesnettene spiller i forbindelse med uddannelse af unge forskere, har de også til formål at fremme: samspillet mellem forskellige områder, kombinering af forskellige teknologier, formidling af resultater, samarbejde mellem den akademiske verden og industrien. Hver enkelt net skal fastlægge et passende uddannelsesprogram for dets unge forskere, idet der drages fordel af nettets internationale karakter, og, i påkommende tilfælde, det kooperative projekts tværfaglige karakter, de deltagende holds komplementaritet og af forbindelserne mellem nettet og erhvervslivet. Alle net bør sikre lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere. Hvert net har til opgave gennem en hensigtsmæssig projektstyring at fordele forskningsansvaret mellem dets hold og at koordinere sine aktiviteter på en sådan måde, at samarbejde og kommunikation er så åben og effektiv som mulig. I denne henseende forventes nettene at drage fordel af de moderne telematiktjenesters og Internetbaserede tjenesters potentiale, når det er hensigtsmæssigt. Alle net forventes at offentliggøre resultaterne af den fælles forskning i offentlig tilgængelig litteratur og bør også sikre formidling af deres vigtigste resultater, f.eks. via offentliggørelse af brochurer og artikler. Når nettets arbejde er indledt, bør der, hvor det er relevant, træffes foranstaltninger til etablering af en regelmæssig dialog med industrielle laboratorier 1, som vil kunne udnytte forskningsresultaterne eller deltage i en udvidelse af forskningen til nye mål. Forskningsområder Nettene kan modtage støtte inden for alle videnskabelige forskningsområder, som bidrager til realisering af Fællesskabets målsætninger inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, til projekter, som deltagerne selv frit har valgt. Ved udvælgelsen af projekterne vil der ikke være nogen forud fastsatte mål for så vidt angår videnskabeligt område eller emne udvælgelsen vil ske på grundlag af de kriterier, der er opstillet i kapitel 7 i denne vejledning. Implementering Mens deltagerne i et net forventes at bruge deres egne ressourcer til at finansiere det pågældende forskningsarbejde, dækker Fællesskabets finansiering op til 100% af de supplerende støtteberettigede omkostninger relateret til midlertidig ansættelse af unge forskere, der er på vej mod, eller som har taget ph.d.-graden, som er af en anden nationalitet og kommer fra et andet land end det, hvor det pågældende institut er etableret, og med koordineringen af det fælles projekt, som nettet er baseret på. Mindst 60% af bidraget til hvert enkelt net vil blive givet til dækning af udgifterne i forbindelse med ansættelse af unge forskere. I kapitel 8 i dette dokument drøftes de tilladte udgifter indgående. Aldersgrænsen for unge forskere vil være 35 år på datoen for ansættelsen under kontrakten om et net, idet der dog tages hensyn til tvungen militærtjeneste eller civil tjeneste og pasning af egne børn. 1 Eller eventuelt fællesskabsnet, der er udviklet inden for rammerne af Den Europæiske Unions erhvervspolitik. 20
21
Indkaldelser af forslag Den første indkaldelse af forslag med et vejledende budget på 220 mio. EUR blev offentliggjort d. 16. marts 1999, og sidste frist for indsendelse var den 2. juni 1999. Den anden indkaldelse af forslag med et vejledende budget på 230 mio. EUR blev offentliggjort den 15. december 2000, og sidste frist for indsendelse er den 4. maj 2001. Kommissionen lancerer indkaldelserne af forslag, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Køreplan Offentliggørelse af indkaldelse Sidste frist for modtagelse af forslag Forventet start på de første kontrakter Områder omfattet af indkaldelsen Type projekter omfattet af indkaldelsen Vejledende budget som % af det samlede tilgængelige budget 16.3.99 2.6.99 Februar 2000 Alle Forskningsuddanne lsesnet 15.12.00 4.5.01 Februar 2002 Alle Forskningsuddanne lsesnet 50% 50% 22
3. DELTAGERE Indledning I dette afsnit beskrives betingelserne for deltagelse i aktiviteterne inden for aktiviteten forskningsuddannelsesnet, og det er baseret på bilag IV til afgørelsen om det femte rammeprogram 1, afgørelsen om reglerne for deltagelse 2 og Rådets beslutning om et program for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale 3. Fra medlemsstaterne Deltagelse i forskningsuddannelsesnet vedrørende udvikling af det menneskelige forskningspotentiale er åben for alle retlige enheder, som er etableret i Den Europæiske Unions medlemsstater f.eks. enkeltpersoner, industri- og handelsvirksomheder, herunder SMV, universiteter, forskningsinstitutioner osv. Alle forskningshold, der arbejder med samarbejdsprojekter, skal henhøre under den deltagende retlige enheds ansvar, med hvilken eventuelle kontrakter indgås. Fra lande associeret med programmet Programmet er ligeledes åbent for alle retlige enheder i alle de tredjelande, der er associeret med programmet (se tabel 1). Institutioner fra disse lande kan, når associeringsaftalerne træder i kraft, deltage og modtage støtte på samme vilkår og med samme ansvar som deltagere fra EU s medlemsstater. Associeringsaftalen med Malta og Schweiz forventes at blive indgået i løbet af 2001. Forslag med deltagere fra disse lande vil i evalueringsprocessen blive behandlet, som om de allerede var associerede. Indtil associeringsaftalen med Schweiz træder i kraft, skal det i forslaget godtgøres, at deltagelsen er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. Forslag med deltagere fra Schweiz rådes til at gå ind på hjemmesiden http://www.cordis.lu/inco2/src/p-swiss.htm, som indeholder detaljerede oplysninger om, hvornår og hvordan Schweiz bliver fuldgyldig partner i det femte rammeprogram. Fra tredjelande uden for EU/de associerede lande og internationale organisationer Enheder fra tredjelande uden for EU/de associerede lande og internationale organisationer kan ligeledes deltage (se tabel 1). Mulighederne er opdelt i to kategorier, og deltageren fra et tredjeland/en international organisation skal under alle omstændigheder deltage som partner i det oprindelige forslag, der indsendes. (i) Ikke-associerede europæiske lande; partnerlandene i middelhavsområdet; lande, med hvilke EU har indgået en samarbejdsaftale; internationale organisationer Deltagelse fra disse lande og internationale organisationer tilskyndes, da inddragelse i sådanne internationale samarbejdsaktiviteter bidrager til en vellykket gennemførelse af programmet vedrørende det menneskelige potentiale. Forslagsstillere erindres dog om, at de normalt kan deltage på projektbasis for egen regning. Under alle omstændigheder skal det bevises, at deltagelse sker i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. (ii) Alle andre lande For lande, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier, er deltagelse i RP5-projekter, som finansieres af deltagerne selv, mulig, såfremt deltagelsen sker i overensstemmelse med Fællesskabets interesser og har en betydelig merværdi i forbindelse med implementeringen af hele eller en del af særprogrammet. Fællesskabets interesse og den betydelige merværdi skal klart anføres i forslaget. 1 Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1999/182/EF af 22. december 1998 om det femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002). 2 Rådets afgørelse 1999/65/EF af 22. december 1998 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i forskning samt regler for formidling af forskningsresultater med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers femte rammeprogram (1998-2002). 3 Rådets beslutning af 25. januar 1999 om et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration inden for udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøkonomiske videnbase. 23
Hvorvidt et forslag er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser vil blive vurderet på baggrund af et eller flere af nedenstående punkter (som fastlagt i Rådets beslutning): andre fællesskabspolitikkers behov, til støtte for hvilke FTU-aktionerne gennemføres; hensigtsmæssige incitamenter til bevarelse og skabelse af job i Fællesskabet; fremme af bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i Fællesskabet; styrkelse af fællesskabsindustriens internationale konkurrenceevne; eksistensen af samarbejdsaftaler mellem Fællesskabet og tredjelande eller internationale organisationer. Betydelig merværdi kan f.eks. referere til tilfælde, hvor tredjelandspartneren er en almindelig anerkendt specialist af høj kvalitet inden for det område, som forslaget vedrører, eller har adgang til enestående ressourcer, der er af stor betydning for projektet, men som ikke er tilgængelige i Europa, eller tilfælde, hvor en tredjelandspartner tilbyder muligheder for åbning af nye markeder for de europæiske partnere. I særlige tilfælde kan programmet yde støtte - op til?0.03 mio. - til en deltager fra et tredjeland, hvis denne er af afgørende betydning for, at projektets målsætninger kan realiseres, dvs. hvis deltagerens bidrag ikke kan ydes på andre måder, og projektet ikke kan gennemføres uden denne partner. For internationale organisationer er finansiering fra Fællesskabet mulig i ganske særlige tilfælde og i større omfang, hvis det er af afgørende betydning for, at projektets målsætninger kan realiseres. For yderligere oplysninger om dette emne og om, hvilke lande der hører under hvilke kategorier, se tabel 1 og ajourførte oplysninger i kasse 4 på hjemmesiden http://www.cordis.lu/fp5/management/particip/v-gfpbox4.htm. Hvor mange deltagere udgør et net? Generelt skal et forskningsnet omfatte mindst fem af hinanden uafhængige 1 retlige enheder, der hidrører fra mindst tre medlemsstater eller associerede lande. Mindst en af disse retlige enheder skal være fra en af Unionens medlemsstater. Mindre net inden for nyopståede eller nye, tværfaglige videnskabelige og teknologiske områder kan rent undtagelsesvist modtage støtte, og i dette tilfælde skal der være mindst to af hinanden uafhængige retlige enheder, der hidrører fra to forskellige medlemsstater eller en medlemsstat og et associeret land.«bemærk venligst, at det i alle tilfælder gælder, at: Det Fælles Forskningscenters deltagelse svarer til en medlemsstats deltagelse. Deltagelse af tredjelande og internationale organisationer skal ske med det mindste krævede antal retlige enheder fra Fællesskabet og/eller de associerede lande. 1 En organisation anses ikke for at være uafhængig, hvis: Den er underlagt den samme direkte eller indirekte kontrol som en anden organisation, eller Den direkte eller indirekte kontrollerer en anden organisation, eller Den direkte eller indirekte kontrolleres af en anden organisation. Kontrol: Virksomhed A kontrollerer virksomhed B, hvis: A direkte eller indirekte besidder mere end 50% af aktiekapitalen i B, eller A direkte eller indirekte besidder mere end 50% af stemmerettighederne i B, eller A direkte eller indirekte er beslutningsdygtig i B. 24
Tabel 1 - Deltagelse af retslige enheder i FP 1, der ikke er etableret i EU. ASSOCIEREDE LANDE kan deltage MED FINANSIERING FRA EF ANSØGERE TIL EU- MEDLEMSKAB EØS-EFTA ANDRE BULGARIEN, REPUBLIKEN CYPERN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, ESTLAND, UNGARN, LETLAND, LITAUEN, POLEN, RUMÆNIEN, SLOVAKIET, SLOVENIEN: i kraft. MALTA 3 : en aftale forventes at træde i kraft i 2001. For TYRKIET, se fodnote 4 ISLAND, LIECHTENSTEIN, NORGE: i kraft. ISRAEL: i kraft. SCHWEIZ 2 : forventes at træde i kraft i 2001. TREDJELANDE 6 kan deltage UDEN FINANSIERING FRA EF (i særlige tilfælde kan programmet yde støtte, hvis denne er af afgørende betydning for, at projektets målsætninger kan realiseres). ANDRE EUROPÆISKE LANDE EUROPÆISKE NIS PARTNERSKAB MED LANDE I MIDDELHAVSOMRÅDET LANDE MED SAMARBEJDSAFTALE ALBANIEN, BOSNIEN-HERCEGOVINA, DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN og SWITZERLAND 2. MALTA 3 og TYRKIET 4 er også anført under partnerskab med lande i middelhavsområde. MIKROSTATER OG TERRITORIER I EUROPA 5 ARMENIEN, ASERBAJDSJAN, BELARUS, GEORGIEN, MOLDOVA, RUSLAND, UKRAINE. ALGERIET, EGYPTEN, JORDAN, LIBANON, MALTA 3, MAROKKO, PALÆSTINENSISKE MYNDIGHED, SYRIEN, TUNESIEN og TYRKIET 4. Alle ovenstående lande kan deltage på projektbasis for egen regning, hvis det er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. AUSTRALIEN, CANADA, KINA, RUSLAND, SYDAFRIKA og USA: i kraft. ARGENTINA: indgåelse undervejs. BRASILIEN: forhandlinger undervejs. Ovenstående lande kan for egen regning deltage på de områder, der er omfattet af samarbejdsaftalen, når denne er trådt i kraft (indtil da kan Rusland deltage som en europæisk NIS). 25
ALLE ANDRE LANDE INTERNATIONALE ORGANISATIONER 7 Kan deltage på projektbasis for egen regning, hvis det er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser, dog kun hvis deres deltagelse også yder en betydelig merværdi til gennemførelsen af hele eller en del af et særprogram i overensstemmelse med programmets mål. Kan deltage på projektbasis for egen regning, hvis deltagelsen er i overensstemmelse med Fællesskabets interesser. Tredjelandes og internationale organisationers deltagelse skal ske sammen med det mindste krævede antal retlige enheder fra Fællesskabet og eventuelle associerede lande. 1 Der gælder andre regler for særprogrammet "Befæstelse af EF-forskningens internationale rolle" (undtagen associerede stater) og Euratom-rammeprogrammet. 2 Denne associeringsaftale forventes at træde i kraft i løbet af 2001, men de finansielle bestemmelser dog tidligst 1.1.2002. Når landet er blevet associeret, vil denne status få forrang over alle andre, og Schweiz vil ikke længe høre under kategorien "Andre europæiske lande". For yderligere oplysninger om Schweiz' deltagelse, se www.cordis.lu/inco2/src/p-swiss.htm. 3 Indtil aftalen træder i kraft, vil forslag fra maltesiske partnere i evalueringsprocessen blive behandlet, som om det allerede er associeret (vedrørende støtteberettigelse, evaluering af ledelses- og ressourceaspekter, bidrag til Fællesskabets politikker osv.). Når landet er blevet associeret, vil denne status få forrang over alle andre, og Schweiz vil ikke længe høre under kategorien "Andre europæiske lande" eller "Partnerlande i Middelhavsområdet". For sidste nyt, se kasse 4 på hjemmesiden http://www.cordis.lu/fp5/management/particip/v-gfpbox4.htm. 4 Tyrkiske forskningsenheder deltager i aktiviteterne under RP5 som "Andre europæiske lande". Også vist under partnerskab med partnerlande i Middelhavsområdet. For sidste nyt, se kasse 4 på hjemmesiden http://www.cordis.lu/fp5/management/particip/v-gfpbox4.htm. 5 Andorra, Monaco, San Marino, Vatikanstaten, Færøerne (DK), Kanaløerne (GB), Isle of Man (GB), Svalbard og Jan Mayen (N). 6 Hvis et land bliver associeret til det femte rammeprogram, går denne status forud for enhver anden. 7 Der kan ydes støtte fra EF, hvis man forventer at bruge faciliteterne i en international organisation, som er baseret i et tredjeland, hvis dette er af afgørende betydning for, at projektets målsætninger realiseres. 26
27
4. FINANSIELLE RETNINGSLINJER Nedenstående retningslinjer har til formål at bistå ansøgerne med udarbejdelsen af deres forslag om finansiel støtte: Kontraktstørrelse Kontrakter forventes at få følgende profil: for hvert net bør den finansielle støtte til forskningsholdene fra medlemsstater og associerede stater ikke overstige 0,2 mio. EUR pr. hold som gennemsnit af alle deltagende hold i nettet; et hold i et tredjeland kan undtagelsesvist modtage op til 0,03 mio. EUR. EF's støtte til netkontrakter overstiger normalt ikke 1,5 mio. EUR. Der kan dog indgås kontrakter til større værdi, hvis det foreslåede arbejde er af særlig interesse for Fællesskabet på et forskningsområde af særlig vigtighed for uddannelse. Kontraktens varighed vil normalt ikke overstige 48 mdr. Ligevægt mellem holdene Større uligevægt mellem holdene med hensyn til den finansiering, der anmodes om, bør begrundes i forslaget (særlig når det foreslås, at et af holdene skal modtage over det dobbelte af den gennemsnitlige finansiering, der anmodes om til netpartnerne som helhed). Med hensyn til international ligevægt bør højst 40% af de bidrag, der anmodes om (undtagen hvis kun to lande deltager), tildeles hold i et enkelt land. Begrundelse af den finansielle anmodning Generelt vil forslag, der udvælges til finansiering, og som både er i overensstemmelse med disse retningslinjer og behørigt har begrundet det finansieringsniveau, der anmodes om, få tildelt den finansielle støtte, der anmodes om i forslaget. Forslag, der ikke indeholder en passende begrundelse for den finansiering, der anmodes om, risikerer at blive afvist alene af denne grund. Referencesatser for Marie Curie-stipendier (se nedenfor) er fastlagt efter aftale med de nationale myndigheder og kan eventuelt bruges som en vejledende rettesnor for personaleudgifterne til unge forskere, som er ansat i et net. Man bør mindst anvende de lokale lønninger og vilkår i et givent institut, dvs. at en ung forsker skal aflønnes med mindst samme løn som kolleger med samme kvalifikationer og erfaringer, som arbejder på samme institut. Der skal ligeledes tages behørigt hensyn til at sikre, at lønningerne skal være konkurrencedygtige; hvis lønnen er fastsat på et urealistisk lavt niveau, vil en deltager sandsynligvis få problemer med at finde forskere. 28
Referencesatser for Marie Curie-stipendiater I nedenstående tabel findes de samlede månedlige lønudgifter, der betales til forskere med en ph.d.-grad i den medlemsstat eller associerede stat, hvor værtsorganisationen er etableret. Disse udgifter er anført på forslag af hver medlemsstat og associeret stat til Marie Curiestipendieordningen. Som en hjælp til forslagsstillerne kan de eventuelt bruges som en vejledende rettesnor for personaleudgifterne til unge forskere, som er ansat i et forskningsuddannelsesnet. LAND Samlede månedlige diæter til forskere med en ph.d.-grad* (i EUR) Østrig 4 280 Belgien 5 000 Bulgarien 2 565 Cypern 2 629 Den Tjekkiske Republik 3 166 Danmark 4 373 Estland 2 625 Finland 3 807 Frankrig 3 600 Tyskland 4 500 Grækenland 3 100 Ungarn 4 318 Island 3 752 Irland 3 062 Israel 3 875 Italien 3 813 Letland 2 541 Liechtenstein 4 243 Litauen 2 625 Luxembourg 3 955 Nederlandene 4 225 Norge 4 302 Polen 3 310 Portugal 3 841/3 104** Rumænien 3 029 Slovakiet 2 778 Slovenien 3 981 Spanien 3 342 Sverige 4 621 Schweiz 4 243 Det Forenede Kongerige 3 128 * Forskere, der er i færd med at tage deres ph.d.-grad, får normalt 70% af referencesatsen. ** Der gælder en lavere sats for værtsinstitutioner inden for den offentlige sektor. 29