Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...4 Baggrund...4 Opdatering af Casekataloget...4 Grundlæggende principper...4 Klageadgang ved uenighed om leverings-...4 og finansieringsansvar...5 Begrebsafklaring...6 Behandlingsredskaber (regionalt anliggende)...6 Hjælpemidler (kommunalt anliggende)...6 Træningsredskaber...6 (Sundhedslovens 84 og 140)...6 Overdragelse af forsyningsansvar...6 Arbejdsmiljø...6 Tilknytningsprincippet...6 Informationsmateriale til borgere/patienter og til fagpersoner...7 Flowdiagram til hurtig afklaring...8 Oversigt over cases inddelt efter cirkulæretekst...10 Case 2.1.1A - Cochlear Implant (CI)... 11 Case 2.1.1B - Pt. med BAHA Bone Anchored Hearing Aid... 12 Case 2.1.2A - Patient udskrives med ordineret respirator til hjemmebrug... 13 Case 2.1.2B - Borger med diagnosen A.L.S. har behov for C-PAP apparat... 14 Case 2.1.2C - Barn udskrives med PEP maske til behandling i hjemmet... 15 Case 2.1.2D - Lungepatient udskrives med inhalator til brug i hjemmet... 16 Case 2.1.2E - Patient med knæskade - kikkertoperation... 17 Case 2.1.2F - Barn med Calve Perthe... 18 Case 2.1.2G - Sportsskade - operation og genoptræningsplan... 19 Case 2.1.2H - Pt. med privat sundhedsforsikring får nyt korsbånd på privathospital... 20 Case 2.1.2I - Multiple frakturer. Operation, specialiseret/almen ambulant genoptræning... 21 Case 2.1.2J - Pt får hoftealloplastik... 22 Case 2.1.2K - Pt. får hoftealloplastik og benytter udvidet frit valg... 23 Case 2.1.2L - Collesbrud - Hoffmannsapp. - specialiseret/almen ambulant træningsplan... 24 Case 2.1.2M - Peroneus parese i forb. med kompliceret hoftealloplastikoperation... 26 Case 2.1.2N - Borger med behov for inkontinensprodukter... 27 Case 2.1.3A - Pt. Ordineres hjemmedialyse... 29 Case 2.1.3B - Smertebehandling... 30 Case 2.1.3C - Irrigationssæt i forbindelse med sclerose... 31 Case 2.1.3D - Parenteral ernæring... 32 Case 2.1.3E - Ernæringspræparater... 33 Case 2.1.3F - Sonde og øvrige remedier til sonderernæring (eksklusive ernæringspumpe)... 34 Case 2.1.3G - Ernæringspumpe... 36 Case 2.1.3H - Pt. med behov for genoptræning, hvortil der skal anvendes kinetecmaskine... 38

Case 2.1.4A - Borger med hofteartrose - kendt af hjemmeplejen... 40 Case 2.1.4B - Borger med slidgigt - ikke kendt af hjemmeplejen... 41 Case 2.2A - Recidiv meningeom i venstre parietalregion, er opr. for hjernetumor... 42 Case 2.2B - Pt. med cancer mammae - kompressionsapparatur... 43 Case 2.2C - Kompressionsstrømper, varigt behov... 44 Case 2.2D - Teststrimler til borger med Diabetes indlagt på sygehus til behandling... 45 Case 2.3E - Nåle til injektionspræparatet Victosa (supplement til tablet behandling af diabetes type 2)....... 46 Case 2.3A - Kronisk skinnebenssår - hjemmesygepleje... 47 Case 2.3B - Sygeplejeartikler til borger med nefrostomikateter... 48 Case 2.3C - Sygeplejeartikler til borger med nefrostomikateter... 49 Case 2.3D - Urotainer - skyllevæske til kateter... 51 Case 2.4A - Hjælpemidler til brug ved kommunal genoptræning... 52 Case 2.5A - Hjælpemiddel til borgere uden kontakt til sygehus eller kommune... 53 Case 2.5B - Patient til undersøgelse i speciallægepraksis - ordineres albuestokke... 54 Case 2.5C - hjælpemiddel til patient hvor hverken regionen eller kommunen har en forpligtigelse... 55 Bilag...56 Bilag 1: Følgegruppens sammensætning... 56 Bilag 2: 112 i Bekendtgørelse af Lov om Social Service... 57 Bilag 3: Supplement af 14. juni 1996 til skrivelse om respirationsinsufficiens... 58 Bilag 4: Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Kommuner og Region Syddanmark vedr. udlevering af hjælpemidler... 59 Bilag 5: Tilskud fra den off. sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater... 60 Bilag 6: Afgørelse om BAHA... 63 Bilag 7: Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet... 64 Bilag 8: Folder for fagpersoner om principper for vurdering og ansvar for udlevering af behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber... 68 Bilag 9: Folder for borgere om hjælpemidler. Hvor kan du henvende dig... 69 3

Indledning Baggrund Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 skete der væsentlige ændringer i opgavevaretagelsen på genoptrænings-, behandlingsredskabs- og hjælpemiddelområdet. I den forbindelse udsendte Sundhedsministeriet i december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet (i daglig tale "afgrænsningscirkulæret"). Myndigheds- og finansierings ansvaret blev placeret i henholdsvis regioner og kommuner hvorefter sygehuset leverer behandlingsredskaber og kommunen leverer hjælpemidler og træningsredskaber. Den ændrede opgavevaretagelse kræver derfor øget samarbejde i den fælles indsats på området for behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber. Det nærmere aftalegrundlag fremgår af gældende grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler, hvori bl.a. beskrives arbejdsdeling, dialog mellem kommune og region samt ansvarsplacering i forhold til tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion m.m. Opdatering af Casekataloget En følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler har til opgave at følge udviklingen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber, herunder sikre at Casekataloget løbende udbygges med relevante principielle cases, som kan hjælpe til daglig afklaring af ansvar imellem kommunerne og regionen. Problemstillinger, der ikke er berørt i Casekataloget, kan sendes til drøftelse i det lokale samordningsforum. Ved principielle problemstillinger kan det lokale samordningsforum sende disse til følgegruppen som kan udarbejde en vejledende tolkning der vil indgå i Casekataloget. Medlemmer af følgegruppen fremgår af bilag 1. Ændringer i regelgrundlaget for området, ankeafgørelser m.v. skal selvsagt altid efterleves, også når de endnu ikke har nået at indgå ved en revision af casekataloget. Grundlæggende principper Casekataloget skal primært ses som et vejledende arbejdsredskab. Casene er ikke udtømmende, men skal hjælpe de sundhedsprofessionelle i regionen og kommunerne til at tolke Cirkulæret i hverdagen. Følgende principper er lagt til grund for Casekataloget: Let adgang for borgeren til behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber. Er der tvivl om, hvilken myndighed, der har ansvaret for opgaveudførslen, træder tilknytningsprincippet i kraft. Dette betyder, at den myndighed, der har tættest kontakt med patienten/borgeren leverer det nødvendige behandlingsredskab, hjælpemiddel og træningsredskaber til patienten/borgeren. Spørgsmål om ansvar og betaling afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. Enkel logistik, kombineret med en enkel, administrativ betalingsordning. Vejledning i forhold til hvem der har ansvaret regionen, kommunen eller borgeren. Juridisk er Casekataloget kun vejledende. Klageadgang ved uenighed om leveringsog finansieringsansvar Uenighed mellem sygehus og kommune Hvis betalingsspørgsmålet ikke kan løses af de involverede parter selv, og sagen ikke kan afklares i enten det lokale samordningsforum eller man ikke er enig i en eventuel vejledende afgørelse fra Følgegruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler, beskriver Afgrænsningscirkulæret, afsnit 5, hvordan sagerne kan forelægges forskellige myndigheder. Generelt opfordres til, at man i uenighedssager husker tilknytningsprincippet, så borgeren ikke kommer i klemme. Det er vigtigt, at man overfor patienten/borgeren er loyal overfor sine samarbejdspartnere i andre sektorer, og undgår at skyde skylden på andre. Der kan være sager, hvor det er vanskeligt at afgøre, om det er sygehuset eller kommunen, der har forpligtelsen til at levere og finansiere et redskab/produkt. Her er det vigtigt at man respekterer den anden myndigheds beslutning og ikke involverer borgeren/patienten i afgørelsen, men i stedet benytter de formelle adgange til afgørelser. Hvis borgeren er uenig i afgørelsen Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er situationer, hvor det er borgeren selv, der må finansiere og skaffe sig et hjælpemiddel. Som myndighed har man pligt til at oplyse borgeren/ patienten om systemets klagemuligheder, hvis der gives afslag på levering af et behandlingsredskab fra sygehuset eller et hjælpemiddel fra kommunen. 4 I CASEKATALOG

Klage over kommunens afgørelse Hvis det er kommunen, der har truffet afgørelse om afslag på et hjælpemiddel, har borgeren mulighed for at klage inden 4 uger ved direkte henvendelse til kommunen. Alle kommuner har på deres hjemmeside information om klageproces og adgang. Hvis kommunens behandling af klagen ikke fører til ændret afgørelse, sender kommunen, inden 4 uger, klagen videre til Ankestyrelsen, som vil træffe endelig afgørelse i sagen. Klage over sygehusets afgørelse Hvis sygehuset har truffet afgørelse om afslag på et behandlingsredskab, kan patienten klage til patientombuddet. Fristen for at indgive klage er 4 uger fra den dag, patienten modtog afgørelsen. www.patientombuddet.dk Patienter kan få hjælp og vejledning ved de regionale patientkontorer. Patientvejlederne på Region Syddanmarks patientkontor kan kontaktes på tlf.: 7663 1490. Mere information på www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning 5

Begrebsafklaring Afgrænsningscirkulæret (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, 21. december 2006) præciserer ansvars- og forsyningsforpligtigelsen i forhold til begreberne behandlingsredskaber og tre kategorier af hjælpemidler (hjælpemidler i forbindelse med varigt nedsat funktionsevne, træningsredskaber og hjælpemidler i øvrigt). Udlevering af behandlingsredskaber er en regional opgave, mens udlevering af hjælpemidler og træningsredskaber er en kommunal opgave. Hertil kommer hjælpemidler i øvrigt, som omfatter hjælpemidler udleveret af speciallæger eller fra andre sektorer end sundhedssektoren (eksempelvis uddannelsessektoren eller beskæftigelses-sektoren). Det er formålet med anvendelsen af genstanden, der er afgørende for, hvilken sektor, der har forpligtigelsen. F.eks. er en albuestok et behandlingsredskab, når den anvendes som en del af eller som en fortsættelse af behandlingen, hvorimod en albuestok er et hjælpemiddel, når den bevilliges på grund af en varigt nedsat funktionsevne. Behandlingsredskaber (regionalt anliggende) forsyner patienter med behandlingsredskaber som et integreret led i sygehusbehandling, hvor redskaberne indgår i en naturlig og nærliggende del af behandlingsindsatsen. Sygehuset forsyner ligeledes patienter med behandlingsredskaber efter udskrivelse som en fortsættelse af den iværksatte behandling, med det formål at forbedre behandlingsresultatet eller forhindre en forringelse af behandlingsresultatet. I situationer hvor patienten skal vente på sygehusbehandling skal sygehuset vurdere, om der er et behov for udlevering af behandlingsredskaber i venteperioden. I så fald afholder regionen udgiften hertil. Hjælpemidler (kommunalt anliggende) Kommunalbestyrelsen yder støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere i henhold til Lov om Social Service 112 og 113. Ved behov for hjælpemidler på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ansøger borgeren om hjælpemidler i kommunen, i henhold til 112 stk. 1 i Serviceloven: Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne; 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Træningsredskaber (Sundhedslovens 84 og 140) a) i forbindelse med almen ambulant genoptræning: I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal der udarbejdes en genoptræningsplan. Kommunen afholder udgifterne til genoptræning, herunder udgifterne til de redskaber, som kommunen vurderer, patienten har behov for som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe redskaberne. b) i forbindelse med specialiseret ambulant genoptræning: Ved specialiseret ambulant genoptræning leverer sygehuset de nødvendige redskaber. Taksterne til specialiseret ambulant genoptræning er beregnet således, at kommunen ikke skal betale særskilt for redskaber til specialiseret ambulant genoptræning (DRG-afregnet). Overdragelse af forsyningsansvar Forsyningsansvaret kan overgå fra regionalt regi til kommunalt regi, i situationer, hvor behandlingsredskabet ikke længere tjener til formål at forbedre eller forhindre forringelse af et behandlingsresultat opnået i sygehusregi. Sygehuset eller speciallægepraksis forestår den lægefaglige vurdering. Forudsætningen for at kommunerne kan overtage forsyningsansvaret er, at der er tale om en varigt nedsat funktionsevne. Det er selve den nedsatte funktionsevne, der er afgørende for varighedsbegrebet - ikke diagnosen eller behandlingslængden. I visse situationer har ingen af sektorerne et forsyningsansvar, jf. afgrænsningscirkulærets punkt 2.5, sidste afsnit. Her må borgeren selv købe eller leje. Arbejdsmiljø Redskaber, som har til formål at sikre arbejdsmiljøet omkring en pleje, trænings- eller behandlings-situation, skal stilles til rådighed af den myndighed, som har arbejdsopgaven. Tilknytningsprincippet Region Syddanmark og kommunerne i regionen er enige om, at udlevering af behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber skal løses bedst muligt for patienten/borgeren. 6 I CASEKATALOG

Hertil anvendes et tilknytningsprincip: Er der tvivl om hvilken myndighed, der har ansvaret for udlevering og betaling af et nødvendigt behandlingsredskab, hjælpemiddel og træningsredskaber, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borger til skade. Den myndighed, der på tvivlstidspunktet har tættest kontakt med patienten/borgeren, løser opgaven. Det nødvendige behandlingsredskab, hjælpemiddel og træningsredskaber leveres til patienten/borgeren, og ansvar og betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem sygehus og kommune. Hvis borgeren ikke har kontakt til hverken sygehus eller kommune, løser kommunen opgaven på eget serviceniveau, fordi kommune pr. definition er borgerens nærmeste myndighed. Tilknytningsprincippet kan alene anvendes i forhold til de paragraffer i sundheds- og serviceloven, der er omtalt i cirkulæret: Sundhedsloven: 138 Sygepleje 140 Genoptræning 205 Sundhedsaftaler Serviceloven 41/100 Merudgifter 112,113,116 hjælpemidler/forbrugsgoder/boligændring. Informationsmateriale til borgere/patienter og til fagpersoner Følgegruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler har udarbejdet en vejledning om hjælpemidler, der kan udleveres til borgere/patienter. Der er ligeledes udarbejdet en folder til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis, som kan fungere som en hurtig vejledning i forhold til at afgøre, hvilken sektor, der har ansvar for levering af et behandlingsredskab/hjælpemiddel. Folderne kan findes på følgende link: http://visinfosyd.dk/wm375177 7

Flowdiagram til hurtig afklaring Patient har behov for hjælpemiddel/ behandlingsredskab. Er produktet et led i behandlingen eller har den til formål at forebygge en forringelse af behandlingsresultatet? Nej Specialiseret genoptræning Sygehuset udleverer produktet. Ja Er produktet et led i træningen eller genoptræningen? Almen genoptræning Sygehuset laver genoptræningsplan. Kommunen beslutter og leverer produktet. Nej Ja Har patienten en varig nedsat funktionsevne og skal produktet i væsentlig grad - afhjælpe følger af den nedsatte funktionsevne - lette daglig tilværelse - være nødvendig for udførslen af erhverv. Når der er formodning om et permanent behov for produktet, kan patient og sygehusafsnit søge hos kommunen. Ifølge SAM:BO er sygehuset forpligtet til at starte dialogen, så snart behovet forudses. Således kan kommunen hurtigst muligt lave en vurdering, og patienten kan få en afklaring. 8 I CASEKATALOG

Ja Sygehuset udleverer produktet. Udlånsperioden fastsættes. Er produktet stadig en del af den iværksatte behandling ved udlånsperiodens afslutning? Nej Ja Nej Kan produktet inddrages? Udlånet forlænges. Ja Produktet inddrages/tilbageleveres. Nej Sygehus og kommune skal ikke udlevere produktet. Ønsker borgeren produktet, er der tale om egenbetaling. 9

Oversigt over cases inddelt efter cirkulæretekst Cirkulærepunkt Cases på Behandlingsredskaber: Redskaber, der kan kategoriseres som Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på sygehus/speciallægepraksis. Eksempelvis pacemakere, endoproteser og trachealkanyler. 1 Behandlingsredskaber: Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser (herunder også mobiliserende hjælpemidler som kørestole, albuestokke, rollatorer m.m.). Behandlingsredskaber: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, og hvor A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på sygehus eller i speciallægepraksis, eller B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af sygehus eller speciallægepraksis. Eksempelvis iltapparater og insulinpumper. Behandlingsredskaber: Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole. Hjælpemidler og forbrugsgoder (Lov om Social Service) - til varigt brug Hjælpemidler (hjemmesygepleje, Sundhedsloven) - sygeplejeartikler Behandlingsredskaber eller hjælpemidler - i forbindelse med genoptræning. Hjælpemidler i øvrigt - egenbetaling 2.1.1. Side 11-12 2.1.2. Side 13-27 2.1.3. Side 29-34 2.1.4. Side 35-36 2.2. Side 37-41 2.3. Side 43-45 2.4. Side 46 2.5. Side 47-49 1) Jf. Afgrænsningscirkulæret, dec. 2006. 10 I CASEKATALOG

Case 2.1.1A - Cochlear Implant (CI) Cirkulærepunkt: 2.1.1. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer - indopereret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis. Borger har på regionalt sygehus fået Cochlear Implant (CI), dvs. indopereret et implantat til at modvirke hørenedsættelse. Der skal jævnligt skiftes batterier i Cochlear Implant-apparatet. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Et Cochlear Implant (CI) er et elektronisk apparat, der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). CI giver via elektrisk stimulation svært hørehæmmede og døve en mulighed for hørelse. CI-apparatet kræver batteri, der skal udskiftes med mellemrum. - inklusiv forsyning med batterier. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering skal udlevere batterier. Andet/specielt 11

Case 2.1.1B - Pt. med BAHA Bone Anchored Hearing Aid Cirkulærepunkt: 2.1.1. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer - indopereret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis Batteri til høreapparatet: En patient har som følge af hørenedsættelse, der ikke kan behandles på anden måde, fået indopereret titaniumskrue til påsætning af BAHA processor. Patienten udskrives med BAHA-apparatet og skal til kontrol på en Øre-næse-hals-afdeling hver 6. måned resten af livet. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab BAHA høreapparatet består af en titaniumskrue, der ved kirurgisk indgreb indsættes i kranieknoglen. På titanium skruen, monteres en bøsning, som går gennem huden. På bøsningen klikkes BAHA processoren, der er den udvendige del af høreapparatet. Processoren anvender batterier, der skal udskiftes med jævne mellemrum. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Der henvises til svar fra Sundhedsstyrelsen af 20. oktober 2008 vedrørende anmodning om udtalelse om BAHA høreapparat afgrænsningen af behandlingsredskaber. Se bilag 6. 12 I CASEKATALOG

Case 2.1.2A - Patient udskrives med ordineret respirator til hjemmebrug Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. Patient med kronisk lungelidelse udskrives fra sygehus. Der ordineres en respirator til hjemmebrug som led i behandlingen. Brugeren er undervist i brugen og der føres løbende kontrol med behandlingen fra sygehusets side. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Respirator til hjemmebrug, inkl. utensilier. Region, inkl. instruktion af respiratorhjælpere. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Region. Inkluderer respirator, utensilier, el, renovation og respiratorhjælpere. Der er intet til hinder for, at man efter fælles aftale mellem sygehusvæsen og kommune vælger en løsning, hvor hjælperne er ansat i kommunen. Dette kan især være aktuelt, hvis den samme hjælper varetager opgaver efter Sundhedsloven og den sociale lovgivning. Se bilag 3. Link til samarbejdsaftale: regionsyddanmark.dk/wm338073 OBS: Tilbehør: Respiratorholder m.v. på kørestol er et hjælpemiddel, som er knyttet til kørestolen og således en kommunal opgave. Se også Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr. 13

Case 2.1.2B - Borger med diagnosen A.L.S. har behov for C-PAP apparat Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 47-årig mand med diagnosen A.L.S. får i forbindelse med en endags indlæggelse vurderet, at der er behov for et C-PAP apparat. Det kunne også dreje sig om patienter med diagnoserne cystisk fibrose, Sclerose MS og muskelsvind. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab C-PAP apparat inkl. filtre, slanger og masker. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Det årlige forbrug af filtre, masker og slanger afhentes på regionens sygehuse. 14 I CASEKATALOG

Case 2.1.2C - Barn udskrives med PEP maske til behandling i hjemmet Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 5-årig dreng indlægges til udredning for lungelidelse og får konstateret Cystisk fibrose. En del af behandlingen under indlæggelsen er lungefysioterapi, som understøttes af en PEP maske. Ved udskrivelsen lægefagligt vurderes det, at drengen skal have en PEP maske med hjem. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab PEP maske Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Ved udskiftning af masken på grund af slid eller når barnet vokser, har regionen finansieringsansvaret. 15

Case 2.1.2D - Lungepatient udskrives med inhalator til brug i hjemmet Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 52-årig lungepatient får i forbindelse med en indlæggelse afprøvet en inhalator. Ud fra en vurdering ordinerer den lungemedicinske læge, en inhalator til brug i hjemmet. Patienten følges med kontroller i lungemedicinsk ambulatorium. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Inhalator samt slanger, masker og mundstykker. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Det daglige forbrug af slanger, masker og mundstykker finansieres af regionen. 16 I CASEKATALOG

Case 2.1.2E - Patient med knæskade - kikkertoperation Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 24-årig fodboldspiller får under kamp, i en hård tackling, et vrid i knæet. Patienten indlægges og gennemgår en kikkert operation, hvor det konstateres, at forreste korsbånd er sprunget og den indvendige menisk er skadet. Meniskskaden sutureres og patienten udstyres med en hængslet knæbandage/orthose i X-uger. Patienten får udleveret et par stokke, der skal bruges i en X-ugers periode. Efter X-uger indkaldes patienten til videre udredning/kontrol i forhold til skaden på forreste korsbånd. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Knæbandage/knæorthose Stokke Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 17

Case 2.1.2F - Barn med Calve Perthe Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 8-årig dreng får stillet diagnosen Calve Perthe. Til perioder med smerter ved gang får drengen udleveret en kørestol og stokke. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Standard børnekørestol og albuestokke Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Calve Perthe medfører ikke en varig nedsat funktionsevne, selvom behov for kørestol og albuestokke kan strække sig over flere år. 18 I CASEKATALOG

Case 2.1.2G - Sportsskade - operation og genoptræningsplan Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.4. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. Behandlingsredskaber eller hjælpemidler - i forbindelse med genoptræning. Case - beskrivelse/forløb 2.1.2. og 2.4. 1. En patient udskrives fra skadestue til eget hjem efter sportsskade i benet. Patienten får udleveret kørestol og albuestokke, idet han ikke må støtte på benet. Sidder med benet eleveret for, at hævelsen kan aftage. Efter hævelsen er forsvundet, opereres patienten. Det vurderes, at der ikke er behov for hjemmebesøg. 2. Patienten udskrives med en genoptræningsplan til almen ambulant genoptræning i kommunen. 3. Som led i den almene ambulante genoptræning udleverer kommunen en albuestok til patienten. Senere i genoptræningsforløbet vurderes der behov for et vippebræt til træningsbrug hjemme. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab 2.1.2. vedr. punkt 1 2.4. Kommunen vedr. punkt 2 som led i genoptræningen Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab X 2.1.2. Standard kørestol og albuestokke 2.4. Albuestok og vippebræt 2.1.2. vedr. punkt 1 (kørestol og albuestokke) 2.4. Kommunen vedr. punkt 2 i henhold til Sundhedsloven (albuestok og vippebræt) 2.1.2. vedr. punkt 1 (kørestol og albuestokke) 2.4. Kommunen vedr. punkt 2 i henhold til Sundhedsloven (albuestok og vippebræt) Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering 2.1.2. vedr. punkt 1 2.4. Kommunen vedr. punkt 2 i henhold til Sundhedsloven Ansvar for finansiering 2.1.2. vedr. punkt 1 2.4. Kommunen vedr. punkt 2 i henhold til Sundhedsloven Andet/specielt 19

Case 2.1.2H - Pt. med privat sundhedsforsikring får nyt korsbånd på privathospital Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 23-årig håndboldspiller får revet et korsbånd over i kamp. Patienten har via sin arbejdsplads en sundhedsforsikring. Patienten bliver opereret på privat hospital. I en periode på 6 uger skal patienten udstyres med en rehabiliteringsskinne og ved udskrivelsen får patienten albuestokke (se andet/specielt nederst). Privathospital Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Albuestokke og rehabiliteringsskinne Privathospital/patienten Privathospital/patienten Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Privathospital/patienten Ansvar for finansiering Privathospital/patienten Andet/specielt Da patienten optræder som egen betaler kan privathospitalet ikke udskrive patienten med en genoptræningsplan. Der kan evt. henvises til det regionale sygehusvæsen for en vurdering af et eventuelt behov for behandlingsredskaber og genoptræning (Vejledning om træning i kommuner og regioner, december 2009). 20 I CASEKATALOG

Case 2.1.2I - Multiple frakturer. Operation, specialiseret/almen ambulant genoptræning Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.4. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. Behandlingsredskaber eller hjælpemidler - i forbindelse med genoptræning. Case - beskrivelse/forløb 2.1.2. 1. En patient opereres pga. multiple frakturer i venstre ben. Patienten må herefter ikke støtte på venstre ben, i x uger. Patienten udskrives til eget hjem i kørestol og med gangstativ eller albuestokke. 2.4. 2. Patienten modtager en genoptræningsplan på specialiseret ambulant genoptræning gangstativ og albuestokke skal anvendes (som led i genoptræning). 3. Patienten modtager en genoptræningsplan på almen ambulant genoptræning, albuestokke skal anvendes (som led i genoptræningen). 4. Kommunen vurderer, at der er behov for et træningsredskab i form af et vippebræt til brug i eget hjem. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab X 1. 2.1.2. Standardkørestol og gangstativ eller albuestokke 2. 2.4. Gangstativ og albuestokke (Kommunerne betaler via DRG regionen for at stille redskaberne til rådighed) 3. 2.4. Albuestokke 4. 2.4. Vippebræt 2.1.2. vedr. punkt 1 (kørestol, gangstativ, albuestokke). 2.4. vedr. punkt 2 (gangstativ, albuestokke, hjælpemiddel ved specialiseret genoptræning). 2.4. Kommunen vedr. punkt 3 (albuestokke, hjælpemiddel ved almen genoptræning). 2.4. Kommunen vedr. punkt 4 (vippebræt). 2.1.2. vedr. punkt 1. 2.4. vedr. punkt 2. 2.4. Kommunen vedr. punkt 3. 2.4. Kommunen i henhold til Sundhedsloven vedr. punkt 4. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering 2.1.2. vedr. punkt 1. 2.4. vedr. punkt 2. 2.4. Kommunen vedr. punkt 3. 2.4. Kommunen i henhold til Sundhedsloven vedr. punkt 4. Ansvar for finansiering 2.1.2. vedr. punkt 1. i forlængelse af behandlingen. 2.4. Taksterne til specialiseret ambulant genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning (DRG-afregnet). 2.4. Kommunen i henhold til Sundhedsloven vedr. punkt 4. Andet/specielt 21

Case 2.1.2J - Pt får hoftealloplastik Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.2. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder Case - beskrivelse/forløb 2.1.2. 1. Patienten indlægges til planlagt hoftealloplastik. På indlæggelsesdagen modtager patienten "hoftealloplastik behandlingsredskabspakken". Patienten opereres og udskrives uden genoptræningsplan. 2. Grundet hoftealloplastik regime skal patienten bruge hofte-alloplastikbehandlingspakken i X mdr. for at undgå luksation af hoften. 3. Ved kontrol efter X mdr. vurderer lægen, at der er behov for fortsat brug af behandlingsredskaber f.eks. albuestokke + gribetang i yderligere X-mdr. 2.2. 4. Efter X mdr. postoperativt vurderes at patienten har en varig nedsat funktionsevne og dermed behov for varig hjælpemiddel i hht. Serviceloven. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab 2.1.2. vedr. punkt 1 + 2 + 3 (behandlingsredskaber som led i behandlingen). 2.2. Kommunen i henhold til serviceloven vedr. punkt 4 (hjælpemiddel). Behandlingsredskab X Hjælpemiddel X Træningsredskab Hoftealloplastikbehandslingsredskabspakken : Albuestokke, gribetang, artrodesepude, toiletforhøjer, sengeforhøjer, strømpepåtager etc. 2.1.2. vedr. punkt 1 + 2 + 3. 2.2. Kommunen i henhold til serviceloven vedr. punkt 4 2.1.2. vedr. punkt 1 + 2 + 3. 2.2. Kommunen i henhold til serviceloven vedr. punkt 4 Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering 2.1.2. vedr. punkt 1 + 2 + 3. 2.2. Kommunen i henhold til serviceloven vedr. punkt 4 Ansvar for finansiering 2.1.2. vedr. punkt 1 + 2 + 3. 2.2. Kommunen i henhold til serviceloven vedr. punkt 4 Andet/specielt 22 I CASEKATALOG

Case 2.1.2K - Pt. får hoftealloplastik og benytter udvidet frit valg Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. 72-årig kvinde vælger pga. lang ventetid at benytte sig af det udvidede frie valg. Hun indlægges på privathospital til planlagt hoftealloplastik. På indlæggelsesdagen modtager hun "hoftealloplastik behandlingsredskabspakken". Hun opereres og udskrives uden genoptræningsplan. Grundet hoftealloplastik regime skal hun bruge hoftealloplastikbehandlingsredskabspakken i X mdr. for at undgå luksation af hoften. Ved kontrol efter X mdr. vurderer lægen, at der er behov for fortsat brug af behandlingsredskaber, f.eks. albuestokke + gribetang i yderligere X-mdr. (se andet) Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Hoftealloplastikbehandlingsredskabspakken: albuestokke, gribetang, artrodesepude, toiletforhøjer, sengeforhøjer, strømpepåtager etc. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Privathospitalet har som et regionsygehus pligt til at vurdere behovet for genoptræning og eventuelt udarbejde en genoptræningsplan, når der er tale om udvidet frit sygehusevalg. Patienten kan enten udskrives til almen ambulant genoptræning i kommunalt regi eller til specialiseret ambulant genoptræning i sygehus regi, hvis der vurderes et lægefaglig behov herfor (Vejledning om træning i kommuner og regioner, december 2009). 23

Case 2.1.2L - Collesbrud - Hoffmannsapp. - specialiseret/almen ambulant træningsplan Cirkulærepunkter: 2.1.2., 2.3. og 2.4. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. Hjælpemidler (hjemmesygepleje, Sundhedsloven) - sygeplejeartikler Behandlingsredskaber eller hjælpemidler - i forbindelse med genoptræning. Case - beskrivelse/forløb 2.1.2. 1. En patient udskrives 2. dagen efter reponering af et collesbrud. Brudet er stabiliseret/fastholt med Hofmannsapparatur. Ved udskrivelsen til eget hjem får patienten ADL-behandlingsredskaber. Patienten udskrives med en genoptræningsplan til egentræning, idet patienten midlertidigt skal modtage hjemmesygepleje fra kommunen. 2.3. 2. Patienten får besøg af hjemmesygeplejen for at få renset omkring pindene. 2.4. 3. Efter X uger fjernes Hofmannsapparaturet, der lægges gips i X uger. Patienten modtager en genoptræningsplan til ambulant genoptræning. Patienten udstyres med en skinne. 4. Efter X uger udarbejdes en genoptræningsplan til almen ambulant genoptræning i kommunen. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (punkt 1 og 3) Kommunen (punkt 2 og 4) Behandlingsredskab X Hjælpemiddel X Træningsredskab X 1. Behandlingsredskaber som skal hjælpe patienten med at kunne udføre de almene daglige funktioner, idet patienten ikke kan bruge højre arm. 2. Sygeplejeartikler. 3. Håndledsskinne - behandlingsredskab som led i specialiseret ambulant genoptræning. 4. Træningsredskaber til ambulant genoptræning. - punkt 1 og 3 Kommunen - punkt 2 og 4 - punkt 1 og 3 Kommunen - punkt 2 og 4 Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering - punkt 1 og 3 Kommunen - punkt 2 og 4 24 I CASEKATALOG

Ansvar for finansiering 2.1.2. Region vedr. punkt 1. 2.3. Kommunen vedr. punkt 2 - se under Andet/specielt 2.4. Kommunen vedr. punkt 3 - se under Andet/specielt Andet/specielt Udgiften i forbindelse med pleje omkring pindene henhører under sygeplejeartikler, som er kommunens ansvar. Hvis patienten ikke får besøg af hjemmesygeplejersken, er der tale om egenbetaling. Taksterne til specialiseret ambulant genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning (DRG-afregnet). 25

Case 2.1.2M - Peroneus parese i forb. med kompliceret hoftealloplastikoperation Cirkulærepunkt: 2.1.2. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer - som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som fortsættelse af iværksat behandling. Patientens anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. En 57-årig mand pådrager sig en peroneus parese i forbindelse med en kompliceret hoftealloplastikoperation, som medfører en dropfod. Patienten udstyres med en dropfodskinne og følges i ortopædkirurgisk ambulatorium. Der skal efter X mdr. vurderes, om patienten skal sendes til videre udredning. Patienten udskrives med en række behandlingsredskaber, for ikke at forringe behandlingsresultatet i den mellemliggende X mdr. periode. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Dropfodsskinne Toiletforhøjer, badebænk, sengeklodser og stokke Gribetang Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 26 I CASEKATALOG

Case 2.1.2N - Borger med behov for inkontinensprodukter Cirkulærepunkter: 2.1.2., 2.1.4. og 2.5. Behandlingsredskab: 2.1.2. Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandlingen eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet er under kontrol af sygehuset indtil tilstanden er stationær. 2.1.4. Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, mens patienten venter på sygehusbehandling. Hjælpemidler: 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder. Hjælpemidler i øvrigt: 2.5. Borgers/patientens egenbetaling. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab 1.a. Borger henvender sig til egen læge på grund af inkontinens. Egen læge råder borger til at anvende ble. Egen læge henviser til sygehuset m.h.p. udredning og evt. operation. 1.b. Borger henvender sig til egen læge på grund af inkontinens. Egen læge råder borger til at anvende ble. Egen læge henviser ikke til sygehuset m.h.p. udredning og evt. operation. 2. Borger venter tre måneder på forundersøgelse. Ved forundersøgelsen konstateres det, at operation er mulig og borger indstilles til operation, dog forsøges med optræning af bækkenbund inden. 3. Borger opereres og er i efterforløbet inkontinent. Lægeligt vurderes det, at borger bliver kontinent indenfor en vis periode. Borger oplæres i selv at foretage katerisation. 4. Efter en vis periode konstateres det lægeligt, at borgers mulighed for at blive kontinent ikke er realistisk. 1.a. og 1.b. - 2.5. Borger må selv købe 2. - 2.1.4. 3. - 2.1.2. 4. - 2.2. Kommunen Behandlingsredskab X Hjælpemiddel X Træningsredskab Ble Engangskateter til selvkaterisation 1.a. og 1.b. - 2.5. Borger må selv købe og egen læge instruerer i brug 2. - 2.1.4. 3. - 2.1.2. 4. - 2.2. Kommunen 1.a. og 1.b. - 2.5. Borger må selv købe 2. - 2.1.4. 3. - 2.1.2. 4. - 2.2. Kommunen 27

Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 1.a. og 1.b. - 2.5. Borger må selv købe 2. - 2.1.4. 3. - 2.1.2. 4. - 2.2. Kommunen 1.a. og 1.b. - 2.5. Borger må selv købe 2. - 2.1.4. 3. - 2.1.2. 4. - 2.2. Kommunen Vurderes det allerede ved forundersøgelse, at der ikke er behandlingsmulighed, hjælpes borger til at ansøge kommunen efter 112 i Lov om Social Service. Bilag 2. 28 I CASEKATALOG

Case 2.1.3A - Pt. Ordineres hjemmedialyse Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Anskaffes til midlertidigt el. permanent brug i hjemmet. En patient ordineres hjemmedialyse (assisteret automatisk peritonealdialyse APD). Der føres løbende kontrol med behandlingen fra sygehusets side. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Dialyseapparat til dialyse Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Region. Inkluderer apparatur og renovation. Aflønning af hjælpepersonale aftales. Der henvises til "Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse CDP i eget hjem". Link til aftalen: www.regionsyddanmark.dk/wm338072 29

Case 2.1.3B - Smertebehandling Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Anskaffes til midlertidigt el. permanent brug i hjemmet. En patient har mange smerter og er ofte sengeliggende. Patienten er aktuelt indlagt til smertebehandling, hvor anvendelse af særlig pulsationsmadras benyttes til smertelindring. Patienten udskrives til hjemmet med en åben indlæggelse. Lægen ordinerer samme type pulsationsmadras i hjemmet til fortsat smertebehandling. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Der kan være forskellige fabrikater men grundelementet i madrassen er, at den er ventilerende med pulsation af høj kvalitet og liggekomfort. International betegnelse er Low air lossmadras. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Det er ikke madrassen i sig selv, men det at læge ordinerer en specifik madras som led i en behandling, som afgør at ansvaret bliver regionens. 30 I CASEKATALOG

Case 2.1.3C - Irrigationssæt i forbindelse med sclerose Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet. Kvinde med dissemineret sklerose. Som følge af lidelsen har patienten svært ved at tømme tarmen med deraf følgende problemer og afføringsinkontinens. Hun er blevet oplært på sygehuset i benyttelse af transanal irrigation med god effekt. Sygehuset ordinerer behandlingsapparatet. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Transanal irrigationssæt Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Se principafgørelse fra ankestyrelsen af den 28. 05. 2008. nr. C-23-08. www.ast.dk/afgoerlser/principafgoerelser 31

Case 2.1.3D - Parenteral ernæring Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller varigt brug i hjemmet. En patient udskrives fra regionssygehus til lokalsygehus og efterfølgende til hjemmet. Patienten opstartes i parenteral ernæring på sygehusafdeling. Det vurderes efterfølgende, at patienten kan få den parenterale ernæring i hjemmet, med hjælp fra hjemmeplejen. Der er ikke via Sygesikringen medicintilskud til parenteral ernæring. Hjemmeplejen har ikke remedier til administration af parenteral ernæring. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Ernæringspræparat Infusionssæt Ernæringspumpe Dråbetæller Dropstativ Remedier til CVK pleje. Region og Leverandør. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Stamafdelingen har ansvaret for, at patienten har det fornødne i hjemmet. Parenteral ernæring samt tilsætninger leveres fra sygehusapoteket. Øvrige genstande og remedier kan leveres fra afdelingen, sygehusapoteket eller ekstern leverandør i henhold til de lokalt aftalte instrukser. /sygehusafdelingen Principafgørelse fra Ankestyrelsen: O-51-98. Udtalelser fra Sundhedsministeriet: Parenteral ernæring er en sygehusudgift (12. maj 1999). Sundhedsministeriet finder således, at en ernæringspumpe er et behandlingsredskab efter afgrænsningscirkulærets pkt. A. nr. 3, når patienten enten har fået undervisning i brugen af pumpen eller er under en vis kontrol af sygehuset. Også selv om behovet er varigt. (Den 10. september 1998). Udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 30. juni 2005: Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at livslang behandling med parenteral ernæring kan kategoriseres som specialiseret behandling på linje med respiratorbehandling eller hjemmedialyse. Sundheds-styrelsen konkluderer derfor, at behandling med parenteral ernæring ikke bevirker en forpligtelse for sygehuset til at deltage i den fortsatte pleje af patienten i hjemmet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Socialministeriet kan henholde sig til Sundhedsstyrelsens vurdering. 32 I CASEKATALOG

Case 2.1.3E - Ernæringspræparater Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab eller hjælpemiddel 2.1.3. Behandlingsredskaber 2.5 Hjælpemidler i øvrigt, egenbetaling Borger med ALS ordineres sonderenæring og sygehuset anlægger sonde., da behandlingen igangsættes af en læge. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Sygesikringsgruppe 1 og gruppe 2-forsikrede har ret til tilskud til tilskudsberettigede ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Der er tale om ernæringspræparater, som under vejledning af læge eller diætist bruges som erstatning for eller supplement til den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan indtages via munden eller sonde og fås i flydende tilstand eller pulver til oprøring. Der ydes tilskud både til standardprodukter og til specialprodukter., da en læge igangsætter brugen af ernæringspræparater. Ikke relevant. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Læge ordinerer ernæringspræparatet og udfylder samtidigt recept på ernæringspræparat og remedier, så borgeren er sikret sygesikringstilskud. Oftest leveres ernæringen direkte fra leverandør til borgerens hjem. For en patient under sygehusindlæggelse er det sygehuset, som har finansieringsforpligtelsen. For en patient i eget hjem, som har fået ordineret ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, yder Sygesikringen et tilskud på 60 pct. af patientens udgifter til disse ernæringspræparater. Andet/specielt Terminale patienter kan hos kommunen få tilskud til egenbetalingen (de 40 pct.) Bekendtgørelse nr. 1491 af 14. december 2006 om tilskud til ernæringspræparater. Vejledning nr. 115 af 8. december 2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.). Bilag 5 i casekataloget. Principafgørelse C-52-03 (ernæringspræparater til terminale). 33

Case 2.1.3F - Sonde og øvrige remedier til sondeernæring (eksklusive ernæringspumpe) Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab eller hjælpemiddel 2.1.3. Behandlingsredskaber 2.5 Hjælpemidler i øvrigt, egenbetaling Borger med ALS ordineres sonderenæring, og sygehuset anlægger sonde., da en læge ordinerer brug af sonde og øvrige remedier. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel X Træningsredskab Det kan dreje sig om sonder, overledningssæt og dertil hørende sprøjter., da brug af sonde og øvrige remedier til sondeernæring igangsættes af en læge. Ikke relevant. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig X Udlevering udleverer sonden, når den indsættes og skiftes på sygehuset. Ansvar for finansiering Hvis sonde og andre remedier leveres til patienten i eget hjem, udfylder lægen ordinationsblanket hertil. For patienter i sygehusbehandling påhviler finansieringen regionen under indlæggelse. Hvis patienten behandles i eget hjem og ernæringen er i kontrol på sygehuset, leverer sygehuset sonde og andre remedier til midlertidig eller varig brug. Patienter i eget hjem, som ikke er i sygehusbehandling og ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, kan af regionen få tilskud på 60 pct. af udgifterne til sonde og andre remedier. De resterende 40 pct. skal patienten selv betale. Patienter i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, kan få stillet sonde og andre remedier vederlagsfrit til rådighed af kommunen. For terminale patienter afholdes udgiften til remedier af kommunen. 34 I CASEKATALOG

Andet/specielt Børn eller voksne, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet (henholdsvis servicelovens 41 og 100), kan søge om dækning af udgiften til egenbetaling af sonde og remedier hos kommunen. Bekendtgørelse nr. 1491 af 14. december 2006 om tilskud til ernæringspræparater. Vejledning nr. 115 af 8. december 2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Det er en betingelse, at patienterne er sygesikringsgruppe 1- eller 2-forsikrede, jf. Bekendtgørelse nr. 1491 1, og at patienterne er omfattet af målgruppen svær sygdom og alvorlig svækkelse, jf. vejledning nr. 115 afsnit 2. 35

Case 2.1.3G - Ernæringspumpe Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab eller hjælpemiddel 2.1.3. Behandlingsredskaber 2.5 Hjælpemidler i øvrigt, egenbetaling Borger med ALS ordineres sonderenæring og brug af ernæringspumpe., da en læge ordinerer brug af ernæringspræparat og tilhørende apparatur. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Ernæringspumpe kan anvendes til at indgive sondeernæring både i portioner (såkaldt intervalindgift) og kontinuerligt over en del af døgnet. Ernæringspumpen anvendes typisk, når sondeernæringen skal gives ved meget lav hastighed (under 100 ml. i timen) for at undgå ubehag., da en læge igangsætter brug af ernæringspræparat og tilhørende apparatur. (eller efter aftale herom regionens leverandør) Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering udleverer, når brug af pumpe igangsættes af sygehuset. Ansvar for finansiering Hvis egen læge varetager ordinationen, udfyldes også ordinationsblanket med pumpeleje. For patienter under sygehusbehandling påhviler finansieringsansvaret regionen. Hvis patienten behandles i eget hjem og går til kontrol på sygehuset for ernæring, udlåner sygehuset ernæringspumpe til midlertidig eller varig brug. For patienter i eget hjem, som ikke er i sygehusbehandling og ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, yder regionen et tilskud på 60 pct. af udgiften til ernæringspumpe. De resterende 40 pct. skal borgeren selv betale. Patienter i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, kan få stillet ernæringspumpe vederlagsfrit til rådighed af kommunen. For terminale patienter afholdes udgiften til leje af ernæringspumpe af kommunen. 36 I CASEKATALOG

Andet/specielt Børn eller voksne, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet (henholdsvis servicelovens 41 og 100), kan søge om dækning af udgiften til leje af ernæringspumpe hos kommunen. Bekendtgørelse nr. 1491 af 14. december 2006 om tilskud til ernæringspræparater. Vejledning nr. 115 af 8. december 2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Det er en betingelse, at patienterne er sygesikringsgruppe 1- eller 2-forsikrede, jf. Bekendtgørelse nr. 1491 1, og at patienterne er omfattet af målgruppen svær sygdom og alvorlig svækkelse, jf. vejledning nr. 115 afsnit 2. 37

Case 2.1.3.H - Pt. med behov for genoptræning, hvortil der skal anvendes kinetecmaskine Cirkulærepunkt: 2.1.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskaber: Hjælpemidler/apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus / speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af hjælpemiddel/apparat. er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. Patienten har været indlagt i 4½ måneder med fraktur af begge arme, bækken og begge ben. Har været igennem et langvarigt og kompliceret forløb med ortopædkirurgi og plastikkirurgi. Mobilisering under indlæggelse har været langvarig pga. stærke smerter. Ved udskrivelsen er patienten kun mobiliseret til kørestol. Begge ben lejres i vandret position. Patienten har fortsat ekstern fiksation (iliazarow apparatur) på benene. Fiksation på det højre ben skal sidde de næste 6 måneder. Patienten har bilateral dropfod og fortsat mange smerter. Patienten udskrives til midlertidig ophold på plejecenter. Der medsendes genoptræningsplan fra sygehuset, hvor genoptræningsbehov beskrives som langvarigt, med henblik på træning af styrke, koordination og bevægelighed af alle ekstremiteter. Der er behov for "almen genoptræning". Det fremgår af planen, at patienten har tilladelse til at mobilisere frit, efter hvad han kan inden for smertegrænsen. Patienten er fortsat i tæt, ambulant kontrol. Dagen efter udskrivelsen opstår der komplikationer i form af pludselig blødning fra det højre ben. Patienten indlægges akut og opereres. Efter 14 dages indlæggelse bliver patienten atter udskrevet til plejecenter. Under indlæggelsen afprøver patienten under vejledning af sygehusets fysioterapeut en Kinetec knæmaskine på det venstre knæ. Maskinen giver optimal træning af bevægeligheden i knæet, idet patienten kan træne dagligt selv, i eget tempo og over længere perioder. Patienten opnår 40 graders fleksion i knæet efter brugen af maskinen. I følge fysioterapeuten kan der ses en tilbagegang i knæets bevægelighed efter en weekend, hvor plejepersonale ikke havde tid til at hjælpe patienten med knæmaskinen. Ved den 2. udskrivelsen fra sygehuset, sendes en ny genoptrænings- plan, hvor overlægen skriver følgende: "Patienten er multitraumatiseret med svære frakturer på begge ben. Vi har under indlæggelsen påbegyndt træning af venstre knæ i Kinetec-maskine. Denne træning bedes fortsat i kommunalt regi efter udskrivelsen. Det forventes, at kommunen stiller en Kinetec-maskine til rådighed, da patienten jo optrænes i kommunalt regi. Kinetec-maskinen kan indstilles til stigende bevægelighed i det tempo, som patienten kan klare det". Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Behandlingsredskab (Træningsredskab) X Hjælpemiddel Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse 38 I CASEKATALOG

Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab eller hjælpemiddel Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Placeringen i beror på forskellen mellem 1. og 2. genoptræningsplan. I 1. plan bedes om træning af styrke, koordination og bevægelighed af alle ekstremiteter, og det beskrives, at der er behov for "almen genoptræning". I dette tilfælde ville myndigheds- og finansieringsansvar for træningen have været placeret i kommunen,der vælger metode og redskaber. I 2. plan bedes om at træningen fortsætter i kommunalt regi, og at det forventes, at kommunen stiller en Kinetec-maskine til rådighed, da patienten jo optrænes i kommunalt regi. Her udbedes en specifik genoptræning med specielt redskab samtidig med, at borger er under tæt ambulant kontrol. Der kan i genoptræningsplaner og ved overdragelse af opgaven til kommunen, alene stilles krav til den form for træning, der skal foregå. Der kan ikke stilles krav til specifikke metoder eller brug af specifikke redskaber. 39

Case 2.1.4A - Borger med hofteartrose - kendt af hjemmeplejen Cirkulærepunkter: 2.1.4.og 2.5. Behandlingsredskaber: Apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, mens patienten venter på sygehusbehandling. Hjælpemidler i øvrigt: Hjælpemidler før vurdering ved forundersøgelse Case - beskrivelse/forløb 2.5. Hjælpemidler til borger med hofteartrose - venter på en forundersøgel-se, som skal foregå på sygehuset. Borgeren er kendt af hjemmeplejen i kommunen. Borgeren har for år tilbage fået konstateret slidgigt i hoften og har igennem længere tid fået tiltagende smerter. Det volder efterhånden borgeren store problemer at komme op fra toilettet, da det er specielt lavt, og i de sidste dage har borgeren været nødt til at bede sin ægtefælle om en hånd. Borgeren går til egen læge, der straks sender en henvisning til røntgen med henblik på at få udført en hoftealloplastikoperation. Borgeren kontakter kommunen for at låne en toiletforhøjer for igen at blive selvhjulpen ved toiletbesøg. 2.1.4. Ved forundersøgelsen indstilles patient til operation Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Indtil foretaget forundersøgelse er hverken region eller kommune forpligtiget. fra påbegyndt forundersøgelse (behandlingsredskaber). Såvel kommune som region er ved henvendelse forpligtiget til at yde råd og vejledning, indtil der er foretaget forundersøgelse. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Toiletforhøjer 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.5. Kommunen med råd og vejledning. 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Se bilag 4. 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 40 I CASEKATALOG

Case 2.1.4B - Borger med slidgigt - ikke kendt af hjemmeplejen Cirkulærepunkter: 2.1.4.og 2.5. Behandlingsredskaber: Apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, mens patienten venter på sygehusbehandling. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpe-middel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Hjælpemidler i øvrigt: Hjælpemidler før vurdering ved forundersøgelse Grundet fremskreden slidgigt i hofte (knæ) indstilles patienten af egen læge til hofte- (knæ) alloplastik. Borgeren er ikke kendt i kommunalt og regionalt regi. Patientens hofte (knæ) er så smertepræget, at patienten/borgeren har behov for albuestokke i ventetiden indtil påbegyndt forundersøgelse. Indtil foretaget forundersøgelse er hverken region eller kommune forpligtiget. fra påbegyndt forundersøgelse (behandlingsredskaber). Såvel kommune som region er ved henvendelse forpligtiget til at yde råd og vejledning indtil der er foretaget forundersøgelse. Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Standard albuestokke 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.5. Kommunen med råd og vejledning. 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 2.5. Borger selv- inden der er fortaget forundersøgelse 2.1.4. fra påbegyndt forundersøgelse. 41

Case 2.2A - Recidiv meningeom i venstre parietalregion, er opr. for hjernetumor Cirkulærepunkter: 2.2. 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpe-middel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab 45-årig kvinde med diagnosen: Recidiv meningeom i venstre parietalregion, er opereret for hjernetumor i efteråret 2007. Er indlagt til operation, da tumor fortsat vokser. Infektion medfører, at en indopereret knogleplade må fjernes. Kvinden skal senere indlægges til genindsættelse af denne knogleplade. Kvinden er ved indlæggelsen kørestolsbruger, som medbringes på sygehuset. Udskrives til eget hjem. Selvstændig gangfunktion med stok, kørestol til udendørs brug. Selvhjulpen ved ADL, behov for badebænk til brug ved bad. Eventuelt behov for el-crosser. 2.2. Kommunen (patient har kørestol ved indlæggelse) Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab 2.2. Kørestol, stol, badebænk. Efter en individuel udredning i henhold til 113 evt. el-køretøj. 2.2. Kommunen 2.2. Kommunen Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 2.2. Kommunen 2.2. Kommunen Ideelle samarbejdsforløb: 1. sikrer, at der i god tid inden udskrivelse aftales hjemmebesøg. 2. Selv om patienten er i aktiv behandling, vurderes funktionsevnen som varig nedsat. 42 I CASEKATALOG

Case 2.2B - Pt. med cancer mammae - kompressionsapparatur Cirkulærepunkter: 2.2. 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpe-middel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab En kvinde opereres for brystkræft, hvor alle lymfeknuder i højre armhule samtidig fjernes. Efter en lang periode konstaterer sygehuset, at kvinden har et kronisk lymfødem uden at dette skyldes udsæd fra brystkræften. Kvinden går til kontrol på sygehuset, men sygehusbehandlingen er ophørt. Kvinden har fået bevilget en armkompressionsstrømpe, som dog ikke er tilstrækkelig til at holde hævelsen nede. Det vurderes, at kvinden har behov for et kompressionsapparatur til at lette den daglige tilværelse, idet generne i dagligdagen både hjemme og på arbejde mindskes og kvinden er i stand til at bøje armen. Kommunen Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab Kompressionsapparat Kommunen Kommunen Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Kommunen Kommunen Andet/specielt Der henvises til Afgørelse fra Ankestyrelsen d. 26.05.2010. www.ast.dk/afgoerlser/principafgoerelser 43

Case 2.2C - Kompressionsstrømper, varigt behov Cirkulærepunkter: 2.2. 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab En borger har varige følger efter blodprop i benet. Praktiserende læge vurderer, at der er behov for kompressionsstrømper. Kommunen Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab Kompressionsstrømper Personen som tager mål til strømpen. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Kommunen sørger for bevilling Kommunen Ifølge serviceloven: Kompressionsstrømper kan ved svære varige lidelser ydes ved: Svære grader af åreknuder (varicer), som ikke svinder ved fornøden behandling. Varige følger efter blodpropper i ben eller arme. Varig hævelse pga. følger efter strålebehandling Kronisk ødem i benene pga. en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar. 44 I CASEKATALOG

Case 2.2D - Teststrimler til borger med Diabetes indlagt på sygehus til behandling Cirkulærepunkter: 2.1.2., 2.2. og 2.5. Behandlingsredskab: Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Anskaffes til midlertidig el. permanent brug i hjemmet. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab eller hjælpemiddel Hjælpemidler: Hjælpemidler og forbrugsgoder Hjælpemidler i øvrigt: Borger med diabetes 2, der på nuværende tidspunkt er i tabletbehandling, er af kommunen bevilget 150 teststrimler og 150 fingerprikkere pr. år. Borger er grundet stofskiftesygdom dagpatient på sygehuset og får der binyrebarkdrop. Dette medfører et stigende blodsukkertal. En følgevirkning af behandlingen er, at borger skal have insulin - og skal selv holde øje med blodsukkertallene. Borger har derfor brug for flere teststrimler. for alt der sker på daghospitalet. Kommunen for 112 bevillingen. Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab Teststrimler til måling af blodsukker. Fingerprikkere til måling af blodsukker. 2.2. Kommunen 2.5. Borger selv 2.2. Kommunen 2.5. Borger selv Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 2.2. Kommunen 2.5. Borger selv 2.2. Kommunen 2.5. Borger selv Kommunen skal, ifølge Serviceloven, yde støtte til diabetesmateriale og skal også jf. 9 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler yde støtte til op til 150 strimler årligt. Kommunen kan, på baggrund af lægens vurdering, afgøre, om der skal ydes støtte til strimler udover dette, eller om borgeren selv skal betale, alt efter kommunens serviceniveau. En diabetiker er som udgangspunkt altid i behandling for sin sygdom, og det er alene lægen, der afgør og ordinerer, hvad der er brug for, for at borgeren kan tage vare på sin diabetessygdom. Udgiften for kommunen er i den forbindelse en konsekvens af den diagnosticerede lidelse. Det, at sygehuset løbende kontrollerer eller regulerer diabetes-behandlingen, eller borger indlægges med anden sygdom, der giver ændringer i blodsukkerniveauet, ændrer ikke på den kommunale forpligtigelse. 45

Case 2.2E - Nåle til injektionspræparatet Victosa (supplement til tablet behandling af diabetes type 2) Cirkulærepunkter: 2.2 Case - beskrivelse/forløb Borger med konstateret Diabetes type 2 bliver efter lægekontrol på sygehuset, sat i behandling med Victosa i kombination med tabletbehandlingen. Borger søger om nåle til injektionspræparatet. Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, eller hjælpemiddel Kommunen. Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab Injektions- og testmateriale (Nåle til Victosa-pen, nåle til fingerprikker, fingerprikker, teststrimler og måleapparat). Victosa er et supplement til tablet behandling af diabetes type 2. Kommunen Producent via mulighed for ombytning ved skader på fingerprikker og måleapparat Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Kommunen Kommunen Tabletbehandlede diabetikere, der omstilles til kombinationsbehandling med tabletter og insulin eller andet godkendt injektionspræparat ligestilles med insulinbehandlede jf. bekendtgørelse nr. 743 af 27.06.11 9. Der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer (fx. sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter) teststrimler og blodsukkermåleapparatur), til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere, som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt injektionspræparat. "For en del hjælpemidler vil afgørelse straks kunne træffes på grundlag af en ansøgning og de helbredsmæssige oplysninger. Det gælder for eksempel diabeteshjælpemidler, og stomiartikler" Pkt. 19 i Soc.min. Vejled. af 15.02.2011 Obs! Victosa bliver også brugt som en slags slankemiddel. Det kan gives i f.eks. 1 år. I det tilfælde vil såvel præparat som nåle være borgers egen udgift. 46 I CASEKATALOG

Case 2.3A - Kronisk skinnebenssår - hjemmesygepleje Cirkulærepunkter: 2.3. og 2.5. Hjælpemidler: (Hjemmesygepleje, Sundhedsloven) Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Hjælpemidler i øvrigt: En patient udskrives med kronisk skinnebenssår. Der anbefales fortsat sårpleje. Hjemmesygeplejen tilser patienten og skifter forbindingsstoffer. Patienten går til kontrol på sygehuset. Kommunen. Valg af præparat samt evt. borgerbetaling afgøres af den enkelte kommune. Behandlingsredskab Hjælpemiddel X Træningsredskab Sårplejeartikler, der anvendes af hjemmesygeplejen, er en kommunal udgift. Kommunen definerer selv sit sortiment af sårplejeprodukter. Hjemmesygeplejen Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Kommunen (fra sygeplejedepotet) Kommunen, når hjemmesygeplejen kommer og tilser samt behandler såret. Egenbetaling, når borger klarer sig selv eller ønsker et andet præparat end hjemmesygeplejen anvender. Kommunernes individuelle serviceniveau fastsættes typisk i en standard for sårplejeartikler. Det betyder, at omfanget af borgerens egenbetaling kan variere fra kommune til kommune. Andet/specielt Udgiften i forbindelse med pleje af såret er en sygeplejeartikel, som finansieres af sygeplejedepotet i kommunen. Hvis borger ikke får besøg af hjemmesygeplejersken, er der tale om egenbetaling. Hvis sygehuset stiller krav om brug af et bestemt præparat, er der tale om et behandlingsredskab, som sygehuset skal udlevere til patienten. 47

Case 2.3B - Sygeplejeartikler til borger med nefrostomikateter Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.3. 2.1.2. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. 2.3. Hjælpemidler: Hjemmesygepleje- Sundhedsloven 138 Case - beskrivelse/forløb En 86 årig mand får anlagt nefrostomikatetre i begge sider juni 2011 pga. afklemning fra nyrerne (c. prostata). Han har siden været til kontrol jævnligt (indimellem ugentligt) på sygehuset, til vurdering af, om katetrene kan seponeres igen. Der er på nuværende tidspunkt ingen afklaring. Borger kommer derudover til fast skift af nefrostomikatetrene ca. hver tredje måned på Sygehuset. Den kommunale hjemmesygepleje kommer 2-3 gange om ugen til sterilt skift af forbinding ved indstikssted, der renses, og katetrene fikseres igen med sterilt tætsluttende semipermeabel forbinding (eks. Drainfix). Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, eller hjælpemiddel Steril semipermeabel forbinding (eks. Drainfix) Sterile handsker Nacl. skylle/rensevæske Sterile gaze swabs Nefrostomikateter Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Sygeplejeartikler til brug ved hjemmesygepleje kan ikke søges eller bevilges efter 112 i lov om Social Service. Det er op til det enkelte sygehus at beslutte, om der anvendes steril forbindskiftning eller ren forbindskiftning. 48 I CASEKATALOG

Case 2.3C - Sygeplejeartikler til borger med nefrostomikateter Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.3. 2.1.2. Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. 2.3. Hjælpemidler: Hjemmesygepleje- Sundhedsloven 138 Case - beskrivelse/forløb En 90-årig mand får anlagt permanente nefrostomikatetre i juni 2012 pga. stop fra urinleder til blære (c. prostata). Der er vurderet, at katetrene ikke kan seponeres igen. Borger kommer til fast skift af nefrostomikatetrene ca. hver tredje måned på sygehuset. Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, eller hjælpemiddel Den kommunale hjemmesygepleje kommer 2 gange om ugen til ballontjek og steril skift af forbinding ved indstikssted, der renses og katetrene fixeres igen med sterilt tætsluttende semipermeabel forbinding (eks, Drainfix). for kateterskift og kateter Kommunen for sygeplejeartikler Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Steril semipermeabel forbinding (eks. Drainfix) Sterile handsker Nacl. skylle/rensevæske Sterile gazeswabs Nefrostomikateter 2.1.2. kateter 2.3. Kommunen: Steril semipermiabel forbinding (eks. Drainfix) Sterile handsker Nacl. skylle/rensevæske Sterile gazeswabs 1.2. kateter 2.3. Kommunen: Steril semipermeabel forbinding (eks Drainfix) Sterile handsker Nacl, skylle/rensevæske Sterile gazeswabs Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering 1.2. kateter 2.3. Kommunen: Steril semipermeabel forbinding (eks. Drainfix) Sterile handsker Nacl. skylle/rensevæske Sterile gazeswabs 49

Ansvar for finansiering Andet/specielt 1.2. kateter 2.3. Kommunen: Steril semipermeabel forbinding (eks.drainfix) Sterile handsker Nacl. skylle/rensevæske Sterile gazeswabs Sygepleje artikler til brug ved hjemmesygepleje kan ikke søges eller bevilges efter 112 i lov om Social Service. Det er op til det enkelte sygehus at beslutte, om der anvendes steril forbindskiftning eller ren forbindskiftning. 50 I CASEKATALOG

Case 2.3D - Urotainer - skyllevæske til kateter Cirkulærepunkter 2.3. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskaber: (hjemmesygepleje, Sundhedsloven sygeplejeartikler) Privatpraktiserende læge har sendt følgende ansøgning til kommunen: Dianose: Kronisk KAD bærer - Stendannelser Får skiftet KAD 1-2 gange ugentligt, tykkelse skiftet fra 14 til 16 uden ønsket effekt. Der dannes sten, trævler som stopper katetret. Derfor anmodes kommunen om at bevilge dette. Der anbefales anvendelse 2-3 gange ugentligt til en start gående ned til evt. 1 gang ugentligt. Hjemmesygeplejen kommer og foretager skylningerne. Behandlingsredskab eller hjælpemiddel (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, eller hjælpemiddel Kommunen. Behandlingsredskab Hjælpemiddel Sygeplejeartikel X Urotainer er et skyllevæskesystem, der forebygger og bekæmper infektioner og her stendannelser, der stopper katetret. Kommunens hjemmesygepleje. Er en engangsartikel. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig X Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen. Hvis der i forbindelse med at sygehuset anlægger KAD, fra lægelig side ordineres brug af urotainer vil det være et behandlingsredskab finansieret af sygehuset. Hvis hjemmesygeplejen ikke kommer i hjemmet og foretager skylninger, er der tale om egenbetaling. Urotainer vil aldrig kunne blive bevilget efter 112 i Serviceloven, idet det er forebyggelse/ behandling. 51

Case 2.4A - Hjælpemidler til brug ved kommunal genoptræning Cirkulærepunkter: 2.1.2. og 2.4. Behandlingsredskaber eller hjælpemidler: - i forbindelse med genoptræning. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Behandlingsredskaber: Apparaturer ordineret som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis, el. som fortsættelse af iværksat behandling. Pt. anvendelse af apparaturet er under kontrol af sygehus/speciallægepraksis. 2.1.2. En yngre mand har været impliceret i et trafikuheld og har pådraget sig ben- og bækkenfraktur. Efter et par uger udskrives han fra sygehus. Herfra udleveres kørestol, albuestokke og badestol. I forbindelse med udskrivelsen udarbejdes der en genoptræningsplan til almen ambulant genoptræning i kommunen. 2.4. I forbindelse med det almene ambulante kommunale genoptræningsforløb vurderes patienten at have behov for et ståstøttebord i forbindelse med genoptræningen. Senere i genoptræningsforløbet vurderes der behov for et vippebræt og tæppefliser til træningsbrug hjemme. 2.1.2. Sygehus for de apparaturer, der udleveres som led i behandlingen, idet de har betydning for behandlingsresultatet (kørestol, albuestokke og badestol). 2.4. Kommunen for de træningsredskaber og behandlingsredskaber, der knytter sig til genoptræningen (ståstøttebord, vippebræt og tæppefliser). Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab X Kørestol, albuestokke og badestol som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandling, eller at forhindre forringelse af dette resultat. Ståstøttebord/høj gangvogn til brug ved stående aktiviteter som en del af genoptræningen. Vippebræt til brug ved balanceøvelser, samt tæppefliser til koordinations- og styrkeøvelser. 2.1.2. 2.4. Kommunen 2.1.2. 2.4. Kommunen Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt 2.1.2. 2.4. Kommunen 2.1.2. 2.4. Kommunen 52 I CASEKATALOG

Case 2.5A - Hjælpemiddel til borgere uden kontakt til sygehus eller kommune Cirkulærepunkter: 2.5. Case - beskrivelse/forløb Hjælpemidler i øvrigt: Hjælpemidler til borgere uden kontakt til sygehus. Borgeren er ikke kendt af hjemmeplejen. En 67-årig mand, som ikke er kendt af hjemmeplejen, har været ved egen læge og fået konstateret hæmorider. Lidelsen er ret voldsom og manden har store problemer med at sidde. Manden tager kontakt til kommunen for at låne en speciel pude, der gør det muligt for ham at sidde. Han forventer, at han om nogle få uger vil kunne undvære den igen. Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Se under andet. Behandlingsredskab Hjælpemiddel Træningsredskab Hæmoridepude - anatomisk formet med udskæring omkring sædepartiet til aflastning ved hæmorider. Ingen af sektorerne har forsyningsansvaret, se under andet. Se under andet. Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt Se under andet. Se under andet. I visse situationer har ingen af sektorerne et forsyningsansvar, jf. afgrænsningscirkulærets punkt 2.5, sidste afsnit. Her må borgeren selv købe eller leje. 53

Case 2.5B - Patient til undersøgelse i speciallægepraksis - ordineres albuestokke Cirkulærepunkter: 2.5. Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab Hjælpemidler i øvrigt: Behandlingsredskaber: En patient er til undersøgelse i en speciallægepraksis efter aftale med sygehusvæsenet. Efterfølgende ordinerer speciallægen albuestokke til patienten. Speciallæge henviser til udlevering af behandlingsredskaber på nærmeste sygehus (se under andet) Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab (se under andet) (se under andet) Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt (se under andet) (se under andet) Har en borger kontakt med speciallæge uden aftale med sygehusvæsenet er der tale om egenbetaling. OBS. I Cirkulærets pkt. 2.5 står følgende: "Efter overenskomst vedrørende speciallægehjælp, indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsnævn/Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinier ordinere hjælpemidler på regionens regning. "I overenskomsten, april 2005, står følgende: "Speciallæger i ortopædkirurgi kan efter amtets beslutning og nærmere fastsatte retningslinier ordinere hjælpemidler på amtets regning. Der kan efter amtets beslutning etableres et samarbejde mellem ortopædkirurger og kommuner om hjælpemiddelanvendelsen i kommunen. Tilrettelæggelsen af et sådant samarbejde drøftes med kommuner, der er interesseret i at indgå i et samarbejde, og det skal afklares.." ( 30, stk.6). 54 I CASEKATALOG

Case 2.5C - hjælpemiddel til patient hvor hverken regionen eller kommunen har en forpligtigelse Cirkulærepunkter: 2.5. Hjælpemidler i øvrigt: Case - beskrivelse/forløb Behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab (sæt kryds) Beskrivelse af behandlingsredskab/hjælpemiddel/ træningsredskab: Navn, evt. tilbehør og anvendelse Ansvarlig for instruktion i brug af behandlingsredskab, hjælpemiddel eller træningsredskab a. En patient er involveret i et trafikuheld, hvor begge ben beskadiges. Benene skal aflastes, og han må ikke støtte i seks uger. Ved udskrivelse udstyres patienten med en kørestol. b. Patienten har et stort ønske om at låne en rampe for selv at kunne komme ud i den 6 ugers periode uden støtte a. b. vurderer, at en rampe ikke er en del af behandlingsforløbet, hvorfor der ikke er hjemmel til at udlevere Behandlingsredskab X Hjælpemiddel Træningsredskab Manuel kørestol til indendørs brug. a. b. Hverken region eller kommune a. b. Hverken region eller kommune Holdbarhed (sæt kryds) Genanvendelig X Personlig Udlevering Ansvar for finansiering Andet/specielt a. b. Hvis Patienten ønsker en rampe, må han leje en for perioden. Kommunen har ej heller hjemmel til at udlevere en rampe a. b. Egen betaling Skal Patienten til og fra evt. træning vil kørselsfirmaerne som led i APV have trappekører til brug for transport ud af huset. 55

Bilag Bilag 1: Følgegruppens sammensætning Region Syddanmark: Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet (delt formand) Konsulent Dorte Sylvestersen, Odense Universitetshospital Oversygeplejerske Joan Granerud, Sygehus Sønderjylland Chefterapeut Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus Oversygeplejerske Lillian Mølegaard, Odense Universitetshospital Ledende terapeut Dorthe Maagaard, Sygehus Lillebælt Specialkonsulent Arne Vesth Pedersen, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet (delt sekretær) Kommuner i Region Syddanmark Funktionsleder Karin Theilgaard Lyager, Odense Kommune (delt formand) Souschef Hanne Finsen, Nyborg Kommune Afdelingsleder Jytte Nørgaard, Sønderborg Kommune Teamleder for Team Hjælpemidler Anne Grethe Hebsgaard Andersen, Varde Kommune Afdelingschef Bettina Schmidt Fischer, Kolding Kommune Sundhedskoordinator Tove Bruun Kristensen, Odense Kommune (delt sekretær) 56 I CASEKATALOG

Bilag 2: 112 i Bekendtgørelse af Lov om Social Service LBK nr 810 af 19/07/2012 (Gældende) Afsnit IV Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse. Stk. 7. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.607 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør. 57

Bilag 3: Supplement af 14. juni 1996 til skrivelse om respirationsinsufficiens Dato: 14. juni 1996 J.nr.: 50133-410 evm Handicapkontoret Til samtlige kommuner og amtskommuner Fordeling af udgiften til ventilatørbistand og behov for pleje mellem amt og kommune, jf. tidligere brev af 14. januar 1993 om fordeling af udgifter til personlige hjælpere til respiratorbrugere, der opholder sig i eget hjem. Socialministeriet og Sundhedsministeriet er blevet anmodet om en fortolkning af Sundhedsministeriet og Socialministeriets fællesskrivelse af 14. januar 1993, og er enige om følgende fortolkning: Baggrunden for fællesskrivelsens tilblivelse var, at ressourcespild så vidt muligt skulle undgås, at kommunen og amtet skulle have en fordelingsnøgle til anvendelse ved opgørelsen af timeforbruget, og at kommune og amt begge skulle have fordel af at dele udgiften til pleje og overvågning i de situationer, hvor henholdsvis overvågning af respiratorfunktionerne og pleje-, omsorgs- og overvågningsfunktionerne efter de 2 regelsæt egentlig tilsiger, at der skal være 2 personer til stede; nemlig en der skal overvåge respiratoren (amtsligt ansvar) og en der skal tage sig af pleje, omsorg og overvågning i øvrigt (kommunalt ansvar). Fællesskrivelsen giver således anvisning på, hvordan udgiften skal deles i de situationer, hvor de samlede arbejdsfunktioner kan udføres af en person. med f.eks. 3 timer, skal amt og kommune efter Socialministeriets opfattelse dele»gevinsten«, dvs. mindreudgiften; idet der jo i disse situationer kun optræder en mindreudgift, fordi ventilatøren også er tilstede. Det vil ikke være rimeligt, hvis det forhold at en person, på grund af udefra kommende omstændigheder, kan klare sit pleje- og omsorgsbehov med f.eks. venner eller pårørendes hjælp i nogle timer i døgnet, alene skal medføre en mindreudgift for kommunen. Denne fortolkning betyder bl.a., at kommunerne ikke alene skal deltage i betaling af det der i kommunerne bliver kaldt»aktive«plejeopgaver, men også i de øvrige timer, jf. at det er kommunens opgaver at sørge for evt. overvågning inden den pågældende får respirator, samt i de timer hvor den pågældende evt. er uden for respirator. Med venlig hilsen Birgit Elvang/Eva Meiling Følgegruppens tilføjelse: Indholdet i ovenstående er delvis gengivet i en senere meget omfattende vejledning, se især kapitel 20 i Vejledning 9 af 15/02/2011 om borgerstyret personlig assistance : www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135407 Det er derfor det aktuelle samlede pleje- og overvågningsbehov der skal opgøres, uanset om pågældende selv, f.eks. ved pårørendes bistand, opfylder en del af behovet. De timer hvor en eventuel pårørende påtager sig plejeopgaverne skal medregnes i det samlede plejebehov. Når det samlede plejebehov i timer er opgjort, deles de timer, hvor patienten også har behov for ventilatørbistand, med hospitalsvæsenet. Som eksempel kan angives, at hvis en patient har behov for 24 timers ventilatørbistand i døgnet og for 17 timers pleje, bistand eller praktisk hjælp i døgnet, er patientens samlede plejebehov de 17 timer, også selv om pårørende til patienten påtager sig plejen i f.eks. 3 timer i døgnet. Disse 17 timer skal deles mellem hospitalsvæsenet og kommunen med 8 1/2 time til hver, hvis arbejdet kan bestrides af en person. Hvis pårørende-indsatsen nedbringer bistands/plejetimerne 58 I CASEKATALOG

Bilag 4: Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Kommuner og Region Syddanmark vedr. udlevering af hjælpemidler Udlevering af hjælpemidler i forbindelse med udskrivelse fra sygehus, ved specialiseret og almen ambulant genoptræning Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 Telefon +45 7226 9000 www.sum.dk DK-1216 København K Telefax +45 7226 9001 sum@sum.dk Danske Regioner har med e-post af 17. december 2007 anmodet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om en afklaring af betalingsforpligtelsen for en pakke af hjælpe-midler, som en patient har fået udleveret på sygehuset i forbindelse med en hofteoperation. Det oplyses, at pakken omfatter f.eks. en skråkilepude, to stokke, en gribetang og en toiletforhøjer, og det fremgår endvidere, at hjælpemidlerne er ordineret af kirurgen. I forlængelse heraf ønsker Danske Regioner afklaret, hvilke hjælpemidler kommunerne skal afholde i forbindelse med genoptræning. Med hensyn til finansieringsforpligtelsen for den nævnte pakke af hjælpemidler, kan det oplyses, at behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, omfatter redskaber, som patienten forsynes med som led i eller som forsættelse af sygehusbehandling med det formål at forhindre forringelse eller tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, der er opnået ved behandlingen jf. cirkulærets pkt. 2.1. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan på denne baggrund vejledende udtale, at de enkelte hjælpemidler i pakken af hjælpemidler, som patienten er forsynet med på sygehuset som led i sygehusbehandlingen, er behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, i det omfang, de skal forhindre forringelse eller tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, der opnået ved hofteoperationen. Med venlig hilsen Andreas Daugaard Jørgensen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan oplyse, at kommunerne har myndigheds-ansvaret og finansieringsansvaret for genoptræning efter udskrivning fra sygehus jf. Sundhedslovens 140 og 251. Når en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning er således hjælpemidler, der ordineres af kommunen som en integreret del af genoptræningsopgaven. Det kan supplerende oplyses, at det er de relevante sundhedspersoner (fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v.), som fastlægger det nærmere genoptræningsforløb, og det er disse sundhedspersoner, som vurderer, hvilke hjælpemidler patienten har behov for til brug for selve genoptræningen. Hjælpemidler, der ordineres på sygehuset, er således normalt ikke en del af genoptræningsopgaven. Det bemærkes dog, at i de tilfælde, hvor genoptræning efter udskrivning skal foregå på sygehuset (specialiseret genoptræning), har regionen driftsansvaret, mens kommunen har myndighedsansvaret. Ved specialiseret ambulant genoptræning er det således sygehuset, der leverer de nødvendige hjælpemidler hertil, mens det er kommunen, der afholder udgiften. 59

Bilag 5: Tilskud fra den off. sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater VEJ nr 115 af 08/12/2006 Vejledning om tilskud fra den offentlige sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) (Til alle sygehuse, alment praktiserende læger, amtskommuner, kommuner og relevante virksomheder) 1. Indledning Efter 159 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler dels om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse og dels om opkrævning af gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede. Disse bemyndigelser er udnyttet ved udstedelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1491 af 14. december 2006 om tilskud til ernæringspræparater. I denne vejledning uddybes under punkterne 2-7 de betingelser, der skal være opfyldt, for at patienten kan få tilskud efter sundhedsloven til ernæringspræparater m.m. Afsnittene 2 7 retter sig til sygehuse, alment praktiserende læger, regioner og kommuner. Punkt 8 er rettet til virksomheder, som ønsker deres produkter godkendt som tilskudsberettigede efter sundhedsloven. 2. Hvem kan få tilskud? Så længe patienten er indlagt på sygehus, afholdes udgifterne til ernæringspræparater af sygehusvæsenet. Ernæringspræparater, der gives i forbindelse med stofskiftelidelser fra John F. Kennedy Instituttet, omfattes ikke af loven. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: 1) Personer med svær sygdom, der medfører, at de ikke kan synke eller optage almindelig kost, kan have behov for ernæringspræparater, der indtages gennem sonde. Der er typisk tale om personer med kræft i mund, svælg eller hals, kræft i spiserør og mave, endvidere personer med neurologiske lidelser (f.eks. blodprop i hjernen og ALS-patienter (Amyotrofisk Lateral Sklerose)). I enkelte tilfælde kan visse andre patientgrupper (f.eks. AIDS-patienter og andre med kroniske sygdomme med svær anoreksi (madlede) eller nedsat optagefunktion af tarmen) også have behov for ekstra ernæringstilførsel. 2) Ved alvorlig svækkelse forstås tilstande evt. forudgået af alvorlig sygdom, hvor personen efter lægens vurdering ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer, og hvor indtagelse af et ernæringspræparat gennem mund eller sonde i en periode er indiceret. Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling i forbindelse med belastende kemo- eller stråleterapi, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af - eller risikerer at være ledsaget af - sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Ernæringspræparater til småtspisende ældre, hvis kostindtag er nedsat uden at det har relation til ovennævnte tilstande, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Ernæringsrådgivning givet af diætist må her anses for at være et bedre tilbud end ordination af ernæringspræparater. Ordningen omfatter heller ikke tilskud til ernæringspræparater til primær forebyggelse af allergi hos spædbørn. 3. Hvilke ernæringspræparater gives der tilskud til? Ernæringspræparater hører til gruppen af levnedsmidler bestemt til særlig ernæring, specielt levnedsmidler til særlige medicinske formål. Ved ernæringspræparater forstås præparater, som under lægelig vejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller via sonde. De fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring. De kan opdeles i to hovedgrupper: 1) Standardprodukter, som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse efter lægeligt skøn ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer. 2) Specialprodukter, som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan f.eks. være tale om personer, som har en medfødt eller erhvervet stofskiftesygdom, eller som på grund af sygdom har behov for et særligt sammensat produkt. Tilskud ydes til såvel standardprodukter som specialprodukter. De fleste i personkredsen vil have brug for standardprodukter. Specialprodukter anvendes i forbindelse med en lang række sygdomme, f.eks. stofskiftelidelser (Inborn Errors). Specialprodukter anvendes endvidere f.eks. af lever- og nyrepatienter, der skal have en særlig ernæring. Derudover gives der tilskud til MCT-produkter, som er lægeordinerede. MCT-produkter er særlige fedtstoffer (fx margarine og olie), der bruges af patienter, som absorberer fedtstoffer (triglycerider) ufuldstændigt. 60 I CASEKATALOG

For at sikre, at der alene ydes tilskud til ernæringspræparater, der retter sig mod den målgruppe, der er tiltænkt ordningen, er det et vilkår for tilskud efter sundhedsloven, at ernæringspræparaterne er optaget på en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, jf. punkt 8. Denne liste opdateres fire gange årligt og er tilgængelig på www.sst.dk. Produkter som f.eks. kulhydratpulvere, proteinpulvere, proteindrikke og kosttilskud, er ikke tilskudsberettigede. Eksempler på kosttilskud er vitamin- og mineraltabletter. Endvidere er naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og andre produkter under lægemiddelloven ikke omfattet af tilskudsordningen. 4. Tilskud til remedier Patienter, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden en ernæringspumpe (på udlejningsbasis). Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier vederlagsfrit af hjemmesygeplejen. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring. 5. Tilskuddets størrelse m.m. Regionsrådet i patientens bopælsregion yder et tilskud på 60 pct. af patientens udgifter til lægeordinerede ernæringspræparater og remedier. For en del patienter erstatter ernæringspræparater fuldstændigt almindelig ernæring i en periode. Tilskuddet er fastsat til 60 pct. af patientens udgifter til ernæringspræparater m.m. De resterende 40 pct. vil svare til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 pct. dækker således gennemsnitligt patientens merudgifter til ernæringspræparater m.m. Da en stor del af patienterne vil købe ernæringspræparaterne direkte fra importør eller producent efter ordination fra lægen, har Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Regionernes Lønningsog Takstnævn indgået en nettoafregningsaftale med en række leverandører af ernæringspræparater, således at patienten kun skal betale egenbetalingsandelen på 40 pct. ved køb af ernæringspræparater. Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået en tilsvarende aftale med apotekerne. Patienter, som køber ernæringspræparater hos leverandører, der ikke har indgået aftale med Sygesikringens Forhandlingsudvalg/Regionernes Lønnings- og Takstnævn, skal betale præparatets fulde pris, og kan efterfølgende få refunderet de 60 pct. hos sin bopælskommune mod forevisning af kvitteret regning for præparatet. 6. Lægens ordination Lægens ordination af ernæringspræparater foregår på en særlig blanket. På ordinationsblanketten anføres patientens navn, adresse, CPR-nummer, bopælsregion samt ordinerende læges ydernummer eller sygehusafdelingsbetegnelse. Endvidere anføres ernæringspræparattype 1) og -navn, samt lægens vejledning vedrørende mængde, dosering og anvendelse. Ordinationen er gyldig i indtil 6 måneder fra udstedelsesdatoen og kan benyttes flere gange inden for gyldighedsperioden. Den udfyldte ordinationsblanket udleveres til patienten, som herefter afleverer eller fremsender blanketten i original eller kopi til den ønskede leverandør af ernæringspræparatet og på baggrund heraf træffer nærmere aftale vedrørende leveringsform, -mængde m.v. af ernæringspræparatet. Et lægeordineret standardprodukt kan efter aftale med patienten substitueres af et tilsvarende ernæringspræparat i samme mængde, dosering og til samme anvendelse. Ordinationen kan dog i tilfælde, hvor patienten ikke kan henvende sig personligt til den ordinerende læge, indtelefoneres til den ønskede leverandør af ernæringspræparatet. Ved telefonisk ordination bør mængde angives og den er at betragte som en én-gangs-ordination. Indtil Regionernes Lønnings- og Takstnævn har udarbejdet den ovenfor nævnte blanket, anvendes den af Sygesikringens Forhandlingsudvalg udarbejdede blanket. De fleste brugere af sondeernæring skal have det som fuldkost i en periode, men overgangen til almindelig kost vil ofte være gradvis. I forbindelse med sygdom kan der være tale om en livslang indtagelse af ernæringspræparater, men i forbindelse med forbigående alvorlig svækkelse skønnes perioden i gennemsnit at være ca. 3 måneder. Lægen bør derfor efter 3 måneder følge op på ordinationen med henblik på ændringer eller ophør. Efter lægens skøn kan der udstedes ordination til ernæringspræparater for en længere periode. Lægen skal ved ordination overveje, om der bør inddrages en klinisk diætist med henblik på gradvis overgang til almindelig kost. Til patienter med alvorlig svækkelse, der efter sygehusbehandling har behov for ernæringspræparater, bør disse ordineres af sygehusets læger forud for udskrivningen. Sygehusets læger bør også ved behov ordinere ernæringspræparater i forbindelse med ambulant behandling. Den alment praktiserende læge eller praktiserende speciallæge vil imidlertid også kunne ordinere præparaterne, hvilket særligt vil ske i forbindelse med, at patienten ikke længere har kontakt med sygehuset. 61

7. Andre støttemuligheder Tilskud efter sundhedsloven suppleres af tilskudsmuligheder til forskellige persongrupper efter den sociale lovgivning. Efter lov om aktiv social politik, 82 kan kommunen yde hjælp til udgifter til sygebehandling eller lignende, der ikke dækkes af anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Det er en betingelse, at behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Efter pensionslovene har førtidspensionister, der er tilkendt pension efter reglerne fra før 1. januar 2003 og folkepensionister mulighed for at søge om personligt tillæg, hvis deres økonomiske forhold er særligt vanskelige. Kommunen træffer afgørelse efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. tilskudsberettigede ernæringspræparater, som kan ses på www. sst.dk. Sundhedsstyrelsens afgørelse er endelig. En liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater pr. december 2006 er medtaget som bilag 1 til denne vejledning. 9. Ikrafttræden og bortfald af tidligere vejledning Denne vejledning træder i kraft den 1. januar 2007. Samtidig hermed bortfalder vejledning nr. 72 af 24. juni 2003 om tilskud fra den offentlige sygesikring til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.). Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 8. december 2006 Jane Andersen Efter servicelovens 122 kan kommunen yde tilskud til sygeplejeartikler og lignende, herunder til sondemad og ernæringspræparater efter et konkret skøn, hvis udgiften ikke dækkes på anden vis, når nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold passer en døende, kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller et hospice varetager plejen. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold. Der kan desuden efter servicelovens 41 (børn og unge under 18 år) eller 100 (voksne) ydes dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, når merudgiften f.eks. til diætkost eller særlige ernæringspræparater er en følge af den nedsatte funktionsevne. Der henvises til Socialministeriets vejledninger, der udsendes i december 2006. 8. Godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede efter sundhedsloven De producenter, leverandører, virksomheder m.v., som ønsker, at deres produkter skal være tilskudsberettigede efter sundhedsloven, indsender et ansøgningsskema til Fødevarestyrelsen og indbetaler et gebyr til Sundhedsstyrelsen. Gebyret udgør 4.350 kr. Ved samtidig eller efterfølgende anmeldelse af smagsvarianter og identiske produkter, der forhandles under forskellige navne, betales 1.100 kr. Gebyrerne reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten. Fødevarestyrelsen vurderer produktets lovlighed i forhold til fødevarelovgivningen. Et godkendelsespanel i Sundhedsstyrelsen gennemgår ansøgningerne fire gange årligt og indstiller produkterne til godkendelse som tilskudsberettigede. Herefter modtager virksomheden Sundhedsstyrelsens godkendelse, og præparatet tilføjes Sundhedsstyrelsens liste over godkendte 62 I CASEKATALOG

Bilag 6: Afgørelse om BAHA Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Martin Randrup Nielsen, fuldmægtig Slotsholmsgade 10-12 Vedrørende anmodning om udtalelse om BAHA høreapparat afgrænsning af behandlingsredskaber Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse, hvorvidt BAHA- Bone Anchored Hearing Aid er at betragte som behandlingsredskab, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, eller om der er tale om et hjælpemiddel, hvor udgiften skal dækkes efter Servicelovens bestemmelser. Der er tale om en konkret forespørgsel fra Velfærdsministeriet i en konkret sag, som er fremsendt fra Vejle Sygehus, høreklinikken. Sygehusets opfattelse, er at den eksterne BAHA-processor er et hjælpemiddel som kan sidestilles med almindelige høreapparater, som bevilges efter Servicelovens bestemmelser. Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at hvis der er tvivl om betalingsspørgsmålet, skal den myndighed som har tættest tilknytning til patienten forsyne patienten med det nødvendige udstyr, og afklare betalingsspørgsmålet efterfølgende, og således sikre at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Bestemmelsen er præciseret i Cirkulæret af 21. december 2006, Afgrænsning af behandlingsredskaber hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Kap. 4. Udtalelsen er udarbejdet blandt andet efter indhentning af udtalelse fra Sundhedsstyrelsens sagkyndige på området. Vedrørende selve behandlingen Behandling med BAHA ved hørenedsættelse anvendes kun i situationer, hvor konventionel behandling med høreapparat ikke er mulig. Behandlingen forudsætter et kirurgisk indgreb på en specialafdeling og foregår 4 steder i Danmark: Rigshospitalet, Århus, Gentofte og Odense. Det årlige antal patienter er under 100. Nogle af patienterne som har behov for BAHA har samtidigt alvorlige kraniofaciale misdannelser, som kræver indoperering af ansigtsprotese. I disse tilfælde foregår operationen på de 2 afdelinger (Rigshospitalet og Århus), som udfører denne protesebehandling af kraniofaciale misdannelser. høreapparat BAHA-processoren klikkes på bøsningen i en slags knap system. Tilpasningen af apparatet sker på den opererende afdeling, som har audiologisk ekspertise. Det er nødvendigt at foretage livslang kontrol af bøsningen, specielt i forhold til hudgennemføringen. Disse kontroller og opfølgninger foregår enten på den afdeling hvor patienten er opereret, eller på en lokal Øre-Næse- Halsafdeling. Der er altid behov for lægelig bistand. Patienterne kontrolleres typisk hver 6. måned. Undertiden skal ambutment udskiftes hvilket på grund af udstyr og ekspertise skal ske på en Øre-næse-hals afdeling. Den eksterne enhed, BAHA-processoren, opfanger lyd fra omverdenen, forstærker og modificerer den og derpå overfører den som elektrisk signal, vibration eller lyd. Den kan dog ikke fungere, uden det ovenfor beskrevne kirurgiske indgreb. Almindeligt høreapparat fungerer uden kirurgisk indgreb og forudsætter ikke kontrol på en sygehusafdeling Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at behandling med BAHA er at regne som behandlingsredskab hvortil den samlede udgift afholdes af regionen (sygehusvæsenet) jf. Cirkulære af 21. december 2006 2.1 da BAHA apparatet, både det indoperede materiale, og det udvendige materiale processoren er udstyr, som patienten forsynes med som led i behandling på sygehus. Sundhedsstyrelsen vurdering er, at både det indvendige og det udvendige materiale er at betragte som en helhed, som forudsætter varig kontrol af patienten i sygehusregi. Det er således også sygehusvæsenets forpligtelse at afholde udgifter til er og udskiftning af apparaturet, når det er nødvendigt. Sundhedsstyrelsen beklager det sene svar. Med venlig hilsen Tóra H. Dahl Ergoterapeut, MPH Det kirurgiske indgreb indebærer, at der sættes en titaniumskrue i kranieknoglen. På titaniumskruen, monteres en bøsning (ambutement), som går gennem huden. Selve det udvendige 63

Bilag 7: Cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (Afgrænsningscirkulæret). Efter 74 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr. 1400 af 23. december 2012 har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver. Disse opgaver består først og fremmest i at yde sygehusbehandling. Et integreret led i en sygehusbehandling er at forsyne patienter med de redskaber m.v., som er en naturlig og nærliggende del af behandlingsindsatsen, i de tilfælde, hvor der er behov herfor. Disse redskaber m.v. kategoriseres som behandlingsredskaber, og udgiften hertil afholdes af regionerne. Formålet med dette cirkulære er, at definere hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler, hvortil udgiften som hovedregel afholdes af andre end regionerne, typisk af kommunerne. For overskuelighedens skyld medtages en kort beskrivelse af de tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler. 1. Fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemidler Området for apparatur, redskaber og hjælpemidler kan opdeles i 5 kategorier: 1) Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af regionerne. 2) Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service). Udgiften afholdes af kommunerne. 3) Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven). Udgiften afholdes af kommunerne. 4) Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommunerne. 5) Hjælpemidler i øvrigt. 2. Nærmere beskrivelse af de enkelte kategorier 2.1. Behandlingsredskaber Behandlingsredskaber er redskaber, som A) patienten forsynes med som led i behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der efter aftale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette, eller B) patienten forsynes med som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat. Følgende redskaber kategoriseres herefter som behandlingsredskaber: 2.1.1. Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på sygehus/speciallægepraksis. Eksempelvis pacemakere, endoproteser og trachealkanyler. 2.1.2. Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Eksempelvis lungebehandlingsudstyr og orthoser. Vedrørende formuleringen»hvor patientens anvendelse af hjælpemidlet/apparaturet typisk er under kontrol af sygehuset eller speciallægepraksis indtil tilstanden er stationær«skal følgende præciseres: 1) Patienten bliver kontrolleret på sygehuset eller i speciallægepraksis for den specifikke tilstand som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod. 2) Det er den tilstand, som hjælpemidlet/apparaturet er rettet imod, der skal kunne betegnes som stationær. Om tilstanden kan betegnes som stationær, afgøres ved en lægefaglig vurdering foretaget på sygehuset/i speciallægepraksis. 2.1.3. Apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus/speciallægepraksis eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, og hvor A) patienten har fået undervisning i brug af apparaturet på sygehus eller i speciallægepraksis, eller B) hvor patientens anvendelse af apparaturet er under en vis kontrol af sygehus eller speciallægepraksis. Eksempelvis iltapparater og insulinpumper. Det bemærkes, at sygehusvæsenet er forpligtet til at betale for de nødvendige personaleressourcer, der knytter sig til den daglige brug af respiratorer og dialyseapparater i hjemmet. 64 I CASEKATALOG

2.1.4. Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter sygehusets vurdering har behov for, imens patienten venter på sygehusbehandling. Eksempelvis albuestokke og kørestole. Da der er tale om hjælpemidler og apparatur, som sygehuset skal finansiere, må sygehuset forlods vurdere, om og hvilke behov patienten har for redskabet. 2.2. Hjælpemidler og forbrugsgoder (lov om social service) I henhold til 112, stk. 1, og 113, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. For at få støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service skal funktionsevnen være varigt nedsat. Dette betyder, at der ikke inden for en overskuelig tid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for ansøgeren resten af livet. Hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service ydes uden hensyn til personens alder, indtægts- og formueforhold. Som eksempler på hjælpemidler bevilget efter 112, stk. 1, i lov om social service kan nævnes kørestole og ortopædisk fodtøj. Det er en forudsætning for støtte efter lov om social service, at hjælpemidlet og forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, f.eks. sundhedslovgivningen. 2.3. Hjælpemidler (hjemmesygepleje, sundhedsloven) Efter sundhedslovens 138 yder kommunen hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Reglerne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje og i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Grundkriteriet er, om personen efter en lægefaglig vurdering har et plejebehov. I det omfang dette er tilfældet, skal hjemmesygeplejen ydes, og de plejehjælpemidler, der er nødvendige til opstart af plejen, skal stilles gratis til rådighed for patienten. Typisk vil der være tale om sygeplejeartikler, som rekvireres fra et hjemmesygeplejedepot i kommunen. 2.4. Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning Træning af en patient under indlæggelse på sygehus er en integreret del af sygehusydelsen, og de behandlingsredskaber eller hjælpemidler, der måtte være brug for i den forbindelse, skal leveres og finansieres af sygehuset (regionen). I forbindelse med udskrivning fra sygehus skal regionen tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. sundhedslovens 84 og 140. Kommunen har myndighedsansvaret for genoptræningen efter udskrivning fra sygehus. I det omfang genoptræningen skal foregå på et sygehus (specialiseret genoptræning), har regionen driftsansvaret for genoptræningen, men myndighedsansvaret beror hos kommunen. Af det nævnte følger: I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne. I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise og tilbydes på et sygehus, skal sygehuset levere de nødvendige behandlingsredskaber eller hjælpemidler hertil. Udgifterne til behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med specialiseret, ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus afholdes af kommunen. 2.5. Hjælpemidler i øvrigt Efter 70 a i sundhedsloven og 1 og 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1438 af 23. december 2012 om høreapparatbehandling yder regionsrådet efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme tilskud til høreapparatbehandling til personer over 18 år, der ønsker at benytte en privat, godkendt høreapparatleverandør efter eget valg. Tilskuddet omfatter også tilskud til selve høreapparatet. 65

Efter overenskomst om speciallægehjælp, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordinere hjælpemidler på regionens regning. Disse retningslinjer fremgår af regler under hvert enkelt speciale i overenskomstens specielle del. Hjælpemidler bevilges ikke alene i henhold til sundhedsloven og lov om social service. Inden for andre sektorer findes der ligeledes regler om ydelse af hjælpemidler: Uddannelsessektoren. Der kan eksempelvis ydes teleslynge til hørehæmmede eller punktskriftmaskine til blinde og svagsynede. Beskæftigelsessektoren. Der kan eksempelvis ydes arbejdsredskaber, der kompenserer for begrænsninger i arbejdsevnen, f.eks. en særlig arbejdsstol. Såfremt et apparatur eller redskab ikke falder ind under en af de ovennævnte kategorier, må dette typisk betales af borgeren selv. 3. Indstilling, tilpasning, vedligeholdelse og af behandlingsredskaber og hjælpemidler, samt instruktion heri Indstilling og individuel tilpasning af et behandlingsredskab eller hjælpemiddel er en vigtig og nødvendig del af hjælpemiddelformidlingen og påhviler typisk den bevilgende myndighed, ligesom instruktion i korrekt anvendelse af hjælpemidlet samt vedligeholdelse og også hører med i forsyningsansvaret. For så vidt angår hjælpemidler og forbrugsgoder bevilget i henhold til lov om social service, jf. afsnit 2.2, henvises til denne lov og cirkulære om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. For så vidt angår tilskud til høreapparater bevilget i henhold til 70 a i sundhedsloven henvises til 1, stk. 1, i bekendtgørelse om høreapparatbehandling, der fastslår, at service, garanti, høreprøve, tilpasning indgår i den regionale tilskudssats. I medfør af 1, stk. 5, yder regionsrådet i tillæg til dette tilskud også batterier til høreapparatbehandling. 4. Afgrænsningsproblemer I princippet kan der være afgrænsningsproblemer imellem alle de ovennævnte 5 kategorier, men i praksis er det skillelinjen mellem behandlingsredskaber, som regionen skal betale, og hjælpemidler, som kommunen skal betale, der har størst betydning. Det bemærkes i den forbindelse, at et givet apparatur eller redskab både kan være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det kategoriseres som det ene eller det andet afhænger af den sammenhæng, apparaturet eller redskabet indgår i, dvs. om det opfylder kriterierne for at kunne kategoriseres som et behandlingsredskab (afsnit 2.1) eller et hjælpemiddel (afsnit 2.2). I tilfælde, hvor der opstår tvivl om hvilken myndighed, der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller af kommunen, er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tættest kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. 5. Forelæggelse for myndigheder og klageadgang I det omfang der opstår afgrænsningsproblemer, som ikke kan løses af de involverede parter selv, kan sagen forelægges for 1) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller 2) Social- og Integrationsministeriet. Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves i sundhedsvæsenet. De sociale nævn og Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser truffet i henhold til lov om social service 112 og 113. 5.1. Forelæggelse for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udstedt afgrænsningscirkulæret og er derfor ansvarlig for fortolkning af dette. Såfremt der ikke gennem forhandling mellem de involverede parter kan opnås enighed om et konkret problem vedrørende kategorisering af et redskab m.v., kan spørgsmålet forelægges Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Afhængigt af problemets karakter, inddrager ministeriet Sundhedsstyrelsen og Social- og Integrationsministeriet i afklaringen. Sundhedsstyrelsen bidrager med en vurdering af spørgsmålets sundhedsfaglige aspekter. Social- og Integrationsministeriet bidrager med en vurdering af, om der i givet fald kan være tale om et hjælpemiddel eller forbrugsgode efter lov om social service, jf. afsnit 2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses udtalelse har vejledende karakter. 66 I CASEKATALOG

5.2. Forelæggelse for Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet er ansvarlig for lov om social service og dermed fortolkningen af lovens bestemmelser i 112 og 113 om hjælpemidler og forbrugsgoder. Social- og Integrationsministeriet vil i konkrete sager ofte kontakte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for en vurdering af, om et givet redskab m.v. eventuelt kan kategoriseres som et behandlingsredskab. Social- og Integrationsministeriets udtalelser har vejledende karakter. 5.3. Klageadgang Det beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om patienten skal forsynes med et behandlingsredskab som led i sygehusbehandlingen. Patienter kan således indbringe klager over den sundhedsfaglige vurdering for Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter henholdsvis 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientombuddet tager stilling til, om der er grundlag for kritik af den behandling, som patienten har modtaget. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tager stilling til, om der er grundlag for kritik af den sundhedsperson, som har vurderet behovet for, at patienten forsynes med et behandlingsredskab. Afgørelser om hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven kan retligt prøves i de sociale nævn og i Ankestyrelsen, jf. 166 i lov om social service og kapitel 10 i lov om retssikkerhed på det sociale område. 6. Sundhedsaftaler Hjælpemiddelområdet er et af de indsatsområder, hvor det er obligatorisk for regioner og kommuner at udarbejde og indgå sundhedsaftaler. Med hjemmel i denne bestemmelse har indenrigs- og sundhedsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 778 af 13. august 2009 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, og Sundhedsstyrelsen har udsendt»vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler«, august 2006. Aftalen skal beskrive følgende: 1. Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug. 2. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter. 3. Hvordan parterne gennem dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus. 4. Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom. 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der henvises i øvrigt til ovennævnte vejledning fra Sundhedsstyrelsen. En række praktiske forhold på hjælpemiddelområdet skal således være beskrevet og løst i de gældende sundhedsaftaler vedrørende hjælpemidler. Aftalerne kan med fordel ud over de nævnte obligatoriske elementer indeholde aftaler om f.eks. tilbehør, sygeplejeartikler m.v. 7. Ikrafttræden Cirkulæret træder i kraft den 1. marts 2013. Samtidig ophæves cirkulære nr. 9651 af 19. december 2012 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 22. februar 2013 Astrid Krag / Tue Schou Pedersen 67

Bilag 8: Folder for fagpersoner om principper for vurdering og ansvar for udlevering af behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber www.visinfosyd.dk/wm397718 68 I CASEKATALOG

Bilag 9: Folder for borgere om hjælpemidler. Hvor kan du henvende dig www.visinfosyd.dk/wm397718 69