Ny udvikling i medierne på alle platforme og ikke mindst nye forretningsmodeller skal være med til igen at øge beskæftigelsen.



Relaterede dokumenter
Mission Vision Strategi

Handlingsprogram

HK HANDELs målprogram

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

HK HANDELS MÅLPROGRAM

indmeld dig her

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

Bestyrelsens beretning på Jomsborgs generalforsamling 3. maj 2011

Handlingsprogram

kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

Dansk Journalistforbund. Handlingsprogram

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Fusionsredegørelse. Redegørelse for hovedbestyrelsens opklarende arbejde med henblik på en eventuel fusion af DJ og KS. April 2015

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder

DJ på vej gennem forandringer

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Drøftelse og vedtagelse af DM s arbejdsprogram

Dansk Journalistforbund

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Uddannelsesstrategi. Som vedtaget af delegeretmødet 2015

Visionen for LO Hovedstaden

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

International mobilitet (IT)

Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune


Stærke værdier sund økonomi

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FreelanceGruppen Bilag 6 Generalforsamling 2018

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Bilag 6 Arbejdsprogram 2019

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

OK13 Det forhandler vi om

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Dialog på arbejdspladserne

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

1 // 7 ARBEJDSPROGRAM FOR BUPL S LEDERFORENING

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

DJ på vej. Forandringerne af arbejdsmarkedet, Forandringerne af arbejdsformerne, Forandringerne af professionerne.

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Medarbejder i Glostrup Kommune

tillidsfolkene for deres tålmodighed med mig og min måde at gøre tingene på. Held og lykke og må TP længe leve! Ja, så står jeg her og skal aflevere

Forslag ledera rsmøde 7. september 2018

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Vi er også elektrikere!

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

Hvad er der i JA? natur miljø videnskab teknik

DANSKE MEDIESTUDERENDE

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

DANSKE KREDS STRATEGI

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

TR s platform. Danske Fysioterapeuters pjece om at være tillidsrepræsentant

Personalepolitik. December 2018

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Dansk Journalistforbund. Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked

Tættere på forbrugerne Strategi

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder

Gør en forskel for fællesskabet

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Sådan sætter du din pris

Transkript:

Beretning 2009-11 Aldrig har vi været så mange medlemmer. Aldrig har vi været så mange forskellige medlemmer. Vi er over 15.000, hvilket er næsten en fordobling på 10 år. Selvom vi er blevet mange, så skal vi være i øjenhøjde og være lige dér, hvor medlemmerne er. Vores vækst afspejler det faktum, at der i dag er en større mangfoldighed blandt indholdsleverandørerne, at der er langt flere medier og at kommunikation er vokset betydeligt siden årtusindskiftet. Vi gør alt for at varetage medlemmernes interesser i en situation, hvor hastigheden i forandringerne i medier og kommunikation øges konstant. Inden for både journalistik og kommunikation, ja på alle DJs områder, er der store udviklingsmuligheder. Der er fremtid i den gode fortælling, uanset om den kommer fra journalisterne, kommunikatørerne eller fra krydsfeltet mellem dem. Vi har brug for en mangfoldighed af medier, og derfor har DJ været særdeles aktiv i debatten om at ændre på mediestøtten, så den bliver fremtidssikret. Vi har brug for at få masser af viden og informationer ud fra både offentlige og private virksomheder, og derfor har DJ også gentagne gange understreget nødvendigheden af stærke kommunikationsafdelinger. Ny udvikling i medierne på alle platforme og ikke mindst nye forretningsmodeller skal være med til igen at øge beskæftigelsen. Arbejdsløsheden skal ned DJ skal være der for medlemmerne, når de nyuddannede skal bide sig fast på arbejdsmarkedet, når de skifter job, og når de i perioder bliver arbejdsløse. For eksempel er der i samarbejde med kredse og grupper skabt en mentorordning, hvor medlemmer deler erfaringer med andre medlemmer. Samtidig hjælper DJ sammen med a-kassen (AJKS) vores nu knap 1000 kolleger, der er berørt af arbejdsløshed, med at komme i job igen. DJ Uddannelse og Karriere (DJUK) har siden det seneste delegeretmøde givet karrierevejledning til 700 medlemmer, haft 2200 deltagere på kurser, bragt 85 mentorer sammen med medlemmer, og har gennemført en lang række gå-hjem møder. Det arbejde vil vi udvikle yderligere i det kommende år. Som DJs bidrag til Akademikerkampagnen har vi givet en række nyuddannede redskaber til at fortælle konkrete arbejdsgivere om deres kompetencer. Formålet er at få skabt flere job i private virksomheder og at få dem besat med DJ medlemmer. Som svar på en række nedskæringer har DJ fremlagt elementer til en beskæftigelsespolitik, der bygger på tillid til den enkelte. Vi peger på reel kompetenceudvikling og målrettet rådgivning i stedet for den kontrol, vores arbejdsløse medlemmer er udsat for. Vi foreslår at fjerne barrierer for blandt andet freelancere i lovgivningen i stedet for at skære i dagpengene. Krav om øget produktion og de mange forandringer inden for vore forskellige professioner har kostet dyrt for nogle af vores medlemmer, hvor vi har oplevet, at flere ikke kan klare presset og bliver sygemeldte. Derfor har vi i DJ oprustet inden for arbejdsmiljø, stresshåndtering og 1

socialrådgivning, så en lang række medlemmer har fået kvalificeret rådgivning i en svær situation. 15 arbejdspladser har haft besøg af DJs arbejdsmiljøkonsulent for at tale om trivsel. Flere ydelser for samme kontingent Opgaverne i DJ bliver stadig mere omfattende, og vi har været i stand til løbende at udvide udbuddet af ydelser. Det er sket uden at forhøje kontingentet dels fordi DJ arbejder med at prioritere og tilpasse organisationens opgaver, dels fordi vi har fået flere medlemmer. Kontingent og serviceydelser skal svare til hinanden, og i DJ lægger vi vægt på at give medlemmerne intet mindre end den bedste service. Det sker gennem en stadig professionalisering af DJ, for kun på den måde kan vi fastholde en høj organisationsprocent. Hele tiden kommer der nye områder til, så vi på den ene side skal fastholde DJs position på etablerede arbejdspladser og på den anden side være attraktive over for de nye dele af vores brancher. Mediestøtten skal fremtidssikres Vi har været toneangivende, når det gælder mediepolitik, for i DJ var vi de første til: - at slå fast, at mediepolitikken skal samles og omfatte alle medier - at mediestøtten skal ændres, så den også er til gavn for mangfoldigheden og publicismen i et fremtidigt medielandskab - at pengene skal følge det journalistiske indhold DJ er derfor med, når Kulturministeriets mediestøtteudvalg senere i 2011 skal komme med konkrete ideer til, hvordan vi i fremtiden bruger pengene til mediestøtte bedst. Vi skal sikre den kursændring af støtten, der både gavner de nuværende medier og deres journalistiske kvalitet og samtidig skaber vilkår, der sikrer, at vi i de kommende år får et bredt udbud af danske kvalitetsmedier på nye platforme. Ellers risikerer danske medier at tabe til store globale medieaktører, der sætter sig på indtægterne uden at interessere sig for det publicistiske. Mere åbenhed For at sikre uafhængig journalistik og fri adgang til information, og for at vi tager det åbne samfund alvorligt, skal redskaberne også være i orden. Derfor - arbejder DJ for mere offentlighed i forvaltningen. - har DJ løbende støttet medlemmer, som er havnet i retssager, blot fordi de har passet deres arbejde. En ny offentlighedslov skulle give mere åbenhed, men regeringen har i første omgang ikke villet lytte til det store mindretal af repræsentanterne for medierne og det civile samfund, der i offentlighedskommissionen ønskede at sikre balancen i en ny offentlighedslov, så den kommer til at betyde mere åbenhed både i forhold til regeringen, Folketinget, de kommunale myndigheder og de offentligt ejede selskaber. 2

En lang række journalister og politikere har givet udtryk for, at loven kunne føre til mere lukkethed, hvilket i skrivende stund stadig er en risiko. Derfor er det vigtigt, at vi i DJ bruger alle kræfter for at få en offentlighedslov med størst mulig åbenhed. DJ-medlemmernes engagement i denne sag har stor betydning for DJ s arbejde. Blandt journalisternes øvrige redskaber har både kildebeskyttelsen og muligheden for at bruge andre metoder som skjult kamera i sager af samfundsmæssig betydning været under pres flere gange. DJ-medlemmer har igen været udsat for at blive slæbt i retten, selv om de i virkeligheden blot har passet deres journalistiske metier. Der vil fortsat være et pres på medier, der går til grænsen, og her skal DJ stå vagt om journalisternes pligt til på samfundets vegne at drive undersøgende journalistik. Det gælder også kildebeskyttelsen. Vi må ikke give efter, for så tørrer kilderne ud. Kvalitet i vores professioner DJ skal være med til at sætte debatter i gang, når det gælder kvaliteten i vores professioner. Det skete i stor målestok, da DJ s ottende Fagfestival blev gennemført i november 2010. Og allerede nu skyder vi nye såkaldte FagSessions i gang i perioden frem til næste Fagfestival. I samme periode vil vi prøve kræfter med at etablere professionelle netværk, der kan skabe værdi for medlemmerne. DJs 50 års jubilæumspulje vil blive anvendt til at støtte nyskabende projekter, nye former for mødeaktiviteter og dermed flere engagerede medlemmer. Kritikken af, at de nye storkommuners skulle have alt for mange kommunikationsmedarbejdere må stoppe, for med større afstand mellem kommunen og borgerne har det aldrig været vigtigere at have en dygtig stab af kommunikatører, der dækker borgernes informationsbehov. Det samme gælder det stigende antal private virksomheder, hvor kommunikation bliver stadig mere afgørende for den enkelte virksomheds udvikling. Både inden for det offentlige og det private giver de tætte bånd mellem journalister og kommunikatører god mening. Den gensidige forståelse for de helt grundlæggende værdier og roller i journalistik og kommunikation vil være med til at fremme etikken og troværdigheden inden for begge fag. DJ skal derfor i de kommende år understøtte debatter og arrangementer, der er med til at skabe åbenhed om og sammenhæng mellem de to fagområder, ligesom der skal være respekt for, at der er tale om forskellige fagligheder. Niveauet på uddannelserne skal hæves Et af de steder, hvor kommunikation og journalistik mødes, bliver på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus og København (DMJX), hvor en ny professionsbachelor i kommunikation er på vej. DJ har lagt vægt på, at den nye uddannelse skal have sin egen faglige profil og ikke blot være en variant af journalistuddannelsen. DJ har været en aktiv spiller i arbejdet for at få en ny fotouddannelse, der kan være med til at gøre den professionelle fotograf endnu dygtigere. Den konkurrence, som fotografer og fotojournalister/pressefotografer har haft så tæt inde på livet i efterhånden mange år, kommer også 3

til de øvrige faggrupper, for teknologien gør det stadig lettere at udføre kollegaens arbejde. Kun professionalisme kan gøre en forskel, og derfor skal uddannelserne hele tiden forbedres. DJ skal være med til at skabe en endnu større bredde i efteruddannelserne og blandt andet udnytte de muligheder, som fusionen DMJX har skabt inden for foto, journalistik, grafik og kommunikation. Øgede kompetencer er den bedste måde at skabe større sikkerhed for beskæftigelse. Den danske model og freelanceren Regeringen og Folketingets partier roser jævnligt den danske model, som den bedste garant for et stabilt arbejdsmarked, der udvikler sig på den måde som arbejdsmarkedets parter bedst kan være tjent med. Det skulle være så godt, men mange politikere og arbejdsgivere har desværre alt for svært ved at forstå den mangfoldighed, arbejdsmarkedet består af. Det nytter ikke at ville placere alle på arbejdsmarkedet i de to båse: Arbejdsgivere og lønmodtagere. Der er i dag flere måder at organisere sit arbejdsliv på, og repræsentanter for alle disse forskellige arbejdsformer skal i DK kunne se en stærk faglig organisation. Derfor var det også et tilbageslag for den danske model, at en voldgiftsret underkendte, at DJs overenskomst med Aller omfattede alle freelancere uanset skattemæssig status. Her ser vi et misforhold mellem hensynet til de konkurrenceretlige regler, som beskytter et milliardforetagende, og de enkelte freelanceres muligheder for at lade sig repræsentere af en organisation for at kunne opnå en ligeværdig forhandlingsposition. Sagens udfald fik store økonomiske konsekvenser for de mange freelancere, som ikke længere kunne arbejde efter freelance-overenskomstens leveringsvilkår. Det er helt afgørende, at konkurrencelovgivningen ikke er til skade for en sådan ligeværdighed. Derfor har DJ taget temaet op hos andre organisationer. DJ skal fortsætte det politiske påvirkningsarbejde både i Danmark og EU. Som faglig organisation skal vi være med til at påvirke udviklingen af arbejdsmarkedet. Det ansvar har vi udvist ved at arbejde for flere sociale forbedringer, et bedre arbejdsmiljø, hvor medlemmerne kan udfolde den høje kvalitet i medier og kommunikation. De bedste resultater får vi, når arbejdsgiverne på samme måde er med til at udvikle arbejdspladserne. Det gælder også lønpolitikken, hvor DJ forventer seriøsitet i de kollektive som i de lokale og individuelle lønforhandlinger. Som eksempler på nye overenskomster kan nævnes, at vi efter mange års indsats har fået overenskomst med Søndagsavisen, sammen med HK har vi lavet en fælles overenskomst med Infomedia og det er lykkedes at lave en overenskomst med en af Danmarks største private kommunikationsbureauer, Par No 1. Diskussionerne om vores fremtidige lønpolitik skal vi udvikle i tæt dialog med tillidsrepræsentanterne for både fastansatte og medlemmer i andre ansættelsesformer. I en tid hvor lønningerne er under pres, er det vigtigt at understrege betydningen af at sikre reallønnen og øvrige vilkår. 4

Vi skal stå sammen om ophavsretten På samme måde skal vi arbejde sammen om ophavsretten, som gennem alle årene har været en grundpille for indholdsleverandørerne til medierne, ikke mindst fordi den både sikrer troværdighed i indholdet og den mangfoldighed, demokratiet har brug for. Grundlaget er sikringen af både den ideelle og den økonomiske del af ophavsretten. Derfor forsvarer DJ med alle midler ophavsretten, hver gang den bliver angrebet. DJ står sammen med de øvrige rettighedsbærende organisationer over for store udfordringer. Copydan-aftalerne og andre aftaler om videreudnyttelse af redaktionelt stof skal løbende udvikles for at sikre DJ-medlemmerne deres rettigheder. Grundtanken er, at det skal være let at overholde reglerne, når stof på den ene eller anden måde bliver videreudnyttet. Ingen kan leve af, at det er gratis at tage varer ned fra hylderne. Derfor skal DJ arbejde videre med at finde varige og funktionsdygtige løsninger for ophavsretten på nettet, og herunder aftalelicens for det digitale indhold. Den indsats er ikke kun nødvendig i Danmark. Vi er dybt afhængige af, at vi på globalt niveau styrker ophavsretten, der ingen grænser kender. Derfor er DJ engageret i såvel nationale som internationale organisationer, der arbejder for at styrke den enkeltes ophavsret. Det er i en vis udstrækning en fælles opgave mellem journalister, udgivere og producenter, og vi skal arbejde for at styrke indsatsen. Internationalt arbejde Med stadig flere internationale koncerner i mediebranchen er betydningen af internationalt arbejde blevet meget tydelig. For eksempel kan billedmedieoversættelse foregå over alt i verden, ligesom vi ser, at grafisk arbejde i stigende grad bliver udliciteret til udlandet. DJ skal være med til sikre vores medlemmer det bedste udgangspunkt i det globale arbejdsmarked, der er ved at tegne sig. Her er det vigtigt, at vi samarbejder internationalt. DJ skal påvirke International Federation of Journalists (IFJ) og den europæiske afdeling European Federation of Journalists (EFJ) til at gøre de europæiske organisationer stærkere. For med stærke journalistorganisationer kan vi meget lettere øve indflydelse på for eksempel EU-lovgivning, beslutninger i Europarådet og det arbejde, der udføres på globalt niveau af FN-organisationer som UNESCO og WIPO - World Intellectual Property Organization. Den internationale solidaritet kommer særligt til udtryk over for det uhyggeligt store antal mediearbejdere, der hvert år udsættes for overgreb, og hvor omkring hundrede mennesker hvert år betaler den højeste pris livet for at være en del af den frie presse. Journalisters sikkerhed ude i verden har altid haft DJ-medlemmernes opmærksomhed - kontant og tydeligt markeret gennem indsamling af op imod 700.000 kroner hvert eneste år i kredse, grupper og foreninger. Disse har hjulpet kolleger, der er forfulgt af myndighederne i deres hjemlande eller som er alvorligt truede af kriminelle miljøer. 5

En ny ledelse og en ny holdning til det internationale arbejde i IFJ har desværre skabt usikkerhed om anvendelse af pengene, og DJ vil derfor bede delegeretmødet om mandat til, at skabe en ny midlertidig fond for at få pengene sikkert ud til de trængte kolleger nu. At værne om journalisters sikkerhed er desværre også blevet aktuelt i Danmark. Syv gange har ekstremister planlagt angreb eller mordforsøg enten mod Kurt Westergaard eller mod JP/Politikens Hus i Viby og København, og syv gange er disse forsøg blevet afværget takket være sikkerhedsforanstaltninger og PET s arbejdsindsats. Disse afskyelige planer har skabt frygt blandt mange kolleger. Derfor er det vigtigt, at sikkerheden er i top, ligesom de enkelte medarbejdere i bladhuset skal have den hjælp, de individuelt måtte have brug for. Også DJ er naturligvis klar med den nødvendige bistand, der måtte være behov for. Danmarks bedste netværk i medie- og kommunikationsbranchen Der er en enorm rigdom af viden og kreativitet blandt de mange hundrede medlemmer, som yder et værdifuldt arbejde i udvalg, bestyrelser og som tillidsrepræsentanter. Dette arbejde er af uvurderlig betydning for hele medlemsskaren, fordi der hele tiden tænkes nyt og ud af boksen. Derfor var det også et centralt tema på det seneste Fagligt Forum, at vi skulle have bud fra de delegerede på, hvor DJ skal bevæge sig hen. Gennem det sidste halve år har forbundsledelse og hovedbestyrelse mærket efter hos medlemmerne i vores landsturné DJ i dialog for at sikre, at vi prioriterer opgaverne i overensstemmelse med medlemmernes krav. Vi skal løbende sikre de bedste fællesskaber, der udvikler kreativiteten. Det sker ikke altid inden for den normale struktur med generalforsamlinger og bestyrelser, men også gennem andre tværgående professionelle netværk. Et godt eksempel er foreningen for politi- og retsreportere, der har bidraget til vores dialog med politiet om vilkårene for journalister, når disse er i konfliktområder og i nærkontakt med politiet. Der er masser af andre formelle og uformelle netværk inden for både journalistik og kommunikation. DJ er et naturligt samlingspunkt for rigtigt mange af disse netværk, og derfor er det vigtigt, at vi er med til at understøtte det liv, der er rundt om i vores organisation og dets mange afkroge. På den måde bliver vi mange, der bærer DJ ind i fremtiden, og på den måde bliver DJ endnu stærkere til gavn for medlemmerne. 6