Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark 2006-2010 Bilag 2006 Arbejdstilsynet København
Side 2
Forord Denne bilagsrapport til Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2006 er disponeret parallelt med selve overvågningsrapporten for 2006. Det vil sige, at kapitelnummereringen her følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten. Bilagsrapporten indeholder som bilag 11 en kopi af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet om overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde herunder særskilt analyse af forskelle i besvarelser mellem ledelsesside og medarbejderside (bilag 12). Endvidere indeholder bilagsrapporten som bilag 15 kopi af spørgeskemaet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har benyttet til indsamlingen af data. Endelig indeholder bilagsrapporten oversigter over branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i 2006. Arbejdstilsynet København, februar 2008 Side 3
Side 4
Indholdsfortegnelse 1 Arbejdsulykker 7 2 Psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet 25 3 Ergonomiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet 43 4 Støj i arbejdsmiljøet.. 59 5 Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet 75 6 Arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation og certificering.. 83 7 Viden om arbejdsmiljø. 91 8 Holdning til arbejdsmiljø. 93 9 Virksomhederne og de ældre medarbejdere 95 10 Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer 97 11 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Overvågning af virksomhedernes forebyggende Arbejdsmiljøarbejde 99 12 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden vedr. overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde 137 13 Branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i 2006 139 14 Sammensætningen af indeks og tabelfortolkning. 147 15 Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema til undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter. 151 Side 5
Side 6
1 Arbejdsulykker 1.1 Virksomhedernes aktiviteter i relation til forebyggelse af arbejdsulykker Tabel 1-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på risikoen for arbejdsulykker i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 60 58-61 3423 10-19 ansatte 70 67-73 801 20+ ansatte 79 78-81 2199 I alt vægtet* 64 63-65 6423 Tabel 1-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil undgå ulykker på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 27 25-28 3367 10-19 ansatte 34 31-37 795 20+ ansatte 43 41-45 2172 I alt vægtet* 30 29-31 6334 Tabel 1-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange af arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 63 61-64 3363 10-19 ansatte 75 72-78 792 20+ ansatte 83 81-84 2181 I alt vægtet* 67 66-68 6336 Tabel 1-1-4 Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 58 56-60 3381 10-19 ansatte 66 63-69 799 20+ ansatte 75 73-76 2187 I alt vægtet* 61 60-63 6367 Side 7
Tabel 1-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de anvender brugsanvisninger for at undgå arbejdsulykker med maskiner. Procent 1-9 ansatte 36 34-39 2003 10-19 ansatte 44 40-48 530 20+ ansatte 57 54-59 1643 I alt vægtet* 41 39-42 4176 Tabel 1-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet. Procent 1-9 ansatte 51 49-53 2003 10-19 ansatte 58 53-62 530 20+ ansatte 68 65-70 1643 I alt vægtet* 55 53-56 4176 Tabel 1-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at sikkerhedsudstyret på deres maskiner vedligeholdes regelmæssigt. Procent 1-9 ansatte 38 36-41 2003 10-19 ansatte 47 42-51 530 20+ ansatte 59 57-62 1643 I alt vægtet* 43 42-45 4176 Tabel 1-1-8 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres maskiner har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte 48 46-50 2003 10-19 ansatte 57 53-61 530 20+ ansatte 67 65-69 1643 I alt vægtet* 52 51-54 4176 Tabel 1-1-9 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres maskiner har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte 11 9-12 2003 10-19 ansatte 8 6-11 530 20+ ansatte 6 5-7 1643 I alt vægtet* 10 9-11 4176 Side 8
Tabel 1-1-10 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 13 11-14 2003 10-19 ansatte 9 6-11 530 20+ ansatte 4 3-5 1643 I alt vægtet* 11 10-12 4176 Tabel 1-1-11 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med maskiner kan undgås. Procent 1-9 ansatte 1 1-1 2003 10-19 ansatte 1 0-2 530 20+ ansatte 1 0-1 1643 I alt vægtet* 1 0-1 4176 Tabel 1-1-12 Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 61 59-62 3375 10-19 ansatte 65 62-68 793 20+ ansatte 71 70-73 2186 I alt vægtet* 63 62-64 6354 Tabel 1-1-13 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de anvender brugsanvisninger for at undgå arbejdsuykker med håndværktøj. Procent 1-9 ansatte 33 31-35 2097 10-19 ansatte 36 31-40 524 20+ ansatte 46 44-49 1574 I alt vægtet* 35 34-37 4195 Tabel 1-1-14 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet. Procent 1-9 ansatte 38 36-41 2097 10-19 ansatte 43 39-47 524 20+ ansatte 54 52-57 1574 I alt vægtet* 42 40-43 4195 Side 9
Tabel 1-1-15 Virksomheder, der i 2006 angiver, at sikkerhedsudstyret på deres håndværktøj vedligeholdes regelmæssigt. Procent 1-9 ansatte 28 26-30 2097 10-19 ansatte 36 14-20 524 20+ ansatte 46 32-41 1574 I alt vægtet* 32 31-34 4195 Tabel 1-1-16 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres håndværktøj har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte 40 38-42 2097 10-19 ansatte 46 42-50 524 20+ ansatte 55 53-58 1574 I alt vægtet* 43 41-44 4195 Tabel 1-1-17 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med deres håndværktøj har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte 12 11-13 2097 10-19 ansatte 10 7-13 524 20+ ansatte 7 6-8 1574 I alt vægtet* 11 10-12 4195 Tabel 1-1-18 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de sørger for at have det ryddeligt for at undgå ulykker med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 32 30-34 2097 10-19 ansatte 38 34-42 524 20+ ansatte 42 40-45 1574 I alt vægtet* 35 33-36 4195 Tabel 1-1-19 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 22 20-24 2097 10-19 ansatte 17 14-20 524 20+ ansatte 11 9-12 1574 I alt vægtet* 19 18-21 4195 Side 10
Tabel 1-1-20 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med håndværktøj kan undgås. Procent 1-9 ansatte 1 0-1 2097 10-19 ansatte 1 0-2 524 20+ ansatte 1 0-1 1574 I alt vægtet* 1 0-1 4195 Tabel 1-1-21 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble eller glideulykker har sørget for at have det ryddeligt. Procent 1-9 ansatte 45 43-47 3423 10-19 ansatte 50 47-54 801 20+ ansatte 60 58-62 2199 I alt vægtet* 48 46-49 6423 Tabel 1-1-22 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble- eller glideulykker regelmæssigt vedligeholder gulve og gangarealer. Procent 1-9 ansatte 32 30-33 3423 10-19 ansatte 38 35-42 801 20+ ansatte 54 52-57 2199 I alt vægtet* 36 35-37 6423 Tabel 1-1-23 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå snuble- eller glideulykker har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte 8 7-9 3423 10-19 ansatte 7 5-9 801 20+ ansatte 5 4-6 2199 I alt vægtet* 7 7-8 6423 Tabel 1-1-24 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå snuble- eller glideulykker. Procent 1-9 ansatte 35 33-36 3423 10-19 ansatte 28 25-31 801 20+ ansatte 15 14-17 2199 I alt vægtet* 31 30-32 6423 Side 11
Tabel 1-1-25 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan snuble- eller glideulykker kan undgås. Procent 1-9 ansatte 1 1-1 3423 10-19 ansatte 1 0-2 801 20+ ansatte 2 1-2 2199 I alt vægtet* 1 1-1 6423 Tabel 1-1-26 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere der er i risiko for at styrte ned fra højder. Procent 1-9 ansatte 22 20-23 3380 10-19 ansatte 30 27-33 798 20+ ansatte 33 31-35 2185 I alt vægtet* 24 23-25 6363 Tabel 1-1-27 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker har sørget for at have det ryddeligt. Procent 1-9 ansatte 35 32-38 773 10-19 ansatte 38 32-44 243 20+ ansatte 42 38-45 732 I alt vægtet* 37 34-39 1748 Tabel 1-1-28 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker regelmæssigt vedligeholder deres sikkerhedsudstyr. Procent 1-9 ansatte 36 33-40 773 10-19 ansatte 50 44-56 243 20+ ansatte 56 53-60 732 I alt vægtet* 42 40-44 1748 Tabel 1-1-29 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker sørger for, at stiger og stilladser er i forsvarlig stand. Procent 1-9 ansatte 55 52-59 773 10-19 ansatte 66 60-72 243 20+ ansatte 73 69-76 732 I alt vægtet* 60 58-62 1748 Side 12
Tabel 1-1-30 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker kræver korrekt brug af stiger og stilladser. Procent 1-9 ansatte 52 49-56 773 10-19 ansatte 61 55-67 243 20+ ansatte 66 62-69 732 I alt vægtet* 56 54-59 1748 Tabel 1-1-31 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå nedstyrtningsulykker kræver sikkerhedsudstyr anvendt. Procent 1-9 ansatte 40 37-44 773 10-19 ansatte 51 45-57 243 20+ ansatte 61 58-65 732 I alt vægtet* 46 43-48 1748 Tabel 1-1-32 Virksomheder, der i 2006 angiver, at for at undgå nedstyrtningsulykker har undgået tidspres. Procent 1-9 ansatte 13 10-15 773 10-19 ansatte 11 7-15 243 20+ ansatte 6 4-8 732 I alt vægtet* 11 10-13 1748 Tabel 1-1-33 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå nedstyrtningsulykker. Procent 1-9 ansatte 13 10-15 773 10-19 ansatte 10 6-13 243 20+ ansatte 5 4-7 732 I alt vægtet* 11 9-12 1748 Tabel 1-1-34 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan nedstyrtningsulykker kan undgås. Procent 1-9 ansatte 1 0-1 773 10-19 ansatte 3 1-5 243 20+ ansatte 1 0-2 732 I alt vægtet* 1 1-2 1748 Side 13
Tabel 1-1-35 Virksomheder, der i 2006 angiver, at der arbejdes med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 37 35-39 3367 10-19 ansatte 52 49-56 793 20+ ansatte 62 60-64 2182 I alt vægtet* 43 41-44 6342 Tabel 1-1-36 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har givet grundig instruktion. Procent 1-9 ansatte 53 50-56 1304 10-19 ansatte 61 56-65 421 20+ ansatte 65 63-68 1369 I alt vægtet* 57 55-58 3094 Tabel 1-1-37 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har adskilt gående og kørende trafik. Procent 1-9 ansatte 7 5-8 1304 10-19 ansatte 9 7-12 421 20+ ansatte 16 14-18 1369 I alt vægtet* 9 8-10 3094 Tabel 1-1-38 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller Andre transportmidler på arbejdspladsen har sat hastighedsgrænser for kørende trafik. Procent 1-9 ansatte 9 7-11 1304 10-19 ansatte 13 9-16 421 20+ ansatte 21 19-23 1369 I alt vægtet* 12 11-13 3094 Tabel 1-1-39 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen har afmærket de forskellige færdselsveje. Procent 1-9 ansatte 8 7-10 1304 10-19 ansatte 11 8-14 421 20+ ansatte 31 29-34 1369 I alt vægtet* 13 12-14 3094 Side 14
Tabel 1-1-40 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 29 26-31 1304 10-19 ansatte 24 19-28 421 20+ ansatte 14 13-16 1369 I alt vægtet* 25 24-27 3094 Tabel 1-1-41 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker med mobile maskiner eller andre transportmidler kan undgås på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 1 0-1 1304 10-19 ansatte 2 1-3 421 20+ ansatte 2 1-3 1369 I alt vægtet* 1 1-2 3094 Tabel 1-1-42 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der arbejder i trafikken. Procent 1-9 ansatte 30 28-32 3369 10-19 ansatte 37 34-40 793 20+ ansatte 40 38-42 2180 I alt vægtet* 32 31-34 6342 Tabel 1-1-43 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken vedligeholder deres køretøjer. Procent 1-9 ansatte 60 57-63 1062 10-19 ansatte 62 56-67 302 20+ ansatte 69 66-72 895 I alt vægtet* 62 60-64 2259 Tabel 1-1-44 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken overholder hviletidsbestemmelserne. Procent 1-9 ansatte 26 23-29 1062 10-19 ansatte 29 24-34 302 20+ ansatte 37 34-40 895 I alt vægtet* 28 26-30 2259 Side 15
Tabel 1-1-45 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken har en politik for medarbejdernes færden i trafikken. Procent 1-9 ansatte 22 19-24 1062 10-19 ansatte 30 24-35 302 20+ ansatte 26 23-29 895 I alt vægtet* 24 22-25 2259 Tabel 1-1-46 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå ulykker i trafikken har en alkoholpolitik. Procent 1-9 ansatte 30 28-33 1062 10-19 ansatte 38 32-43 302 20+ ansatte 48 45-52 895 I alt vægtet* 35 33-37 2259 Tabel 1-1-47 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå ulykker i trafikken. Procent 1-9 ansatte 22 19-24 1062 10-19 ansatte 19 14-23 302 20+ ansatte 17 14-19 895 I alt vægtet* 20 19-22 2259 Tabel 1-1-48 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan ulykker i trafikken kan undgås. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 1062 10-19 ansatte 2 0-3 302 20+ ansatte 1 1-2 895 I alt vægtet* 2 1-2 2259 Tabel 1-1-49 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende arbejdsulykker fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,206 0,199-0,212 3423 10-19 ansatte 0,249 0,236-0,262 801 20+ ansatte 0,325 0,316-0,333 2199 Side 16
Tabel 1-1-50 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende arbejdsulykker fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig Indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 27 Kontor og administration 0.144 0.119 0.169 28 Butikker 0.150 0.126 0.174 17 Transport af passagerer 0.176 0.139 0.213 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.182 0.158 0.206 31 Personlig pleje og anden service 0.187 0.155 0.218 29 Supermarkeder og varehuse 0.189 0.162 0.216 19 Tekstil, beklædning og læder 0.191 0.161 0.220 34 Militær og politi mv. 0.192 0.167 0.216 15 Engroshandel 0.201 0.172 0.230 16 Transport af gods 0.204 0.177 0.232 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.204 0.175 0.233 36 Kultur mv. 0.204 0.176 0.231 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.204 0.177 0.230 48 Undervisning og forskning 0.216 0.188 0.244 08 Autobranchen 0.220 0.189 0.251 33 Telekommunikation 0.220 0.170 0.270 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.220 0.186 0.254 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.230 0.200 0.260 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.233 0.132 0.334 12 Isolering og installation 0.238 0.208 0.269 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.238 0.204 0.273 11 Færdiggørelsesarbejde 0.239 0.210 0.269 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.253 0.224 0.282 35 Hotel og restauration 0.259 0.225 0.293 07 El- og elektronikindustri 0.268 0.236 0.300 42 Landbrug 0.268 0.238 0.299 43 Gartneri og skovbrug 0.268 0.243 0.294 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.276 0.241 0.311 20 Træ- og møbelindustri 0.276 0.243 0.309 44 Sygehuse 0.276 0.244 0.307 02 Fremstilling af transportmidler 0.277 0.244 0.310 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.281 0.246 0.315 05 Jern- og metalvareindustri 0.285 0.253 0.317 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.285 0.254 0.317 09 Jord, beton og belægning 0.286 0.250 0.323 22 Sten, ler og glas 0.288 0.250 0.325 06 Maskinindustri 0.292 0.259 0.324 03 Skibsværfter 0.293 0.175 0.412 01 Metal-, stålværker og støberier 0.300 0.244 0.355 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.301 0.269 0.333 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.301 0.271 0.332 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.303 0.270 0.336 18 Brandvæsen og redningskorps 0.322 0.293 0.351 24 Kemisk industri 0.323 0.293 0.353 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.330 0.292 0.367 41 Mejeriprodukter og margarine 0.346 0.300 0.392 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.347 0.287 0.407 04 El- og varmeforsyning 0.361 0.330 0.392 37 Svine- og kreaturslagterier 0.377 0.339 0.415 * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 17
Tabel 1-1-51 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de giver deres nyansatte og unge medarbejdere vejledning i arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger. Procent 1-9 ansatte 75 73-76 3344 10-19 ansatte 82 80-85 791 20+ ansatte 86 85-88 2189 I alt vægtet* 78 76-79 6324 Side 18
1.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til ulykkesforebyggelse. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelse af arbejdsulykker. 1.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel 1-2-1 viser alle materielle reaktioner fordelt på emner under emnekategorien ulykkesrisici. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer i perioden 2003-2006. Tabel 1-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici 2003-2006 Arbejdsmiljøproblem 2003 2004 2005 2006 Mangler ved færdselsveje 450 669 1.079 1.107 Mangler ved tekniske hjælpemidler 4.203 3.846 4.816 3.461 Mangler ved transportudstyr 112 145 118 104 Sikring af faldrisici 1.190 1.382 1.384 2.116 Sikring mod sammenstyrtning, nedfald 459 588 709 655 Sikring ved brand, eksplosion mv 108 135 127 272 Øvrige ulykkesrisici 1.151 1.523 1.749 1.751 Reaktioner i alt vedr. ulykkesrisici 7.673 8.288 9.982 9.466 Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 27,9 24,4 26,3 23,1 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet 9.466 reaktioner i 2006 med relation til ulykkesforebyggelse, hvilket svarer til ca. 23 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel 1-2- 1). Det er en stigning i antal, men forholdsmæssigt mindre end i 2003, hvor andelen udgjorde næsten 28 pct. Ulykkesforebyggelsen har i hele perioden været højt prioriteret område. Mange reaktioner angår mangler ved tekniske hjælpemidler, faldrisici og mangler ved færdselsveje. De tre emner udgør tilsammen tre fjerdedele af alle materielle reaktioner vedrørende ulykkesrisici. Blandt de formelle arbejdsmiljøkrav er der krav af betydning for ulykkesforebyggelsen. Det gælder fx 425 reaktioner i 2006 vedrørende brugsanvisninger, maskiner og tekniske hjælpemidler. Disse reaktioner er især givet inden for branchegrupperne transport, engroshandel og hotel og restauration. Side 19
Tabel 1-2-2 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici 2006, fordelt på emner og på reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblem Forbud Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Mangler ved færdselsveje 8 305 312 75 68 55 284 1.107 Mangler ved tekniske hjælpemidler 60 955 1.103 502 152 115 574 3.461 Mangler ved transportudstyr 8 29 30 8 8 2 19 104 Sikring af faldrisici 332 978 203 64 311 25 203 2.116 Sikring mod sammenstyrtning, nedfald 55 251 115 53 66 17 98 655 Sikring ved brand, eksplosion mv 3 131 58 26 9 1 44 272 Øvrige ulykkesrisici 23 533 354 114 206 25 496 1.751 I alt 489 3.182 2.175 842 820 240 1.718 9.466 Kilde Arbejdstilsynet marts 2007 I alt I tabel 1-2-2 findes en opgørelse over reaktioner vedrørende ulykkesforebyggelse i 2006 fordelt på reaktionstyper. Næsten 3.700 (39 pct.) er forbud og strakspåbud, ca. 3.000 (32 pct.) er påbud med frist og resten er vejledninger mm. Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder i mange branchegrupper, deraf næsten 8.000 inden for hotel og restauration, ca. 4.200 inden for kontor og administration, ca. 3.300 praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., ca. 2.050 inden for engroshandel, ca. 1.500 butikker, ca. 1.440 dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca. 1.840 inden for undervisning og forskning (se tabel 1-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Antallet af reaktioner er højest i branchegrupperne hotel og restaurationer (1.544), murer-, snedker- og tømrerforretninger (1.024), i jord-, beton- og belægning (983) samt i træ- og møbelindustri (640). I forhold til antal besøgte virksomheder har træ- og møbelindustrien modtaget flest tilsynsreaktioner pr. virksomhed. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye love og bekendtgørelser, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. Side 20
Tabel 1-2-3 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende ulykkesrisici 2003-2006, fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i 2006. Branchegruppe 2003 2004 2005 2006 Antal besøgte virksomheder 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 21 33 24 32 33 02 Fremstilling af transportmidler 53 58 57 36 57 03 Skibsværfter 12 10 2 11 9 04 El- og varmeforsyning 34 20 118 16 56 05 Jern- og metalvareindustri 310 294 1.374 160 323 06 Maskindustri 1.387 578 1.885 229 458 07 El- og elektronikindustri 272 26 282 35 100 08 Autobranchen 73 172 57 48 120 09 Jord, beton og belægning 935 826 655 987 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 833 867 667 1.024 341 11 Færdiggørelsesarbejde 56 203 61 74 172 12 Isolation og installation 143 137 142 214 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 233 99 25 446 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 112 76 7 194 195 15 Engroshandel 448 446 1.340 561 2.051 16 Transport af gods 145 614 249 483 1.914 17 Transport af passagerer 41 74 28 56 908 18 Brandvæsen og redningskorps 43 65 2 1 38 19 Tekstil, beklædning og læder 30 70 14 17 46 20 Træ- og møbelindustri 127 313 84 640 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 134 212 91 59 121 22 Sten, ler og glas 158 131 77 54 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 97 59 110 69 326 24 Kemisk industri 49 41 36 21 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 44 58 26 38 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 5 7 11 3 38 27 Kontor og administration 305 442 447 351 4.190 28 Butikker 80 104 194 131 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 94 122 342 151 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 70 50 34 12 83 31 Personlig pleje og anden service 14 29 65 24 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 88 45 37 36 72 33 Telekommunikation 4 11 34 Militær og politi mv. 16 16 34 11 402 35 Hotel og restauration 177 582 40 1.544 7.975 36 Kultur mv. 31 30 116 118 622 37 Svine- og kreaturslagterier 39 87 34 30 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 60 108 35 47 65 39 Konserves og drikkevarer 79 69 28 59 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 72 168 66 91 144 41 Mejeriprodukter og margarine 80 61 31 47 33 42 Landbrug 129 115 150 176 326 43 Gartneri og skovbrug 94 41 53 46 193 44 Sygehuse 28 54 79 15 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 146 166 325 77 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 72 47 46 56 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 14 63 161 3.331 48 Undervisning og forskning 97 304 177 366 1.839 49 Fiskeri mv. 9 3 3 4 24 99 Uoplyst 80 93 61 55 DW ukendt/uoplyst mm. 3.748 I alt 7.673 8.288 9.982 9.466 39.028 Side 21
Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 1.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved blandt andet at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet forebyggelse af arbejdsulykker, behandles særskilt i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 1.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, arbejdsulykker, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord 1.772.000 23 3 Transport og engros 6.033.000 44 4 Service- & tjenesteydelser 1.949.000 32 5 Handel 352.000 13 6 Grafisk 747.000 37 7 Bygge og anlæg 2.203.000 24 8 Industri 6.423.000 46 9 Social og sundhed 1.052.000 9 10 Undervisning og forskning 69.000 2 11 Finans, offentlig kontor og administration 0 0 12 Privat kontor og administration 25.000 2 Total 20.625.000 28 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der i alt bevilget ca. 20 millioner kroner til arbejdet med ulykkesforebyggelse i branchearbejdsmiljørådene. Samlet set blev 28 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 anvendt indenfor ulykkesområdet. Bevillingerne er fordelt på 89 projekter. De 89 projekter har samlet fået bevillinger på 40 millioner kroner, og arbejdet med ulykker udgør dermed ca. 50 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 50 pct. af de 89 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. BAR-Transport og engros og BAR-Industri har tilsammen fået over halvdelen af bevillingerne (ca. 12 millioner kroner ud af ca. 20 millioner kroner) til ulykkesarbejde. Det er en større andel end de to branchearbejdsmiljøråds andel af de samlede bevillinger, som udgør ca. en tredjedel (ca. 28 millioner kroner ud af ca. 75 millioner kroner). Side 22
De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger flest af deres bevilgede midler på ulykkesprojekter, er BAR-Industri (46 pct.), BAR-Transport og engros (44 pct.) og BAR- Grafisk (37 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre største projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 89 projekter med bevilget støtte inden for ulykkesområdet har i gennemsnit angivet 1,9 projekttyper hver. Figur 1.2.1:Projekttype for projekter indenfor ulykkesområdet Aktivitetstype/ulykkesprojekter Udviklingsrettede projekter (4 pct.) Kampagner (4 pct.) Indsats (4 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (2 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oplysning (14 pct.) Vejledning (29 pct.) Information (31 pct.) 0 10 20 30 40 50 60 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=166 Side 23
1.3 Forholdet mellem virksomhedernes selvrapporterede aktiviteter rettet mod forebyggelse af arbejdsulykker og Arbejdstilsynets reaktioner Der er ingen bilag til dette afsnit. Side 24
2 Psykosociale risikofaktorer i arbejdsmiljøet 2.1. Virksomhedernes aktiviteter i relation til psykosociale risikofaktorer Tabel 2-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens psykisk arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 53 52-55 3423 10-19 ansatte 61 58-65 801 20+ ansatte 73 72-75 2199 I alt vægtet* 57 56-58 6423 Tabel 2-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle problemer det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen skal løses. Procent 1-9 ansatte 15 14-16 3313 10-19 ansatte 21 19-24 776 20+ ansatte 34 32-36 2153 I alt vægtet* 19 18-20 6242 Tabel 2-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har givet mulighed for varieret arbejde. Procent 1-9 ansatte 36 34-37 3423 10-19 ansatte 37 34-41 801 20+ ansatte 43 41-45 2199 I alt vægtet* 37 36-38 6423 Tabel 2-1-4 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har krævet at deres medarbejdere selv tager initiativer i relation til arbejdet. Procent 1-9 ansatte 28 26-29 3423 10-19 ansatte 34 30-37 801 20+ ansatte 33 31-35 2199 I alt vægtet* 30 28-31 6423 Side 25
Tabel 2-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har givet mulighed for at medarbejderne lærer nyt gennem arbejdet. Procent 1-9 ansatte 37 36-39 3423 10-19 ansatte 46 42-49 801 20+ ansatte 55 53-57 2199 I alt vægtet* 41 40-42 6423 Tabel 2-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har sikret, at medarbejderne udnytter deres kunnen. Procent 1-9 ansatte 35 33-37 3423 10-19 ansatte 42 39-46 801 20+ ansatte 47 45-49 2199 I alt vægtet* 38 36-39 6423 Tabel 2-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder har efteruddannet deres ledere. Procent 1-9 ansatte 25 24-26 3423 10-19 ansatte 29 26-32 801 20+ ansatte 52 50-54 2199 I alt vægtet* 29 28-30 6423 Tabel 2-1-8 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder i jobbet. Procent 1-9 ansatte 23 22-25 3423 10-19 ansatte 16 13-19 801 20+ ansatte 8 7-9 2199 I alt vægtet* 20 19-21 6423 Tabel 2-1-9 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på, hvem man arbejder sammen med. Procent 1-9 ansatte 16 14-17 3423 10-19 ansatte 20 18-23 801 20+ ansatte 21 19-23 2199 I alt vægtet* 17 16-18 6423 Side 26
Tabel 2-1-10 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet større selvstændigt ansvar til medarbejderne. Procent 1-9 ansatte 59 58-61 3423 10-19 ansatte 65 61-68 801 20+ ansatte 67 65-69 2199 I alt vægtet* 61 60-62 6423 Tabel 2-1-11 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på arbejdsmængden. Procent 1-9 ansatte 20 18-21 3423 10-19 ansatte 21 18-24 801 20+ ansatte 17 15-19 2199 I alt vægtet* 19 18-20 6423 Tabel 2-1-12 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet indflydelse på valg af opgaver. Procent 1-9 ansatte 30 28-31 3423 10-19 ansatte 32 29-36 801 20+ ansatte 32 30-34 2199 I alt vægtet* 31 29-32 6423 Tabel 2-1-13 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har givet mulighed for at arbejde hjemme. Procent 1-9 ansatte 9 8-10 3423 10-19 ansatte 11 9-13 801 20+ ansatte 24 22-25 2199 I alt vægtet* 11 10-12 6423 Tabel 2-1-14 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har indført flekstid. Procent 1-9 ansatte 11 10-12 3423 10-19 ansatte 11 9-13 801 20+ ansatte 15 14-17 2199 I alt vægtet* 12 11-12 6423 Side 27
Tabel 2-1-15 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation har forbedret kommunikationen. Procent 1-9 ansatte 20 19-22 3423 10-19 ansatte 28 25-32 801 20+ ansatte 39 37-41 2199 I alt vægtet* 24 23-25 6423 Tabel 2-1-16 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation. Procent 1-9 ansatte 24 22-25 3423 10-19 ansatte 18 16-21 801 20+ ansatte 13 12-15 2199 I alt vægtet* 22 21-23 6423 Tabel 2-1-17 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation. Procent 1-9 ansatte 1 1-1 3423 10-19 ansatte 2 1-3 801 20+ ansatte 2 2-3 2199 I alt vægtet* 1 1-2 6423 Tabel 2-1-18 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en politik om mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 3 2-4 3423 10-19 ansatte 6 4-7 801 20+ ansatte 12 11-13 2199 I alt vægtet* 5 4-5 6423 Tabel 2-1-19 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har udarbejdet en politik om mobning. Procent 1-9 ansatte 3 2-4 3423 10-19 ansatte 6 4-7 801 20+ ansatte 12 11-13 2199 I alt vægtet* 5 4-5 6423 Side 28
Tabel 2-1-20 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har kortlagt mobning som del af deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 3 2-4 3423 10-19 ansatte 5 4-7 801 20+ ansatte 10 9-11 2199 I alt vægtet* 4 4-5 6423 Tabel 2-1-21 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har etableret simple retningslinjer vedrørende mobning. Procent 1-9 ansatte 7 6-8 3423 10-19 ansatte 10 8-13 801 20+ ansatte 15 13-16 2199 I alt vægtet* 8 8-9 6423 Tabel 2-1-22 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har efteruddannet deres ledere. Procent 1-9 ansatte 2 2-3 3423 10-19 ansatte 4 3-5 801 20+ ansatte 10 9-12 2199 I alt vægtet* 3 3-4 6423 Tabel 2-1-23 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå mobning har efteruddannet deres medarbejdere i øvrigt. Procent 1-9 ansatte 2 1-2 3423 10-19 ansatte 3 2-4 801 20+ ansatte 7 6-8 2199 I alt vægtet* 3 2-3 6423 Tabel 2-1-24 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 77 76-78 3423 10-19 ansatte 71 68-74 801 20+ ansatte 56 53-58 2199 I alt vægtet* 73 72-74 6423 Side 29
Tabel 2-1-25 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå mobning på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 2 1-2 3423 10-19 ansatte 2 1-3 801 20+ ansatte 4 3-5 2199 I alt vægtet* 2 2-2 6423 Tabel 2-1-26 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 6 5-7 3368 10-19 ansatte 7 6-9 798 20+ ansatte 14 12-15 2180 I alt vægtet* 7 7-8 6346 Tabel 2-1-27 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen har støttet, så der trygt kan tales om at være udsat for vold eller trusler. Procent 1-9 ansatte 52 46-58 262 10-19 ansatte 58 45-71 62 20+ ansatte 60 55-65 320 I alt vægtet* 55 51-58 644 Tabel 2-1-28 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå problemer med vold eller trusler på arbejdspladsen har udarbejdet en voldspolitik. Procent 1-9 ansatte 29 24-35 262 10-19 ansatte 39 26-51 62 20+ ansatte 38 33-44 320 I alt vægtet* 33 29-36 644 Tabel 2-1-29 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har igangsat instruktion eller træning. Procent 1-9 ansatte 20 15-25 262 10-19 ansatte 19 9-30 62 20+ ansatte 40 35-45 320 I alt vægtet* 25 21-28 644 Side 30
Tabel 2-1-30 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har ændret på arbejdets organisering. Procent 1-9 ansatte 9 5-12 262 10-19 ansatte 13 4-22 62 20+ ansatte 14 10-18 320 I alt vægtet* 10 8-13 644 Tabel 2-1-31 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har ændret på arbejdspladsens indretning. Procent 1-9 ansatte 13 9-18 262 10-19 ansatte 19 9-30 62 20+ ansatte 17 13-21 320 I alt vægtet* 15 12-18 644 Tabel 2-1-32 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har forbedret tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Procent 1-9 ansatte 16 11-20 262 10-19 ansatte 27 16-39 62 20+ ansatte 23 19-28 320 I alt vægtet* 19 16-22 644 Tabel 2-1-33 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har forbedret sikkerhedsrutiner. Procent 1-9 ansatte 16 11-20 262 10-19 ansatte 26 15-37 62 20+ ansatte 31 26-36 320 I alt vægtet* 21 17-24 644 Tabel 2-1-34 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har efterudannet virksomheden ledere. Procent 1-9 ansatte 13 9-17 262 10-19 ansatte 16 7-26 62 20+ ansatte 28 24-33 320 I alt vægtet* 17 14-20 644 Side 31
Tabel 2-1-35 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen har efterudannet virksomhedens medarbejdere i øvrigt. Procent 1-9 ansatte 21 16-26 262 10-19 ansatte 31 19-42 62 20+ ansatte 39 34-44 320 I alt vægtet* 26 23-30 644 Tabel 2-1-36 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en politik vedrørende vold på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 52 46-58 262 10-19 ansatte 58 45-70 62 20+ ansatte 60 55-65 320 I alt vægtet* 55 51-58 644 Tabel 2-1-37 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 10 6-14 262 10-19 ansatte 13 4-22 62 20+ ansatte 8 5-11 320 I alt vægtet* 10 8-12 644 Tabel 2-1-38 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå vold eller trusler på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 2 0-4 262 10-19 ansatte 7 0-13 62 20+ ansatte 4 2-7 320 I alt vægtet* 3 2-4 644 Tabel 2-1-39 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen har ændret på arbejdets organisering. Procent 1-9 ansatte 6 6-7 3423 10-19 ansatte 10 8-12 801 20+ ansatte 17 15-18 2199 I alt vægtet* 8 8-9 6423 Side 32
Tabel 2-1-40 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder har forbedret kommunikationen. Procent 1-9 ansatte 31 30-33 3423 10-19 ansatte 68 34-41 801 20+ ansatte 52 50-54 2199 I alt vægtet* 35 34-36 6423 Tabel 2-1-41 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder har udarbejdet en politik for medarbejdernes trivsel. Procent 1-9 ansatte 5 4-6 3423 10-19 ansatte 7 5-9 801 20+ ansatte 14 13-15 2199 I alt vægtet* 7 6-7 6423 Tabel 2-1-42 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og smarbejdsvanskeligheder har efteruddannet lederne. Procent 1-9 ansatte 6 6-7 3423 10-19 ansatte 11 9-13 801 20+ ansatte 27 25-29 2199 I alt vægtet* 10 9-10 6423 Tabel 2-1-43 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de for at undgå konflikter og sarbejdsvanskeligheder har efteruddannet. Procent 1-9 ansatte 7 6-8 3423 10-19 ansatte 11 8-13 801 20+ ansatte 22 20-24 2199 I alt vægtet* 9 9-10 6423 Tabel 2-1-44 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå konflikter eller samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 54 52-56 3423 10-19 ansatte 44 41-48 801 20+ ansatte 27 25-29 2199 I alt vægtet* 49 48-50 6423 Side 33
Tabel 2-1-45 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på deres arbejdsplads. Procent 1-9 ansatte 1 1-2 3423 10-19 ansatte 2 1-3 801 20+ ansatte 2 2-3 2199 I alt vægtet* 2 1-2 6423 Tabel 2-1-46 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,165 0,160-0,170 3423 10-19 ansatte 0,199 0,189-0,209 801 20+ ansatte 0,263 0,256-0,270 2199 Side 34
Tabel 2-1-47 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende psykosociale risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.109 0.068 0.151 19 Tekstil, beklædning og læder 0.139 0.121 0.157 11 Færdiggørelsesarbejde 0.146 0.127 0.165 20 Træ- og møbelindustri 0.147 0.125 0.170 28 Butikker 0.154 0.133 0.175 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.156 0.131 0.180 08 Autobranchen 0.158 0.137 0.178 12 Isolering og installation 0.160 0.138 0.182 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.162 0.141 0.184 01 Metal-, stålværker og støberier 0.165 0.133 0.197 03 Skibsværfter 0.165 0.065 0.265 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.168 0.147 0.189 02 Fremstilling af transportmidler 0.171 0.149 0.192 17 Transport af passagerer 0.171 0.146 0.197 35 Hotel og restauration 0.171 0.146 0.196 16 Transport af gods 0.172 0.148 0.196 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.175 0.148 0.203 05 Jern- og metalvareindustri 0.177 0.154 0.200 22 Sten, ler og glas 0.177 0.151 0.203 29 Supermarkeder og varehuse 0.178 0.153 0.203 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.179 0.155 0.204 09 Jord, beton og belægning 0.181 0.160 0.202 42 Landbrug 0.181 0.158 0.204 15 Engroshandel 0.183 0.161 0.205 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.184 0.161 0.206 06 Maskinindustri 0.185 0.162 0.208 43 Gartneri og skovbrug 0.187 0.162 0.212 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.189 0.166 0.211 31 Personlig pleje og anden service 0.192 0.166 0.218 37 Svine- og kreaturslagterier 0.192 0.165 0.218 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.193 0.166 0.220 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.193 0.171 0.216 07 El- og elektronikindustri 0.212 0.185 0.239 36 Kultur mv. 0.213 0.187 0.238 18 Brandvæsen og redningskorps 0.219 0.195 0.242 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.221 0.196 0.245 24 Kemisk industri 0.228 0.202 0.254 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.229 0.198 0.260 27 Kontor og administration 0.231 0.206 0.255 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.237 0.210 0.264 04 El- og varmeforsyning 0.254 0.230 0.278 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.258 0.214 0.302 41 Mejeriprodukter og margarine 0.261 0.221 0.301 48 Undervisning og forskning 0.268 0.242 0.293 34 Militær og politi mv. 0.280 0.258 0.302 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.286 0.257 0.315 33 Telekommunikation 0.289 0.244 0.335 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.308 0.283 0.333 44 Sygehuse 0.325 0.302 0.347 * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 35
2.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til psykisk arbejdsmiljø. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelsen på det psykosociale område. 2.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Forebyggelse af psykosociale risikofaktorer har været et fokusområde i en lang række af Arbejdstilsynets aktiviteter i 2006. Siden Prioriteringsudvalgets udpegning af de 4 prioriterede områder har psykisk arbejdsmiljø indgået i mange af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, ligesom psykisk arbejdsmiljø har været i fokus for reguleringstiltag og information til virksomhederne. Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel 2-2-1 viser materielle reaktioner, underopdelt på emner, under emnekategorien psykosociale risikofaktorer. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer fordelt på emner og årene 2003-2006, for sammenligningens skyld. Det skal dog bemærkes, at emnerne til registrering er blevet ændret i perioden, hvilket bl.a. ses af de tomme felter. Tabel 2-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner relateret til psykosociale risikofaktorer 2003-2006 fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem 2003 2004 2005 2006 Høje følelsesmæssige krav 100 Krav og manglende indflydelse 63 80 59 3 Krav og manglende kontakt og støtte 45 100 80 3 Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte 53 110 110 1 Mobning, herunder seksuel chikane 13 13 8 25 Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback 131 Skifteholdsarb. og arb. på forskudte arb.tider 48 56 53 41 Stor arbejdsmængde og tidspres 365 Svært og koncentrationskrævende arbejde 9 Vold og traumatiske begivenheder 214 578 430 775 Øvrige psykosociale forhold 348 366 216 315 Reaktioner i alt vedr. psykosociale risikofaktorer 784 1303 956 1768 Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 2,8 3,8 2,5 4,3 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i 2006 afgivet 1.768 reaktioner inden for området psykosociale risikofaktorer, hvilket svarer til 4,3 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 2-2-1), og det er en væsentlig forøgelse af reaktioner fra de 784 (ca. 2,8 pct. af samtlige) i 2003. Side 36
Vold og traumatiske begivenheder er det arbejdsmiljøproblem, som giver anledning til flest reaktioner med 775 reaktioner (44 pct.), og dernæst følger stor arbejdsmængde og tidspres med 365 reaktioner (21 pct.) i 2006. I tabel 2-2-2 findes reaktionerne fra 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblem. Der er afgivet meget få reaktioner uden frist (fem strakspåbud). Øvrigt problem og Vejledning er langt den hyppigste reaktion i relation til psykosociale risikofaktorer (1527 reaktioner), mens påbud/reaktioner med frist udgør 236 i 2006. Tabel 2-2-2 Arbejdstilsynets reaktioner 2006, fordelt på psykosociale emner og reaktionstyper Arbejdsmiljøproblem Strakspåbud Påbud Rapport om psykisk arbejdsmiljø Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Høje følelsesmæssige krav 5 8 3 21 2 61 100 Krav og manglende indflydelse 1 2 3 Krav og manglende kontakt og støtte 2 1 3 Krav og mgl. indflydelse og mgl. kontakt/støtte 1 1 Mobning, herunder seksuel chikane 1 4 1 2 17 25 Ringe kollegial og ledelsesmæs. støtte og feedback 10 17 3 27 3 71 131 Skifteholdsarb. og arb. på forskudte arb.tider 2 1 8 30 41 Stor arbejdsmængde og tidspres 20 41 24 41 20 219 365 Svært og koncentrationskrævende arbejde 3 1 1 1 3 9 Vold og traumatiske begivenheder 4 10 48 19 137 5 552 775 Øvrige psykosociale forhold 7 2 3 32 17 254 315 I alt reaktioner vedr psykisk arbejdsmiljø 5 54 127 55 268 50 1.209 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 1.768 Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder, deraf næsten 8.000 inden for hotel og restauration, ca. 4.200 inden for kontor og administration, ca. 3.300 praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. ca. 2.050 inden for engroshandel, ca. 1.500 butikker, ca. 1.440 dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca. 1.840 inden for undervisning og forskning (se tabel 2-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel 2-2-3 findes endvidere reaktioner fordelt på 49 branchegrupper. Side 37
Tabel 2-2-3 Arbejdstilsynets reaktioner relateret til psykosociale risikofaktorer fordelt på 49 branchegrupper 2003-2006 og antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe 2003 2004 2005 2006 Antal besøgte virksomheder 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 33 02 Fremstilling af transportmidler 1 57 03 Skibsværfter 9 04 El- og varmeforsyning 3 1 56 05 Jern- og metalvareindustri 3 15 4 323 06 Maskindustri 9 1 12 4 458 07 El- og elektronikindustri 9 1 5 1 100 08 Autobranchen 2 120 09 Jord, beton og belægning 3 2 3 4 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 3 341 11 Færdiggørelsesarbejde 28 1 172 12 Isolation og installation 1 2 1 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 23 15 39 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 4 2 5 195 15 Engroshandel 7 12 23 33 2.051 16 Transport af gods 7 123 20 65 1.914 17 Transport af passagerer 26 156 28 80 908 18 Brandvæsen og redningskorps 11 83 1 1 38 19 Tekstil, beklædning og læder 2 1 1 46 20 Træ- og møbelindustri 1 3 5 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 4 5 1 121 22 Sten, ler og glas 1 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 2 2 5 326 24 Kemisk industri 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 2 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 1 38 27 Kontor og administration 58 88 136 206 4.190 28 Butikker 11 13 39 75 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 12 14 33 24 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 83 31 Personlig pleje og anden service 1 7 5 4 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 64 5 1 1 72 33 Telekommunikation 1 1 11 34 Militær og politi mv. 30 61 21 102 402 35 Hotel og restauration 34 41 8 386 7.975 36 Kultur mv. 9 7 6 24 622 37 Svine- og kreaturslagterier 3 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 2 1 65 39 Konserves og drikkevarer 2 4 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 4 9 2 144 41 Mejeriprodukter og margarine 1 1 1 33 42 Landbrug 1 1 326 43 Gartneri og skovbrug 1 1 193 44 Sygehuse 19 179 108 37 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 236 210 338 181 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 96 61 38 144 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 17 21 41 90 3.331 48 Undervisning og forskning 71 131 64 230 1.839 49 Fiskeri mv. 24 99 Uoplyst 4 5 4 5 Uoplyst/ DW ukendt mm 3.748 I alt 784 1.303 956 1.768 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 39.028 Side 38
I 2003 påbegyndte Arbejdstilsynet opfølgningen på Prioriteringsudvalgets anbefalinger og i 2005 intensiveredes tilsynet med et stort antal screeningsbesøg. Der blev generelt sat stærkere fokus på psykisk arbejdsmiljø. En del af stigningen i antallet af reaktioner i en branche i 2006 kan eventuelt være relateret til besøg foretaget i slutningen af 2005. Branchegrupperne hotel og restauration, kontor og administration, undervisning og forskning samt de to områder hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne og dag- og døgninstitutioner for børn og unge har fået flest reaktioner i 2006. I forhold til antal besøgte virksomheder/institutioner er det i militær og politi samt i hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne, at andelen af reaktioner pr. virksomhed er størst. For så vidt angår militær og politi skal det bemærkes, at Arbejdstilsynet siden 2003 har gennemført en tilsynsindsats om fængselsfunktionærers psykiske arbejdsmiljø, og at der i forbindelse med denne tilsynsindsats blev afgivet en del reaktioner i 2006. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Med hensyn til Arbejdsmiljøvejviserne blev det i 2006 besluttet, at alle vejvisere skulle indeholde et afsnit om psykosociale risikofaktorer, og det blev indarbejdet i de syv arbejdsmiljøvejvisere, der blev færdiggjort i 2006. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. 2.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved bl.a. at lave informationsmaterialer, temamøder, uddannelse og kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet psykisk arbejdsmiljø, beskrives herunder. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Side 39
Tabel 2.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, psykisk arbejdsmiljø, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord 1.753.000 23 3 Transport og engros 4.157.000 30 4 Service- & tjenesteydelser 792.000 13 5 Handel 43.000 2 6 Grafisk 183.000 9 7 Bygge og anlæg 1.701.000 18 8 Industri 2.023.000 14 9 Social og sundhed 6.059.000 51 10 Undervisning og forskning 1.650.000 58 11 Finans, offentlig kontor og administration 2.322.000 72 12 Privat kontor og administration 25.000 2 Total 20.708.000 28 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der bevilget ca. 20 millioner kroner til arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i branchearbejdsmiljørådene. I alt 28 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 blev anvendt på projekter omhandlende psykosociale risikofaktorer. Bevillingerne er fordelt på 62 projekter. De 62 projekter har samlet fået bevillinger på 35 millioner kroner, og arbejdet med psykisk arbejdsmiljø udgør dermed i underkanten af 60 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 40 pct. af de 62 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med psykisk arbejdsmiljø i absolutte tal, er BAR-Social og sundhed og BAR-Transport og engros med bevillinger tilsammen på lidt over ti millioner kroner ud af de samlede bevillinger til projekter med psykisk arbejdsmiljø på ca. 20 millioner kroner.. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger størst andel af deres bevilling på psykosociale arbejdsmiljøprojekter, er BAR-Finans, offentlig kontor og administration (72 pct.), BAR-Undervisning og forskning (58 pct.) og BAR-Social og sundhed (51 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 70 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 62 projekter med bevilget støtte inden for psykisk arbejdsmiljø har i gennemsnit angivet 1,6 projekttyper hver. Side 40
Figur 2.2.1: Projekttype for projekter indenfor psykisk arbejdsmiljø Aktivitetstype/psykisk arbejdsmiljøprojekter Udv iklingsrettede projekter (8 pct.) Kampagner (6 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (10 pct.) Tekniske hjælpemidler (0 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oply sning (15 pct.) Vejledning (19 pct.) Information (36 pct.) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=102 Side 41
Side 42
3 Ergonomiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet 3.1 Virksomhedernes aktiviteter i relation til forebyggelse af skader på muskler og skelet Tabel 3-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens ergonomiske problemer i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 62 60-64 3423 10-19 ansatte 73 70-76 801 20+ ansatte 84 83-86 2199 I alt vægtet* 66 65-68 6423 Tabel 3-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres eventuelle ergonomiske problemer. Procent 1-9 ansatte 23 22-25 3295 10-19 ansatte 35 32-39 780 20+ ansatte 56 53-58 2168 I alt vægtet* 29 28-30 6243 Tabel 3-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører tunge løft på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 39 38-41 3372 10-19 ansatte 51 48-55 795 20+ ansatte 67 65-69 2186 I alt vægtet* 45 43-46 6353 Tabel 3-1-4 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret hele eller dele af produktionen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 9 8-11 1371 10-19 ansatte 18 15-22 412 20+ ansatte 30 27-32 1470 I alt vægtet* 15 13-16 3253 Side 43
Tabel 3-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret i løfteteknik for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 28 26-31 1371 10-19 ansatte 35 31-40 412 20+ ansatte 53 51-56 1470 I alt vægtet* 34 33-36 3253 Tabel 3-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt større variation i arbejdet for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 19 17-21 1371 10-19 ansatte 24 20-28 412 20+ ansatte 32 30-35 1470 I alt vægtet* 22 21-24 3253 Tabel 3-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 63 60-65 1371 10-19 ansatte 70 66-75 412 20+ ansatte 79 77-81 1470 I alt vægtet* 67 66-69 3253 Tabel 3-1-8 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 5 4-6 1371 10-19 ansatte 4 2-6 412 20+ ansatte 6 5-7 1470 I alt vægtet* 5 4-6 3253 Tabel 3-1-9 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 15 13-17 1371 10-19 ansatte 24 20-28 412 20+ ansatte 31 29-34 1470 I alt vægtet* 20 18-21 3253 Side 44
Tabel 3-1-10 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 15 13-17 1371 10-19 ansatte 20 16-24 412 20+ ansatte 37 34-39 1470 I alt vægtet* 20 19-21 3253 Tabel 3-1-11 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lagt produktion ud til underleverandører for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 1371 10-19 ansatte 3 2-5 412 20+ ansatte 4 3-5 1470 I alt vægtet* 3 2-3 3253 Tabel 3-1-12 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå problemer med tunge løft. Procent 1-9 ansatte 15 13-17 1371 10-19 ansatte 10 7-12 412 20+ ansatte 5 4-6 1470 I alt vægtet* 12 11-13 3253 Tabel 3-1-13 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problemer med tunge løft på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 9 8-11 1371 10-19 ansatte 18 15-22 412 20+ ansatte 30 27-32 1470 I alt vægtet* 15 13-16 3253 Tabel 3-1-14 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører ensidigt arbejde på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 24 22-25 3364 10-19 ansatte 36 32-39 794 20+ ansatte 59 57-61 2185 I alt vægtet* 30 29-31 6343 Side 45
Tabel 3-1-15 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 36 33-39 851 10-19 ansatte 37 32-43 289 20+ ansatte 49 47-52 1307 I alt vægtet* 40 38-42 2447 Tabel 3-1-16 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret hele eller dele af produktionen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 9 7-11 851 10-19 ansatte 12 8-16 289 20+ ansatte 25 22-27 1307 I alt vægtet* 13 12-15 2447 Tabel 3-1-17 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 12 10-14 851 10-19 ansatte 9 6-12 289 20+ ansatte 13 11-14 1307 I alt vægtet* 5 5-6 2447 Tabel 3-1-18 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt mere variation i arbejdet for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 37 34-41 851 10-19 ansatte 46 41-52 289 20+ ansatte 50 47-52 1307 I alt vægtet* 42 40-44 2447 Tabel 3-1-19 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 19 16-22 851 10-19 ansatte 27 22-33 289 20+ ansatte 34 31-37 1307 I alt vægtet* 24 22-26 2447 Side 46
Tabel 3-1-20 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 27 24-30 851 10-19 ansatte 30 25-36 289 20+ ansatte 47 44-49 1307 I alt vægtet* 33 31-35 2447 Tabel 3-1-21 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lagt produktion ud til underleverandører for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 851 10-19 ansatte 2 0-4 289 20+ ansatte 4 3-6 1307 I alt vægtet* 3 2-3 2447 Tabel 3-1-22 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå ensidigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 21 18-24 851 10-19 ansatte 15 11-19 289 20+ ansatte 10 8-11 1307 I alt vægtet* 17 16-19 2447 Tabel 3-1-23 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå ensidigt arbejde på deres arbejdsplads. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 851 10-19 ansatte 3 1-5 289 20+ ansatte 2 1-2 1307 I alt vægtet* 2 1-3 2447 Tabel 3-1-24 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der udfører fysisk krævende arbejde på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 35 34-37 3366 10-19 ansatte 44 41-48 795 20+ ansatte 55 53-58 2177 I alt vægtet* 39 38-41 6338 Side 47
Tabel 3-1-25 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 58 56-61 1245 10-19 ansatte 62 57-67 359 20+ ansatte 71 69-74 1229 I alt vægtet* 61 60-63 2833 Tabel 3-1-26 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 24 22-27 1245 10-19 ansatte 29 24-34 359 20+ ansatte 39 36-41 1229 I alt vægtet* 28 26-29 2833 Tabel 3-1-27 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 7 5-8 1245 10-19 ansatte 5 3-7 359 20+ ansatte 7 6-9 1229 I alt vægtet* 6 6-7 2833 Tabel 3-1-28 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de ændret på indretningen af arbejdspladsen for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 16 14-18 1245 10-19 ansatte 21 17-25 359 20+ ansatte 41 38-44 1229 I alt vægtet* 21 20-23 2833 Tabel 3-1-29 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt større variation i arbejdet for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 23 20-25 1245 10-19 ansatte 23 19-27 359 20+ ansatte 29 26-31 1229 I alt vægtet* 24 22-25 2833 Side 48
Tabel 3-1-30 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 20 18-23 1245 10-19 ansatte 19 15-23 359 20+ ansatte 10 8-12 1229 I alt vægtet* 18 17-20 2833 Tabel 3-1-31 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problemer med fysisk krævende arbejde. Procent 1-9 ansatte 1 0-1 1245 10-19 ansatte 3 1-5 359 20+ ansatte 2 1-3 1229 I alt vægtet* 1 1-2 2833 Tabel 3-1-32 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har anskaffet hjælpemidler for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 34 33-36 3423 10-19 ansatte 41 38-45 801 20+ ansatte 59 57-61 2199 I alt vægtet* 39 37-40 6423 Tabel 3-1-33 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på arbejdsgange eller rutiner for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 16 15-18 3423 10-19 ansatte 24 21-26 801 20+ ansatte 32 30-34 2199 I alt vægtet* 20 19-20 6423 Tabel 3-1-34 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indlagt flere pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 5 4-6 3423 10-19 ansatte 5 4-7 801 20+ ansatte 6 5-7 2199 I alt vægtet* 5 5-6 6423 Side 49
Tabel 3-1-35 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på indretningen af arbejdspladsen for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 19 18-20 3423 10-19 ansatte 26 23-29 801 20+ ansatte 46 44-48 2199 I alt vægtet* 24 23-25 6423 Tabel 3-1-36 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har skabt mere variation i arbejdet for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 18 17-20 3423 10-19 ansatte 22 19-25 801 20+ ansatte 25 23-27 2199 I alt vægtet* 20 19-21 6423 Tabel 3-1-37 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå problematiske arbejdsstillinger. Procent 1-9 ansatte 39 37-41 3423 10-19 ansatte 30 27-33 801 20+ ansatte 15 14-17 2199 I alt vægtet* 17 16-19 6423 Tabel 3-1-38 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå problematiske arbejdsstillinger på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 1 1-1 3423 10-19 ansatte 1 1-2 801 20+ ansatte 2 1-2 2199 I alt vægtet* 1 1-1 6423 Tabel 3-1-39 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der har stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 39 37-41 3371 10-19 ansatte 48 45-52 797 20+ ansatte 73 71-75 2187 I alt vægtet* 45 44-46 6355 Side 50
Tabel 3-1-40 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret arbejdsgange eller arbejdsrutiner for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 21 19-23 1362 10-19 ansatte 22 18-27 390 20+ ansatte 27 25-30 1605 I alt vægtet* 22 21-24 3357 Tabel 3-1-41 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de indlagt fysisk aktive pauser i løbet af arbejdsdagen for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 12 10-14 1362 10-19 ansatte 11 8-14 390 20+ ansatte 10 8-11 1605 I alt vægtet* 11 10-12 3357 Tabel 3-1-42 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret indretningen af arbejdspladsen for at undgå stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 35 32-37 1362 10-19 ansatte 42 37-47 390 20+ ansatte 54 52-57 1605 I alt vægtet* 40 38-42 3357 Tabel 3-1-43 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har tilrettelagt arbejdet, så det giver mere variation for at undgå stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 28 26-30 1362 10-19 ansatte 25 21-30 390 20+ ansatte 26 24-29 1605 I alt vægtet* 27 26-29 3357 Tabel 3-1-44 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 28 25-30 1362 10-19 ansatte 26 22-30 390 20+ ansatte 21 19-23 1605 I alt vægtet* 26 24-27 3357 Side 51
Tabel 3-1-45 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå vedvarende stillesiddende arbejde. Procent 1-9 ansatte 2 1-2 1362 10-19 ansatte 3 1-4 390 20+ ansatte 2 2-3 1605 I alt vægtet* 2 1-2 3357 Tabel 3-1-46 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende ergonomiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,175 0,169-0,180 3423 10-19 ansatte 0,212 0,201-0,224 801 20+ ansatte 0,284 0,276-0,291 2199 Side 52
Tabel 3-1-47 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende ergonomiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig* indeksværdi Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 28 Butikker 0.130 0.106 0.155 12 Isolering og installation 0.146 0.125 0.168 16 Transport af gods 0.163 0.136 0.190 17 Transport af passagerer 0.168 0.141 0.194 03 Skibsværfter 0.169 0.065 0.273 31 Personlig pleje og anden service 0.170 0.144 0.197 08 Autobranchen 0.175 0.149 0.202 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.175 0.143 0.207 48 Undervisning og forskning 0.181 0.155 0.207 35 Hotel og restauration 0.183 0.154 0.212 29 Supermarkeder og varehuse 0.185 0.156 0.213 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.186 0.131 0.241 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.187 0.159 0.215 34 Militær og politi mv. 0.197 0.174 0.219 11 Færdiggørelsesarbejde 0.199 0.171 0.227 36 Kultur mv. 0.199 0.173 0.225 42 Landbrug 0.199 0.170 0.228 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.202 0.179 0.225 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.204 0.172 0.235 02 Fremstilling af transportmidler 0.206 0.180 0.233 09 Jord, beton og belægning 0.207 0.179 0.235 19 Tekstil, beklædning og læder 0.210 0.183 0.237 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.213 0.190 0.237 18 Brandvæsen og redningskorps 0.213 0.191 0.236 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.213 0.187 0.239 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.213 0.189 0.237 33 Telekommunikation 0.217 0.172 0.261 06 Maskinindustri 0.218 0.190 0.247 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.218 0.187 0.249 15 Engroshandel 0.220 0.192 0.249 27 Kontor og administration 0.222 0.195 0.248 04 El- og varmeforsyning 0.223 0.199 0.247 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.224 0.197 0.251 22 Sten, ler og glas 0.230 0.198 0.262 05 Jern- og metalvareindustri 0.235 0.206 0.264 01 Metal-, stålværker og støberier 0.237 0.195 0.279 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.240 0.210 0.269 20 Træ- og møbelindustri 0.241 0.210 0.272 43 Gartneri og skovbrug 0.242 0.216 0.269 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.256 0.227 0.285 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.262 0.230 0.295 24 Kemisk industri 0.262 0.235 0.289 07 El- og elektronikindustri 0.270 0.237 0.303 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.275 0.235 0.314 41 Mejeriprodukter og margarine 0.289 0.248 0.331 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.292 0.261 0.323 37 Svine- og kreaturslagterier 0.299 0.263 0.336 44 Sygehuse 0.307 0.281 0.333 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.319 0.269 0.368 * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 53
3.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til muskel- og skeletbelastninger. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet forebyggelsen af muskel- og skeletbelastninger. 3.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel 3-2-1 viser alle materielle reaktioner fordelt på emner under emnekategorien bevægeapparatsbelastninger, der i teksten benævnes muskel- og skeletbelastninger. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer fordelt på emne. Tabel 3-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner 2003-2006 relateret til muskel-skeletbelastninger fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem 2003 2004 2005 2006 Arbejdsstillinger og -bevægelser 2438 2201 3074 2848 Ensidigt, belastende arbejde 93 67 50 53 Ensidigt, gentaget arbejde 212 166 63 48 Fysisk anstrengende arbejde 108 117 46 74 Gravides løft, stående arbejde 11 20 7 3 Løft, træk og skub 2037 3060 2624 3924 Øvrige bevægeapparats-belastninger 84 77 115 123 Reaktioner i alt vedr. biomekaniske risikofaktorer 4983 5708 5979 7073 Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 18,1 16,8 15,8 17,2 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet 7.073 reaktioner i 2006 med relation til muskel- og skeletområdet, især løft, træk og skub og arbejdsstillinger og -bevægelser. Det svarer til ca. 17 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 3-2-1). Der er tale om en væsentlig forøgelse af antallet af reaktioner siden 2003, mens den forholdsmæssige andel er på næsten samme niveau. I 2003 påbegyndte Arbejdstilsynet opfølgningen på Prioriteringsudvalgets anbefalinger, deriblandt fokusering på tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, og i 2005 intensiveredes tilsynet med et stort antal screeningsbesøg. Løft, træk og skub samt dårlige arbejdsstillinger blev højt prioriteret område fra 2006. I tabel 3-2-2 findes reaktionerne fra 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblememne. Antallet af vejledninger/øvrigt problem topper med 4.740 reaktioner, svarende til godt to tredjedele af alle reaktioner til forebyggelse af muskel- og skeletbelastninger. I 187 tilfælde (knap 3 pct.) er der afgivet strakspåbud og forbud og de resterende 2.146 (30 pct.) er reaktioner med frist. Side 54
Tabel 3-2-2 Arbejdstilsynets reaktioner 2006 vedrørende muskelskeletbelastninger, fordelt på reaktionstyper Arbejdsmiljøproblem Forbud Strakspåbud Påbud Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Arbejdsstillinger og -bevægelser 22 578 307 195 147 1.599 2.848 Ensidigt, belastende arbejde 11 3 10 29 53 Ensidigt, gentaget arbejde 14 2 5 8 19 48 Fysisk anstrengende arbejde 3 18 3 8 4 38 74 Gravides løft, stående arbejde 3 3 Løft, træk og skub 7 144 913 264 509 156 1.931 3.924 Øvrige bevægeapparats-belastninger 11 22 11 12 10 57 123 I alt 7 180 1.556 590 739 325 3.676 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 7.073 Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder, deraf næsten 8.000 inden for hotel og restauration, ca. 4.200 inden for kontor og administration, ca. 3.300 praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner, ca. 2.050 inden for engroshandel, ca. 1.500 butikker, ca. 1.440 dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca. 1.840 inden for undervisning og forskning (se tabel 3-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Hotel og restauration og praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. (herunder kirker) har fået flest reaktioner i 2006, tilsammen næsten halvdelen af alle reaktioner på muskel- og skeletområdet. I forhold til antal besøgte virksomheder/institutioner har supermarkeder og varehuse, hotel og restauration samt praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og religiøse institutioner mv. modtaget den største andel af reaktioner pr. virksomhed, dvs. i gennemsnit 0,3-0,4 reaktioner pr. besøgt virksomhed. Side 55
Tabel 3-2-3 Arbejdstilsynets reaktioner 2003-2006 vedrørende muskel-skeletbelastninger fordelt på 49 branchegrupper samt antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe 2003 2004 2005 2006 Antal besøgte virksomheder 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 11 10 1 4 33 02 Fremstilling af transportmidler 13 14 24 3 57 03 Skibsværfter 3 2 9 04 El- og varmeforsyning 4 5 34 2 56 05 Jern- og metalvareindustri 75 55 272 29 323 06 Maskindustri 249 101 393 56 458 07 El- og elektronikindustri 215 31 154 28 100 08 Autobranchen 7 20 61 4 120 09 Jord, beton og belægning 278 241 85 108 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 228 262 83 108 341 11 Færdiggørelsesarbejde 18 139 18 12 172 12 Isolation og installation 22 23 16 28 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 121 152 1 237 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 46 26 4 43 195 15 Engroshandel 260 210 834 333 2.051 16 Transport af gods 65 435 143 301 1.914 17 Transport af passagerer 31 55 73 88 908 18 Brandvæsen og redningskorps 25 161 3 6 38 19 Tekstil, beklædning og læder 26 47 9 6 46 20 Træ- og møbelindustri 35 156 18 259 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 68 118 27 17 121 22 Sten, ler og glas 26 29 15 14 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 78 26 71 50 326 24 Kemisk industri 28 18 6 7 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 10 11 6 1 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 6 5 5 6 38 27 Kontor og administration 258 417 623 393 4.190 28 Butikker 54 88 201 204 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 129 141 427 288 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 8 4 11 11 83 31 Personlig pleje og anden service 15 31 66 22 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 354 95 6 9 72 33 Telekommunikation 2 3 3 11 34 Militær og politi mv. 16 11 48 56 402 35 Hotel og restauration 301 685 27 2.055 7.975 36 Kultur mv. 39 50 134 142 622 37 Svine- og kreaturslagterier 17 50 23 7 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 21 47 19 13 65 39 Konserves og drikkevarer 58 30 4 6 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 52 78 34 53 144 41 Mejeriprodukter og margarine 59 30 7 10 33 42 Landbrug 5 7 13 21 326 43 Gartneri og skovbrug 25 9 15 37 193 44 Sygehuse 115 419 211 31 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 544 492 1.109 164 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 678 121 136 373 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 63 176 331 1.120 3.331 48 Undervisning og forskning 188 309 161 287 1.839 49 Fiskeri mv. 3 1 2 24 Uoplyst/ DW ukendt mm. 34 64 12 16 3.748 I alt 4.983 5.708 5.979 7.073 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 39.028 Side 56
Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Med hensyn til Arbejdsmiljøvejviserne blev det i 2006 besluttet, at alle brancherettede vejvisere skulle indeholde et afsnit om muskel- og skeletbelastninger, og det blev indarbejdet i de syv arbejdsmiljøvejvisere, der blev færdiggjort i 2006. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. 3.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Projekterne finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor arbejdsmiljøproblememnet muskel- og skeletbelastning, behandles særskilt i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 3.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, muskel- og skeletbelastning, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord 1.712.000 22 3 Transport og engros 2.004.000 14 4 Service- & tjenesteydelser 810.000 13 5 Handel 1.340.000 49 6 Grafisk 137.000 7 7 Bygge og anlæg 2.213.000 24 8 Industri 1.491.000 11 9 Social og sundhed 2.959.000 25 10 Undervisning og forskning 69.000 2 11 Finans, offentlig kontor og administration 677.000 21 12 Privat kontor og administration 519.000 49 Total 13.931.000 19 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd I 2006 er der i alt bevilget ca. 14 millioner kroner til projekter med fokus helt eller delvist på muskel- og skeletbelastninger i branchearbejdsmiljørådene. I alt 19 pct. af bevillingerne til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006 blev anvendt på muskel- og skeletbelastningsområdet, svarende til ca. 14 ud af ca. 74 millioner kroner. Side 57
Bevillingerne er fordelt på 64 projekter. De 64 projekter har samlet fået bevillinger på 33 millioner kroner, og arbejdet med muskel- og skeletbelastning udgør dermed godt 40 pct. af de aktuelle projekters samlede budget. De resterende 60 pct. af de 64 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblememner. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med muskel- og skeletbelastning i absolutte tal, er BAR-Social og sundhed og BAR-Bygge og anlæg med tilsammen over fem millioner kroner. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger størst andel af deres bevilling på muskel- og skeletbelastningsprojekter, er BAR-Handel (49 pct.), BAR-Privat kontor og administration (49 pct.) og BAR-Social og sundhed (25 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 64 projekter med bevilget støtte inden for muskel- og skeletbelastningsområdet har i gennemsnit angivet 1,9 projekttyper hver. Figur 3.2.1: Projekttype for projekter indeholdende muskel- og skeletbelastning Aktivitetstype/muskel- og skeletbesvær Udviklingsrettede projekter (7 pct.) Kampagner (2 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (2 pct.) Uddannelse (4 pct.) Oplysning (16 pct.) Vejledning (24 pct.) Information (35 pct.) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=122 Side 58
4 Støj i arbejdsmiljøet 4.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter i relation til støj på arbejdspladsen Tabel 4-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på støj i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 61 59-62 3423 10-19 ansatte 72 69-75 801 20+ ansatte 81 79-82 2199 I alt vægtet* 65 64-66 6423 Tabel 4-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan deres eventuelle støjproblemer skal løses. Procent 1-9 ansatte 16 15-17 3299 10-19 ansatte 23 20-26 785 20+ ansatte 38 36-40 2154 I alt vægtet* 20 19-21 6238 Tabel 4-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for støj over 80dB(A) fra arbejdsprocesser, maskiner eller værktøj. Procent 1-9 ansatte 22 20-23 3363 10-19 ansatte 27 24-30 799 20+ ansatte 37 35-39 2180 I alt vægtet* 24 23-25 6342 Tabel 4-1-4 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 61 58-64 998 10-19 ansatte 64 58-70 276 20+ ansatte 72 69-75 972 I alt vægtet* 64 62-66 2246 Side 59
Tabel 4-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 5 3-6 649 10-19 ansatte 12 7-17 170 20+ ansatte 20 17-23 703 I alt vægtet* 9 8-10 1522 Tabel 4-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indkapslet deres maskiner for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 16 13-19 649 10-19 ansatte 15 9-20 170 20+ ansatte 40 36-44 703 I alt vægtet* 21 19-23 1522 Tabel 4-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret støjende processer for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 3 2-4 649 10-19 ansatte 2 0-4 170 20+ ansatte 9 7-11 703 I alt vægtet* 4 3-5 1522 Tabel 4-1-8 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 7 5-9 649 10-19 ansatte 11 6-16 170 20+ ansatte 18 15-20 703 I alt vægtet* 10 8-11 1522 Tabel 4-1-9 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har adskilt arbejdsprocesser for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 6 4-8 649 10-19 ansatte 5 2-9 170 20+ ansatte 13 11-15 703 I alt vægtet* 7 6-9 1522 Side 60
Tabel 4-1-10 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har indkøbt eller udskiftet til mere støjsvage typer maskiner for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 12 10-15 649 10-19 ansatte 17 11-23 170 20+ ansatte 23 20-26 703 I alt vægtet* 15 13-17 1522 Tabel 4-1-11 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har påbudt høreværn for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 74 71-78 649 10-19 ansatte 82 76-88 170 20+ ansatte 85 83-88 703 I alt vægtet* 78 75-80 1522 Tabel 4-1-12 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har foretaget sig for at undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 12 9-14 649 10-19 ansatte 12 7-17 170 20+ ansatte 5 3-6 703 I alt vægtet* 10 9-12 1522 Tabel 4-1-13 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå høreskadelig støj fra maskiner på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 1 0-2 649 10-19 ansatte 2 0-4 170 20+ ansatte 2 1-3 703 I alt vægtet* 1 1-2 1522 Tabel 4-1-14 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der arbejder med støjende håndværktøj. Procent 1-9 ansatte 56 53-59 1044 10-19 ansatte 59 53-64 284 20+ ansatte 62 59-65 987 I alt vægtet* 57 55-59 2315 Side 61
Tabel 4-1-15 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har automatiseret støjende processer for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 0 0-0 2960 10-19 ansatte 0 0-0 683 20+ ansatte 1 1-2 1821 I alt vægtet* 0 0-0 5464 Tabel 4-1-16 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen af værktøjet for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 2 2-3 2960 10-19 ansatte 3 2-5 683 20+ ansatte 5 4-6 1821 I alt vægtet* 3 2-3 5464 Tabel 4-1-17 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 2 1-2 2960 10-19 ansatte 2 1-4 683 20+ ansatte 5 4-6 1821 I alt vægtet* 2 2-3 5464 Tabel 4-1-18 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har udskiftet deres værktøj med mere støjsvage typer for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 3 2-3 2960 10-19 ansatte 4 3-5 683 20+ ansatte 7 6-9 1821 I alt vægtet* 4 3-4 5464 Tabel 4-1-19 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har påbudt høreværn for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 17 15-18 2960 10-19 ansatte 22 18-25 683 20+ ansatte 28 26-30 1821 I alt vægtet* 19 18-20 5464 Side 62
Tabel 4-1-20 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 3 2-3 2960 10-19 ansatte 2 1-4 683 20+ ansatte 4 3-5 1821 I alt vægtet* 3 2-3 5464 Tabel 4-1-21 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå høreskadelig støj fra håndværktøj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 0 0-0 2960 10-19 ansatte 0 0-1 683 20+ ansatte 1 1-2 1821 I alt vægtet* 0 0-1 5464 Tabel 4-1-22 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med generende støj på arbejdspladsen, fx fordi flere personer opholder sig i arbejdslokalerne på samme tid. Procent 1-9 ansatte 21 19-22 3336 10-19 ansatte 30 26-33 794 20+ ansatte 48 45-50 2166 I alt vægtet* 25 24-27 6296 Tabel 4-1-23 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 14 11-16 774 10-19 ansatte 17 12-21 241 20+ ansatte 32 28-34 1061 I alt vægtet* 18 17-20 2076 Tabel 4-1-24 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 17 14-19 774 10-19 ansatte 23 18-28 241 20+ ansatte 28 26-31 1061 I alt vægtet* 20 19-22 2076 Side 63
Tabel 4-1-25 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har adskilt støjende og ikke-støjende aktiviteter for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 18 15-21 774 10-19 ansatte 17 13-22 241 20+ ansatte 19 17-22 1061 I alt vægtet* 18 17-20 2076 Tabel 4-1-26 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har foretaget rumopdeling for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 15 12-17 774 10-19 ansatte 17 12-22 241 20+ ansatte 22 19-24 1061 I alt vægtet* 17 15-18 2076 Tabel 4-1-27 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de er flyttet til større lokaler (flere kvadratmeter pr. ansat) for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 4 2-5 774 10-19 ansatte 4 2-7 241 20+ ansatte 5 3-6 1061 I alt vægtet* 4 3-5 2076 Tabel 4-1-28 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har opsat støjdæmpende inventar for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 18 15-20 774 10-19 ansatte 24 18-29 241 20+ ansatte 35 32-38 1061 I alt vægtet* 23 21-24 2076 Tabel 4-1-29 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 28 24-31 774 10-19 ansatte 26 21-32 241 20+ ansatte 19 17-21 1061 I alt vægtet* 25 23-27 2076 Side 64
Tabel 4-1-30 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 774 10-19 ansatte 4 1-6 241 20+ ansatte 4 3-6 1061 I alt vægtet* 3 2-4 2076 Tabel 4-1-31 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte 11 10-12 3361 10-19 ansatte 16 13-18 798 20+ ansatte 31 29-33 2184 I alt vægtet* 15 14-15 6343 Tabel 4-1-32 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte 10 7-13 444 10-19 ansatte 9 4-14 128 20+ ansatte 24 20-27 682 I alt vægtet* 13 11-15 1254 Tabel 4-1-33 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefonsamtaler m.m. Procent 1-9 ansatte 16 12-19 444 10-19 ansatte 22 15-29 128 20+ ansatte 31 28-35 682 I alt vægtet* 21 18-23 1254 Tabel 4-1-34 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har forbedret vedligeholdelsen af deres udstyr for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte 10 7-13 444 10-19 ansatte 15 9-21 128 20+ ansatte 15 12-18 682 I alt vægtet* 12 10-14 1254 Side 65
Tabel 4-1-35 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har udskiftet udstyr til mere støjsvag type for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte 18 14-21 444 10-19 ansatte 16 9-22 128 20+ ansatte 26 23-30 682 I alt vægtet* 20 17-22 1254 Tabel 4-1-36 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte 37 32-41 444 10-19 ansatte 38 29-46 128 20+ ansatte 29 26-33 682 I alt vægtet* 35 32-38 1254 Tabel 4-1-37 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, telefoner m.m. Procent 1-9 ansatte 2 1-3 444 10-19 ansatte 2 0-4 128 20+ ansatte 5 4-7 682 I alt vægtet* 3 2-4 1254 Tabel 4-1-38 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med udefra kommende støj på arbejdspladsen, fx fra trafik eller andre lokaler. Procent 1-9 ansatte 10 9-11 3370 10-19 ansatte 9 7-11 799 20+ ansatte 11 10-13 2183 I alt vægtet* 10 9-11 6352 Tabel 4-1-39 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har reguleret akustikken i arbejdslokalerne for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte 1 0-2 375 10-19 ansatte 5 0-11 75 20+ ansatte 7 4-10 263 I alt vægtet* 2 1-4 713 Side 66
Tabel 4-1-40 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har ændret på ventilationsanlæg, så vinduesåbning kan undgås for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte 3 1-5 375 10-19 ansatte 4 0-9 75 20+ ansatte 9 6-13 263 I alt vægtet* 4 3-6 713 Tabel 4-1-41 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har støjdæmpet vinduer og døre for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte 4 2-6 375 10-19 ansatte 15 7-23 75 20+ ansatte 9 6-13 263 I alt vægtet* 6 5-8 713 Tabel 4-1-42 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de intet har gjort for at undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte 66 61-70 375 10-19 ansatte 55 43-66 75 20+ ansatte 57 51-63 263 I alt vægtet* 63 59-67 713 Tabel 4-1-43 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de savner viden om, hvordan de kan undgå generende støj fra udefra. Procent 1-9 ansatte 2 0-3 375 10-19 ansatte 0 0-0 75 20+ ansatte 7 4-10 263 I alt vægtet* 2 1-3 713 Tabel 4-1-44 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende støj på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,141 0,134-0,148 3423 10-19 ansatte 0,164 0,151-0,178 801 20+ ansatte 0,210 0,201-0,218 2199 Side 67
Tabel 4-1-45 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende støj på arbejdspladsen fordelt på branchegrupper, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig Indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 29 Supermarkeder og varehuse 0.078 0.040 0.116 18 Brandvæsen og redningskorps 0.094 0.062 0.125 28 Butikker 0.103 0.068 0.138 11 Færdiggørelsesarbejde 0.108 0.081 0.136 31 Personlig pleje og anden service 0.114 0.079 0.149 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.114 0.078 0.150 12 Isolering og installation 0.116 0.089 0.143 36 Kultur mv. 0.126 0.094 0.159 35 Hotel og restauration 0.128 0.077 0.178 16 Transport af gods 0.135 0.091 0.179 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.138 0.071 0.205 17 Transport af passagerer 0.140 0.104 0.177 42 Landbrug 0.142 0.118 0.165 08 Autobranchen 0.149 0.118 0.181 02 Fremstilling af transportmidler 0.151 0.125 0.178 03 Skibsværfter 0.151 0.038 0.265 27 Kontor og administration 0.152 0.116 0.187 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.152 0.107 0.197 19 Tekstil, beklædning og læder 0.154 0.101 0.207 09 Jord, beton og belægning 0.158 0.131 0.184 05 Jern- og metalvareindustri 0.163 0.138 0.188 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.163 0.123 0.203 43 Gartneri og skovbrug 0.164 0.133 0.195 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.167 0.139 0.194 01 Metal-, stålværker og støberier 0.176 0.141 0.211 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.176 0.142 0.211 22 Sten, ler og glas 0.177 0.146 0.208 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.178 0.152 0.204 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.178 0.146 0.210 06 Maskinindustri 0.180 0.149 0.212 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.182 0.143 0.220 15 Engroshandel 0.182 0.145 0.218 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.184 0.154 0.214 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.187 0.152 0.223 34 Militær og politi mv. 0.188 0.159 0.217 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.189 0.139 0.239 07 El- og elektronikindustri 0.193 0.159 0.227 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.195 0.163 0.227 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.197 0.143 0.251 04 El- og varmeforsyning 0.200 0.174 0.226 24 Kemisk industri 0.203 0.173 0.233 41 Mejeriprodukter og margarine 0.203 0.173 0.233 20 Træ- og møbelindustri 0.205 0.175 0.235 37 Svine- og kreaturslagterier 0.217 0.182 0.252 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.218 0.177 0.259 48 Undervisning og forskning 0.218 0.178 0.258 44 Sygehuse 0.221 0.186 0.255 33 Telekommunikation 0.238 0.179 0.297 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.285 0.248 0.321 * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 68
4.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes projekter knyttet til støj. For Arbejdstilsynet drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For branchearbejdsmiljørådene drejer det sig om projekter målrettet støj- og akustikområdet. 4.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel 4-2-1 viser alle materielle reaktioner under kategorien støj og er emneopdelt. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede arbejdsmiljøproblemer år 2003-2006. Tabel 4-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner relateret til støj 2003-2006, fordelt på emner Arbejdsmiljøproblem 2003 2004 2005 2006 Høreskadende støj 249 225 216 412 Unødig støj, dårlig akustik på ikke-prod-arb.plads 327 176 176 397 Unødig støj, dårlig akustik på prod-arb.plads 402 338 375 311 Reaktioner i alt vedr. støj 978 739 767 1120 Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 3,6 2,2 2,0 2,7 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i 2006 afgivet 1120 reaktioner inden for området støj og akustik, hvilket er 2,7 pct. af det samlede antal reaktioner (tabel 4-2-1). Det er en højere andel end i både 2004 og 2005, men en lavere andel end i 2003. Såvel høreskadende støj, som unødig støj og/eller dårlige akustiske forhold har givet anledning til reaktioner. Støj er siden 2005 højt prioriteret område. I tabel 4-2-2 findes en opgørelse over Arbejdstilsynets reaktioner i 2006 fordelt på reaktionstype og arbejdsmiljøproblem. I 2006 er der afgivet ca. 600 (54 pct.) påbud med frist og ca. 500 (45 pct.) vejledninger med henblik på forebyggelse af høreskadende og/eller unødig støj. Tabel 4-2-2 Arbejdstilsynets reaktioner relateret til støj 2006, fordelt på emner og reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblem Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Høreskadende støj 11 249 45 8 48 51 412 Unødig støj, dårlig akustik på ikke-produktionsarbejdsplads 1 117 60 9 36 174 397 Unødig støj, dårlig akustik på produktionsarbejdsplads 89 46 18 40 118 311 I alt 12 455 151 35 124 343 1.120 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 I alt Side 69
Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder, deraf næsten 8.000 inden for Hotel og restauration, 4.200 inden for Kontor og administration, 3.300 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. (herunder kirker), 2.050 inden for Engroshandel, 1.500 Butikker, 1.440 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge, 1840 inden for Undervisning og forskning (se tabel 4-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel 4-2-3 findes endvidere reaktionerne fordelt på branchegrupper. Der er afgivet mange reaktioner i relation til støjbelastninger i forbindelse med klokkeringning i kirker, og da kirker hører under branchegruppen praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv. er de 370 reaktioner registreret der. Endvidere er der en del reaktioner i branchegrupperne undervisning og forskning, dagog døgninstitutioner for børn og unge samt hotel og restauration. I forhold til antal besøgte virksomheder har papir- og papvareindustri modtaget det største antal reaktioner pr virksomhed. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet er blevet til på baggrund af et nyt direktiv (Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). Bekendtgørelsen erstatter i sin helhed den hidtil gældende støjbekendtgørelse. Bekendtgørelsens bestemmelser er løbende blevet indfaset, og eksempelvis vil støjkravene først blive implementeret i musik- og underholdningsbranchen (koncerter etc.) i første halvår 2008. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. Side 70
Tabel 4-2-3 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende støj 2003-2006, fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i 2006. Antal besøgte virksomheder Branchegruppe 2003 2004 2005 2006 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 8 8 1 1 33 02 Fremstilling af transportmidler 9 5 4 2 57 03 Skibsværfter 2 9 04 El- og varmeforsyning 4 56 05 Jern- og metalvareindustri 77 35 192 16 323 06 Maskindustri 125 61 140 18 458 07 El- og elektronikindustri 34 3 10 2 100 08 Autobranchen 6 19 1 2 120 09 Jord, beton og belægning 13 14 7 2 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 13 6 1 3 341 11 Færdiggørelsesarbejde 1 3 2 1 172 12 Isolation og installation 2 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 46 32 75 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 16 11 2 35 195 15 Engroshandel 47 24 46 27 2.051 16 Transport af gods 5 14 5 14 1.914 17 Transport af passagerer 3 2 4 1 908 18 Brandvæsen og redningskorps 5 38 19 Tekstil, beklædning og læder 4 13 1 46 20 Træ- og møbelindustri 19 62 11 99 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 23 46 10 9 121 22 Sten, ler og glas 23 14 6 4 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 13 7 9 5 326 24 Kemisk industri 6 3 2 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 1 3 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 3 2 38 27 Kontor og administration 21 32 54 38 4.190 28 Butikker 6 10 5 5 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 4 1 6 2 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 2 6 3 2 83 31 Personlig pleje og anden service 1 2 2 4 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 8 7 1 1 72 33 Telekommunikation 11 34 Militær og politi mv. 1 9 6 402 35 Hotel og restauration 4 16 1 98 7.975 36 Kultur mv. 1 4 8 8 622 37 Svine- og kreaturslagterier 5 15 3 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 5 18 3 2 65 39 Konserves og drikkevarer 15 10 2 1 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 9 12 7 4 144 41 Mejeriprodukter og margarine 22 6 1 33 42 Landbrug 1 1 3 1 326 43 Gartneri og skovbrug 1 2 193 44 Sygehuse 5 32 21 3 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 32 36 67 10 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 284 35 19 134 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 8 26 68 370 3.331 48 Undervisning og forskning 44 66 25 107 1.839 49 Fiskeri mv. 1 24 99 Uoplyst 6 10 1 1 Uoplyst/DW ukendt mv. 3.748 I alt 978 739 767 1.120 39.028 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 71
4.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Projekter, der er bevilget støtte i 2006 indenfor temaet forebyggelse af støjbelastninger, beskrives nedenfor. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Tabel 4.2.4: Bevillinger fordelt på branchearbejdsmiljøråd, støj, 2006 Branchearbejdsmiljøråd Kroner Procentandel af BAR'ets samlede bevilling 2 Jord til bord 1.502.000 20 3 Transport og engros 800.000 6 4 Service- & tjenesteydelser 960.000 16 5 Handel 14.000 1 6 Grafisk 588.000 29 7 Bygge og anlæg 1.404.000 15 8 Industri 1.067.000 8 9 Social og sundhed 984.000 8 10 Undervisning og forskning 166.000 6 11 Finans, offentlig kontor og administration 151.000 5 12 Privat kontor og administration 205.000 19 Total 7.841.000 11 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd. I 2006 er der i alt bevilget ca. 8 millioner kroner til branchearbejdsmiljørådenes projekter rettet mod støjbelastninger. Det svarer til 11 pct. af de samlede bevillinger til alle branchearbejdsmiljørådenes projekter i 2006. Bevillingerne er fordelt på 52 projekter. De 52 projekter har samlet fået bevillinger på 26 millioner kroner, og arbejdet med støj udgør dermed ca. 30 pct. af de aktuelle projekters samlede budget hvilket er en mindre andel end for de tre andre prioriterede arbejdsmiljøproblememner, der alle ligger over 50 pct. De resterende 70 pct. af de 52 projekters samlede budget fordeler sig på andre arbejdsmiljøproblemer. De to branchearbejdsmiljøråd, der bruger flest midler på arbejdet med forebyggelse af støjbelastninger i absolutte tal, er BAR-Jord til bord og BAR-Bygge og anlæg med bevillinger tilsammen på lidt under tre millioner kroner. De tre branchearbejdsmiljøråd, der procentuelt bruger flest af deres bevilgede penge på støjprojekter, er BAR-Grafisk (29 pct.), BAR-Jord til bord (20 pct.) og BAR-Privat kontor og administration (19 pct.). Information, vejledning og oplysning er de tre hyppigste projekttyper med tilsammen 75 pct. af samtlige projekttypeangivelse. De 52 projekter med bevilget støtte inden for støjområdet har i gennemsnit angivet 2,0 projekttyper hver. Side 72
Figur 4.2.1: Projekttype for projekter indeholdende støj Aktivitetstype/støj Udviklingsrettede projekter (7 pct.) Kampagner (2 pct.) Indsats (3 pct.) Kortlægning (7 pct.) Tekniske hjælpemidler (0 pct.) Uddannelse (5 pct.) Oplysning (14 pct.) Vejledning (22 pct.) Information (39 pct.) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde: Ansøgningsskemaer med prioriteringer anvendt af de enkelte branchearbejdsmiljøråd, n=102 Side 73
Side 74
5 Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet 5.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Tabel 5-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på kemikalier, dampe, gasser, røg, støv og vådt arbejde i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 58 56-59 3423 10-19 ansatte 66 63-70 801 20+ ansatte 71 70-73 2199 I alt vægtet* 61 60-62 6423 Tabel 5-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har medarbejdere, der er udsat for kemikalier, dampe, gasser, røg, støv fra materialer eller processer eller som har vådt arbejde. Procent 1-9 ansatte 40 39-42 3368 10-19 ansatte 48 44-51 794 20+ ansatte 59 56-61 2186 I alt vægtet* 44 43-45 6348 Tabel 5-1-3 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende kemiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,118 0,111-0,124 3423 10-19 ansatte 0,168 0,151-0,184 801 20+ ansatte 0,261 0,249-0,273 2199 Side 75
Tabel 5-1-4 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende kemiske risikofaktorer på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 29 Supermarkeder og varehuse 0.024 0.009 0.040 33 Telekommunikation 0.031 0.004 0.058 27 Kontor og administration 0.034 0.017 0.051 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.043 0.000 0.085 16 Transport af gods 0.047 0.023 0.070 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.062 0.034 0.089 28 Butikker 0.066 0.041 0.091 15 Engroshandel 0.067 0.041 0.094 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.087 0.056 0.119 34 Militær og politi mv. 0.088 0.063 0.114 19 Tekstil, beklædning og læder 0.098 0.065 0.132 17 Transport af passagerer 0.103 0.065 0.140 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.106 0.074 0.138 12 Isolering og installation 0.108 0.078 0.139 48 Undervisning og forskning 0.113 0.082 0.145 36 Kultur mv. 0.118 0.086 0.149 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.126 0.094 0.158 35 Hotel og restauration 0.129 0.092 0.166 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.137 0.096 0.178 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.164 0.122 0.206 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.166 0.120 0.211 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.170 0.129 0.211 09 Jord, beton og belægning 0.174 0.135 0.214 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.180 0.136 0.225 42 Landbrug 0.180 0.148 0.212 11 Færdiggørelsesarbejde 0.183 0.146 0.220 18 Brandvæsen og redningskorps 0.187 0.149 0.224 22 Sten, ler og glas 0.188 0.142 0.234 08 Autobranchen 0.193 0.151 0.235 31 Personlig pleje og anden service 0.194 0.152 0.237 43 Gartneri og skovbrug 0.197 0.161 0.233 06 Maskinindustri 0.208 0.166 0.250 20 Træ- og møbelindustri 0.212 0.167 0.256 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.212 0.172 0.252 37 Svine- og kreaturslagterier 0.214 0.159 0.268 03 Skibsværfter 0.219 0.050 0.388 07 El- og elektronikindustri 0.228 0.180 0.275 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.235 0.197 0.272 05 Jern- og metalvareindustri 0.242 0.198 0.285 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.243 0.194 0.293 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.246 0.203 0.289 02 Fremstilling af transportmidler 0.247 0.203 0.291 44 Sygehuse 0.257 0.209 0.306 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.263 0.220 0.306 01 Metal-, stålværker og støberier 0.273 0.199 0.346 04 El- og varmeforsyning 0.335 0.298 0.373 41 Mejeriprodukter og margarine 0.354 0.292 0.416 24 Kemisk industri 0.392 0.345 0.439 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.427 0.337 0.516 * Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne Side 76
Tabel 5-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har fokus på arbejdspladsens indeklima i deres arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 61 59-62 3423 10-19 ansatte 71 68-74 801 20+ ansatte 81 79-82 2199 I alt vægtet* 65 64-66 6423 Tabel 5-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med varme, kulde eller træk på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 28 27-30 3371 10-19 ansatte 40 36-43 795 20+ ansatte 62 60-64 2182 I alt vægtet* 34 33-36 6348 Tabel 5-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har problemer med lysforholdene på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 7 7-8 3344 10-19 ansatte 11 9-14 791 20+ ansatte 19 17-20 2162 I alt vægtet* 10 9-10 6297 Tabel 5-1-8 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende indeklima på arbejdspladsen fordelt på virksomhedsstørrelse, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,150 0,145-0,156 3423 10-19 ansatte 0,190 0,178-0,202 801 20+ ansatte 0,272 0,263-0,280 2199 Side 77
Tabel 5-1-9 Samlet indeks for virksomhedernes forebyggende handlinger vedrørende indeklima på arbejdspladsen fordelt på branchegruppe, 2006 Branchegruppe Gennemsnitlig indeksværdi* Nedre sikkerhedsgrænse Øvre sikkerhedsgrænse 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 0.091 0.067 0.115 11 Færdiggørelsesarbejde 0.095 0.072 0.118 12 Isolering og installation 0.105 0.078 0.133 43 Gartneri og skovbrug 0.110 0.085 0.136 32 Rengøring, vaskerier og renserier 0.122 0.095 0.150 09 Jord, beton og belægning 0.128 0.101 0.155 16 Transport af gods 0.131 0.099 0.162 42 Landbrug 0.136 0.111 0.162 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 0.136 0.080 0.192 29 Supermarkeder og varehuse 0.156 0.125 0.188 28 Butikker 0.162 0.133 0.192 22 Sten, ler og glas 0.164 0.135 0.194 17 Transport af passagerer 0.167 0.138 0.196 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 0.171 0.141 0.201 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 0.178 0.148 0.209 19 Tekstil, beklædning og læder 0.183 0.154 0.212 15 Engroshandel 0.184 0.156 0.212 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 0.185 0.156 0.214 31 Personlig pleje og anden service 0.194 0.160 0.227 18 Brandvæsen og redningskorps 0.197 0.170 0.224 36 Kultur mv. 0.198 0.170 0.227 35 Hotel og restauration 0.201 0.167 0.235 04 El- og varmeforsyning 0.204 0.178 0.230 08 Autobranchen 0.206 0.177 0.235 27 Kontor og administration 0.207 0.180 0.234 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 0.211 0.180 0.242 05 Jern- og metalvareindustri 0.212 0.183 0.242 20 Træ- og møbelindustri 0.214 0.184 0.245 34 Militær og politi mv. 0.214 0.187 0.240 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 0.218 0.180 0.255 02 Fremstilling af transportmidler 0.219 0.190 0.248 07 El- og elektronikindustri 0.219 0.190 0.247 33 Telekommunikation 0.222 0.175 0.269 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 0.223 0.188 0.259 37 Svine- og kreaturslagterier 0.224 0.187 0.261 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 0.228 0.190 0.265 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 0.229 0.200 0.259 48 Undervisning og forskning 0.230 0.199 0.260 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 0.233 0.203 0.263 06 Maskinindustri 0.237 0.205 0.269 01 Metal-, stålværker og støberier 0.247 0.202 0.292 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 0.247 0.215 0.279 39 Konserves og drikkevarer mv. 0.248 0.216 0.280 41 Mejeriprodukter og margarine 0.251 0.206 0.296 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 0.253 0.225 0.281 03 Skibsværfter 0.256 0.143 0.370 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 0.258 0.203 0.313 24 Kemisk industri 0.259 0.226 0.293 44 Sygehuse 0.324 0.292 0.357 Højere indeksværdi afspejler højere aktivitetsniveau. Indeksværdierne kan alene anvendes til at belyse forskellen mellem branchegrupperne * Side 78
5.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives Arbejdstilsynets aktiviteter knyttet til kemisk arbejdsmiljø og indeklima. Det drejer det sig om reaktioner ved tilsynsbesøg, regulering og information. For dette kapitels gennemgang af branchearbejdsmiljørådene er der tale om projekter uden for de fire prioriterede områder. 5.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer og formelle reaktioner om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc. Tabel 5-2-1 omfatter kemiske og biologiske belastninger samt indeklima. Opgørelsen er foretaget ved optælling af alle registrerede såkaldt materielle arbejdsmiljøproblemer fordelt på emnegruppe. Hverken kemiske og biologiske belastninger eller indeklima er efter 2003 blandt de højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer. Tabel 5-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende indeklima og kemiske og biokemiske risikofaktorer i arbejdsmiljøet 2003-2006 Indeklima 2003 2004 2005 2006 Belysning, dagslys 200 185 224 235 Fugt, skimmelsvamp 61 44 55 99 Luftkvalitet 821 840 912 1.425 Varme, kulde og træk 338 348 345 435 Øvrige indeklima-belastninger 185 161 311 377 Indeklima i alt 1.605 1.578 1.847 2.571 Kemiske og biokemiske risikofaktorer 2003 2004 2005 2006 Hjerne- og nerveskadende belastninger 278 345 337 272 Hudbelastninger 358 235 268 364 Infektionsrisiko 64 79 51 55 Kræftfremkaldende belastninger 573 835 1.053 1.065 Luftvejsbelastninger 1.705 2.186 2.363 2.637 Øvrige kemiske og biologiske belastninger 363 428 562 479 Kemiske og biokemiske risikofaktorer i alt 3.341 4.108 4.634 4.872 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er i alt afgivet ca. 4.900 materielle reaktioner på området kemiske og biologiske belastninger og 2.600 vedrørende indeklimaproblemer i 2006. Det svarer til 11,9 pct. og 6,3 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel 5-2-1). Det er en stigning i antal for begge områder fra 2005 til 2006, men forholdsmæssigt en stigning for indeklimakrav og et mindre fald for kemi-reaktioner i forhold til alle reaktioner for alle emner. Side 79
Luftvejsbelastninger (54 pct.) og kræftfremkaldende stoffer (22 pct.) tegner sig for langt de fleste kemi-reaktioner. Reaktioner vedrørende biologiske belastninger, herunder infektioner, udgør formentlig en lille del (omkring 200) af de ca. 4.900 kemi-reaktioner. Tilsynsreaktioner, hvor der er tale om formelle arbejdsmiljø-problemer / formelle krav, indeholder underemnet brugsanvisninger for stoffer og materialer, der udgør et betragteligt supplement (ca. 2.900 reaktioner) til de ca. 4.900 reaktioner på kemiområdet. Indenfor indeklimaområdet er der afgivet flest reaktioner (ca. 55 pct.) i relation til ringe luftkvalitet. Tabel 5-2-2 Arbejdstilsynets reaktioner for indeklima og kemi 2006, fordelt på reaktionstyper Forbud Strakspåbud Påbud Væsentligt problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem I alt Indeklima 7 823 270 179 199 1.093 2.571 Kemiske og biologiske belastninger 17 221 2.036 751 189 382 1.276 4.872 I alt alle emnegrupper 2006 532 3.985 16.552 2.991 2.812 1.421 12.585 40.878 Kilde Arbejdstilsynet marts 2007 I tabel 5-2-2 er reaktionerne i 2006 fordelt på reaktionstyper for kemi og indeklima. Omkring 2.800 (57 pct.) henholdsvis 1.100 (43 pct.) reaktioner med frist er afgivet inden for kemi henholdsvis indeklima. Vejledninger/øvrigt problem udgør ca. 1.850 henholdsvis ca. 1.450 reaktioner. Forbud og strakspåbud udgør tilsammen 238 reaktioner (5 pct.) for kemiområdet og 7 reaktioner (0,3 pct.) for indeklimaområdet. Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder, deraf næsten 8.000 inden for hotel og restauration, ca. 4.200 inden for kontor og administration, ca. 3.300 praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og religiøse institutioner mv., ca. 2.050 inden for engroshandel, ca. 1.500 butikker, ca. 1.440 dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca. 1.840 inden for undervisning og forskning (se tabel 5-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. I tabel 5-2-3 ses endvidere antallet af reaktioner i 2006 vedrørende kemiske og biologiske belastninger samt indeklima. Side 80
Tabel 5-2-3 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende kemi-biologi og indeklima 2006, fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i 2006 Branchegruppe 2006 2006 Antal besøgte virksomheder 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 13 33 02 Fremstilling af transportmidler 17 57 03 Skibsværfter 9 04 El- og varmeforsyning 3 56 05 Jern- og metalvareindustri 8 56 323 06 Maskindustri 16 101 458 07 El- og elektronikindustri 8 24 100 08 Autobranchen 7 55 120 09 Jord, beton og belægning 8 71 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 2 55 341 11 Færdiggørelsesarbejde 3 24 172 12 Isolation og installation 1 24 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 120 148 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 7 26 195 15 Engroshandel 94 164 2.051 16 Transport af gods 58 126 1.914 17 Transport af passagerer 20 30 908 18 Brandvæsen og redningskorps 1 38 19 Tekstil, beklædning og læder 1 6 46 20 Træ- og møbelindustri 49 327 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 7 24 121 22 Sten, ler og glas 17 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 7 89 326 24 Kemisk industri 5 7 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 1 11 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 1 38 27 Kontor og administration 273 128 4.190 28 Butikker 42 50 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 21 61 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 2 13 83 31 Personlig pleje og anden service 21 147 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 5 5 72 33 Telekommunikation 11 34 Militær og politi mv. 42 10 402 35 Hotel og restauration 996 1.720 7.975 36 Kultur mv. 44 60 622 37 Svine- og kreaturslagterier 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 2 11 65 39 Konserves og drikkevarer 5 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 7 13 144 41 Mejeriprodukter og margarine 1 2 33 42 Landbrug 16 29 326 43 Gartneri og skovbrug 3 6 193 44 Sygehuse 12 10 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 89 53 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 172 42 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 91 530 3.331 48 Undervisning og forskning 304 540 1.839 49 Fiskeri mv. 24 99 Uoplyst 6 17 DW ukendt/ uoplyst mm. 3.748 I alt 2.571 4.872 39.028 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 81
Antallet af kemireaktioner er højest i branchegrupperne hotel og restauration, undervisning og forskning, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv. samt i træ- og møbelindustrien. I forhold til antal besøgte virksomheder har branchegrupperne træ- og møbelindustrien, personlig pleje og anden service, undervisning og forskning samt autobranchen modtaget flest reaktioner per virksomhed. Indeklimareaktionerne knytter sig primært til branchegrupperne hotel og restauration, undervisning og forskning, kontor og administration samt dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og syv arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye bekendtgørelser og love, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af strukturreformen, hvor ordet amt skulle skiftes ud med ordet region. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag. 5.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og støtter virksomhederne ved blandt andet at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. Der er 48 projekter med bevilget støtte i 2006, der falder uden for Arbejdstilsynets fire prioriterede materielle områder. De 48 projekter, der blandt andet behandler kemiske og biologiske belastninger samt indeklima, nævnes kort i dette afsnit. I bilag 13 er der en samlet oversigt over alle 11 branchearbejdsmiljøråds projekter. Side 82
6 Arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation og certificering 6.1 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Tabel 6-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har lavet en formel arbejdspladsvurdering. Procent 1-9 ansatte 78 76-79 3380 10-19 ansatte 88 86-90 799 20+ ansatte 96 96-97 2184 I alt vægtet* 82 81-83 6363 Tabel 6-1-2 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har lavet en formel arbejdspladsvurdering. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte 30 53 75 <0,0001 5-19 ansatte 67 80 87 <0,0001 20+ ansatte 92 94 97 <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel 6-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at deres arbejdspladsvurdering er skriftlig. Procent 1-9 ansatte 92 92-94 2666 10-19 ansatte 95 93-96 701 20+ ansatte 97 96-97 2096 I alt vægtet* 93 93-94 5463 Tabel 6-1-4 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at deres arbejdspladsvurdering er skriftlig. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte 72 94 93 <0,0001 5-19 ansatte 92 94 93 ej sign. 20+ ansatte 98 97 97 ej sign. * Cochran-Armitage test Side 83
Tabel 6-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de ud fra deres arbejdspladsvurdering er blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet. Procent 1-9 ansatte 40 39-42 3372 10-19 ansatte 52 48-55 798 20+ ansatte 78 76-80 2186 I alt vægtet* 47 46-48 6356 Tabel 6-1-6 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet via deres arbejdspladsvurdering. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte - 23 34 <0,0001 5-19 ansatte - 43 49 0,0060 20+ ansatte - 67 80 <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel 6-1-7 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har vurderet arten, alvoren og omfanget af deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 1-9 ansatte 85 84-87 1520 10-19 ansatte 89 86-92 431 20+ ansatte 93 92-95 1726 I alt vægtet* 88 87-89 3677 Tabel 6-1-8 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har vurderet arten, alvoren og omfanget af deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte - 92 86 ej sign. 5-19 ansatte - 94 88 0,0001 20+ ansatte - 97 94 0,0007 * Cochran-Armitage test Tabel 6-1-9 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 1-9 ansatte 72 69-74 1540 10-19 ansatte 81 77-85 426 20+ ansatte 93 92-94 1729 I alt vægtet* 77 76-79 3695 Side 84
Tabel 6-1-10 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de har lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan de vil løse deres arbejdsmiljøproblemer. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte - 43 71 <0,0001 5-19 ansatte - 50 78 <0,0001 20+ ansatte - 57 94 <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel 6-1-11 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de en eller flere sikkerhedsgrupper på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 12 11-14 3423 10-19 ansatte 27 24-30 801 20+ ansatte 52 49-54 2199 I alt vægtet* 20 19-21 6423 Tabel 6-1-12 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har et sikkerhedsudvalg for hele arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 13 11-14 3423 10-19 ansatte 30 27-33 801 20+ ansatte 59 57-61 2199 I alt vægtet* 21 20-22 6423 Tabel 6-1-13 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de et kombineret sikkerheds- og samarbejdsudvalg på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 7 6-7 3423 10-19 ansatte 12 10-14 801 20+ ansatte 17 15-18 2199 I alt vægtet* 9 8-9 6423 Tabel 6-1-14 Virksomheder, der i 2006 angiver, at ingen formel organisering har af sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen. Procent 1-9 ansatte 60 55-59 3423 10-19 ansatte 30 26-33 801 20+ ansatte 5 4-6 2199 I alt vægtet* - - 6423 En vægtet procent i forhold til fordelingen af virksomheder på størrelse er ikke relevant da der ikke er krav om Formel organisering på virksomheder med færre end 10 ansatte Side 85
6.2 Arbejdsmiljøaktørernes forebyggende aktiviteter 6.2.1 Arbejdstilsynets aktiviteter Reaktioner, emner og reaktionstyper I forbindelse med tilsyn afgiver Arbejdstilsynet materielle reaktioner (om ulykkesrisici, fysiske, kemiske og psykosociale arbejdsmiljøproblemer etc.) og formelle reaktioner (om arbejdspladsvurdering, sikkerhedsorganisation, brugsanvisninger, uddannelse etc.). Tabel 6-2-1 giver en oversigt over antal reaktioner 2003-2006, fordelt på alle emner inden for kategorien formelle arbejdsmiljøproblemer / krav til egenindsatsen. Tabel 6-2-1 Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende formelle arbejdsmiljøproblemer/-krav 2003-2006 Arbejdsmiljøproblememne 2003 2004 2005 2006 Andre lovpligtige uddannelser 286 456 790 329 APV 2.449 3.934 4.339 5.840 Arbejdsmiljøuddannelse 335 384 286 257 Arbejdsulykker 138 237 242 229 Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler 213 302 734 425 Brugsanvisninger stoffer/ materialer 1.922 2.942 2.663 2.886 BST 450 707 32 14 Instruktion 186 258 280 330 SiO 699 971 915 1.155 Reaktioner i alt vedr. formelle krav 6.678 10.191 10.281 11.465 Procentandel af samtlige reaktioner uanset emne 24,2 30,0 27,1 28,0 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Der er samlet set afgivet 11.465 formelle reaktioner i 2006, dvs. med relation til virksomhedernes egenindsats, hvilket svarer til ca. 28 pct. af det samlede antal reaktioner afgivet af Arbejdstilsynet (tabel 6-2-1). Det er en stigning i antal og forholdsmæssigt mere end i 2003, hvor andelen udgjorde næsten 23 pct. Især arbejdspladsvurdering (APV) og brugsanvisningsmangler giver anledning til mange reaktioner og udgør mere end tre fjerdedele af alle formelle reaktioner. Tabel 6-2-2 Arbejdstilsynets formelle reaktioner 2006, fordelt på emner og på reaktionstyper Væsentligt Arbejdsmiljøproblememne Forbud Strakspåbud Påbud problem Vejledning Med i APV Øvrigt problem Andre lovpligtige uddannelser 2 35 164 10 22 2 94 329 Arbejdspladsvurdering 1 6 5.066 79 115 7 566 5.840 Arbejdsmiljøuddannelse 1 216 7 1 3 29 257 Arbejdsulykker 2 25 1 46 155 229 Brugsanvisninger maskiner/tekniske hjælpemidler 1 17 239 29 15 6 118 425 Brugsanvisninger stoffer/ materialer 6 1.682 92 99 28 979 2.886 Bedriftssundhedstjeneste 14 14 Instruktion 26 42 8 28 226 330 Sikkerhedsorganisation 6 866 18 54 211 1.155 I alt 4 99 8.314 244 380 46 2.378 Kilde Arbejdstilsynet marts 2007 11.465 I alt Side 86
I tabel 6-2-2 findes en opgørelse over reaktionerne i 2006 fordelt på reaktionstyper. Omkring 8.550 (75 pct.) er reaktioner med frist (påbud og væsentligt problem), ca. 2.800 er vejledninger/ øvrige problemer og 103 (0,9 pct.) er reaktioner uden frist (forbud og strakspåbud), Tilsyn og brancher Arbejdstilsynet besøgte i 2006 ca. 39.000 virksomheder, deraf næsten 8.000 inden for hotel og restauration, ca. 4.200 inden for kontor og administration, ca. 3.300 praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., ca. 2.050 inden for engroshandel, ca. 1.500 butikker, ca. 1.440 dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt ca. 1.840 inden for undervisning og forskning (se tabel 6-2-3). For de fire bygge- og anlægsbrancher er antal besøgte virksomheder ikke valide, men stærkt underregistrerede i denne opgørelse. Der er afgivet mange reaktioner vedrørende formelle krav (om arbejdspladsvurdering mm. i alle de branchegrupper, hvor der er mange besøgte virksomheder i 2006, dvs. i hotel og restauration, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, religiøse institutioner mv., undervisning og forskning, kontor og administration samt i transport af gods. I specielt hotel og restauration er også antallet af reaktioner pr. besøgt virksomhed højt. Regler og information I 2006 producerede Arbejdstilsynet ti nye bekendtgørelser, teksten til én lovændring, 21 At-vejledninger og fem arbejdsmiljøvejvisere. 2006 var ikke et år med afgørende nye love og bekendtgørelser, blandt andet var tre af bekendtgørelserne udelukkende konsekvensændringer som følge af den kommunale strukturreform. Reguleringen og informationsmaterialerne behandles mere detaljeret i bilag 10. 6.2.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter De 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl.a. at udgive informationsmaterialer, afholde temamøder, tilbyde uddannelse og gennemføre kampagner. Branchearbejdsmiljørådenes projekter finansieres over finansloven med en løbende bevilling. I 2006 er der omkring 30 af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som bedømt ud fra projekttitler - helt eller delvist er rettet mod de såkaldt formelle arbejdsmiljøproblemer, arbejdspladsvurderinger, sikkerhedsorganisation, arbejdsmiljøuddannelse og brugsanvisninger mv. Det er dog ikke muligt at sætte beløb på denne andel af de samlede bevillinger til branchearbejdsmiljørådenes projekter. Side 87
Tabel 6-2-3 Arbejdstilsynets formelle reaktioner 2003-2006, fordelt på 49 branchegrupper, samt antal besøgte virksomheder i 2006. Antal besøgte virksomheder Branchegruppe 2003 2004 2005 2006 2006 01 Metal-, stålværker og støberier 6 14 2 5 33 02 Fremstilling af transportmidler 23 48 38 13 57 03 Skibsværfter 4 14 1 9 04 El- og varmeforsyning 13 6 131 4 56 05 Jern- og metalvareindustri 149 144 908 37 323 06 Maskindustri 639 364 1.374 110 458 07 El- og elektronikindustri 317 18 300 27 100 08 Autobranchen 65 241 168 38 120 09 Jord, beton og belægning 740 854 166 153 389 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 417 740 126 105 341 11 Færdiggørelsesarbejde 48 861 64 48 172 12 Isolation og installation 81 48 39 12 147 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 279 264 8 475 1.619 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 37 27 5 70 195 15 Engroshandel 324 363 1.465 576 2.051 16 Transport af gods 79 704 334 691 1.914 17 Transport af passagerer 72 209 131 277 908 18 Brandvæsen og redningskorps 73 183 4 38 19 Tekstil, beklædning og læder 29 119 5 14 46 20 Træ- og møbelindustri 57 196 22 328 1.128 21 Plast, gummi og mineralolie 53 183 40 25 121 22 Sten, ler og glas 38 62 14 9 67 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 104 93 99 74 326 24 Kemisk industri 15 22 6 11 76 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 15 37 7 13 57 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 6 3 38 27 Kontor og administration 253 670 1.024 692 4.190 28 Butikker 96 162 635 411 1.493 29 Supermarkeder og varehuse 85 105 358 217 681 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 18 13 19 12 83 31 Personlig pleje og anden service 18 65 429 162 586 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 599 144 14 20 72 33 Telekommunikation 1 2 3 11 34 Militær og politi mv. 6 31 91 86 402 35 Hotel og restauration 444 1.244 49 4.040 7.975 36 Kultur mv. 42 80 235 252 622 37 Svine- og kreaturslagterier 10 46 8 6 40 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 18 51 11 9 65 39 Konserves og drikkevarer 50 29 10 9 53 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 41 87 30 56 144 41 Mejeriprodukter og margarine 28 25 3 7 33 42 Landbrug 54 31 83 69 326 43 Gartneri og skovbrug 61 28 21 81 193 44 Sygehuse 21 96 43 6 70 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 363 448 999 196 815 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 465 144 91 323 1.443 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 31 187 312 935 3.331 48 Undervisning og forskning 213 611 334 726 1.839 49 Fiskeri mv. 19 3 3 24 DW ukendt/uoplyst mv 3.748 99 Uoplyst 66 73 22 24 I alt 6.678 10.191 10.281 11.465 39.028 Kilde: Arbejdstilsynet marts 2007 Side 88
6.3 Forholdet mellem virksomhedernes selvrapporterede arbejdspladsvurdering og arbejdstilsynets reaktioner vedrørende arbejdspladsvurdering Der er ingen bilag til dette afsnit i rapporten 6.4 Certificering Tabel 6-5-1 Udbredelsen af certificering separat for antal produktionsenheder og antal ansatte Status pr. 31/12-2005 Status pr. 31/12-2006 Tilgang i 2006 Antal certificerede produktionsenheder 1.264 1.703 439 Antal ansatte i certificerede virksomheder 71.135 90.267 19.132 Antallet af certificerede virksomheder med grøn smiley 1.111 1.510 399 Kilde: Arbejdstilsynet Side 89
Side 90
7 Viden om arbejdsmiljø Tabel 7-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de har søgt viden om arbejdsmiljø inden for de seneste tre år gennem deres brancheforening, fagforbund, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmiljørådgivere, bedriftssundhedstjenesten, folkebiblioteket, internettet, personlige netværk eller hos Arbejdstilsynet. Procent 1-9 ansatte 66 64-67 3423 10-19 ansatte 78 75-81 801 20+ ansatte 93 92-94 2199 I alt vægtet* 71 70-72 6423 Tabel 7-2-1 Samlet indeks for virksomhedernes vilje til at skaffe sig viden om arbejdsmiljøsituationen på egen arbejdsplads*, 2006 Arbejdspladsstørrelse Indeksværdi 95 procent Antal virksomheder 1-9 ansatte 0,343 0,329-0,357 3187 10-19 ansatte 0,441 0,413-0,470 752 20+ ansatte 0,645 0,629-0,662 2033 * via trivselsundersøgelser og/eller medarbejderudviklingssamtaler Side 91
Side 92
8 Holdning til arbejdsmiljø Tabel 8-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det. Procent 1-9 ansatte 43 41-44 3274 10-19 ansatte 39 36-43 786 20+ ansatte 40 38-42 2157 I alt vægtet* 42 41-43 6217 Tabel 8-1-2 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er helt eller delvis enige i udsagnet: arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte 66 64 43 <0,0001 5-19 ansatte 55 63 42 <0,0001 20+ ansatte 55 66 42 <0,0001 * Cochran-Armitage test Tabel 8-1-3 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end reglerne kræver. Procent 1-9 ansatte 33 31-35 3277 10-19 ansatte 28 25-31 785 20+ ansatte 25 23-26 2167 I alt vægtet* 31 30-32 6229 Tabel 8-1-4 Virksomheder, der i 2001, 2004 og 2006 angiver, at de er helt eller delvis enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end regler kræver. Procent 2001 2004 2006 Trend * Arbejdspladsstørrelse Procent Procent Procent Signifikansniveau 1-4 ansatte 20 39 34 <0,0001 5-19 ansatte 22 39 30 0,0021 20+ ansatte 27 43 24 ej sign. * Cochran-Armitage test Side 93
Tabel 8-1-5 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. Procent 1-9 ansatte 51 50-53 3302 10-19 ansatte 46 43-50 787 20+ ansatte 46 44-48 2179 I alt vægtet* 50 49-51 6268 Tabel 8-1-6 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de helt eller delvis er enige i udsagnet: den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødigt arbejde. Procent 1-9 ansatte 21 19-22 3251 10-19 ansatte 19 16-22 777 20+ ansatte 23 21-25 2166 I alt vægtet* 21 20-22 6194 Side 94
9 Virksomhederne og ældre medarbejdere Tabel 9-1-1 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de i sikkerheds- eller samarbejdsudvalget inden for det seneste år har drøftet fastholdelse af ældre medarbejdere. Procent 1-9 ansatte 21 19-23 2410 10-19 ansatte 26 23-30 727 20+ ansatte 39 37-41 2160 I alt vægtet* 25 24-26 5297 Tabel 9-1-2 Virksomheder, der i 2006 angiver, at de inden for det seneste år har gennemført konkrete aktiviteter for at øge fastholdelsen af ældre medarbejdere. Procent 1-9 ansatte 15 14-17 3348 10-19 ansatte 20 18-23 795 20+ ansatte 30 28-32 2180 I alt vægtet* 18 17-19 6323 Side 95
Side 96
10 Arbejdstilsynets regulering og informationsmaterialer 10.1 Love og bekendtgørelser REGEL BESKRIVELSE Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2006 om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 720 af 22. juni 2006 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Støj Bekendtgørelse på baggrund af nyt direktiv (Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj). Bekendtgørelsen er ny og erstatter i sin helhed den hidtil gældende støjbekendtgørelse Andre materielle arbejdsmiljøproblemer Er identisk med Miljøstyrelsens tilsvarende bekendtgørelse. Er lavet på baggrund af et direktiv (Rådets direktiv 96/82/EØF om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer, som ændret ved Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF). Indførelse af forbud mod recirkulation bortset fra ved sandblæsning og træstøv. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006 om Udvidelse af tilladelse til recirkulation for så vidt angår træstøv. ændring af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning Formelle arbejdsmiljøproblemer Lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø Konsekvensændring og arbejdsgiverens fritagelse for straf, hvis denne har gjort hvad denne kunne for at sikre de ansatte. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 851 af 3. august 2006 om Indførelse af mulighed for at opfylde krav til certifikat inden for fire ændring af bekendtgørelse om arbejdsmiljøcertifikat opnået uger efter inspektionstidspunktet. gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1226 af 30. november 2006 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1243 af 6. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om forretningsorden for Arbejdsmiljørådet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1245 af 6. december 2006 om ændring af bekendtgørelse om bidrag til Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1610 af 12. december 2006 om revision af regnskaber for projekttilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Konsekvensændring som følge af kommunalreformen. Revisionen skal udføres af statsautoriseret eller registreret revisor, af kommunens revisionsafdeling eller andet kommunalt revisororgan. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 14. Arbejdsmiljøforskningsfonden er oprettet som led i aftalen om december 2006 om Arbejdsmiljøforskningsfonden udmøntning af satsreguleringspuljen for 2003 Der er kun medtaget regler, der er underskrevet i 2006. Der kan være regler, der er udarbejdet i 2005, men først underskrevet i 2006. Disse fremgår af ovenstående oversigt. Der kan ligeledes være regler der er udarbejdet i 2006, men først underskrevet i 2007, og som vil fremgå af overvågningsrapport 2007. 10.2 At-vejledninger og arbejdsmiljøvejvisere At-vejledninger B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) - april 2006 B.2.3 Autoløftere - april 2006 Side 97
B.3.2 Opstilling og brug af stilladser - januar 2006 C.0.3 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer - januar 2006 C.0.17 Arbejde med formolier - maj 2006 C.0.18 Udsættelse for bakterier, svampe og andre mikroorganismer - september 2006 C.1.4 Cromat i cement - maj 2006 D.2.3 Skærmarbejde - november 2006 D.2.19 Arbejde i stenhuggerier - juni 2006 D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. - november 2006 D.6.2 Hånd-arm vibrationer - april 2006 D.6.7 Helkropsvibrationer - april 2006 F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse - marts 2006 F.2.2 Sikkerhedsorganisation for ansatte på særlige vilkår på beskyttede værksteder F.2.3 mv. - marts 2006 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser - marts 2006 F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - marts 2006 F.2.5 Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter - marts 2006 F.2.6 Sikkerhedsudvalg - marts 2006 F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde - marts 2006 F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - marts 2006 F.2.9 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler - maj 2006. Arbejdsmiljøvejvisere udarbejdet i 2006 (alle offentliggjort januar 2007) Jord, beton og belægning Murer-, snedker-, og tømrerforretninger Færdiggørelsesarbejde Isolering og installation Træ- og møbelindustri Kontor og administration Praktiserende læger, tandlæger og fysioterapeuter Side 98
11 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde Side 99
Overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde (VOV) - Bidrag til Arbejdstilsynets Overvågningsrapport NFA december 2007 Thomas Fløcke Hans Sønderstrup-Andersen Christian Roepstorff Kim Lyngby Mikkelsen Side 100
Indledning Denne rapport fremstiller udvalgte og bearbejdede resultater af undersøgelsen af virksomhedernes forbyggende arbejdsmiljøarbejde (VirksomhedsOverVågning). Rapporten er et bidrag til Overvågningsrapporten, der samler resultater af forskellige kilder til et samlet årligt overblik. Overvågningsrapporten udarbejdes af Arbejdstilsynet for Arbejdsmiljørådet. Rapporten giver et samlet overblik over forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter samt fremstiller de indikatorer der er fremsat i 2010-handlingsplanen. Baggrund Tidligere undersøgelser Første runde af VOV, der dels bestod af et metodeudviklingsarbejde til overvågning af fremdriften i de forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne samt at gennemføre første runde af denne overvågning blev udført af AMI og CASA i fællesskab i 2001. Forud for anden runde af VOV blev der foretaget en evaluering af første runde bl.a. med henblik på at tilpasse metode og design. Evalueringen blev gennemført af AKF. Tilpasning af metode og design samt gennemførelse af anden runde blev foretaget af et konsortium bestående af COWI, TI og AKF i 2004. De to tidligere undersøgelser tog, ligesom resten af overvågningsprogrammet, udgangspunkt i visioner, der fokuserede på forbedring af arbejdsmiljøet inden for en række områder. De to første runder var designet som interviewundersøgelser kombineret med virksomhedsbesøg på et udvalg af de deltagende virksomheder. Rapporter fra de tidligere undersøgelser findes på www.arbejdsmiljoforskning.dk og www.at.dk. Se endvidere Arbejdstilsynets Overvågningsrapporter (ligeledes www.at.dk). Design VOV2006 skal bidrage til den generelle overvågning af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Der er i undersøgelsen gjort brug af det udviklingsarbejde og de erfaringer der er gjort i de to første runder af VOV. Sammenlignet med de to første runder er der, af hensyn til ressourcer og udbytte, tale om et tilpasset design. Dette betyder, at undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse (postomdelt og internetbaseret) uden virksomhedsbesøg. Spørgeskemaerne indeholder spørgsmål rettet mod generelle forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne, spørgsmål der, så vidt muligt, gør det muligt at identificere viden-, holdning- og handlingsaspekter i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og spørgsmål der kan afdække de forebyggende aktiviteter, der er knyttet til fokusområderne i 2010-handlingsplanen. Side 101
Som foreskrevet i Overvågningsstrategien 1 indgår samtlige 49 branchegrupper i VOV2006. I VOVI og VOVII målrettede man undersøgelserne de særligt belastede branchegrupper inden for hver af de syv visioner, hvilket betød, at 14 branchegrupper ikke deltog i undersøgelsen. Dette betyder, at der ikke umiddelbart kan laves sammenligninger mellem resultaterne af VOV2006 og de tidligere undersøgelser. I samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet blev det besluttet, at undersøgelsens design tager udgangspunkt i virksomhedernes lovmæssige arbejde med APV og de emner der kan være beskrevet i APV en. Det skal endvidere, som tidligere nævnt, sikres at undersøgelsen belyser de indikatorer der er givet i 2010- handlingsplanen. Spørgeskemaet blev sendt i pilottest i april 2006 til 200 virksomheder dvs. der var 400 potentielle respondenter. Spørgeskema samt dataindsamlingsmetode blev herefter justeret. Bl.a. blev der indført en telefonisk rykkerprocedure med mulighed for telefoninterviews. Der blev derefter udsendt spørgeskemaer (papir/elektroniske) til omkring 10.000 virksomheder. Der blev interviewet en A- og B-siderepræsentant på hver virksomhed, således der i alt blev udsendt omkring 20.000 spørgeskemaer. Respondenterne havde mulighed for internetbesvarelse og endelig, i forbindelse med rykkerproceduren, kunne der blive tale om telefoninterview. Spørgeskemaet er designet således, at virksomheder så vidt muligt er blevet filtreret uden om irrelevante spørgsmål. Opbygning af spørgeskema Indledningsvis stilles der spørgsmål til overordnet identifikation af virksomheden og respondenten samt generelle spørgsmål relateret til virksomhedens organisering af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdet med APV. Yderligere blev der stillet spørgsmål vedr. fastholdelse af ældre medarbejdere og virksomhedens håndtering af informationsindsamling. Herefter stilles der spørgsmål relateret til konkrete handlinger inden for emneområderne; Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Fysisk belastende arbejde Støj Indeklima Kemikalier Emnerne er blevet udvalgt og prioriteret i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets vejledning D.1.1 - om arbejdspladsvurdering, hvor typiske påvirkninger og farer i arbejdsmiljøet bliver præsenteret, er anvendt som inspiration og det er blevet vurderet, hvilke af de aspekter 1 Strategi udarbejdet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe vedr. koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen. Gruppen er sammensat af fageksperter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Side 102
vejledningen præsenterer, der egner sig til en generel undersøgelse af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder måling af 2010-emnerne (de fire førstnævnte punkter). Umiddelbart er det blevet vurderet af Beskæftigelsesministeriets embedsmandsgruppe for koordinering og udvikling af arbejdsmiljøovervågningen/arbejdstilsynet og NFA, at den information der er ønskelig vedr. virksomhedernes handlinger i høj grad drejer sig om at få afdækket, hvorvidt virksomhederne rent faktisk foretager sig nogle forbyggende handlinger inden for de i branchen relevante områder. Med andre ord, er virksomhederne aktive eller passive i forhold til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde? Spørgeskemaet er således udarbejdet med en række handlingsspørgsmål inden for hvert af de ovennævnte 6 emneområder, så aktiviteterne inden for hvert område kan afdækkes. Svarmulighederne (de forebyggende handlinger) indenfor hvert emneområde er udarbejdet i samarbejde med Arbejdstilsynets fagpersoner, således at der, så vidt muligt, er tale om en komplet/udtømmende svarliste. Dvs. de fleste relevante forebyggelsesinitiativer burde forefindes inde for hvert emneområde. Respondenterne har haft mulighed for at afkrydse hvorvidt arbejdsmiljøproblemstillingen indenfor det givne emneområde er irrelevante for den pågældende virksomhed, og er i så fald blevet bedt om, at undlade at svare på om virksomheden har forebyggende aktiviteter indenfor området. Under emneområdet ulykker stilles der, ud over handlingsspørgsmål, også spørgsmål til afdækning af virksomhedens holdning til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der spørges afslutningsvis efter hvert emne til virksomhedens vurdering af tilfredshed med den forebyggende indsats indenfor emneområdet. Spørgeskema samt følge- og rykkerbrev findes i bilag på www.arbejdsmiljoforskning.dk Samarbejde med Danmarks Statistik For at NAK- og VOV-data senere kan kobles, har håndtering af udtræk været begrænset til institutioner der lovmæssigt må arbejde med samkøring af CPR- og CVRregisterdata. Danmarks Statistik (DST) har derfor forestået udtræk af virksomheder og håndteret dele af dataindsamlingen. DST har formelt udsendt de skriftlige spørgeskemaer samt underskrevet følgebrevet, og de udfyldte skemaer er returneret til DST. Efter registrering mv. har NFA fået de udfyldte skemaer udleveret til scanning. Det er ikke muligt for NFA at identificere virksomheder/svarpersoner. DST har stor erfaring med interviewundersøgelser af denne karakter. De løser interviewopgaver med eget interviewerkorps for både private virksomheder og offentlige institutioner. Det gælder både indsamling af oplysninger, analyser og særkørsler af registre. DST giver mulighed for, at kombinere personoplysninger ved kobling af CPRnumre eller CVR-numre for virksomheder samt fordelinger på bl.a. brancher og geografiske områder. Stikprøveplan NFA og DST har i fællesskab udarbejdet retningslinjer for stikprøven. Side 103
Undersøgelsen skulle indeholde ca. 10.000 virksomheder. Derfor var det målet, at udtrække 72 arbejdspladser i hver virksomhedsstørrelsesgruppe (3 grupper) i hver af de 49 brancher. Det vil sige stikprøven bestod af (49 x 3 =) 147 celler, og omfattede op til (3 x 72) 216 arbejdspladser i hver branche. 1. I de branchegrupper, hvor der i Danmark er mindre end 216 arbejdspladser, udtrækkes alle arbejdspladser. I branchegrupperne 1 (Metal-, stålværker og støberier), 3 (Skibsværfter), 26 (Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer), 37 (Svine- og kreaturslagterier), 38 (Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker), 39 (Konserves og drikkevarer), 41 (Mejeriprodukter og margarine) og 44 (Sygehuse) udtrækkes derfor samtlige arbejdspladser i Danmark. 2. I branchegruppen 99 (ukendt branche) udtrækkes ingen arbejdspladser. De resterende branchegrupper: 3. I de celler, hvor der er mere end 72 NAK-arbejdspladser, er der trukket en tilfældig stikprøve på 72 NAK-arbejdspladser. 4. I de celler, hvor der er mindre end 72 NAK-arbejdspladser, er der suppleret med en tilfældig stikprøve af andre arbejdspladser i Danmark tilhørende samme celle, så det samlede antal arbejdspladser bliver 72. Det totale antal udtrukne arbejdspladser bliver ideelt herefter: I de 8 branchegrupper med under 216 arbejdspladser er der i alt 1.164 arbejdspladser. I de resterende 41 branchegrupper udtrækkes 72 x 3 x 41 = 8.856 arbejdspladser. I alt 1.164 + 8.856 = 10.020 arbejdspladser. Udtrækket blev dog en smule mindre, da der for en del cellers vedkommende ikke eksisterede det ønskede antal enheder. Der blev, som supplement, i de tilfælde hvor det var muligt, udtrukket ekstra enheder i andre celler indenfor samme branchegruppe. Den reelle bruttostikprøve blev herefter på 9720 arbejdspladser. Kontaktprocedure De udtrukne virksomheder havde mulighed for at blive kontaktet flere gange for at opnå svar: 1. Udsendelse af skema. Der blev udsendt to breve til hver virksomhed; ét brev stilet til virksomhedens sikkerhedsansvarlige/øverste leder og ét til sikkerhedsrepræsentanten/anden medarbejder. Hvert brev indeholdt ét spørgeskema, ét følgebrev og én frankeret svar-kuvert. Der blev opfordret til internetbesvarelse i følgebrevet, hvor der var oplyst link og adgangskode. Spørgeskemaerne til hhv. A- og B-siden havde forskellige forsider, for at lette håndteringen. 2. Telefonisk kontakt. Såfremt der ikke blev opnået svar via 1. blev der telefonisk spurgt efter navne på respondenter. Der blev opfordret til internetbesvarelse eller besvarelse af tidligere fremsendt papirskema. 3. Der blev evt. udsendt nye skemaer til navngivne personer. 4. Telefoninterview. Der blev fulgt op på tidligere indgået aftale (pkt. 2) om telefoninterview. Side 104
Det var i alle tilfælde målet at opnå interview, via brev, internet, telefon, med både A- og B-side. På virksomheder med 1-4 ansatte blev der dog ikke rykket når der var opnået én besvarelse, idet DST s erfaringer viser, at der er store problemer med at opnå svar fra begge sider og det ville derfor kræve forholdsmæssige store ressourcer at opnå to svar i denne størrelsesgruppe. Hensynet til at opnå en generelt højere deltagelse af antallet af virksomheder har således vægtet højere end at opnå svar fra både A- og B- siden. Indkomne svar, samt nægtere, fejladresserede skemaer mv. (på papirskema og internet) er løbende registreret af hhv. DST og NFA og de tilhørende referencenumre trukket ud af kontaktdatabasen. Svarprocenter Nettopopulationen udgjorde efter bortfald (virksomheden ophørt, flyttet - uden ny adresse i en del tilfælde reelt ophørt -, uden ansatte eller uden for branche) 16.950 potentielle respondenter samlet for de 2 grupper (A- og B-side). Overordnet set vurderer DST, at der er der tale om meget tilfredsstillende svarprocenter. Samlet er der mindst én besvarelse fra næsten 76 % af virksomhederne i nettopopulationen. Der er svar fra ca. 55 % på B-siden og ca. 59 % på A-siden. Som det fremgår af Figur 1 er omkring halvdelen af svarene indkommet på papirskemaer, mens der er kommet lidt flere svar ind pr. telefon (28 %) end via internettet (21 %). Specielt den telefoniske rykkerprocedure var central i denne arbejdsgang. Før denne var der indkommet ca. 3700 besvarelser, men efter telefonkontakten kom der ca. 3350 besvarelser via postskema og internet samt yderligere ca. 2700 besvarelser direkte via interviews. Resultaterne præsenteres på virksomhedsniveau. De steder, hvor der er opnået 2 besvarelser anvendes A-sidens svar. Der er således tale om, at omkring 80 % af besvarelserne på virksomhedsniveau kommer fra A-siden og 20 % fra B-siden. Der er foretaget en sammenlignende analyse af forskellen mellem A- og B-side besvarelserne. Der er tale om en mindre, men signifikant forskel i svar mellem A- og B-side. A-siden svarer en smule mere positivt inden for alle områder (se endvidere bilag). I nedenstående Figur 1 ses fordelingen af svar. Side 105
Figur 1 Svarprocent og fordelingen af svar. Udgangspopulation Arbejdssteder 9.720 Bortfald arbejdssteder 1.245 Nettopopulation Arbejdssteder 8.475 Indkomne A og B skemaer 9.970 Indkomne svar - arbejdssteder 6.423 Internet 21% Postbesørget skema 51% Telefon 28% Svarprocent ((6423/8475)*100) 76% Resultater Nedenfor præsenteres centrale resultater fra undersøgelsen. Først præsenteres almene, arbejdsmiljøforbyggende indikatorer primært knyttet til arbejdet med APV. Dernæst præsenteres et indeks for hhv. virksomhedernes viden (forudsætninger for), holdninger og deres handlinger. Endelig præsenteres indikatorer i relation til 2010-handlingsplanen. Resultaterne er fordelt på 3 størrelsesgrupper (1-9 ansatte, 10-19 ansatte og 20+ ansatte) efter Arbejdstilsynets anvisning. Resultater fra undersøgelsen fordelt på størrelses- og branchegrupper findes på www.arbejdsmiljoforskning.dk. Der er foretaget test for statistisk sikkerhed på resultaterne. Hvor intet andet er nævnt er der statistisk signifikant forskel på fordelingen af bekræftende svar i de tre forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper. I bilag findes oversigt over konfidensintervaller. Side 106
Totaltallene er vægtede, så de afspejler den faktiske forekomst af virksomheder i Danmark i 2005. Som tidligere nævnt, er spørgeskemaet designet således at virksomhederne, så vidt muligt, er blevet filtreret bort fra irrelevante spørgsmål typisk branchespecifikke spørgsmål. Almene arbejdsmiljøorganisatoriske indikatorer (spørgsmål vedr. APV) Nedenfor præsenteres indikatorer, der belyser de deltagende virksomheders arbejde med den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Spørgsmålene er udvalgt fordi de giver et generelt billede af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det drejer sig om følgende spørgsmål: 4. Har I lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? 5. Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? 9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? 10. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? 12. drøfter I jeres arbejdsmiljøforhold på møder, hvor både medarbejdere og ledere er til stede?) Tabel 1 4. Virksomheder der har lavet en formel arbejdspladsvurdering, også kaldet APV? Antal ansatte Total 1-9 ansatte 78 % 3380 10-19 ansatte 88 % 799 20+ ansatte 96 % 2184 Vægtet total 82 % 6363 Af Tabel 1 fremgår det, at flertallet af de deltagende virksomheder har lavet en APV. Næsten alle (96 %) de store virksomheder (20+) har lavet APV. Mens andelen er mindre blandt de mellemstore (88 %) og små (78 %) virksomheder. Side 107
Tabel 2 Antal ansatte 5. Hvornår har I sidst gennemført en APV på arbejdspladsen? 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Total 1-9 ansatte 1 % 1 % 2 % 4 % 11 % 30 % 51 % 2480 10-19 ansatte 0 % 1 % 2 % 5 % 13 % 31 % 48 % 662 20+ ansatte 0 % 1 % 1 % 5 % 14 % 30 % 49 % 2023 Vægtet total 1 % 1 % 2 % 5 % 12 % 30 % 50 % 5165 Af de virksomheder der har gennemført en APV, jf. Tabel 2, har et stort flertal angivet, at de har gennemført den indenfor de seneste 3 år. Dette gælder alle virksomheder uanset størrelse. Undersøgelsen blev gennemført ultimo 2006, så virksomhederne skal have gennemført eller revideret deres APV i 2003 eller senere og kun samlet set 4 % har gjort det før 2003. Tabel 3 Antal ansatte 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? Total 1-9 ansatte 92 % 2666 10-19 ansatte 95 % 701 20+ ansatte 97 % 2096 Vægtet total 93 % 5463 Tabel 3 viser, at langt størstedelen af de deltagende virksomheder der har lavet en APV, jf. Tabel 1, har lavet den skriftligt. Dette gælder både for de store (97 %), de mellemstore (95 %) og de små (92 %) virksomheder. Tabel 4 Antal ansatte 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Total 1-9 ansatte 40 % 3372 10-19 ansatte 52 % 798 20+ ansatte 78 % 2186 Vægtet total 47 % 6356 Side 108
Tabel 5 9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? Antal ansatte Total 1-9 ansatte 85 % 1520 10-19 ansatte 89 % 431 20+ ansatte 93 % 1726 Vægtet total 88 % 3677 Tabel 6 10. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan problemerne skal løses? Antal ansatte Ja, for alle Ja, for nogle Nej Ved ikke Total 1-9 ansatte 50 % 21 % 26 % 2 % 1540 10-19 ansatte 54 % 27 % 18 % 1 % 426 20+ ansatte 55 % 38 % 7 % 1 % 1729 Vægtet total 52 % 25 % 21 % 2 % 3695 Tabel 4 viser, at næsten halvdelen af de deltagende virksomheder angiver, at de er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet indenfor de senest 3 år. Omkring 8 ud af 10 af de store virksomheder svarer ja, mens andelen er noget lavere blandt de mellemstore (52 %) og de små (40 %) virksomheder. Blandt de virksomheder der blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet, har næsten 9 ud 10 vurderet arten, alvoren og omfanget af problemerne (Tabel 5). De store virksomheder svarer en smule mere positivt end resten. 21 % svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan for, hvordan problemerne som, de er blevet opmærksomme på skal løses (Tabel 6). 26 % af de små virksomheder og 18 % af de mellemstore svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan. Over halvdelen svarer, at de har lavet en skriftlig plan for, hvordan alle problemerne skal løses - uanset virksomhedsstørrelse. Handlinger For give et overblik over virksomhedernes handlinger, er der udarbejdet et indeks (skala) for hver område (ulykker, psykisk arbejdsmiljø, fysisk belastende arbejde, indeklima, støj og kemikalier), således at der på en enkel og overskuelig måde kan skabes et overblik over aktivitetsniveauet (handlinger) på tværs af brancher 2 og virksomhedsstørrelser. De fleste områder er dækket af flere spørgsmålsbatterier. Eneste undtagelse er kemi der kun indeholder ét spørgsmålsbatteri. 2 Resultater opgjort på branchegrupper findes på www.arbejdsmiljoforskning.dk Side 109
Indenfor hvert af de 6 ovennævnte emneområder, er der i spørgeskemaet en lang række spørgsmål, der hvert for sig giver udtryk for, om en given forebyggende aktivitet er iværksat på virksomheden. Som tidligere nævnt, er spørgeskemaet designet således at virksomhederne, så vidt muligt, er blevet dirigeret udenom irrelevante spørgsmål. For de emneområder der er relevante for virksomheden har respondenten derimod skulle angive hvilke aktiviteter virksomheden har iværksat, og det er dermed muligt simpelt at opgøre hvor stor en andel af disse aktiviteter virksomheden har iværksat. En virksomhed vil således opnå et fuldt point, hvis alle relevante aktiviteter inden for emneområdet er iværksat, og et kvart point hvis kun en fjerdedel af aktiviteterne er iværksat, og så fremdeles. Da alle virksomheder kun bedømmes på relevante aktiviteter, vil det inden for en given emnegruppe være muligt direkte at sammenligne virksomhedernes aktivitetsniveau med hensyn til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Dette vil især være relevant med hensyn til sammenligning af virksomheder inden for samme branche. Da det er forventeligt at alle virksomheder arbejder aktivt med mindst et relevant arbejdsmiljøproblem, vil det gennemsnitlige aktivitetsniveau hen over alle de emneområder, der er relevante for virksomheden, være relevant at sammenligne også, på tværs af brancher. For hver emneområde er der derfor blevet udviklet en skala, hvor hvert spørgsmål i skalaen bidrager med en ligelig andel til det samlede score på maksimalt et point, som en virksomhed kan opnå, hvis den har iværksat aktiviteter på alle de felter der spørges ind til på det pågældende emneområde. Skalascoren vil altså blive en værdi mellem 0 og 1. For at sikre at det giver mening at summere forskellige aktiviteter til en samlet score indenfor et givet emneområde er det nødvendigt at alle spørgsmålene forståelsesmæssigt handler om samme emne, dvs. at der er endimensionalitet i den dannede skala. Dette er undersøgt med en såkaldt faktoranalyse, og spørgsmål inden for emnegruppen, der ikke viste sig at bidrage til skalaen er blevet udeladt. Herudover er skalaens reliabilitet, eller målenøjagtighed, blevet undersøgt med Cronbachs alfa. Reliabilitet refererer til graden af stabilitet ved måleresultater. Jo mere pålidelig en skala er, des færre tilfældige fejl vil den indeholde. Et aspekt ved reliabilitet er således at opnå samme resultater ved gentagne målinger (test-retest-reliabilitet). En hyppigt anvendt standard for acceptabel reliabilitet er 0,70 eller derover. Det er naturligvis vanskeligt at afgøre hvad en god og dårlig score er i denne sammenhæng. Man får dog et indtryk af, hvordan de enkelte størrelsesgrupper placerer sig i forhold til hinanden, og på hvilke områder virksomhederne er mere eller mindre aktive i forhold til forebyggende handlinger. Når undersøgelsen gentages vil det være muligt at få et overordnet indblik i udviklingen indenfor de enkelte områder på hhv. størrelses- og brancheniveau. Side 110
Figur 2. Gennemsnittet for alle indsatsområder fordelt på antal ansatte 0,300 0,250 Gennemsnit alle områder 0,200 Aktivitetsniveau 0,150 0,100 0,050 0,000 1-9 10-19 20+ Antal ansatte Som Figur 2 viser, er der forskel med hensyn til graden af proaktivitet mellem de forskellige virksomhedsgrupperinger for samtlige handlingsområder. De store virksomheder er mest proaktive, mens de små virksomheder scorer lavest på skalaen. De mellemstore virksomheder placerer sig midt mellem de to andre grupperinger. Der er tale om en baseline og det vil naturligvis være interessant, at følge udviklingen på skalaen ved næste måling. Side 111
Figur 3. viser gennemsnitlig skalaværdi for de forskellige virksomhedsstørrelser fordelt på indsatsområder. Bemærk at x-aksen ikke krydser y-aksen ved 0 0,320 0,270 Aktivitetsniveau 0,220 Ulykker Fysisk belastende arbejde 0,170 Psykisk arbejdsmljø Indeklima Støj 0,120 Kemi 1-9 10-19 20+ Antal ansatte Ulykker Psykisk arbejdsmljø Fysisk belastende arbejde Indeklima Støj Kemi Som det ses i Figur 3 adskiller de enkelte indsatsområder sig også fra hinanden målt på handlingsskalaen. Således ses det, at virksomhederne er mest proaktive på ulykkesområdet, mens støj skiller sig ud som det område hvor virksomhederne har været mindst proaktive. Se Tabel 7, Tabel 8, Tabel 9, Tabel 10, Tabel 11 og Tabel 12 for de eksakte skalaværdier på de enkelte indsatsområder. Også her er der tale om en baseline med mulighed for måling af udvikling over tid. Tabel 7 BEMÆRK: skalaen vedr. kemi indeholder ét spørgsmålsbatteri. Kemikalier 3 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.118 3423 0.111 0.124 10-19 ansatte 0.168 801 0.151 0.184 20+ ansatte 0.261 2199 0.249 0.273 3 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 79. Side 112
Tabel 8 Fysisk belastende arbejde 4 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.175 3423 0.169 0.180 10-19 ansatte 0.212 801 0.201 0.224 20+ ansatte 0.284 2199 0.276 0.291 Tabel 9 Ulykker 5 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.206 3423 0.199 0.212 10-19 ansatte 0.249 801 0.236 0.262 20+ ansatte 0.325 2199 0.316 0.333 Tabel 10 Indeklima 6 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.150 3423 0.145 0.156 10-19 ansatte 0.190 801 0.178 0.202 20+ ansatte 0.272 2199 0.263 0.280 Tabel 11 Psykisk arbejdsmiljø 7 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.165 3423 0.160 0.170 10-19 ansatte 0.199 801 0.189 0.209 20+ ansatte 0.263 2199 0.256 0.270 4 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 49, 51, 52, 54 og 56. 5 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 21, 23, 24, 26, 28 og 30. 6 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 59, 60 og 62. 7 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 40, 41, 42, 44 og 45. Side 113
Tabel 12 Støj 8 Antal ansatte Aktivitetsniveau N lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.141 1416 0.134 0.148 10-19 ansatte 0.164 405 0.151 0.178 20+ ansatte 0.210 1460 0.201 0.218 I bilag (på www.arbejdsmiljoforskning.dk) findes skalaværdier for de seks indsatsområder fordelt på brancher (br49). Viden Det er målet i dette afsnit at præsentere en række spørgsmål og udkastet til en skala, som vi mener kan bruges som udgangspunkt for at se på virksomhedernes arbejdsmiljømæssige vidensniveau. Vi mener, at disse spørgsmål kan anvendes (fortolkes), som indikation på, at der eksisterer viden, eller mht. den foreløbige skala, at der foregår aktiviteter i bestræbelserne på at tilegne sig viden vedr. forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter på virksomhederne. Det vil i den sammenhæng være vigtigt at påvise, hvorvidt virksomhederne foretager proaktive handlinger, der kan føre til denne viden, eller om virksomhederne forholder sig passivt. Helt overordnet betragter vi virksomhedernes arbejdsmiljømæssige viden som 9 : Indlejret i den erfaringsmæssige basis i arbejdet med arbejdsmiljøet Indgående i de øvrige forudsætninger og det kendskab og indsigt som leder - og medarbejderrepræsentanter har med hensyn til lovgivning, regulativer og anden gængs praksis på givne områder Faciliteret af den organisatorisk baserede arbejdsmiljømæssige sikkerhedsstruktur. Afhængig af indhentning af øvrig tilgængelig arbejdsmiljømæssig information. Ud fra ovennævnte betragtninger har vi søgt at inddrage nedenstående spørgsmål fra VOV-2006 spørgeskemaet i beskrivelsen af virksomhedernes vidensniveau: 4. Har I lavet en formel Arbejdspladsvurdering, også kaldet APV, på arbejdspladsen? 6. Var den sidste APV I gennemførte skriftlig? 8. Er I indenfor de sidste 3 år, f.eks. i forbindelse med APV, blevet opmærksom på problemer i arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? 8 Skalaen er konstrueret på baggrund af spørgsmål nr. 66, 68, 70, 74 og 76. 9 Betragtningerne er bl.a. inspireret af diskussion af begreberne intangibles, intellectual capital, og knowledge management. Se f.eks.: Blair, M & Wallman, S., The Growing Intangibles Reporting Discrepancy in J. Hand & B. Lev (Eds), Intangible Assets, Values, Measures, and Risks, Oxford, Oxford University Press, pp. 449-468, 2003. Boisot, Max H., Knowledge Assets, Oxford University Press, Oxford, 1998. Bukh, P. N., Larsen, H. T. & Mouritsen, J., Constructing intellectual capital statements, Scandinavian Journal of Management, 17, 87-108, 2001 Demarest, M., Knowledge Management: An Introduction, 1997 Side 114
9. Er arten, alvoren og omfanget af disse problemer blevet vurderet? 13. Hvordan vil i foretrække at få information om arbejdsmiljø? 14. Har i inden for de seneste 3 år søgt information om arbejdsmiljø? 39.1. Har I gennemført nogle af disse aktiviteter indenfor de seneste 3 år: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 39.2. Har I gennemført nogle af disse aktiviteter indenfor de seneste 3 år: Trivselsundersøgelse Spørgsmålene beskriver virksomhedernes arbejde med kortlægning af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Et stykke (formelt) arbejde, der kræver refleksion, overblik og viden om sammenhænge og relationer mellem de arbejdsmiljøforhold der eksisterer på de enkelte virksomheder og de eventuelle risici der er forbundet med arbejdet. I den sammenhæng vælger vi at opfatte arbejdet med det formelle arbejdsmiljøarbejde (udarbejdelsen af APV) som udtryk for virksomhedernes omsætning af viden til formelle handlinger. Det forudsættes at, der skal forefindes en reel viden for at udføre formelt arbejdsmiljøarbejde af kvalitet. Dette aspekt dækkes af spørgsmålene 4 og 6. Som tidligere nævnt, viser Tabel 1 og Tabel 3, at jo større virksomhederne er, jo flere laver APV og, at når der er lavet APV, så svarer de fleste, både store og små, at den er skriftlig. Der er således grundlag for, at forvente, at der foregår en refleksion på virksomhederne i forbindelse med det formelle skriftlige arbejde. Det vigtige i den forbindelse er, at denne viden udfoldes og manifesterer sig i en arbejdsmiljømæssig praksis viden konverteres til handling, manifesteret i konkrete iagttagelser og vurderinger. Dette aspekt dækkes af spørgsmålene 8 og 9. Der er i Tabel 4 vist, at, jo større virksomhederne er, jo flere svarer ja til, at de er blevet opmærksomme på problemer i arbejdsmiljøet og Tabel 5 viser, at er virksomhederne først blevet opmærksomme på problemerne, så vurderer et stort flertal arten, alvoren og omfanget af disse. Dette giver en indikation af, at der hos de store virksomheder forefindes en viden om, hvorledes problemer spottes og videre, hvordan problemerne efterfølgende håndteres. Ved at gennemføre aktiviteter som møder hvor arbejdsmiljøet drøftes, medarbejderudviklingssamtaler og/eller trivselsundersøgelser (spørgsmålene 39.1 og 39.2), og gennem indhentning af øvrig tilgængelig information (spørgsmålene 13 og 14) må det forventes, at der enten foreligger viden eller at der etableres viden om sammenhænge mellem arbejde, belastninger og arbejdsmiljørelateret helbred og, at der derved dannes et (viden)grundlag for handling. Disse aktiviteter kan alle ses som et udtryk for processer, hvor viden manifesteres gennem forskellige former for kommunikation. Der er foretaget statistisk afprøvning mhp. etableringen af en skala hvor spørgsmålene 13, 14, 39.1 og 39.2 (reliabilitetstest og faktoranalyse, se tidligere i afsnittet Handlinger ), men kun gennem spørgsmålene 39.1 og 39.2, ser det ud til, at der kan udfældes en fælles underliggende latent variabel. Skalaværdierne fremgår af Tabel 14. Side 115
Figur 4 Viser i én graf de 2 skaler på viden og holdningsområdet. Den ene graf med signaturen Viden viser de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper placering i forhold til hinanden på den en skala der indeholder spørgsmål om trivselsundersøgelser og medarbejderudviklingssamtaler. Skalaen vil kunne komme til at indgå i en bredere defineret vidensskala baseret på flere parametre. Den anden graf med signaturen Holdning viser de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper placering i forhold til hinanden på en holdningsskala. 0,7 0,6 Viden Holdning 0,5 Aktivitetsniveau 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1-9 10-19 20+ Antal ansatte Som det ses i Figur 4 (signatur Viden ) er det de mindste virksomheder der har de laveste værdier på skalaen. De mellemstore virksomheder placerer sig lidt højere på skalaen, mens de store virksomheder ligger markant højere end de to andre grupper. Som det ses i Tabel 14, er der ingen overlap mellem de enkelte grupperingers score. Resultatet er måske ikke så overraskende givet karakteren af de spørgsmål, der for nuværende indgår i skalaen vedrørende medarbejderudviklingssamtaler og trivselsundersøgelser, hvor det formodes at de mindste virksomheder og måske også de mellemstore ikke i stort omgang benytter disse redskaber (se også Tabel 13 vedrørende virksomhedernes indhentning af information.). Som skalaværdien angiver, er der dog alligevel en vis aktivitet i gang hos disse virksomheder. En konklusion på arbejdet med udformningen af en vidensskala er, at der i de kommende undersøgelser må arbejdes mere med udformningen og inddragelsen af spørgsmål i skalaen, der er bedre i stand til at indfange det arbejdsmiljømæssige vidensniveau i virksomhederne, for at skalaen kan dække bredere. Side 116
Tabel 13 Antal ansatte 14,9 Søgt information om arbejdsmiljø indenfor de seneste 3 år? Total 1-9 ansatte 66 % 3423 10-19 ansatte 78 % 801 20+ ansatte 93 % 2199 Vægtet total 71 % 6423 Som Tabel 13 viser, har samlet set omkring 30 % af de adspurgte virksomheder ikke søgt information indenfor de seneste 3 år. Kun få (7 %) af de store virksomheder har ikke søgt viden, mens 22 % af de mellemstore og 34 % af de små virksomheder svarer, at de ikke har søgt information om arbejdsmiljø. Tabel 14 Viden (spørgsmål 39, 1 og 39,2) Antal ansatte Niveau n Lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.343 3187 0.329 0.357 10-19 ansatte 0.441 752 0.413 0.470 20+ ansatte 0.645 2033 0.629 0.662 Holdninger I forbindelse med metodeudviklingsprojektet under første runde af VOV, blev der arbejdet med udvikling af en skala til beskrivelse af virksomhedernes holdninger til arbejdsmiljøarbejde i bred forstand. Inspireret af dette arbejde er der forsøgt konstrueret en skala hvor disse fire indikatorer indgår: 33. Arbejdsmiljøet bliver som regel kun forbedret, hvis arbejdspladsen bliver presset til det? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 34. Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det reglerne kræver? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 35. Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig 36. Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljølovgivningen giver meget unødvendigt arbejde? Svar: Helt enig - Delvis enig - Hverken eller - Delvis uenig - Helt uenig I spørgsmål 33 og 36 gives der ét point ved svaret Helt uenig og i spørgsmål 34 og 35 gives der 1 point ved svaret helt enig. I forbindelse med statistisk afprøvning af skalaen (reliabilitetstest og faktoranalyse, se tidligere i afsnittet Handlinger ) viste det sig, at spørgsmål 33 og 36 ikke hører hjemme Side 117
i skalaen. Der præsenteres således et indeks for virksomhedernes holdninger til prioritering og ambitionsniveau i forhold til arbejdsmiljøarbejdet baseret på spørgsmål 34 og 35. Vi vælger samlet set at opfatte dette som et udtryk for virksomhedernes holdning til forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Som det ses i Figur 4 (signatur Holdning ), er det de små virksomheder, der scorer højest, og dermed mest positivt på holdningsskalaen. De store og mellemstore virksomheder har en lidt mindre positiv holdning til den forebyggende indsats i arbejdsmiljøet. Som det ses i Tabel 15 ligger de små virksomheder dog højere end de to andre grupperinger. Tabel 15 Holdninger Antal ansatte Niveau n Lowercl uppercl 1-9 ansatte 0.582 3248 0.560 0.604 10-19 ansatte 0.514 778 0.472 0.557 20+ ansatte 0.472 2163 0.448 0.497 2010-indikatorer Det fremgår af Arbejdsmiljørådets Oplæg til ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af 2010 at VOV skal være med til at belyse indikatorer inden for de valgte områder. I det følgende er disse indikatorer præsenteret emnevis. Ulykker En af målsætningerne i 2010-planene, at der skal ske en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til arbejdsulykker. Det fremgår af 2010-planen at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: 1 anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger 2 ryddelighed og rengøring 3 forhold ved intern transport og ved arbejde i højder 4 personligt sikkerhedsudstyr 5 regelmæssige sikkerhedsgennemgange 6 instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr I den nedenstående gennemgang er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående spørgsmål præsenteret. Side 118
Anskaffelse og vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr af maskiner og håndværktøj med tilhørende brugsanvisninger Tabel 16 21. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total Brugsanvisninger anvendes Der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt Total 36 % 51 % 38 % 2003 44 % 58 % 47 % 530 57 % 68 % 59 % 1643 41 % 55 % 43 % 4176 I forbindelse med forebyggelse af ulykker med maskiner har 41 % af de deltagende virksomheder angivet, at de har anvendt brugsanvisninger indenfor de seneste 3 år. Andelen er størst blandt de mellemstore og store virksomheder. Over halvdelen af de deltagende virksomheder (55 %) har sørget for, at der er sikkerhedsudstyr på alle maskiner, hvor det er lovbefalet indenfor de seneste 3 år. Der er ligeledes her flere af de mellemstore og store virksomheder der svarer ja. Endelig har 43 % sørget for at vedligeholde sikkerhedsudstyr regelmæssigt indenfor de seneste 3 år, som forebyggende handling for at undgå ulykker med maskiner. Igen er der flere af de mellemstore og store virksomheder, der svarer bekræftende på spørgsmålet. (Tabel 16) Tabel 17 23. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Brugsanvisninger anvendes Der er sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet Sikkerhedsudstyr på håndværktøj vedligeholdes regelmæssigt Total 1-9 ansatte 33 % 38 % 28 % 2097 10-19 ansatte 36 % 43 % 36 % 524 20+ ansatte 46 % 54 % 46 % 1574 Vægtet total 35 % 41 % 32 % 4195 Tabel 17 viser andelen af de deltagende virksomheder, der har brugt brugsanvisninger, anvendt sikkerhedsudstyr, hvor det er lovbefalet og/eller vedligeholdt sikkerhedsudstyr regelmæssigt, som forebyggende handling for at undgå ulykker med håndværktøj Side 119
indenfor de seneste 3 år. Omkring 1/3 angiver, at de har anvendt brugsanvisninger og vedligeholdt sikkerhedsudstyr regelmæssigt og 41 % har sikkerhedsudstyr på alt håndværktøj, hvor det er lovbefalet. I alle tilfælde er der flere af de mellemstore og store virksomheder der svarer bekræftende. Ryddelighed og rengøring Tabel 18 23. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 32 % 2097 10-19 ansatte 38 % 524 20+ ansatte 42 % 1574 Vægtet total 35 % 4195 Tabel 19 24. Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 45 % 3423 10-19 ansatte 50 % 801 20+ ansatte 60 % 2199 Vægtet total 48 % 6423 Tabel 20 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt Total 1-9 ansatte 35 % 773 10-19 ansatte 38 % 243 20+ ansatte 42 % 732 Vægtet total 37 % 1748 Sørget for at have det ryddeligt er en handling, som lidt over en 1/3 af de deltagende virksomheder angiver, at de har foretaget indenfor de seneste 3 år for at forebygge hhv. ulykker med håndværktøj (Tabel 18) og nedstyrtningsulykker (Tabel 20). Der er lidt flere af de store og mellemstore virksomheder der angiver, at de har sørget for at have det ryddeligt for at undgå disse ulykker. Omkring halvdelen (48 %) af de deltagende virksomheder meddeler, at de har sørget for at have det ryddeligt for at undgå snubleog glideulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 19). Igen er der tale om, at der er flere af de store virksomheder der svarere positivt. Side 120
Forhold ved intern transport og ved arbejde i højder Tabel 21 Antal ansatte 28. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Adskilt gående og kørende transport Afmærkning af færdselsveje Sat hastighedsgrænser for kørende trafik Total 1-9 ansatte 53 % 7 % 8 % 9 % 1304 10-19 ansatte 61 % 9 % 11 % 13 % 421 20+ ansatte 65 % 16 % 31 % 21 % 1369 Vægtet total 57 % 9 % 13 % 12 % 3094 Som det fremgår af Tabel 21 har over halvdelen (57 %) af de deltagende i undersøgelsen angivet, at de har givet grundig instruktion som forebyggende handling for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år. Der er flere af de store og mellemstore virksomheder, end de små, der svarer positivt på spørgsmålet. Flertallet af de deltagende virksomheder har ikke svaret positivt på, at de har adskilt gående og kørende transport, afmærket færdselsveje og/eller sat hastighedsgrænser for kørende trafik som en forebyggende handling for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år, jf. Tabel 21. Dog er der en del flere blandt de store virksomheder end blandt de mellemstore og små, der har svaret positivt på de 3 spørgsmål. Tabel 22 Antal ansatte Sørget for at have det ryddeligt 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Sikkerhedsudstyr vedligeholdes regelmæssigt Givet grundig instruktion Krævet sikkerhedsudstyr brugt Total 1-9 ansatte 35 % 36 % 38 % 40 % 773 10-19 ansatte 38 % 50 % 48 % 51 % 243 20+ ansatte 42 % 56 % 55 % 61 % 732 Vægtet total 37 % 42 % 43 % 46 % 1748 Side 121
Tabel 23 Antal ansatte 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Sørget for at stiger og stilladser er i forsvarlig stand Korrekt brug af stiger og stilladser Undgået tidspres Total 1-9 ansatte 55 % 52 % 13 % 773 10-19 ansatte 66 % 61 % 11 % 243 20+ ansatte 73 % 66 % 44 % 732 Vægtet total 60 % 56 % 11 % 1748 Som det fremgår af Tabel 22 og Tabel 23 har knap halvdelen og i nogle tilfælde næsten 2/3 foretaget handlinger for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år. Det drejer sig om aktiviteter vedr. vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr, instruktion, krav om sikkerhedsudstyr, forsvarlig stand af stiger og stilladser og/eller korrekt brug af stiger og stilladser. Tabel 22 viser dog, at kun lidt over 1/3 af de deltagende virksomheder har sørget for at have det ryddeligt for at undgå nedstyrtningsulykker. Der er i alle tilfælde tale om, at de største virksomheder generelt svarer mere positivt end de mellemstore og små virksomheder. Det er kun i alt 11 % af de deltagende virksomheder der har forsøgt at undgå tidspres for at forebygge nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 23). Personligt sikkerhedsudstyr Tabel 24 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 21. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler kræves brugt Total 34 % 2003 45 % 530 57 % 1643 39 % 4176 Tabel 25 Antal ansatte 23. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Krævet sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler brugt Total 1-9 34 % 2097 Side 122
ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 44 % 524 53 % 1574 39 % 4195 Tabel 26 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 27 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 24. Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Krævet skridsikkert fodtøj brugt Total 15 % 3423 24 % 801 32 % 2199 19 % 6423 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Krævet sikkerhedsudstyr brugt Total 40 % 773 51 % 243 61 % 732 46 % 1748 39 % af de deltagende virksomheder meddeler, at de har krævet sikkerhedspåklædning og personlige værnemidler brugt for at undgå ulykker med maskiner og/eller håndværktøj indenfor de seneste 3 år jf. Tabel 24 og Tabel 25, mens knap halvdelen angiver, at de kræver sikkerhedsudstyr brugt for at undgå nedstyrtningsulykker (Tabel 27). Jo større virksomhederne er, jo flere svarer positivt. I alt 19 % af de deltagende virksomheder svarer, at de har krævet skridsikkert fodtøj brugt for at forebygge snuble- Side 123
eller glideulykker indenfor de seneste 3 år (Tabel 26). Igen er der tale om, at der er flest positive svar blandt de største virksomheder. Regelmæssige sikkerhedsgennemgange Tabel 28 Antal ansatte 18. Virksomheder der regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Total 1-9 ansatte 63 % 3363 10-19 ansatte 75 % 792 20+ ansatte 83 % 2181 Vægtet total 67 % 6336 67 % af de deltagende virksomheder angiver, at de regelmæssigt gennemfører sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen (Tabel 28). Igen ses det at, jo større virksomhederne er, jo flere svarer bekræftende på spørgsmålet. Side 124
Instruktion og træning i brugen af maskiner og udstyr Tabel 29 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 30 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 21. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 48 % 2003 57 % 530 67 % 1643 52 % 4176 23. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 40 % 2097 46 % 524 55 % 1574 43 % 4195 Tabel 31 Antal ansatte 24. Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion i sikker færden Total 1-9 ansatte 9 % 3423 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 13 % 801 19 % 2199 11 % 6423 Side 125
Tabel 32 Antal ansatte 26. Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 1-9 ansatte 38 % 773 10-19 ansatte 48 % 243 20+ ansatte 55 % 732 Vægtet total 43 % 1748 Side 126
Tabel 33 Antal ansatte 28. Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler indenfor de seneste 3 år? Givet grundig instruktion Total 1-9 ansatte 53 % 1304 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 61 % 421 65 % 1369 57 % 3094 Som det fremgår af ovenstående tabeller er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt de anvender instruktion af medarbejdere som en forebyggende handling indenfor en række områder. Tabel 29, Tabel 30, Tabel 32 og Tabel 33 viser, at omkring halvdelen eller lidt over halvdelen af de deltagende virksomheder har givet instruktion til medarbejderne i bestræbelserne på at undgå ulykker med maskiner, håndværktøj, mobile maskiner og andre transportmidler og/eller for at undgå nedstyrtningsulykker indenfor de seneste 3 år. De større virksomheder er mere tilbøjelig til at svare positivt på spørgsmålene end de mindre. Af Tabel 31 fremgår det, at i alt 11 % af de deltagende virksomheder svarer, at de har givet instruktion for at undgå snuble- eller glideulykker indenfor de seneste 3 år. Her er der ligeledes tale om, at de største virksomheder oftere svarer bekræftende end de mindre. Psykisk arbejdsmiljø Det er målsætningen, at der sker en styrkelse af virksomhedernes forebyggende arbejde vedr. psykisk arbejdsmiljø. Derfor skal der være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Der skal via overvågningen følges en række indikatorer. Det fremgår at VOV skal kunne afdække: 1 Tema om hvorvidt virksomhederne har inddraget en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering. 2 Tema om hvorvidt virksomheder, der har konstateret problemer i det psykiske arbejdsmiljø, også har opstillet en handlingsplan for løsning af problemerne i deres arbejdspladsvurdering. 3 Tema om, hvorvidt virksomhederne har gennemført aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. I den nedenstående gennemgang er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående temaer præsenteret. Side 127
Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering Tabel 34 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 7. Virksomheder med fokus på psykisk arbejdsmiljø ved gennemgang (f.eks. ved APV) indenfor de seneste 3 år: Total 53 % 3423 61 % 801 73 % 2199 57 % 6423 Handlingsplan for løsning af problemerne konstateret i det psykiske arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurdering Tabel 35 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 37. Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan evt. problemer ved det psykiske arbejdsmiljø skal løses? Ja, for alle Ja, for nogle Vi har ingen problemer Vi har løst problemerne Nej Ved ikke Total 12 % 3 % 21 % 4 % 59 % 2 % 3313 15 % 7 % 17 % 4 % 55 % 2 % 776 17 % 17 % 9 % 5 % 49 % 3 % 2153 13 % 6 % 19 % 4 % 57 % 2 % 6242 I forbindelse med kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø har over halvdelen af virksomhederne (57 %) angivet at de har haft fokus på dette indenfor de sidste 3 år, f.eks. i arbejdet med arbejdspladsvurderingen (Tabel 34). Andelen er størst blandt de mellemstore og store virksomheder. Mere end halvdelen (57 %) af virksomhederne svarer, at de ikke har lavet en handlingsplan for løsningen af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Her er andelen størst blandt de små virksomheder, hvor 6 ud 10 virksomheder svarer at de ikke har lavet en handlingsplan (Tabel 35). Side 128
Aktiviteter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som fx trivselsundersøgelser, medarbejdersamtaler o. lign. Tabel 36 Antal ansatte 39. 1. Virksomheder der har gennemført medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indenfor de seneste 3 år? Total 1-9 ansatte 45 % 3310 10-19 ansatte 57 % 790 20+ ansatte 80 % 2153 Vægtet total Tabel 37 Antal ansatte 39. 2. Virksomheder der har gennemført trivselsundersøgelse indenfor de seneste 3 år? 51 % 6253 Total 1-9 ansatte 25 % 3219 10-19 ansatte 32 % 756 20+ ansatte 51 % 2061 Vægtet total 30 % 6036 Det viser sig at omkring halvdelen af virksomhederne har gennemført medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indenfor de sidste 3 år. 45 % af de små virksomheder har gennemført MUS, mens 8 ud af 10 af de store virksomheder har brugt MUS som et redskab i forhold til det psykiske arbejdsmiljø (Tabel 36). Det samme mønster ses i forhold til brugen af trivselsundersøgelser (Tabel 37). Trivselsundersøgelser er dog generelt ikke så hyppigt anvendt som medarbejderudviklingssamtaler. Knap 1/3 af virksomhederne angiver således, at de har brugt trivselsundersøgelser som et instrument forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Støj Det skal gennem 2010-planen sikres, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det er derfor en målsætning for de kommende fem års indsats, at der i 2010, i sammenligning med 2005, skal være sket en markant stigning i virksomhedernes forebyggende handlinger i relation til støjdæmpning og akustik. Det fremgår at VOV skal kunne afdække spørgsmål vedr.: Side 129
1 Støjdæmpning af maskiner, håndværktøj og transportmidler 2 Brug af høreværn 3 Instruktion og træning 4 Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr Nedenfor er de indikatorer fra VOV-2006, der afdækker de ovenstående temaer præsenteret. Støjdæmpning af maskiner (transportmidler) og håndværktøj Tabel 38 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 39 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Reguleret akustikken i lokalerne Indkapslet maskiner (i f.eks. støjhuse) Automatiseret støjende processer Total 5 % 16 % 3 % 649 12 % 15 % 2 % 170 20 % 40 % 9 % 703 9 % 21 % 4 % 1522 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Støjdæmpet operatørrum Forbedret vedligeholdelsen Flyttet støjkilde (maskine) Total 6 % 7 % 8 % 649 8 % 11 % 6 % 170 17 % 18 % 15 % 703 9 % 10 % 9 % 1522 Side 130
Tabel 40 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Adskilt arbejdsprocesser Indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer Forbedret tilrettelæggelse af arbejdet 10 Påbudt brug af høreværn Total 6 % 12 % 7 % 74 % 649 5 % 17 % 9 % 82 % 170 13 % 23 % 10 % 85 % 703 7 % 15 % 8 % 77 % 1522 Med hensyn til at undgå høreskadelig støj fra maskiner svarer lidt under 1 ud af 10 af virksomhederne, at de har reguleret akustikken på arbejdsstedet (Tabel 38). Næsten ingen af de små virksomheder har gjort noget ved akustikken i arbejdslokalerne, mens 1/5 af de store virksomheder har været aktive på dette område. Det samme mønster ses med hensyn til hvorvidt virksomhederne har automatiseret støjende processer (Tabel 38), støjdæmpet operatørrum, forbedret vedligeholdelsen af eller flyttet maskinerne (Tabel 39), adskilt arbejdsprocesser, indkøbt eller udskiftet til mere støjsvage maskiner eller forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet (Tabel 40). Et lidt anderledes mønster ses når det gælder indkapslingen af maskiner, hvor omkring end 1/5 af virksomhederne svarer bekræftende (Tabel 38). 4 ud af 10 af de store virksomheder har benyttet sig af denne mulighed. Når det gælder påbud om brugen af høreværn for at undgå høreskadelig støj fra maskiner ses et generelt højt forebyggelsesniveau. 77 % af virksomheder angiver, at de har påbudt dette (Tabel 40). Der er flere af de store end de små og mellemstore virksomheder der har påbudt brug af høreværn. 10 P = 0,07 Side 131
Tabel 41 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total Tabel 42 Antal ansatte 1-9 ansatte 10-19 ansatte 20+ ansatte Vægtet total 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Støjdæmpet værktøj Automatiseret arbejdsprocesser Forbedret vedligeholdelsen af værktøjet Total 2 % 0 % 2 % 2960 3 % 0 % 3 % 683 7 % 1 % 5 % 1821 3 % 0 % 2 % 5464 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer Påbudt brug af høreværn Uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj Total 2 % 3 % 17 % 4 % 2960 2 % 4 % 22 % 6 % 683 5 % 7 % 28 % 8 % 1821 2 % 3 % 19 % 5 % 5464 Når det handler om undgå høreskadelig støj fra håndværktøj, ses et lignende mønster som ved maskinområdet blot endnu mere markant. Næsten alle virksomheder uanset størrelse svarer, at de ikke har foretaget forebyggende aktiviteter i de seneste 3 år indenfor følgende områder: Støjdæmpet værktøj, automatiseret arbejdsprocesser, forbedret vedligeholdelsen af værktøjet (Tabel 41), forbedret tilrettelæggelsen af arbejdet, udskiftet værktøj til mere støjsvage typer, uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj (Tabel 42). Eneste område der adskiller sig, er påbud om brug af høreværn for at undgå høreskadelig støj ved brug af håndværktøj, hvor omkring 1/5 af virksomhederne svarer positivt på spørgsmålet. Der er flere af de store, end de små og mellemstore virksomheder, der har påbudt brug af høreværn. Side 132
Brug af høreværn Tabel 43 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Påbudt brug af høreværn Total 1-9 ansatte 74 % 649 10-19 ansatte 82 % 170 20+ ansatte 85 % 703 Vægtet total 77 % 1522 Tabel 44 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Påbudt brug af høreværn Total 1-9 ansatte 17 % 2960 10-19 ansatte 22 % 683 20+ ansatte 28 % 1821 Vægtet total 19 % 5464 77 % af de deltagende virksomheder har indenfor de sidste 3 år påbudt brug af høreværn med henblik på af at undgå høreskadelig støj fra maskiner (Tabel 43). 2 ud af 10 virksomheder har påbudt brug af høreværn med henblik på af at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj. Der er flere af de store, end de små og mellemstore virksomheder, der har påbudt brug af høreværn (Tabel 44). Instruktion og træning i relation til høreskadende støj Tabel 45 Antal ansatte 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Uddannet personale i korrekt betjening af maskiner 11 Total 1-9 ansatte 14 % 649 10-19 ansatte 14 % 170 20+ ansatte 18 % 703 Vægtet total 15 % 1522 11 P = 0,2 Side 133
Tabel 46 Antal ansatte 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj Total 1-9 ansatte 4 % 2960 10-19 ansatte 6 % 683 20+ ansatte 8 % 1821 Vægtet total 5 % 5464 85 % virksomhederne svarer, at de ikke har uddannet personale i korrekt betjening af maskiner/håndværktøj med henblik på at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år (Tabel 45). Lidt flere af de store virksomheder i forhold til de små og mellemstore har haft uddannelsesaktiviteter indenfor området. Det samme mønster, blot endnu mere markant, ses når det gælder uddannelse af personale i korrekt betjening af håndværktøj (Tabel 46). Således svarer 1 ud af 20 virksomheder at de har uddannet personalet i korrekt betjening af værktøj for at for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj. Instruktion og træning i relation til generende støj Tabel 47 66. Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd Total 1-9 ansatte 17 % 774 10-19 ansatte 23 % 241 20+ ansatte 28 % 1061 Vægtet total 20 % 2076 Tabel 48 68. Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. indenfor de seneste 3 år? Antal ansatte Instrueret de ansatte i støjsvag adfærd Total 1-9 ansatte 16 % 444 10-19 ansatte 22 % 128 20+ ansatte 31 % 682 Vægtet total 21 % 1254 Side 134
1/5 af de deltagende virksomheder svarer, at de indenfor de seneste 3 år har instrueret de ansatte i støjsvag adfærd med henblik på at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid (Tabel 47). De små virksomheder ligger lidt under gennemsnittet (17 %), mens de store virksomheder ligger lidt over gennemsnittet (28 %) på denne parameter. Et lignende mønster ses med hensyn virksomhedernes instruktion af ansatte i støjsvag adfærd med henblik på at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtale m.v. (Tabel 48). Omkring 1/6 af de små virksomheder svarer bekræftende på spørgsmålet, mens det er lidt mere end 1/5 af de mellemstore og næsten 1/3 af de store virksomheder, der har givet instruktion i støjsvag adfærd. Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr i relation til høreskadende støj Tabel 49 Antal ansatte 74. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner indenfor de seneste 3 år? Indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 12 % 649 10-19 ansatte 17 % 170 20+ ansatte 23 % 703 Vægtet total 15 % 1522 Tabel 50 Antal ansatte 76. Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj indenfor de seneste 3 år? Udskiftet værktøj til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 3 % 2960 10-19 ansatte 4 % 683 20+ ansatte 7 % 1821 Vægtet total 3 % 5464 Knap 1/6 af de deltagende virksomheder svarer, at indenfor de seneste tre år har indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer med henblik på at undgå høreskadelig støj fra maskiner (Tabel 49). Hos de små virksomheder svarer omkring 1 ud af 10 virksomheder bekræftende på spørgsmålet, mens det er næsten 2 ud 10 for de mellemstore og ca. ¼ af de store virksomheder, der har indkøbt eller udskiftet maskiner til mere støjsvage typer. Næsten ingen virksomheder (3 %) har indenfor de seneste 3 år udskiftet håndværktøj til mere støjsvage typer for at undgå høreskadelig støj fra disse (Tabel 50). Der er ikke stor forskel i svarene fra de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper på dette område. Side 135
Hensyn til støj ved indkøb af nye maskiner og udstyr i relation til generende støj Tabel 51 Antal ansatte 66. Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid indenfor de seneste 3 år? Flyttet til større lokaler (færre personer pr. kvm2) 12 Total 1-9 ansatte 4 % 774 10-19 ansatte 4 % 241 20+ ansatte 5 % 1061 Vægtet total 4 % 2076 Tabel 52 Antal ansatte 68. Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. indenfor de seneste 3 år? Udskiftet udstyr til mere støjsvage typer Total 1-9 ansatte 18 % 444 10-19 ansatte 16 % 128 20+ ansatte 26 % 682 Vægtet total 20 % 1254 Næsten ingen (4 %) virksomheder har indenfor de seneste 3 år flyttet til større lokaler (færre personer pr. kvm2) for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. (Tabel 51). Der er ikke er stor forskel i svarene fra de forskellige virksomhedsstørrelsesgrupper på dette område. 1/5 af virksomhederne har indenfor de seneste 3 år udskiftet udstyr til mere støjsvage typer for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. (Tabel 52). Hos de små virksomheder er der tale om lidt mere end 1/6, mens tallet er lidt lavere hos de mellemstore. I gruppen 20+ er det lidt mere end 1/4, der har udskiftet udstyr til mere støjsvage typer. 12 P = 0,6 Side 136
12 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport til Arbejdstilsynet: Analyse af forskel i svar fra A- og B-siden vedr. overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde I beskrivelsen af svarene fra virksomhederne blev B-sidens svar kun inddraget, hvor der ikke forelå A-side svar. For at undersøge hvilke effekt denne forenkling medfører, er der foretaget en sammenligning af sammenhørende A-side og B-sidesvar i samme virksomhed. Denne undersøgelse omfatter derfor kun de virksomheder for hvilke der foreligger både A-side og B-side svar. Sammenfattende er der tale om enighed i det store og hele. De afvigelser mellem A- siden og B-sidens svar som findes følger dog et vist mønster. Ses først på de sammenfattende scores som opsummerer hvor mange ting der gøres indenfor de forskellige emneområder (ulykker, psyk, fys. bel. arb, indeklima, støj, kemi), fremgår det at der indenfor alle områder er tale om at A-sidens score er signifikant højere end B-sidens. Det betyder, at A-siden nævner flere foranstaltninger rettet mod forebyggelse. Handlingsområde A - skema B skema Forskel (A minus B) Ulykker 0,264 0,241 0,023 Psyk 0,214 0,175 0,040 Fysisk bel. arb. 0,226 0,199 0,027 Indeklima 0,204 0,187 0,017 Støj 0,185 0,148 0,037 Kemi 0,181 0,171 0,010 Analysen af de enkelte spørgsmål er delt op i selvstændige spørgsmål og spørgsmål i spørgsmålsbatterier. Ses eksempelvis på området Psykisk arbejdsmiljø er spm. 37,38,39,43,46 at regne for selvstændige spørgsmål mens spm 40,41,42,44,45 er spørgsmålsbatterier. Spørgsmålene i batterierne er ja/nej spørgsmål og de selvstændige spørgsmål er omkodet til ja/nej form. Således at Meget tilfredse og Tilfredse bliver til ja, mens resten bliver til nej. På denne måde kan vi opgøre ja- procenterne blandt A- sidens svar på et spørgsmål og sammenholde med ja-procenten blandt B-sidens svar. Blandt både batterispørgsmålene og de selvstændige spørgsmål er der langt flere, hvor A-siden har svaret bekræftende. Hvor B-siden har svaret bekræftende på batterispørgsmålene, er der for det meste tale om Vi har ikke gjort noget og Vi savner information på dette område. Dette gælder for 58 af 70 batterispørgsmål med flere B- side end A-side ja er. I den store gruppe på 198 batterispørgsmål med overvægt af A- side ja er var kun en håndfuld af typen Vi har ikke gjort noget og Vi savner information på dette område. Side 137
Ses tilsvarende på 54 selvstændige spørgsmål bragt på ja/nej form er 17 af 19 med flest ja-svar fra B-siden filtre, hvor der spørges om f.eks udsættelse for støj. Kun 3 sådanne filterspørgsmål har flest ja er fra A-siden. Langt de fleste spørgsmål med flest ja er fra A-siden er spørgsmål der bekræfter en aktivitet, f.eks om unge og nyansatte vejledes. Særlig stor overvægt af A-side ja er findes i tilfredshedsspørgsmålene, Alt i alt hvor tilfredse er I med jeres håndtering. Side 138
13 Branchearbejdsmiljørådenes projekter med bevilget støtte i 2006 Tabel 13-1 Bevillinger til branchearbejdsmiljørådenes projekter fordelt på arbejdsmiljøproblem og branchearbejdsmiljøråd Branchearbejdsmiljøråd Ulykker Støj Muskel- og skeletbesvær Psykisk arbejdsmiljø Andet eller manglende oplysninger 2 Jord til bord 1.771.702 1.502.121 1.712.006 1.752.975 887.321 7.626.125 3 Transport og engros 6.032.500 800.000 2.003.500 4.157.000 827.000 13.820.000 4 Service- & tjenesteydelser 1.949.000 960.000 810.000 792.000 1.493.000 6.004.000 5 Handel 351.998 14.498 1.339.784 43.494 962.846 2.712.620 6 Grafisk 747.313 588.438 137.313 182.688 355.438 2.011.190 7 Bygge og anlæg 2.202.800 1.403.800 2.212.650 1.701.000 1.723.000 9.243.250 8 Industri 6.423.073 1.066.732 1.490.784 2.022.594 2.992.850 13.996.033 9 Social og sundhed 1.051.856 983.522 2.958.908 6.059.395 777.560 11.831.241 10 Undervisning og forskning 68.900 165.445 68.900 1.649.585 881.103 2.833.933 11 Finans, offentligt kontor og administration 0 151.184 677.367 2.321.960 53.070 3.203.581 12 Privat kontor og administration 25.000 205.240 518.640 25.000 290.600 1.064.480 I alt 20.624.142 7.840.980 13.929.852 20.707.691 11.243.788 74.346.453 Kilde: Branchearbejdsmiljørådenes projektansøgningsskemaer I alt Side 139
Tabel 13-2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter fordelt på arbejdsmiljøproblem og projekttitel BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk arbejdsmiljø (pct. af samlet bevilling) Andet eller manglende oplysninger (pct. af samlet bevilling) 2 Jord til bord Klar til screening 65.000 20 10 10 10 50 3 Transport og engros Revision og genoptryk af vejledninger om personlige værnemidler 2006 27.540 100 Opdatering af www.gravidigartneri.dk 100.000 100 Forprojekt til 3. og 4. fase af fremtiden i sikkerhedsorganisation i mejeriindustrien 406.200 100 Arbejdsmiljø, der arbejder (Forprojekt) 300.000 25 25 25 25 Ulykkesforebyggelse og psykisk arbejdsmiljø i kødforædlingsbranchen, Tulip FC, Sdr.Borup. Tillæg til 2005-02-05 15.000 75 25 Stratetisk arbejdsmiljøarbejde i mejeriindustrien 992.912 20 10 10 60 Støj i det grønne 500.000 100 Genoptryk af 2000 sikkerhedshåndbøger for anlægsgartnere. Aktivitet slut 19-02-07 55.600 100 Håndtering af store dyr (kvæg/svin) - formidling. Opfølgning på 2005-02-10 550.000 50 50 Landbrugets Sikkerhedsbus II. Fortsættelse af 80-2003-02-07 614.000 25 25 25 10 15 Frie fugle II. Opfølgning på 2005-02-09 400.000 100 Helkropsvibrationer, web-site 400.000 100 Tillægsansøgninger til 4 afsluttede projekter i 2006: 20-2003-02-01, 80-2003-02-09, 80-2004- 02-05 og 2006-02-02 11.374 100 Nye APV metoder til slagteribranchen 488.500 33 33 34 Fokus mod 2010 1.906.500 25 25 25 25 Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø 173.500 100 Sikkerhedskampagne 2007 - Landbrug 320.000 100 Systematisk arbejdsmiljøarbejde - skovbrug 300.000 20 10 20 50 Total 7.626.126 Analyse af arbejdsmiljøkonsekvenser ved udlicitering i transportbranchen. 330.000 60 40 Revision af vejledning om indbæring af øl og vand T-05-03 300.000 100 Ny branchevejledning for kørsel med fyringsolie, benzin og diesel T-05-01 350.000 100 Jeg kører lastbilmonteret kran T-05-02 350.000 100 Ny vejledning om sikkerhed ved øvelser - brand/redningsbranchen T-05-10 300.000 100 Revision af vejledning om brandøvelseshuse m.v. T-05-09 300.000 100 Revision af Farligt Gods Vejledningen/ADR regler T-05-27 200.000 100 Ny branchevejledning - Lastsikring T-06-05 450.000 100 Køre-hviletid - arbejderbeskyttelse ved vejtransport T-06-08 600.000 100 Branchevejledning om sikkerhedskrav til redningsberedskabers både T-06-10 450.000 100 Side 140
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 3 Transport og engros 4 Service og tjenesteydelser Arbejdsmiljøkonference for brand- og redningsbranchen T-06-11 300.000 25 50 25 God kundekontakt I - Kampagnematriale jernbane T-06-16. 21-06-07 projekt slut 400.000 100 Handling af bagage - lufthavne T-06-17 400.000 100 Udvikling af teknisk hjælpemiddel - manuel håndtering T-06-23 600.000 100 Overvågningscentraler - jernbaner T-06-25 400.000 40 60 Børn i bussen - Kampagne T-06-26 1.600.000 100 Nyhedsformidling via web T-06-02 300.000 100 Støj og vibrationer - luftfart T-06-19 600.000 50 50 Effekt af høreværn - luftfart T-06-20 500.000 100 Støveksplosioner - revision T-06-24 600.000 100 God kundekontakt - eksponering - jernbane T-06-27 1.700.000 100 Teknisk hjælpemiddelkatalog - redesign og supplering med mindst 20 hjælpemidler T-06-28 400.000 10 90 Vinterkampagne - opfølgning T-06-29. 28-11-06 forhøjet med kr. 500.000 fra 80-2004-03-27 1.900.000 100 Ny web-platform T-06-31 155.000 100 Forprojekt om personforflytning - brand/redning T- 06-32 215.000 10 90 Ambulanceeskorte T-06-33 120.000 80 20 Total 13.820.000 Forhøjelse til formidling/trykning af dykkervejledning hovedrapport og folder S-06-12. Tillæg til 80-2003-04-07. 17-07-07 projekt slut 150.000 100 Analyse af arbejdsmiljøkonsekvenser ved udlicitering i servicebranchen 220.000 60 40 Revision af vejledning om indbæring af øl og vand S-05-16 250.000 100 Katalog over gode eksempler på tekniske hjælpemidler for vinduespolerer S-06-03 350.000 100 Ajourføring og genoptryk af vejledning om alarmering på hoteller ved brand og lignende S- 06-08 300.000 50 50 Forebyggelse af hudlidelser ved vådt arbejde på hoteller, restaurant og catering S-06-09. 17-07- 07 projekt slut 120.000 100 Fælles oplysningskampagne om det gode arbejdsmiljø for BAR'ens brancher S-06-14 800.000 100 Mini-Smil (Smiley) S-06-16 500.000 25 25 25 25 Alternative kommunikationsformer - rengøring S- 06-01 525.000 50 50 Faldulykker fra stiger/rengøring S-06-02 300.000 100 Vejledning om forebyggelse af høreskader på spillesteder og diskoteker S-06-05 400.000 100 Side 141
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 4 Service og tjenesteydelser Pjece om omstilling i offentlig virksomhed S-06-10 350.000 100 Sundhedsprofiler - politi S-06-11 350.000 10 10 10 10 60 Genoptryk: Vejledning om tunge løft i forsvaret S- 06-13. 17-07-07 projekt slut 150.000 50 50 Temamøder om ergonomi og omgang med kemikalier i frisørfaget S-06-17 250.000 50 50 Genoptryk af vejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser S-06-18 65.000 100 Layout af BAR service hjemmeside S-06-20 150.000 100 Branchevejledning om forebyggelse af støj i musikerbranchen S-06-21 400.000 100 Genoptryk af vejledning om ergonomi og frisører S-06-22 115.000 100 Genoptryk af postkortserie i kalenderformat til køkkenområdet S-06-04. 17-07-07 projekt slut 145.000 50 50 Genoptryk af Dykkervejledning og miniguide S-06-23 114.000 100 Total 6.004.000 5 Handel Web drift og videreudvikling 06-1,15 359.360 100 06-4.8(2) Interaktiv værktøj - unges arbejdsmiljø Tillæg til 2005-04-04. 05-10-06 projekt slut 60.000 100 Arbejdsmiljøkalender 289.960 5 5 40 15 35 Butiksslagtere og maskinsikkerhed 295.500 100 Genoptryk af materialer. 30-06-07 projekt slut 140.000 30 40 30 Interaktivt værktøj - instruktion i arbedsteknik. Tillæg til 2005-05-05 1.167.800 100 Nye tilsynsmetoder og -reaktioner 400.000 100 Total 2.712.620 6 Grafisk Substitution af kemiske produkter ved grafisk produktion; Serigrafi 225.625 100 Postkort genoptryk 33.000 100 Meromkostninger ved postkort genoptryk jf. 2006-06-02 12.375 100 Planseminar 2006 60.000 25 25 25 25 GrafiskBARometer 2.årgang Tillæg til 2005-06-02 611.564 20 20 20 20 20 Revision af støjvejledning i grafisk branche 451.125 100 Arbejdspladsbrugsanvisninger til grafiske virksomheder 430.000 100 Elektronisk kortlægnings- og risikovurderingsværltøj. Tillæg til 80-2004-06-08 7.500 100 Fælles elektronisk platform for værktøjer til forebyggelse af arbejdsulykker. Tillæg til 20-2003- 06-01 180.000 100 Total 2.011.189 Side 142
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 7 Bygge og anlæg Evalueringskatalog for Branchearbejdsmiljørådene Fællesprojekt for alle BAR. 24-09-07 prohjekt slut 798.000 100 Særlig indsats for små bygge- og anlægsvirksomheder. Evalueringen vil indgå i et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden Indsats vedr. bygherrer, sikkerhedskoordinatorer, rådgivere og projekterende 3.005.000 25 25 25 25 985.000 33 33 34 Informationsmøder og publikationer 1.310.000 25 25 25 25 Psykisk arbejdsmiljø i bygge- og anlægsvirksomheder 622.250 100 Branchevejledninger og information om stoffer og materialer 925.000 100 Branchevejledninger og information om ergonomi (muskel- og skeletbesvær) 1.598.000 50 50 Total 9.243.250 8 Industri Planseminar 2006. Projekt slut 02-03-07 150.400 25 25 25 25 Elektronisk formidling 2006 297.000 25 25 25 25 Formidling af værktøj til forbedring af virksomhedens arbejdsmiljø og produktivitet. 19-09-07 projekt slut 789.600 34 33 33 Formidling af metode til systematisk ulykkesforebyggelse i metal- og maskinindustrien 491.200 100 Instruktion, oplæring og tilsyn i Metal- og maskinindustrien 605.400 25 25 25 25 Metal- og Maskinindustriens Roadshow 2007 540.000 100 Kortlægning af vibrationseksponeringer i fødevareindustrien. Projekt slut 02-03-07 99.600 100 Vejledning om vibrationer i fødevareindustrien. 24-10-06 projekt annulleret Tandskader i fødevareindustrien. 19-09-07 projekt slut 316.000 100 Psykisk arbejdsmiljø i drikkevarebranchen 287.600 100 Fødevareindustrien - den værdsættende metode 348.700 50 50 Udstillingsstand 456.500 100 Materialeoversigt 2006 234.300 100 Ulykker - Nej tak! 2.521.600 100 Handske-guide for laboratorie- og procesindustri 381.018 100 Kompetenceudvikling i det psykosociale arbejdsmiljø 944.800 100 Unges arbejde i autobranchen 81.900 100 Målrettet indsats for små virksomheder i autobranchen (MISVA). 19-09-07 projekt slut 557.400 100 Side 143
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 8 Industri Info-møder om/og genoptryk af APV i autobranchen 314.100 25 25 25 25 Keminøglen, elektronisk. Tillæg til 2005-08-16) 59.200 100 Temadag om APV hvordan gribes opgaven an? Projekt slut 02-03-07 42.450 25 25 25 25 Autoteknik 2006 370.100 100 Arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne (Autobranchen) 139.900 50 50 ATEX direktivet i Proces- og laboratorieindustrien 442.486 100 Informationsmøder om ATEX-direktiverne for autolakerere og rustbeskyttere Tillæg til 2005-08- 24/2005-31 80.600 100 Billeder om svejsning - Jern & Metal. 05-12-06 annulleret 0 Tillægsbevilling til målrettet indsats for små virksomheder i autobranchen. Tillæg til 2006-08- 18). 12-10-07 projekt annulleret 100.600 100 Reparation af lastbiler på motorvej 92.900 100 Kampagne om arbejdsmiljø. 0-punkts-analyse. Forprojekt. Projekt slut 02-03-07 489.400 100 Kortlægning af maskiner i Tobaksindistrien 62.450 100 Synlig sikkerhed - et kursus for sikkerhedsgrupper i Tobaksindustrien. 09-05-07 projekt slut 61.250 100 Udvikling af produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø i tekstil- og beklædningsbranchen (PKA i tekstil og beklædning) 696.664 25 25 25 25 Metal- og Maskinindustriens arbejdsmiljøroadshow 2006. Tillæg til 2005-08-07 (2005-05). 22-03-07 projekt annulleret 13.760 33 33 34 9 Social & sundhed Røgudvikling ved TIG- og plasmasvejsning 594.500 100 Plancher til auto- og industrilakerere samt rustbeskyttere. 19-09-07 projekt slut 66.100 100 Temadag om effektivt sikkerhedsarbejde 51.055 33 33 34 Systematisk arbejdsmiljøarbejde i procesindustrien. Tillæg til 2005-08-09 122.250 25 25 25 25 Intern transport - gode løsninger 521.000 50 50 Arbejdsmiljøarbejde i små virksomheder 541.000 20 30 40 10 Tillægsbevilling til projekt 2005-08-05) 31.250 100 Total 13.996.033 Messer Tillæg til 2005-09-03. 28-03-07 projekt slut 450.000 10 20 40 10 20 Fælles BAR Brugerevaluering 2005-07 Indsats indeklima Tillæg til 80-2003-09-09 95.640 10 90 Hjemmesider. 28-03-07 projekt slut 1.200.000 5 5 50 40 Opdatring af publikationer. 28-03-07 projekt slut 150.081 5 5 10 50 30 Side 144
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 9 Social & sundhed 10 Undervisning & forskning Indsats Den sunde daginstution. Tillæg til 2005-09-01. projekt slut 500.000 25 25 25 25 Ledernes psykiske arbejdsmiljø samt opfølgning på de enkelte aktiviteter i programmet. Tillæg til 80-2004-09-20 3.227.753 100 Fælles BAR Brugerevaluering 2005-07 899.512 100 Oplæg til arbejdsgrundlag for BAR SoSu 50.000 15 5 30 50 Indsats alenearbejde. Tillæg til 80-2004-09-03 999.180 10 30 60 Program personhåndtering 2006. Tillæg til 80-2004-09-02 2.000.000 25 75 Ledelse af arbejdsmiljøet 800.000 20 20 20 40 APV i daginstitutioner - tillæg til 2005-09-01. Projekt slut 251.528 10 30 30 30 Rådsseminar for BAR SoSu. 28-03-07 projekt slut 92.800 10 10 40 40 Branchevejledning om arbejdsmiljø på dyrehospitaler og dyreklinikker. Tillæg til 01-0009- A-04 25.000 20 25 20 35 Udarbejdelse af arbejdsgrundlag for BAR SoSu. Tillæg til 2006-09-09 50.006 15 5 30 50 Revision af branchevejledningerne Indretning af daginstitutioner og Ergonomi i daginstitutioner 707.088 25 75 Genoptryk af hæftet Sund hud og vådt arbejde. Tillæg til 80-2004-09-08 32.295 100 Optryk af håndbog om Zoonoser. 23-01-07 projekt annulleret. 25-09-07 alligevel ikke annulleret 35.415 100 Revsion af branchevejledningen Tjenestebiler i hjemmeplejen Revision og genoptryk af "Om natten er der stille.." og "Gode råd om støj" 264.943 100 Total 11.831.241 Program Psykisk Arbejdsmiljø 2006-02-24. Tillæg til 80-2004-10-04 1.052.485 100 Program indretning skoler. Tillæg til 2005-10-04 799.448 10 90 Læringsprojekt for ledere, udvidelse og afholdelse af inspirationsmøder. Tillæg til 20-2004-10-02 495.000 100 Uddannelsesindsatsen. Tillæg til 20-2004-10-03 + 2005-10-05 404.000 15 15 15 15 40 Rådsseminar for BAR U&F 83.000 10 30 10 50 Total 2.833.933 11 Finans, Fremtidens kontor Tillæg til 80-2003-11-03 offentlig kontor & administration 1.411.396 5 95 Rådsseminar for BAR FOKA.Projekt slut 16.000 30 30 40 Side 145
BAR Projekttitel Bevilling kroner Arbejdsulykker (pct. af samlet bevilling) Støj (pct. af samlet bevilling) Muskel- og skeletbesvær (pct. af samlet bevilling) Psykisk Andet eller arbejdsmiljø manglende (pct. af oplysninger samlet (pct. af bevilling) samlet bevilling) 11 Finans, Den sunde arbejdsplads tillæg til 2005-11-02 offentlig kontor & administration 1.624.557 40 60 Konference om arbejdsmiljø i åbne kontorer. Tillæg til 80-2003-11-03 151.628 50 15 35 Total 3.203.581 12 Privat kontor Support og udvikling af hjemmesider. 09-06-06 & administration annulleret Stand på Arbejdsmiljøkonferencen 18.- 19.september 2006. Projekt slut 19-09-06 139.680 100 Arbejde med computermus 313.400 100 Support, drift og videreudvikling af hjemmesider.31-03-07 projekt slut 150.920 100 Revision af "Lys & Lyd" og "Arbejde ved skærme" 360.480 50 50 Planseminar 2006 - BAR Kontor. Projekt slut 11-12-06 100.000 25 25 25 25 Total 1.064.480 Samlet bevilling 74.346.453 Side 146
14 Sammensætningen af indeks og tabelfortolkning 14.1 Indeks Arbejdsulykker For de spørgsmål, hvor en fælles dimension ved hjælp af faktoranalyse kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan indtage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå ulykker med maskiner inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med håndværktøj inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå snuble- eller glideulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå nedstyrtningsulykker inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker med mobile maskiner og andre transportmidler inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå ulykker i trafikken inden for de seneste tre år? og Gennemfører I regelmæssige sikkerhedsgennemgange på arbejdspladsen? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data på er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betragteligt med risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Psykosociale risikofaktorer For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø skal løses?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes udviklingsmuligheder inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at øge medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå mobning inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå vold eller trusler på jeres arbejdsplads inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at undgå konflikter og samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Biomekaniske risikofaktorer For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle ergonomiske problemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå tunge løft inden for de seneste tre Side 147
år?, Hvad har I gjort for at undgå ensidigt arbejde inden for de seneste tre år?, Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med arbejdsstillinger (fx arbejde med bøjet eller vredet ryg, stående arbejde, arbejde med armen løftet over skulderhøjde eller knæliggende arbejde?), Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå problemer med fysisk krævende arbejde? og Hvad har I inden for de seneste tre år gjort for at undgå vedvarende stillesiddende arbejde? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Støj For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende batteri af spørgsmål indgår i indekset: Er der lavet en skriftlig handlingsplan for, hvordan eventuelle støjproblemer skal løses?, Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra maskiner inden for de seneste tre år? og Hvad har I gjort for at undgå høreskadelig støj fra håndværktøj inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj i lokaler, hvor der opholder sig flere mennesker på samme tid inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå generende støj fra ventilationsanlæg, computerudstyr, andres telefonsamtaler m.v. inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at undgå udefra kommende støj inden for de seneste tre år. Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå problemer med kemisk arbejdsmiljø eller vådt arbejde på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende spørgsmål indgår i indekset: Hvad har I gjort for at undgå problemer med varme, kulde eller træk på arbejdspladsen inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at forbedre luftkvaliteten på arbejdspladsen Side 148
inden for de seneste tre år?, Hvad har I gjort for at forbedre lysforholdene på arbejdspladsen inden for de seneste tre år? Spørgsmål, der ikke bidrog til denne fælles faktor, blev udeladt af indekset, men der er ikke foretaget filtrering af underspørgsmålene, hvilket betyder, at nogle underspørgsmål kan være irrelevante for en virksomhed, men tæller alligevel med i indekset. Dette kan opfattes som en systematisk fejl. Denne måde at håndtere data er valgt for at undgå et meget omfattende sæt filterspørgsmål i spørgeskemaet, et antal, som ville have forøget spørgeskemaet ganske betydeligt med deraf følgende risiko for reduceret deltagelsesprocent. De spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Viden om arbejdsmiljø For de spørgsmål, hvor en fælles dimension kunne konstateres, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. I indekset indgår, om virksomheden inden for de seneste tre år har gennemført trivselsundersøgelser og medarbejderudviklingssamtaler. De to spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. Holdning til arbejdsmiljø For de spørgsmål, hvor der kunne konstateres en sådan fælles dimension, blev beregnet et indeks, der kan antage værdier mellem 0 og 1. Følgende to spørgsmål indgår i indekset: Den typiske holdning på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet helst skal være bedre end det, reglerne kræver og Arbejdspladsen prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt. To andre spørgsmål relateret til holdninger bidrog ikke til denne fælles faktor og er derfor udeladt af indekset. De to spørgsmål, som indgår i indekset, indgår med samme vægt. 14.2 Tabelfortolkning I spørgeskemaet, der er brugt til undersøgelse af virksomhedernes forebyggende aktiviteter, stilles en række specifikke spørgsmål med mulighed for flere samtidige afkrydsninger. Spørgsmål med flere tilladte samtidige svar, som fx spørgsmål 24 i spørgeskemaet (vedlagt som bilag 15), lyder: "Hvad har I gjort for at undgå snuble- og glideulykker inden for de seneste 3 år". Til spørgsmålet hører en liste med otte relevante aktiviteter, som kan krydses af. Listen indeholder også en svarkategori, der hedder "Vi har ikke gjort noget" og en svarkategori, der hedder "Vi savner information på dette område". I forhold til de to svarmuligheder "Vi har ikke gjort noget" og "Vi savner information på dette område" kan man vende resultatet og konkludere modsat. For eksempel hvis 10 pct. oplyser, at man ikke har gjort noget for at forebygge snuble- eller glideulykker, kan man med rimelighed konkludere, at 90 pct. har gjort et eller andet for at undgå den nævnte type arbejdsulykker. For nogle svarkategorier vil det ikke give mening at vende resultatet og konkludere modsat. For eksempel vil det ikke give mening for en kontorarbejdsplads at afkrydse svarmuligheden kræve at de ansatte bruger skridsikkert fodtøj, som er en af de otte svarmuligheder til ovennævnte spørgsmål. Besvarelsen skal derfor i dette tilfælde ses i relation til lokal relevans og behov. Der er derimod delte synspunkter på, hvorvidt man kan vende resultatet og konkludere modsat for nogle af de øvrige handlingsorienterede svarkategorier. Nogle vil mene, at hvis man fx ikke aktivt har afkrydset har sørget for at have det ryddeligt, så har virksomheden ikke sørget for at have det ryddeligt, hvorfor der så kan konkluderes Side 149
modsat, mens andre vil mene, at dette vil være at fortolke svaret, og altså at man ikke kan konkludere modsat. Hvor det har været praktisk muligt (dvs. blandt andet under hensyntagen til spørgeskemaets totale omfang) er anvendt filterspørgsmål for at reducere fortolkningsproblemet. Undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter er først og fremmest konstrueret til at vise udvikling over tid og i mindre grad til at vise tilstanden et enkelt år. Skulle der være mindre systematiske fejl, er der ingen grund til at antage, at de skulle ændre sig over et overskueligt åremål og derfor påvirke selve udviklingsresultatet. Endelig skal det bemærkes, at oplysninger, der indsamles ad sproglig vej, nødvendigvis må opfattes som indikatorer, dvs. tilnærmelser (approximationer) af forekomsten af i dette tilfælde en bestemt handling. Side 150
15 Arbejdsmiljøinstituttets spørgeskema til undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter Side 151
Side 152