Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!



Relaterede dokumenter
AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Regeringens plan for Grøn vækst

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

Konsekvenser af de generelle krav til ammoniakfordampningen Winnie H Brøndum, Miljøkonsulent LMO

Muligheder i naturpleje

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Målretning af Natura indsatsen

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Plan og Miljø SSC/JPA

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Siden sidst. Resume: Sagsfremstilling: Retsgrundlag: Bilag: Rådets udtalelse:

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000-grænsejusteringer

Natura 2000 Basisanalyse

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vand, miljø, klima, natur

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Spørgsmål som vil blive besvaret:

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vand- og Natura2000 planer

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Byrådet. Beslutningsprotokol

Notat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?


Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen

Realdania d. 5. februar 2016 Winnie H. Brøndum Planter og Miljø KONKRETE EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER VED NATURPLEJE

3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Landbruget og Kalkoverdrevet

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Formålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i :

Miljøgodkendelse til fremtidens mælkeproduktion v/ Miljøkonsulent Hanne Bang

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

SEGES 3. marts 2016 Heidi Buur Holbeck og Winnie Brøndum Planter og miljø ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan

Hjælp til husdyrgodkendelser

Afgørelse vedr. anmeldelse efter godkendelsesbekendtgørelsens 31 på ejendommen Hvarregaardsvej 3, 9510 Arden

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

NATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Natura 2000 planlægning

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Natura 2000-plan

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Natura plejeplan

Grødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Ansøgning om tilladelse til afgræsning med ammekvæg i Svanninge Bjerge, Nyborgvej 122 og Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg.

Afgørelse om udvidelse af dyrehold (fulde stalde) Bjergvej 8, 5900 Rudkøbing. CVR nr p.nr og CHR nr

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Aftale om Vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Kap Biologiske Interesser

Golfbaner og vand Søer og vand

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Transkript:

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck,

Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer: Natura 2000, vandplaner, Grøn vækst, anden natur Hvad betyder beliggenheden, og hvor finder I relevante oplysninger? Forhold til omverdenen Fremtid placering afgørende!

Krav til landbruget er ændret I har ingen produktionsret, men kan få en udledningstilladelse. Den nuværende ejendomsstruktur vil blive ændret. Den offentlige naturforvaltning bygger på et natursyn om bevaring. Åbenlys konflikt over til intensiv produktion. Jeres drømme om fremtidig produktion kan være i konflikt med samfundsinteresserne.

Der er sket meget på 2 generationer

Forskellige syn på natur, kultur og landskab Smukt kulturlandskab, men er det natur?

Samfundets fokus: Beskyttelse af lysåbne naturarealer, særlige arter og vandmiljøet

lokal bidrag (kg/ha/år) Kvælstofdeposition fra staldanlæg 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 300 m 1000 m 2,00 0,00 Afstand til staldanlæg i meter 2000m Plan & Miljø Kilde DMU

Bufferzoner Kvælstoffølsomt Natura 2000 område Bufferzone 1: 0 300 m: ingen merbelastning Bufferzone 2: 300 1000 meter fra særligt følsomme naturområder 0,3 kg kvælstof pr. ha ved mere end to husdyrbrug 0,5 kg kvælstof pr. ha, såfremt der er to husdyrbrug 0,7 kg kvælstof pr. ha ved et husdyrbrug i bufferzone Bufferzone I: 0-300 m Bufferzone II: 300 1000 m

7 natur hvad er det? Højmoser Lobeliasøer Heder > 10 ha Overdrev > 2,5 ha Alle 3 heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer inden for Natura 2000-områder Andre kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000-områder

Kort fra Miljøstyrelsen over 7 områder

Særlige tilfælde? Ofte kan man ikke se naturarealer, der betyder noget på miljøstyrelsens kort! Vurderingen af værdifuld natur ligger hos kommunen. Anden sårbar natur: 3 ammoniakfølsomme naturtyper. Plan & Miljø

Grøn vækst Mål og strategi for mere og bedre natur samtidig med et vækstorienteret landbrugserhverv Forbedring af vandmiljø Reduktion af pesticiders skadevirkninger Reduktion af ammoniakbelastning Færre drivhusgasser Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet Mere og tilgængelig natur Forbedret miljøovervågning Mere selvbærende landbrugserhverv Mere enkel og smidig regulering Landbrug som leverandør af vedvarende energi Fremme af markedsbaseret økologi Danmark som grønt vækstlaboratorium Investering i grønne teknologier En mere værdiskabende fødevareindustri

Grøn vækst Miljøgodkendelser - eksempel Det generelle ammoniakkrav skærpes til 30 pct. i 2011 + evt. yderligere skærpelser i 2013 Der indføres et fast loft for ammoniakfordampningen fra husdyrbrug, som ligger helt tæt op ad beskyttet natur Natura 2000-områder: Maks. totalbelastning på 0,2 0,7 kg N pr. ha Ikke Natura 2000-områder med bufferzone: maks. totalbelastning på 1 kg N pr. ha. Øvrig natur: merbelastning maks. 1 kg N pr. ha. Plan & Miljø

Politiske krav nu og fremover Natura 2000 områder - hvad er det? Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområder.

Hvad skal vi med Natura 2000? Der er udpeget 254 habitatområder 113 fuglebeskyttelsesområder Målet er at fastholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget af hensyn til. Vi er internationalt forpligtede til at overholde kravene!

Hvad er det for nogle arealer, der er udpeget? 8 pct. af det danske landareal (godt 16.000 km 2 ) Ca. 50 pct. af arealer på land er også udpeget som 3-områder eller fredede arealer Ca. 25 pct. af arealerne ejes af staten

Der gælder et særligt forsigtighedsprincip Ved f.eks. Husdyrgodkendelsessager, skal projektets påvirkning vurderes. Hvis ikke det kan udelukkes, at projektet vil skade udpegningsgrundlaget i Natura 2000- området, kan projektet ikke gennemføres. Gælder både påvirkning fra bedrifter, der ligger indenfor og udenfor Natura 2000-områderne

Hvilke bedrifter bliver påvirket i jeres drift?

Vandrammedirektivet Mål: at sikre god tilstand i alle vandområderne. God tilstand defineres som den tilstand, der næsten vil være under uberørte forhold (reference-tilstand). Referencetilstanden defineres som den miljøkvalitet, der ville have været i dag, hvis der ikke havde været nogen menneskelig påvirkning

Målsætningen - hvorfra? Manglende opfyldelse af Vandmiljøplan III jf. evaluering fra forskningsinstitutionerne. Ca. 6.000 ton mangler i udledningsreduktion Krav for at leve op til EU s Vandrammedirektiv (Ca. 13.000 ton yderligere reduktion)

Målrettet indsats Marker med samme landbrugsdrift bidrager ikke med samme mængde kvælstof til søer og fjorde Plan & Miljø

Reduktion af kvælstof fra rodzone til recipient 20 30 år Plan & Miljø

Kvælstofreduktion Mørkegrønne arealer = robuste arealer Plan & Miljø

Vand- og naturplanerne Hvornår kommer de planer? Indhold for den overordnede indsats kommer snart i høring fra miljøcentrene Høringsproces Kommunerne skal lave handleplaner for vand- og natur forslag til konkrete tiltag. Kommer i 2011.

Hvor finder I oplysninger om de forskellige udpegninger? Tjek www.arealinfo.dk Zoom ind på et område eller søg på adresse udvælg væsentlige udpegninger Inddrag rådgiver til et miljøtjek også inden I køber!

www.arealinfo.dk

Miljøstrategi en mulighed for dig? Klarlægger mulighederne for bedriften: Naturtjek Mål på langt sigt Styrker og svagheder Milepæle - den rette vej? Handleplaner, der leder til målet Rådgivere kan hjælpe med at vise vejen, men det er jer selv, der skal tage beslutningerne

Kan en dårlig beliggenhed blive god? Ja, men der skal nok tænkes i nye og anderledes baner Måske er der mere plads til en alternativ landbrugsproduktion som f.eks.: Dyrkning af energiafgrøder Turistlandbrug Naturplejer Naturformidler Jagtudlejning

Naturpleje som driftsgren F.eks. kødkvæg som naturplejere Nye indtægtskilder? Ny rolle for landbruget?

Kan man dyrke natur og miljø? Ja, helt oplagt Men det kommer ikke let. - kræver politisk nytænkning Store arealer og mange dyr Merpris for natur- og kvalitetskød Bedre tilskudsmuligheder for plejen Etablering af store vådområder

Landbruget har brug for de gode historier Det skal være sjovt at være landmand Kommer bl.a. af et godt samspil med naboer og nærområdet men der er mange af de dårlige Husk I er repræsentanter for et helt erhverv

Kilde: ds nyt 9/2002

Husk også den lille natur på ejendommen! Både for jeres egen skyld og for de andre, der bor der.

Vildtudbytte - statistik Kilde: DMU

Små tiltag kan betyde meget 2 m græsbræmme som en del af marken

Pas på markkanter og skel - De er levested og spredningsvej for mange dyr

Fokus på 3 beskyttede naturarealer Total ca. 348.000 ha 3-beskyttede naturarealer

Tak for nu - og god arbejdslyst!