Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Transkript

1 Grøn vækst og planlægning i det åbne land Hvilke muligheder og rammer? Indlæg ved debat for Jordbrugsakedemikerne, AU, den 7. december 29 Erik Steen Kristensen Disposition 1. Miljø- og vækstindsatser i Grøn Vækst 2. Hvad er udfordringerne? - status for næringsstof-udledning og den lysåbne natur 3. Foreløbig konklusion mht. miljøet s og naturens tilstand 4. Eksempel på brug af jorden som vil skabe ægte grøn vækst 5. Konsekvenser for planlægningen Grøn vækststrategi for DK Miljø- og Naturplan Danmark Et vandmiljø af god kvalitet (EUs vandrammedirektiv/vmpiii) 2.2. Reduktion af pesticiders skadevirkninger 2.3. Reduceret ammoniakbelastning 2.4. Færre drivhusgasser (-2%) 2.5. Bedre naturbeskyttelse og biodiversitet (Natura 2, lysåben natur) 2.6. Mere og bedre tilgængelig natur (+75. ha) 2.7. Forbedret miljø- og naturovervågning samt planlægning Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst 3.1. Et mere selvbærende landbrugserhverv 3.2. Mere enkel og smidig regulering 3.3. Landbruget som leverandør af grøn energi (husdyrgødning, energiafgrøder) 3.4. Fremme af markedsbaseret økologi (fordobling af arealet) 3.5. DK som grønt vækstlaboratorium (GUDP) 3.6. Investeringer i nye grønne teknologier 3.7. En mere værdiskabende fødevareindustri Kilde: Grøn Vækst, april 29 1

2 Tilførsel af fosfor til danske fjorde Fosfortilførsler Midt 8'erne De seneste år Beregnet mål 5% 18% 1 YProcent af tilførs slen i midt 8'erne % 16% 12% Byer Spredt bebyggelse Natur baggrund Landbrug Dambrug Limfjorden Mariager Fjord Randers Fjord Horsens Fjord Behov for markant reduktion af tilførslen af fosfor Halvdelen kommer fra landbruget: ca.,5 kg/ha Kvælstofindholdet i fjord og hav Fjorde/kystvande.8.7 Total N Uorganisk N Åbent hav.6 N-indhold (mg/l) Tilførsel, 1 tons N /7 25/6 24/5 23/4 22/3 21/2 2/1 1999/ 1998/ / / / / / / /92 199/ /9 1988/ / / /86 Total Handelsgødning Indkøbte fodermidler N-fiksering Org. affald Lysåben natur: Markant behov for pleje for at undgå tilgroning af op til 35. ha. 2

3 Foreløbig konklusion Store dele af DK s jord har meget store reserver af næringsstoffer (fx P) Jordens evne til at nedbryde nitrat er mange steder lille. Indholdet af kulstof er oftest lavt og jordens struktur er dårlig Store dele af den lysåbne natur er truet af tilgroning Store dele af DK s natur er for fed og overforsynet med næringsstoffer Der er behov for at tænke i slankekur og genetablering af en sund og veltrænet jord som er i brug hele året Olieræddike 27/9 7 Sået 3 uger før høst Eksempel på en jord som er i brug hele året Dansk landbrug i dag Handelsgødning NPK Soyaskrå Korn Svin Kød Jorden Grovfoder Majs Græsm(flerårige) Kvæg Mælk Gylle 3

4 Dansk landbrug i fremtiden Handelsgødning NPK Jorden Korn+efterafgrøder Soyaskrå Grovf./energi Majs+efterafgr Græsm(flerårige) Elefantgræs, switsgræs, spartina, pil, el Gylle Bioforgasning/ Gylleseperation Svin Kvæg Kød Mælk Proteinfoder Biorafinaderi Biogas Fibre Bioethanol Materialer Gødningst. EL & Varme Termisk forgasn. Methanol Askebehandl.(P og K) Bio-rafinaderier er en helt ny mulighed for at udnytte cellulose Konsekvenser for planlægningen i det åbne land Administration af husdyrtilladelser og lign. Blåt nitratkort Risiko for P-tab Natura2 a og lysåben natur Placering biogasanlæg - naturgasnet Landdistrikter i Danmark 4

5 Afgrøder til bioenergi Stor betydning af valg af dyrkningssystem og afgrøde Udbytte Nitrat- Kulstofindhold Pesticidforbrug Natur (tørstof t/ha) udvaskning i jord Hvede helsæd 9 - Majs helsæd 12 (-) (+) Pil (+) Øko kløvergræs (+) Skovrejsning Ekstensivt græs Effekter på miljø og natur er vurderet i forhold til et fortsat kornrigt sædskifte Hvorfor forskel mellem en- og flerårige afgrøders miljøeffekt? Flerårige afgrøder har bedst næringsstof-husholdning Flerårige afgrøder er hårdføre og konkurrence-stærke Når man ikke pløjer fremmes kulstoflagring i jorden Fordobling af udbytte giver mindre miljøpåvirkning pr. kg produkt Dagens udbytte af hvede: 9 t TS/ha Dagens udbytte af majs: 12 t TS/ha Potentielt udbytte af vinterrug + majs: 18 t TS/ha Potentielt udbytte af elefantgræs: 2 t TS/ha Biochar reducerer behovet for kulstoftilførsel til jorden 1-2 gange 5

6 1 m3 metan pr. 5 km kvadratnet Eksempler på forskning i relation til klima og næringsstoffer Kortlægning og bedre karakterisering af jordens miljø- og dyrkningsmæssige egenskaber Mere fokus på rodudvikling og evne til at optage næringsstoffer hele året fx P Majs til ensilage og modenhed (især P-gødskning og efterafgrøder) Elefantgræs, spartina, switchgrass (C4-planter) og lign til energi Energipil, el og andre træarter til energi Jordbearbejdning og dræning (undgå jordpakning) Korn og efterafgrøder (lukke vinduet fra høst til næste forår) Dyrkningssystemer tilpasset våde efterår og vintre (flerårige, efterafgrøder, bioenergi, lavbundsjord, reduceret N 2 O) Husdyrproduktionssystemer tilpasset nye afgrøder og klima (teknik til opsamling af methan) Teknologi til forarbejdning og anvendelse af husdyrgødning og anden biomasse til bioenergi Er det tilstrækkeligt blot at reducere mængden af husdyrgødning? Eksempel på forslag fra Svendborg Kommune (notat dateret 2/4/8) Skema 1 illustrerer, hvilket husdyrtryk de enkelte nitratklasser tillader i forhold til belastning med husdyrgødning. Meget kvælstof sårbare Reduktionspotentiale i % fra rodzonen til vandområdet. -5 Nitratklasse 3 5 % af de generelle regler Svin,7 DE/ha Kvæg,85 DE/ha Nitratklasse 2 65 % af de generelle regler Svin,91 DE/ha Kvæg 1,11 DE/ha 76-1 Mindre kvælstof sårbare Nitratklasse 1 85 % af de generelle regler Svin 1,19 DE/ha Kvæg 1,4 DE/ha Øvrige områder Nej, også de nuværende plantedyrkningssystemer uden husdyr har et stort tab af næringsstoffer 6

7 Er back to nature en løsning? Eks: Reetablering og øget vandstand i vådområder Fosforindhold i danske lavbundsjorde P (mg kg -1 ) Total 3 2 P (kg ha -1 ) Total Lokaliteter Lokaliteter Kilde: Charlotte Kjærgaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Vådområder kan i nogle områder blive fosforkilder i mange år efter vådområdet er retableret. På tilsvarende måde kan den forhøjede vandstand (=lav ilttilførsel) medføre øget tab af drivhusgasser (CH4 og N2O). 35 år -1 PO 4 -P (kg ha -1 ) kg m -3 1 kg m -3 Prøver Høst af biomasse 5 Tørvedannelse Fe BD :P BD -molforhold Kilde: Charlotte Kjærgaard,, Aarhus Universitet 7

8 Er bredere randzoner en løsning? Nej ikke altid; der er behov for opsamling af næringsstofferne, feks høj vegetation. Brinkerosionen er signifikant mindre ved lokaliteter med træer i randzonen, end hvor der er lav vegetation i form af græs og urter. (Kilde: Brian Kronvang, AU-DMU 28) Det blå nitratklasse kort Landbrugets overskud af Fosfor Årligt P-overskud Mere end 1,4 tons P/ha Akkumuleret P-overskud kg fosfor per ha t fosfor Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

9 Det nye i Grøn vækst er: 1. Fremtidig regulering af jordbruget skal ske i forhold til tilstanden i miljøet, feks. -indhold af N og P i vandmiljøet -skadevirkninger af pesticider 2. Målet er en grøn vækst altså miljø og natur skal forbedres 3. Hvordan skabes en ægte grøn vækst? 4. Hvilke virkemidler skal anvendes på hvilke niveauer: -nationalt -regionalt -kommune -i den enkelte bedrift 9