Digitalisering af regler Socialretlig konference 23.-24. september 2015 v/fagspecialist Peter Dyrbye
Forskellige vinkler på emnet Digitalisering og effektivisering Selvbetjeningsløsninger digitaliseringsparate borgere? Digitalisering og retssikkerhed Digitalisering og bureaukrati Digitalisering og databeskyttelse 2
Min agenda Et kig ind i værkstedet: hvordan omsættes love og regler rent faktisk til et IT-system, hvad sker der undervejs, og hvad kan vi lære af det? Efter oplægget vil du : hver gang du arbejder i et IT-fagsystem tænke: gad vide hvilke regler, der ligger til grund for det?.hver gang du læser en lovtekst tænke: hvorfor er teksten så indviklet? Kunne det ikke gøres enklere og mere forståeligt? 3
Hvad er en regelmotor? 4
Samspillet mellem regler og digitalitet Love og regler ITsystemer 5
Model for regelnedbrydning Regelarkitektur og -omfang: Analyse af området: opgaver, ansvar, aktiviteter, målgrupper Indsamling af regelgrundlag Regelnedbrydning: Strukturere og klassificere de enkelte regelområder Nedbrydning af regler på de enkelte regelområder Omsætning af regler til processer: Omskrive regler til procestrin
Regelarkitektur - kortlægning 7
Arbejdsprocessen Indsamle regelgrundlag Nedbryde og omsætte regler til spørgsmål og procestrin (identificere typer) Omsætte procestrin til fx interne vejledninger Identificere og integrere andre tilhørende processer Identificere behov for alternative versioner af processen (andre målgrupper)
Hvordan omsættes den enkelte regel? F O R S T Å E L S E Lovsprog Struktureret, naturligt sprog Struktureret guide af spørgsmål, der kan omsætte reglen i trin og processer Definere begreber Se sammenhænge Udfylde Forenkle Strukturere
Analyseværktøjet [Aktør]: den personlige identifikator i sætningen. (hvem) [Handling]: beskrivelsen af handlingen i sætningen. (hvad) [Modus]: beskrivelsen af måden handlingen udføres på (skal, kan, er tilladt, er muligt osv.). (på hvilken måde) [Betingelse]: de betingelser, der skal være tilstede for, at handlingen kan udføres. (hvornår) [Mål]: Begrundelsen for reglen. (hvorfor, formål) [Sted]: En angivelse af placering for handlingen eller aktøren i sætningen. (hvor) [Metode]: Den foreskrevne metode for handlingen i sætningen. [Ressourcer]: De foreskrevne ressourcer til handlingen i sætningen.
Identificere typer af processer O: Objektive A: (Objektive) processer, der kan automatiseres S1: Processer, der i de fleste tilfælde kan afgøres via en præcisering eller nærmere definition. Enkelte gange kan der være behov for en mere subjektiv fortolkning S2: Subjektive (skønsbaserede, individuelle faglige vurderinger) Udskille og definere/forklare fortolkningstemaer/subjektive processer i en såkaldt regelordbog eller regelleksikon 11
Eksempel fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 37. Personer under 30 år, der er omfattet af 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som 1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, 2) er fyldt 25 år og er omfattet af 2, nr. 1, og som efter afslutningen af deres ret og pligt-tilbud, jf. 85, har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller 3) er fyldt 25 år og er omfattet af 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.
A A H B1 B2 1. omskrivning Jobcenteret kan fravige bestemmelsen om, at personer under 30 år, der er omfattet af 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis 1) personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 2a) personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, (eller) 2b) er fyldt 25 år og er omfattet af 2, nr. 1, og som efter afslutningen af deres ret og pligt-tilbud, jf. 85, har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller 2c) personen er fyldt 25 år og er omfattet af 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse
2. Omskrivning Jobcenteret kan give personer under 30 år, der er omfattet af 2, nr. 1, 12 og 13*, tilbud efter LAB kapitel 10 til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis 1) personen ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og 2a) personen har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, (eller) 2b) personen er fyldt 25 år og Hvis 2.1: har haft 6 måneders ledighed efter afslutningen af ret og pligttilbuddet (eller) Hvis 2.12,2.13: har opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse. (* 2.2-2.3 udelukket pr. definition)
Omskrivning til spørgsmålsguide Kan personen få tilbud til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse? Følgende punkter skal afklares: Er personen omfattet af målgruppe 2.1, 2.12, eller 2.13? (A) Er personen under 30 år? (A) Har personen en erhvervskompetencegivende uddannelse? (S1) Har personen forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn? (S1) Er personen fyldt 25 år? (A) (2.12,2.13) Har personen opbrugt sin ret til SU til videregående uddannelse (A) (2.1) Har personen haft 6 måneders ledighed efter afslutningen af ret og pligt-tilbud? (A?)
Omsætning til vejledning Følgende punkter er på forhånd afklaret Er personen omfatter af målgruppe 2.1, 2.12,2.13? (A) Er personen under 30 år? (A) Er personen fyldt 25 år? (A) Tre spørgsmål skal herefter afklares Har personen en erhvervskompetencegivende uddannelse? (S1) (*kun for 2.1) Har personen forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn? (S1) Hvis 2.12,2.13: Har personen opbrugt sin ret til SU til videregående uddannelse (O) Hvis 2.1: er der gået 6 måneder efter afslutningen af ret og pligt-tilbud? (O)
Sagsbehandlingsguide 1 For 2.1 (dagpengemodtagere): 1) Har personen en erhvervskompetencegivende uddannelse? (S1) 2a) Har personen forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn? (S1) eller 2b) Er personen fyldt 25 år? (A) og er der gået 6 måneder efter afslutningen af ret og pligt-tilbud? (O)
Sagsbehandlingsguide 2 For 2.12,2.13* (uddannelseshjælpsmodtagere): 1) Har personen forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn? (S1), eller 1a) Er personen fyldt 25 år? (A) og har personen opbrugt sin ret til SU til videregående uddannelse (O) (*Spørgsmålet om uddannelse er afklaret)
Identificer andre tilhørende processer Min Plan Tilbudsmuligheder Ret og pligt til tilbud Tillægsydelser
Et aktuelt eksempel undtagelse dansktillæg Lov om aktiv socialpolitik 22, Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning og forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk. Stk. 7. De forhold, der er omtalt i stk. 6, 1. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve som anført i stk. 4, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring. Bekendtgørelse nr. 1012 19 Udgifter til lægeerklæringer efter 22, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik til brug for ansøgning om tillæg til integrationsydelse betales dog af ansøgeren. 20
Analyseskema sikrer sporbarhed 21
1. omskrivning Kommunen kan yde dansktillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse Hvis ganske særlige forhold taler for det og personen som følge af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse ikke er i stand til eller har ikke rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne for dansktillæg. a) Personen skal ansøge om tillægget og afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning og forsøg på at tage prøve i dansk. b) Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren i en lægeerklæring fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk. Den langvarige fysiske, psykiske, sensoriske eller intellektuelle funktionsnedsættelse som forhindrer personen i at bestå en prøve i dansk skal være dokumenteret ved en lægeerklæring som betales af personen. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en danskprøve, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede 22 niveau.
Afrunding Er det ikke nødvendigt med dette forarbejde for at minimere fejl og sikre kontrol og efterprøvelse? Kan et åbent dokumentationsgrundlag skabe mere gennemskuelige afgørelser? Kan en gensidig udveksling bidrage til en større forståelse og evne til at omsætte love og regler? Andre spørgsmål? 23