Fiskeripolitik, regionalpolitik og fiskeriselskabers samfundsansvar Arnór Snæbjörnsson, kand. jur., Mag. Art.
A. Baggrunden Et system av omsættelige fiskekvoter bliver indført 1984-1991
Hvor skal vi begynde? Island udvider sin økonomiske zone i juli 1975 til 200 sømil. Tredje torskekriget afsluttes i 1976.
Og hvilke gode dage det var! Signering av den islandskefærøske fiskeriavtalen av 1976.
Men Den politiske dagsorden fra 1970 var at hver kommune bør få sin trålere og foredle fisk. Året 1974 kom 21 nye trålere til Island -- de var over 100 i 1982.
1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 Gradvis indføring av ITQ 1984- Krise i fiskerierne i 80 rne: over-investering. overfiske. formindskede fangster. økonomisk nedgang. Fisk var 80% av eksportværdi i 1992. % 8 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4-5 -6 Icelandic GDP per person % development 1984 1993
Lov om erhversmæssig fiskeri 38/1990 Formålet med denne lov er at fremme bevarelse og effektiv udnyttelse av fiskeribestander og dermed sikre stabile beskæftigelse og bosætning i hele Island. Hoved-intentionen var at øke effektiviteten -- Omsætteligheden av kvoter skulle lede til en omfattende rationalisering. Det var industrien selv som ville bære kostnaden. I 1992 var det anslået at 59% av fiskeriselskaber var ved at gå konkurs.
EBITDA islandske fiskeriselskaber 35% 500.000 30% Quita system adopted Assignment of quota allowed 450.000 400.000 25% 20% 15% 10% 5% 7% 15% 22% 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 Thousand tonnes 0% 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 0 Cod catch (r-axis) EBITDA (%) EBITDA average (%)
Tusind tonn Torskfangst i Island 1984-2000 450 400 350 300 250 200 Fangst Kvote Rådgivning fra Havforskningsinstitutionen Catch rule (25%) 150 Indføring av lov 38/1991 100 50 0 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 * Heimild: Nytjastofnar sjávar 2012/2013, bls. 18. ** Frá fiskveiðiárinu 1995/1996 var ráðgjöf byggð á 25% aflareglu.
Hvilke meninger har folket? Digteren Horatio, om Romerne: Bellua multorum est capitum (folket er et uhyre med mange hoveder). -- Hvad tænker Islændingere om fiskeri og fiskeripolitik?
Meningsmåling fra februar 2011 De nuværende kvote-haverne og den samlede befolkningen har fælles interesser 31,4% var enige med denne udsagn. 46,8% var uenige. Hvad betyder dette? Hvordan skabes slike holdninger?
Skrækkebilleden av islandsk fiskeripolitik! Morgunblaðið i 1991
Aflakló et nyt bordspel hvor du bygger op et fiskeri-imperium. Aflakló hvor spillere konkurrerer til at udvide sine fiskeriimperier ved at sejle omkring Island, fange og sælge fiske og narre hinanden. Faren er nær i form af skiftende regeringer, norske fiskere og Greenpeace (!) (www.karolinafund.com)
Der findes begge vinnere og tabere
Konsolidering af kvoter Årlig kvotetildeling (%) 50 største 25 største 15 største 5 største 1991/1992 54,3 33 26,7 13,9 2004/2005 75,7 65 54,5 29,7 2014/2015 86,3 74,4 62,4 31,5
B. Byggde/regional- politiske tiltag 1991-2015
Kvoteregulering av småbåter Småbåter som fisker med linje (under 15m) kommer gradvis under kvotesystemet, frem til 2006 (fra et fiskedagesystem). De øker sine andeler væsentlig (har nu ca 25% af bunnfisken). Småbåter sejler ind til Reykjavik til at protestere mod kvoter, 12. juni 1995.
Nye tiltag indføres i lovene 1991: Kommuner får forkjøbsret over fiskeskiber som sælges væk Av begrænset betydning for retten gælder ikke ved salg av kvoter. 1998: En grænse på kvote-konsolidering dvs. maksmimukvote per opperatør (nu 12 % av værdien av TAC for alle arter)
Byggde-tiltag i lovene 2007: Fiskeriministeren får en varig tilladelse til at tildele årligt 12.000 tonn bunnfisk til byggder som har tapt kvoter og rederier som har mistet fangsmuligheter ved redusert fangst i visse arter. Midlertidige tiltag i en årrekke før det.
Byggde-tiltag i lovene 2009/2010: Strandveidar (6000 tonn bunnfisk til fritt sesonalt kystfiskeri for nye aktører). 2010/2011-2014: Et licens kræves fra ministeriet for omsettning av kvoter fra mindre bygder (strange krav). 2014: Byggdastofnun får lov til at lave kontrakter med kommuner om kvotetildeling
Hvilken effekt har byggde-tiltagerne? Målt i kvoteandeler så er kun 5,3% av TAC (for alle arter) reserveret for byggdakvoti, strandveidar og andre lignende tiltag. Der fins indikatorer om at tiltagene lever ikke fult upptil sine erklærede målsætningar. Det kan dog bekræftes at de har hjælpet mange av de mindste bygderne ved at opholde beskæftigelse.
C. Fiskeriselskabers samfundsansvar
Hvad er samfundsansvar? At påtage sig aktiviteter, der går længere end de lovgivningsmæssige krav. En lang række krav indenfor god ledelse, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøforhold, god forretningsskik, forbrugerforhold og lokal samfundsudvikling og -involvering. Standarder for samfundsansvar.
De sociale omstændigheder Vanskeligheder for kystsamfund: Størrelse, infrastruktur, avstand til markeder, befolkningsgrunnlag, uddanningsnivå, konkurranse fra andre sektore. Kan fiskeri stoppe eller ændre udvandring af ungdomer til større centre med flere uddannelses-, kulturelle- og servicetilbud? Om ikke hvad så?
Forudsætninger for samfundsansvarige fiskeriselskaber De rammevilkårene som er etablert i islandske fiskekvotesystemet, hvor ansvaret ligger hos fiskeriselskabene, leder til; Et langsigtig perspektiv i ressursforvaltning. Fiskeriselskaber laver store investeringer og har derfor et langt tidsperspektiv.
Forudsætninger Bedriftene som har klart å vertikalt integrere og få kontroll over stor kvote har bedste muligheter til at skabe værdier og betale god løn.
Forudsætninger Islandske fiskeriselskaber forstår at de er ved at blive en kundskabs-industry i en kompleks verd hvor markedet styrer mulighederne. Økt samarbeide med rådgivere, bio-tech selskaber og universiteter.
Forudsætninger Islandske fiskeriselskaber er fortsatt i stor grad et familieejed industri (med SMV), selv om mange opererer på en meget større skala en de gjorde i begyndelsen av 90-tallet. Økt loyalitet til hjemme-byggden og de ansatte?
Forudsætninger Med rationaliseringen av kvote har der opnås et forbedret økonomi i sektoren som har skabt store profitter hos de største selskaberne. Et krav om at profitten deles med befolkningen. En markant forhøjelse av veiðigjald i 2012. Hvordan har fiskeriselskaber reagered? Hvad er samfundsansvarig?
Takk fyrir! Tak for jeres opmærksomhed! See also: www.fisheries.is