Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Transkript

1 Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

2 Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor lever vi i dette land? Hvorfor kom vores forfædre til dette land i en fjern fortid? Vores forfædre kom her på grund af havets ressourcer, oprindeligt primært for sælfangsten, og vi lever fortsat her på grund af havets ressourcer, i dag på grund af fisk og skaldyr. Uden havets ressourcer og dets rette udnyttelse, fjernes grundlaget for vores liv og tilværelse i Kommune Kujalleq

3 Den kommunale interesse Den lokale kommunale interesse i det udenskærs fiskeri er: At få fisken fra vores udenskærs banker produceret og forædlet på land, for at der derigennem genereres så mange arbejdspladser som muligt, samt at fiskerne som arbejder på havet er lokale,

4 Ikke blot råvareproducenter og vi er ikke interesseret i blot at være at en råvareproducent af blokfisk til videreforædling i Asien og Østeuropa det giver for store tab og sociale omkostninger for vores samfund, dette være sig menneskelige såvel som økonomiske tab. Vi ønsker igennem en aktiv fiskeripolitik at: Få flest mulige arbejdspladser fra erhvervet, For dermed at mindske antallet af borgere på sociale overførselsindkomster,

5 Konsekvensen af for få arbejdspladser på land Det er Kommune Kujalleq der sidder tilbage med regningen til sociale overførsler, når der ikke er beskæftigelse på fabrikkerne, samtidig med at beskatningsgrundlaget falder når vores fisk enten aldrig har rørt vores jord, eller når de blot sendes ud af landet som blokfisk (hele indfrosne fisk). Altså kort sagt, når vores naturressourcer ikke videreforædles på land eller hvor andre fisker vores fisk, da skabes der arbejdsløshed og socialt armod på land, i vores lokalsamfund.

6 Og vi byder partnere velkommen! Derfor ønsker vi at vores fiskeressourcer i vores farvande, hvad enten det måtte være torsk, rødfisk eller de pelagiske fisk, at de bliver bearbejdet her på land til gavn for vores økonomi. Og vi byder derfor fiskeproducenter og fiskere velkommen i vores kommune og vores farvande, såfremt de sammen med os vil udvikle et lokalt funderet fiskeri og en fiskeforædlingsindustri.

7 Del 2 Samfundsnytteprioriteter i kvotetildelingerne

8 Samfundsnytteprioriteter i kvotetildelingerne den kommunale synsvinkel: Kommune Kujalleq mener at en optimering af samfundsnytten, ligger i nogle betingelser for kvotetildeling som fremmer beskæftigelsen på land, med baggrund i nogle principper om: geografiske kvoter samt fileteringspligt/forarbejdningspligt, kvoter til lokale fiskere, tilsagn om flerårige kvoter til fiskeriselskaber med forædlingsindustri, samt Optimal udnyttelse af fiskeaffald,

9 Geografiske kvoter Ideen om geografiske kvoter er bl.a. inspireret af de islandske erfaringer med geografiske kvoter, administreret gennem Byggdastofnun / Det Islandske regionaludviklingsinstitut, Geografiske kvoter er således et ønske om at binde kvoter til forædling i en bestemt by eller bygd, F.eks. at en kvote på 1000 tons torsk bindes til forarbejdning og forædling i en bestemt bygd for derigennem at sikre beskæftigelse og økonomisk aktivitet i bygden, Geografiske kvoter kan være et redskab til at fordele vores lands rigdomme mere ligeligt, og sikre en fremtid bysamfund og bygder.

10 Landingspligt = Fileterings & -forædlingspligt Landingspligten for de udenskærs kvoter bør ikke blot være begrænset til at lande fisken på land, med tanke på produktion af råvarer til eksport altså blokfisk, Landingspligten bør indebære en reel bearbejdning på land og værdiforædling, altså at der er en fileterings- og forarbejdningspligt for de udenskærs kvoter, for derigennem at få en større beskæftigelseseffekt,

11 Kvoter til lokale fiskere Det indenskærs fiskeri i Sydgrønland har svigtet i mange år, mens at mængden af torsk og de pelagiske fisk er forøget betydeligt i det udenskærs fiskeri. Kommune Kujalleq ønsker derfor, at fremme lokal involvering i det udenskærs fiskeri, hvor de lokale fiskere kommer ud på de udenskærs fiskeområder, Kommunen ser meget gerne at mindre fiskere går sammen i selskaber, som kan investeres i fartøjer til udenskærs fiskeri. Men der er et behov for skabelsen af nødvendige finansieringsmodeller for skabelsen af dette fiskeri, da de lokale fiskere efter årtiers armod ikke har de nødvendige økonomiske midler til investeringerne.

12 Flerårige kvoter Hvor selskaber vil gennemføre større investeringer i fabriksanlæg, med produktion af færdigprodukter med særlig stor jobskabelse, da vil Kommune Kujalleq anbefale udstedelse af flerårige kvoter til sådanne fiskeriselskaber. Flerårige kvoter vil således kunne være et middel til at sikre job- og værdiskabelse, hvor man både får flere ansatte i fiskeindustrien, Men hvor man også får følgevirkninger ud i andre dele af samfundet, f.eks. ved ny opførelse af fabriksanlæg og efterfølgende vedligeholdelsesopgaver udført af lokale håndværkere m.m

13 Optimal udnyttelse af restprodukter For nærværende er der i vores land fortsat mulighed for dumpning af fiskeaffald, om ende der er miljømæssige krav, Kommune Kujalleq mener at dumpning af fiskeaffald ikke er bæredygtigt, Kommune Kujalleq mener videre at det er udtryk for almindelig respekt overfor det vi fanger, at vi udnytter det fangede fuldt ud; således med størst mulig produktion af restprodukter. Eksempelvis bør og skal vi udnytte alle restprodukter, hvad enten som tørrede produkter eller som fiskemelsproduktion, En bæredygtig udnyttelse af fiskeaffaldet vil videre medføre flere arbejdspladser

14 IBA-lignende aftaler mellem kommune, selvstyre og fiskeriselskaberne Kommune Kujalleq udarbejdede i 2014 et forslag til IBA-lignende aftaler, baseret på en trepartsaftale mellem kommune, selvstyre og fiskeriselskaber, og inviterede parterne til en aftale, Udarbejdelsen af udkastet var baseret på en kommunal erkendelse af at det var nødvendigt at forpligte fiskerisektoren overfor lokalsamfundet, altså at sikre en lokal nytte fra naturressourcerne, Målet var at lave et mere forpligtende aftalegrundlag, altså at forpligte aftaleparterne overfor hinanden, I aftaleudkastet er der specifikke løfter om beskæftigelse af antal lokale årsværk på såvel havet som på land, såvel som løfter om uddannelse, kursusvirksomhed og karriereforløb for lokale. Kommune Kujalleq mener nu det igen er tid til at revitalisere processen, altså at få etableret denne trepartsaftale og inviterer således selvstyre og fiskeriselskaber til indgåelse af aftaler.

15 Lokal forvaltning af dele af de udenskærs kvoter? Om end kvotetildelinger er pt. en ren central forvaltningsopgave i selvstyret, bør der eksperimenteres med andre forvaltningsformer, Det kunne overvejes at dele af kvoterne indenfor torskefiskeriet blev forvaltet på kommunalt niveau, herunder for at tilgodese bosætningsmæssige- og socialpolitiske målsætninger? Det kunne videre overvejes at en del af de pelagiske fiskeriressourcer blev forvaltet kommunalt?

16 Konklusion: Vejen frem for vores land, er flere borgere i et aktivt arbejdsliv, væk fra passiv offentlig forsørgelse, Dette er nødvendigt såfremt vi skal bevæge os mod en selvbærende økonomi og et selvstændigt Grønland. Værdiskabelsen indenfor fiskeriet, som er vores lands økonomiske fundament, med mere end 80% af vores eksportindtægter, er afgørende for om det bliver muligt at skabe et selvstændigt Grønland. Derfor er det så vigtigt, at vi får det bedste ud af fiskeriet ikke blot på havet, men også på land

17 Qujanaq God debatten