Hosekræmmeren Forfatter Steen Steensen Blicher er forfatteren af Hosekræmmeren. Han skrev novellen Hosekræmmeren i 1829. St. St. Blicher blev født d. 11 oktober 1782 og døde d. 26 marts 1848. Han var en kendt dansk forfatter; men han var også en dansk præst. Han var mest kendt for at være forfatter af sine digte, noveller og oversættelser af internationale værker. Hans blev gift med hans kone Ernestine Juliane Blicher i 1810, der flyttede til Randers sammen. Romantikken Romantikken var i tiden fra omkring år 1800. Romantikken er inddelt i perioder. Novellen er skrevet i år 1829, som rammer sammen med Biedermeier perioden, som varede fra 1825-1845. I Bieder Meier perioden lagde man meget vægt på, at det skulle foregå inden for hjemmet fire vægge, og så var der helt tydelige kønsroller. Dette kan også sagtens findes i novellen. Det fremgår, at Cecilia sidder og strikker, og moderen strikker også, og hun laver maden til gæsterne og faderen, som blot sidder og tager imod gæsterne og ryger pibe. Man hører heller ikke om, at Hosekræmmeren eller hans familie er uden for hjemmets fire vægge. Den rammer også ind i slutningen af Nationalromantikken, der varede fra 1803 1830. Nationalromantikkens mål var at vække den nationale bevidsthed. I Nationalromantikken hentede kunstnere og forfattere derfor idéer fra den fjerne gloriøse nationale fortid. Der er intet stort præg af nationalromantik i novellen. Det er lige i slutningen af Nationalromantikken, og det er derfor mere ovre i Poetisk Realisme, der varede fra 1830 1845. Det hele blev nu fortalt mere realistisk; men stadig med et præg af det romantiske. Den viser, at det hele stadig er romantisk; men indeholder også de menneskelige tragedier. I novellen er der heller ikke lagt skjul på, at Cecilia har mistet sin forstand; men samtidig er der stor vægt på kærligheden imellem hende og Esben. Det bliver også fortalt, at Esbens hjem er fattigt. Det afspejler, at forfatteren også har tænkt i Poetisk Realisme, og at det hele ikke er ren sol og sommer. Genre og art Genren er epik. Man kan kende epik på, at der er en fortæller og en handling, som foregår i tid. Arten er en novelle. En novelle er en realistisk kortere episk fortælling. Handlingen går oftest på en ting, som ender i et dilemma eller vendepunkt. Ofte slutter fortællingen med en meget iøjnefaldende slutning. I forhold til Hosekræmmeren - se under komposition. Fortællere I novellen Hosekræmmeren er der anvendt to fortællere. Den første fortæller er en jeg-fortæller. Dette fremgår i teksten fx på s. 108 Stundom, når jeg har vandret... 1. fortælleren er forfatteren Steen Steensen Blicher. Han har også valgt at benytte sig af forfatterkommentarer fx Efter sådan en anskuelse af verden, som den er mere fornuftig måske, end nogle venter og andre ønsker hos en roman forfatter vil man finde det konsekvent, at jeg ikke indblandede mig i Esbens og Cecilias roman. 1. Fortælleren fortæller i en nutidig fortæller situation; men også datid. På side 108 til side 109 øverst er det nutidigt. Nederst på side 109 er skrevet i datid. På side 121 kommer 2. fortælleren.
2. fortælleren er Mikkel Krænsens kone. Hun beretter, hvad der er hændt dem de sidste 6 år, hvor 1. fortælleren har været væk. Det er 2. fortælleren (konen), der fortæller fra s. 121 til slutningen. Det, at der bliver skiftet synsvinkel på novellen, har den virkning, at man ser på personerne fra to forskellige personers øjne. Man får det både fra konens synsvinkel; men også fra forfatterens (1. fortællerens) synsvinkel. Ens indblik i fortællingen og selve forståelsen af den bliver også bedre. Berettermodellen Berettermodellen viser, hvordan en fortælling bliver fortalt og stiger i spænding. Den lodrette linje er spændingen, og den vandrette er tiden. Anslaget Anslaget er fra side 108 til side 109. Det er 1. fortællerens vandring på heden. Det er en lang indledning, der virkelig får beskrevet miljøet og naturen. Man hører også fortællerens mening om, fx at jorden for længe siden var helt uberørt af menneske hænder og helt uforstyrret, hvilket han giver til mening, han synes var bedre end nu, hvor den er forstyrret af mennesker. Præsentation Præsentationen er fra side 109 til side 113. I præsentationen møder 1. fortælleren Hosekræmmeren, hans kone og hans datter. Han bliver venligt budt indenfor. Fortælleren får hurtigt indblik i, hvad der foregår mellem Esben og datteren Cecilia. Man møder her personenerne, og de bliver præsenteret. Uddybning Uddybningen er fra side 113 til side 115. I starten af uddybningen, ser de Esben i horisonten. Esben kommer ind og bliver ikke budt gæstfrit velkommen som fortælleren. Esben prøver at overtale Hosekræmmeren til at gifte sin datter Cecilia bort til ham. Man får her uddybet, hvad der sker og man får mere af vide om, hvem de enkelte personer er.
Point of no return Point of no return er på side 115. Her stiger spændingen. Esben får et nej, ifølge faderen skal Cecilia ikke giftes bort til en uden en reje i lommen. Cecilia fælder en tåre, mens begge forældre blot er lettede over Esben går. Det er nu, hvor de er nået til det punkt, hvor der er ingen vej tilbage. Konfliktoptrapning Konfliktoptrapningen er fra side 115 til side 124. Esben vandrer ad Holsten til, og Cecil bliver tvunget til ægteskab med Mads Egelund; men Cecilia rejser sig i kirken og nægter. Cecilia bliver sindssyg og snakker om hende og Esben i paradis; hun mener, at hun er en guds engel. Esben kommer hjem fra Holsten og har arvet fra sin morbror, der er død. Han må nu gerne blive gift med Cecil; men Cecilia mener, at hun er en guds engel og derfor ikke kan blive gift med ham, før han er død. Han bliver og sover hos Hosekræmmeren, han er dyb forarget over Cecilia. Om natten går hun ind til ham; men ender med at skære halsen over på Esben med faderens ragekniv. Dette er optrapningen til konflikten. Konfliktløsning Konfliktløsningen foregår fra side 124 til side 125. Konfliktløsningen bliver, at Esben bliver dræbt. Cecilia og Esben kunne kun være sammen, hvis Esben var død. Derfor var det den eneste løsning for hende, da hun også holder af Esben. Dette er den endelige løsning på konflikten. Udtoning Udtoningen er fra side 125 til side 127. I udtoningen hører man om drabets konsekvenser for Cecilia. Hun sover i 3 døgn og ender med at vågne og have sin forstand tilbage. Hendes moder vælger, at skåne hende, at det var hende der dræbte Esben. Hendes fader Hosekræmmeren Mikkel Krænsen ligger syg i flere måneder og ender med at dø. Mads Egelund forsøger igen at bejle til Cecilia. Cecilia giver Mads klar besked om, at hun hellere vil dø end at blive gift med ham. Mads fortæller Cecilia i raseri, at hun har dræbt Esben. Cecilia bliver sindssyg igen og fik aldrig sin forstand igen. Spændingen aftager og novellen slutter. Indre komposition Årsag Årsagen er, at Hosekræmmeren og også lidt konen vil bestemme, hvem Cecilia skal giftes med. De stiller høje krav som fx, at han skal være velhavende. De giver Esben et afslag på hans frieri, da han ikke kan opfylde disse krav, og derefter forsøger faderen at få Cecilia gift med Mads Egelund, der er velhavende. Cecilia nægter at blive gift med ham. Virkning Cecilia bliver sindssyg og går fra forstanden. Hun fabler hele tiden om, at hun er en guds engel, og at hun kun kan blive gift med Esben, hvis han er død, da hun er en guds engel. Mens Esben er i Holsten forsøger faderen og Mads gang på gang at få hende overtalt til at blive gift med Mads. Løsning Løsningen er, at Cecilia skærer halsen over på Esben. I Cecilias hoved er det den eneste løsning for, at de kan være sammen. Derefter går Mikkel Krænsen også bort, han ligger dog først syg i nogle
måneder. Cecilia sover i tre døgn og vågner derefter op med sin forstand igen; men igen forsøger Mads Egelund at overtale Cecilia til at indgå et ægteskab. Cecilia svarer nej, og i raseri fortæller Mads Egelund Cecilia, hvad hun har gjort ved Esben. Det vidste hun ikke, da moderen valgte at holde det hemmeligt for hende for at skåne hende. Dette fører til, at hun igen mister forstanden. Komposition Det er et enstrenget handlingsforløb med en del flashbacks. Fx øverst på side 109 hvor der står, Og jeg befandt mig således for en del år siden. Her for vi fortalt, at fortælleren fortæller om noget, der skete for en del år siden. Forfatteren fortæller om noget der er sket. Teksten er dels skrevet i datid og dels i nutid. Fx fra side 108 til side 109 øverst er det en nutidig fortællersituation. Som kendetegnet for en novelle, så har den en meget i øjenfaldende slutning. Den i øjenfaldende slutning er, at Cecilia vælger at skære halsen over på Esben. Dette er også dilemmaet/vendepunktet. Cecilia og Esben kan kun være sammen, hvis Esben er død. Så Cecilia står i dilemmaet om, hvad hun skal gøre. Kompositionscirkel Se bilag. Jeg har valgt at lave en cirkel over kompositionsforløbet. Det starter med fortælleren, der vandrer ude i heden. Fortæller møder derefter Hosekræmmeren Mikkel Krænsen, og bliver sat ind i Esben og Cecilias forhold. Esben kommer forbi og bejler til Cecilia. Mikkel afviser ham, da Esben og hans familie er fattige. Esben beslutter sig derpå at drage til Holsten. Esben kommer hjem, og det næste billede i cirklen illustrerer Cecilia, der er blevet sindssyg, som har dræbt Esben. Hun er tegnet som en engel, da hun omtaler sig selv i teksten som En Guds Engel. Det næste er et billede af moderen til Cecilia, da det er 2. fortælleren, der fortæller. Cecilia sover derefter i 3 døgn og vågner op og har fået sin forstand tilbage. Det sidste billede illustrerer en vred og irriteret Mads Egelund, der er blevet afvist igen af Cecilia. Han bliver så vred, at han fortæller Cecilia sandheden om, at det var hende, der dræbte Esben. Cecilia mister igen sin forstand. Temaer Rig/fattig, ung/gammel, magt/afmagt, god/ond, kærlighed/had, lykke/ulykke Det rige og fattige kommer til udtryk i novellen ved, at Hosekræmmeren er rig, og Esben, som er forelsket i Cecilia, er fattig. Faderen i novellen er ikke direkte gammel; men ældre og pigen er ung. Jeg har fundet magt/afmagt ved, at Hosekræmmer har magt over alle i familien, hvor Cecilia ikke bestemmer noget, hun bestemmer ikke engang, hvem hun skal giftes med. Kærlighed og had kommer til udtryk ved, Cecilia og Esbens kærlighed til hinanden. Hun venter på ham og nægter at blive gift med Mads Egelund, selvom det ikke er sikkert, at Esben kommer hjem igen. Hadet er det had, som Cecilia har over for Mads Egelund. I teksten siger hun til Mads, at hun hellere ville dø end at blive gift med ham. Da Cecilia er blevet normal igen, er hun hverken syg eller rask - hun er altså ulykkelig, det er hun også, der hvor hun er derhjemme, mens Esben er i Holsten. I Cecilias drøm, da hun sover i 3 døgn, er det hele lykkeligt. Hun forestiller sig, at Esben besøger hende i hvide klæder og giver hende en rød perlekrans om halsen. Fortolkning Cecilia skærer halsen over på Esben. Dette kan symbolisere, at han er hendes offerlam. Hun ofrer ham til gud for, at de kan komme i Paradis sammen. Memento Mori husk du skal dø.
Når ulden er spundet, kan den tvindes. Dette kan tolkes som en udviklingsproces, at kvinden er klar og kønsmoden. Hun har valgt sin livsskæbne og arbejder hårdt for at skaffe sig en mand. Dette passer godt med Cecilia. Hun strikker i novellen og er på jagt efter en mand. Hendes kommende mand skulle være Esben, og hun arbejder hårdt for, at det kan lykkes. Ragekniven, Cecilia skærer Esbens hals over med, symboliserer liv og død. Der hænger sammen med, at ragekniven kommer til at koste Esben hans liv. Alt hvad forældrene gør over for Cecilia er i god mening. De vil selvfølgelig, at hun får en velhavende mand, så de ikke skal leve og være fattige; men så kommer spørgsmålet om de skal bestemme, hvem hun vælger, og hvem hun elsker. Hosekræmmeren tager magten over Cecilias liv, han vil bestemme over hende, selvom hun er blevet gammel nok til at klare sig selv. Kærlighed gør blind, og derfor betyder pengene intet for Cecilia, hun kan lide Esben, som han er. Man skal følge sit hjerte og kun gøre ting, som man kan gøre og derefter se sig selv i øjnene og leve med det, som man har gjort. I novellen står Den største sorg i verden her er dog at miste, den man har kær Dette står gentaget i teksten for, at man skal ligge mærke til det. Budskabet med teksten er, at man skal holde af hinanden og elske hinanden, så længe man kan. St. St. Blicher mener, at af alt der kan ske, så er det værste at miste en man har kær. Ægte kærlighed lever videre selv efter døden. Perspektivering Jeg har valgt at perspektivere til; Ung Jysk Bondepige skriver vennens navn på den duggede rude. Man kan forestille sig, at pigen der sidder og skriver på ruden er Cecilia. Hun skriver Esben på ruden, da hun savner ham, da han er draget til Holsten. Jeg vil gerne perspektivere til den litterære periode Romantikken. Da forfatteren anvendt romantiske træk. Beviser under punktet Romantikken. Jeg vil også perspektivere til Rasmus Seebachs sang millionær, da der er nogle gode budskaber i sangen, som sagtens kan sammenlignes med dem i teksten. At det ikke er så vigtigt at lave en million; men langt vigtigere at dele livet med en, der elsker dig ligegyldigt hvad om du er rig eller fattig. Cecilia elsker Esben selvom, at han ikke har en masse penge. Hvorimod faderen er mere til at skaffe en million, og så skidt pyt med om, de elsker hinanden. Han vil have hende gift med den velhavende Mads Egelund, som Cecilia på ingen måde vil giftes med. Jeg har også valgt at perspektivere til sangen Sindssyg med Johnny Deluxe. I teksten står der hun hverken var rask eller syg, da Esben var væk. I sangen synger han, Jeg blir' ved at savne dig, og har kvalme og er bleg - Jeg ligger vågen, selvom jeg er træt. Dette giver god mening med novellen. I sangen synger han også Sindssyg uden dig, der er noget galt med mig - Jeg går fra forstanden, hvis vi to går fra hinanden Her synger han direkte, at han bliver sindssyg, hvis de går fra hinanden. Cecilia bliver i sindssyg i novellen, da Esben drager bort. Vurdering Jeg synes, at det var en rigtig god tekst. Den var ret svær i starten med den lange indledning og det forældede sprogbrug. Jeg synes også, at det var svært at komme frem til en fortolkning. Selve historien virkede ret kedelig i starten; men med den utrolig forbavsende slutning gjorde hele historien bedre. Jeg valgte at perspektivere til nogle nyere sange, da jeg mener, at der er en sammenhæng mellem kærlighed dengang og nu, og at sangene og novellen har mange ligheder.