Nr. 05 Vi ændrer verden - et liv ad gangen forår 2013 Udviklingsminister Christian Friis Bach: De store forandringer kommer indefra Læs mere på side 10 kvinde kend din ret Læs mere på side 12 ADRA Danmarks overordnede målsætning er at lindre akut nød samt arbejde for en langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underprivilegerede befolkningsgrupper, samt styrke deres muligheder for at skabe et værdigt liv.
1789 Mediegruppen Udgives af ADRA Danmark Et liv udkommer tre gange årligt. Et liv sendes gratis til medlemmer af ADRA Danmark. Et medlemskab koster kr. 200,- pr. person pr. år. ADRA Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum Tlf.: +45 4558 7700 Gironr.: 868 8222 www.adra.dk Værdigrundlag ADRA Danmark er en humanitær hjælpeorganisation oprettet af Adventist kirken. ADRA Danmark arbejder ud fra det kris tne livssyn: Du skal elske din næste som dig selv, og lægger vægt på respekten for alle menneskers ligeværd og ret til at udtrykke sig kul turelt, religiøst og politisk, samt frihed til individuel ud vikling og ret til en retfærdig andel i jordens ressourcer. Redaktør Bjørn Krøll Forsidefoto Bjørn Krøll Grafisk produktion Mediegruppen as Tlf: 7584 1200 www.mediegruppen.net Oplag 40.000 stk. Fradragsberettigede gaver til ADRA Danmark: Ligningslovens 8A giver mulighed for fradrag på selvangivelsen for gaver til ADRA Danmark på op til 15.000 kroner for hver ægtefælle. De første 500 kroner kan ikke trækkes fra. Større gaver til ADRA Danmark kan fratrækkes under ligningslovens 12. Dette forudsætter, at man forpligter sig til at betale et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af ens indkomst i 10 år. Man kan også oprette et testamente til ADRA Danmark. Arv og legater til ADRA Danmark er fritaget for boafgift. ADRA Danmark rådgiver gerne i forbindelse med disse gave- og fra drags muligheder. ADRA Danmark er medlem af ISOBRO ISSN: 1904-8513 Vi deler rettigheder ud Udviklingsminister Christian Friis Bach udtaler i et interview med ADRA Danmark, at populært sagt, deler vi ikke længere mad ud, men rettigheder menneskerettigheder. Dette nummer af et liv fokuserer specielt på kvindernes kamp for deres rettigheder. Det siges at D.R. Congo, og specielt området omkring Goma, er et af de værste steder i verden at være kvinde. I 2010 anslog man, at 36 kvinder blev voldtaget dagligt, og tingene er ikke blevet bedre. En helt ny FN rapport fra Goma beskriver de forfærdelige tilstande for kvinder og børn, med en række historier, der alle handler om soldater, der voldtager kvinder, som det passer dem, medens de truer med at skyde dem. De skyder en dreng, som forsøger at beskytte sin ged, og de gennembanker mænd, som forsøger at beskytte hustruen og hjemmet. Det er ikke nemt at drive et ADRA kontor i det miljø, men den kvindelige leder Hery Fleur, kæmper en modig kamp imod korruption, undertrykkelse og vold, for at ADRA Danmark kan gennemføre et lille men livgivende og udfordrende projekt om kvinders rettigheder. Dette projekt kan du læse mere om i bladet. ADRA har et kald til at gå forrest i kampen for retfærdighed. Det er kun i respekten for rettigheder at retfærdigheden kan gro. Vores relationer får os enten til at vokse og gro eller skrumpe og dø. En fantastisk illustration på dette er Bernadette Niyonkuru fra Burundi. Hun boede i en ussel lille utæt hytte, fordi hendes mand ikke tillod hende at have rettigheder. Efter et ophold i en flygtningelejr, med daglig vold og ægteskabelig mishandling begyndte Bernadette at miste synet. En øjenlæge besøgte området, hvor parret havde slået sig ned. Han mente Bernadette kunne hjælpes med en øjensalve til kun 36 kroner, men det ville manden ikke spendere. Hun mistede synet, og da manden ikke ville have en blind kone, giftede han sig igen uden hendes viden. Bernadette blev forvist til en lille utæt stråhytte bagerst på hans jord med deres fælles barn. Da den nye hustru tog hjem på besøg hos sin familie i en månedstid, voldtog manden gentagne gange Bernadette, der skreg om hjælp, så naboerne kom løbende. Resultatet blev endnu et barn. Nogle pygmæer henvendte sig til ADRA og talte hendes sag, og ADRA gav opgaven med at hjælpe til en lokal medarbejder, som hun kalder min engel. Bernadette oplevede for første gang i lang tid, at få omsorg og at blive accepteret. Hun fik samtidig et hus af en dansk familie, kom til øjenlæge og blev henvist til en neurolog. Nu blev der lyttet, og Bernadette oplevede omsorg for første gang, og pludselig en dag siger Bernadette: Jeg begynder at kunne se igen. I dag er hun seende. Rettigheder er til for at beskytte os, og når de sættes sammen med respekt og omsorg for mennesker, sker der mirakler. Det er det ADRA Danmark står for, det er det vi deler ud, og du må godt være med. Lehnart Falk, Generalsekretær Side 02
Indhold Foto: Bjørn Krøll 10 04. Når jobbet giver mening Interview med Duhitha. 06 06. forbindelse til virkeligheden Gymnasieelever besøger Rwanda. 14 10 08. vidste du at Vidste du det om ADRA? 10. de store forandringer kommer indefra Interview med Udviklingsminister Christian Friis Bach. 12. kvinde kend din ret Kvinder i Congo kender ikke deres rettigheder. 13. der er plantet et frø Lotte Ladegård underviser journalister i Congo. 14. Pssst vil du høre en hemmelighed? Barske vilkår for kvinder i Congo. 13 Foto: Ulrik Jantzen 16. Fotokonkurrence litografi et liv Side 03
At gøre en forskel Af: Benedicte Dornonville de la Cour Når jobbet giver mening Mød Duhitha Wijeyratne. Hun er netop vendt tilbage til Danmark efter et ophold i Rwanda, hvor hun har arbejdet med og mødt kvinder, som dagligt kæmper for deres rettigheder og en plads i samfundet. Hun beskriver sit job som en livsstil. En livsstil som giver hende mening, og mulighed for at gøre en forskel. var lort over det hele. De gik i det, spiste i det og børnene legede i det Der fortæller Duhitha om forholdene i en flygtningelejr i Rwanda for congolesiske flygtninge, hvor hun underviste i hygiejne. Livet som udsendt for en humanitær organisation kan være barskt, men er stadig det hele værd for Duhitha. Vil udforske verden Duhitha var 8 år da nonnerne, som underviste på hendes skole, bad hende og klassen tegne hvad de gerne ville være når de blev store. Duhitha var den eneste, der ikke tegnede en nonne. Hun havde tegnet en jordklode. Nonnerne spurgte hvad det skulle forestille, og Duhitha svarede: Det ved jeg ikke, jeg ved bare, at jeg vil rejse og udforske verden. Duhitha er 29 år i dag, og af Srilankansk, engelsk og hollandsk oprindelse. Hun har boet i Asien, Europa og Afrika, både i forbindelse med familie- og studieophold, men også i forbindelse med arbejdet. Senest har hun boet og arbejdet i Kigali, Rwandas hovedstad, som Program Officer for ADRA Rwanda. Jeg siger altid, at det ikke er et job, men en livsstil. Jeg går på arbejde hver dag og er glad. Det er det vigtigste for mig. Det kan godt være, at jeg aldrig ved hvor og hvornår det næste projekt starter, men jeg har efterhånden boet så mange forskellige steder i mit liv, at det er blevet en del af mig jeg føler mig ikke hjemme et sted, men alle steder på en gang. Konflikten er altid til stede Duhitha blev født på Sri Lanka i 1984, et halvt år efter borgerkrigen var brudt ud. Selvom jeg kun boede der i tre år har konflikt altid været en del af mit liv, både gennem mine forældre og slægtninge der stadig bor der. Krigen er altid til stede, så et eller andet sted skræmmer det mig ikke fortæller Duhitha. Borgerkrigen er også stadig til stede i Rwanda. Hvert år d.7. april mindes Rwanda de 800.000 mennesker som blev dræbt under folkemordet. Dagen er samtidig starten på den årlige sørgeuge. Her tales og fortælles der frit om alt det man oplevede under folkemordet. Det er en intens uge fortæller Duhitha. Fra den ene dag til den anden begynder tårerne at løbe, og de lokale næsten skriger, og slipper alle deres følelser fri. Sørgeugen er samtidig regeringens måde at sørge for, at historien ikke gentager sig. Kvinderne har også værdi Efter folkemordet i Rwanda blev voldtægt af kvinder inkluderet i FN s konvention om folkemord. Den systematiske voldtægt af kvinder blev anset som en metode til at udrydde en bestemt gruppe mennesker på, og opfyldte derfor FN s kriterier for definitionen af folkemord. Rwandas regering gør meget for at promovere kvinders rettigheder. Det vil tage årtier at opnå lighed, men regeringen arbejder meget proaktivt for at fremme kvinders rettigheder. Samfundsopfattelsen bygger dog på gamle traditionelle tankegange, som er svære at ændre på, men Rwanda er på rette vej siger Duhitha. En del af ADRAs arbejde for kvinders rettigheder går ud på, at vie dem værktøjerne til»jeg føler, at jeg kan gøre en større forskel, og får plads til at vokse som person og NGO arbejder, når jeg er ude i verden«side 04
At gøre en forskel Fotos: Duhithas arkiv selv at skabe en indkomst. Ved at bidrage til familiens økonomi er kvindens position i hjemmet blevet styrket, og mændene ændrer faktisk holdning. Duhitha fortæller: Dengang mændene var eneforsørgere kunne de misbruge den magt, fordi de vidste at kvinderne var afhængige af dem, men nu hvor kvinderne også skaber indkomst sætter mændene pris på det, og er begyndt at respektere deres koner. Det er vigtigt ikke kun at tale med kvinderne om deres rettigheder, men også om at give dem værktøjer til at få indflydelse, og indse at de har værdi. Disse aktiviteter har desuden skabt et rum hvor kvinderne mødes, og kan diskutere deres problemer. På den måde ved kvinderne i gruppen hvis en mand ikke behandler en kvinde godt, og det skaber dialog, og er en stor støtte for kvinderne. Veluddannet og ikke helt accepteret Det er dog ikke kun dårligt stillede kvinder, der kæmper for deres rettigheder. Veluddannede kvinder i Rwanda oplever, at der stadig er en tradition og forventning om, at de skal gifte sig i en ung alder og stifte familie. Uddannelse og karriere er forbeholdt mænd. Barselsorlov i Rwanda er håbløs, det er kun et par uger, og derfor forventer man, at kvinden opgiver sit job, og bliver hjemme hos barnet fortæller Duhitha. En af hendes kvindelige kollegaer i Rwanda havde dog valgt at hyre en barnepige, så hun kunne komme tilbage på arbejdet, og det blev der virkelig set ned på. Men hendes kollega holdt fast, og hendes mand bakkede hende op: Hun ville fokusere på sin karriere, være lige. Hun arbejdede, hendes mand arbejdede og barnepigen passede barnet. Alligevel kan det være en svær balance idet kvinderne godt kan se, at barnet har brug for sin mor de første par måneder, men alternativet er at hun må opgive sin karriere. De arbejder stadig på at finde en balance i Rwanda tilføjer Duhitha. For en single kvinde er det endnu sværere at opnå balance. Hvis du er en 28-årig kvinde i Rwanda, og ikke har en kæreste, eller Florida plukker de flotte skal giftes, tror folk automatisk, at der er no- modne ananas på kooperativets store ananasmark. get galt med dig. De kvinder Duhitha har mødt vil gerne stifte en familie for at blive accepteret i samfundet, men er også stærke nok til ikke at ville nøjes. Udfordringen er bare, at så snart de nærmer sig 30 års alderen vil mændene de møder tænke hvorfor har du ikke fundet en mand, hvad er der i vejen med dig. Tre valg Duhitha tror på, at vi har tre vigtige valg her i livet: Det handler om, at vælge hvad du tror på - hvad din drivkraft er. Det andet valg er dit job, og til sidst handler det om, at vælge den person du vil tilbringe resten af dit liv med. Duhitha føler, at hun er på rette vej, og hun er langt fra færdig med at rejse og udforske verden: Jeg føler, at jeg kan gøre en større forskel, og får plads til at vokse som person og NGO* arbejder, når jeg er ude i verden, i felten hvor tingene sker, og er med til at udvikle projekter. Det bliver spændende at se hvor Duhitha skal hen næste gang. *NGO betyder Non-governmental organization et liv Side 05
Studietur Af: Jacob Nue Sønderstrup En forbindelse til virkeligheden I et samarbejde mellem Københavns Åbne Gymnasium og ADRA Danmark rejser 1. F til Rwanda. Det giver undervisningen en forbindelse til virkeligheden, en helt anden virkelighed end den gymnasieeleverne kender fra Danmark. Iet samarbejde mellem Københavns Åbne Gymnasium og ADRA Danmark har to lærer og fire elever været i Rwanda for at se og lære om udvikling, fattigdom og en del af verden, som på en og samme tid er meget lig vores egen, men på samme tid er alt andet. Det var også et møde med det, som kan være svært at sætte ord på, men altid er en del af mødet med noget helt fremmed, nyt, skræmmende og inspirerende. Liv, en af de fire elever, prøvede at sætte ord på dette møde efter bare få dage i Rwanda, og valgte ordene Det er det mest fantastiske, euforiserende og nærmest ubeskrivelige, jeg nogensinde har oplevet. Det er en oplevelse, der er svær at få hjemme i Danmark ved blot at læse om Rwanda. Derfor valgte Københavns Åbne Gymnasium og ADRA Danmark at starte dette samarbejde, som begge parter har stor gavn af. Udenfor klasselokalets fire vægge Mads Skrubbeltrang underviser i engelsk og mediefag på Københavns Åbne Gymnasium, og han var en del af den gruppe på 2 lærer og fire elever, der var med ADRA i Rwanda i april og som dannede fortrop for hele klassens studietur i september 2013. Rwanda er ikke den typiske destination for en studietur i gymnasiet, men Mads Skrubbeltrang er ikke i tvivl om, at samarbejdet med ADRA Danmark giver rigtig god mening. Som gymnasielærer er det vigtigt, at ens undervisning har forbindelse til virkeligheden, og at man som underviser føler, at ens under- visning kommer udenfor klasselokalets fire vægge. Derfor er det en unik mulighed at arbejde sammen med ADRA Danmark for Københavns Åbne Gymnasium. Vores elever kommer ud og oplever verden og det i en god sags tjeneste, forklarer han. En del af undervisningen Den første tur til Rwanda skal danne grundlag for et undervisningsforløb, som hele klassen skal igennem inden studieturen. På vores første tur til Rwanda besøgte vi både skoler og lokalsamfund, hvor det fra første øjekast stod klart, at der er brug for udviklingsbistand i Rwanda. Men samtidig forstår man, at der er mange måder at give støtte på. Hvis støtten skal have en langvarig effekt, skal der investeres i at udvikle de lokales selvstændighed med fokus på blandt andet økonomisk bæredygtighed. Man giver ikke bare en pose penge og lader befolkningen stå alene med den. Den indsigt er vigtig for både underviser og elev. Et inspirerende samarbejde For ADRA Danmark er samarbejdet med Københavns Åbne Gymnasium en vigtig del af organisationens folkelige forankring, og en fantastisk mulighed for at komme i tale med en del af den befolkning, som er med til at retfærdiggøre ADRAs eksistens som dansk civilsamfundsorganisation. Som en af de større humanitære organisationer i Danmark, er det vores ansvar ikke blot at fortælle den danske befolkning om det arbejde ADRA Danmark laver, men om forholdene i udviklingslandene generelt. Om det globale fællesskab vi alle sammen lever i, og ikke mindst om det globale og universelle ansvar vi har for at hjælpe vores medmennesker uanset nationalitet, race, køn, politisk eller religiøs overbevisning. Vi sætter derfor stor pris på Københavns Åbne Gymnasiums interesse i at inspirere os og hjælpe os med at formidle dette budskab, siger generalsekretær i ADRA Danmark Lehnart Falk. En del af samarbejdet går nemlig også ud på, at eleverne sammen med ADRA Danmark, skal udvikle en oplysningskampagne i Danmark om det, de har oplevet og lært i Rwanda. Det var ekstremt spændende at se, hvordan ADRA Danmark er med til at bekæmpe fattigdom. Vi har lært, at det ikke nytter kun at give og give, men at undervise og danne grundlag for, at mennesker selv kan bekæmpe fattigdom. ADRA Danmark skaber noget fundamentalt og grundlæggende som menneskerne i Rwanda selv kan bygge videre på. Side 06
Studietur På vores studietur i efteråret vil vi med en hel klasse opleve, hvilken effekt ADRA Danmarks arbejde har. Den viden vil vi efterfølgende formidle til folkeskoleelever og gymnasieelever i København og omegn. Det er en opgave vi glæder os meget til, da vi på den måde kan skabe værdi for andre igennem vores personlige oplevelser i Rwanda. At samarbejde med en nødhjælps- og udviklingsorganisation giver mange faglige muligheder for en gymnasielærer, da der både kan inddrages en samfundsmæssig, social, historisk og kommunikativ vinkel på elevernes arbejde. Det er en udfordring man meget gerne vil påtage sig, da man som underviser i høj grad også selv føler, at man lærer nye ting om et land og et samfund i udvikling., forklarer Mads Skrubbeltrang. Det lyder måske voldsomt at sige, at det var psykisk prøvende, men at opleve mennesker, som ikke har råd til at gå i skole og kun har mulighed for at spise ét enkelt måltid om dagen, gør et større indtryk på en, end det indtryk, man får ved at se det på en tv-skærm. Fotos: Mads Skrubbeltrang et liv Side 07
Fakta om ADRA ADRA Danmark er til stede og yder nødhjælp i udsatte områder som Yemen, Sydsudan og Darfur I 2012 gik 91% af ADRA Danmarks samlede indtægter til udviklingslandene og nødhjælp. Dvs. kun 9% gik til administration, fundraising og kommunikation i Danmark Har været med i Danmarks Indsamling i 7 år ADRA Danmark har bygget 15.000 huse i Congo og Burundi, og dermed genhuset 90.000 flygtninge ADRA Danmark er del af et stort internationalt netværk med mere end 5.500 medarbejdere verden over fordelt på 130 lande Vidste du at ADRA Danmark i årene 1987-2013 har omsat mere end 1.000.000.000 kr. i nødhjælp og udvikling Side 08
Fakta om ADRA ADRA Danmark Pr. januar 2013 er blevet godkendt af DANIDA til at være rammeorganisation Her få man mulighed for at komme tæt på en anden verden og opleve nye sider af sig selv i mødet med en anden kultur og samfund Har bygget mere end 200 skoler i Uganda, Rwanda, Congo og Burundi adra Har lavet 5 kortfilm med vores to ambassadører Trine Gadeberg og Anne-Louise Hassing om udviklingsarbejdet i Rwanda under mottoet Nødhjælp - hvor svært kan det være? Se filmene på www.adra.dk ADRA Danmark giver kvinderne i Congo en stemme gennem radioprojektet Ongea. Ongea er swahili og betyder Råb det ud! ADRA Ungdom er i gang med at udvikle et rejseprogram, der skal give unge mulighed for at rejse ud til ADRAs internationale projekter ADRA Danmark støtter en genbrugsbutik på Nørrebrogade i København der hedder HappyHand - læs mere på www.happy-hand.dk et liv Side 09
Rammeorganisation Af: Laura Nygaard og Benedicte Dornonville de la Cour De store forandringer kommer indefra ADRA Danmark har mødt udviklingsminister Christian Friis Bach til en snak om ADRA Danmarks fremtid som rammeorganisation, om rettigheder og om at gøre det bedste vi kan, når vi har med verdens fattigste mennesker at gøre. Vi er samlet på Christian Friis Bachs kontor på Christiansborg. På væggen bag hans skrivebord hænger en plakat for Operation Dagsværk med ordene Mission Possible. Mission muligt, hvis man oversætter direkte. Et passende slogan for en udviklingsminister. Muligheder ser Christian Friis Bach også i ADRA Danmarks nye status som rammeorganisation: Stort tillykke til ADRA fordi ADRA er blevet en rammeorganisation. Det er jo en anerkendelse af den kapacitet i har, den kvalitet i har og de resultater i skaber. Flere krav men friere hænder ADRA Danmark er pr. januar 2013 blevet en rammeorganisation, og vil fremover få tildelt et fast årligt beløb af Danida. Som rammeorganisation gives der friere hænder til organisationen, men der stilles samtidig også større krav. Udviklingsminister Christian Friis Bach uddyber: ADRA får større fleksibilitet, friere rammer, kan planlægge selv og planlægge på længere sigt. Til gengæld vil vi stille krav til organisationen. Krav om at ADRA er ansvarlige og krav om åbenhed. Fortæl os når det går godt, men også hvis noget går galt. Rammeaftalen er et samarbejde mellem ADRA Danmark og Danida. Danida er betegnelsen for Danmarks udviklingssamarbejde, og er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Ud- viklingsministeren tilføjer: Vi kræver samarbejde. At ADRA er effektive, og skaber stærke resultater gennem sit internationale samarbejde. Der skal ikke bruges penge på bøvl og bureaukrati, men på effektivt udviklingssamarbejde. Det er den kontrakt vi gerne vil lave. ADRA får kritisk dialog og flere krav til hele organisationen, men til gengæld friere hænder til at udmønte den strategi I lægger, og lave et effektivt og resultatorienteret udviklingssamarbejde.»kan vi sikre respekten for menneskerettigheder for hvert eneste menneske på denne her jordklode, så er vi kommet rigtig langt«i stedet for mad deler vi rettigheder ud Christian Friis Bach tror på en rettighedsbaseret udviklingsstrategi: Nogen gange siger jeg sådan lidt populært, at det handler om, at i stedet for at dele mad ud, så deler vi rettigheder ud. Kan vi sikre respekten for menneskerettigheder for hvert eneste menneske på denne her jordklode, så er vi kommet rigtig langt. Og udviklingsministeren fortsætter: Det er jo sådan ADRA i stigende grad arbejder, og det har jeg stor respekt for. Med udnævnelsen til rammeorganisation har I bevist, at ADRA har kapaciteten, og kvalitet I det i laver. ADRA kan skabe samarbejde på tværs af landegrænser, og bidrage med viden og inspiration fra jeres globale netværk. Dermed kan ADRA bygge globale kampagner op, som kan skabe forandringer. Udviklingsministeren påpeger, at forandringerne skal komme indefra: Ved at mobilisere grupper, kvinder, unge, landmænd, hele landsbyer i selv at slå sig sammen, selv at kæmpe for deres rettigheder, selv at skabe forandringer, selv at påvirke det land de bor i, måske endda den regering de har, eller det globale samfund de er en del er, sådan kan vi skabe forandringer. De store forandringer kommer indefra. Gør alt hvad vi kan, så godt som vi kan Med overgangen fra program - til rammeorganisation følger et krav om større egenfinansiering. På lang sigt kan det komme til at betyde en øget konkurrence blandt udviklingsorganisationerne om private donationer. Udviklingsministeren mener dog, at en øget konkurren- Foto: Ulrik Jantzen Side 010
Rammeorganisation FN s 2015 mål Foto: Bjørn Krøll 1. Halvere sult og fattigdom 2. Få hele verden i skole 3. Styrke kvinders rettigheder 4. Mindske børnedødeligheden 5. Mindske mødredødeligheden 6. Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme 7. Sikre bæredygtigt miljø 8. Skabe øget globalt samarbejde Læs mere om hvor godt det går med at nå målene på: www.verdensbedstenyheder.dk ce kan have sine fordele: Nu er jeg jo også lidt økonom, og konkurrence synes jeg er en god ting. Det er godt, hvis man kan komme tidligt op og i gang, og virkelig har fokus på at skabe stærke resultater. Det betyder jo noget, det vi gør, det er ikke noget vi kan tage let på. Vi er med til at hjælpe nogle af verdens fattigste mennesker, mange af dem der har det allersværest. Her skal vi simpelthen Øvrige rammeorganisationer i Danmark: Mellemfolkeligt Samvirke Folkekirkens Nødhjælp Dansk Røde Kors IBIS Care Danmark Red Barnet Danske Handicaporganisationer 3F Ulandssekretariatet Verdens Skove gøre alt, hvad vi kan, og gøre det så godt som vi kan. Jeg er med på, at selvfølgelig kan det være, at folk bliver trætte af, hvis der konstant står 20-30 mennesker og blokerer nede på Strøget, og beder folk om at donere penge, men omvendt er det også med til at øge vores bevidsthed. Det er med til at vise danskerne, at det her er vigtigt. De nye udviklingsmål Som rammeorganisation vil ADRA Danmark fortsætte sit udviklingsarbejde med fokus på blandt andet civilsamfund, uddannelse, sundhed og nødhjælp. Fokusområderne bakker op om FN s 2015 mål, og vil også støtte de nye udviklingsmål. FN s 2015 mål, og de nye udviklingsmål der følger, er en aftale blandt verdens ledere, FN og alle udviklingsorganisationerne om at udrydde den globale fattigdom og nød. Udviklingsministeren sidder med i den gruppe, der skal lave det nye sæt globale udviklingsmål. Jeg håber, at det ikke kun bliver et sæt af fattigdomsmål, men et sæt af bæredygtighedsmål. Vi skal have alle aspekter med, både de økonomiske, sociale og miljømæssige. I de nye bæredygtighedsmål kæmper vi for ét mål, et helt afgørende mål, nemlig at udrydde den ekstreme fattigdom. Om de nye udviklingsmål siger udviklingsministeren: I verdensbanken har vi netop vedtaget, hvad jeg håber, bliver det nye udviklingsmål, at vi skal ned på kun 3 % af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom i 2030. Når vi det, vil det være en historisk bedrift. På tværs af alle mål Kvinders rettigheder ligger også udviklingsministeren på sinde: Vi skal have kvinder, og kvinders rettigheder centralt forankret. Ikke kun som et mål hvor vi siger ligestilling og kvinders rettigheder og muligheder skal styrkes overalt, men både som et særskilt mål, og et mål på tværs af alle mål. Vi vil gerne have nye mål ind, der også har fokus på bæredygtighed, energi, vand, biodiversitet nye stærke mål. Gode nyheder Udviklingsministeren er optimistisk, og fortæller at mange af2015 målene er indfriet: Den gode nyhed er jo, at vi har nået mange af 2015 målene. Vi har fået halveret den ekstreme fattigdom. Det er da en fantastisk god nyhed. 9 ud af 10 børn i verden kommer i skole nu. Hvad angår børnedødeligheden overlever 5 millioner børn, som ikke overlevede for 20 år siden. Jeg synes der er grund til optimisme. Vækst, velstand, demokrati og menneskerettigheder spreder sig heldigvis til flere og flere lande. Slutter udviklingsminister Christian Friis Bach. et liv Side 011
Kvinderettigheder Af: Benedicte Dornonville de la Cour Kvinde, kend din ret Mange kvinder i DR Congo er slet ikke klar over deres rettigheder, og det svækker landets udvikling. Kønsdiskrimination i DR Congo skyldes i nogle tilfælde helt konkret nedfældede love, men også gamle normer og skikke er med til at adskille de to køn Det er projekt Ongea med til at lave om på. ADRA Danmark og ADRA Congo har sammen startet projekt Ongea, som har fokus på, at kvinder og mænd skal samarbejde i kampen mod kønsbaseret vold og styrke kvinders rettigheder og muligheder. Ongea betyder råb det ud For at sikre projektets forankring i befolkningen, er der etableret lokale lytterkomiteer. De er bl.a. med til at lave radioprogrammet, der også har fået navnet Ongea. Programmet har cirka 1.6 mio. lyttere om ugen i DR Congo. Lytterkomiteerne består af både mænd og kvinder, og har skabt et rum, hvor de kan ytre deres meninger overfor lokalsamfundet, blandt den bredere offentlighed og myndighederne. De mødes hver uge for de hører og diskuterer programmerne. I efteråret 2012, gennemførte ADRA i samarbejde med projektkonsulent Lotte Ladegård, et kursus for de lokale journalister, hvoraf de fleste sidder med i lytterkomiteerne. De skulle selv idéudvikle, indsamle viden, gennemføre interviews og komme med forslag til hvordan de kunne reducere kønsbaseret vold og ulighed. Kurset skabte større forståelse for hvordan kønsnormer og værdier påvirker lokalsamfundet, og for hvordan de kan bruge massemedierne i DR Congo som et redskab til fortalervirksomhed for kvinders rettigheder. Resultatet af den indsamlede viden viste bred enighed om, at den vold og ulighed kvinder er udsat for i DR Congo, primært skyldes den kultur de lever i. Mange mænd ønsker, at beholde magten i forholdet, og traditionen er, at så snart kvinden er gift, skal hun arbejde for sin mands familie, og ikke længere sin egen. Uddannelse gør kvinderne svære at kontrollere Mange af de interviewede var enige om, at undertrykkelsen af kvinder skyldes fattigdom, og at den eneste måde at bekæmpe fattigdom er gennem uddannelse. Unge piger sendes dog sjældent i skole, da familien hellere vil bruge penge på drenges uddannelse. Pigerne flytter alligevel hjemmefra, så snart de er gift. Selvom nogle mænd godt kunne se, at en uddannet kvinde kan være nyttig for familiens udvikling, så var de bekymrede for, at hun ville tjene mere end dem, og dermed blive svær at kontrollere. Grundlæggende handler det om, at manden ikke vil føle sig underlegen, og en mere veluddannet kvinde udgør en trussel. Traditionen siger, at en kvinde ikke må dominere en mand, og så er det svært at ændre ved. Kvinderne skal gøre krav på deres rettigheder Enkelte organisationer der arbejder med kvinder i DR Congo fortalte, at selvom der er fortaget ændringer af adskillige lovmæssige instanser for at sikre kvinders rettigheder, så fortsætter uligheden. Deres holdning var dog også, at kvinderne selv skal blive bedre til at gøre krav på deres rettigheder. De må selv bekæmpe de skikke der forhindrer deres udvikling. Så snart kvinden er gift, skal hun arbejde for sin mands familie, og ikke længere sin egen. Kønsbaseret vold og ulighed forhindrer helt grundlæggende udviklingen af DR Congo. Kvinderne må ikke tilkendegive deres mening, udforske deres muligheder eller modtage ydelser og støtte. Med projekt Ongea har kvinderne i DR Congo fået en stemme. De har fået et talerør, der kan sætte fokus på uligheden, og en chance for at påvirke de traditioner og myndigheder der skal sikre kvinders rettigheder. Foto: Bjørn Krøll Side 012
Kvinderettigheder Et frø er plantet Projektkonsulent for ADRA Danmark, Lotte Ladegaard, har besøgt projekt Ongea i DR Congo. Her fortæller hun om sit arbejde med lytterkomiteerne, om at tage ejerskab, at stille de rigtige spørgsmål og om at tro på, at det nytter. Det handler om at tage ejerskab Fortæl mig, hvad jeg skal lave. Det var en af mange kommentarer Lotte Ladegaard måtte lægge øre til da hun introducerede lytterkomiteerne i DR Congo for action research. Action research betyder handlingsorienteret forskning, og er et værktøj, der skal hjælpe projekt Ongea med bedre at undersøge og sætte fokus på hvorfor vold mod kvinder sker. Action researchs store fordel er, at den inddrager de menneske, som er involveret i projektet, altså dem som, skal håndtere konflikterne i deres land. De skal selv finde frem til hvilke problemstillinger de ville arbejde med, selv deltage i undersøgelser og interviews, og på det grundlag selv komme med løsningsforslag til problemerne. Action research skabte dermed en følelse af ejerskab for projektet, idet de involverede deltagere fik lov at præge det. Det skulle dog vise sig, at det med selv at tage styringen, skabte en del frustrationer i starten. Det var helt imponerende hvor meget folk gik i baglås over det Fortæller Lotte Ladegaard. Folk ville have en plan, og sagde fortæl mig hvad jeg skal lave i stedet for at sige nej, hvor fedt, her kan vi selv få lov at præge det. De ville vide hvad var rigtigt og forkert, men der findes ikke noget rigtig eller forkert, ikke i min bog. Frustrationerne fik dog hurtigt en ende, og Lotte Ladegaard tilføjer: Så snart de fandt ud af, at der faktisk blev lyttet til hvad de sagde, så var de jo også på. I lære som journalist I første omgang var det vigtigt, at lytterkomiteerne lærte god interviewteknik. Vold mod kvinder er et følsomt og meget personligt emne. Du kan ikke lave research hvis du ikke kan stille de rigtige spørgsmål, og på en måde, som giver folk lyst til at svare dig fortæller Lotte Ladegaard. Action research udfordrede samtidig fordomme og traditionelle tankegange. Dem der arbejdede med emnet kvinder og prostitution, havde fx allerede den fordom inden de begyndte at interviewe, at kvinderne lod sig prostituere fordi de godt kunne lide at have sex med mange mænd. Her måtte Lotte Ladegaard skære igennem: Jeg måtte sige til dem, at som researcher må man ikke komme med en sådan præmis på forhånd. Man skal møde til et interview med et fuldstændigt åbent sind. Helt grundlæggende skulle lytterkomiteerne forstå, at de som journalister ikke var ude for at ændre holdninger, men for at høre andres holdninger, og at de skulle respektere de svar de fik. Mænd som rollemodeller Et af projekt Ongeas mål har været, at få mænd involveret i lytterkomiteerne, og dermed også i kvinders rettigheder. Dengang der kun var kvinder med i lytterkomiteerne, blev man opmærksom på, at budskabet ikke rigtig forplantede sig ude i lokalsamfundene. Kvinderne turde ikke inddrage mændene i frygt for, at blive slået. Med idet der nu er mænd med, mænd der faktisk synes, at man godt kan behandle kvinder ordentligt, så får vi nogle rollemodeller. Det var faktisk disse mænd, der var allermest vrede over hvad der foregik og allermest på, og i dag er de stærke rollemodeller ude i deres lokalsamfund. Fortæller Lotte Ladegaard. Tror på det nytter Lotte Ladegaard kan se, at projektet har gjort en forskel: Nogen har fået styrke og kræfter til at åbne munden, og fundet ud af, at der faktisk er nogen der lytter. Hvis der ikke havde været et projekt som Ongea, havde de formodentlig aldrig fundet ud af, at de havde evner til at tage lederskab, at få ideer og lirke ved ting i deres lokalsamfund. Ongea har givet dem plads og støtte til at udvikle de evner det er der ikke nogen, der kan tage fra dem igen. Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for DR Congos kvinder. Kvinders rettigheder ændrer sig ikke fra dag til dag: Det er vigtigt at starte et sted, og vi gør hvad vi kan. Hvis man kan så bare ét lillebitte frø i et samfund, og der er nogen der bærer det videre, vil tingene ændre sig slutter Lotte Ladegaard. Foto: Lottes arkiv Foto: colourbox et liv Side 013
Kvinderettigheder Af: Kathrine Lodberg Psst... vil du høre en hemmelighed? ADRA Danmark har interviewet kvinder i Burundi og DR Congo, og bedt om at få den rå virkelighed uden omsvøb. I Burundi medvirkede to grupper med i alt 20 kvinder i to fokusgrupper og i DR Congo medvirkede tolv grupper med i alt 50 kvinder til at belyse de mørke hemmeligheder som hviler over lokalsamfundene. De ting, der kommer på banen gennem interviews og samtale med 70 tilfældige kvinder, ville have været forsidemateriale i danske aviser, hvis det som kvinderne har gennemgået var foregået i Danmark. Flere af kvinderne fortæller om unge piger, der har oplevet at blive tvunget til at have sex med sin lærer, og som efterfølgende er blevet smidt ud hjemmefra fordi de er blevet gravide. Kvinderne bliver straffet for noget, de ikke selv har valgt. Mange kvinder beskylder polygami for at være en væsentlig årsag til vold, fordi kvinderne bliver opfattet som let udskiftelige. En kvinde fortæller os, at hun, efter at have født sit første barn, fik tæsk af sin mand, som proklamerede at hun havde mistet sin skønhed, og at han ville have en ny kone. Flere af kvinderne fortæller, at mænd som lever i polygami oftere udøver vold mod kvinderne. En mand som lever med flere kvinder og som mishandler dem, hvilken behandling ville han ikke få i vores retsystem? Demonstration i DR Congo på Kvindernes Kampdag. Spørger man vore 70 tilfældigt udvalgte kvinder, om de mener, at regeringerne eller det juridiske system gør noget for at forhindre kønsbaseret vold, så svarer henholdsvis bare 5 % og 10% af kvinderne, at de mener regeringen eller det juridiske system gør noget for at forhindre volden. Hvis vi kendte vore rettigheder, så kunne vi kæmpe mod den vold vi bliver udsat for hver dag. Hele 76% af kvinderne fortæller, at de ikke har tilrækkeligt kendskab til sine rettigheder. Det er en af ADRAs vigtigste opgaver at oplyse om rettigheder. Min svigerfamilie forlanger, at jeg gifter mig med min svoger Bertine Siffa Vi befinder os i Goma i den østlige del af DR Congo på besøg hos en Ongea lytterkommitte. Gruppen fortæller med stort engagement om deres arbejde og deres radioprogrammer. I deres seneste program, forsøgte de at fremme enkers rettigheder med et konkret eksempel fra gruppen. Alles blik falder på den kønne Bertine Siffa. Hun nikker kort og går igang med at fortælle sin historie: Jeg elskede virkelig min mand højt. Vi blev gift, da jeg var 18 år gammel. På det tidspunkt havde vi kun hinanden, men vi var lykkelige. Min mand blev forretningsmand og det gik godt, og vi fik penge til at købe en grund og bygge et hus. Snart efter investerede vi i endnu et hus. Vi havde hinanden, børnene og oveni købet økonomisk sikkerhed. Vi havde det så godt. For et halvt år siden faldt min verden fra hinanden. Min mand var på forretningsrejse, hvor han kørte galt med bilen, og blev dræbt på stedet. Min svigerfamilie kom straks og Side 014
Kvinderettigheder Vil du voldtages eller vil du dø? Dette forfærdelige spørgsmål blev Aline Bora stillet af en gruppe bevæbnede mænd. Hun står ikke alene i at være udsat for dette grufulde dilemma. I DR Congo er voldtægt en krigsstrategi, og mange kvinder er blevet voldtaget. Historierne får det til at løbe koldt ned af ryggen på os, men historierne forsvinder ikke af, at vi ikke taler om dem. Ongea betyder råb det ud, og Ongea råber op for at bremse denne forfærdelige realitet. Aline er forældreløs, og har det meste af sit liv måttet klare sig selv. Hun er 21 år gammel, og lever et liv fra dag til dag, hvor hun af og til får husly hos venlige sjæle. For et års tid siden var hun og tre yngre piger i marken for at dyrke grøntsager. De blev overrumplet af 5 bevæbnede mænd, og fik stillet spørgsmålet, der for altid vil være mejslet ind i deres hukommelse: Vil du voldtages eller vil du dø? Aline valgte at overleve, og konsekvensen blev, at mændene voldtog hende. Efter voldtægten kom hun på hospitalet, hvor hun modtog behandling. Efterfølgende var Aline meget bange for at tage ud på markerne igen, men da det var hendes eneste mulighed for at skaffe mad, var hun tvunget til at gøre det. For et par måneder siden blev hun overfaldet af den samme bande, og igen udsat for forfærdelige overgreb. Aline har fornyligt hørt om Ongea, og søgte tilflugt hos kvinderne i en lytterkomité i Rushuru egnen. Sammen vil de kæmpe for at få mændene fanget, og sørge for at de bliver straffet for deres forbrydelser. Da Aline er færdig med at fortælle sin historie bliver der helt stille. Jeg har det fysisk dårligt, føler næsten jeg skal kaste op. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, at den unge kvinde har været udsat for noget så forfærdeligt. Vi sidder i stilhed, og det føles, som om vi deler smerten. Lederen af Ongea s lytterkomite har sin arm omkring Aline, og trøster hende. Det er tidligere lykkedes lytterkomitéen at få voldtægtsbander arresteret. Vreden blusser op. Det skal bare lykkes at få disse gerningsmænd bag tremmer og lås, så de ikke kan ødelægge flere kvinders liv. krævede skøderne på de to huse. Desuden krævede de, at jeg giftede mig med min mands bror, som bare var 16 år gammel, for at sikre at min mands blod ikke blev blandet med andre end hans familie. Jeg gav dem skødet på det ene hus, men nægtede at gifte mig med min svoger. Jeg var i sorg og ville ikke gifte mig på ny, og slet ikke med en dreng på bare 16 år. Min svigerfamilie blev ved med at lægge pres på mig. Da jeg fortsat nægtede, flyttede svigerfamilien ind i mit hus, og nu bor de i huset og gør alt hvad de kan for at gøre livet surt Aline Bora for mig. De ønsker at jeg skal flytte ud, så de kan få huset. Mit liv er forfærdeligt. Jeg har ikke længere råd til at sende børnene i skole. Jeg savner min mand så meget Bertine s øjne er blanke. Sjældent har jeg set en kvinde så smuk som Bertine, og sjældent har jeg oplevet en kvinde med så meget sorg og smerte. Ongea gruppen tog emnet op i radioprogrammet for at hjælpe andre i Bertine s situation. Gruppen anbefalede Bertine at gå i retten for at få medhold, og for at styrke Bertine s sag og lægge pres på dommeren, besluttede gruppen at tage med i retten. Kvinde, kend din plads... Hvordan ville dit liv mon være, hvis du var født som kvinde i DR Congo eller Burundi? Lovgivningsmæssigt er du være underordnet mænd i mange henseender. Hvis din mand dør, mister du rettigheden over hus og jord, og et familieråd overtager i stedet magten over alle dine ejendele. Hvis både en mand og du vil købe jord, vil det være langt dyrere at købe for dig, da det antages i skattereglerne at manden har børn, og de tilhører lovmæssigt fædrene. Din status er i høj grad afhængig af om du er gift, hvilket betyder at mange kvinder bliver gift i meget en ung alder. Det betragtes som mere vigtigt at drenge får skolegang, så antallet af piger uden læsefærdigheder er markant højere, hvilket indskrænker dine muligheder for uddannelse og lederskab, når du er blevet voksen. Derudover er det din opgave at brødføde familien ved at dyrke landbrug. Antallet af kvinder som har været udsat for voldtægt i DR Congo og Burundi er ukendt, da mange af voldtægterne aldrig bliver anmeldt. Retsystemet i de to lande kræver, at du kan bevise, at du er blevet voldtaget imod din vilje, hvilket som oftest kræver at voldtægten blev overværet af vidner. Skulle manden blive dømt, kunne en straf være at manden skal give familien en ged eller nogle øl i kompensation. Den bevisbyrde som du må kunne fremlægge i kombination med den lave strafferamme er medvirkende til at du sikkert aldrig ville anmelde en voldtægt. Udaf de voldtægter, som bliver meldt er 60 % overgreb på børn, hvoraf 24 % af ofrene er under eleve år. I Burundi har man stadig ikke nogen national politik for at komme kønsbaseret vold til livs. I DR Congo vedtog man i 2009 en plan mod kønsbaseret vold, men effekten lader dog vente på sig. Når man læser disse beskrivelser, er det svært ikke at blive fortvivlet på kvindernes vegne. Det er som om love og samfund emmer af en grov og uretfærdig Kvinde, kend din plads tankegang. Hvor anderledes ville dit liv ikke være, hvis du var kvinde i DR Congo eller Burundi? et liv Side 015
Konkurrence Foto konkurrence VÆR KREATIV! Fokus på rettigheder Hjælp os med at sætte fokus på rettigheder. Fotokonkurrencen går ud på, at du skal tage et billede, der viser hvad rettigheder er for dig. Hvad er dine rettigheder som menneske, hvordan kommer de til udtryk i din hverdag? Hvordan påvirker de din hverdag, som kvinde, som mand, som studerende, på din arbejdsplads, hjemme hos dig selv, på gaden, til fest eller ude i det fri - det er helt op til dig. VÆR KREATIV! Tag et billede med din mobil eller kamera, og lav en kort tekst til billedet, der beskriver hvordan dit billede udtrykker rettigheder. Billedet skal uploades på https://www.facebook.com/adradk eller sendes på E-mail til info@adra.dk senest d.15. juli 2013 og mærkes Fotokonkurrence. De tre bedste billeder vil blive lagt ud på vores hjemmeside www.adra.dk Det bedste billede præmieres med en flot litografi af kunstner Carsten Frank. Vind et ægte litografi af højeste kvalitet Litografiet er trykt på den fine gamle litopresse på Industrimuseet i Horsens i et tæt samarbejde mellem erfarne litografer og kunstneren Carsten Frank for sikring af kvalitet. eller køb litografiet... Hvis du ikke er den heldige vinder af konkurrencen, kan du købe det farverige, smukke og livfulde litografi der måler 56 x 76 cm. ADRA Danmark har et begrænset antal nummererede litografier til salg for 1.000 kr. pr. stk.. Ønsker du det indrammet, er prisen 350 kr. ekstra. Overskuddet fra salget går til ADRAs gode arbejde. Støt ADRA Danmarks arbejde Giv et bidrag Side Side på 016 16 giro 868 8222 eller via netbank: 9570 000 868 8222 eller gå ind på ADRAs hjemmeside www.adra.dk