UDKAST TIL KUNSTPLAN Kultur- og Fritidsforvaltningen Juni 2017

Relaterede dokumenter
2. INDSATSOMRÅDER OG INITIATIVER BESKRIVELSE

1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION

STRATEGI FOR VISUEL KUNST

3. KUNSTSTRATEGIENS AKTØRER RAPPORT

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts

Det aktive byrum Status 2014

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Først Gavin Brian skriver til

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Dagsorden til møde i Økonomiudvalget

REFERAT. Gitte Ørskou (formand), Lilibeth Cuenca Rasmussen (næstformand), Bodil Nielsen, Claus Andersen

Referat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde

Udgifter Egenfinanciering

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

KØBENHAVN BLÆNDER OP FOR NY LYSKUNST

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Mission Vision Strategier

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Oplæg til Festival xx 2018 Navneforslag: Utakt og tone, Blackbox, Usagt

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Kulturstrategi Slagelse Kommune

GRØN KUNST. ved Kildevældsskolen

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Kultur- og Fritidspolitik

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune

Metropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udstillingsfaciliteter i Silkeborg Kommune

Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017

Vejen Kommunes Biblioteker

Vision Indkøb af kunst til 2 indkøbsture 2 indkøbsture 2 indkøbsture 2 indkøbsture

BRN. Strategi

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste

En Kunsthal for fremtiden: Kunsthal Charlottenborg 3.0

Til Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 6. juni Sagsnr Bilag 1: Baggrundsnotat. Dokumentnr.

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

Statens Kunstfond på 5 minutter

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Udkast - Procesplan udarbejdelse af Frivilligpolitik

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?

Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Kære Rasmus. Som du kunne se af Anettes mail fra 3. juli har jeg brug for din hjælp.

Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

Teatret Svalegangens vision og strategi for

Kunsthal Nord Arbejdsgrundlag. Kunsthal Nord Arbejdsgrundlag. Navn. Navn. 1 Stk. 1. Institutionens navn er: Kunsthal Nord.

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

Målsætning for

Vedtægter for Esbjerg Kommunes Kunstråd

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Aftale om Det Kongelige Teater

Perspektivplan 2. forslag

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

REFERAT. Lilibeth Cuenca Rasmussen (næstformand), Bodil Nielsen, Claus Andersen, Jakob Tækker

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne <

Strategi for Dansk Talentakademi

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Det har flere gange givet os anledning til at drøfte hvilken kunst, der skal være i Indre Bys byrum, og vi har også haft borgerdialog om det.

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan Sagsnr

UDKAST. Handleplan og budget

Etablering af Business Region North Denmark.

Transkript:

UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 Kultur- og Fritidsforvaltningen Juni 2017

PROCES Politisk oplæg i forbindelse med diskussion om Papirøen november 2016 Oplæg fra Historie og Kunst om Papirøen Kunst og kulturcenter november 2016 Tilrettet politisk oplæg, som forvaltningsoplæg præsenteret for KFU i februar 2017 KFU vedtog at arbejde videre med udarbejdelse af et forslag til KUNSTPLAN KFU vedtog også, at arbejdet udføres i to spor: Papirøen og KUNSTPLAN KUNSTPLANEN har fem indsatsområder og foregår i tre faser. Planerne om Kultur- og Kunstcenter indgår i KUNSTPLANen koordination Arbejdsgruppe: Line Nissen, Julie Bogetoft Mortensen, Marianne Kruckow UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 2

UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 Kunstplanen er Kultur- og Fritidsudvalgets handlingsplan for arbejdet med kunst, kunstliv, kunstinstitutioner og kunstforbrug i København 2017-2020. Indsatsområderne er: Visionen for kunstplanen er, at København ved at øge sammenhængen på tværs af alle aktører i kunstmiljøet, kan skabe en helt ny udvikling, der styrker og gør kunstmiljøet større, og samtidig øger interessen hos borgerne for at bruge kunsten. Målet er, at København skal være kunstens metropol både nationalt og internationalt. København skal være stedet at være og stedet man taler om i kunstkredse i udlandet, fordi det er i København man finder de unikke løsninger på kunstlivets fælles udfordringer. Kunstplanen er organiseret i fem indsatsområder med et sjette tværgående fokus, der uanset indsatsen, har som målsætning, at få mest mulig kunst og flest mulige oplevelser for så mange som muligt for pengene. Det betyder også at kunstinstitutioner, festivaler og andre kunstaktører, der modtager støtte fra Københavns Kommune forpligtes til at inddrage kunstforbrugerne og andre eksterne interessenter. Kunstinstitutionerne og deres personale skal ud og møde borgerne, særligt dem de aldrig møder på institutionerne, så de kan lære hinanden at kende og sikre medskabelse og medejerskab. 1. Rådgivende udvalg, frivillighed og borgerinddragelse 2. Nyt kunst og kulturcenter i København 3. Kunsthaller og nye alternative udstillingssteder 4. Kunstuddannelser 5. Incubatormiljø med værkstedslegater Arbejdet med Kunstplanen tilrettelægges i tre faser: 1. Fase indgår består af: - Kunst- og Kulturcenter med kunstbibliotek på Papirøen - Kunst i det åbne rum tunneller/gadegallerier - Kunstens væksthuse og incubatormiljøer 2. Fase: Udarbejdelse af Kunstplanen med inddragelse af interessenter i 2017 3. Fase: Implementering af Kunstplanens forslag og initiativer 2018-2020 UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 3

Rådgivende udvalg, frivillighed og borgerinddragelse Københavns Kunstråd Billedkunstudvalget ændres til Københavns Kunstråd Kunstrådet får en ny sammensætning og formålsbeskrivelse. Kunstrådet skal have en stærkere rådgivende rolle i forhold til kunst i det offentlige rum og udviklingen af det kunstneriske miljø i byen og i forhold til Kultur- og Fritidsudvalget. Kunstrådet skal arrangere besøgsprogrammer og kunstrådet skal være en garant for dialog med byens borgere og kunstnere om kunsten i byen. Initiativer: 1. Kunstrådet skal understøtte tværgående samarbejder og initiativer, herunder Kunstens Årsmøde: Et årligt koordinerende møde mellem Fonde, Statens Kunstfond og Københavns Kommunes Kunstråd. 2. Som optakt til mødet inviteres kunstmiljøet til den drøftelse af kunstmiljøets aktuelle puls, tendenser og årets fokus. Det første møde tager afsæt i vedtagelsen af nærværende kunstpolitik, og kommer med bud på nye modeller for kunst i det offentlige rum. 3. Københavns Kunstråd uddeler to gange årligt seks værkstedslegater. Legaterne har til formål at skabe mulighed for at vækstlaget kan indgå i værkstedsmiljøer i en afgrænset periode. 4. Forvaltningen skal på opfordring fra Kunstrådet og i samarbejde med Statens Kunstfond og byens aktører, etablere besøgsprogrammer der kan tiltrække internationale kunstkøbere og kuratorer. Programmerne finansieres af gallerierne med støtte fra stat og kommune, der primært bidrager med koordination og projektledelse. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 4

Nyt kunst- og kulturcenter i København? Der etableres et kunst- og kulturcenter på Papirøen. Målet er at etablere et sted der samler hele kunstmiljøet, og hele byen, et sted hvor tingene sker, hvor man skal være fordi kunstmiljøets puls slår herfra. Det skal være et sted hvor det uformelle møde med kunst og kultur er i fokus. Et sted, der både er centrum for de store begivenheder, for store udstillinger, for nye tendenser, for nye koncepter, for nye interaktioner, for publikumsudvikling, for den skabende kunst og for folk, der bare vil hænge ud og være en del af noget spændende. Kunst- og kulturcentret skal nemlig være meget mere end et udstillingssted. Fokus skal være på at skabe et stærkt miljø som inddrager og forener det sublime med det hverdagslige i en internationalt orienteret institution, der nedbryder murene mellem institution og samfund, bygning og byrum og de mangfoldige oplevelser. Initiativer: 1. Der er nedsat en styregruppe, der sammen med Wallner og Weiss udarbejder et forslag om kunst- og kulturcenter på Papirøen til Budget 2018. 2. Kommunen køber hvert år for mere end en million kroner kunst, og har gjort det i mere end 100 år. Københavns Kunstfonds Kunstsamling indgår i Kunst og kulturcentrets bibliotek som får til opgave at synliggøre og bringe samlingen endnu mere i spil. 3. Arkivet for de indkøbte kunstværker digitaliseres og udbredes til institutioner og borgere, der skal kunne låne et kunstværk. 4. Et folkebibliotek kan udvælges til at fokusere på kunst og være en del af Kunst- og kulturcentret. I samarbejde med Københavns Kunstråd og byens biblioteker tilbyder kunstbiblioteket aktuelle artist-talks, møder og nye bøger og magasiner om kunst. Kunst- og kulturcentret vil være det første af sin art der, som institution i øjenhøjde med københavnerne, inviterer til de største kunstoplevelser og samtidigt er et være- og mødested. Kunst- og kulturcentret rummer udover udstillingsfaciliteter og værkstedsmuligheder også et kunstbibliotek og multifunktionelle rum til foreningsaktiviteter og uformelle møder og mulighed for kunstbegivenheder af enhver slags. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 5

Kunsthaller og nye alternative udstillingssteder København rummer en række statslige og kommunale kunsthaller, som med stor fordel kan arbejde endnu mere sammen. Fabrikken for Kunst og Design, kunstfestivalerne, kunstnerfælleskaber, gallerier og etablerede institutioner som f.eks. Kulturcentret Assistens, Fotografisk Center, Kulturtårnet Knippelsbro m.fl., skal integreres i det samarbejdende fællesskab, som også sammen med gadekunstens aktører, får til opgave at få kunsten endnu mere ud i det offentlige rum for at præge byens liv og stemninger. Indsatserne indenfor dette område er: 1. Kunst i tunneller og gadegallerier 2. Kunst i nye rum 3. Festivaler og gallerier UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 6

Et samlet kunstmiljø i København opstår ikke af sig selv. Derfor skal der skabes incitamenter og muligheder for at styrke samarbejdet. Indsats: 1. Inspireret af samarbejdspuljen for små storbyteatre, etableres en samarbejdspulje for udstillingssteder. Kunst i tunneller og gadegallerier Kunsten skal ud i tunneller og gadegallerier. Kunst skal være en tydeligere del af udtrykket i det offentlige rum og integreres i byudvikling, byrumsdesign og design af byrumsinventar. Gangtunnellerne skal bruges til kunst. De enkelte tunneller kan f.eks. tilknyttes en kurator som kan bruge tunnelen i en periode. Indsats: 2. Der fremlægges et forslag om kunst i tunneller og gadegallerier i budget 2018. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 7

Kunst i nye rum Kunst skal også ud, hvor den ellers ikke ses og opleves. Derfor skal der udarbejdes forslag til udpegning af Kunststadions og nye legepladser. De store lange betonflader der findes på kommunens fem stadions i Vanløse, Sundby, Valby, Østerbro og Tingbjerg er alle velegnede til at blive anvendt til kunstneriske formål. I samarbejde med klubberne kan de enkelte stadions tilknyttes kuratorer og kunstnere. Samtidig skal den vedtagne politik om at kunst tillades på alle plankeværker omkring de kommunale byggepladser kommunikeres mere offensivt og udbredes til også at omfatte kedelige mure, der ikke bidrager med noget i byrummene. Indsats: 3. I 2019 udpeges et forsøgsområde f.eks. indre Vesterbro 4. Kunstlegepladser, hvor en kunstner har været med til at designe legepladsens udformning er gennemført på Nikolaj Plads og i Tivoli, og modellen kan udvides i forbindelse med etablering og udvikling af nye legepladser og rekreative pladser i det hele taget. Kunstnere skal bruges mere, især fordi de kan bidrage med bedre eller anderledes løsninger, og fordi det er med til at skabe flere indtægter og bedre karriereveje for kunstnere. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 8

Kunstuddannelser Kunst i uddannelser Kunst i folkeskolen. Som led i åben-skole reformen formaliseres samarbejdet mellem folkeskoler og kreative uddannelser i byen, uddannelse bør i højere grad få indflydelse på og bidrage til undervisningen i de kreative fag i folkeskolen. Indsatser: 1. Udvalgte folkeskoler, der særligt vil satse på kunst, kan få tilknyttet kompetente kunstprofessionelle, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager med at formidle kontakt og etablere samarbejder. Modellen er en huskunstnerordning for københavnske skoler. 2. De københavnske kunstskoler og uddannelser deltager samlet på uddannelsesmesser og folderen hvad kan du blive for at øge synligheden omkring karrierevejene i kunstens verden. 3. Der etableres tættere samarbejde mellem kunstuddannelserne og de tekniske skolers kunstneriske linjer herunder foto-, design- og sølvsmedelinjen. 4. Samarbejder mellem stat og kommune på uddannelsesområdet etableres ved at styrke forbindelserne til kunstakademiet og de æstetiske uddannelser på Københavns Universitet m.fl. 5. De københavnske institutioner tilbyder praktikpladser i både kreative kollektiver og kunstinstitutioner med målsætninger om både øget koordinering mellem uddannelser og formidlingsinstitutioner, og med henblik på flere fælles åbenthus-arrangementer, begivenheder og ferniseringer. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 9

Væksthuse og kunstnerpladser Kunstnerpladser Kun få har talent og lyst til at blive kunstnere, men de der kan, søger i høj grad til Købehavn. Der skal derfor være billige kunstnerværksteder i byen. En fælles platform skal formidle midlertidigt mulige tomme kommunale og private ejendomme, bunkers, kældre i boligforeninger, parkbygninger og lign. (Nordhavn) Pladserne kan f.eks. formidles i samarbejde med Givrum.nu og bygge videre på den udlejningsmodel, der er etableret i kommunen, der allerede har etableret op imod 100 kunstnerpladser, eksempelvis i Den Grå Kødby, Tietgensgade og Sundholm eller i den samarbejdsmodel, der er anvendt til etablering af private tilbud som eksempelvis specialekollektivet RumOs i Nordvest. Indsatser: 1. Atelierer som f.eks. Fabrikken for Kunst og Design skal styrkes formidlingsmæssigt, så udenlandske og udenbyske kunstnere også får mulighed for midlertidige recidencies. (SKF) 2. Kunstnernes væksthus: En hel eller dele af en kunsthal kan omdannes til væksthus for uetablerede kunstnere og kuratorer fra ind-og udland Fabrikken for Kunst- og Design kan gennem deres mangeårige samarbejde og gode netværk understøtte en kobling til de kunstneriske uddannelser og skoler, og derved kuratere nye kunstnere som har lyst til at være i dialog med publikum om og i skabelsesprocesserne. Væksthuset skal udvikles som et koncept med en blanding af erfarne kunstnere og uerfarne kunstnerspirer, der kan flytte ind i såvel kunst- og kulturcentret på Papirøen, som i gallerier og kunstinstitutioner over hele byen. 3. Der fremlægges forslag om et væksthus i budget 2018 4. De kunstneriske daghøjskoler forpligtes på at formidle og bruge væksthusene til deres elevers arbejde og udstillinger, ligesom andre uddannelsesinstitutioner tilbydes pladser i væksthuse til elever, hvis projekter og profil passer sammen 5. Artist-in-residencesamarbejde: Der skal altid være plads til den internationale inspiration. København skal i et samarbejde mellem fonde, kommunen, staten og det private arbejde for at understøtte AIR-programmer i institutioner, værksteder og i Kunstcentret på Papirøen. (Fabrikken og SKF) UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 10

Værkstedslegater Værkstedslegatet skal være et nyt legat fra Kultur- og Fritidsudvalget, som uddeles af det nye Københavns Kunstråd. Legatet uddeles to gange årligt til seks unge kunstnerspirer, der kommer fra byens kunstneriske daghøjskoler, eller tilsvarende kunstskoler. De unge kunstneriske talenter, der endnu ikke har påbegyndt deres uddannelse eller karrierer, mangler et sted, hvor de kan arbejde på deres projekter og forberede sig på optagelse på Akademiet eller på særlige gallerier. Med værkstedslegatet får de unge kunstnerspirer mulighed for at dygtiggøre sig og for at få hjælp til at realisere deres talenter. 1. Legatet giver adgang til seks måneders betalt ophold i et værksted og kan forlænges en gang med en yderligere seks måneders periode. 2. I værkstedet vil der blive stillet en arbejdsplads til rådighed, der vil blive udbudt Masterclasses og tilbudt ansøgningsvejledning til uddannelser og legater samt fælles udstillingsfaciliteter. 3. Indholdet i de tilbudte Masterclasses udvikles i samarbejde med: Kunstnerdrevne gallerier og værksteder, Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK), Institut for Kunst og Kultur Videnskab (KU), Det Kongelige Danske Kunstakademi og gallerier. UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 11

Mødeplan for Kunstplan 2017 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Budgetforslag om kunst i tunnel- og gadegallerier 2. Møde med Daghøjskolerne Møde med festivaler Møde med kunstnerdrevne udstillingssteder og gallerier Revision af oplæg på baggrund af interessenters inputs Budgetforslag om lysfest fremlægges Møde med Åben Skole (BUF) og Kultur og Fritidsbrobyggerne Møde med Kulturinstitutioner i KFF om kunst i nye byrum 4. Møde med Statens Kunstfond, fonde og private om AIRprogrammer Ny revideret kunstplan fremlægges for KFU Budgetforslag om Papirøen fremlægges Møde med IKK og Akademiet Møde med TMF omkunst i tunnel- og gadegallerier Møde med eksisterende AIR 1. Møde med Billedkunstudvalget om Københavns Kunstråd den 24. april 3. Møde med Lokaludvalgene om kunst i nye byrum 1. Opfølgende møde med Billedkunstudvalget om Københavns Kunstråd UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2)

UDKAST TIL KUNSTPLAN 2017-2020 (2) 13