Klimahandlingsplan for Region Nordjylland

Relaterede dokumenter
Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Energi- og klimahandlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimastrategi Politiske målsætninger

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Energikonference den 1. december 2015

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

Klimastrategi vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Klimastrategi Politiske målsætninger

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Status og orientering Energi på Tværs

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Grøn omstilling katalog over indsatser

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

LEAN IN THE PUBLIC SECTOR - LIPS 2016 HVORFOR SPILDER VI TID OG PENGE?

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og energipolitik

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Opfølgningg på Klimaplanen

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Klima- og miljøregnskab 2015

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden Tjørnevej Uldum T:

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

Præsentation af REFER-CDR

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

Fremme af varmepumper i Danmark

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Lokal Agenda 21-strategi

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

CO 2 -tiltag her og nu

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Klimaplan for Syddjurs Kommune Handlingsplan

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Grønt regnskab kort udgave.

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Transkript:

Klimahandlingsplan for Region Nordjylland Indledning Dette er Region Nordjyllands handlingsplan for indsatser for klima og bæredygtighed. Region Nordjylland skal jævnfør Planlovens 33a indenfor hver valgperiode udarbejde en redegørelse og strategi for Regionens bidrag til en bæredygtig udvikling. Region Nordjylland har desuden indgået en KlimaRegion aftale med Danmarks Naturfredningsforening, og arbejder derfor for at mindske CO2-udledningen fra regionens egne aktiviteter med 2 % hvert år. Med denne klimahandlingsplan får Region Nordjylland et samlet overblik over de indsatser, mål og handlinger Regionens afdelinger arbejder med for at fremme en bæredygtig drift. Ændringer i klimaet påvirker allerede nu samfundet på en lang række måder. For at bremse den CO2 udledning som er årsag til klimaforandringerne, må mange redskaber tages i brug. Region Nordjylland har fået lavet klimaregnskaber der viser CO2-udledningen fra alle Regionens aktiviteter. Regnskaberne har givet et indblik i hvilke aktiviteter der giver anledning til store udledninger, og hvilke steder det kan give gevinst at sætte ind med handlinger for at mindske udledningen. Dette har ført til følgende Indsatsområder i Klimahandlingsplanen: 1. Bygninger 2. Forbrug og indkøb 3. Transport 4. Energi 5. Klimatilpasning Klimahandlingsplanen gør status for det hidtidige arbejde indenfor hvert indsatsområde, og opstiller mål for det fremtidige arbejde. Mange af målene kan nås ved at foretage ændringer eller justeringer i den måde

Regionen i dag løser sine opgaver, driver sine bygninger, institutioner med mere. Mens andre mål bedst eller udelukkende kan nås i samarbejde med andre parter. Det kan være kommunerne i Nordjylland, de øvrige regioner i Danmark, eller måske regioner i andre lande end Danmark. Hvad koster det at være klimabevidst? Det er meget vanskeligt at svare på. Nogle produkter og ydelser er dyrere når de skal være klimavenlige, men ikke alle, hvilket Region Nordjyllands erfaringer med klimacertificeret byggeri er et godt eksempel på. For måske har den klimavenlige løsning en længere levetid og et lavere materialeforbrug, og måske kan kasserede materialer indgå som ressourcer i nye produkter i stedet for blot at blive affald. Økonomien for klimaindsatser må ses i en helhed og over en længere periode. Og sikkert er det, at det også koster noget ikke at handle, både for Region Nordjylland og for samfundet generelt.

1. Bygninger Regionen råder over mange bygninger, og bygninger er storforbrugere af energi. Energieffektivitet er et væsentligt redskab til at opnå en lavere CO2 udledning, så der er god grund til at sætte fokus på drift og vedligehold af eksisterende og kommende bygninger. Mange af regionens bygninger stammer fra en tid med væsentlig mindre eller ingen krav til isolering eller energiforbrug. Det er derfor både nødvendigt at energieffektivisere eksisterende bygninger, og sørge for at alt nyt byggeri er energieffektivt. Visse typer af udstyr i bygningerne er ekstra energikrævende. Det gælder f.eks store scannere og andet omfattende apparatur på sygehusene. Og det gælder i høj grad driften af regionens IT-systemer. Region Nordjyllands IT afdelingen arbejder målbevidst på at nedbringe energiforbruget fra ITudstyret, lige fra de enkelte terminaler og pc ere til de centrale serverrum. Indsatsområdet dækker Nyt byggeri Renovering af eksisterende byggeri Drift af eksisterende og kommende bygninger Grøn IT Status Status nyt byggeri: Regionens nye byggerier opføres efter Bygningsreglement 2020 (BR 2020), hvor energikravene er de højeste. Endvidere arbejdes der på, at alle projekter certificeres efter DGNB, hvor der sker en dokumentation for bygningernes økonomi, anvendelighed, kvalitet og en optimal drift. Der er i dag certificeret 6 byggerier og 6 byggerier under planlægning til certificering, her under NAU. Status Renovering af eksisterende bygninger: Regionen gennemfører ikke egentlige energirenoveringer, men renoverer i takt med at sektorerne skal have opdateret funktionerne i byggerierne. I forbindelse med disse opdateringer tilstræbes, at byggerierne renoveres i henhold til BR 2020, og hvor det er muligt sker en certificering af renoveringerne. Som eksempel kan nævnes facaderenovering på Sygehus Vendsyssel, Hjørring og indretning af nye lejligheder i en eksisterende bygning på Sødisbakke, Mariager. Begge disse projekter søges certificeret. Status for Drift af eksisterende og kommende bygninger Der er stor fokus på driften af regionens bygninger med hensyn til energiforbrug og opretholdelse af ejendommens generelle værdi. Der gennemføres energimærkning og lovpligtigt ventilationseftersyn. Disse eftersyn giver driftspersonalet inspiration til at optimerer driften. Når driftspersonalet overtager nybyggerier er der en plan for det første års drift. Idriftsættelse er blevet et fokusområde for nybyggeri Dette fokus skal sikre, at regionen modtager den kvalitet som er bestilt, og som medfører en optimal drift. Regionens største bygningsanlæg har energiledelse, hvor driftspersonalet holder styr på energiforbrug og sikrer sektorens eller institutionens indeklima. Status for Grøn IT Koncern IT har løbende et strategisk fokus på at reducere energiforbruget og dermed regionens miljøbelastning. Alt IT udstyr indkøbes efter en samlet vægtning imellem pris, kvalitet og energiforbrug,

den naturlige teknologiske udvikling understøtter automatisk anvendelse af mere energieffektivt udstyr. IT Drift og Support underligger sig 2 gange årligt et review i forhold til energirigtige IT investeringer og besparelser. Mål Alle regionale byggerier, OPP/OPS og lejemål klimacertificeres efter DGNB sølv Alle regionens bygninger gennemgår løbende renovering så de lever op til kravene i BR15/20 At regionens bygninger klima screenes med DGNB værktøj. Eksisterende energiledelses modeller overgår til en regional ISO 50001 model. Ordningen vil omfatte alle regionens ejede bygninger. Regionens IT-drift skal løbende bringe nye metoder i anvendelse for at have så lavt et energiforbrug som muligt Handlinger Nybyggerier, uanset om bygherrefunktionen er intern eller ekstern, klimacertificeres efter DGNB sølv. Renoveringsprojekter forsøges altid, at overholde BR 2020, og hvor det ikke er muligt skal renoveringen overholde 2015. I forbindelse med planlægning af renoveringsprojekter, klima screenes bygning og projektet. De eksisterende energiledelses modeller samles i en fælles model for alle sektorer og institutioner, ved overgang til ISO 50001 for området. Deltage i Interregionale projekter om bæredygtig byggeri Alt itudstyr skal som minimum opfylde den miljømæssige standard ENERGY STAR kvalificeret, EPEAT Gold og Indkøbsvejledning 2011 fra Center for Energibesparelser.

2. Forbrug og indkøb I Region Nordjyllands klimaregnskab opgøres den samlede CO2-udledning som regionens aktiviteter giver anledning til. En del af CO2-udledningen stammer fra direkte forbrug af energi, f.eks til opvarmning af bygninger eller til brændstof til biler. Men en meget stor del af CO2-udledningen stammer fra såkaldte indirekte kilder. Enhver vare eller serviceydelse regionen køber og forbruger har givet anledning til en CO2- udledning et eller flere steder i verden. Dels fordi der går energi til produktion af varen, dels fordi der indgår transport af varen eller som en del af serviceydelsen. Denne indirekte udledning, som regionens aktiviteter giver anledning til, kan nedbringes på forskellig vis. Dels ved at minimere mængden af varen eller ydelsen som købes, og dels ved at stille krav til de varer og ydelser der købes om at de begrænser deres klimafodaftryk. Det er ikke alle varegrupper og serviceydelser der rummer mulighed for at vælge et klimavenligt alternativ, og en del produkter og ydelser kan man ikke begrænse indkøbet af uden at dette er i konflikt med en sikker løsning af regionens opgaver. Men på mange punkter er der mulighed for at gøre en stor indsats, og efterhånden som råvarer og ressourcer stiger i pris på grund af begrænset udbud eller øget efterspørgsel, vil økonomien i klimavenlige indkøb ofte bedre sig. Gennem det omfang Region Nordjyllands indkøb af varer og ydelser har, kan en konsekvent fokus på klimavenlighed medvirke til at fremme dette hos producenter og leverandører, og dermed skubbe på en nødvendig omstilling i samfundet. Dette kan også have gunstige afledte effekter for erhvervslivet i Nordjylland. Under indsatsområdet Forbrug og indkøb indgår også bortskaffelse af affald. Såvel politiske indsatser (Regeringens Ressourcestrategi Danmark uden affald ) som markedskræfterne trækker i en retning hvor en stadigt større del af vores affald og restprodukter ses som ressourcer der kan genanvendes og recirkuleres. Med den rette sortering og håndtering betyder det, at fra at være noget vi skal betale for at komme af med, kan visse typer af affald blive en indtægtskilde. Ofte vil det forudsættes, at der tages højde for dette allerede ved indkøb og ikke blot ved håndtering og sortering af affaldet. Indsatsområdet dækker Grønne indkøb Madspild Økologi Ressourceforbrug (vand, papir, diverse varer) Genbrug, recirkulering og bortskaffelse Status Status Grønne indkøb: Der har været afholdt møder mellem Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Region Nordjylland, med henblik på regionens optagelse i ordningen. Til dato har der været usikkerhed om POGI kan levere de ydelser, der stilles regionen i udsigt. Region Syddanmark og Region Midtjylland har nu tilsluttet sig ordningen, så usikkerheden er dermed minimeret. Generelt arbejder Indkøbskontoret efter regionens Udbuds- og Indkøbspolitik, hvor der stilles krav i forhold til miljø og klima. Status Madspild: I 2011-12 blev der gennemført en undersøgelse om potentialet i arbejdet med at mindske madspild fra regionens sygehuse. Undersøgelsen konstaterede at de nordjyske sygehuse allerede på eget initiativ har gennemført indsatser omkring madspild. Det omfatter bl.a. en kortlægning af måltidsspildet fra buffeter på tre sygehuse. Resultaterne viser, at der er et gennemsnitligt måltidsspild på 22 27 % på de tre sygehuse.

På de enkelte afdelinger er der er et betydeligt udsving, idet madspildet varierer mellem 18 35 %. Herudover kommer der madspild fra patientens måltid, køkkenspild m.v. hvilket indikerer, at der samlet set er et betydeligt madspild i Region Nordjylland. Derudover opstillede undersøgelsen forslag til fremtidige indsatser og organisering for mindskelse af madspild. Der har ikke været nogen samlet opfølgning på denne undersøgelse. Status Økologi: Regional Udvikling har udarbejdet et første udkast til et projekt med det formål at styrke rammebetingelserne for både økologisk drift i regionen samt for øget økologisk omstilling i de offentlige sygehuskøkkener. For at kunne gøre dette skal der arbejdes på flere fronter. Der skal for det første tilvejebringes viden om de eksisterende rammebetingelser samt mulighederne for at påvirke disse. Rammebetingelser er i denne sammenhæng indkøbsaftaler, udbud af økologiske produkter(og producenter) samt de ernæringsmæssige behov på sundhedsområdet. For at samle konkrete erfaringer skal der dernæst gennemføres et forsøg med fokus på økologisk omstilling i sygehuskøkkenerne ved brug af fortrinsvis nordjyske råvarer. Dette skal ske i samarbejde med nøgle aktører på området. Regionens indkøbskontor er inddraget i projektet og der er etableret samarbejde med centralkøkkenet på Aalborg Universitetshospital. Tværfagligheden er afgørende, idet der arbejdes med problemstillinger der i høj grad går på tværs af fagområder. De øvrige sygehuse involveres som minimum gennem den løbende dialog og videndeling der er i regi af cheføkonomaerne. Derud over er der/skal der etableres samarbejder med følgende organisationer/aktører: Det er etableret samarbejde med Økologisk Landsforening, der har kendskab til og kan repræsentere erhvervet. Der er etableret samarbejde med det nationale projekt Madkulturen med henblik på at inddrage deres viden og kompetencer omkring omlægning og indkøb i relation til offentlige køkkener. Madkulturen er udførende rådgivende aktør på dette område i forhold til Regeringens økologiske handlingsplan og vil særligt kunne bidrage med juridisk rådgivning i forhold til udbud. Men de vil også kunne bidrage med relevant og potentielt væsentlig viden om, hvad der foregår på området nationalt. Der har hidtil været et godt samarbejde med Aalborg Kommune og der er løbende videndeling mellem de kommunale køkkener og sygehuskøkkenerne. Aalborg Kommune har erfaringer med at omlægge og øge andelen af økologi i deres køkkener ligesom de også har erfaringer med at inddrage lokale/regionale producenter. Samarbejdet vil dog i dette projekt forventeligt primært have karakter af videndeling/erfaringsudveksling. Cateringfirmaer: Disse er relevante at inddrage såfremt projektet konkluderer, at producenterne ikke kan løfte opgaven selv. Herefter vil det derfor blive afgørende at afprøve, om de kan levere i øget grad til cateringfirmaerne. Det er forventningen, at der oprettes en arbejdsgruppe der består af repræsentanter fra Økologisk Landsforening, Regionens Indkøbskontor og centralkøkkenet hos Aalborg Universitetshospital. Derud over vil der løbende blive gennemført møder med øvrige aktører i det omfang det er relevant. Status Ressourceforbrug: Generelt indkøbes der produkter til driften, der minimerer vandforbrug og el forbrug. Status Genbrug, recirkulering og bortskaffelse:

Sektorer og institutioner overholder kommunernes affaldsplaner. Imidlertid er der eksempler på regionale funktioner der har højere krav. Et eksempel er Sygehusapoteket, der for at kunne opretholde sin status som medicinproducent skal kende sit vareflov fra indkøb til bortskaffelse. Apoteket kan være inspirationskilde for regionens øvrige institutioner og sektorer. Mål Indkøb af produkter med mindre miljø- og klimabelastning fra både produktionsfasen og brugsfasen, samt fokus på levetidsbetragtninger og pris for bortskaffelse ved indkøb Madspild på nordjyske sygehuse og institutioner skal bringes til et minimum Øge anvendelse af økologiske produkter i regionens køkkener Alle medarbejdere ved regionens skal løbende bevidstgøres om muligheder for, og nødvendigheden af at spare på ressourcer som vand, papir og engangsartikler Affaldsmængder fra alle regionens bygninger skal minimeres Affald skal kildesorteres så vidt det overhovedet er praktisk muligt Der skal løbende sættes fokus på muligheder for om affald kan indgå som ressource i et andet kredsløb Handlinger Region Nordjylland tilslutter sig Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Indkøb med afsæt i principperne om grønne indkøb. Miljømærker skal indgå som kriterium ved indkøb for de varegrupper, hvor der findes en certificering. Ved indkøb skal der vælges produkter med lav miljø- og klimapåvirkning i fremstillingsfasen Anbefalinger fra NIRAS rapport om madspild tages op til vurdering Der etableres forum til regelmæssig gensidig erfaringsudveksling og kompetenceudvikling af køkken- og kantinepersonale med henblik på mindskelse af madspild og øget brug af økologiske produkter. Opsætte konkrete reduktionsmål for forbrug af eksempelvis vand og papir Gennemføre kampagner for ressourcebevidsthed Løbende tage løsninger i anvendelse der kan reducere brugen af drikkevand til eksempelvis toiletskyl og vask Senest september 2016 skal der være skabt overblik over affaldsmængder og håndtering ved regionens sygehuse og institutioner med henblik på at fastsætte konkrete, kvantitative reduktions- og recirkuleringsmål inden udgangen af 2016 Fokus på emballagemængder kan indgå som parameter i indkøbsrutiner, samt andre indsatser omkring indkøb der kan reducere affaldsmængden og øge genanvendeligheden af affaldet Deltage i interregionale projekter om opdeling, indsamling og genanvendelse

3. Transport Transportsektoren er en af Danmarks største CO2-udledere, og derfor en af vores største klimaudfordringer. Mængden af trafik har i mange år været stigende, og samtidig er transporten en sektor det er meget udfordrende og potentielt meget dyrt at flytte fra fossile brændsler til vedvarende energi. Dette gælder ikke mindst i en region som Nordjylland, som er stor og tyndt befolket. Her kan man ikke blot satse på mere brug af kollektiv trafik og cyklisme, virkemidler som kan rykke rigtig meget i en storbyregion. Men udfordringerne betyder ikke at Region Nordjylland ikke sagtens kan gøre en indsats for mere klimavenlig transport. Indsatsområdet Transport dækker Nedbringelse af CO2 udledning fra Regionens egen transport (biogas, elbiler mm) Nedbringelse af CO2 udledning fra transport Regionen køber eller samdriver (NT, diverse kørselsydelser) Nedbringelse af CO2 udledning fra medarbejdernes arbejdsrelaterede kørsel/transport Nedbringelse af CO2 udledning fra medarbejdernes transport fra hjem til arbejdsplads Status Den samlede flåde af køretøjer som Regionen råder over er på ca. 200 person-, vare- og lastbiler. Af disse biler udgør benzin og dieselbiler langt hovedparten. Regionen råder i øjeblikket over to el drevne varevogne og to biogasdrevne lastbiler. Indkøbskontoret stiller strenge krav til indkøb af fx diesel personbiler, der min. skal kunne køre 30 km/l. Endvidere tilbydes der hybrid modeller, der er benzindrevne. El biler kan indkøbes med tilskud via en fælles indkøbsaftale. Elbiler kræver en anden infrastruktur end de konventionelle brændstoftyper. Derfor har regionen opstillet i alt 16 el-ladestandere ved regionens adresser, og el-ladestandere indgår nu i regionens anlægsbudgetter ved de kommende byggerier, som regionen gennemfører. Biogas har som el en anden infrastruktur til tankning. Der er i dag to offentligt tilgængelige muligheder for at tanke i Nordjylland, i Frederikshavn og i Aalborg. Begge tankanlæg er opstillet som følge af Region Nordjyllands satsning på biogasbusser. Ved at anvende sin rolle som bestiller af kollektiv trafik, kan Region Nordjylland bidrage til udbredelsen af mere klimavenlige, alternative brændstoffer. I en treårig periode har Regionen finansieret busdrift med 2. generation biodiesel, fremstillet af selvdøde dyr og slagteriaffald, på 6 busser mellem Aalborg og Frederikshavn. Fra 2015 finansierer Regionen drift med certificeret Biodiesel på samme rute. Ved at gå i front med anvendelsen af alternative drivmidler opnår Regionen dels en konkret CO 2 besparelse på kørslen, der er beregnet til ca. 1.050 tons CO 2 / år for de seks busser, og dels at fremme teknologiudviklingen og udbredelsen af tankningsinfrastrukturen for de alternative brændstoffer. Det forventes, at flere ruter på sigt kan overgå til certificeret biogas, og at det kan ske med ingen eller minimale meromkostninger på grund af de erfaringer, der bl.a. er indhøstet i dette projekt. I 2017 overtager Region Nordjylland bestilleransvaret for den regionale togdrift nord for Skørping. Driften på hovedbanen mellem Skørping og Frederikshavn integreres med driften på de to lokalbaner til Hirtshals og Skagen, og driftsomfanget udvides markant. Med et selvstændigt regionalt togsystem, får Regionen, NT

og Nordjyske Jernbaner mulighed for sammen at etablere bedre sammenhæng mellem busser og tog. En styrket Aalborg Nærbane, sammen med de mange nye togafgange og de kortere rejsetider, vil give et meget attraktivt kollektivt transportsystem, der i en række rejserelationer kan være et reelt alternativ til bilen, især til pendlingsformål. Mere brug af det nye tog- og bus system vil betyde mindre miljøbelastning og lavere energiforbrug. I udbudte kørselsydelser, som ambulancekørsel, har der været stillet krav til de motorer, der benyttes i køretøjerne, som fx Euronorm 5 for diesel biler. En del af Region Nordjyllands ansatte transporterer sig som følge af deres arbejde rundt mellem regionens institutioner, eller i forbindelse med møder og kurser til alle dele af regionen og resten af landet. Dette transportarbejde tæller også med i regionens klimaregnskab. CO2-udledningen fra den arbejdsrelaterede kørsel er hidtil søgt nedbragt ved indkøb af mere klimavenlige biler (hybrid, elbil, diesel), indkøb af cykler og elcykler til kortere afstande (Regionshuset), samt brug af video- og webmøder. I forbindelse med Klimaregnskab 2012 blev desuden lavet en opgørelse over brugen af flyrejser, samt beregning af klimaaftrykket ved forskellige typer transport til og fra København. Konklusionerne fra denne undersøgelse viste, at for enkeltpersoner der rejser til og fra København er flyrejsen fordelagtigst ift tid og CO2. Såfremt man kører til og fra København i el-bil ville dette være konkurrencedygtigt. Regionen indgik af den grund aftale med Betterplace, hvis batteri-skiftestationer gjorde en køretur i el-bil til hovedstaden mulig. Som bekendt gik Betterplace kort efter konkurs, og denne løsning er derfor ikke blevet forfulgt yderligere. Medarbejdernes transport til og fra arbejde indgår ikke i regionens klimaregnskab, men omfattes alligevel af klimastrategien, da bolig-arbejdsstedtrafik udgør en væsentlig del af det samlede transportarbejde i regionen. I 2011 indgik Regionshuset som case i Aalborg kommunes projekt Archimedes. Der blev lavet en kortlægning af medarbejdernes transportvalg, samt påpeget muligheder for at stimulere til mere klimavenligt transport. Det var meningen der skulle udarbejdes en egentlig grøn køreplan for Regionshusets medarbejdere, men dette kom ikke på plads inden projektet var slut. Der blev dog gennemført en ret detaljeret undersøgelse af bolig-arbejdsstedtransporten for Regionshuset og Sygehus Aalborg, herunder afdækning af ønsker om og muligheder for at benytte cykel eller kollektiv trafik i større omfang. For en del medarbejdere med arbejdstid i aften, morgen og nat er kollektiv trafik ikke en mulighed, og flere føler sig heller ikke trygge ved at cykle til vagter aften og nat. Ved Regionshuset er det på opfordring fra medarbejderne blevet muligt at stille sin cykel i aflåst cykelskur, hvor der desuden er mulighed for at pumpe cyklen. Regionens medarbejdere er hvert år flittige deltagere i den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde. I 2013 fik regionen en henvendelse fra GoMore, en samkørselsportal, som tilbød at lave en lukket portal for regionens medarbejdere. På denne måde kunne man målrette samkørslen til regionens adresser, og øge trygheden for medarbejdere, der arrangerede samkørsel til nattevagter. Der blev ikke fulgt yderligere op på denne henvendelse, vurderingen var at det ekstra man fik for at betale for den lukkede portal næppe stod mål med prisen ift at bruge den generelle portal. Mål At reducere CO2 udledning fra kørsel i regionens egne køretøjer med 5 % pr. år At reducere CO2 udledning fra medarbejderes interne transport med 5 % pr. år At reducere CO2 udledningen i udbudt transport med 5 % pr. år At reducere CO2 udledning fra den kollektive trafik med 7 % inden 2020

At motivere og inspirere regionens ansatte til at videst muligt omfang at vælge klimavenlige transportformer til bolig-arbejdssted trafik At prioritere at NT indtænker klima og bæredygtighed i den kollektive trafikplan for Nordjylland Handlinger Kursus i miljøvenlig kørsel i den kollektive trafik og i regionens egne køretøjer Løbende udskifte regionens person- og varebiler med hybrid- eller eldrevne køretøjer og Regionens lastbiler med biogaskøretøjer, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stille cykler til rådighed for personalets interne transport Ved udbud af taxa og patient kørsel 1, 2 og 3, stille krav om reducering af CO2 udledning Bestille kørsel på biogas eller andre alternatuve brændstoffer på flere af den kollektive trafiks ruter Gennemføre kampagner for klimavenlig transport til bolig-arbejdssted trafik, herunder cykling og samkørsel Fremme anvendelse af video/onlinemøder for at mindske transport Deltage i Interregionale projekter om bæredygtig transport mm Udskifte regionens egne biler til delebiler, hvor kørselsbehovet og fleksibilitet tillader det

4. Energi Kernen i problemet med klimaforandringerne er et spørgsmål om energiforbrug og energiformer. At begrænse energiforbruget og at overgå til anvendelse af ikke-fossile og vedvarende energiformer er det helt grundlæggende mål med klimaarbejdet. Dette gælder også og især det direkte energiforbrug som Region Nordjyllands virksomhed giver anledning til. Indsatser der gælder effektivisering og nedbringelse af energiforbruget er omfattet af indsatsområderne Bygninger og Transport. Dette afsnit vil derfor have fokus på hvordan Region Nordjylland kan arbejde for, at den energi og elektricitet der forbruges har en klimavenlig profil. Indsatsområdet dækker Nedbringelse af CO2 udledning fra regionens energiforbrug Nedbringelse af CO2 udledning fra regionens elforbrug Samarbejde med kommuner om strategisk energiplanlægning Status Status for Region Nordjyllands energiforbrug Bygningsmassen opvarmes hovedsageligt af fjernvarme, hvor regionen som forbruger ikke har mulighed for at påvirke værkets CO2 udledning. Der anvendes 67.925 MWh i 2013 Naturgas anvendes til opvarmning af få institutioner. Der anvendes 1.120.428 m3 N-gas i 2013 Hvor der anvendes N-gas, undersøges mulighederne for konvertering fra N-gas til fjernvarme eller anden vedvarende energiforsyning. Status for Region Nordjyllands el-forbrug Elforsyningen i regionen sker ved køb på spotmarkedet, hvor der ikke har været stillet krav om køb af grøn strøm. Regionen har dog 7 solcelleanlæg, der leveres til regionens egne bygninger. Disse anlæg installeres i forbindelse med nybyggeri eller ved bygningsrenoveringer. Elforbruget er 48.438 MWh i 2013. Strategisk energiplanlægning i Region Nordjylland Et Energisk Nordjylland er et partnerskab bestående af 9 Nordjyske Kommuner samt Region Nordjylland, og er støttet af Energistyrelsen. Projektet har til formål at kortlægge det Nordjyske energisystem, herunder energiforbrug samt muligheder for jobskabelse igennem omstillingen til en mere bæredygtig energiforsyning. I fællesskab og på tværs af kommunegrænser skal der arbejdes for et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi. Det overordnede formål med projektet er at skabe arbejdspladser i Nordjylland gennem regional og kommunal strategisk energiplanlægning. Konkret er formålet at skabe et sammenhængende, fleksibelt energisystem, der tager udgangspunkt i, at Nordjylland er selvforsynende ved vedvarende energiressourcer og på sigt kan blive nettoeksportør af energi og energiteknologi. Endvidere er formålet at sætte fokus på, hvad energiomstillingen til vedvarende energi (VE) betyder for lokalbefolkningen med henblik på muligheder for bosætning og hvilke barrierer der måtte være for realisering. Igennem denne planlægning vil de nordjyske kommuner understøtte regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossilt brændsel til energiproduktion i 2050. I projektet skal der arbejdes med, hvordan vi kommer fra målsætningerne og handlingerne i den nordjyske strategiske energiplan til at fastholde og skabe blivende arbejdspladser og øge andelen af vedvarende energi. Der skal ligeledes arbejdes med hvordan vi udarbejder kommunale strategiske energiplaner, der overordnet set alle arbejder i samme retning for at

opfylde fælles nordjyske mål og de statslige målsætninger. Partnerskabet består af ni nordjyske kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Thisted og Vesthimmerland og Rebild samt Region Nordjylland. Mål Minimum 50 % af elforbruget skal i 2020 dækkes af vedvarende energi (nationalt mål) Alt El anvendt til transport indkøbes som grøn energi I 2035 skal al el og varme laves med vedvarende energi (nationalt mål) Handlinger I løbet af 2016 og 2017 afdækkes muligheder og potentialer for udskiftning af varmekilder og elforsyning i regionens ejendomme Løbende udskifte varme produceret med olie eller kul med vedvarende kilder Købe grøn strøm der anvendes til transport Købe grøn strøm i de mængder der følger de nationale planer for vedvarende energi Etablere egen el- og varmeforsyning hvor det er muligt (vindmølle, jordvarme, solceller, varmepumper) Energieffektivisere energiforbruget hos de største forbrugere af el Indarbejde fjernkøling/grundvandskøling på Sygehus og hospital Monitorerer energiforbruget over for brugere

5. Klimatilpasning Klimatilpasning er de fysiske ændringer det er nødvendigt at gennemføre for at gøre infrastruktur, bygninger og forsyning robust og sikker i forhold til det ændrede klima. I en dansk kontekst er håndtering af øget nedbør og stigende havvandstand de mest påtrængende opgaver. Men også indretning af bygninger og boligområder til at skabe behageligt klima i varme, tørre perioder er væsentligt. Klimatilpasning på samfundsplan er primært en kommunal opgave, men regionen har ansvar og interesse for at klimasikre sine egne bygninger og bygningskomplekser. Regionens sygehuse har typisk store befæstede arealer (bygningers tage, veje og p-pladser) hvorfra der skal afledes store mængder regnvand ved kraftig nedbør, og regionen har derfor en interesse i sammen med kommunerne at finde løsninger for lokal afledning af regnvandet. Traditionelt benyttes kældre til tekniske installationer (opvarmning, ventilation, eltavler, servere) eller oplagsplads. Alle disse former for anvendelse er sårbare overfor oversvømmelser, og med en forventning om flere ekstremhændelser med regn og oversvømmelser fra fjorde med mere vil det være på sin plasd at klimasikre alle regionens kældre. Vand er generelt temmelig ligeglad med administrative grænser. Det kan derfor have en ret stor betydning at regionens kommuner samordner deres planer for klimatilpasning i et vist omfang. Regionen kan medvirke til dette ved at opfordre og medvirke til koordinering af klimatilpasningsplaner. Indsatsområdet dækker Tilpasning af regionens ejendomme til klimaændringer Samarbejde med kommuner om koordineret tilpasning til ændret klima Status Klimatilpasning er i fokus når der skal beskyttes tekniske anlæg, og i denne forbindelse er der gennemført flere tiltag på regionens sygehuse. I forbindelse med nybyggerier, indarbejdes der klimatilpassede løsninger for regnvand. På Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev, arbejdes der med stører fysiske ændringer af terræn, da dette område har været udsat for oversvømmelser i de senere år. Regnvandsledninger tilpasses den ændrede lovgivning på området. Region Nordjylland medvirkede i 2013 i udarbejdelsen af en skabelon for kommunale klimatilpasningsplaner. Skabelonen blev udarbejdet af Region Midtjylland og COWI i samarbejde med en række kommuner og forsyningsselskaber, primært fra Region Midtjylland. Skabelonen blev fremlagt for de nordjyske kommuner på fælles møder om klimatilpasningsplanlægning i foråret 2013. Mål Alle Region Nordjyllands bygninger er klimarobuste og har et godt indeklima Alle kældre er klimasikrede Region Nordjylland udarbejder strategier for LAR (lokal afledning af regnvand) for alle større bygningskomplekser Region Nordjyllands medvirker positivt til at koordinere kommunernes klimatilpasningsplaner

Handlinger Bygningsmadsen undersøges for klimapåvirkninger i løber af 2016 og 2017 At der løbende investeres i klimatilpasning af terræn omkring bygninger At parkeringsarealer får overflader der kan optage regnvand til nedsivning At lokalplanernes intentioner om LAR opfyldes ved regionens byggerier At invitere de nordjyske kommuner til erfaringsudvekslings- og netværksmøder om klimatilpasning At indgå i relevante netværk og fora og deltage i temadage med fokus på klimatilpasning.