Henrik Henriksen hejser flaget for de gæster, som på årsbasis kigger indenfor i Nordborg. Han har knap 100 flag på lager og kan

Relaterede dokumenter
Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Thomas Ernst - Skuespiller

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Introduktion til Danfoss

ALLE HUSKER ORDET SKAM

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

SÅDAN KOMMER DU I MÅL GUIDE. JOSEFINA ESTRADA COOP CROWDFUNDING Roskildevej 45, 2620 Albertslund

Praktikrapport for praktikforløb hos Travel ALOTT

Interview med butikschef i Companys Original

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Skab forretning med CSR

Custom title slide Click on the picture icon to change photo Awareness Day

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events graders kommunikation 9

Region Hovedstadens Apotek HR-Afdelingen. Gode råd til de sociale medier

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KURSUSOVERSIGT FORÅRET 2018

Klædt på til Network Marketing

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Plads til mangfoldighed

Positiv psykologi og lederskab

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Bilag 6. Interview med Emil

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

KURSUSOVERSIGT FORÅRET 2018

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

Vil du styrke andre i at opnå resultater med en coachinguddannelse? Læs hvad deltagerne siger om AS3 Transitions coachinguddannelse

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

DM i Fladfisk. Odense-fiskere vandt flest præmier til DM i fladfisk. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

TALE TIL VINDERE AF ÅRETS LÆREPLADS 2017

Lene International Hair Design

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Velfærdsledelsesværktøj 5

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

NYHEDSBREV TILST SKOLE. januar 2017

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

VÆR MED TIL AT TEGNE FREMTIDEN - bliv trainee hos BDO og vær en del af vores talentudvikling

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Koncern Personalepolitik

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Sammen er vi stærkere!

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Bilag til Generelle oplysninger

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

EMPLOYEE ADVOCACY I SE-KONCERNEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Fisk, fisk og mere fisk

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og

Beretning for Landsdel

GLADSAXE KOMMUNE. Tillid Sygefravær. Samarbejde Retfærdighed. Krav Støtte. Psykisk arbejdsmiljø Indflydelse. Indeklima Arbejdsstillinger

Case: Messearrangør Sund Livstil

dig selv og dine klassekammerater

KUNST I BØRNEHØJDE PÅ VVFF

Syv veje til kærligheden

25 juni Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

Kom ud over rampen med budskabet

Lidt tal Sejlere Ca. 18 hold om ugen Ca. 25 aktive trænere 1 trænerchef 1 USU udvalg 5 RIB + 1 Diesel båd

TEAM GIV HÅB I dag er holdet en integreret del af Giv Håb - Børn, Unge & Sorg.

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

Sønderborg Tennisklub Nyhedsbrev, april 2018

Husk til Camilla: at spørge Louise fra disko:wax om vi kan få Kesi til at booste for 500 kr næste gang han deler på Facebook

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi

Ingen erhvervsuddannelse uden praktik

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Vi mangler ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025

Passion For Unge! Første kapitel!

Nyhedsbrev - Maj 2018

Unge og ældre medarbejdere har størst trivsel på arbejdet

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Danske børn sviner hinanden til i Fortnite: 'Hæng dig selv'

VÆR MED PÅ HOLDET TIL ATTER AT GENVINDE NØGLERNE TIL STATS- MINISTERIET MOBILISERING AF FRIVILLIGE TIL FOLKETINGSVALGET OPSLAG MED PROFILER

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Velkommen til Seismonaut Learning

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Anne-Lise og. Landbrugets. Arbejdsmiljøpris 2009

Motion og livsstil er hverdagskost i sundhedsvirksomheder

KURSUSOVERSIGT. NU! Kalb Kurser Sted: Åvedvej 7,1.sal, Løgumkloster. 30 min Kalb Kurser. Mobilselvskab 87%

Mido vil være VVS montør

Generalforsamling i Globalnyt den 14. marts 2016

I anledning af at Annes Atelier fyldte et halvt år d. 1. juni spurgte vi medlemmerne i om hjælp inde i vores forum.

Efterårs hilsen fra din Landsformand

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Transkript:

AVISEN Information for medarbejdere i Danmark OKTOBER 2017 Nr. 7 Flag på alle hylder Henrik Henriksen hejser flaget for de 40.000 gæster, som på årsbasis kigger indenfor i Nordborg. Han har knap 100 flag på lager og kan få syet et på få timer, hvis der er gæster fra egne af kloden, hvis flag ikke allerede er på hylden. Læs mere på bagsiden. Jørgen hædret i Kina /Side 3 Spejlglas og pangfarver /Side 4-5 Fra ufaglært til faglært /Side 7 Autister skal løse særlige opgaver i Gråsten AF OLE KANSTRUP Arbejde, som kræver fokus på det samme i timevis nogle opfatter den slags som kedeligt og mister koncentrationen. Men Gråsten hyrer nu en række medarbejdere, der sandsynligvis vil betragte det som ønskeopgaver. Fabrikken har nemlig indledt et samarbejde med konsulentfirmaet Specialisterne, der skaffer uddannelse og beskæftigelse til mennesker med autisme. Målet er fire nye Danfoss medarbejdere, der alle ansættes hen over efteråret i faste stillinger. Mennesker med autisme er ofte gode til at genkende mønstre og overskue store mængder data. Det håber vi selvfølgelig at kunne drage fordel af ved at lade dem løse netop den type opgaver hos os, siger Anne Sofie Asmussen, HR Partner, Danfoss Drives, Gråsten. Hun tilføjer, at Danfoss som en socialt ansvarlig virksomhed samtidig ønsker at gøre en indsats for mennesker, der ellers kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Specialisterne har udvalgt seks kandidater, som, de mener, vil kunne passe ind i Danfoss Drives. Kandidaterne gennemgår nu et 6- ugers kursusforløb, hvor de bliver trænet i det at kunne fungere på en arbejdsplads. Samtidig får de prøvet kræfter med konkrete arbejdsopgaver i Gråsten. I slutningen af oktober vælger Gråsten-fabrikken og Specialisterne sammen fire kandidater, der vil få tilbudt job i Danfoss. Læs mere side 3.

SYNSPUNKT... Af Thorbjørn U. Hansen Vice President, Global Operations, Drives Fokusér på trivsel og pas på dig selv og hinanden Du har sikkert hørt en kollega fortælle om en anden kollega, der er gået ned med stress, eller som mistrives. Alle har set eller hørt det, men hvad kan vi gøre ved det? Vi lever i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og vi alle står over for store og nye udfordringer. I verden, i Danmark og i Danfoss. Disse udfordringer påvirker os alle, og det påvirker os også individuelt. På vores arbejdsplads lægger vi vægt på sikkerhed, personlig trivsel og et psykisk godt arbejdsmiljø som basis for at kunne levere på et højt niveau. Hastige forandringer og et stigende antal opgaver stiller krav til, at vi hele tiden overvejer, hvad vi skal prioritere både jobmæssigt og privat. Krav om resultater og forbedringer er ikke blot midlertidige, men et naturligt vilkår som en del af det at arbejde i en global koncern. Vi kan ikke lave vilkårene om. Vi vil fortsat være en stor, global og konkurrencedygtig forretning. Vi ved, at vi ikke er bedre end de mennesker, vi har i vores organisation, og at vi skal have det hele menneske til at fungere og trives. Vi kan kun levere til tiden og forbedre vores processer, når vi er i trivsel derfor er det vigtigt, vi prioriterer trivslen. Ingen kan gå fri af at blive ramt af personlige ting, der udfordrer det kommer vi alle sammen ud for på et tidspunkt det er måden, vi håndterer det på, der er afgørende. Vi ved, at vi ikke er bedre, end de mennesker vi har i vores organisation, og at vi skal have det hele menneske til at fungere og trives. Vi har netop lanceret en trivselspilot for vores kolleger i Drives i Danmark. Den varer halvandet år, og kampagnen består af flere forskellige aktiviteter fælles for dem alle er, at de skal hjælpe med at bevare trivslen i en tid med store forandringer og hastig udvikling. Vi håber med disse aktiviteter at give alle vores kolleger personlige værktøjer til at navigere, så de fortsat trives og forbliver på toppen af situationen også når hverdagen udfordrer. Alle arbejder med trivsel på den ene eller den anden måde i egne afdelinger, og med denne pilot har vi valgt at sætte trivslen på vores dagsorden. De positive erfaringer vil efterfølgende blive delt på tværs af Danfoss og kan dermed forhåbentlig komme os alle til gode. Pas på dig selv og hinanden. Ny app udviklet i lyntempo på fem, som løser kundespecifikke digitale løsninger på tværs af Danfoss under Danfoss Salgs & Marketing Board, udnyttede deres netværk hos Rainmaking Loft i København til at få udviklet appen. Her er vi en del af et miljø for små virksomheder, som ligner det, Danfoss bruger til Man on the Moonkonkurrencen i Berlin. Og det giver os ekspertise og en anden tilgang til projekterne, siger Thomas Kolster, Director Digital Transformation og leder af teamet. Fra venstre: Ricki Mae Melchior, Christian Møller, Thomas Kolster, Elena Kleymenova og Kasper Risbjerg. Udvikling og test af appen bliver til i tæt samarbejde med Tommy Jozefowicz, Product Function Expert Expansion Valves, og Carsten Mølhede Thomsen, Technology Expert, Mechanical Design. AF LENE ILSØE NIELSEN FOTO: CAROLINE BITTENCOURT Normalt tager det en installatør op til 30-50 minutter eller cirka fem forsøg at justere superheat på et kølesystem, men med en ny app vil det tage mellem fem og ti minutter. Imponerende nok i sig selv og lige så interessant er det, at appen blev udviklet på kun tre uger. Normalt tager den slags alt mellem 10 og 20 uger. Og hvordan? Ja, først og fremmest fordi en del af udviklingsarbejdet blev lagt ud på nettet og et forslag til en løsning kom retur på kun 24 timer. Ja, det er virkelig hurtigt og passer med den fleksible måde, vi arbejder. Vi ønskede en prototype, som vi kan præsentere kunderne for for at teste, om behovet er der, siger Christian Møller, digital entreprenør i Danfoss. Og løsningen med at bruge en freelancer kom via netværket. For det smitter med gode ideer og nye kompetencer, når man sidder i et iværksættermiljø. Det digitale team Appen vil gøre det lettere at opnå en optimal indstilling af en termostatisk ekspansionsventil og derved nedsætte energiforbruget i et kølesystem. SIDE 2

Autister skal holde øje med detaljerne i Gråsten Danfoss Drives, Gråsten, gør nu klar til at hyre fire medarbejdere med autisme. De kan nemlig være utrolig effektive til konkrete opgaver. DR-TV følger med på sidelinjen. AF OLE KANSTRUP FOTO: GLENN SIMONSEN En super-konkret opgave, der kræver disciplin og koncentration. Sådan beskriver Niels Kamstrup, Director, Production Technique, arbejdet med at passe maskinen, som kvalitetstjekker printkort i Gråsten-fabrikken. Derfor har han også reserveret netop den opgave til kollegaen med autisme, som efter planen snart skal begynde i hans afdeling. Gråsten arbejder lige nu på at hyre fire autister. Et kamera-hold fra DR følger med i ansættelsesprocessen, der løber over flere uger. Optagelserne vil kanalen bruge til en dokumentar om mennesker med særlige evner på danske arbejdspladser. Ægte detaljeknusere Og netop autister kan være ekstremt gode til detaljer og til at spotte uregelmæssigheder i for eksempel manualer, it-systemer eller måden, en maskine opererer på. Men de skal have nogle særlige arbejdsforhold for at trives blandt andet ro omkring sig. Niels Kamstrup (th.) forklarer to af jobansøgerne om kvalitetstjek af printkort. Til venstre: Jonas Rasmussen, kompetenceudvikler, Specialisterne. Derfor har Niels og de andre ledere, der skal have en af de fire ansat, været på kursus i god tone over for kolleger med autisme. Det samme gælder medarbejderne i afdelingerne. Jeg føler mig rigtig fint klædt på til at modtage den nye medarbejder i afdelingen. Målet er, at vi får en kollega, der klarer sine opgaver godt og samtidig bliver glad for at være her, siger Niels Kamstrup. Arbejde til 1.000 autister Og spørger man Johnnie Kragh, administrerende direktør i konsulentfirmaet Specialisterne, er der stor sandsynlighed for, at netop det kommer til at ske. Vi har fundet kandidater til flere andre store, danske virksomheder. Og al erfaring viser, at autister løser opgaver utroligt effektivt, hvis arbejdspladsen har forberedt sig. Og det har Danfoss bestemt gjort, konstaterer han. Specialisterne har eksisteret siden 2003 og formidler job til mennesker med autisme. Målet er at skaffe arbejde til 1.000 i Danmark inden 2025. Firmaet har fundet seks kandidater til fire job i Gråstens produktionsområder og laboratorie og også stået for træningen af Danfoss lederne. Danfoss Drives modtager ikke støtte fra det offentlige til ansættelserne. DROP IRONIEN, HVIS KOLLEGAEN ER AUTIST Autisme er en medfødt psykologisk udviklingsforstyrrelse, som godt en procent af verdens befolkning har. Graden af autisme varierer meget fra person til person. Men et fællestræk for mange er evnen til at fordybe sig i detaljer og til at holde koncentrationen i lang tid. Autister har det generelt bedst med rolige omgivelser og konkrete opgaver noget, man eksempelvis kan måle, veje, sortere eller finde afvigelser i. De tænker konkret fremfor abstrakt. Derfor skal man som kollega til en autist også passe på med at tale i overført betydning, bruge ironi eller ordsprog. Beder du en autist om at stikke en finger i jorden, vil han ofte skulle bruge tid på at afkode, hvad du egentlig mener. Så tal konkret, lyder rådet fra administrerende direktør i Specialisterne, Johnnie Kragh. Tianjins største hæder til Jørgen M. Clausen AF SØREN SILKJÆR En af Kinas største byer, Tianjin med næsten 12 millioner indbyggere, tildelte i september sin største hæder, Haihe Venskabsprisen, til Jørgen M. Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss A/S. Han modtager prisen for sit og Danfoss bidrag til millionbyens udvikling. Jeg er meget taknemmelig for den anerkendelse, som bystyret i Tianjin har tildelt mig og ikke mindst Danfoss. Kina er vores andet hjemmemarked, og Tianjin vores kinesiske base. Det er et privilegium for mig at have stået i spidsen for Danfoss igennem de sidste 20 år og virksomhedens investeringer i Kina og Tianjin i særdeleshed, siger Jørgen M. Clausen, der har besluttet at fordoble sin hæderspris og donere den til millionbyens uddannelsesmæssige og sociale udvikling. Danfoss vil sammen med Tianjins universitet etablere et Danfoss Scholarship og Danfoss Faculty Fellowship til forskere og studerende beskæftiget inden for miljø for at styrke forskningen og talentudviklingen på området. Vi træder desuden til som sponsor for to programmer for studerende. Jørgen M. Clausen blev interviewet til kinesiske medier i forbindelse med begivenheden. SIDE 3

Wauww i alle regnbu Når det er mørkt, lyser Danfoss hovedsæde i Nordborg nu op på flere hundrede meters afstand. AF OLE KANSTRUP FOTO: GLENN SIMONSEN Et fantastisk kunstværk med masser af wow-effekt. Sådan beskriver formand for Danfoss Kunstfond, Jes Simonsen, det nye kunstværk, der strækker sig op gennem etagerne i trappetårnet i Danfoss administrationsbygning, Nordborg. Hovedelementet i værket, som den danske kunstner Jeppe Hein står bag, er syv cirkelformede lys og spejlskulpturer. De hænger i loftet fra 5. til 11. etage og er lavet i blankpoleret stål og spejlglas. Fra pastelfarve til pang Hver skulptur har sin egen farve, som den etage i trappetårnet, den hænger på, også har fået. De tidligere pastelfarver er afløst af kraftige, intense farver, som giver stor effekt. Indenfor og helt tæt på afløses det storslåede så af noget mindre og personligt, der maner til eftertænksomhed. Den dobbelthed gør efter min mening værket helt fantastisk, konstaterer Jes Simonsen og tilføjer, at ideen til udformning og budskab ikke på forhånd var udstukket af Danfoss. Jeppe Hein har haft frie hænder. Det er kunst på kunstens præmisser, ikke et branding-projekt. Hvor er jeg på vej hen? Det personlige i værket er en lang række genstande fra Jeppe Heins private gemmer ting, han forbinder med vendepunkter i sit liv, nedture eller successer. Genstandene står i forskellige glasmontrer, som hænger på væggen på hver etage. Blandt andet er der en drikkedunk, han bar under en ugelang vandretur i Norge, hvor han besluttede, at han gerne ville have flere børn med sin kone. Det kan virke langhåret, men jeg håber, at de private ting, kombineret med lysskulpturerne og farverne, vil skabe en kontrast, der får folk til at fundere. De skal tænke over, hvem de er, hvorfor de er her, og hvor de er på vej hen i livet, siger Jeppe Hein. Danfoss hyrede Jeppe Hein til kunstprojektet i 2016. Indvielsen foregik ved en reception i Nordborg 5. september. Danfoss Kunstfond og Clausen-familien har drevet projektet, som er betalt af Danfoss A/S. Kunstfonden blev oprettet i 1972 med det formål at udsmykke Danfoss selskaber i Danmark. Til venstre: Peter J.M. Clausen, formand for Bitten & Mads Clausens Fond, var blandt gæsterne ved ferniseringen, hvor Jeppe Hein fortalte om kunstværket og forklarede om de syv lysskulpturer. Blandt genstandene i værket er bogen The Monk Who Sold His Ferrari, der var med til at hjælpe ham gennem en periode med stress. SIDE 4

ens farver Klip fra de sociale medier Vejret var gråt og køligt, men på vores Facebook-side fejlede sommerhumøret ingenting i juli. Mere end 400 brugere modtog vores opslag om Bitten & Mads Clausens Fond og deres engagement i Danmarks største spejderlejr med et like, en deling eller en kommentar. Historien tiltrak sig ligeledes opmærksomhed på LinkedIn, hvor flere end 245 delte, likede eller kommenterede. Der er fuld fart på LinkedIn. I starten af september nåede vi 100.000 følgere på vores globale side. Det blev markeret med dette opslag, som fortæller, hvem vores følgere egentlig er, hvad de laver, og hvor de er fra. På siden kommer mere end 1.000 nye følgere til hver måned og engagerer sig i historier og seneste nyt om Danfoss. Hvis du endnu ikke er en del af fællesskabet, så læg vejen forbi, og hold dig opdateret. Herunder kan du se en top 5 over hvilke job-kategorier, som i øjeblikket tegner vores følgerskare. Stolt over samarbejdet med Danfoss 43-årige Jeppe Hein har udstillet på museer som MOMA i New York og Centre Pompidou, Paris. Han bor og arbejder i Berlin og er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi, København, og Städel Hochschule i Tyskland. Jeg er sindssygt stolt over at have fået lov at samarbejde med Danfoss ikke mindst fordi, I var grønne, længe før det blev moderne, siger Jeppe Hein. Flere af hans kunstværker er inspireret af buddhismen også det i Danfoss. Her skal lysskulpturerne og farverne symbolisere syv såkaldte chakra. I buddhismen er chakra betegnelsen for nogle af de forskellige elementer, mennesket rummer eksempelvis evnen til at føle kærlighed eller være kreativ. Top 5 job-funktioner Engineering (teknik) 18.882 Sales (salg) 15.932 Operations (produktion) 10.861 Support 5.057 Information technology (it) 4.784 Vær social deltag aktivt Følg Danfoss på de sociale medier, og del gerne posts med dine venner og bekendte. SIDE 5

Alle fra Redan nord for Århus flytter med til Silkeborg Danfoss rykker sammen i det midtjyske. Redan i Hinnerup og salgskontoret i Hasselager flytter til Silkeborg. AF NIELS CHR. LARSEN Samtlige kolleger i Danfoss Redan har sagt ja til at flytte med til Silkeborg. Det oplyser produktionschef i Redan, Henrik Daugaard, og fællestillidsmand Brian Ransby efter meddelelsen om, at fabrikken næste år flytter de omkring 40 kilometer for at rykke ind hos Heatingkollegerne i Silkeborg. Folkene tager det stille og roligt. Det er selvfølgelig et problem, at nogle af kollegerne nu skal køre længere, men positivt, at vi stadig eksisterer som Danfoss Redan, siger Brian Ransby, der er fællestillidsmand for de 48 timelønnede i Redan, om modtagelsen af nyheden. Del af noget større Henrik Daugaard har ansvaret for at klare den logistiske udfordring, det bliver at få flytningen på plads uden, at det bliver til gene for kunderne. Og han ser frem til, at Redan bliver en del af noget større. Vi har jo ligget lidt isoleret. For eksempel bliver det nu nemmere at planlægge lån af medarbejdere mellem fabrikkerne, som vi allerede gør i dag. Det bliver også nemmere at sparre med kolleger i samme funktioner, noterer han. Danfoss Redan i Hinnerup og DK-Salg i Hasselager drives i dag fra lejede lokaler, hvor lejekontrakterne udløber i løbet af 2018. Og valget faldt på at etablere et nyt og up-to-date campus i Silkeborg med ny administrationsbygning og bedre kundefaciliteter. Med muligheden for en samlet investering i Silkeborg skaber Danfoss en stærk og dynamisk Danfoss campus med de bedste betingelser for både kunder og medarbejdere. Leif Fløjgaard, Regional President, salgsregion Nordeuropa, siger i den forbindelse: Vi tror, at vi kan give vore mange kunder en langt bedre oplevelse af Danfoss, når de i fremtiden besøger os i Silkeborg i vore nybyggede faciliteter og med den dynamik, der er på et sted, hvor Danfoss både udvikler og producerer nogle af sine produkter. Danfoss Redan i Hinnerup flytter til Silkeborg i begyndelsen af 2018. Salgsselskabet i Hasselager flytter til Silkeborg i begyndelsen af 2019, når en ny kontorbygning forventes at stå færdig. Der er 80 medarbejdere i Danfoss Redan. Henrik Daugaard (tv.) og Brian Ransby i produktionen. 2,4 kilometer ovenlysvinduer skiftes ud i L2 AF NIELS CHR. LARSEN FOTO: PER DAUGAARD CHRISTENSEN Udskiftningen af ikke mindre end 2,4 kilometer ovenlysvinduer er i fuld gang i L2 i Nordborg. Og det er blot én af mange opgaver i forbindelse med, at Power Solutions flytter sine Controls-aktiviteter fra L31 og L32 til et ombygget L2. Samtidig skaber man et fælles innovationscenter for Controls- og Work Function-divisionerne. Der bliver gået radikalt til værks. Som en del af den indledende SIDE 6 oprydning er håndværkere i gang med at fjerne gamle elinstallationer, herunder et hav af kabelbakker i loftet. Også i sommerferien var der håndværkere på arbejde i L2. Her væltede de en mur, der ikke skal bruges i det nye fabrikslayout. Den store tværgående brandmur bibeholdes derimod som en naturlig grænse mellem PVG-fabrikken på den ene side og EC-produktion og maskinfabrik på den anden. Projektet er delt op i fem faser sidste fase er færdig i tredje kvartal 2019.

NAVNE» Jubilarer 40 ÅR 1. november 2017 Erling Jørgensen CF Nye veteraner Jytte E. M. Klit, DDS Bjarne Villadsen, GS Jan Moesgaard Madsen, DHS Oversigt over forkortelser DHS: Danfoss Heating DCS: Danfoss Cooling DDS: Danfoss Drives DPS: Danfoss Power Solutions CF: Corporate Functions GS: Global Services DP: Danfoss Procurement DBS: Danfoss Business System Gør som Frank, og få de fedeste opgaver Efter mange år som ufaglært satte 42-årige Frank sig på skolebænken. Nu er han elektronikoperatør og netop begyndt på uddannelse nummer to. AF OLE KANSTRUP FOTO: MAYA MADSEN Jo mere viden, jo federe opgaver. Det har været Frank Schwensens holdning, siden chefen i 2015 spurgte, om han havde mod på en uddannelse som elektronikoperatør. Som ufaglært fodrede Frank dengang montagelinjen i Gråstens printkort-fabrik med komponenter Frank får lærlingeløn under sin uddannelse til elektronikfagtekniker. og havde i et stykke tid haft mod på lidt større opgaver. Klar til større opgaver Jeg har altid interesseret mig for elektronik, men fik desværre ikke uddannet mig på området som ung. Så jeg slog selvfølgelig til og har ikke fortrudt et sekund. Jo mere viden, jo federe opgaver, siger Frank Schwensen. Det er knap et år siden, at han blev færdig som elektronikoperatør. Og i august tog han hul på endnu en uddannelse denne gang som elektronikfagtekniker. Hans chef, produktionsleder Hans Chr. Petersen, har et mål om, at 20 procent af afdelingens medarbejdere skal tage en uddannelse som elektronikoperatør. Og hvis nogle vil endnu længere, bakker han som regel op. Øger kvaliteten Det er fantastisk at se, hvordan folk får mere selvtillid og mod på større opgaver, når de har været på skolebænken. Uddannelse bidrager i mine øjne også klart til bedre produktkvalitet, siger Hans Chr. Petersen. Danfoss har ikke noget overordnet mål for, hvor mange af de ufaglærte kolleger, der skal videre uddanne sig. Men kampen om de dygtigste faglærte bliver hårdere fremover. Så vi bakker klart op om videreuddannelse af vores ufaglærte. Samtidig tager vi godt 50 lærlinge ind årligt, konstaterer Senior HR Director, Danfoss, Nordborg, Per Grønbæk Meier. Er man elektronikoperatør, har man taget første uddannelsesskridt op fra at være ufaglært. Tager man næste skridt og uddanner sig som elektronikfagtekniker, er man faglært inden for industriel elektronik. Klædt på til tiden i Danfoss AF LENE ILSØE NIELSEN Nu er nyeste hold elever og lærlinge blevet klædt godt på til deres læretid i Danfoss. I begyndelsen af september var 15 elever og lærlinge på intro-uge. En uges intro med alt lige fra HR-systemer, gruppearbejde, fysiske aktiviteter og hygge. Det er noget nyt, Danfoss Apprenticeship, CSR & Relocation har indført, efter de etablerede Danfoss Apprentice Workshop. Det handler om en god begyndelse på uddannelsen, at få dannet et netværk, og så hjælper det at have det sjovt. Vickie Herle Jürgensen, finanselev, var med: Man udvikler sig meget på de to dage, hvis man vel at mærke er åben. Jeg har mødt helt fantastiske mennesker, som jeg jævnligt og med glæde skal ses og følges med over de næste to år. Danfoss gør virkelig meget ud af, at man som elev og ansat hos dem skal føle sig velkommen og hjemme i virksomheden. HR arrangerer intro-uge for både elever og lærlinge, der er skræddersyet i forhold til deres uddannelsesretning. Kim Vi Xuan Nguyen, Michael Ullits Christensen og Mathias Thaysen har lige talt om Gå ind for mangfoldighed, en del af Danfoss Behaviors in Action. SIDE 7

SIDEN SIDST» Iranske partnere på 91 dansk visit 91 procent af samtlige godt 25.000 kolleger i Danfoss deltog i tilfredshedsundersøgelsen Voice 17. Det er næsten på højde med målingen for to år siden, hvor 93 procent gav deres mening til kende. Resultatet af Voice 17 foreligger 30. oktober. De iranske gæster besøgte blandt andet ventilproduktionen i L3 i Nordborg. FINT BESØG: Danfoss har været til stede i Iran i 50 år og også under de seneste års handelssanktioner. Sidste år åbnede vi et kontor i Iran, og i september besøgte en gruppe af 14 iranske partnere og distributører Danmark for første gang. I løbet af tre dage besøgte de mere end fem fabrikker i Cooling-, Heating- og Drives-segmenterne. Gruppen blev ledet af Soheil Mokhtari, der er General Manager i Iran, og han fremhæver besøget som et stærkt initiativ på tværs af segmenter og som en måde at takke partnerne på. Vores partnere er og vil altid være en integreret del af Danfoss familien i Iran. Vi forlod aldrig det iranske marked, og vores partnere mistede aldrig deres engagement og loyalitet over for Danfoss. Halvårsresultat positivt modtaget PRESSEKLIP: Mediernes interesse for Danfoss ligger fortsat på et højt niveau. Fra den 22. august til den 25. september blev der skrevet 301 artikler med en potentiel læserskare på 19,6 millioner. Artikler, som var udpræget positive med en kvalitetsscore på +87 (opgjort på en skala fra -100 til +100). Højdespringeren i denne periodes mediesager er offentliggørelsen af Danfoss halvårsregnskab, som traditionen tro fik omfattende dækning. I alt 105 artikler, som alle forholdt sig positivt til vores resultat for de første seks måneder i 2017. Men også etableringen af vores nye 3D printcenter blev modtager meget positivt, lige som Coolingpræsident Jürgen Fischers indtræden i et nyt FN-panel, nedsat af Sustainable Energy for All også har tiltrukket sig positiv opmærksomhed. En god dag for Fire storsmilende kolleger med festlige hatte blev vindere af fotokonkurrencen efter dette års sommerfest i Sønderborg. I alt var der 173 fotos at like på Instagram. Vinderne vandt økologisk frugt til en værdi af 15.000 kroner. Fra venstre: Betina Bjørnskov, Susanne Hundsbæk, Juliana A. K. Pedersen og Karla Helena Romero. Det kinesiske og thailandske flag og Dannebrog, som altid vajer fra den højeste flagstang. Henrik holder hundred faner højt AF SØREN SILKJÆR FOTO: GLENN SIMONSEN Man bliver da lidt ret i ryggen, når Dannebrog ryger til tops, erkender Danfoss portner Henrik Henriksen, efter han endnu en morgen har bragt æ flach på fuld stang og betragter det smælde på en klar, blå himmel over Nordborgvej. Henrik Henriksens alsiske rødder er solidt plantede som flagstangen ved hans side. Han er født og opvokset på Nord- Als, og holder som mangeårig portner den stolte Danfoss tradition med at flage i hævd. Han har ikke svært ved at udpege sin favorit blandt de snart 100 nationalflag, som ligger pænt foldet sammen i et sind- og farverigt koordinatsystem på Danfoss brandstation. Favoritten er det danske, som også altid er med i den bunke flag, portneren henter inden solopgang. Han finder de landeflag, der repræsenterer morgendagens Danfoss gæster. Og før solen rammer Nord- Als, smælder flagene side om side efter det franske alfabet, som flagreglerne foreskriver altid med Dannebrog forrest. Det er en arbejdsopgave, som får portneren til at rette ryggen af stolthed. Og der findes altid en løsning, når flagene gør knuder. Om det så er at rekvirere en kran til at redde et vildfarent banner i bidende vind over Als. De dage, Henrik ikke selv står med ansvaret for flagene, har han dem stadig i tankerne: Jeg holder gerne en lille konkurrence med mig selv. Når jeg kører til arbejde og ser flagene, skal jeg nå at huske landene, som de repræsenterer, før jeg møder ind og kan se de tomme hylder med landenes navne, siger Henrik Henriksen, der kender de fleste. Men det er nogle gange med at holde tungen lige i munden, så man ikke hejser det forkerte flag. Udgivet af Danfoss A/S som personaleblad Ansvarshavende: Jesper Løv Redaktion: Niels Chr. Larsen, 5156 1636 Layout: ColorSigns, Jonna Neumayr Adresse: Danfoss A/S, A881, 6430 Nordborg, avisen@danfoss.com Tryk: Schweitzer A/S Oplag 4.400 Trykt med vegetabilske farver på klorfrit papir. Eftertryk kun efter aftale med redak tionen og altid med kildeangivelse. Redaktionen er frit stillet med hensyn til anvendelse, udskydelse eller redaktionel bearbejdning af indsendt stof. SIDE 8