SOCIAL OG SUNDHEDSUDDANNELSEN

SOCIAL OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Sammendrag fra Mænd og kvinder på kønsdominerede uddannelser Juni 2013 1

Indhold 1 Indledning og opbygning Side 3 2 Eleverne på socialog sundhedsuddannelsen Side 4 3 Barrierer for øget optag og fastholdelse Side 6 4 Erfaringer med tiltag målrettet øget optag Side 8 5 Kort om metode og dataindsamling Side 9 KORT OM PROJEKTET Nærværende sammendrag opridser kort resultaterne fra analysen om socialog sundhedsuddannelsen og køn, som er en del af projektet og undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser. Projektet er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke og gennemført i 2012-2013 af Epinion i samarbejde med en referencegruppe bestående af repræsentanter for 3F, IDA, DSR, FOA, LO og NTS-centret. Undersøgelsen er gennemført med fokus på følgende fire uddannelser: 1) snedkeruddannelsen, 2) maskiningeniøruddannelsen, 3) socialog sundhedsuddannelsen og 4) sygeplejerskeuddannelsen og bygger på en litteratursøgning, en registeranalyse, to spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative casestudier. Vi vil gerne takke alle de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket og herunder særligt de ledere, medarbejdere og elever på de 16 uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i interview. 2

Indledning og opbygning Formålet med undersøgelsen har været systematisk at generere viden om uddannelsesinstitutionernes erfaringer med barrierer for og tiltag til at påvirke og/eller understøtte kvinder og mænd i at træffe uddannelsesvalg, som er utraditionelle for deres køn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i det kønsopdelte arbejdsmarked, og i at unge mænd og kvinder blandt mange andre faktorer påvirkes af status, image og vilkår på uddannelsesinstitutionerne, når de står overfor at træffe et (kønsutraditionelt) uddannelsesvalg. Antagelsen er, at ved at medtænke kønsdimensionen i eksempelvis vejledning, information og markedsføring af uddannelserne, forhold og vilkår på de enkelte uddannelsesinstitutioner og i studiemiljøet generelt, så kan de unge påvirkes til i højere grad at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg eller med andre ord: Gøre det nemmere for de unge at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg. For at opnå dette må uddannelsesinstitutionerne have større viden om, hvad der virker, når de ønsker at tiltrække en større andel af henholdsvis kvinder til mandeuddannelser og mænd til kvindeuddannelser. Dette ønsker denne undersøgelse at bidrage til. VIL DU VIDE MERE? Fokus for dette sammendrag er socialog sundhedsuddannelsen Undersøgelsen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser har fokuseret på fire uddannelser: Snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, socialog sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Omdrejningspunktet for sammendraget her er socialog sundhedsuddannelsen og indeholder således et kort oprids af de resultater fra den samlede undersøgelse, som omhandler socialog sundhedsuddannelsen og -faget. Undersøgelsen består af flere elementer (se evt. Kort om metode og dataindsamling ). I den forbindelse skal det nævnes, at der i registeranalysen og spørgeskemaundersøgelsen har været fokus på socialog sundhedsuddannelsen, dvs. både socialog sundhedshjælpere og assistenter, mens der i de kvalitative casestudier udelukkende har været fokus på assistentuddannelsen. Derfor fremhæves assistentuddannelsen i nogle tilfælde helt specifikt, mens der i andre tilfælde tales om socialog sundhedsuddannelsen mere generelt. Sammendragets opbygning Sammendraget opridser først resultaterne omkring optag, køn og overvejelser i forbindelse med valget af socialog sundhedsuddannelsen, og herefter opridses resultaterne omkring barrierer for optag og fastholdelse samt erfaringer med tiltag målrettet øget optag. Læs mere om undersøgelsen og download den samlede rapport samt sammendrag af resultaterne for de tre øvrige inddragede uddannelser her: http://www.epinion.dk/sitepages/cases/ministeriet-for-ligestilling-og-kirke.aspx 3

Eleverne på socialog sundhedsuddannelsen Ca. 1 ud af 12 elever på socialog sundhedsuddannelsen er mænd, og de er typisk ældre end kvinderne I perioden 2005-2010 var godt 8 procent af de elever, der påbegyndte en socialog sundhedsuddannelse mænd. Tallet dækker over en forskel på 13 procentpoint fra den skole, som havde det største optag af mandlige studiestartere til den skole, der har det laveste optag. Se nedenstående tabel for kønsfordelingen på de enkelte skoler. Registeranalysen viser desuden, at gennemsnitsalderen for studiestartere på socialog sundhedsuddannelsen er forholdsvis høj, og at der er en sammenhæng mellem køn og alder. Dette kan ses af tabellen på side 5, som viser studiestarteres alder fordelt på køn. Heraf fremgår det, at de mandlige elever i gennemsnit var 33,5 år, da de ansøgte, mens de kvindelige elever i gennemsnit var 29,7 år. Dermed ses der en væsentlig aldersforskel på mænd og kvinder ved ansøgningstidspunktet. Studiestarteres fordeling på køn på socialog sundhedsuddannelsen i perioden 2005-2010 Institution Mandlige studiestartere Kvindelige studiestartere SOSU C Gladsaxe 17 % 83 % SOSU København 17 % 83 % UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsskole 12 % 88 % Århus Social- og Sundhedsskole 10 % 90 % SOSU C Brøndby 9 % 91 % Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense 9 % 91 % SOSU Sjælland Greve 8 % 92 % SOSU Nykøbing F. 8 % 92 % Social- og Sundhedsskolen Fyn, Svendborg 8 % 92 % SOSU Nord, Svenstrup 8 % 92 % SOSU Sjælland, Holbæk 8 % 92 % Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 7 % 93 % SOSU C Herlev 7 % 93 % Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 7 % 93 % SOSU Nordsjælland 7 % 93 % SOSU Fredericia-Horsens, Fredericia 7 % 93 % SOSU Sjælland Næstved 7 % 93 % SOSU Nord, Vodskov 6 % 94 % Social- og Sundhedsskolen Syd 6 % 94 % SOSU Sjælland, Ingemannsvej 6 % 94 % SOSU Sjælland, Ringsted 5 % 95 % Social & Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, Skive 5 % 95 % Social & Sundhedsskolen, Herning 5 % 95 % Social- og Sundhedsskolen Fyn, Middelfart 5 % 95 % SOSU Nord, Hjørring 5 % 95 % Randers Social- og Sundhedsskole, Randers afd. 4,5 % 96 % Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 4,3 % 96 % Social & Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, Thisted 4,3 % 96 % SOSU Fredericia-Horsens, Horsens 3,6 % 96 % Randers Social- og Sundhedsskole, Djursland afd. < 5 % - Kilde: Danmarks Statistik. Note: Randers Social- og Sundhedsskole, Djursland afd. har for få personer i hver celle til at opfylde Danmarks Statistiks krav om anonymitet, derfor er de rapporteret som den laveste procentdel, der opfylder kravet. 4

Derudover viser analysen, at der blandt de mandlige studiestarteres mødre og fædre er en større andel med anden etnisk oprindelse end dansk i forhold til de kvindelige studiestartere. Der findes således også en sammenhæng mellem elevernes køn og deres forældres etniske oprindelse. Mandlige elever er mere målrettede og afklarede Flere af underviserne på skolerne beskriver i interviewene de mandlige elever som værende meget målrettede og afklarede, når de påbegynder uddannelsen som socialog sundhedsassistent. Denne målrettethed begrundes dels med deres lidt højere alder, samt at det er et større valg for de mandlige elever at vælge en uddannelse, som er atypisk for deres køn. Dette kræver ofte, at de skal sætte sig op mod fordomme fra omverdenen og begrunde deres uddannelsesvalg i højere grad end kvinderne. Konsekvensen er, at nogle af dem har tænkt mere over deres valg af uddannelse sammenlignet med de kvindelige elever. Derudover skyldes det også, at flere af de mænd, som søger ind, har en familie, og derfor er meget målrettede i forhold til at komme igennem studiet og ud i et fast job, så de har mulighed for at forsørge deres familie. Forudgående kendskab til socialog sundhedsfaget gennem familie, omgangskreds og ufaglært arbejde Både de adspurgte elever, ledere og medarbejdere er enige om, at en stor del af interessen for socialog sundhedsfaget skabes gennem familie og omgangskreds eller gennem ufaglært arbejde. Langt de fleste elever giver altså udtryk for, at deres interesse for faget er blevet skabt gennem personlige oplevelser og/eller ved at have prøvet faget på egen krop. Herigennem har de fået kendskab til uddannelsen, hørt de gode historier og set eksempler på, hvordan faget kan foldes ud. Kendskabet og interessen kan både være skabt gennem familiemedlemmer, venner, vejledere eller lignende, som arbejder inden for sundhedsområdet. Når først de [mændene] har taget beslutningen, så tror jeg faktisk, de er nemmere at fastholde. Det [at starte på uddannelsen] er en meget aktiv beslutning for mænd, og ikke så meget nu skal jeg til at gøre noget, for jeg har ikke flere dagpenge. Jeg tror faktisk det er mere gennemtænkt, når mænd søger ind (leder) Flere af eleverne har, som nævnt i ovenstående, også arbejdet som ufaglært indenfor faget forud for studiestart, hvilket blandt andet kan være medforklarende til den forholdsvis høje gennemsnitsalder blandt eleverne. Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på socialog sundhedsuddannelsen i perioden 2005-2010 Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 33,5 år 29,7 år Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 16 % 25 % 20-25 år 16 % 20 % 26-30 år 13 % 13 % Over 30 år 55 % 43 % I alt 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik. 5

Barrierer for øget optag og fastholdelse Omverdenens negative syn på uddannelsen En af de store udfordringer for at øge optaget af mandlige elever på socialog sundhedsuddannelsen er ifølge flere af de adspurgte, at uddannelsen har et negativt image i omverdenen. Eleverne mødes ofte med et negativt billede af uddannelsen, og dette kan formentlig være med til at påvirke valget om at søge ind i negativ retning. Medierne spiller ifølge skolerne en stor rolle i konstruktionen af dette billede, idet uddannelsen og faget ofte fremstilles negativt heri. Der har været historier i medierne, som rammer os hårdt. Det, vi hele tiden må sige til os selv, er, at den kvalitet vi skal have, må være tiptop (leder) Eleverne har endvidere helt konkret oplevet at skulle forsvare deres uddannelsesvalg overfor omverdenen. Især de mandlige elever, men også de kvindelige, oplever at blive mødt med udsagn som klamt arbejde og kommunal røv-vasker, når deres uddannelse og erhverv kommer på tale. Erhvervsuddannelsernes lave status Det er desuden opfattelsen blandt både ledere, medarbejdere og elever, at erhvervsuddannelserne generelt har et meget dårligere image end de gymnasiale uddannelser. Flere udtaler, at det ikke længere har den samme status at gå på en erhvervsuddannelse. Især lederne oplever, at folkeskolens UU-vejledere kun guider de unge mod socialog sundhedsuddannelserne, såfremt de ikke er egnede til de gymnasiale uddannelser. På tværs af skolerne er det dog oplevelsen, især blandt medarbejderne, at det negative image er ved at ændre sig i en mere positiv retning. Problemet ligger i vores egen selvopfattelse, i omverdenens, i mediernes, vejledernes og i forældrenes opfattelse. Kort sagt synes vi alle, at socialog sundhedsuddannelsen er meget vigtig, men vi vil helst have, at vores egne børn får en studentereksamen (vejleder) Denne oplevelse bygger dels på et øget antal ansøgninger fra personer, som gerne vil ind på uddannelsen, og dels på, at der er stigende bevidsthed om, at socialog sundhedsassistenter ikke kun arbejder på plejehjem, men også inden for psykiatrien og på sygehuse. Samtidig er uddannelser, som er personligt udfordrende, ifølge flere medarbejdere ved at få højere status i samfundet, og der er kommet større fokus på, at de blødere fag kræver ting, som ikke alle kan. Skolerne har i forlængelse heraf indtryk af, at der også er et stigende antal mænd, som vælger at tage socialog sundhedsassistentuddannelsen. Dette forklares bl.a. med den store interesse, som mange mandlige elever har for at komme til at arbejde inden for psykiatrien, men også med lavkonjunkturen, som har medført øget søgning fra ledige mænd og kvinder. Der jo stadig er sådan en holdning, at hvis du ikke kan blive andet, så kan du altid blive socialog sundhedshjælper (leder) 6

Det stigende antal mænd på socialog sundhedsassistentuddannelsen forklares endvidere med, at mændene ved at tage overbygningen til assistent får kompetencer, som rækker ud over pleje og omsorg. Derved kan de bedre forsvare deres uddannelsesvalg for omverdenen ved at lægge vægt på kompetencer relateret til genoptræning og genkendelse af såvel fysiske og psykiske symptomer. Social- og sundhedsassistenter og hjælpere forbindes primært med feminine og neutrale associationer Analysen viser, at danskerne primært associerer socialog sundhedsassistenter og hjælpere med noget feminint og neutralt, mens de kun i meget lille grad forbinder dem med noget maskulint. Disse resultater er kommet frem på baggrund af en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er blevet spurgt til, hvilke værdier og egenskaber de forbinder med socialog sundhedsassistenter og -hjælpere. Samtidig er de blevet bedt om at angive, hvorvidt disse er henholdsvis feminine, neutrale eller maskuline. De hyppigst forekommende associationer både maskuline, neutrale og feminine kan desuden ses af nedenstående figur. Der er en lille tendens til overlap mellem de feminine og de neutrale associationer. Ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en socialog sundhedsassistent og -hjælper som en hjælpsom, venlig kvinde, der arbejder med mennesker, fx i hjemmeplejen. Faget forbindes med kort uddannelse, lav løn og fysisk hårdt arbejde, men også med empati, en der kan lide sit arbejde, er fagligt dygtig og tager værdigt afsked med borgerne. Det er således et ret flertydigt billede, som spænder fra meget negativt klingende ord som overvægtig og klamt arbejde til fagligt dygtig og tager samfundsansvar. Det negative image, som ledere, medarbejdere og elever føler, at de oplever fra omverdenen, viser sig ikke udpræget i associationsanalysen. Tværtimod nævner flere danskere de samme ord i associationsanalysen, som flere elever, ledere og medarbejdere fortæller, at de gerne vil forbindes med og de neutrale eller positive associationer fylder langt mere end de negative. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer på socialog sundhedsuddannelsen Maskuline associationer Neutrale associationer Feminine associationer Hjemmeplejen Tager værdigt afsked med borgerne Praktisk anlagt Hjælper ældre mennesker Kan lide at arbejde med mennesker Klamt arbejde Tager samfundsansvar Tunge løft Omsorg Hjælpsom Venlig Pleje Empati Rengøring Omsorgsfuld Faglig dygtig Lavtlønnet Imødekommende Kort uddannelse Omhyggelig Hårdt Plejehjem Omsorg Pleje Omsorgsfuld Kvinde Hjælpsom Rengøring Empati Ældrepleje Kvindefag Dårlig løn Overvægtig Opofrende Hjemmehjælper Venlig 7

Erfaringer med tiltag målrettet øget optag En del skoler rekrutterer til socialog sundhedsuddannelsen gennem opslag i aviser og blade, samt via spots i tv og radio. Dog er der blandt lederne og medarbejderne en generel opfattelse af, at dette ikke har den store effekt på optagelsen og interessen for studiet. Flere elever kan, da de bliver spurgt, heller ikke huske at have set reklamer i avisen eller tv eller at have hørt radiospots, hvilket understøtter formodningen om, at det ikke har den store effekt. I stedet fremhæves bl.a. følgende praktiske erfaringer: Åbent hus-arrangementer og brobygningsforløb afholdes med det formål at skabe større synlighed og kendskab til socialog sundhedsuddannelsen. Dog fortæller interviewede ledere og medarbejdere, at det her primært er unge, som allerede overvejer en erhvervsuddannelse, som deltager. De unge opsøger til disse arrangementer særligt de uddannelser, de i forvejen har kendskab til og interesse i, og dermed fungerer tiltagene ikke som rekrutteringstiltag i forhold til nye målgrupper. Samarbejde med grundskolen som har til formål at øge kendskabet til, hvad det kræver både fagligt og i praksis at arbejde inden for faget, men også at vise, hvilke områder man som uddannet kommer til at arbejde inden for. Det er skolernes håb, at de negative forestillinger om faget mindskes herigennem. Gode historier om uddannelsen er ifølge skolerne essentielt for deres image. De mener, at den bedste reklame og det bedste tiltag målrettet øget optag er, at personer, der arbejder inden for socialog sundhedsfaget, fortæller gode historier om faget. En leder fremhæver bl.a., at der qua de mange ansatte i sektoren er gode muligheder herfor. Der findes mange i Danmark, som arbejder indenfor socialog sundhedssektoren, og oveni dette bliver der hvert år uddannet omkring 50.000 nye. Derved er der i samfundet altid nogen, som kender nogen, der er socialog sundhedsmedarbejder eller socialog sundhedsassistent (leder) Mandlige ambassadører/rollemodeller for faget. De fleste skoler arbejder med at anvende både mandlige og kvindelige elever i trykt og elektronisk materiale om uddannelsen, samt ved åbent hus-arrangementer og uddannelsesmesser. Flytte fokus fra intimpleje til bl.a. teknologiske aspekter, psykiatrien og det menneskelige aspekt. Dette gøres fordi, der er bred enighed om, at den intime pleje i høj grad afskrækker mændene, og derfor har man valgt at fokusere på andre aspekter af faget i kommunikationen af uddannelsen. Samtidig er der fokus på, at dette skal gøres uden at give de unge et misvisende billede af uddannelsen. Konkrete eksempler på arbejdet med rollemodeller og den gode historie Videoer der illustrerer faget på forskellig vis er lagt ud på hjemmesiderne samt udleveret til grundskolerne Blogs hvor mandlige elever fortæller om deres erfaringer med uddannelsen og faget 8

Kort om metode og dataindsamling Projektet og undersøgelsen, som sammendraget her bygger på, er udarbejdet for at belyse, hvilke barrierer der er for at øge optaget af det underrepræsenterede køn på følgende fire kønsdominerede uddannelser: Den mandsdominerede erhvervsuddannelse til snedker Den mandsdominerede bacheloruddannelse til maskiningeniør Den kvindedominerede erhvervsuddannelse til socialog sundhedshjælper og assistent Den kvindedominerede professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske Undersøgelsen beskriver herigennem også, hvordan man kan påvirke dette optag blandt minoritetskøn positivt. Således er der systematisk indsamlet og analyseret data, som skal formidle den nødvendige viden til relevante aktører om denne problemstilling. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion med støtte fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke i perioden februar 2012 til marts 2013 og består af følgende dataindsamlingsaktiviteter og analyser: Registeranalyse, der identificerer de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af kønsminoriteten i studieoptaget er henholdsvis over og under gennemsnittet, samt sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og kønsspecifikke uddannelsesvalg Litteratursøgning, der identificerer eksisterende erfaringer om projekter/initiativer, og har haft til formål at øge optaget af kønsminoriteterne på de valgte uddannelser Spørgeskemaundersøgelse, der identificerer barrierer for at øge optaget af kønsminoriteten på de valgte uddannelser relateret til uddannelsernes image Kvalitative casestudier der beskriver og analyserer best practice for at øge optaget af kvinder på mandeuddannelser og mænd på kvindeuddannelser og dermed påvirker de unge piger og drenge til at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg VIL DU VIDE MERE? På Epinions hjemmeside under cases kan du læse mere om undersøgelsen og downloade den samlede rapport: http://www.epinion.dk/sitepages/cases/ministeriet-for-ligestilling-og-kirke.aspx. I rapporten findes analyserne af de fire uddannelser snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen, socialog sundhedsuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen i deres fulde længde samt en tværgående konklusion, der samler op på de gennemgående pointer og resultater. Derudover kan de enkelte sammendrag for de øvrige inddragede uddannelser også findes her. Disse er opbygget på samme måde som nærværende sammendrag med fokus på barrierer for optag og fastholdelse og erfaringer med tiltag målrettet øget optag. 9

OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. KONTAKTPERSON THEA LUND JAKOBSEN MANAGER T: +45 41 88 73 13 E: TLJ@EPINION.dk W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK - 8000 AARHUS C T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK - 2200 COPENHAGEN T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK AUSTRIA DENMARK NORWAY SWEDEN VIETNAM