Serviceniveau for ydelser på handicap- og udsatte voksenområdet Merudgifter SEL 100 FORMÅL Formålet med bestemmelsen er, at tilgodese voksne borgere med betydelig, væsentlig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Bestemmelsen giver således hjemmel til at dække de nødvendige merudgifter, som borgeren ikke ville have haft, hvis borgeren ikke havde haft en væsentlig nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig lidelse. Borgeren skal afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har. På den anden side skal borgeren ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne. Formålet med ydelsen er at medvirke til: At borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation. INDHOLD Hjælpen kan ydes til fx merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter. Der skal være tale om merudgifter. Det betyder, at udgifter som borgere i almindelighed vil have, ikke dækkes. Merudgifter efter servicelovens 100 er subsidiær. Det betyder, at der ikke gives hjælp efter 100, hvis merudgiften kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning, hvor der udtømmende er gjort op med kompensationsgrundlaget. Opmærksomheden henledes særligt på behandlings/sundheds-, undervisnings- og arbejdsmarkedssektoren. Som eksempler kan nævnes: Egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning dækkes ikke som merudgift Behandlingsudgifter efter sundhedslovgivningen Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil, jf. servicelovens 112-114. Hjælpemiddelbekendtgørelsen regulerer udtømmende dækningen af driftsudgifter ved brug af hjælpemidler. Derfor kan udgiften ikke dækkes som en merudgift efter serviceloven. Servicelovens 100 omfatter heller ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Ophold i udlandet Ydelser efter Serviceloven er betinget af lovligt ophold her i landet. Retten til bestemte ydelser, herunder 100 bevares ved midlertidige ophold i udlandet efter reglerne i udlandsbekendtgørelsen. Betingelserne for at modtage hjælpen skal være opfyldt inden udlandsopholdet. Desuden skal kommunen kunne holdes orienteret om, at betingelserne for at modtage hjælpen stadig er til stede. Som udgangspunkt kan der ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter til en ledsager, og kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til dækning af ekstraomkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold. Der henvises til principafgørelse 96-16 Merudgifter
Nedenfor gennemgås Rebild kommunes fastlagte serviceniveau på nogle af de områder, hvor en udgift i nogle tilfælde kan medregnes i den samlede merudgift. Eksemplerne er ikke udtømmende og skal læses som vejledende Befordring Det er muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter til befordring. Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte, der kan ydes til befordring. Det beror på en konkret vurdering af f.eks. afstanden fra borgerens hjem til behandlingssted, uddannelse, fritidsaktiviteter, venners hjem, mulighederne for almindelig fritidsaktivitet osv. Det skal understreges, at merudgifter til befordring gælder for de udgifter, der ligger udover, hvad ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation har. Forhøjede transportudgifter som følge af funktionsnedsættelsen Borgeren skal sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren kunne have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: (Afstand x forbrugt takst) (afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse) = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på www.rejseplanen.dk. Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel kan indregnes som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau: De fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter i nærområdet (indenfor 20 km): 1 gang om ugen Lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter i nærområdet (indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner eller andre aktiviteter udenfor nærområdet: 4 gange om året Ved merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Antallet af befordringer til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Et øget transportbehov ved befordring til kontrol og behandling Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsenet kan være omfattet, når merudgifter ikke dækkes efter anden lovgivning og andre bestemmelser i serviceloven. Befordring på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor. Beregning: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift. Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift. Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 1,93 kr./ km. (2017-takst). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på www.rejseplanen.dk I de tilfælde hvor borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, er det kun den nødvendige udgift sva- 2
rende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen, der kan dækkes som en merudgift. Ligeledes er det alene befordring til nærmeste (vederlagsfrie) fysioterapeut eller herunder vederlagsfri ride terapi og varmtvands bassintræning. Driftsudgifter på bil Hvis borgeren modtager statens kørselstakst for befordring på baggrund af funktionsnedsættelsen, er udgifter til brændstof, dæk og vedligeholdelse dækket via denne takst. Der henvises til bekendtgørelse fra skatterådet; https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=175237 Der kan dog være særlige tilfælde, hvor udgiften til betaling af eksempelvis forsikring af bilen eller brændstofforbrug (kun hvis der ikke ydes kørselstakst for befordringen) kan indregnes, det gælder hvis enten: 1. borgeren ikke ville have haft bil, hvis ikke det var på grund af funktionsnedsættelsen eller 2. den bil borgeren har, koster borgeren mere, end den bil som det skønnes at borgeren ville have haft, hvis ikke borgeren havde en funktionsnedsættelse. I forhold til forsikringer er det i disse tilfælde differencen i forhold til en almindelig bil, der kan dækkes. En almindelig bil i Rebild Kommune svarer til en Toyota Corolla. I forhold til brændstofforbrug, kan der kun ydes difference, således at det svarer til Skatterådets beregninger af kørselstakst. Dette betyder, at såfremt bilen kører mindre end 15,2km/l, kan der ydes differencen op til de 15,2km/l, som er EU-norm. Udgifter til sport og fritid. Såfremt det må antages, at en ikke-handicappet voksen på samme alder og i samme livssituation ville have en sports- eller fritidsaktivitet, foretages en beregning af, hvilke eventuelle merudgifter ansøgeren efter en konkret vurdering kan få dækket i forbindelse med sin udøvelse af sports- og fritidsaktiviteter. Det er en forudsætning, at mulighederne for at dyrke andre former for sport, hvor merudgifter ikke er nødvendige, er meget begrænsede af den nedsatte funktionsevne. Udgifter til dyrkning af handicapsport på eliteniveau dækkes ikke som merudgiftsydelse, da udøvelse af sport på eliteniveau er et livsstilsvalg, og ikke er en nødvendighed i forhold til at leve et normalt dagligdags liv som andre i samme alder og livssituation. Beklædning Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører særlige udgifter i forhold til beklædning, kan udgiften efter en konkret vurdering dækkes indenfor nedenstående: Ekstraordinært slid på tøj samt specialsyet/ særlig tilrettet tøj og sko. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører øget slitage på tøj og sko, dækkes merudgiften. Dette betyder, at borgeren kan gå klædt i tøj og sko i samme stand som andre i samme livssituation. Merudgiften beregnes ved, at borgeren opgør det årlige behov for ekstra tøj eller sko. Dette sammenlignes med det beløb, som borgere i samme livssituation bruger på tøj og sko. Rebild kommune dækker antallet af ekstra beklædningsgenstande fastsat ud fra den omkostning, som disse gennemsnitligt har for borgere i en lignende livssituation. Årligt er det almindelig at købe følgende antal beklædningsdele. 4 par bukser 6 trøjer 5 underbukser/bh 5 par strømper 5 T-shirts 1 jakke Deformitet eller ganske særlig legemsbygning Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på or- 3
topædiske sko. Dette fremgår af merudgiftsbekendtgørelsens 3. Bemærk at principafgørelse 60-13 fastslår, at det ikke er en betingelse, at borger skal være omfattet af personkredsen for 100 for at kunne få hjælp til merudgifter efter 3. Vask af tøj Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at vaske tøj flere gange end det almindelige. Ifølge forbrugerstyrelsen vaskes der almindeligvis tøj 2,2 gange om ugen i gennemsnit, og Rebild Kommunes serviceniveau svarer derfor til dette. Det betyder, at borgeren skal kunne sandsynliggøre, at have behov for at vaske tøj mere end 2,2 gange om ugen.det ekstra antal vaske ganges med 8 kr., der er den almindelige udgift til at vaske tøj. Hvis borgeren har en særligt dyr vaskemaskine eller andet, kompenserer kommunen ikke for det. Tørring Energistyrelsen angiver, at det koster 6 kr. at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Der dækkes dog udelukkende merudgifter til tørring halvdelen af året. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke betragtes som hverken nødvendigt eller almindeligt at tørre tøj i tørretumbler i sommerhalvåret. Hvis borgeren kan sandsynliggøre et behov for at få dækket merudgifter til både vask og tørring, dækker Rebild kommune merudgifterne til samtlige vaske, der skyldes borgerens funktionsnedsættelse og halvt så mange tørringer. Rebild kommune dækker derfor merudgifter til tørring med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 0,5 x 6 kr. = merudgiften. Boligudgifter, herunder ved boligskift Udgifter til særlig boligindretning og dækning af anskaffelsesudgifter til anden bolig dækkes efter Servicelovens 116. Eventuelle udgifter på grund af boligskift til lejebolig skal vurderes efter 100. Nedenfor opregnes eksempler: Indskud Merudgift til indskud kan efter en konkret vurdering indregnes. Det er en forudsætning for hjælp, at merudgiften er en følge af funktionsnedsættelsen. Husleje Forhøjet husleje, som skyldes funktionsnedsættelsen, kan bevilges som merudgift. Behovet for merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation, jf. 110-15. Ekstra varmeudgift. I særlige tilfælde kan der ansøges om at få dækket udgifter til ekstra varme i rum hvor der klædes om samt toilette. Bevilges som udgangspunkt ikke i den øvrige bolig som en nødvendig merudgift. Der henvises til principafgørelse 130-10 Håndsrækninger Ved en ansøgning om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, skal kommunen tage stilling til, om hjælpen kan ydes efter servicelovens 83 om praktisk hjælp, selvom borgeren søger om hjælpen som et tilskud til håndsrækninger efter merudgiftsbestemmelsen i serviceloven, jf. principafgørelse 75-16. I forhold til håndsrækninger er Rebild Kommunes serviceniveau som følger: Der kan ikke gives merudgiftsydelse til almindelig rengøringshjælp. Almindelig rengøring og praktisk hjælp kan bevilges efter servicelovens 83. Hvis betingelserne efter 83 ikke er opfyldt, kan hjælpen ikke i stedet bevilges som merudgift efter servicelovens 100.Andre praktiske opgaver som ikke er nødvendige huslige opgaver, eller ikke gør borgeren i stand til at klare sig på egen hånd, er ikke omfattet af den hjælp, der ydes til praktiske opgaver i hjemmet efter servicelovens 83. Det er fx hjælp til vedligeholdelse af bolig, bilvask, 4
havearbejde, renholdelse af udendørsarealer, udvendig vask af vinduer, snerydning m.v. Generelt kan borgere - efter servicelovens 100 - få dækket udgifter til daglige håndsrækninger i form af snerydning, græsslåning, udvendig vinduespudsning, hækklipning og lignende. Udmåling af nødvendige merudgifter til håndsrækninger forudsætter en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Kommunen skal i vurderingen inddrage, hvilken hjælp borgeren kan forvente fra borgerens netværk. Øvrige medlemmer af en husstand, herunder børn, forudsættes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet, men det forudsættes ikke, at den øvrige familie udfører alle opgaver i hjemmet. I forbindelse med håndsrækninger vedrørende pasning og opgaver i forbindelse med egne børn, er det vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om kompensation for en fysisk funktionsnedsættelse og ikke kompensation for manglende forældreevne. Når der er foretaget en samlet vurdering af borgerens situation inkl. den øvrige husstands deltagelse i opgaveudførelsen, er Rebild Kommunes serviceniveau som følger: Græsslåning En typisk græsplæne er 400-600 kvadratmeter og kan slås på ca. 50 minutter. Dette er beregnet ud fra, at det i gennemsnit tager ca. ét minut at slå 10 kvadratmeter græs. Der kan dækkes merudgifter til græsslånings hver anden uge i perioden fra maj til september. Hækklipning Der kan dækkes merudgifter til hækklipning 1 gang årligt. Der beregnes 3,2 minutter pr. m. hæk Tidsforbruget er inkl. bortskaffelse af de afklippede grene. Snerydning Der kan ydes merudgifter til snerydning til fortov. Sne ryddes som udgangspunkt fra haveindgang til hoveddør. Ved nødvendig udkørsel af bil ryddes i en bredde, så bilen kan komme ud af garagen. Ifølge Danmarks Statistik er der 29 døgn med snefald om året i Danmark. Malerarbejde Der kan ansøges om merudgifter til maling af udvendigt træværk hvert 5. år. Der kan ansøges om merudgifter til maling af boligen indvendigt hvert 8. år. Vinduespudsning Der kan ansøges om merudgifter til udvendig vinduespudsning 4 gange årligt. Beløbsniveauet i forhold til håndsrækninger fastlægges ved, at kommunen indhenter priser fra leverandører af hjemmeservice, servicefirmaer eller andre aktører, der kan varetage de nødvendige håndsrækninger. Kost og diætpræparater I tilfælde hvor der ydes tilskud til ernæringspræparater efter sundhedsloven, går denne lovgivning forud for dækning af merudgifter. Efter sundhedsloven ydes tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Særligt vedrørende personer med medfødte misdannelser eller mangler, som kræver diæt Personer som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Dette fremgår af merudgiftsbekendtgørelsens 2. Det ikke er en betingelse, at borger skal være omfattet af personkredsen for 100 for at kunne få hjælp til merudgifter efter 2. Bestemmelsen blev oprindeligt indført med henblik på at yde hjælp til personer med phenylketonuri. Særbestemmelsen skal derfor også fortolkes i forhold til det oprindelige formål med bestemmelsen. Det er muligt både at modtage hjælp til dækning af merudgifter efter 2 og samtidig være omfattet af personkredsen efter hovedreglen i 100, og dermed få adgang til at få dækket øvrige nødvendige merudgifter, jf. 5
principafgørelse 89-15. Laktoseintolerance, cøliaki og fødevareallergi Cøliaki, laktoseintolerance og fødevareallergi kan ikke karakteriseres som medfødte lidelser, der berettiger til hjælp til dækning af merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsens 2, jf. principafgørelse 67-16. Personer med cøliaki, laktoseintolerance eller fødevareallergi kan derimod være omfattet af den personkreds, der er berettiget til dækning af merudgifter efter hovedreglen i SEL 100. Det er tilfældet, hvis den pågældende opfylder de generelle betingelser for dækning af merudgifter. Det kan f.eks. være, hvis der er tale om en særlig svær cøliaki eller anden fødevareallergi, der nedsætter ansøgerens funktionsevne, eller hvis ansøgeren samlet set er omfattet af personkredsen på grund af andre lidelser. Undervægt Undervægtige borgere kan få dækket merudgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydratpulver osv. Borgeren skal vise lægelig dokumentation for, at undervægten er en direkte følge af den diagnose, der søges merudgifter til at kompensere for. Sondemad Borgere, der lever 100% af sondemad kan ikke få dækket merudgifter til sondemad, fordi sygehusvæsenet dækker 60% af udgiften. De resterende 40%, som borgeren selv betaler, overstiger ikke prisen på almindelig kost. Diabetes Sagsbehandleren indhenter lægelige oplysninger, der dokumenterer, om borgeren lider af type 1- eller type 2-diabetes. Almindelig diabeteskost Borgere med type 1-diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten (1) vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller (2) vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Beregningen af merudgifterne foretages ud fra en diætists dokumentation for energitrin. Ud fra dette anvendes taksterne, der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside. Ved diabeteskost forstås den anbefalede kost, som en diabetiker efter de officielle danske diætprincipper for diabetes skal indtage. Merudgiften beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den danske gennemsnits-kost. Størrelsen af denne udgift afhænger som udgangspunkt af energibehov og køn, samt om diabetes-kost bliver beregnet med eller uden specialvarer. Specialvarer Ved specialvarer forstås kunstige sødemidler og specialprodukter. Der er som udgangspunkt ikke helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer. Ved beregningen af nødvendige merudgifter skal der alene medtages udgifter til specialvarer, hvis det kan dokumenteres, at ansøgeren har behov for at benytte specialvarer, idet vedkommende ikke ved supplering af hurtigvirkende insulin har mulighed for, at kompensere for ekstra indtag af kulhydrater. Det skal også være sandsynliggjort, at borgeren rent faktisk anvender specialvarer i det daglige. Der henvises til: Ankestyrelsens principafgørelse 46-14 Hurtigtvirkende kulhydrater Hurtigtvirkende kulhydrater til regulering af lavt blodsukker kan indgå som en nødvendig merudgift til en person med type 1-diabetes. Beregningen skal foretages på baggrund af lægedokumenteret og konkret vurdering af behovet. Der tages udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 111-15 Medicin Der kan gives tilskud til medicin, der skyldes borgerens varige og indgribende funktionsnedsættelse. Det er 6
dog udelukkende medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som fx aktivlovens 82 og tilskud efter sundhedsloven. Der ydes tilskud til den billigste medicin med mindre det er lægeligt dokumenteret at substitutionspræparater ikke tåles af borgeren. Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun del andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. egenbetalingen. Såfremt udgiften afholdes af en privat sygeforsikringsordning som f.eks. Sygesikringen Danmark, kan den ikke medtages i beregningen af merudgifterne. MÅLGRUPPE / TILDELINGSKRITERIER Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Bemærk dog særbestemmelserne i 2-3 i merudgiftsbekendtgørelsen. Personer, der efter 15 a i lov om social pension har opsat deres folkepension, og opfylder ovenstående betingelser. Borgere, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, falder udenfor målgruppen medmindre de har en BPA-ordning efter Servicelovens 95 eller 96, eller de modtager invaliditetsydelse. Det er en betingelse for bevilling af ydelsen at Udgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne Merudgiften er nødvendig og et led i den daglige livsførelse Udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven Særligt opmærksomhedspunkt Borgere som modtager bistands- eller plejetillæg, efter 16 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med videre; Kan ikke samtidigt modtage merudgiftsydelse efter 100, til det som har udløst bistands- eller pleje tillægget Kan ikke få dækning af deres merudgifter, udover bistands- eller plejetillægget, hvis det ligger under bagatelgrænsen Kan vælge at få frakendt tillægget, og lade alle merudgifterne indgå i beregningen efter 100 Hjælpen kan ydes uanset boform. I vurderingen af om borgeren opfylder kriterierne for målgruppen, indgår udredning med henblik på en vurdering af borgerens behov. Ved udredning benyttes Voksenudredningsmetoden (VUM). Der tages altid udgangspunkt i, den hjælp borgeren modtager, uanset om det er fra kommunen eller fra borgerens private netværk. Der foretages ligeledes en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse, og det deraf afledte hjælpebehov. OMFANG / VARIGHED Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, hos den person der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det er altid på baggrund af en vurdering af borgerens individuelle behov og kommunens serviceniveau der træffes beslutning om omfanget og varigheden. Beregning af merudgiftsydelsen Ydelsen gives som kontantydelse direkte til borgeren. Nogle ydelser kan dog aftales som naturaliehjælp, fx taxakørsel. Ydelsen er skattefri og indkomstuafhængig. 7
Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter omregnet til en månedlig merudgift, der er deleligt med 100. Udgiften skal overstige 6.408,00 kr. årligt. (2017) Satsen reguleres årligt. Sandsynliggørelse eller dokumentation af merudgifter. Rebild kommune vejleder om mulighederne for at få dækket merudgifter. Der er ikke formkrav til ansøgningen. Ved første ansøgning om merudgifter eller ved ansøgning om nye merudgifter udfylder ansøger om nødvendigt med hjælp fra kommunen - et ansøgningsskema om merudgiftsydelse. Skemaet findes på Rebild kommunes hjemmeside. https://xform.oib.dk/?xform=my340&entitycode=840. Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af borgerens sandsynliggjorte merudgifter ved den daglige livsførelse. Sammen med borger laves et overslag over omfanget af de behov, som borger efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter (den sandsynliggjorte merudgift). Enkeltstående merudgift. Hvis der undervejs opstår uforudsete enkelte merudgifter, som ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil uden regulering af det månedlige beløb. Ydelsen af en enkeltstående udgift kræver, at der i forvejen er ret til dækning af merudgifter. Opfølgning og regulering. Der følges som minimum op på hjælpen hvert år, hvor der foretages en vurdering af, hvorvidt tilbuddet fortsat er relevant. Borgeren bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre de væsentligste udgifter, som han eller hun har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, særligt når modtageren får ydelsen for første gang. Der skal gøres opmærksom på, at hvis borgeren kan dokumentere afholdte merudgifter, kan det lette opfølgningen yderligere. Det fremgår af merudgiftsbekendtgørelsen, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, kan ydelsesmodtageren ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Merudgiftsydelsen er forudbetalt og bortfalder ved udgangen af den måned, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt, når borgeren når pensionsalderen, eller når borgeren dør. VISITATIONSKOMPETENCE / KONTAKT Kompetencen til bevilling tilhører myndighedsrådgiver, funktionsleder og Center Familie Handicaps visitationsudvalg. Sagsbehandlingsfristen er maximalt 16 uger. Hvis sagsbehandlingsfristen ikke overholdes, vil borgeren modtage en skriftlig orientering om, hvornår afgørelse kan forventes. Afgørelse meddeles ansøgeren skriftligt og vil være ledsaget af en skriftlig begrundelse. 8
9