AARHUS Møde den: 4. oktober 2012 REFERAT Møde i Talentbåndet Til stede: Svend Hylleberg, Johnny Laursen, Per Baltzer Overgaard, Lise Wogensen, Jes Madsen, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest Fraværende: Anne Marie Pahuus Gæst: Dorte Moe Jakobsen fra HR under punkt 6 AU Strategi Rebekka Sylvest 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet den 5. september 2012 Mødets dagsorden blev godkendt. 421 Dato: 05. oktober 2012 Sagsnr.: AU-2011-017-062 Ref: rsy Til referatet blev det præciseret i forhold til punktet om top-up stipendier, at der på AU er enighed om at følge Danske Universiteters minimumsgrænse for stipendier til udenlandske ph.d.-studerende, der medbringer eget stipendium. Dette vil indgå i den oversigt, som HR er i færd med udarbejde. Side 1/3 2. Ansøgninger til AUFF Talentbåndet drøftede de indsendte ansøgninger til AUFF om støtte til henholdsvis internationalisering af ph.d.-uddannelsen og overgangsstipendier fra ph.d.- til postdoc. Båndets indstillinger videresendes til AUFFs bestyrelse. 3. Ph.d.-kurser Der blev besluttet, at ph.d.-skolerne i fællesskab udarbejder en oversigt over udbuddet af kurser i transferable skills evt. med fokus på kurser, som er erhvervsrettede med henblik på beskæftigelse uden for den akademiske verden og kurser af generisk art med vægt på metode. Der var enighed om, at det kan være en fordel af ressourcemæssige årsager at udvikle og udbyde kurser i fællesskab som et tilbud til de ph.d.-studerende. Det vil fortsat være den enkelte ph.d.-skole, som beslutter relevans i forhold til den enkelte studerende og omfanget af ECTS point. Der blev gjort opmærksom på, at universitetsledelsen af de strategiske midler også har givet tilskud til udvikling af fagfaglige ph.d.-kurser. Der var forslag om, at hvis der på de enkelte hovedområder er behov for tilskud til at udvikle fagfaglige kurser, er der mulighed for at søge om støtte via båndet. AU Strategi Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus C Tlf.: 87150000 E-mail: strategi@au.dk www.au.dk/strategi
AARHUS 4. Ph.d.-skolernes indberetning af statistik til Danmarks Statistik Det blev besluttet, at AU beder Danske Universiteter om endnu engang i samspil med Danmarks Statistik og ministeriet at drøfte relevansen af de informationer, som universiteterne indberetter. Det er i særlig grad oplysninger om ph.d.- projektets tre vigtigste fagområder (punkt 9) og forskningsområderne (punkt 11), som er problematiske. Det blev nævnt, at det i dialogen med Danske Universiteter er nødvendigt at få universitetsdirektørerne på banen. Der blev gjort opmærksom på, at ph.d.-planneren giver mulighed for at trække de ønskede oplysninger på en relativ enkel måde. Side 2/3 5. Møde i AU Forum for Talentudvikling Talentbåndet foreslog, at dagsordenen til møde i AU Forum for Talentudvikling suppleres med et oplæg om ph.d.-vejledning fra Monika Janfeldt, der fonyligt har kørt et projekt for SCKK midler om netop karriereudvikling for ph.d. ere. Projektet har også været tilbudt til AU ph.d.-studerende i september, oktober og november 2012. Det blev nævnt, at et oplæg om, hvad AU kan gøre for at tiltrække talenter på det internationale marked vil være interessant. 6. Forslag til en Tenure Track - model på AU Det blev besluttet, at Dorte Moe Jakobsen hurtigst muligt udarbejder et nyt notat med fokus på en Tenure Track- model bestående af en tidsbegrænset postdoc periode og et tidsubegrænset adjunktforløb med bedømmelse i slutningen af adjunktperioden. 7. Orienteringspunkter A. Møde i redaktionsgruppen for universitetets strategi 26. september 2012 Jes Madsen orienterede fra mødet. Der er igangsat en skriveproces, inden bestyrelsen forventes at godkende strategien enten i slutningen af december eller på bestyrelsens februarmøde. B. High Level Dialoque 20. 21. september 2012 Jeppe Dørup Olesen orienterede fra High Level Dialogue mødet, hvor det blev besluttet, at AU og Edinburgh University igangsætter et pilotprojekt med inddragelse af i første omgang Arts og Health med henblik på at udvikle et joint-degree samarbejde. C. EUA Doctoral Week: Global perspectives, Funding of Doctoral Education and Quality Assurance Orienteringen blev taget til efterretning.
AARHUS D. Pro Futura Scientia Orienteringen blev taget til efterretning. Side 3/3 E. Ph.d.-cup 2013 Orientering blev taget til efterretning. 8. Eventuelt Jeppe Dørup Olsen orienterede om et den kommende kandidatdag på AU den 22. november, hvor der er forslag om, at også ph.d.-uddannelsen præsenteres. Der blev gjort opmærksom på, at der allerede finder en markedsføring af ph.d.- uddannelsen sted overfor bachelorstuderende i tilknytning til de lokale miljøer. Det vil derfor ikke umiddelbart være relevant at præsentere ordningen for alle kommende kandidatstuderende. 9. Næste møder Der er aftalt følgende møder i Talentbåndet: 2012 14. november kl. 9-12 5. december kl. 13-16 2013 22. januar kl. 13-16 er ændret til den 16. januar fra kl. 13-16 21. februar kl. 13-16 19. marts kl. 13-16 er ændret til kl. 14.15 17.15 18. april kl. 9-13 16. maj kl. 13-16 27. juni kl. 13-16
AARHUS Modtager(e): Talentbåndet Notat Oplæg til fælles kvalitetsstandarder for ph.d. skolerne på AU Kvalitetssikring af ph.d.-skolerne ved AU Kvalitetsstandarderne skal på en tydelig og enkel vis løbende kunne dokumentere og kommunikere udadtil at ph.d.-uddannelserne opfylder AU s målsætning om at kvaliteten af ph.d.-uddannelsen kan måle sig med de bedste i verden. Kristian Harbo Jeppesen Dato: 09. november 2012 Ref: KHJ Side 1/1 Væsentlig baggrund Talentbåndet har tidligere drøftet fælles kvalitetsstandarder for ph.d. uddannelserne. Senest d. 8. december 2011, hvor udvalget blev forelagt et oplæg til videre drøftelse. Oplægget tog udgangspunkt i et forslag til 3 overordnede målsætninger for, hvilke kvalifikationer der karakteriserer en færdig ph.d. er fra AU. Dertil var der foreslået en række kvalitetsstandarder med dertilhørende indikatorer, som skal sikre at målsætningerne opfyldes. Dette notat har til formål, med udgangspunkt i det tidligere fremlagte forslag, at skitsere en model, som sikrer, at AU på ph.d.-området har en række ambitiøse fællesstandarder, som er lette at kommunikere til omverdenen, og samtidig kan rumme de enkelte ph.d.-skolers behov for fleksible rammer jf. deres indbyrdes forskelligheder mht. traditioner og krav. Overordnede målsætninger I notatet som blev forelagt Talentbåndet d. 8. december 2011, var der foreslået 3 målsætninger. Såfremt det er muligt anbefales det, at udvalget med udgangspunkt i disse forslag når til enighed om nogle helt overordnede målsætninger for AU s ph.d. uddannelser. De oprindeligt foreslåede målsætninger kan formuleres således: Målsætninger - AU tilbyder en international forskeruddannelse baseret på selvstændig forskning i et videnskabeligt miljø på internationalt niveau og kursus tilbud af høj international kvalitet Aarhus Universitet
AARHUS - Den ph.d. studerende opnår fortrolighed med et givet fagområdes teoridannelser og forskningsmetoder således, at man selvstændigt og kritisk på egen hånd bliver i stand til at udvikle fagets metoder og teorier og opnå ny viden indenfor fagområdet. - Den ph.d. studerende opnår kvalifikationer således at vedkommende kan arbejde selvstændigt, målrettet og analytisk også udenfor forskningsområdet Side 2/6 Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder De enkelte forslag til kvalitetsstandarder samt indikatorer blev samlet under følgende overskrifter (Se tabel 1 for en udspecificering af forslag til de enkelte standarder og indikatorer). - Output - Indgangsniveau - Input - Organisation Fastsættelsen af kvalitetsstandarder skal bidrage til at sikre at forskeruddannelserne ved AU kan måle sig med de bedste i verden. Endvidere kan de bidrage til at gøre adgangen til internationale bevillinger vedr. forskeruddannelser lettere og samtidig understøtte ambitionen om at tiltrække internationale forskere til hovedområderne. Endelig er der udadtil (bl.a. i forhold til staten) et behov for at kunne dokumentere kvaliteten i ph.d. uddannelserne. Dette skyldes ikke mindst, at det høje antal ph.d. studerende som følge af ph.d. satsningen bibeholdes med den kommende finanslov. Begrundelsen herfor er, at ph.d.erne udover at løfte dansk forskning også skal styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i den private sektor. Dermed opstår der et behov for, at AU proaktivt kan kommunikere og dokumentere, at man bidrager til at opfylde denne målsætning og dermed kan retfærdiggøre investeringerne i ph.d. uddannelserne. Sidstnævnte gør endvidere, at kvalitetsstandarderne også bør berøre den enkelte ph.d. s bredere personlige kompetencer, som ikke mindst er relevante i forhold til arbejdsmarkedet uden for universitetet. Således kan der argumenteres for, at en ph.d. s forudsætninger for at træde ind, gøre karriere på og bidrage til arbejdsmarkedet skal adskille sig synligt fra en kandidats, hvis de øgede investeringer i ph.d.er skal kunne forsvares. Af tabel 1 fremgår en række bredt formulerede kvalitetsstandarder der også kan læses som en slags målsætninger. Hensigten er at disse skal være ambitiøse og dække alle
AARHUS ph.d. skolerne. Til disse standarder er der knyttet kvantificerbare indikatorer, som i princippet kan være fælles, men også kan tilpasses de enkelte hovedområders ph.d. skoler. Endelig anføres det med hvilket værktøj eller hvilken metode man kan måle den enkelte indikator. Ph.d.-planner forventes i vidt omfang kunne anvendes i forhold til sidstnævnte, hvormed opfølgning på de enkelte indikatorer vil være relativ simpel at gennemføre. Der udestår imidlertid endnu et udviklings- og implementeringsarbejde i forhold til Ph.d.-planner, som har betydning for, hvordan den præcist kan anvendes i forhold til en opfølgning på kvalitetsstandarderne. Side 3/6
AARHUS Tabel 1: Kvalitetsstyring af AU s ph.d. uddannelser Output Side 4/6 Kvalitetsstandarder der sikrer Indikatorer Måleværktøj/metode Høj kvalitet i ph.d. projektet Det dokumenteres, at krav til ph.d.-forsvaret samt krav Forventes med tiden til en saglig og uvildig bedømmelse er opfyldt. registreret i Ph.d.-planner Krav til udformning af afhandlingen Det dokumenteres, at udformningen af afhandlingen PURE opfyldes lever op til kravene (monografi / artikler, antal, omfang) Publiceringsaktiviteter under ph.d.- Det dokumenteres, at kravene til publiceringsaktiviteter Kan registres i ph.d.- forløbet under Ph.d.-forløbet er opfyldt (abstracts etc.) planner Eftertragtede ph.d.ere Beskæftigelsesgraden dokumenteres AU s årlige beskæftigelsesundersøgelse Stærkt videnskabeligt indhold i ph.d.- Det videnskabelige indhold i ph.d.-projektet Kan registres i ph.d.- Indgangskrav projektet Talentfulde og engagerede kandidater dokumenteres og evalueres af et VIP-udvalg Kandidatens kvalifikationer dokumenteres og den studerende har i betydelig grad deltaget i udformningen planner Kan registres i ph.d.- planner af ph.d. projektet Bredt og varieret udbud af kurser Kursusaktivitet, det dokumenteres at der tilbydes Ph.d. web fagrelevante og kurser i transferable skills af tilstrækkelig høj kvalitet Kvalificeret vejledning og supervision Dokumentation for omfanget af vejledning og supervision der gives Input Internationaliserede og mobile ph.d. Omfanget af internationale ophold dokumenteres Kan registres i ph.d.- studerende planner Dygtige undervisere og formidlere Det dokumenteres, hvordan kravene om undervisning og Kan registres i ph.d.- formidling opfyldes planner Inddragelse i et videnskabeligt miljø Det dokumenteres, hvordan kravene om inddragelse i et videnskabeligt miljø opfyldes Et stærkt videnskabeligt miljø Dokumentation af den nødvendige faglige volumen til at bære et forskeruddannelsesmiljø Fremdrift i ph.d.-projekterne P.hd. Projekterne følger tidsplanerne og færdiggøres til Kan registres i ph.d.- Organisering Fremdrift i formidling, kursusaktiviteter, undervisning og mobilitet Uvildig evaluering af ph.d.-skolerne tiden Det dokumenteres løbende at kravene til formidling, kursusaktiviteter, undervisning, mobilitet mm opfyldes. Evalueringerne foregår løbende på baggrund af planner Kan registres i ph.d.- planner Rapport forventes i 2013 kvalitetsstandarderne samt ledelsesinformation vedr. indskrivninger, antal forsvar og frafald mv. Dertil planlægges der en internationale evalueringer af ph.d.- skolerne.
AARHUS Side 5/6 International Evaluering af ph.d.-skolerne ved AU: 3 modeller Evaluering af ph.d.-skolerne vil være en løbende proces med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne samt øvrig relevant ledelsesinformation vedr. fx: Antal indskrivninger Antal forsvar Drop-out Internationale studerende Gennemførelsestid Gender Mobilitet Alder ved tildeling af grad Udover den løbende evaluering planlægges en international evaluering af ph.d.- skolerne. Det er endnu ikke afgjort, hvornår eller hvordan denne evaluering skal gennemføres, ligesom det ikke er afgjort om der skal være tale om en tilbagevendende begivenhed. Endvidere skal det besluttes, om der skal være tale om én fælles evaluering af ph.d. skolerne eller individuelle evalueringer fx med udgangspunkt i en fælles overordnet ramme. Udover at forarbejdet til og gennemførelsen af evalueringen vil være en tidskrævende proces, som kan strække sig godt ind i 2013, vil der i 2014 også være flere erfaringer at evaluere på i forhold til den nye struktur og implementeringen af Ph.d.-planner. Beslutningen om hvorvidt den internationale evaluering skal gentages (fx hvert 4. år) kan med fordel afvente de erfaringer der indhentes i forbindelse med den kommende evaluering. Den internationale evaluering kan eksempelvis omfatte: kvalitetsstandarder kursusaktiviteter programtilrettelæggelse/organisering sikring af videnskabelig tyngde i ph.d.-projekterne Der har ikke været drøftet konkrete modeller for den internationale evaluering. Nedenfor er kort beskrevet tre forskellige modeller, som kan være udgangspunkt for en drøftelse i Talentudvalget. Selvevaluering underlagt internationalt review
AARHUS I denne model udarbejder ph.d.-skolerne en selvevaluering, efter en fælles ramme. Denne model indebærer en stor tryghed i forhold til metodisk holdbarhed samt indsigt og forståelse af evalueringens genstandsfelt. Dertil må det forventes, at evalueringen kan gennemføres relativt effektivt. Selvevaluering gennemgås herefter af et internationalt review board. Der er med denne model tale om en tidskrævende proces, idet evaluering og review ligger i forlængelse af hinanden. Denne proces kan evt. tilrettelægges af Center for Uddannelse og Læring (CUL). Side 6/6 Ekstern evaluering foretaget af udenlandsk aktør Denne model kan være den tidsmæssigt mest effektive, men den stiller også krav til et grundigt forarbejde som skal sikre, at dem der udvælges til at gennemføre evalueringen også er i stand til at gøre dette på et solidt metodisk grundlag med forståelse for nuancerne i AU s organisation. Et eksempel på en ekstern samarbejdspartner kunne være Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) ved University of Twente 1. Det forventes at denne model vil være relativt omkostningstung at gennemføre. Evaluering foretages af internationale evaluatorer sammensat af AU Denne model indebærer at der sammensættes en international gruppe af evaluatorer, som skal gennemføre hele evalueringen. Modellen omfatter et væsentligt forarbejde, som skal sikre den rette sammensætning af gruppen, fremdrift i evalueringen og metodisk holdbarhed. Umiddelbart kan modellen synes arbejdstung og ressourcekrævende for AU, samtidig med at der kan blive tale om en udfordrende proces at styre. 1 CHEPS er et forskningsinstitut tilhørende University of Twente som udover sine forskningsaktiviteter også driver en betydelig konsulentvirksomhed, hvor de løser en række opgaver, herunder evalueringsopgaver, i bl.a. universitetsverdenen. Hvor egnet CHEPS er til at undertage en evaluering som den beskrevne forudsætter nærmere undersøgelser.
AARHUS Side 1 af 1 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Lise Wogensen Bach Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Forslag til kvalitetssikringspolitik for ph.d.-uddannelserne ved AU. Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet godkender forslaget til en fælles kvalitetssikringsmodel for ph.d.- skolerne Resumé Kvalitetsstandarder Der fremlægges på baggrund af tidligere drøftelser i Talentbåndet et forslag til en fælles kvalitetssikringsmodel for ph.d. skolerne. Modellen tager udgangspunkt i række kvalitetsstandarder i forhold til hhv. output, indgangsniveau, input og organisation. Til kvalitetsstandarderne er knyttet indikatorer som kan tilpasses de enkelte skolers behov. Såfremt modellen godkendes skal de enkelte ph.d. skoler derfor herefter selv færdiggøre den. Det forventes, at opfølgningen på de enkelte indikatorer vil være relativ simpel at gennemføre, idet den i vidt omfang kan håndteres vha. Ph.d. Planner. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler JDO/KHJ Bilag Notatet Oplæg til fælles kvalitetsstandarder for ph.d. skolerne på AU
AARHUS Modtager(e): Talentbåndet Notat International evaluering af ph.d.-skolerne ved AU: 3 modeller Evaluering af ph.d.-skolerne vil være en løbende proces med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne samt øvrig relevant ledelsesinformation vedr. fx: Antal indskrivninger Antal forsvar Drop-out Internationale studerende Gennemførelsestid Gender Mobilitet Alder ved tildeling af grad Kristian Harbo Jeppesen Dato: 09. november 2012 Ref: KHJ Side 1/2 Udover den løbende evaluering planlægges en international evaluering af ph.d.- skolerne. Det er endnu ikke afgjort, hvornår eller hvordan denne evaluering skal gennemføres, ligesom det ikke er afgjort om der skal være tale om en tilbagevendende begivenhed. Endvidere skal det besluttes, om der skal være tale om én fælles evaluering af ph.d. skolerne eller individuelle evalueringer fx med udgangspunkt i en fælles overordnet ramme. Udover at forarbejdet til og gennemførelsen af evalueringen vil være en tidskrævende proces, som kan strække sig godt ind i 2013, vil der i 2014 også være flere erfaringer at evaluere på i forhold til den nye struktur og implementeringen af Ph.d.-planner. Beslutningen om hvorvidt den internationale evaluering skal gentages (fx hvert 4. år) kan med fordel afvente de erfaringer der indhentes i forbindelse med den kommende evaluering. Den internationale evaluering kan eksempelvis omfatte: kvalitetsstandarder kursusaktiviteter programtilrettelæggelse/organisering sikring af videnskabelig tyngde i ph.d.-projekterne Aarhus Universitet
AARHUS Der har ikke været drøftet konkrete modeller for den internationale evaluering. Nedenfor er kort beskrevet tre forskellige modeller, som kan være udgangspunkt for en drøftelse i Talentbåndet. Side 2/2 Selvevaluering underlagt internationalt review I denne model udarbejder ph.d.-skolerne en selvevaluering, efter en fælles ramme. Denne model indebærer en stor tryghed i forhold til metodisk holdbarhed samt indsigt og forståelse af evalueringens genstandsfelt. Dertil må det forventes, at evalueringen kan gennemføres relativt effektivt. Selvevaluering gennemgås herefter af et internationalt review board. Der er med denne model tale om en tidskrævende proces, idet evaluering og review ligger i forlængelse af hinanden. Denne proces kan evt. tilrettelægges af Den Tværgående Talentenhed. Ekstern evaluering foretaget af udenlandsk aktør Denne model kan være den tidsmæssigt mest effektive, men den stiller også krav til et grundigt forarbejde som skal sikre, at dem der udvælges til at gennemføre evalueringen også er i stand til at gøre dette på et solidt metodisk grundlag med forståelse for nuancerne i AU s organisation. Et eksempel på en ekstern samarbejdspartner kunne være Center for Higher Education Policy Studies (CHEPS) ved University of Twente 1. Det forventes at denne model vil være relativt omkostningstung at gennemføre. Evaluering foretages af internationale evaluatorer sammensat af AU Denne model indebærer at der sammensættes en international gruppe af evaluatorer, som skal gennemføre hele evalueringen. Modellen omfatter et væsentligt forarbejde, som skal sikre den rette sammensætning af gruppen, fremdrift i evalueringen og metodisk holdbarhed. Umiddelbart kan modellen synes arbejdstung og ressourcekrævende for AU, samtidig med at der kan blive tale om en udfordrende proces at styre. 1 CHEPS er et forskningsinstitut tilhørende University of Twente som udover sine forskningsaktiviteter også driver en betydelig konsulentvirksomhed, hvor de løser en række opgaver, herunder evalueringsopgaver, i bl.a. universitetsverdenen. Hvor egnet CHEPS er til at undertage en evaluering som den beskrevne forudsætter nærmere undersøgelser.
AARHUS Side 1 af 1 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Johnny Laursen Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne International evaluering af Ph.d.-uddannelserne ved AU Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter oplægget til forskellige modeller for en international evaluering af ph.d.-skolerne Resumé Der skal gennemføres en international evaluering af ph.d.-skolerne. På den baggrund er der beskrevet tre modeller for, hvordan en sådan kan gennemføres. De tre modeller er selvevaluering underlagt internationalt review, ekstern evaluering foretaget af udenlandsk aktør og evaluering foretaget af internationale evaluatorer sammensat af AU. Vedhæftede notat er en oversigt over mulige modeller. Den planlagte tilfredshedsundersøgelser af ph.d.-uddannelserne, der gennemføres af CUL i 2013, kan være et element i evalueringen. Johnny Laursen vil mundtligt uddybe modellen med selvevaluering/internationalt review, da han har deltaget i KUs evalueringsprocess. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler JDO/KHJ Bilag Notatet Modeller for International evaluering
AARHUS Side 1 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Drøftelse med Aarhus Universitets Ph.d.-forening (AUPA) Indstilling Ph.d.-studerende Lars Ransborg (ST) og evt. yderligere en ph.d.-studerende fra AUPA er inviteret til at deltage i Talentbåndets møde. Det indstilles, at Talentbåndet overfor AUPA blandt andet nævner nogle af de temaer, som har været drøftet i AU Forum for Talentudvikling, herunder drøftelsen af forslag til netværksinitiativer ml. danske og udenlandske ph.d.-studerende. Næstformanden for AU Forum for Talentudvikling vurderer, at det kan være relevant at invitere AUPA til et kommende møde i forum, når forslag til netværksinitiativer skal på dagsordenen igen. Resumé AUPA deltog i Talentbåndets møde i maj måned og gav på dette møde blandt andet udtryk for forskelligheder, som ph.d.-studerende oplever på henholdsvis del A og del B. AUPA fremhæver blandt andet følgende, som i særlig grad er generende: Ugennemsigtige arbejdsforhold, f.eks. ved arbejdstid og ferieforhold Uafklaret situation omkring kontorpladser, institutservices, maildomæner mv. Problemer med feriepenge ved overgangen fra del A og del B Dårlig mulighed for afholdelse af barsel på del A Manglende mulighed for fradrag ved udlandsophold på del A Et års mindre anciennitet opsparet ved fortsat ansættelse i det offentlige Forskellige vilkår ved indsendelse af et patent AUPA er opmærksom på, at mange af de nævnte problemstillinger i sagens natur er knyttet til det at være studerende kontra det at være ansat. Fra AUPA deltager henholdsvis Lars Kroager Ransborg fra ST og muligvis yderligere en ph.d.- studerende fra AUPA. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler RSY
AARHUS Side 2 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Bilag
AARHUS Side 1 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Svend Hylleberg Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Kortlægning af postdoc-området. Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet tager en åben drøftelse af, hvad en undersøgelse af postdocområdet bør omfatte. Resumé Postdoc-området er genstand for en voksende debat. Debatten drejer sig bl.a. om problemer med ugennemsigtige og usikre karriereveje, herunder langstrakte post.doc ansættelser som ikke munder ud i fastansættelser samt rekrutteringsvejen til post.doc stillinger. Dertil er der en antagelse om, at postdocs i vidt omfang rekrutteres internt fra AU. Debatten er imidlertid ikke funderet på et solidt og veloplyst datagrundlag. Der er således ikke foretaget nogen kortlægning af postdoc-området, ligesom der ikke umiddelbart er data tilgængelig som i sig selv kan sige noget om problematikkerne. På baggrund af ovenstående foreslås det, at der indledes et afklaringsarbejde med det formål at afdække væsentlige problemstillinger på post.doc området, og dermed skabe et grundlag hvorpå man kan fundere videre diskussioner om AU s politikker mv. En nylig rapport fra National Institute of Health, vedr. bl.a. ph.d.- og postdoc-problematikker på biomedicin-området i USA, berører en del af de samme emner, som diskuteres på både AU og i øvrigt i Danmark. Rapporten, der kan anvendes som inspiration, har som hovedkonklusion, at der er behov for at flytte fokus fra, hvilken nytte den enkelte postdoc har i forhold til universiteternes forskning og over på, hvordan vedkommende bliver klædt på til et succesfuldt karriereforløb, hvad enten det er inden eller uden for universitetsverdenen. Dette indebærer bl.a. kortere og færre postdoc-ansættelser, bedre lønforhold og struktureret karrierevejledning. Til at begynde med anbefales det, at Talentbåndet tager en åben drøftelse af mulige problemstillinger, som med fordel kunne undersøges nærmere. Følgende elementer kan fx indgå i en undersøgelse: - Generel indsamling af data til kortlægning af postdoc-området (antal, køn, alder, løn,
AARHUS Side 2 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling længde af ansættelse som postdoc og omfanget af postdocs der får lektorater mv.) - Omfanget af intern rekruttering til postdoc-stillinger - Videre karriereforløb for postdocs der ikke opnår fastansættelser på AU Eventuel tidsfrist Sagsbehandler JDO/KHJ Bilag -
Research Executive Agency RESEARCH EXECUTIVE AGENCY Host-Driven actions Brussels REA P4/JBV D(2011) NOTE FOR THE FILE Teaching requirements for PhD candidates in Denmark Marie Curie Early Stage Researchers recruited in Denmark are sometimes asked by the host university to teach in Danish for 840 hours. A typical Danish PhD candidate during a 3-year PhD studying period is currently expected to have 280 contact hours in front of the students which corresponds to 840 working hours including preparation and report corrections. This amount of teaching is normally regarded as being equivalent to 0.5 years of work, translating into l/6th of the fellow's ESR time. However, according to Article 7(4) of the Ministerial Order on the PhD Programme at the Universities (PhD order), a candidate is required to "gain experience of teaching or other form of knowledge dissemination, which is, as far as possible, related to the students PhD project". There is no minimum time quota indicated. As PhD students are employees of the University, they are obliged to perform 840 hours of work for the university in accordance to the collective tariff agreement and the Protocol for PhD Stipends. This can include teaching, but also other activities, for example research work for the PhD project or other activities that the parties agree on. It is thus not a legal requirement for the awarding of the PhD degree that the student must have spent 840 hours on teaching activities. Following consultation with DG Education and Culture and the Danish PEOPLE Programme Committee Member, the Research Executive Agency (REA) strongly encourages all beneficiaries to approve an alternative to the 840 teaching hours. Although a reasonable teaching element is not deemed as running contrary to the principles of the Marie Curie Actions, this must not jeopardise the execution of the research projects set out in the Grant Agreement. Danish Universities that are beneficiaries of ГTN should deem research activities and other complementary activities within the fellow's Career Development Plan as part of the compulsory 840 hours of work. Agence exécutive pour la recherche/research Executive Agency, 1049 Bruxelles/Brussel, BELGIQUE/BELGIË - Tel. +32 22991111
In the event of a conflict between the university and the fellow(s) regarding the teaching hours requirement, the case should be formally submitted by the beneficiary to the REA for a decision. Jean-Bernard Veyret Head of Unit Attachment: Ministerial Order on the PhD Programme at the Universities 2
AARHUS Side 1 af 1 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne Undervisningsforpligtelse for Marie Curie finansierede ph.d. ere Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter problemstillingen omkring Marie Curie finansierede ph.d. eres undervisningsforpligtelse Resumé En del Marie Curie ph.d.-stipendiater fra Danmark har henvendt sig til EU på grund af undervisningsforpligtelsen i forbindelse med ph.d.-uddannelsen i Danmark. På baggrund af drøftelserne om undervisningsforpligtelserne har Forsknings- og Innovationsstyrelsen foranlediget, at EU har udarbejdet vedhæftede notat, som angiver rammerne for Marie Curie stipendiaters undervisningsforpligtelse. Ifølge notatet må Marie Curie stipendiater gerne undervise, hvis undervisningen har udspring i forskningsprojektet, og omfanget i øvrigt er inden for rimelighedens grænser. En mulig løsning kunne være: Ved indskrivning stiller ph.d.-skolen krav om, at der aftales et rimeligt undervisningsomfang som en del af den studerendes ph.d.-plan. Det er også i den studerendes interesse at opnå kompetencer i undervisning og formidling. Som det fremgår at notatet fra EU/REA må Marie Curie stipendiater gerne undervise, der skal blot laves en konkret aftale om indhold og omfang, inden for projektet og i rimeligt omfang. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler JDO Bilag Notat om Undervisningsforpligtelsen Notat fra EU/REA Teaching requirements for PhD candidates in Denmark
AARHUS Modtager(e): AU Talent Notat Marie Curie stipendiaters undervisningsforpligtelse Kort om Marie Curie: EU's Marie Curie program ITN har bl.a. til formål at tiltrække de bedste studerende til at vælge en forskerkarriere samt at øge forskermobiliteten. Under programmet kan forskere ansættes som Early stage Researchers eller Experienced Researchers. Early Stage Researchers må ikke have opnået ph.d.-graden og skal være på tidspunktet for ansøgning til Marie Curie programmet være i de første fire år af forskerkarrieren. I dette notat omtales kun Early Stage Researchers. Margit Troelsen Personalejuridisk konsulent Dato: 09. november 2012 Ref: MT Side 1/2 EU stiller krav om, hvad en Early Stage Researcher skal have til rådighed i hhv. Mobilty- og Living Allowance. I EU's Work Programme for 2011 er der således krav om 4392 Euro pr. måned i Living Allowance og 970 Euro pr. måned i Mobility Allowance (1387 Euro pr. måned, hvis den pågældende har familie med). Ved underskrift på EU-kontrakten har AU forpligtet sig til at udbetale Mobility- og Living Allowance i henhold til EU's regler. Tidligere års Work Programmes har lidt andre regler for beregning af rådighedsbeløb, men princippet er det samme. Ansættelsesvilkår: Ansættelse af Early Stage Researchers sker altid efter national lovgivning, men EU's krav om rådighedsbeløb skal som nævnt overholdes. AU ansætter Early Stage Researchers som lønnet ph.d.-stipendiat i henhold til AC-overenskomstens protokollat om ph.d.-stipendiater, hvis pågældende indskrives på en ph.d.-uddannelse. For at opfylde EU's lønkrav får den pågældende ud over ph.d.-lønnen et kvalifikationstillæg. Tillæggets størrelse kan variere afhængig af, om pågældende har familie med. En ph.d.- stipendiat uden medfølgende familie, som ansættes i henhold til EU's 2011 Work programme, vil typisk få et pensionsgivende kvalifikationstillæg på ca. 4.000 kr. pr. måned oveni ph.d.-lønnen. Marie Curie stipendiaters undervisningsforpligtelse: Ifølge AC-overenskomstens protokollat om ph.d.-stipendiater har ph.d.-stipendiaten pligt til at udføre arbejdsopgaver svarende til 840 arbejdstimer for en 3-årig ansæt- AU HR Personalejuridisk enhed Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej 51-53 Bygning 5220 8200 Aarhus N Tlf.: 87150000 Fax: 87150612 E-mail: auhr@au.dk www.au.dk/auhr
AARHUS telsesperiode. Ifølge protokollatet kan en ph.d.-stipendiat frasige sig arbejdsforpligtelsen eller en del heraf mod tilsvarende reduktion i lønnen. Hvis en Marie Curie ph.d.-stipendiat frasiger sig arbejdsforpligtelsen, kan AU ikke reducere lønnen, da AU som nævnt har forpligtet sig til at udbetale det lønbeløb, der fremgår af EU-kontrakten. Side 2/2 En del Marie Curie ph.d.-stipendiater fra Danmark har henvendt sig til EU på grund af undervisningsforpligtelsen. De føler, at de har dårligere vilkår end Marie Curie ph.d.-stipendiater på andre universiteter i Europa, som ikke bliver pålagt undervisning i samme omfang. På baggrund af drøftelserne om undervisningsforpligtelserne har Forsknings- og Innovationsstyrelsen foranlediget, at EU har udarbejdet vedhæftede notat, som angiver rammerne for Marie Curie stipendiaters undervisningsforpligtelse. Ifølge notatet må Marie Curie stipendiater gerne undervise, hvis undervisningen har udspring i forskningsprojektet, og omfanget i øvrigt er inden for rimelighedens grænser. Den enkelte Marie Curie ph.d.-stipendiats ph.d.-plan må således fastlægges inden for de rammer, som er beskrevet i EU's notat.
Møde den: 30. oktober 2012 Møde i AU Forum for Talentudvikling REFERAT Til stede: Professor Helle Prætorius (næstformand), ph.d.-studerende Line Raaby Olsen, postdoc Nikolaj Thomas Zinner, professor Henrik Balslev, professor Jens Blom-Hansen, professor Karen Korning Zethsen, professor Mette Thermansen, lektor Martjin van Beek, lektor Gitte Wichmann-Hansen, dekan Svend Hylleberg (formand), prodekan Per Baltzer Overgaard, prodekan Jes Madsen, Jeppe Dørup Olesen og Rebekka Sylvest (sekretariatet) Fraværende: Ph.d.-studerende Katja Brøgger Jensen, ph.d.-studerende Rasmus Tangsgaard Varneskov, ph.d.-studerende Kristina Pagh Kristensen, lektor Thomas Vorup-Jensen, lektor Alexander Koch, postdoc Kasper Kyng, prodekan Anne Marie Pahuus, prodekan Lise Wogensen og ph.d.-skoleleder Johnny Laursen Dato: 31. oktober 2012 Sagsnr.: Ref: 1. Godkendelse af mødets dagsorden og referat af mødet den 15. august 2012 Mødets dagsorden og referat af mødet 15. august 2012 blev godkendt. Side 1/3 2. Oplæg om Hvad er talent og hvordan spotter, rekrutterer og udvikler vi talent? v. lektor og forskningsleder Mette Krogh Christensen Mette Krogh Christensen fra Center for Medicinsk Uddannelse fortalte om eksempler og forskning om talentrekruttering inden for idrætsverdenen jf. vedlagte oplæg. Det blev bl.a. nævnt, at studier viser, at ca. halvdelen af elitesportsudøverne ikke bliver rekrutteret via de særligt tilrettelagte kanaler for talentspotting og at det kan være svært at spotte talenter på et meget tidligt tidspunkt. Der er inden for idrættens verden i stigende grad fokus på talentmiljøerne. Diskussion: Der var enighed om, at der skal være flere indgange til ph.d.-studiet. Rekruttering til ph.d.-studiet skal kunne finde sted på flere tidspunkter i et uddannelsesforløb. Det er vigtigt at prioritere forskningsmiljøerne, som skal være attraktive og være med til at udvikle talenterne. Der er forskel på de våde og tørre områder og forskningsmiljøernes størrelse. Aarhus Universitet Tlf.: Fax: E-mail:
Der skal være bedre mulighed for integration ml. bachelor/kandidat og ph.d.- studerende særligt de steder, hvor miljøerne ikke er så store. Side 2/3 Det er vigtigt i rekrutteringen også at tage hensyn til andre elementer end karakterer, der skal være plads til de studerende, som er lidt skæve. Der er behov for flere typer af personligheder. 3. Netværksmøder ml. danske og internationale ph.d.-studerende v. Nikolaj Thomas Zinner Nikolaj Thomas Zinner præsenterede et oplæg til, hvordan ph.d.-studerende kan mødes med studerende fra andre discipliner for at få styrket formidlingsevner og for at skabe sociale rammer, hvor danske og udenlandske ph.d.-studerende mødes jf. vedlagte oplæg. Diskussion: Der var usikkerhed i forum om, det er realistisk at lave et tiltag med et todelt formål både at hjælpe de udenlandske ph.d.-studerende med at blive integreret med de danske og at styrke de studerendes formidlingskompetencer interdisciplinært. Det blev nævnt, at der på Health er gode erfaringer med netværksaktiviteter, som man kan lade sig inspirere af. Det blev aftalt, at Nikolaj Thomas Zinner arbejder videre med oplægget gerne i samspil med en person fra de tørre områder. Der var forslag om, at AUPA inddrages i overvejelserne evt. i forbindelse med et kommende møde. 4. Orientering om ph.d.-skolernes introduktion til forskerlivet Jeppe Dørup-Olesen orienterede om den vedlagte oversigt over ph.d.-skolernes introduktionsformer. Jes Madsen nævnte, at ST også holder et indledende introduktionsprogram, hvor blandt andet videnskabelig uredelig indgår. På Arts afholdes et forløb for de studerende om vejledning. 5. Meddelelser Planning Career Paths for PhDs jf. http://www.sciencemag.org/cgi/content/summary/337/6099/1149 6. Eventuelt Henrik Balslev efterlyste, at der sættes fokus på videnskabelig uredelighed målrettet de ph.d.-studerende. Helle Prætorius kunne oplyse, at Health er i færd udarbejde en form for code of conduct for videnskabelig uredelighed på AU. 7. Næste møde
Næste møde i AU Forum for Talentudvikling afholdes den 4. december 2012 fra kl. 13-16. Side 3/3
07-11-2012 Dilemmaer i arbejdet med talenter en kommentar fra idrætsverdenen Mette Krogh Christensen, forskningsleder, lektor, ph.d. Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet mkc@medu.au.dk 1 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Talentarbejdet i AGF (U13-15) 70 klubber (+4000 spillere) 1000 spillere 216 spillere 156 spillere 66 spillere Rekruttering af 9-12 spillere til AGF Kilder: http://www.agf-talentfodbold.dk/forside.htm og http://www.e-pages.dk/aarhuselite/313/ d. 3/4 2012 2 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 1
07-11-2012 Talentudvikling er en proces Person Talentopsporing - Potentialer - Held/tilfældighed Talentidentifikation - Talent (?) - Systematik (?) Talentudvikling - Elite - Træningsmiljø Miljø 3 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 4 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 2
07-11-2012 Sport og forskeruddannelse: kan de to felter sammenlignes? Et felt er: et spillerum med sin egen logik, og udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet specifik kultur eller kompetence (Bourdieu, 1997, p. 181) et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier kampe mellem positioner (drivkraften i et felts udvikling) Men kan to felter så sammenlignes? 5 22. oktober 2012 M.K. Christensen, Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet Forskelle Felt: Sport vs. Forskeruddannelse De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt. Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. 6 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 3
07-11-2012 Felt: Sport vs. Forskeruddannelse Forskelle De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker (tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke-bestået) Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3-5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt. Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen. At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet. Ligheder Eliteatlet og ph.d.-studerende er high-performers. Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle talentudviklere. Begge felter: 1. arbejder specifikt med rekruttering, selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling. 2. kræver at både talentet og talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne. 3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position. 7 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 8 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 4
07-11-2012 Talent: Arv, miljø eller træning? Fysiologi Psykologi Antropometri Motorik Kultur/ miljø 9 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling En bred definition af talent a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear practice, competition and interactions with the environment (Henriksen, 2010, p. 27) Simplificeret model af F. Gagné s Differentiated Model of Giftedness and Talent (Gagné, High Ability Studies, Vol. 15, No. 2, December 2004 10 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 5
07-11-2012 Kan personlighed forudsige succes i sport? Nej: Triumph of hope over experience! (Morris, Journal of Sports Sciences, 2000) Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund (Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009) Kriterier for om et træk er en personlighed er: stabilitet over tid og på tværs af situationer særpræg (egenartet) i forhold til andre personer Alternative veje: personlighedsvariabler (som kan læres!) Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness 11 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Talent Succes Myte: Talent er årsag til succes. Problem: En årsag, der kun er evident i selve succesen. Analytisk fejl af første grad: De afhængige og de uafhængige variable kan ikke måles eller på andre måder konstateres at være separate (Inge Kryger Pedersen, Dansk Sociologi,1999) 12 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 6
07-11-2012 Talent kan (bør?) defineres som en social konstruktion Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we live (Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and ecological niches available in family, school, and workplace (Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454) 13 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Succesfulde talentudviklingsmiljøer K. Henriksen: The ecology of talent development in sport, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158. Training groups with supportive relationships Proximal role models Support of sporting goals by the wider environment Support for the development of psychosocial skills Training that allows for diversification Focus on long-term development Strong and coherent organizational culture Integration of efforts 14 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 7
07-11-2012 Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 15 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Identifikation af talent: Kriterier eller intuition? IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation. MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl. outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket! ÅRSAG: Veldefinerede kriterier leder til stereotype adfærd og præstationer mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk hæmmer eksperters handlerum og mulighed for det bedste skøn øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder (A. Johansson: Deciding who is the best, Umeå Universitetet, 2010) 16 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 8
07-11-2012 Talentidentifikation VARIATION i udvælgelse Jo længere tid mellem talentudvælgelse og faktisk præstation, desto mindre præcis og pålidelig (og mere variabel) bliver talentidentifikationen TID mellem udvælgelse og præstation (Baker, Cobley & Schorer (edt.) Talent identification and development in sport. Routledge, 2012) 17 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Talentidentifikation KOMPLEKSITET i færdigheden Jo større kompleksitet i færdigheden (typen af sport), desto mindre præcis og pålidelig (og mere variabel) bliver talentidentifikationen PRÆCISION i talentidentifikationen (Baker, Cobley & Schorer (edt.) Talent identification and development in sport. Routledge, 2012) 18 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 9
07-11-2012 Et studie af talentidentifikation i danske herreungdomselitefodbold EN CASE OM TALENTIDENTIFIKATION I DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD 19 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Hvem er træneren? Hvad skal trænes? Scientists need to determine the nature of the subjective and implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players (Williams & Reilly, 2000, p. 664). Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, & Cushion, 2007; Christensen, 2009 20 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 10
07-11-2012 Et studie af træneres smag for talent Christensen, MK (2009) An Eye for Talent : Talent Identification and the Practical Sense of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal. Formål: At udforske elitefodboldtræneres smag for talent. Metode: Dybdegående, livshistoriske interviews 4 landsholdstrænere og 4 talentudviklere Perspektiv: Hvilke kriterier bedømmer trænerne et talent på? Hvad betyder det at kunne se et talent? 21 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Pierre Bourdieu Refleksiv sociologi Teoretisk grundlag DEN OBJEKTIVE OMVERDEN SOCIALE STRUKTURER Praksis DEN SUBJEKTIVE VERDEN Transformationer HABITUS Dispositioner Klassifikation Praktisk sans Dybe strukturer Smag 22 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 11
07-11-2012 Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en talentfuld fodboldspiller har? FODBOLDSPECIFIK EVNE Mod AUTOTELISK PERSONLIGHED: Selvstyret og selvbelønnende. Dialektisk balancering mellem PERSONLIGE LEGENDE udfordring og EGENSKABER ARBEJDE med færdigheder. (M. Csikszentmihalyi et al. 1993) Spilintelligens Spidskompetencer Vilje Vedholdenhed Drive Lærevillig Hårdt arbejdende Dedikeret Selvreflekterende Eftertænksom 23 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Spg.: Hvordan ved du at en fodboldspiller er mere talentfuld end en anden? Svar: Jeg kan bare se det! jeg kan bare se balancen en indre målestok jeg kigger efter det ser sgu rigtigt ud et mønster vi kan genkende SE en visuel erfaring få et glimt af et lille flash at kigge spillere ud du får nogle billeder ind som et eller andet sted vinder genklang 24 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 12
07-11-2012 SE Synet er et sensomotorisk domæne og derfor en primær metafor. FORNEMME Synsindtryk (subjektive erfaringer) evalueres og bliver til billeder og mønstergenkendelse. VIDE Billeder og mønstergenkendelse etableres som viden hos den person, som har set og erfaret disse mønstre. Lakoff and Johnson: Philosophy in the flesh, 1999 25 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Perspektiver for talentidentifikation Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent. Såkaldt personlig smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø. Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital. En person kan kun anerkendes som talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes. Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig. Sidemandsoplæring og miljøskift kan gøre trænernes intuition mere bevidst og fleksibel. 26 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 13
07-11-2012 Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 27 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Timing og kriterier? Tidlig udvælgelse Ønske (håb) om at identificere talenter så tidligt som muligt. Større mulighed for at udvikle talenterne over en længere periode. Udvælgelse af hvad? Vanskeligt at identificere præcise, endsige objektive, kriterier for talent (Simonton, 1999, Morris, 2000) Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten (Vaeyens, et al., Sports Medicine, 2008) 28 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 14
07-11-2012 Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold Tidligt fysisk udviklede børn Identificeres tidligt (11-12 års alderen) Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke Får mere positiv feedback og ses mere af træneren Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 636 60% 50% 40% 30% 20% 10% 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 0% Danmark England Holland 29 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Tidlig eller sen specialisering? 30 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 15
07-11-2012 Specialization Pathways among Elite Danish Athletes (Storm, Henriksen & Christensen 2012) Tidlig specialisering (early specialization) Gymnastik Deliberate practice Sen investering og legende træning (sampling) < 1 år i andre sportsgrene Diversifikation i træningen Sen begyndelse i specialiseringssporten (sampling) Roning (råstyrke, lukkede færdigheder) Mange andre sportsgrene før investering Afprøvning og legende træning (sampling) > 1 år i mange andre sportsgrene Deliberate practice + deliberate play 31 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 32 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 16
07-11-2012 Talentudvikling eller talentafvikling? Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13-årig (RAE). Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance. I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet. De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet. Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE. Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme! Anbefaling: Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske selektionssystem! Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011. 33 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 34 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 17
07-11-2012 To tankegange om talentudvikling En evolutionær udviklingstankegang: prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt. En strategisk udviklingstankegang: sorterer og udtynder i talentmassen på et meget tidligt tidspunkt. 35 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling De 10 bud om akademisk talentudvikling Françoys Gagné (2007) Gifted Child Quaterly, 51(2), 93-118 Du skal: 1. skelne horisontalt kende kvalitative forskelle mellem domæner og subdomæner 2. skelne vertikalt vurdere kvantitativt forskelligt om talent er1:10, 1:1000 eller 1:100.000 3. identificere multifacetteret inkludere mange facetter i talentbegrebet 4. selektere med åbne arme udvide forståelsen af målgruppen så den passer til punkt 1-3 5. intervenere tidligt starte akademisk træning i børnehaven 36 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 18
07-11-2012 De 10 bud om akademisk talentudvikling Françoys Gagné (2007) Gifted Child Quaterly, 51(2), 93-118 Du skal: 6. øge muligheden for at fortætte curriculum differentiere læringshastighed 7. accelerere hvis nødvendigt være åbne for store individuelle spring i niveau 8. berige hvor det er relevant tilstræbe beriget dybdelæring fremfor mangfoldig overfladelæring 9. gruppere på fuldtid samle hurtigt-lærende i fagspecifikke grupper fremfor klassetrin 10. drømme med øjnene åbne Kende personlige og miljømæssige mulighedsbetingelser 37 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling Dilemmaer i talentarbejdet Identifikation: Kriterier eller intuition? Specialisering: Tidlig eller sen? Proces: Udvikling eller afvikling? Udvikling: Strategisk eller evolutionær? Talent: Arv, miljø eller træning? Arbejdet med talenter Felt: Sport eller forskeruddannelse? 38 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 19
07-11-2012 Tak for jeres opmærksomhed og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation for finansiel støtte. 39 30. oktober 2012 MK Christensen, oplæg for AU Forum for Talentudvikling 20
AARHUS 31. OKTOBER 2012 NETVÆRKSMØDER FOR PHD STUD. NIKOLAJ THOMAS ZINNER AU UNI VERSITET AARHUS MODERNE PHD UDDANNELSE Transferable skills Differentieret arbejdsmarked (Ikke-akademiske) kompetencer NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 2 1
AARHUS TVÆRGÅENDE NETVÆRK Samle danske og udenlandske studerende Styrke kompetencer i formidling Styrke de tværfaglige/interdisciplinære aspekter Styrke sociale relationer og forskningsrelationer Standard model er journal clubs At formidle komplicerede emner på tilgængelig vis Standard problem: Kort levetid. NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 3 AARHUS TRANSFERABLE SKILLS AU tilbyder mange kurser gennem ph.d.-skolerne BSS - Center for Undervisning og Læring ST Scientific writing, commication, teaching, practice OG: Forskningsformidling (dog kun dansk). ARTS Obligatoriske kurser: Ph.d. vejledning og universitetspædagogik. Valgfrie: Mundtlig og skriftlig formidling, litteratursøgning, erfaringsudveksling for nye undervisere. HEALTH Alle ovenstående elementer. Blandt andet obligatorisk: Basic Course in Health Sciences. NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 4 2
AARHUS ANTAL PH.D. STUDERENDE BSS 250 (13%) ST 775 (40%) ARTS 300 (16%) HEALTH 600 (31%) AU 1925 Stort potentiale for netværk på tværs af områderne NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 5 AARHUS INSPIRATION Fra BSS, tak til Alexander Koch. SMYE2013 DANISH GRADUATE PROGRAMME IN ECONOMICS Annual workshop An annual two day workshop is arranged in November and all graduate students in economics are expected to participate together with supervisors and other faculty members from the participating university departments. At this workshop PhD students get an opportunity to present their work and get feedback from fellow PhD students and faculty. PhD students who have just begun their graduate studies are not expected to present a paper but will act as discussants. This workshop also provides an excellent opportunity to meet with fellow PhD students and faculty from other institutions. NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 6 3
AARHUS MODEL Netværk for ph.d. studerende fra forskellige områder Formidling af forskning til folk fra andre hovedområder egne projekter generelle emner korte oplæg øvelse i at levere budskaber ud over rampen til en bredere faglighed Feedback fra andre studerende feedback fra kommunikationsenhederne Engelsk! NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 7 AARHUS TRE SPØRGSMÅL Størrelse Frekvens Obligatoriske krav NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 8 4
AARHUS STØRRELSE Tværfaglighed er meget ønskværdigt! Kombination af studerende fra forskellige institutter endnu bedre forskellige hovedområder! De nye store centre kan bruges som udgangspunkter Ph.d. skolerne og/eller institutterne Tidsmæssigt omfang afgøres af udgangspunktet NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 9 AARHUS FREKVENS Årligt/halvårligt måske oftere (hvis det er stort volumen af studerende) Antal gange per ph.d. studium der opfordres til deltagelse (evt. via obligatorisk krav) Mere end én gang giver mulighed for mere langsigtet feedback på udvikling af den individuelle studerende NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 10 5
AARHUS OBLIGATORISKE KRAV Der er mange obligatoriske krav allerede men også MEGET stor variation i disse krav på tværs af hovedområderne. Uden obligatoriske krav kan man risikere forfald. Netværksmøder som dette kan indgå i det allerede obligatoriske program. Det vil være obligatorisk tværfaglighed. NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 11 AARHUS OPSUMMERING Netværksmøder for ph.d. studerende med henblik på styrkelse af formidlingskompetencer mellem forskellige fagligheder. Styrkelse af sociale relationer og forskningsrelation på tværs af områderne. Tre store spørgsmål: Størrelse, frekvens, obligatoriske krav. NETVÆRK FOR PH.D. STUDERENDE NIKOLAJ THOMAS ZINNER 31 OKTOBER2012 12 6
AARHUS Side 1 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Svend Hylleberg Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) X Emne Møde i AU Forum for Talentudvikling 4. december 2012 Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter forslag til dagsordenen for møde i AU Forum for Talentudvikling 4. december 2012 Dagsordenen til forummødet forventes at blive sendt ud den 30. november 2012. Resumé Der er aftalt møde i AU Forum for Talentudvikling 4. december 2012. I samspil med næstformanden foreslås det, at følgende punkter kommer på dagsordenen: Oplæg ved den nye direktør fra AIAS Høring af universitetets overordnede strategi. Næstformanden forventes på basis af drøftelsen at formulere et høringssvar fra AU Forum for Talentudvikling. Postdoc-området evt. ved input fra postdoc/adjunkt i forum Nikolaj Zinner vil gerne på et af de kommende møder i 2013 komme med endnu et indspil til netværksmøder ml. danske og udenlandske ph.d.-studerende. Talentbåndet har på et tidligere møde foreslået, at Monika Janfeldt fra SDU, som koordinerer et karrierevejledningsforløb for ph.d.-studerende ved en række danske universiteter, inviteres til at fortælle om forløbet. Det foreslås herudover, at der til et kommende møde inviteres en person fra den engelske organisation VITAE til et kommende møde i forum jf. http://www.vitae.ac.uk/. Vitae arbejder blandt andet med karriereudvikling og kompetenceafdækning i forhold til den engelsk universitets verden.
AARHUS Side 2 af 2 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Næstformanden Helle Prætorius foreslår, at AU Forum for Talentudvikling mødes to gange i løbet af foråret evt. februar og maj. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler RSY Bilag Udkast til referat af møde i AU Forum for Talentudvikling 30. oktober 2012.
AARHUS Side 1 af 1 Ref.: 09-11-2012 Sagsfremstilling Mødedato: 14. november 2012 Møde: Talentbåndet Punktejer: Johnny Laursen Drøftelsespunkt (sæt kryds) Orienteringspunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) x Emne FIVUs oplæg til ny ph.d.-bekendtgørelse Indstilling Det indstilles, at Talentbåndet drøfter en fælles holdning til ønsker om indhold i den kommende revision af ph.d.-bekendtgørelsen. Resumé Der arbejdes i øjeblikket på en revision af ph.d.-bekendtgørelsen. Arbejdsgruppe vedr. forskeruddannelse under Danske Universiteter skal drøfte et udkast til den nye bekendtgørelse på deres møde d. 22. november. Ministeriet har ikke oplyst, hvilke ændringer man arbejder med, men det forventes, at det drejer sig om ændringer i forhold til joint og double degrees. Ministeriet udsender formentlig d. 9. og senest d. 15. november det udkast som skal drøftes i arbejdsgruppen. Eventuel tidsfrist Sagsbehandler JDO/KHJ Bilag Udkastet til den nye ph.d.-bekendtgørelse eftersendes når/hvis den modtages inden mødet d. 14. november.