Mangler forsidebillede (baggrund) Hvad er energi- og miljørigtigt byggeri?
Selvbyggede halmhuse med muldtoiletter i økologiske kollektiver?
Grimme bygninger som er alt for dyre at bygge!? Selvbyggede halmhuse med muldtoiletter i økologiske kollektiver?
Grimme bygninger som er alt for dyre at bygge!? Selvbyggede halmhuse med muldtoiletter i økologiske kollektiver? Bygninger med markant mindre miljøbelastning og mindre energiforbrug?
Grimme bygninger som er alt for dyre at bygge!? Selvbyggede halmhuse med muldtoiletter i økologiske kollektiver? Bygninger med markant mindre miljøbelastning og mindre energiforbrug? Miljømærkede/ miljøcertificerede bygninger?
Grimme bygninger som er alt for dyre at bygge!? Selvbyggede halmhuse med muldtoiletter i økologiske kollektiver? Bygninger med markant mindre miljøbelastning og mindre energiforbrug? Miljømærkede/ miljøcertificerede bygninger? Bæredygtigt byggeri?
Bæredygtigt byggeri Holistisk bæredygtighed handler altid om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Kilde: One Planet Living
vugge til grav eller vugge til vugge? Vugge til grav har været det mest helhedsorienterede indtil nu Giver ikke det fulde billede Affald er et stigende globalt problem Vugge til Vugge belyser hele kredsløbet for produkternes materialer Startet med miljømæssigt manifesto af arkitekt William McDonough og kemiker Michael Braungart Ser det samlede kredsløb Opgør med vores holdning til affald
Kriterier Materialer Genbrugsgrad Energi Vand Social ansvarlighed Niveauer Sølv Guld Platin
Cradle to Cradle eksempler på certificerede produkter
Cradle to Cradle sammenhæng til bygninger Cradle to Cradle fokuserer på selve materialernes miljøpåvirkning Cradle to Cradle princip for bygninger kræver at den resulterende effekt af bygningens drift indregnes Initiativer er på vej, herunder sammenhæng til LEED certificering: Indføre strategier for social ansvarlighed Bruge miljømæssigt sikre og sunde materialer Design med henblik på genbrug af materialer eller kompostering Effektiv brug af vand og højest mulige spildevandskvalitet ved produktion Energieffektivitet og brug af vedvarende energi
Cradle to Cradle sammenhæng til bygninger Cradle to Cradle fokuserer på selve materialernes miljøpåvirkning Cradle to Cradle princip for bygninger kræver at den resulterende effekt af bygningens drift indregnes Initiativer er på vej, herunder sammenhæng til LEED certificering: Indføre strategier for social ansvarlighed Bruge miljømæssigt sikre og sunde materialer Design med henblik på genbrug af materialer eller kompostering Effektiv brug af vand og højest mulige spildevandskvalitet ved produktion Energieffektivitet og brug af vedvarende energi
Lidt om vand 3 kategorier inden for bæredygtighed og vand Vandbesparelser Regnvand Renset spildevand Hvorfor spare og udnytte regnvand? Knap ressource Regnvand er gratis Aflaste naturen (stort træk på grundvand) Naturligt gendanne grundvand Lette på belastningen af kloaksystem
Vandbesparelser I bygninger Individuel måling (sparer 15%) Vandbesparende toiletter (sparer op til 30%) Étgrebsarmaturer med perlator Vandbesparende termostatblandingsarmaturer Isolering af koldtvandsledninger Fokus ved grønne regnskaber Vandsparekonsulent
Udnyttelse af regnvand Regnvand - Toilet og vask kun vand fra tag, kræver dobbeltføring af rørtræk Regnvand - Rekreativt brug Vand fra veje skal renses, vand fra tag og fortove bruges direkte Kraftig regn Installer forsinkelseskar til kraftig nedbør (med overløbsmulighed) Infiltrering
Lidt om vand Økonomi Vand koster anno 2007 ca. 40 kr. per m3 20 kr. forbrug (tilløb) 20 kr. afledning (afløb) Prognose: Vandprisen vil stige Besparelser/tilskud Tendens Spare pengene på det vand man ikke bruger Genanvendelse af regnvand medfører tilbagebetaling af spildevandsafgift (20 kr. per m3) KE giver 40% i rabat på tilslutningsbidraget, som er på 38.000 kr. per boligenhed (2007) Global overvågenhed pga. klimaændringer Lovgivning lempes for brug af regnvand Rekreativt brug af vand vinder frem Eksempel: Etablering af synlige vandkanaler i Ørestaden
Cradle to Cradle sammenhæng til bygninger Cradle to Cradle fokuserer på selve materialernes miljøpåvirkning Cradle to Cradle princip for bygninger kræver at den resulterende effekt af bygningens drift indregnes Initiativer er på vej, herunder sammenhæng til LEED certificering: Indføre strategier for social ansvarlighed Bruge miljømæssigt sikre og sunde materialer Design med henblik på genbrug af materialer eller kompostering Effektiv brug af vand og højest mulige spildevandskvalitet ved produktion Energieffektivitet og brug af vedvarende energi
De første bygninger Første bygninger udelukkende passive i deres funktion Stor termisk masse Sæsonudjævning af temperaturer Effektiv naturlig ventilation Cappadoccia, Tyrkiet, beboet i mere end 3000 år
Industrielle bygninger Dagslys vigtigt Naturligt ventilerede Stor mængde overskudsvarme Energiomkostningerne var ikke væsentlige
Moderne bygninger Krav om kompakthed, fleksibilitet, præcist reguleret indeklima, og introduceret store mængder tekniske systemer i bygningerne Systemer der kræver energi for at fungere Indtil for få år siden var energiforbruget uproblematisk
Drivkræfter mod energi- og miljørigtigt byggeri EU Direktiv om bygningers energimæssige ydeevne Tillæg til BR95 gældende fra 2006 i DK Part L i UK Andre miljøordninger Passivhuse, svanemærkning, LEED mv.) Behov for helhedsorienteret tilgang til hvordan en bygnings energiforbrug vurderes Brundtland centret, KHR A/S 50% reduktion i energiforbrug ift. bygningsreglementets krav (1992) Certificering afgørende
Energi- og miljø certificering og lovgivning Bygningsreglement: Lavenergiklasse 1, 2 og 3 Andre: Øko-huse Svanemærkning Passivhuse Nul-energihuse Plus-energihuse CO 2 neutrale bygninger LEED BREAM
Bygningsreglementet, DK før revision(!) Etageboliger, kollegier, hoteller Kontorer, skoler, institutioner * [kwh/m 2 pr. år] Småhuse Energiramme 70+2200/A 95+ 2200/A 70+2200 Lavenergiklasse 2 50+ 1600/A Lavenergiklasse 1 35+1100/A hvor A er det opvarmede etageareal. Energirammen udgøres af bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning indgår kun i energirammeberegninger for kontorer, skoler og institutioner. * Lavenergiklasse 3 (70 + 1600/A) forventes at indgå i BR07
Bygningsreglementet, DK BR10 Etageboliger, kollegier, hoteller Kontorer, skoler, institutioner * [kwh/m 2 pr. år] Energiramme 52,5 + 1650/A 71,3 + 1650/A Klasse 2015 30 + 1000/A 41 + 1000/A Klasse 2020 20 25 hvor A er det opvarmede etageareal. Energirammen udgøres af bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning indgår kun i energirammeberegninger for kontorer, skoler og institutioner.
Øko-huse oikos (græsk) = hus, husholdning logos (græsk) = videnskab om Økohus, Friland (Feldballe, Djursland) Lerpudset halmhus
Svanemærkning Nordisk Ministerråd, 1989 Danmark, 1997 Anvendes i alle nordiske lande Stiller krav til: at miljøskadelige stoffer forbydes at huset skal kunne bruges ved et lavt energiforbrug (klasse 2) at byggeaffald håndteres miljørigtigt at der er en drifts- og vedligeholdelsesplan for huset. Siden 2005 muligt for producenter af nye huse En-familiehus, dobbelthus, rækkehus
Svanemærkede parcelhuse Svanemærkning/LEK 2 - AABO-huset, Fremtidens parcelhuse i Herfølge (Ark. Aandahl og Boisen)
Passivhuse Tysk koncept Passivhaus Certificering: Passivhaus Institut, Darmstadt Boliger i Lystrup, SHL
Passivhuse Kriterier: 15 kwh/m2 år (rumopvarmning) 120 kwh/m2 år (primær energiforbrug) n50 < 0,6 h-1 Samt stærke anbefalinger, fx. Uvindue 0,85 W/m2K Enfamiliehus i Feldkirch, Østrig, Ark. Walter Unterrainer
Passivhuse - tommelfingerregler Hauptschule, Klaus-Weiler-Fraxern, Østrig (Ark. Dietrich Untertrifaller) Oftest opvarmning via ventilationsanlægget Max 60 % af varmetabet fra bygningen kan dækkes af solindstrålingen Max. ca. 25% vinduesareal Vinduer gerne orienteret mod syd
Passivhuse For boliger 180-240 m 2 ville tallene se sådan ud: E-ramme LEK 2 LEK 1 Passivhus Energibehov (kwh/m 2 år) 79-82 56-59 40-41 (21-24) Transmissionstab (W/m 2 ) 6,0 (5,0) 6,0 (4,0) 6,0 (3,5) (3,2) Lufttæthed (l/s m 2) 1,5 1,5 1,5 0,32-0,40 Kilde: Isover ved Komforthusene (tal i parentes er erfaringstal) LEK = LavEnergiKlasse
Danmarks første certificerede passivhus, Enfamiliehus i Ebeltoft (Ark. Olav Langenkamp)
Nul-energihuse Nulenergihuset (1975, DTU, Lyngby) 0-energi-hus (2004,Trelleborg) Plus-energihuse en slags passivhuse som ved hjælp af solceller producerer mere energi end beboerne bruger
CO2 neutrale bygninger Kontrolleret ventilation med varmegenvinding Lufttætte (trykprøvede) konstruktioner. Bygningsintegrerede solfangere og solceller. En lille varmepumpe der udnytter den overskydende varme luft og drives af egen strøm. Klimaskærm med ekstra tyk isolering (350 mm i væg og 400 mm i tag). CO 2 neutral tagbolig (Nielsen & Rubow)
BREEAM (UK) Building Research Establishment Environmental Assessment Method International miljømærkningsordning for bygninger De miljømæssige faktorer som der ses på er: Management, Sundhed, Energi, Transport, Vand, Materialer og affald, Økologi Forurening Innovate Green Office, Thorpe Park, Leeds (BREEAM Award Winner 2007)
LEED (USA) The Leadership in Energy and Environmental Design 5 fokusområder: Bæredygtig byplanlægning Vandbesparende foranstaltninger Energieffektivitet Materialevalg Indeklimakvalitet LEED (Platinum), Santa Monica, USA
Sammenfatning Ingen éntydige definitioner af energi- og miljørigtigt byggeri Cradle to Cradle Lovgivning Certificeringer Faktorer med indflydelse: Valg på overordnet formniveau: Bygningstype? Isoleringsniveau? Tung eller let? Passiv solvarme? Byggematerialer? Træ eller ikke træ? Drift (el + varmeforbrug) Brugernes adfærd