Hvad er lugt og hvordan måles det? ENVINA kursus d. 14/ Karen Sørensen, Teknologisk Institut

Relaterede dokumenter
Konkret OML-beregning på husdyrbrug og tolkning af output. ENVINA kursus d. 15/ Karen Sørensen, Teknologisk Institut

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

DAKOFA LUGT. Kasper Rovsing Olsen FORCE Technology. 21. maj 2019

BEREGNING AF KONCENTRATIONEN

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

SCENARIEBEREGNINGER TIL BRUG FOR NY LUGTVEJLEDNING FOR VIRKSOMHEDER

Lugtproblematik - Metoder og modeller. Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion

Aktuelle sager om lugt

ENVINA-møde d. 15. november OML beregning i konkret sag

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Notat om beregning af lugtkumulation Nature Energy Månsson:

Hvorfor lugter gylle så slemt?

OML-beregninger til brug for fastlæggelse af lugtgrænseværdier til planlægningsformål

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission

UDKAST Lugtvejledningen Begrænsning af lugtgener fra virksomheder

Torben Styrbæk Larsen Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge. Afgørelse efter anmeldelse efter 19f, Fruens Have 15, 5762 V. Skerninge, CVR nr.:

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Husdyrgodkendelse.dk og lugt

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Præstationsprøvning 2010

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Grøn Viden. Lugt fra husdyrbrug. Anya B. Vinstrup og Peter Kai. Husdyrbrug nr. 42 Maj 2005

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

Notat. 1 Notatets baggrund og formål

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Ålborgvej 440, 9382 Tylstrup

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

#split# Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Bjørnbækvej 78, 9320 Hjallerup

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Arne Højvang Linding Ndr Bounumvej 22 Horne 6870 Ølgod

Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Ryttergårdsvej 5, 5892 Gudbjerg Sydfyn, CVR. Nr

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Vi skal med denne afgørelse vurdere, om ændringen kræver godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 1.

Enggaardens Holstein I/S v/ Per Andersen Kærbjergvej Agerbæk

AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af en minkfarm på en ejendom beliggende i Assens Kommune

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race,

Validering og forbedring af danske lugtmålinger

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

TILLADELSE TIL AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER UDEN FOR- UDGÅENDE MILJØGODKENDELSE

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af fulde stalde efter 30 på

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stald på Gl Landevej 11, 6800 Varde

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

Skema 1. Dyrehold på husdyrbruget før og efter anmeldelse Dyretype Nudrift Anmeldt drift Antal dyr DE Antal dyr DE Kvier, tung race 6-28 mdr.

I/S Hyldgård Dellerupvej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Tanghavevej 26, 5883 Oure, CVR-nr

GÅRDEJER FLEMMING BJERRE HANSEN Dyssehøjvej Spentrup / G

NOTAT. December 2018

Din klage skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet senest den 20. januar 2017 kl (4 uger efter offentliggørelsen).

I/S Hyldgård Nørhedevej 2, 7500 Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Bilag 3. Korrigeret. geneafstand (meter), nudrift. Genekriterie overholdt. Ingen Enkelt bolig

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Lugtafgørelse fra 30. juni 2017 Vilkår

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

Svendborg Kommune har modtaget en anmeldelse om ændring af husdyrproduktionen på ejendommen Sdr. Vornæsvej 31, 5700 Svendborg, CVR nr

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Torupvej 27, 9700 Brønderslev

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej Gudbjerg Sydfyn

Vejledning om hvordan du klager og om gebyrordningen kan du finde på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside,

Geneafstande for lugt fra naturligt ventilerede kvægstalde og minkhaller

Husdyrgodkendelse.dk

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på V. Thorupvej 16, 9330 Dronninglund

Tornehøjgård v/jens H. Jørgensen Præstebrovej Årre

Halmfyr og afstandskrav

Ødegård I/S/ Allan & Godfred Møller Kristensen Hjeddingvej Ølgod

At staldene som oplyst står i åben forbindelse med hinanden og dermed kan betragtes som ét staldafsnit.

Husdyrgodkendelse.dk

I/S Bruun v/jørgen Bruun og Lars Bruun Møgelbjergvej 15 Næsbjerg 6800 Varde

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Teknik og Miljø Afgørelse på anmeldelse af skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på ejendommen Krarupvej 19, 6862 Tistrup 20.

Anmeldelse af ændret dyrehold efter 29 på ejendommen Hanerupvej 17, 4420 Regstrup

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.

AFGØRELSE i sag om godkendelse af svineproduktionen på en ejendom i Assens Kommune

By og Landskab har den 24. januar 2013 modtaget din anmeldelse om skift af dyretype.

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Dorfvej 42, 9330 Dronninglund

ROELOF INBERG Frøstrupvej Nørre Nebel

Marstal Fjernvarme A M B A Flislager Måling af emissioner til luften Præstationskontrol og spredningsberegning med OML

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Husdyrgodkendelse.dk

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til skift mellem dyretyper i eksisterende stalde på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.

Per Mikkelsen Kokborgvej Vinderup. 31 afgørelse om skift i dyretype

Afgørelse på anmeldelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på ejendommen Fåborgvej 79,

Transkript:

Hvad er lugt og hvordan måles det? ENVINA kursus d. 14/4 2016 Karen Sørensen, Teknologisk Institut

Indhold Hvad er lugt? Hvordan måles lugt? Hvordan kommer vi fra en måling i laboratoriet til lugt hos naboen? Lugt fra husdyrbrug Hvad sker der på lugtområdet? Opsummering

Hvad er lugt? En blanding af flygtige forbindelser Kan i små koncentrationer opfattes af den menneskelige lugtesans Kemisk analyse af en lugt:

Hvordan opstår lugt? Kemiske processer Biologisk aktivitet Forbrænding Fordampning

Hvordan sanser vi lugt? Lugtreceptorer er placeret bagest i næsehulen Normal vejrtrækning fører kun få lugtstoffer forbi lugteepitelet Et snus fører mange lugtstofferne til lugtepitelet Et kraftigt snus kan overstimulere lugtepitelet og give forbigående lugtblindhed Nerverne fra lugtepitelet går direkte til krybdyr hjernen der har med basale følelser som angst, reproduktion og sult samt hukommelsen at gøre. Derfor udløser lugt minder og stærke følelser i højere grad end andre sanseindtryk.

Hvordan sanser vi lugt? Vi har ca. 25.000.000 lugtreceptorer, receptorerne fornys hver 6. til 8. uge Et gennemsnitligt menneske kan skelne 10.000 lugte, nogle det dobbelte Men kun 5 smage; sødt, salt, surt, bitter og umami Der en receptortype til hvert lugtstof, for mennesker ca. 2.000 Mennesker er gode til at lugte mercaptaner (svovl) (fordærvelse; rådden kål / sure sokker)

Lugter det? Vi opfatter ændringer i lugt ikke den konstante lugt. Lugtesansen er ligesom hørelsen logaritmisk for at vi kan erkende en forskel skal stofkoncentrationen fordobles eller halveres.

Lugter det? Typiske grænseværdi Industrilugt: 5 til 10 LE/m 3 hos naboer Landbrug: 5 OU/m 3 (byzone), 7 OU/m 3 (samlet bebyggelse), 15 OU/m 3 (enkeltboliger) Spotmålinger : Boliger: 40 til 100 LE/m 3 Kontorer: 25 LE/m 3 vi vender tilbage til forskellen på LE/m 3 og OU/m 3

Hvad påvirker vores lugtesans og lugtopfattelse Lugtesans: Arv, i mindre grad alder og køn Foregående lugtpåvirkninger adaptation (tilvænning), optræning (sensibilisering), midlertidig og permanent lugtblindhed Almen tilstand Lugtopfattelse: Sted-bestemte forhold, kulturlugt acceptabelt / uacceptabelt

Vi lugter ikke altid det samme 40% af befolkningen kan ikke lugte ornelugtstoffet androstenon Skatol (ornelugt) lugter blomsteragtigt i lave koncentrationer og fækal i høje - skatol anvendes i parfumer Svovlbrinte (H 2 S) lugter af rådne æg i lave koncentrationer og sødligt i meget høje koncentrationer Asparges-effekten ; 25-50% af befolkningen lugter den ikke / oplever den ikke

Hvad gør en lugt generende? Lugtens karakter hvad det lugter af. Hvor kraftig lugten er der skal mere til, for at behagelig lugt bliver generende end en ubehagelig lugt men i rigelige mængder er en behagelig lugt også generende! Andre forhold der spiller ind på geneopfattelsen: Områdets karakter ( kulturlugt ) Hyppighed / frekvens for lugtpåvirkningen Tidspunktet på året (sommerhalvår med udeaktiviteter)

Lugt kan beskrives på flere måder Karakter; lugten beskrives med ord (hvad det lugter af, men også om en given lugt er til stede eller ikke til stede - pt. svagt formuleret tysk metode) Tærskelværdi; (bestemmes for enkeltstoffer); den laveste stofkoncentration som kan erkendes lugtmæssigt. Angives i en stofmængde pr volumenenhed Intensitet; hvor kraftig lugten er, VDI3882-2 bruger en 7-trins skala fra Ingen lugt (0) til ekstrem stærk (6) Accepterbarhed / hedonisk tone; hvor acceptabel lugten er, VDI 3882-1 bruger en 9-trinsskala fra ekstremt ubehageligt til ekstremt behageligt Lugtstyrke; det antal gange en prøve skal fortyndes for at ligger på grænsen til at kunne opfattes. Bruges i miljøregulering

Lugtstyrke intensitet og hedonisk tone Graf taget fra MST/Force rapport 2004 Der skal mere til af en neutral/behagelig lugt, for at vi generes, end af en offensiv/ubehagelig lugt

Miljøregulering af lugt Lugtnorm DS/EN 13725 Lugtvejledning 1985 fra MST (Industri) Metodeblad nr. MEL-13 (Industri) Bekendtgørelse nr. 1696, 2006 (Husdyrhold) Div. rapporter om landbrugets lugtvejledning VERA verifikation af teknologi (landbrug) Ny lugtvejledning På vej 2015/16?????????????? OU E /m 3 10 års meteorologi

Måling af lugtstyrke Lugtnorm DS/EN 13725 angiver metode til at måle lugtstyrke Lugtstyrke efter EN 13725 angives i OUE/m 3 Landbrug: Her anvendes OU/m 3 Industri: I Danmark korrigeres for panelets følsomhed overfor butanol og svovlbrinte, resultat angives i LE/m 3 En prøves lugtstyrke er det antal gange den skal fortyndes for at den forsvinder (ikke kan lugtes)

Måling af lugtstyrke - lugtpanel Et olfaktometer og 4 lugtdommere. Lugtdommere vælges ud fra: Evne til at lugte n-butanol Evne til at gentage en bedømmelse En lugtdommers lugtesans er gennemsnitlig En lugtdommers evne til at gentage en måling og få samme resultat er over gennemsnit Definition på gennemsnitlig lugtsans Lugttærskelværdi overfor n-butanol mellem 20 og 80 ppb Lugtpanelet testes for status på lugtesans på hver analysedag (krav om regelmæssig test)

Olfaktometre To grundprincipper Ja/nej og forced choice

Olfaktometer, ja/nej-metoden Fortynding: 1 : 65.5361 1 : 32.788 1 : 16.384 1 : 8.192 1 : 4.095 1 : 2.048 1 : 1.024 1 : 512 1 : 256 1 : 128 1 : 64 1 : 32 1 : 16 1 : 8 1 : 4 Frisk luft Lugtprøve Blanke prøver indlægges for ikke at gøre det for nemt Ja? Nej?

Olfaktometri Lugtpanelister møder op, der er krav om ingen kaffeindtag ingen parfume ingen røg Lugtfrit rum, ingen forstyrrelser Olfaktometer sender prøvestørrelse ud der passer til normale indåndinger (undgå snif som forstærker signalet ) Prøven sendes ind med høj fortyndingsgrad først, og så lavere og lavere Skiftevis prøveluft og ren luft Panelister har ikke prøveluft på samme tid Blindprøver lægges ind

Følsomhedsfaktor LE/m 3 = Resultatet i OU/m 3 divideret med følsomhed for H 2 S Krav i dansk lugtvejledning for industri (1985) Fjernes (nok) i forbindelse med igangværende revidering Ved analyser testes lugtpanelet også for følsomhed for H 2 S En persons evne til at lugte n-butanol og H 2 S er ikke nødvendigvis ens For n-butanol skal panelet ligge i et fast interval For H 2 S måles panelets aktuelle tærskelværdi n-butanol H 2 S har den uheldige egenskab at man let bliver lugtblind Testes til sidst (efter analyser) Resultat i OU/m 3 kan siges at være mere robust (måleteknisk) Svovlbrinte

En lille og højst uvidenskabelig test Vi skal bruge et lugtpanel Lugt til poserne i rækkefølge 1-5 Kryds af hvis I mener der er lugt i posen

Fra lugtprøve til lugt hos naboen Hvordan finder vi ud af hvor meget det lugter hos naboen? OML = Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller Hvordan spredes luft omkring en kilde, afhængigt af vejret?

Beregning af spredning i OML Der laves et net omkring kilden Vejrdata fra Kastrup Lufthavn 1976 med vejrforhold pr. time Beregner hvor fortyndet luften er i nettet omkring skorstenen/kilden Finder 99% fraktil Mængde lugt/tid Koncentrationen udregnes for hver receptorpunkt for hver time: Fx: 15 ringe x 36 radier x 720 timer x 12 mdr. = 4,7 mio. tal pr. år

Spredning af lugt (1 time)

Spredning af lugt (1 år)

Hvad betyder 99 % fraktiler i praksis? I mindst én af årets måneder har der i et eller andet receptorpunkt været 7 timer med en højere koncentration end den dimensionerende (der er 720 timer i en måned, og 1% af disse har større værdi end tallet) Det kan ikke udelukkes at der i hver af de øvrige 11 måneder har været op til 6 timer med koncentration højere end den dimensionerende (worst case)

Lugtdata fra landbruget Svin Nye standardtal lavet i 2002-2005 i forbindelse med ny husdyrregulering (2006) Målinger på 36 besætninger 9 forskellige staldtyper (gulvet er afgørende) 4 besætninger pr. staldtype 3 måledage hvert sted Variation mellem besætninger og mellem måledage Besætninger: Forskel i rutiner med tømning af kummer, ventilationsanlæg, staldanlæggets orientering mv. Måledage: Hvor længe siden tømning af gyllekummer, er det en varm periode hvor dyrene gerne vil søle sig?

Lugtdata fra landbruget Standardtal på lugtemissionen Svinebesætninger 2002-2005 Minkfarm 2013 Kvæg? Fjerkræ? http://www2.mst.dk/wiki/getfile.aspx?file=/lugt/tabel 3 - Standardemissioner fra husdyrproduktionen.jpg

Afstandskrav husdyrbrug OML-beregninger foretaget af DMU (DCE) Repræsentative staldsystemer standardtal for lugtemission pr. 1000 kg dyr Afstande til 5, 7 og 15 OU/m 3 Konservativ tolkning Maksimale afstand hele vejen rundt om anlægget (dog fratræk 300-60 grader) Videncenter for svineproduktion, notat 1014, 2014

Afstandskrav i landbruget 27 scenarier 3 dyretyper (smågrise/slagtesvin; søer, kvæg) 3 lugtniveauer (5, 7, 15 OU/m3) 7 emissionsniveauer Maksimale afstande i forhold til emissioner lagt ind i beregningsmodulet Forenkling i forhold til konkrete målinger og beregninger på hver besætning Mængde lugt/tid

Hvordan beregnes lugt fra husdyrbrug? Afstande i Husdyrgodkendelse.dk stammer fra OML-beregninger på modelstald med standardtal for emission Lugttallene normaliseres til lugtemission pr. 1000 kg/dyr/tid Antal dyr på stald omregnes til 1.000 kg dyr, derefter samlet emission og afstande Fordel i forhold til ændringer i produktionen mht. vægtintervaller Lugten stammer fra gyllen og ikke dyrene, det kan overvejes at ændre til arealbaseret beregning

Lugtregulering, landbrug - industri sammenligning 1 Del-element Landbrug Industri Analyse og grænseværdier Analyse efter Lugtnormen Resultater i OU E /m3 DS/EN 13725 Følsomhedsfaktor efter lugtvejledning fra 1985 Bruges ikke, resultater bruges i enheden OUE/m3 Bruges, resultater bruges i enheden LE/m3 (LE/m3 = OUE/m3 divideret med det aktuelle lugtpanels følsomhedsfaktor, typisk 0,9 til 2,0) Analyseresultater Laboratoriet angiver typisk resultater både i OU E /m3 og LE/m3 Grænseværdier 5, 7 og 15 OU E /m3 Byzone, samlet bebyggelse, enkeltboliger 5 til 10 LE/m3 ved boligområder, typisk mere lempelige krav ved industriområder. Midlingsperiode timemiddelværdi minutmiddelværdi (kvadratrod 60 (7,75) gange timemiddelværdi) Fraktil Max månedlig 99% fraktil ud fra beregning over ét år Fastsættelse af emission Ud fra standard emissioner fra husdyrproduktion Ved målinger på stedet, typisk krav om 3 målinger pr kilde

Lugtregulering, landbrug - industri sammenligning 2 Del-element Landbrug Industri Prøveudtagning Udtagningstid for lugtprøver 30 minutter ca. 5 minutter i den mest lugtende periode Spredningsberegning OML-modellen Metrologisk data fra Kastrup 1976 For at få resultatet i OUE/m3 divideres input med 1 million For at få resultatet i LE/m3 divideres input med 1 million. For få minutmiddelværdien ganges input med kvadratrod 60 (7,75). Brug af geneafstand forenklet beregning ud fra standardkurver Retningstolkning af OMLresultater Er opstillet ud fra OMLberegninger Bruges ikke Brug af kun 1 års metrologisk data gør dette problematisk. Brug af 10 år metrologiske data vil muliggøre dette. Effekt af renseteknologier Renseteknologier VERA-testprotokol for lugt - dokumenterer virkningsgrad og målinger af opnået effekt er derfor ikke nødvending for teknologier med VERA certifikat. Opnået effekt måles i hvert tilfælde.

Hvad er på vej? Industri: Ny lugtvejledning på vej Brugen af LE/m 3 erstattes af OU/m 3 10 års vejrdata implementeres Har været meget længe undervejs (10 år) Man arbejder på at kunne lave kemiske målinger af lugt, der er dog langt til en kemisk måling af lugt i felten Brug af 10 års vejrdata (Aalborg) i OML på konkrete anlæg, med mulighed for skarp tolkning af afstande (siden 2014) vil det blive mere udbredt?

Opsummering Målinger af lugt gøres med gennemsnitlige næser og efter standardiserede metoder Ved målinger i felten Trænede panelister med kendt lugtsans Undgå snif Vær opmærksom på lugtblindhed Der er forskel på regulering af lugt i industri og landbrug Landbrugets regulering er nyere Landbrugets afstandskrav er lempeligere (beregningsteknisk)

Konsekvensområde Formel stammer fra industriens lugtvejledning, og før OML-modellen En simpel form for spredningsberegning, uden meteorologi og statistik over timer med overskridelse L = 1,6 * emission 0,6 Eksempel: 10.000 slagtesvin (~250 DE) = 180 t dyr * 450 OU/s/1000 kg = 80.000 OU/s/1000 kg Omregningsfaktor 3 [emission i OU] [emission i LE] 27.000 LE/s/1000 kg Konsekvensområde L = 1,6 * 27.000 0,6 = 730 m Svarer til krav i byzone ved brug af eksisterende standardkurver

Spørgsmål?