April 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, website: www.soliditet.dk
Resume Ultimo marts 2013 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,1 % af den samlede virksomhedsmasse0f1. Der er sket et fald på 0,8 procent point i forhold til samme periode sidste år. Andelen af B-ratede virksomheder (Kredit mod sikkerhed) er 10,9 %. Der er sket et fald på 0,1 procent point siden samme periode sidste år i denne kategori. Andelen af A-ratede virksomheder (Kreditværdig) udgjorde ultimo marts 39,7 % af den samlede virksomhedsmasse. Tallet er faldet siden samme periode sidste år med 0,2 procent point. I marts 2013 udgjorde andelen af AA- og AAA-ratede virksomheder (Høj og højeste kreditværdighed) 32,2 % af den samlede virksomhedsmasse. Andelen af virksomheder i de to kategorier er steget med 0,9 procent point siden marts 2012. Konkursantallet1F2 for marts måned 2013 er 464. Dette er et fald på 22 konkurser siden februar i år, hvor antallet konkurser var 486. Januar-tallet repræsenterede et skarpt fald siden december 2012, hvilket dog til dels kan forklares af sæsonudsving. De relativt højere tal for henholdsvis februar og marts betyder, at det totale antal konkurser for første kvartal 2013 svagt overstiger antallet for samme periode i 2012 med seks konkurser. Konkurstallet for første kvartal 2013 ligger dog en del lavere end niveauerne i 2009 og 2010, hvor vi oplevede rekordhøje konkurser. Bisnode Credit ser fortsat tegn på, at det er udfordrende at drive virksomhed i Danmark. De økonomiske udsigter for 2013 er dårlige på trods af et meget svagt økonomisk udgangspunkt i 2012. Dette betyder, at der fortsat vil være en overrepræsentation af virksomheder med lav kreditværdighed, hvilke er forbundet med høj risiko. 1 Af hensyn til historiske data inddrages enkeltmandsejede virksomheder ikke i Bisnode Credits rating-analyse. Bisnode Credit har siden 2011 kreditvurderet enkeltmandsejede virksomheder. 2 Antal rene konkurser ekskl. antal ophævede konkurser. Optællingsmetode ændret fra november 2012.
Indledning Bisnode Credit er Nordens største udbyder af kredit- og forretningsinformation på erhverv og privatpersoner. Informationen benyttes til kreditvurdering, risikostyring samt til salgs- og marketingtiltag. Bisnode Credit blev etableret i 1908 og opererer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Selskabet er en del af Bisnodekoncernen, som er en af Europas førende leverandører af forretningsinformationer. Bisnode er repræsenteret i 19 europæiske lande med cirka 3.000 ansatte. Foruden Bisnode Credit ejer Bisnode Dun & Bradstreet Danmark, Bisnode Market, Bisnode Informatics og InfoDirekt. Bisnode Credits kreditvurderingssystem AAA er en statistisk ekspertmodel, som hjælper din virksomhed med at undgå kredittab. Modellen bygger på specialiseret erfaring med kreditgivning og fanger en stor del af alle konkurser. Kreditvurderingen er et udtryk for sandsynligheden for, at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer. Bisnode Credits kreditvurdering er udtrykt ved en bogstavkode, som er enkel at anvende og forstå. Bisnode Credits rating-skala løber fra AAA, som udtrykker den højeste kreditværdighed, til C som udtrykker den laveste kreditværdighed. Diagram 1 Rating-kategorier og risiko Sandsynlighed for konkurs, tvangsopløsning eller betalingsstandsning i løbet af 12 måneder 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0,2 0,4 1,7 4,5 8,4 Diagrammet ovenfor illustrerer, hvordan risiko for at en given virksomhed kommer i betalingsproblemer stiger med en ringere kreditvurdering ved Bisnode Credit. I kategorien AAA med lavest risiko er konkursandelen 1 af 500 virksomheder, mens konkursandelen i kategorien C med højest risiko er cirka 1 af 12 virksomheder. Dermed er der store forskelle på risiko efter, hvordan en virksomhed er kategoriseret.
De overordnede processer for generering af en rating er som følger: 1. Data indsamles løbende fra mange forskellige kilder. 2. Informationer testes for forklaringsevne og modeller konstrueres. 3. Et vægtet score-system opbygges efter variablernes forklaringsevne. 4. En rating genereres efter antal opnåede point i score-systemet. Overordnet vægtes variablernes hovedområder efter følgende prioritering: 1. Økonomi (Seneste regnskab, nøgletal, mm.). 2. Ejerforhold (Virksomhedsform, moderselskab mm.). 3. Betalingserfaring (fakturaoplysninger, betalingshistorik mm.). 4. Grunddata (Grundlagt år, juridiske forhold mm.). Forekommer der ændringer i ovennævnte forhold foretages der automatisk en ny kreditvurdering, hvilket betyder, at ratingen opdateres dagligt.
Kreditværdigheden i dansk erhvervsliv Udviklingen i den generelle økonomi har som regel stor forklaringsværdi, når vi ser på, hvordan det går i erhvervslivet. Dette er også tilfældet i Danmark, hvor fordelingen2f3 viser en historisk overrepræsentation af virksomheder med lav kreditværdighed. Diagram 2 Fordelingen af virksomheder på rating-kategorier 5,9% 17,1% 10,9% 39,7% 26,4% AAA AA A B C Diagram 2 viser den nuværende fordeling på rating-kategorierne i Bisnode Credits rating. Fordelingen er historisk set overrepræsenteret af virksomheder forbundet med høj risiko. Dermed er der relativt få virksomheder med den eftertragtede AAA-rating, som betegner de sundeste virksomheder i dansk erhvervsliv. 3 Den historiske fordeling kan ændre sig grundet enkelte historiske rettelser i ratings.
jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan apr jul okt jan Diagram 3 Udvikling i andele af rating-kategorier 2009 til 2013 6 5 4 3 2 1 AAA AA A B C 2009 2010 2011 2012 2013 Siden finanskrisens start omkring 2008 oplevede Bisnode Credit en generel tilvækst af virksomheder til højrisikokategorierne B og primært C, som har aftaget siden medio 2010. Andelen af højrisikovirksomheder har siden ligget på et stabilt, men dog fortsat historisk højt niveau. Ydermere ser vi, at andelen af kategorien A er mindsket en smule siden medio 2010, mens andelene af kategori AA er øget en smule og igen ligger på 2009-niveau. Kategorien AAA er meget stabil fra medio 2009. Generelt observerer vi en svag polarisering af de danske virksomheder til høj- og lavrisikokategorierne. Dog forholder andelene i de forskellige kategorier sig relativt stabilt. Diagram 4 Ændring år-år i rating-kategorier de seneste tre måneder i procent point -0,7% -0,7% -0,6% C -0,1% B 0,2% 0,3% -0,1% A 0,3% 0,6% 0,7% 0, AA -0,4% AAA 0,3% 0,2% 0,2% -0,8% -0,6% -0,4% -0,2% 0, 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% mar feb jan
Landbrug, jagt, Råstofudvinding Fremstillingsvirkso El-, gas- og Vandforsyning; Bygge- og Engroshandel og Transport og Overnatningsfacilit Information og Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, Administrative Undervisning Sundhedsvæsen Kultur forlystelser Andre serviceydelser Uoplyst Kigger vi nærmere på den seneste udvikling, kan der tilføjes lidt flere detaljer. Diagram 4 viser, at kategorierne AA og AAA øger deres andele i marts, mens kategorierne A, B og C mindsker sine andele. Dette er en svagt positiv tendens, eftersom kategorierne af høj risiko fylder mindre mens kategorierne af lav risiko fylder mere af det totale antal virksomheder. Udviklingen, som er svag men stigende, komplementerer de seneste offentliggjorte udsigter, som forudser svage forbedringer for dansk og europæisk økonomi. Diagram 5 Andel og tilvækst i C-ratede virksomheder fordelt på branche i marts 2013 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 1% -1% -1% -1% Andel C-ratede Ændring år-år i %-point Diagram 5 viser hvilke brancher 4, som er forbundet med relativt høj risiko ved samhandel. Som illustreret i diagram 3 så vi, at fordelingen i rating-kategorierne er stabil, men på brancheniveau observerer vi dog nogen variation. Mest iøjefaldende er det, at branchen Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed er forbundet med langt højere risiko end andre brancher. Omvendt er branchen Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand forbundet med relativt lav risiko, dog med en svag tilvækst af højrisikovirksomheder, hvilket kan forværre situationen i branchen på længere sigt. Fremadrettet forventer vi fortsat en overrepræsentation af virksomheder i højrisikokategorierne, fordi vi fortsat ser tegn på, at den træge økonomiske udvikling nationalt og internationalt påvirker kreditværdigheden i danske virksomheder negativt. Førelsen af en lempelig pengepolitik i form af et lavt renteniveau vil sandsynligvis resultere i øget efterspørgsel og dermed omsætning inden for de relativt cykliske brancher 4F5, hvilket kan påvirke den generelle fordeling af ratingkategorierne positivt. 4 Enkelte branchekategorier klassificeret vha. NACE kan fremstå som uhensigtsmæssige at rate. Dog eksisterer der underkategorier i NACEklassifikationen, hvori virksomheder er hensigtsmæssige at rate. Dette gælder f.eks. for NACE-kategorien Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring. 5 Brancher som klarer sig bedst, når økonomien er i vækst.
Landbrug, jagt, Råstofudvinding Fremstillingsvirkso El-, gas- og Vandforsyning; Bygge- og Engroshandel og Transport og Overnatningsfacilit Information og Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, Administrative Undervisning Sundhedsvæsen Kultur forlystelser Andre serviceydelser Uoplyst Diagram 6 Andel og tilvækst i AAA-ratede virksomheder fordelt på branche i marts 2013 2 18% 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% 2% 1% 1% -1% -1% -2% Andel AAA-ratede Ændring år-år i %-point Diagram 6 viser, hvilke brancher som er forbundet med relativt lav risiko ved samhandel. Det fremgår blandt andet, at branchen Råstofudvinding er en meget sikker branche at handle med grundet den høje andel af AAA-ratede virksomheder. Der er samtidig sket en positiv ændring i andelen af AAA-ratede virksomheder i denne branche, hvilket gør udsigterne endnu bedre. Omvendt er der for eksempel i branchen Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring en lav andel AAA-ratede virksomheder, hvilket mindsker kreditværdigheden i branchen.
Konkurser5F6 Som diagram 1 indikerer, er der en stærk sammenhæng mellem Bisnode Credits rating-kategorier og risikoen for konkurs for en given virksomhed. Dermed kan en lang række af de konkurser, vi ser, forklares ved en højrisiko-rating hos Bisnode Credit. Tabel 1 Oversigt over månedlige konkurstal 2008 til 2013 Måned 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Middel Januar 324 512 440 409 480 425 432 Februar 251 451 541 478 448 486 443 Marts 265 485 620 492 441 464 461 April 274 435 551 407 357 405 Maj 252 466 525 450 437 426 Juni 264 502 588 473 449 455 Juli 322 441 494 379 400 407 August 208 344 413 362 400 345 September 345 456 569 427 387 437 Oktober 430 524 495 414 506 474 November 486 567 703 633 574 593 December 817 529 483 462 598 578 Total 4.238 5.712 6.422 5.386 5.477 5.447 Middel 353 476 535 449 456 Af tabel 1 fremgår det, at antallet af konkurser for marts måned 2013 er 464. Dette er et fald på 22 konkurser siden februar i år, hvor antallet konkurser var 486. Januar-tallet repræsenterede et skarpt fald siden december 2012, hvilket dog til dels kan forklares af sæsonudsving. De relativt høje tal for henholdsvis februar og marts betyder, at det totale antal konkurser for første kvartal 2013 svagt overstiger antallet for samme periode i 2012 med seks konkurser. Konkurstallet for første kvartal 2013 ligger dog en del lavere end niveauerne i 2009 og 2010, hvor vi oplevede rekordhøje konkurser. 6 Bisnode Credit benytter fra november 2012 en ny optællingsmetode, som blandt andet ekskluderer konkurser i Grønland og på Færøerne. Den nye metode giver et skarpere fokus på dansk økonomi og muliggør mere dybdegående analyse på brancheniveau. Der er foretaget optællinger for tidligere perioder med den nye metode, hvilket muliggør historisk sammenligning.
Tabel 2 Oversigt over kvartalsvise konkurstal 2008 til 2013 Kvartal 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Middel Q1 840 1.448 1.601 1.379 1.369 1.375 1.335 Q2 790 1.403 1.664 1.330 1.243 1.286 Q3 875 1.241 1.476 1.168 1.187 1.189 Q4 1.733 1.620 1.681 1.509 1.678 1.644 Total 4.238 5.712 6.422 5.386 5.477 5.447 Middel 1.060 1.428 1.606 1.347 1.369 Af tabel 2 fremgår det, at antallet af konkurser konsekvent er højest for fjerde kvartal 2008-2012. Dermed kan en stor del af faldene, vi observerer fra fjerde kvartal 2012 til første kvartal 2013, forklares af sæsonudsving. Diagram 7 Faktiske konkurser 2008 til 2013
Diagram 8 Sæsonjusterede konkurser og 12 mdr. løbende gns. 2008 til 2013 Ved sammenholdelse med diagram 7 viser diagram 8, at det sæsonjusterede konkurstal er noget lavere end det faktiske konkurstal, fordi vi befinder os i en måned med positiv sæsoneffekt. Vi ser også, at konkurstallene generelt er lavere end de relativt høje niveauer tilbage i 2010 men højere end niveauerne i 2008. Tabel 3 Konkurser fordelt på branche for marts 2009 til 2013
Tabel 3 viser konkurser fordelt på branche for marts 2009 til 2013. De fleste konkurser er registreret inden for Engros- og detailhandel, som ligger på et stabilt niveau over perioden 2010 til 2013. Generelt er det brancher med lave adgangsbarrierer og mange virksomheder, som oplever de fleste konkurser, hvilket er naturligt. Brancher, som oplever en høj tilvækst af virksomhedskonkurser, er bl.a. Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri samt Pengeinstitut- og finansvirksomhed.
Landbrug, jagt, Råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og Vandforsyning; Bygge- og Engroshandel og Transport og Overnatningsfacilitete Information og Pengeinstitut- og Fast ejendom Liberale, Administrative Offentlig forvaltning Undervisning Sundhedsvæsen og Kultur forlystelser og Andre serviceydelser Private husholdninger Ekstraterritoriale Danske virksomheders forrentningsevne Nøgletal bruges til at give et sammenligneligt billede af, hvor sund en virksomhed er. I denne sammenhæng giver afkastningsgraden et godt billede af evnen til at forrente den samlede kapital og evnen til at tilpasse sig nye markedsvilkår, såsom en lavere omsætning, som mange virksomheder lider under for tiden. Diagram 9 Afkastningsgradens niveau og ændring år-år fordelt på branche for regnskabsåret 2011 8 6 4 2 0-2 -4 4 3 2 1 0-1 -2 Afkastningsgrad Ændring år-år Diagram 9 viser, hvordan afkastningsgraden varierer betydeligt på brancheniveau. Vi ser for eksempel, at der inden for Bygge- og anlægsvirksomheder er en høj afkastningsgrad og samtidigt også en meget positiv ændring år-år, hvilket dog er influeret af en række unaturlige tiltag såsom et øget offentligt forbrug. Inden for branchen El, gas- og fjernvarmestyring ser vi omvendt en lav afkastningsgrad med en negativ ændring år-år. Denne udvikling kan være influeret af mange faktorer, hvoraf en af dem sandsynligvis er, at branchen er kapitaltung og derfor har sværere ved at tilpasse sig den nuværende lave konjunktur, hvilket afspejler sig på afkastningsgraden. Dette er sandsynligvis også tilfældet for branchen Råstofudvinding.
Diagram 10 - Afkastningsgradens niveau generelt for regnskabsårene 2007 til 2011 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2007 2008 2009 2010 2011 Afkastningsgrad Diagram 10 viser den generelle udvikling for afkastningsgraden i dansk erhvervsliv. Vi ser, at niveauet har været stigende siden 2009, hvilket er positivt. Dog ser vi fortsat ikke de samme niveauer som i 2007 og 2008, hvilket heller ikke forventes på kort sigt grundet de nuværende markedsvilkår.