26.11.2013. 1.22 Nedsættelse ift. løn på fuld tid...19 1.22.1 Attributter...19 1.23 Beslutningsgrundlag...19 1.24 Flekslønbeslutningsgrundlag...



Relaterede dokumenter
KY-andre ydelser

KY-revalideringsydelse

KY-enkeltydelse

1 KY-kontering

1 KY-Fleksydelse

1 KY- 34særlig støtte

KY-kontanthjælp eller uddannelseshjælp

Underbilag 2.4 Begrebsmodel. Kommunernes Ydelsessystem

KY-ledighedsydelse

KY-kontanthjælpsydelse

KY-ledighedsydelse

KY-sag status...19

1 KY-person. 1.1 Skattekort

1 KY-dokument

Dette sker, når Jobcentret godkender etableringen af et fleksjob til en Person, der er visiteret til fleksjob.

SAPA Begrebs- og Informationsmodel. Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA)

Guide til Ledighedsydelse og fleksløntilskud. ydelsesservice københavn

GUIDE TIL LEDIGHEDSYDELSE OG FLEKSLØNTILSKUD YDELSESSERVICE KØBENHAVN

Ankestyrelsens principafgørelse om fleksløntilskud - lønindtægt - skattepligtig værdi - personalegoder - lønloft - fuldtidsløn

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

Pjece om ledighedsydelse

1 KY-kontaktforløb

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Ændringsforslag. til

Bekendtgørelse om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af reintegrationsbistand

Stamoplysninger Personnummer Fornavn Efternavn Adresse

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Underbilag 3.7: Lovgivning og beregningsregler

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Vejledning om satser m.v. 2017

Vejledning om satser m.v. 2019

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

HK Hovedstaden 18. juni Fleksydelse kl

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

Information om ny lov og anmodning om oplysninger

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Vejledning om satser m.v. 2016

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Om at få efterløn... for dig, der er født fra 1. juli 1959

Reform af førtidspension og fleksjob

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Vejledning om satser mv. 2014

Analyse 15. januar 2012

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

Skema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.

FLEKSJOB. Vejledning og generelle oplysninger til arbejdsgiver

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Udfyld skemaet på de næste sider, og vedlæg følgende dokumentation

Hvad gør kommunen? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob på fuld tid. Ønsker man et fleksjob på deltid, er dette også muligt.

Specifikation af serviceinterface for sag. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

Pensionsmeddelelse - folkepension

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Udkast. 18. november Ekstern høring J. nr

Tilbud om ansættelse med løntilskud Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 12 Se vedlagte bekendtgørelse

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v.

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Bevilling af ledighedsydelse - efter aktivlovens 74

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND 1 / 8

CPR Centrale Personregister Side 2 af 50

Lovtidende A. Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af. kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskaserne.

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

CPR Centrale Personregister Side 1 af 53

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser

Øvrige bevillinger foretages af ydelsesmedarbejder/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard Hellerup 1

Underbilag 2.13: Hændelsesliste. Kommunernes Ydelsessystem

FLEKSJOB Ve V j e ledning og jledning og generelle oplysninger generelle oplysninger til arbejdsgive til arbejdsgiv re ere November 2007

Om at få... efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Lovgivning og beregningsregler Kommunernes Ydelsessystem

JOBMULIGHEDER FOR FØRTIDSPENSIONISTER. Information fra Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Processen igangsættes, når Ydelsescentret modtager en indstilling om ressourceforløbsydelse

I nedenstående gives en status for fleksjobambassadørernes arbejde fra april-oktober 2013.

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge?

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Reglerne på det sociale område

BEK nr 1772 af 16/12/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017

Få refusion ved barsel

UDKAST. Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne

Folkepension Folkepension

Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet. side 1 - Efterlønskompasset

Lynoversigt over løntilskudsordninger og tilknyttede regelsæt (pr. 1. januar 2019) (UT = Undtagelsesbestemmelser)

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Fremsat den xx. februar 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag. til

Transkript:

1 KY-Fleksløntilskud... 3 1.1 Person... 4 1.1.1 Attributter... 4 1.2 Økonomisk ydelse... 6 1.2.1 Attributter... 6 1.3 Ydelse... 7 1.3.1 Attributter... 7 1.4 Konteringsregel... 7 1.4.1 Attributter... 8 1.5 Bevillingsregel... 8 1.5.1 Attributter... 8 1.6 Beregningsregel... 8 1.6.1 Attributter... 9 1.7 Sats... 9 1.7.1 Attributter... 9 1.8 Ægteskab...10 1.8.1 Attributter...10 1.9 Ydelsesansøger...10 1.9.1 Attributter...10 1.10 Bevilling...11 1.10.1 Attributter...11 1.11 Bevilget ydelse...11 1.11.1 Attributter...11 1.12 Bevillingsmodtager...12 1.13 Sag...12 1.13.1 Attributter...12 1.14 Udbetalingsanmodning...13 1.15 Økonomisk effektueringsplan...14 1.15.1 Attributter...14 1.16 Kontering...15 1.17 Økonomisk ydelseseffektuering...15 1.17.1 Attributter...15 1.18 KY-sag...16 1.19 Fleksløntilskudsberegningsregel...16 1.19.1 Attributter...16 1.20 Fleksløntilskudsberegningsgrundlag...17 1.20.1 Attributter...17 1.21 Fradrag for indtægter...18 1.21.1 Attributter...18 1

1.22 Nedsættelse ift. løn på fuld tid...19 1.22.1 Attributter...19 1.23 Beslutningsgrundlag...19 1.24 Flekslønbeslutningsgrundlag...20 1

1 KY-Fleksløntilskud 3

Fleksjob er en ordning for personer med varige nedsættelser i deres arbejdsevne. Denne model beskriver informationsbehovet for bevilling og beregning af flekslønstilskud efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70f. Beregning af fleksløntilskud findes i bek. 1425 af 23.12.2013. For fleksjob oprettet før 2013 betaler arbejdsgiver fuld løn og pension til den ansatte, men får til gengæld et løntilskud fra kommunen på ½ eller 2/3 af lønnen. Reformen, fra 2013, ændrer det, så tilskuddet i stedet udbetales direkte til den ansatte. Arbejdsgiver betaler dermed kun løn, inkl. pension, for den arbejdsindsats, som den ansatte reelt yder. Hvad dette er, aftales individuelt med fleksjobberen. Ikke tilskud ved høje lønninger Tilskuddet fikseres i den nye model til 98 pct. af højeste dagpengesats (16.732 kr. pr. måned i 2013) og vil aftrappes i takt med, at lønnen stiger. Hver gang lønnen øges med 1.000 kr., fratrækkes 300 kr. i tilskuddet og fra 13.208 kr. fratrækkes 550 kr. for hver 1000 kr.. Ved en lønindkomst inkl. pension på 36.400 kr. per måned (2013) er tilskuddet fuldt aftrappet. 1.1 Person En person er et individ, som enten kan være dansk med cpr-nummer eller udlænding med eller uden cpr-nummer som har pligter og rettigheder i forhold til dansk offentlighed Det kan være både personer som er danske statsborgere og andre som har ret til offentlige ydelser ifølge lovgivningen. 1.1.1 Attributter Personnummer Personnavn Køn alder Fødselsdato Civilstand Unik identifikation af en person i Det Centrale Personregister på en person. Består af Fornavn, eventuelle mellemnavne og efternavn En persons køn. M=mand, K=Kvinde En persons alder. Forskellen mellem dags dato og fødselsdato, nedrundet til heltal (beregnet attribut). Den dato en person er født. Civilstand er primært en persons ægteskabelige stilling. Dog 4

er D (død) også en mulig civilstand i de nuværende systemer. Statsborgerskab U = ugift G = gift F = fraskilt S = Separeret E = enke/enkemand P = registreret partnerskab O = ophævelse af registreret partnerskab L = længstlevende partner D = død Statsborgerskab angiver til hvilket land en person har sine rettigheder og forpligtelser. Statsborgerskab giver en række forskellige rettigheder og forpligtelser under national lovgivning og internationale konventioner. I Danmark kaldes dette dansk indfødsret. Borgerrettighederne omfatter især valgret, valgbarhed, ret til at opholde sig i landet og beskyttelse mod udlevering til andre lande samt muligheden for at blive ansat som statstjenestemand. Derudover giver statsborgerskab ret til assistance fra udstationeret diplomatisk repræsentation i udlandet. StatsborgerskabDato Fødselsregistreringssted I Danmark er dobbelt statsborgerskab ikke tilladt for voksne, medmindre det fremmede statsborgerskab er tildelt uden at man har ansøgt om det (f.eks. hvis man har giftet sig til det, eller er født ind i det). Ca. halvdelen af alle andre lande tillader dobbelt statsborgerskab, men for udenlandsdanskere er det stadig umuligt at bibeholde det danske statsborgerskab hvis man også ønsker statsborgerskab i et andet land. Datoen, hvorpå en person har fået tildelt/ændret sit statsborgerskab. Den myndighed der har registreret en persons fødsel. 5

Er der tale om en dansk født person, angives den danske myndighed, der har registreret fødslen. Er det en udenlandsk person, angives det land, personen er født i. 1.2 Økonomisk ydelse En type ydelse, der består af en udbetaling af penge. Det kan eksempelvis være uddannelseshjælp, kontanthjælp, pension, dagpenge, ressourceforløbsydelse m.m. 1.2.1 Attributter A-skattepligtig B-skattepligtig ATP-pligtig AMB-pligtig Beregningsfrekvens Er ydelsen A-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen B-skattepligtig? Ja eller Nej Er ydelsen ATP-pligtig? Ja eller Nej Er ydelsen AMB-pligtig? Ja eller Nej Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: forud-bagud Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Dispositionsdag Værdisæt: Forud eller Bagud Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: 6

SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.3 Ydelse En ydelse er det, det offentlige kan bevilge til deres borgere. Der er grundlæggende 3 typer ydelser. - Økonomiske ydelser: Eksempelvis kontanthjælp, pension osv. - Ressourceydelser: Ydelser, der trækker på arbejdskraft. Eksempelvis rengøring, græsklipning osv. - Fysiske ydelser: Noget man får udleveret fysisk. Eksempelvis en kørestol, krykker osv. 1.3.1 Attributter Ydelsesnavn Ydelsesdefinition et på en given ydelse Definition af ydelsesbetegnelsen. Tilbagebetalingspligtig Eks: "behandling/træning, der rettes mod en familie og har til formål at bevare familien samlet" Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.4 Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. 7

Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.4.1 Attributter Konteringsregel Regel for kontering af den konkrete ydelse. Nogle ydelser skal blot konteres på et bestemt kontonummer, mens andre har mere komplicerede regler. Eksempelvis. kunne en regel være at en ydelse skal konteres på en konto, hvis personen er under 18 år og på en anden, hvis personen er over 18 år. En anden regel kunne være bestemt af, hvorvidt der er statsrefusion i den givne situation eller ej. 1.5 Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.5.1 Attributter Bevillingsregel En regel for hvornår man er berettiget til at modtage ydelsen. Denne regel afprøves, når sagen er fuldt oplyst og der foreligger et beslutningsgrundlag. Det er den regel, der afgør om man er berettiget til en bevilling eller ej. 1.6 Beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse 8

Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.6.1 Attributter beregningsregel Regel for beregning af ydelsens størrelse Beregningsreglen definerer, hvordan en bevilget ydelses størrelse til den bliver beregnet. Som parametre til beregningen indgår ofte en sats og elementer fra bevillingsmodtageren, som eksempelvis alder, formue, indtægt osv. Når den bevilgede ydelses størrelse beregnes, indhentes de relevante parametre i den givne situation. 1.7 Sats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen eller en bevillingsregel skal bruge som parametre Ofte et en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. Satser indgår også i Bevillingsregler. Eksempelvis er alderen for folkepension ændret. Dette er en sats (variabel beregningsparameter) i forhold til bevillingsreglen. 1.7.1 Attributter Ydelsessats Den sats en økonomisk ydelses skal bruge i beregningen. Ofte er en af parametrene til beregning af en økonomisk ydelse en sats, som reguleres en gang om året. Det betyder at det udbetalte beløb reguleres mens beregningsreglen er uændret. 9

Bevillingssats Sats kunne også være det maksimale beløb, der kan bevilges i en enkelt bevilling. En sats (variabel parameter) som indgår i en bevillingsregel. 1.8 Ægteskab Ægteskabet markerer, at der er indgået et ægteskab mellem 2 personer. Der vil altid indgå præcis 2 personer i et ægteskab og en person kan kun have et ægteskab ad gangen. Den 7. juni 2012 vedtog Folketinget en ny lov der giver homoseksuelle ret til at blive gift på traditionel vis. Dermed slutter Danmark sig til rækken af lande, der går ind for kønsneutrale ægteskaber. Registreret partnerskab blev samtidig afskaffet, men partnerskaber indgået før loven træder i kraft er fortsat gyldige og kan omdannes til et ægteskab. 1.8.1 Attributter Civilstandsdato Separationsstartdato Separationsslutdato Dato for start på den pågældende civilstand. Eksempelvis vielsesdato. Dato for start af eventuel separation i ægteskabet. Dato for slut på eventuel separation i ægteskabet. 1.9 Ydelsesansøger En person i rollen som ydelsesansøger De oplysninger, som kan udredes fra grunddata Person (CPR), forventes hentet der. Det drejer sig om Personens navn, adresse, tilflytningsdato, seneste kommune, ægtefælle, om der bor andre voksne på adressen, ophold i udlandet osv. 1.9.1 Attributter Telefonnummer Samlivsstatus Kontakttelefonnummer. Fastnet- eller mobiltelefonnummer Ud over personens civilstand angives yderligere forhold omkring en persons samlivsforhold: - Gift, men samliv ophørt pga. uoverensstemmelser - Samlevende - Separeret 10

1.10 Bevilling En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede ydelser, som kan være af forskellig art: Økonomiske ydelser (penge) Ressourceydelser (tid) Fysiske ydelser (ting) Alle bevilgede ydelser, hørende til samme bevilling, skal tidsmæssigt ligge inden for rammen af bevillingen. Et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere ydelser. Bevillingen er en tilkendegivelse af "retten til at få" og betragtes som en kontrakt mellem borgeren og myndigheden. Bevillingen består af en række bevilgede ydelser 1.10.1 Attributter BevillingStartDato BevillingSluttDato Begrundelse Datoen for bevillingens start. Datoen for bevillingens slut. Bevillingens begrundelse Hver bevilling en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Bemærk at der er særskilte begrundelser på de bevilgede ydelser, så på dette niveau, er der tale om den samlede, fælles begrundelse. 1.11 Bevilget ydelse En bevilget ydelse er et udtryk for 1 ydelse der er bevilget til en person/virksomhed. Der kan være en eller flere bevilgede ydelser til 1 bevilling. Hver bevilget ydelse beregnes for sig efter de regler, der gælder for den. Udbetalingen vil ofte følge bevillingen, hvor de bevilgede ydelser vil fremgå som linier på udbetalingsmeddelelsen. 1.11.1 Attributter bevilgetydelsestartdato bevilgetydelseslutdato Datoen for start på den bevilgede ydelse. Datoen for slut på den bevilgede ydelse. 11

Begrundelse Den bevilgede ydelses begrundelse Tilbagebetalingspligtig Hver bevilget ydelse en person eller virksomhed får, gives af en eller anden grund. Denne begrundelse kan noteres her. Angiver hvorvidt ydelsen er tilbagebetalingspligtig for den, som modtager ydelsen. Ja eller Nej 1.12 Bevillingsmodtager Den person/virksomhed, en eller flere ydelser er bevilget til. Det er ikke altid bevillingsmodtageren, der modtager ydelsen. Det er Ydelsesmodtager der gør det. Det vil dog ofte være den samme. 1.13 Sag Sag forstås som en samling af sammenhørende dokumenter og øvrige sammenhørende oplysninger, der i sit hele anvendes til at dokumentere en arbejdsproces, typisk til administrative formål, herunder til at træffe afgørelser. En sag består af et antal dokumenter, der vedrører det samme begivenhedsforløb. Et dokument kan indgå i flere sager, dvs. have relation til flere begivenhedsforløb. En sag samler forskellige oplysninger og dokumenter, der vedrører et bestemt formål. Begrebet kan sammenlignes med et fysisk omslag. Der findes forskellige typer af sager: enkeltsag (de oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse), dossiersager (en sag om en bestemt person eller objekt), samlesag (oplysninger om et bestemt emne) og projektsag, dagsordenssag osv. Sager kan indgå i andre sager. En sags egenskaber bestemmes af dens sammenhænge til andre forretningsobjekter. 1.13.1 Attributter BrugervendtNøgle Brugervendt identifikation, der er unik inden for myndigheden. BrugervendtNøgle tildeles ved oprettelse af sagen og må efterfølgende ikke ændres. Ved eksport fra én myndighed og import til en anden myndighed risikerer man dog, at den 12

Sagsnummer Titel Hjemmel OffentlighedUndtaget AlternativTitel Hjemmel Principiel Kassationskode brugervendte nøgle ikke længere er unik. Frit sagsnummer Officiel sagstitel, der kan anvendes i forbindelse med åbne dagsordenspunkter. Dette er yderligere dokumentets Objektnavn, jf. dokument vedr. generelle egenskaber for serviceinterfaces. Sagsbeskrivelse i fri tekst. Evt. supplerende beskrivelse af indhold og formål. Henvisning til hjemmel fx lov og for sagens behandling. Angives, hvis der er truffet beslutning om undtagelse fra offentligheden. Værdisættet består af de to følgende elementer, AlternativTitel og OffentlighedUndtagetHjemmel Alternativ journalnotatstitel, der kan anvendes i forbindelse med lukkede dagsordenspunkter, som skal vises på åbne dagsordener samt i forbindelse med postlister. Tekstuel henvisning til lovhjemmel, der anvendes som grundlag for beslutning om undtagelse fra offentligheden. Indikator for om sag er udnævnt som principsag. Kassationskode, der styrer varighed før kassation. Afleveret Kassationskoden angiver koden for varighed før mulig kassation af sagen. Sagsservicen sætter dog ikke på denne baggrund tilstand Livscyklus til værdien Slettet frem i tiden. En sådan tildeling af tilstand Livscyklus overlades til det enkelte system (service), afhængig af sagens forretningskontekst. Er afleveret til Statens Arkiver/ 7 arkiv. 1.14 Udbetalingsanmodning En anmodning om udbetaling af et beløb til en person/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. i udbetalingsanmodningen samles resultatet af ydelsesberegningen, sanktioner, betalingsaftaler m.m. Attributter mangler. Skal defineres af udbetaling. 13

En anmodning om udbetaling af et beløb til en borger/virksomhed i forbindelse med en eller flere bevilgede ydelser. Anmodningen sendes til et udbetalingssystem eller -komponent, der foretager selve udbetalingen. 1.15 Økonomisk effektueringsplan En plan for, hvorledes en bevilget økonomisk ydelse skal effektueres. Indeholder en plan for hvorledes den bevilgede ydelse skal effektueres (udbetales, leveres eller udføres). Ofte er økonomiske ydelser kendetegnet ved gentagen udbetaling af et beløb - eksempelvis en gang månedligt, startende på en bestemt dag. Effektueringsplanen (for økonomisk ydelse) indeholder således informationer som: - startdato - frekvens (måned, uge etc.) - udbetalingsdag ("sidste bankdag", "sidste torsdag i måneden" etc.) - beløb (et "alt andet lige"-beløb, som ændres, hvis forholdene ændres) - 1.15.1 Attributter Beregningsfrekvens Et udtryk for den frekvens, som den bevilgede ydelse beregnes i: forud-bagud Daglig (dækker også engangsydelser) Ugentlig 14 dage Månedlig Kvartårlig? Betales ydelsen forud eller bagud i forhold til den periode, hvori den er beregnet? Værdisæt: Forud eller Bagud 14

Dispositionsdag Et udtryk for den dag pengene skal være til disposition på modtagerens konto: ydelsesbeløb SkalManueltGodkendes F.eks.: Sidste bankdag i perioden Første bankdag efter perioden Første bankdag i perioden (ved forud) Sidste bankdag før næste periode (ved forud)? Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. Angiver om effektueringerne i planen manuelt skal godkendes af en sagsbehandler, inden de effektueres. Ja eller Nej 1.16 Kontering At kontere betyder at bogføre på de dertil indrettede konti. Hvilke konti der kan bogføres på, fremgår af en kontoplan. Kontoplanen tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner. Kommunerne har mulighed for at oprette et antal underkonti hertil. 1.17 Økonomisk ydelseseffektuering Den faktiske udførte handling, som det fremgår af planen. Er der tale om ydelser med gentagelse (eksempelvis pension), vil der være mange effektueringer til sammen effektueringsplan. Effektueringerne er således et udtryk for hvad der er sket (til forskel fra effektueringsplanen, som fortæller hvad der skal ske) Effektueringen vil ofte synliggøres i form af en udbetalingsmeddelelse eller en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. 1.17.1 Attributter 15

YdelsesperiodeStartDato YdelsesperiodeSlutDato Dispositionsdato ydelsesbeløb Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeStartDato er den første dag i perioden Et udtryk for en beregnet periode: 1/1-2012 - 31/1-2012 Folkepension grundbeløb kr. 5714,00 YdelsesperiodeSlutDato er den sidste dato i perioden Den faktiske dispositionsdato, som beregnes fra periode til periode ud fra Dispositionsdag. Dispositionsdatoen er den dato, hvor pengene skal være til rådighed på modtagerens konto. Det beregnede beløb, som dækker en beregningsfrekvens for en bevilget ydelse. Alt andet lige, vil dette beløb være det samme for alle ydelsesperioder i hele bevillingsperioden. 1.18 KY-sag KY-sag er en specialisering af Sag og har samme UUID som standard-sagen. Sag indeholder metadata på sagen og referencer til Aktører, parter og dokumenter, arkiv og klassifikation. KY-sag indeholder referencer til øvrige KY-elementer som ansøgning, bevilling, beregningsgrundlag, effektueringer m.m. Bemærk at der i KY-sager udelukkende bevilges Økonomiske ydelser 1.19 Fleksløntilskudsberegningsregel 1.19.1 Attributter Fleksløntilskudsberegningsregel Regel for beregning af flekslønstilskud. Bestem Fleksløntilskuds-beløb til udbetaling (LAB) Fleksløntilskudssats (LAB 70f) - Fradrag pga. lønindtægt i fleksjob (LAB 70f.2) - Fradrag pga. anden lønindtægt (LAB 70f.2) - Fradrag pga. indtægt fra selvstændig virksomhed (LAB 16

70f.2) - Fradrag pga. feriegodtgørelse (LAB 70f.4) = Beløb efter fradrag pga. indtægter - Nedsættelse i forhold til løn på fuld tid (LAB 70f.3) - Nedsættelse pga. syge/barsels-dagpenge (LAB 70f.5 og 6) = Beløb efter nedsættelser (grundlag for ATP) - ATP-fradrag (79, 80) = Beløb til beskatning - Skat = Beløb til udbetaling 1.20 Fleksløntilskudsberegningsgrundlag Informationer til grund for beregning af Flekslønstilskud 1.20.1 Attributter Fleksløntilskudssats Den, til enhver tid gældende fleksløntilskudssats. BeløbEfterFradrafAfIndtægter NedsættelsePgaSygeBarselDagpe nge Fleksløntilskuds-satsen slås op i sats-register. Det beregnede beløb af flekslønstilskuddet efter fradrag af diverse lønindtægter (før skat) Nedsættelse af fleksløntilskuddet, hvis flekslønmodtageren får syge- eller barselsdagpenge i udbetalingsperioden (LAB 70f.5 og 6) KY beregner nedsættelse ud fra følgende oplysninger: Fleksløntilskud, Sygedagpenge/barselsdagpenge, 98% af højeste arbejdsløshedsdagpenge (slås op i sats-register). BeløbEfterNedsættelser BeregnetSkat ATP-bidrag 79 80 Dette gælder for den delperiode, hvor personen er syg/på barsel med sygedagpenge/barselsdagpenge. Det beregnede bruttobeløb af fleksløntilskud efter fradrag for lønindtægter og nedsættelser i forhold til løn på fuld tid og syge-/barselsdagpenge Resultatet af beregnet A-skat Af visse ydelser og for visse personer betales bidrag til 17

ATP. 1.21 Fradrag for indtægter De indtægter flekslønsmodtageren får i fleksjobbet og fra andre indtægtskilder, fratrækkes i fleksløntilskuddet. LAB 70 1.21.1 Attributter A-Indkomst BidragTilPensionsordning A-indkomstAndenAnsættelse BidragTilPensionsordningAndenA nsættelse Månedlig A-indkomst fra fleksjob før fradrag af Arbejdsmarkedsbidrag. Månedlig indbetaling til pensionsordning. Både personens og arbejdsgivers andel. Månedlig A-indkomst fra anden ansættelse end fleksjob. Månedlig indbetaling til pensionsordning for anden ansættelse end fleksjob. Både personens og arbejdsgivers andel. IndtægterSelvstændigVirksomhed Beregnes således: A-indkomst * 100/(100- egetpensionsbidrag%)*(1+(arbejdsgiverbidrag%/100))-aindkomst. Månedlige indtægter fra egen virksomhed. FeriegodtgørelseUdbetalt NedsættelsePgaIndtægter Timetal angives af sagsbehandler. KY beregner indtægt: Timetal * Omregningssats (slås op i sats-register). Feriegodtgørelse udbetalt under afholdelse af ferie i udbetalingsperioden. De indtægter flekslønsmodtageren får i fleksjobbet og fra andre indtægtskilder, modregnes i fleksydelsen EgetPensionsbidrag% Den %-sats som ens eget pensionsbidrag udgør af indtægten 18

Arbejdsgiverbidrag% Denne oplysning angives af sagsbehandleren og benyttes ved efterfølgende beregning af fradrag for indtægt Den %-sats som arbejdsgivers pensionsbidrag udgør. Denne oplysning angives af sagsbehandleren og benyttes ved efterfølgende beregning af fradrag for indtægt 1.22 Nedsættelse ift. løn på fuld tid Beregning af nedsættelse af flekslønstilskuddet i forhold til et tilsvarende job på fuld tid (LAB 70f.3) 1.22.1 Attributter LønForFuldTid NedsættelseIfhtLønPåFuldTid Månedligt beløb for løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i tilsvarende stilling. Den beregnede nedsættelse af fleksløntilskud i forhold til fuldtidsløn for et tilsvarende job. Sagsbehandler angiver Beløb for løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i tilsvarende stilling. KY beregner nedsættelse: A-indkomst fra fleksjob + samlet pensionsbidrag vedr. fleksjob + fleksløntilskud - Beløb for løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i tilsvarende stilling. Dette gælder når personen er i arbejde eller syg/barsel med løn under sygdom/barsel. Hvis dette kun gælder i en del af udbetalingsperioden, gælder disse regler for den delperiode. 1.23 Beslutningsgrundlag Oplysninger afgivet i forbindelse med ansøgning om flekslønstilskud. ATTRIBUTTER MANGLER! 19

1.24 Flekslønbeslutningsgrundlag Informationer, der ligger til grund for beslutningen om, om en person kan få flekslønstilskud. Heri indgår informationer, afgivet i ansøgningen. 20