Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Relaterede dokumenter
Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Clostridium difficile

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

MRSA. Embedslægens rolle

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

FOREBYGGELSE AF SPREDNING AF MRSA

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Information om MRSA af svinetype

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

FAQ frequently asked questions

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Hovedpunkter fra MRSA-mødet den 5. december 2006.

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Vurdering af hygiejniske forhold

Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem

CPO - temadag. 15. November 2018

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Hygiejne i daginstitutionerne

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Plejebolig Kvalitetsstandard 2017

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Ballerup Kommunes kvalitetsstandard for støtte på plejecentrene

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Standard 4.1 Hygiejne. Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Overførsel af MRSA. (Methicillin-resistente Stafylococcus aureus)

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for ydelser i plejebolig

Afholdt d. 30. marts 2017

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Teknisk drift. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

MRSA i Køge Kommune. Omong Mortensen 4.december 2014 Roskilde

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Transkript:

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk

Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende læge a) Mulig smittekilde og patientens mulighed for yderligere transmission af MRSA diskuteres b) Hvis infektion med MRSA (ikke kun koloniseret) aftales antibiotisk behandling c) Eradikationsbehandling drøftes. Hud intakt (uden sårskorper): eradikation opstartes umiddelbart Fremmedlegemer: skift af udstyr under eradikationsbehandlingen Sår, eksem: intensiv sår- eller eksembehandling Hos de beboere, hvor eradikationsbehandling ikke kan gennemføres umiddelbart pga sår eller lignende anbefales brusebad (incl. hår) med klorhexidinsæbe 4% to gange ugentlig for at reducere risikoen for smittespredning. 2. Hygiejnesygeplejerske kontakter plejehjem a) Eradikationsbehandling drøftes

Eradikationsbehandling Behandling af bærertilstand: Foretages efter vejledning fra hygiejnesygeplejerske Skriftlig vejledning udleveres Behandling i 5 dage med klorhexidinsæbe 4% og Bactroban nasal 2% Kontrolpodninger udføres 7, 14 og 21 dage efter endt eradikationsbehandling Der podes fra næse, svælg og perineum, samt fra de lokalisationer hvor MRSA tidligere er blevet påvist Kontrolpodninger foretages af egen læge eller plejepersonale på plejehjem Når alle 3 kontrolpodninger er negative kan beboeren betragtes som MRSA-fri. Kontrol efter 3-12 måneder sikrer yderligere at beboeren er MRSA-fri I forbindelse med eradikationsbehandling anbefales grundig rengøring af beboerens hjem Kravet om supplerende infektionshygiejniske retningslinier bortfalder, når beboeren er MRSA-fri. Herefter anvendes rutinemæssigt de procedurerelaterede retningslinier

Ledelsen inddrages: Regelmæssig kontakt, hvor status og tiltag drøftes Vejledning pr. tlf/mail: Forholdsregler Eradikationsbehandling Kontrolpodninger Personalet skal rutinemæssigt anvende de generelle infektionshygiejniske forholdsregler Alt personale skal være grundigt introduceret til de generelle infektionshygiejniske forholdsregler, samt de supplerende forholdsregler ved MRSA Tilbud om undervisning Håndhygiejne fremhæves som den vigtigste forholdsregel Hånddesinfektion anbefales Håndhygiejnefaciliter optimeres Udbrud på plejehjem (to eller flere tilfælde): Opsporing af sekundær tilfælde Kontakt til ELI

CASE 1 Plejehjem med 133 boliger: Tidligere: 2 beboere med MRSA i efteråret 2004 Aktuelt april 05: 4 beboere og 4 personaler med MRSA i samme afsnit Møde mellem PH, ELI og KMA: Screening af samtlige beboere (24) og personaler (42) i afsnittet Fund: yderligere 3 beboere og 2 personaler med MRSA Diverse tiltag opstartes Status januar 06: ingen MRSA i afsnittet

CASE 2 Plejehjem med 91 boliger: Tidligere: Haft flere tilfælde af MRSA siden 2003 Aktuelt marts 06: 4 beboere med MRSA i to forskellige afsnit Møde mellem PH, ELI og KMA: Screening af samtlige beboere (85) og personaler (133) på hele plejehjemmet Fund: yderligere 6 beboere og 3 personaler med MRSA Diverse tiltag fortsætter Status november 06: 7 beboere med MRSA

Beboeren: Beboeren tildeles eneværelse Bad og toiletbesøg foregår på beboerens eget toilet, ellers foretages rengøring derefter Alle pleje- og behandlingsopgaver skal foregå på beboerens værelse Beboeren kan deltage i sociale aktiviteter uden for værelset Beboere med luftvejsinfektion med MRSA kan ikke deltage Beboeren skal instrueres i hygiejniske forholdsregler, herunder at foretage hånddesinfektion når værelset forlades eller hjælpes hermed Hvis beboeren har sår, skal de altid være dækket af en tør og tætsluttende forbinding Hos de beboere, hvor eradikationsbehandling ikke kan gennemføres pga. sår anbefales brusebad (incl. hår) to gange ugentligt med klorhexidinsæbe 4% for at reducere risikoen for smittespredning

Personalet: Personalet anvender væsketæt engangsovertrækskittel og engangshandsker ved kontakt med beboer og beboerens udstyr, tøj mm. Personale anvender maske, hvis beboer har luftvejsinfektion med MRSA Det anbefales at personalet anvender uniform der vaskes ved min. 80 Personalet anvender maske/briller, evt. visir ved risiko for opsprøjt i ansigtet Personale udfører hånddesinfektion, når værelset forlades og værnemidler er aftaget, eller når opgaven er afsluttet Håndhygiejnefaciliteter skal være let tilgængelige for personale og beboere Væghængt dispenser Lomme dispenser Håndspritservietter

Behandling af udstyr: Hjælpemidler og udstyr skal så vidt muligt være beboerbundne Hjælpemidler og udstyr som skal genbruges til andre beboere skal varmedesinficeres, alternativt afvaskes med vand og sæbe og derefter desinficeres med hospitalssprit Hjælpemidler og udstyr af stof vaskes ved min. 80 Brugt service varmedesinficeres i opvaskemaskine

Rengøring: Beboerens værelse og badeværelse rengøres dagligt med anvendelse af rengøringsudstyr, der kun anvendes på værelset Rengøring af værelset skal foregå sidst på dagen Gulvvask, aftørring af vandrette flader foretages med alm. rengøringsmidler Håndtag og andre kontaktpunkter desinficeres dagligt med hospitalssprit Mopper og klude kasseres eller vaskes ved min. 80 Tæpper og møbler betrukket med stof støvsuges. Støvsugeren skal være udstyret med filter Rengøringspersonalet iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Fællesrealer Kontaktpunkter desinficeres flere gange dagligt med hospitalssprit

Snavsetøj: Beboertøj og håndklæder skiftes dagligt Sengetøj skiftes hyppigt (min. 2 gange ugentligt) Tøj, håndklæder og sengelinned, der tåler vask ved min. 80 vaskes sammen med institutionens snavsetøj Andet tøj vaskes adskilt fra de øvrige beboers ved højeste anbefalede temperatur. Tøjet vaskes som det sidste hold snavsetøj, hvorefter vaskemaskinen gennemkører en vask uden tøj ved min. 80 Affald: Bortskaffes som almindelig dagrenovation, med mindre det falder ind under definitionen for klinisk risikoaffald

Aktiviteter udenfor afsnittet: Fysioterapi: Kan foregå i fysioterapien, sidst på dagens program Personalet iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr og berørte kontaktflader desinficeres med hospitalssprit Fysioterapien rengøres efter besøget Fodterapi: Kan foregå på beboerens værelse Fodterapeuten iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr skal som minimum desinficeres efter brug Frisør: Kan foregå hos frisøren, sidst på dagens program Beboeren har forinden fået brusebad, incl. hårvask med klorhexidinsæbe Frisøren iagttager samme forholdsregler som plejepersonalet Det anvendte udstyr desinficeres Salonen rengøres efter besøget

Transport/overflytning: Det modtagende sygehus, ambulatorium mm. informeres om MRSA Beboer køres direkte til undersøgelse, undgå fælles venterum Beboer er iført rent tøj og sengelinned Beboer har udført hånddesinfektion umiddelbart inden transporten Forbindinger er skiftet og tætsluttende Redderne anvender værnemidler ved direkte kontakt med beboer

Dagcenter Forholdsregler: Følger samme forholdsregler som på plejehjemmet, men svært at efterleve da klienterne bevæger sig meget omkring, har svært ved at følge forholdsreglerne og der er kun få personaler Håndhygiejne fortsat den vigtigste faktor og hånddesinfektion hos klienterne udføres hyppigt Hyppig aftørring af kontaktpunkter med hospitalssprit, fx håndtag, gelænder Personalet anvender værnemidler ved plejeopgaver Koordinering vedr. eradikationsbehandling, kontrolpodninger mm: Svært at koordinere behandlingen, fordi flere parter er involveret (egen læge, hjemmepleje, hjemmehjælp, dagcenter mm.)