På kryds og tværs i istiden

Relaterede dokumenter
Danmarks geomorfologi

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi klasse

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Landet omkring Tremhøj Museum

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Naturparkens geologi

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

Naturparkens geologi

Danmark i de seneste år

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Supplerende materialer

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing Casper Vinding

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Ved is eller ved vand?

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

20. Falster åskomplekset

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Landskabsdannelsen i Thy

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Kystklinten ved Lodbjerg

Kolding Kommune. Geologisk forståelsesmodel for Kolding Kommune

Øvelse 1: Et dansk naturområde

Landskabselementer i Skjoldungelandet

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi

Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner

5. Indlandsisen smelter

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

5. Indlandsisen smelter

De seneste år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling

1 Kapitel 1 Furesø egnens geologi og landskabs dannelse

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Istidslandskabet i Nordøstsjælland

Glacial baggrund for en lokalindustri

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Istidslandskabet ved Flyndersø

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Historien om Limfjordstangerne

Råstofkortlægning fase 2

FAST FORBINDELSE ALS-FYN

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Kan jordbunden bruges?

Vejle Ådal som Geotop

Naturparkens geologi

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Ålandsøernes kvartærgeologi. Af Ralf Carlsson

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 15, 6990 Ulfborg

4. Geologisk oversigt

De danske glaciale dannelser: undersøgelsesmetoder og resultater. Af Ib Marcussen, Knud Binzer og Troels V. Østergaard

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for år siden efterlod til nutidens

GRØNLAND OG DEN GLOBALE SANDKRISE

Afslag på ansøgning om opstilling af husstandsmølle på Nørrevej 10, 6990 Ulfborg

Georadarundersøgelse af udvalgte bakker i Mols Bjerge. Dannelseshistorie for markante bakkekamme i Nationalpark Mols Bjerges israndslandskab

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Afslag på ansøgning om opstilling af en husstandsmølle på Nørrevej 19, 6990 Ulfborg

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Transkript:

På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ l E e m o e L i T o r i n a h a v e t H l r m u t c o d æ s n i L v a n t g a H e d e s l e t t e ø I s t i d l d d d a e o n b p d G l h l o o V a n d r e b l o k l t s j e W e i c h s e l r I s r a n d s l i n j e n d s l n j n U n g

På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for 7.-9. klasse I E M U B S K D S T R I L T H G E I H L G V W I

Dødis Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. Dødishul En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. Eem Sidste mellemistid. Den begyndte for ca. 130.000 år siden og sluttede for ca. 115.000 år siden. Eustasi Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. Glacial Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellembreddegraderne. Gletsjer Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der Interglacial Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. Hedeslette Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichselistiden).

Hovedopholdslinjen Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca. 22-17.000 år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). Israndslinie En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca. 17.000 år siden. Der nåede den Ung-baltiske isstrøm til Østjylland. Istid Enlængerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. Kystskrænt F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. Ledeblok En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. Litorinahavet Stenalderhavet for 8-9.000 år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. Moræne Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. Randmoræne Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig.

Saale Forrige istid. Den sluttede1 for 130.000 år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. Smeltevandsslette En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen. Tungsand Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titanium-mineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. Tunneldal Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. Ung-Baltiske-isfremstød Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca. 17.000 år siden og kom fra øst. Vandreblok Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. Weichsel Sidste istid, der varede fra 115.00 år siden til for ca. 11.500 år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.

På kryds og tværs i istiden Arbejd med istidsord for 7.-9. klasse 4 21 15 17 1 12 2 7 18 20 16 5 14 19 9 3 13 11 8 6 21 23 10

1 Løsrevet isklump, der ikke længere har forbindelse til en gletsjer. Sådanne isolerede isklumper lå tilbage i landskabet da hovedisen smeltede bort. 2 En fordybning i landskabet, der er et aftryk efter dødis. Disse huller i er ofte uden afløb fordi der ligger et lerlag i bunden. Der dannes ofte søer og moser. 11 En længerevarende kuldeperiode. Arktisk klima og indlandsis breder sig til mellembreddegraderne. Store mængder af vand bindes som is i gletsjerne. Lavt havniveau. 12 F.eks. som ved Mols Bjerge. Kystkrænterne angive hvor stenalderkysten gik, da vandstanden var mange meter højere. 3 Sidste mellemistid. Den begyndte for ca. 130.000 år siden og sluttede for ca. 115.000 år siden. 4 Havniveau-ændringer. Skyldes enten afsmeltning af ismasser ved varmere klima eller ophobning af vand i ismasser ved nedkøling. 5 Andet ord for istid. En længere kuldeperiode med arktisk klima på mellem-breddegraderne. 6 Større masse af flerårig aflejring af sne og is. En gletsjer begynder at flyde fremad og udad til siderne (bevæge sig), når den har en vis størrelse. Det er dens egen vægt, der presser den frem. 7 Andet ord for mellemistid. En varmeperiode mellem to istider. 8 Flade områder dannet af smeltevandsfloder fra isen under sidste istid (Weichsel-istiden). 9 Dertil hvor isen nåede under sin maximale udbredelse for ca. 22-17.000 år siden under sidste istid (Weichsel-istiden). 10 En iskappes/isrands ydergrænse. F.eks. den Østjyske Israndslinje, der blev dannet for ca. 17.000 år siden. Der nåede den Ungbaltiske isstrøm til Østjylland. 13 En stentype, der kan føres til en bestemt lokalitet. Ved at kikke på stenene på et bestemt sted kan man danne sig et billede af hvilke isfremstød, der er gået hen over stedet. 14 Stenalderhavet for 8-9.000 år siden nåede et langt højere nivau end i dag. Landet havde stadig ikke hævet sig efter isens pres. Kystlinjen lå længere inde i forhold til den nuværende. 15 Blanding af ler, sand, grus, og sten, som er samlet op og skubbet sammen af en gletsjer. Materialerne er usorterede/ blandet sammen. 16 Aflang israndsbakke, der er dannet langs en gletsjers rand. De kan blive op til 30 m. høje og betår af det materiale gletsjeren har skubbet foran sig. 17 Forrige istid. Den sluttede130.000 år siden og blev efterfulgt af mellemistiden Eem. 18 En flodslette dannet ved foden af en gletsjer. Store mængder smeltevand er løbet ud i det isfri landskab foran isfronten og afsat det medslæbte sand og grus på vejen.

19 Sand med stort indhold af tunge mineraler som ilmenit (titaniummineral) og magnetit m.fl.. Ofte ligger de som sorte bånd på stranden. Meget magnetisk og tungere end normalt kvartssand. 20 Enorme udhulninger i landskabet. Tunneldale er er dannet ved at smeltevandet er fosset i tunler under isen/gletsjeren og skåret sig ned i underlaget. 21 Sidste store isfremstød i sidste istid (Weichsel-istiden). Det forekom for ca. 17.000 år siden og kom fra øst. 22 Større eller mindre klippeblok, der er transporteret med isen under sidste istid. Trods deres enorme størrelse og vægt findes de ofte mange hundrede kilometer fra deres oprindelsessteder. 23 Sidste istid, der varede fra 115.00 år siden til for ca. 11.500 år siden. Kun i den sidste kolde periode var det meste af Danmark isdækket.