Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. december 2011 J.nr.: NMK-132-00081 (tidl. MKN-130-00433) Ref.: Bibi Søgaard-Bauditz, Bibis. Kristina Refsgaard, Xkref. AFGØRELSE efter 12 i husdyrbrugloven 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Århus Kommunes afgørelse af 25. marts 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Synnedrupvej 188, 8340 Malling, med følgende tilføjelser: Vilkår 44 tilføjes følgende sætning: "Skraberanlæg etableres i hele stalden." Vilkår 50 ændres til følgende: "Der skal være balance imellem den mængde P, der tilføres og fraføres udbringningsarealerne. Balance skal til enhver tid kunne dokumenteres ved beregning efter Miljøstyrelsens vejledninger." Som vilkår nr. 58 indsættes: Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 4,12 g fosfor pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af fosfor i foderet. Foderplaner, analyser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. husdyrbruglovens 90. 1 2 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Århus Kommune har den 25. marts 2009 truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 12 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Synnedrupvej 188, 8340 Malling. Danmarks Naturfredningsforening har sammen med lokalafdelingen i Århus (DN) påklaget kommunens afgørelse Miljøklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 3. DN anfører i klagen bl.a., at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har sikret mod øget udvaskning til nærliggende Natura 2000- og EF fuglebeskyttelsesområder, som følge af den øgede tilførsel af nitrat og fosfor. Den anføres tillige, at den endelige genererede ansøgning om miljøgodkendelse først er modtaget i kommunen ultimo 2008, hvorfor reduktionskravet i forhold til ammoniakemissionen fra det samlede staldanlæg, skal overholde 2008-grænsen på 20-25 %. I forhold til ansøgers egenkontrol med den bedst anvendelige teknologi og udbringning af husdyrgødningen anføres det, at egenkontrolordningen ikke anses for tilstrækkelig, og at Århus Kommune er nødt til at gå ind i det løbende tilsyn. DN henviser endvidere til, at vilkårene i miljøgodkendelsen om BAT er diffuse. Der bør stilles krav om et årligt kontrolprogram bl.a. med udvaskningsberegninger i nærområder til Natura 2000- området. Det anføres videre, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at forhindre gylleudslip ved uheld, både i marken og syd for ejendommens nye gyllebeholder. Endelig anføres det, at miljøgodkendelsens beplantningsvilkår vedrørende den nye gyllebeholder og staldgavl skal suppleres med et vilkår om, at tilplantningen foretages lige efter færdiggørelsen af byggeriet og stedse vedligeholdes, samt at vilkåret tinglyses. Århus Kommune har ved brev af 15. maj 2009 til Miljøklagenævnet kommenteret på klagen fra DN. Det fremgår, at Århus Kommune fastholder afgørelsen om miljøgodkendelsen og de vurderinger, der er foretaget heri vedrørende de påklagede spørgsmål. Sagens oplysninger Der er den 7. november 2007 søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget fra 102 malkekøer (tung race), 88 kvie/stud (6 mdr. -kælving) og 38 småkalve (0-6 mdr.), svarende til i alt 161,20 dyreenheder (DE), til 180 malkekøer (tung race), 155 kvie/stud (6 mdr. - kælving) og 68 småkalve, svarende til i alt 284,54 DE. Ansøgningens seneste udgave er genereret den 3. november 2008. Bedriften råder over i alt 143,4 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Hertil kommer 70 ha aftalearealer. Udvaskning af kvælstof til Kysing Fjord (Norsminde Fjord) Ifølge godkendelsen afvander udbringningsarealerne til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 59 Natura 2000, Kysing Fjord (Norsminde Fjord), der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Afvandingen sker via Norsminde Fjord, som udgør en del af Hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Af Århus Kommunes afgørelse fremgår bl.a. følgende om udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealerne til Norsminde Fjord: 3 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010. 2
"Kvælstof - N Udspredningsarealerne ligger i oplandet til Norsminde Fjord og Århus Bugt. Ca. 69 ha afvander til Norsminde Fjord, da de er beliggende i det topografiske opland til Norsminde Fjord og dermed Århus Bugt. Ca. 63 ha afvander til Norsminde Fjord via Storenor Bæk og tilløb til Storenor Bæk. I Århus Amts basisanalyse del II angives Århus Bugt og Norsminde Fjord som områder, der er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning om "god tilstand" inden 2015, hvilket især skyldes for høj tilførsel af næringsstoffer fra landbruget. Norsminde Fjord er A-målsat i Vandkvalitetsplan 2005. Målsætningen er ikke opfyldt, hvilket skyldes for store tilførsler af næringsstoffer. Århus Amt har i oplandet til Norsminde Fjord i 2006 startet et EU-projekt "AGWAplan", der skal danne grundlag for nedbringelse af næringsstofbelastningen. I AGWA-plan er der modelberegninger, der viser at tilførslen af N til Norsminde Fjord skal reduceres før at fjorden kan leve op til kravene i Vandrammedirektivet om "god tilstand". Norsminde Fjord er et Natura 2000 område (nr. 59 Kysing Fjord (Norsminde Fjord)), der er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde (F30). Udpegningsgrundlaget er sangsvanen. Kvælstof - N I henhold til beregninger fra ansøgningssystemet reduceres den totale udvaskning af kvælstof fra 49,7 kg N/ha i nudrift til 48,9 kg N/ha i ansøgt drift, en reduktion 0,8 kg N/ha svarende til ca. 2 % mindre udvaskning. Alle udbringningsarealerne ligger i henhold til ansøgningssystemets kortværk i nitratklasse 3, se bilag 8. Århus Kommune vurderer, at der på udbringningsarealer med et reduktionspotentiale på mellem 0 og 50 % må udbringes husdyrgødning i mængder svarende til 50 % af de generelle regler. Beregninger fra ansøgningssystemet viser at husdyrtrykket på bedriftsniveau maksimalt må være 0,85 DE/ha. Det ansøgte husdyrtryk er på 1,67 DE/ha, der kan anvendes, når der på udbringningsarealerne anvendes 4 % ekstra efterafgrøder i forhold 1,67. Udbringningsareal 04-0 er beliggende i et areal, der er registreret som Natura 2000-område (Norsminde Fjord). Driften intensiveres i ansøgt drift ikke i forhold til nudrift. Da der i henhold til ansøgningssystemet sker en reduktion i udledningen af kvælstof, og krav til P overskud er overholdt, vurderes det at arealerne kan dyrkes med den angivne drift uden væsentlig øget påvirkning af ovennævnte vandområder. For at reducere næringsstofbelastningen af Norsminde Fjord og Århus Bugt stilles vilkår om brug af sædskifter, der ikke giver anledning til en forøget udvaskning i forhold til ansøgt. Kommunen vurderer med stillede vilkår, at beskyttelsesniveauet for Norsminde Fjord og Århus Bugt er opfyldt. I basisanalysen for Norsminde Fjord fra 2007 angives, at antallet af sangsvaner er i fremgang. Da tilførslen af næringsstoffer til Norsminde Fjord ikke forøges ved driften af arealerne, vurderer Århus Kommune, at udpegningsgrundlaget for EFfuglebeskyttelsesområdet ikke vil påvirkes negativt ved driften af udbringningsarealerne. Da der ikke er stærkt skrånende terræn mod naturbeskyttede områder vurderer Kommunen, at udvidelsen af husdyrbruget ikke giver anledning til specielle retningslinier for naturbeskyttelse og samlet set ikke er i strid med retningslinier for naturbeskyttelse." Kravet om anvendelse af BAT Udvidelsen gennemføres i nyt afsnit i den eksisterende kvægstald. Der vil blive etableret præfabrikerede drænede gulve i hele stalden, inklusive det eksisterende staldafsnit. Disse gulve er udstyret med et skraberanlæg, der rengør spalterne hver 2. time/døgn. Den eksisterende 800 m 3 store gyllebeholder sløjfes i medfør af udvidelsen. Der opføres en 3.000 m 3 stabil og tæt gyllebeholder i beton, hvori gyllen konstant er overdækket med et stabilt flydelag og en fast overdækning. Gyllen overpumpes via et nedrykket rør. Ensilagen opbevares i plansilo, der er udstyret med fast bund og fald mod afløb, der leder til gylletanken. Af miljøgodkendelsen fremgår bl.a. følgende om BAT: "6) Godkendelsen omfatter et husdyrhold, der skal være sammensat og have en staldindretning som anført nedenfor. Stald Produktion og Dyreenheder Staldtype Eksisterende kvægstald 23 småkalve (0-1 mdr.), 3,98 dybstrøelse 102 malkekøer, tung race, sengestald med præfabrikeret drænet gulv 120,00 3
Nyt afsnit i kvægstald 45 småkalve (0-6 mdr.), 9,18 dybstrøelse 155 Kvie/stud, tung race (6-28 mdr.), sengestald med præfabrikeret gulv 59,62 78 malkekøer, tung race, 91,76 sengestald med præfabrikeret drænet gulv I alt, DE 284,54 Staldindretning Ansøger har valgt at etablere præfabrikerede drænede gulve med skraberanlæg i hele kvægstalden, inkl. det eksisterende afsnit. Skraberanlægget rengør spalterne min. hver 2. time/døgn. Dette sker for at opfylde krav om anvendelse af BAT og er til trods for at de generelle ammoniakkrav allerede er overholdt, med videreførelse af det eksisterende staldsystem. Ansøgers valg af staldsystem er sket ud fra en nøje afvejning mellem dyrevelfærd, miljø, arbejdsmiljø, økonomi og daglig drift, da hele projektet forudsætter, at dyrene har en høj sundhedsmæssig status" Opbevaring/behandling I forbindelse med omlægningen af produktionen opføres en ny gyllebeholder på 3.000 m 3 og den gamle på 800 m 3 sløjfes. Beholderne er opført i beton og er stabile og kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Der er ingen spjæld, men alt overpumpes via neddykket rør. Beholdernes bund og vægge er tætte. Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt, og er desuden omfattet af den lovpligtige 10-års beholderkontrol. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen omrøres kun umiddelbart før tømning. Der etableres fast overdækning på den nye gyllebeholder (bygning 21, figur 1)." Beplantningsvilkår Af miljøgodkendelsen fremgår følgende om beplantning af gyllebeholder: "10) Der skal udarbejdes en beplantningsplan i forbindelse med det nye byggeri. Der skal etableres et landskabshegn med en udstrækning fra syd og øst for den nye gyllebeholder til den sydlige gavl på den nye stald. Ved staldens sydlige gavl skal hegnet strække sig i vest-øst gående retning og være minimum 3 m længere mod øst end gavlens afslutning. 11) Beplantning skal være minimum 3 rækker med egnstypiske træer og buske iblandet stedsegrønt. Beplantningen skal være etableret senest et år efter etableringen af den nye staldbygning. Beplantningen skal senest 4-5 år efter etablering give en vedvarende og effektiv afskærmning. Beplantningen skal til stedse vedligeholdes. Der skal etableres et landskabshegn med en udstrækning fra syd og øst for den nye gyllebeholder til det sydøstlige hjørne af gavlen på den nye stald. Ved staldens sydlige gavl skal hegnet strække sig minimum 3 m længere mod øst end gavlens afslutning." Nye oplysninger under sagens behandling i Natur- og Miljøklagenævnet Natur- og Miljøklagenævnet sendte den 5. december 2011 et udkast til afgørelse i høring hos ansøger, klager og kommunen med frist for bemærkninger til den 19. december 2011.12.19 Aarhus Kommune har i mail af 15. december 2011 konstateret, at der i forudsætningerne for forslag til vilkår 59 er anvendt et udvaskningsniveau på 4.528,3 kg N/år til Norsminde Fjord, som giver anledning til, at kvælstofudvaskningen vurderes at udgøre mere end 1 % af den årlige udledning af kvælstof til Norsminde Fjord. Kommune vurderer, at det ansøgte projekts udvaskningsniveau ikke er beregnet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. 4
Natur- og Miljøklagenævnet har foretaget en genberegning af udvaskningsniveauet, og har konstateret, at husdyrbruget medfører en samlet merbelastning på 616,92 kg N/ha/år. Det af nævnet i udkast til afgørelse beregnede udvaskningsniveau var fejlagtigt beregnet på baggrund af husdyrbrugets totalbelastning. Afgørelsen er tilrettet i overensstemmelse hermed. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger om retsgrundlaget Det ansøgte er omfattet af husdyrbruglovens 12 og forudsætter en godkendelse af det samlede husdyrbrug inkl. bedriftens arealer, jf. lovens 12, stk. 2, og 103, stk. 2. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af bl.a. en ansøgning om godkendelse efter lovens 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen skal endvidere efter husdyrbruglovens 23, nr. 1, varetage hensynet til anvendelse af BAT ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter lovens 11 eller 12. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. Udvaskning af kvælstof til Kysing Fjord (Norsminde Fjord) Efter 9, stk. 1, jf. stk. 3, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 4 skal der meddeles afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16, hvis skærpelsen af harmonikravene efter bekendtgørelsens bilag 3, afsnit D, ikke kan overholdes (det generelle beskyttelsesniveau for nitratudvaskning). Selv om kommunen konstaterer, at beskyttelsesniveauet for nitrat efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt, skal kommunen stadig overveje, om det generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt. Der skal således ske en skærpelse af det generelle beskyttelsesniveau eller meddeles et afslag, hvis der vil være en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen. 5 Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens 10, 11, 12 eller 16 skal der således efter habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, jf. 8, stk. 6, foretages en vurdering af, om det ansøgte projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Denne vurdering skal fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. I bekræftende fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det pågældende område under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2, og denne konsekvensvurdering skal ligeledes fremgå af afgørelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4. Viser konsekvensvurderingen, at projektet vil skade området, må der ikke gives tilladelse eller godkendelse til det ansøgte, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Ved vurderingen efter habitatbekendtgørelsen skal kommunen bl.a. inddrage viden fra det forberedende arbejde til brug for vand- og naturplanerne efter miljømålsloven. 6 Det følger endvidere af nævnets praksis, 4 5 6 Bkg. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer. Bkg. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer. Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder med senere ændringer. 5
jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2010 (MKN 130-00166 7 ), at der ved vurderingen af, om udvaskningen af kvælstof fra en bedrift vil skade et Natura 2000-område, der er recipient for udvasket kvælstof fra bedriftens arealer, skal tages udgangspunkt i de retningslinjer, der findes i Miljøstyrelsens digitale vejledning om godkendelse af husdyrbrug samt fortegnelsen over oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) om antallet af husdyr fordelt på de kystvandoplande, der anvendes i vandplanlægningen. Efter vejledningen er det et kriterium, at dyretrykket (antallet af DE) i et aktuelt opland ikke har været stigende siden 1. januar 2007. Et yderligere kriterium er, at kvælstofudvaskningen fra den ansøgte bedrift ikke må udgøre 5 pct. eller mere af den samlede kvælstofudvaskning til det aktuelle område, dog 1 pct. eller mere af den samlede kvælstofudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Selv om vejledningens kriterier ikke er overholdt, kan der dog efter omstændighederne meddeles godkendelse med skærpede vilkår, jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011 (NMK-133-00068). Kravet om anvendelse af BAT BAT-begrebet er nærmere fastlagt i det såkaldte IPPC-direktiv 8. I direktivets artikel 2, nr. 12, defineres "den bedste tilgængelige teknik" som: "det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirkningen på miljøet som helhed." Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT for en virksomhedstype, bl.a. må anskues i forhold til virksomhedens størrelse og i forhold til, om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Fastlæggelse af BAT skal gennemføres i forhold til, hvad der i almindelighed er opnåeligt for den pågældende branche eller industrigren, jf. direktivets artikel 2, nr. 12. En ansøgning om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal indeholde oplysninger om husdyrbrugets valg af teknologi og produktionsmetoder, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 2, jf. bilag 2, pkt. G, nr. 27-28. Oplysningerne skal gives i form af en redegørelse bl.a. med dokumentation for, i hvilket omfang husdyrbruget anvender BAT til reduktion af ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg og udvaskningen af nitrat, samt oplysninger om hvordan et eventuelt fosforoverskud og udledning af fosfor nedbringes, jf. pkt. G, nr. 28. Det følger af nævnets praksis, at kommunen i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 eller 12 skal anvende Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) 9 ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen anviser en metode til fastsættelse af en ammoniakemissionsgrænseværdi for husdyrbrugets samlede anlæg. Ved en samlet ny godkendelse, jf. husdyrbruglovens 103, stk. 2, gælder kravet om anvendelse af BAT for både nye og eksisterende stalde. For krav til eksisterende dele af anlægget skal der dog efter lovens forar- 7 8 9 http://www2.mkn.dk/afgfradec97/130-00166.htm Direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave). Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2010. 6
bejder fastsættes en rimelig frist til at opfylde BAT-krav, der fastsættes i en miljøgodkendelse foranlediget af en ændring eller udvidelse. I forhold til eksisterende anlæg anføres følgende i Miljøstyrelsens introduktion til de vejledende emissionsgrænseværdier 10 : På den baggrund skal godkendelsesmyndigheden ud fra proportionalitetsmæssige betragtninger foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget inden for de led i produktionskæden, som indgår i fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Godkendelsesmyndigheden bør i den forbindelse anvende de principper, som anvendes ved fastlæggelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Herefter bør der fastsættes en samlet emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg, hvorefter ansøger i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 4.2, har frit valg på hele anlægget. Det bemærkes, at vurderingen af, om BAT-kravet i husdyrbrugloven er opfyldt, er uafhængig af, om beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Udvaskning af kvælstof til Kysing Fjord (Norsminde Fjord) Bedriftens udbringningsarealer afvander til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 59, Kysing Fjord (Norsminde Fjord), der således modtager udvaskede næringsstoffer fra arealerne. Ifølge Miljøministeriets forslag til vandplan for Hovedvandopland Horsens Fjord er miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke opfyldt i området. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning 11 og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse er der ikke i Århus Kommunes afgørelse af 25. marts 2009 foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering af, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne vil kunne modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Kysing Fjord (Norsminde Fjord), jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Kommunen har heller ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at der ikke vil være en skade på området. Efter Miljøstyrelsens vejledning skal vurderingen af, om et husdyrprojekt i sig selv kan skade en recipient, foretages på baggrund af den mængde husdyrgødning, som projektet giver anledning til set i forhold til den samlede udvaskning af kvælstof i oplandet. Det fremgår af forslaget til vandplan for Hovedvandopland Horsens Fjord, at Kysing Fjord (Norsminde Fjord) årligt tilføres 140 t kvælstof. Efter nævnets beregninger vil det ansøgte projekt årligt medføre en kvælstoftilførsel fra den udbragte husdyrgødning på i alt 616,92 kg N/år. Det ansøgte projekt vil dermed medføre en kvælstoftilførsel, der udgør mindre end 1 % af den totale årlige udledning af kvælstof fra alle kilder i det aktuelle opland. Udbringning af husdyrgødning på arealerne vil derfor ikke sig selv kunne medføre målbare skadevirkninger i området. 10 "Introduktion til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2010. 11 Jf. Effekten af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787,2010. 7
Nævnet må herefter tage stilling til, om udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandet, alligevel forringer tilstanden i fjorden. Dette kan som udgangspunkt være tilfældet, hvis udviklingen i dyretrykket i oplandet har været stigende siden 2007. Nævnet har ved vurderingen af udviklingen i dyretrykket anvendt det digitale kort offentliggjort af Miljøstyrelsen 12, idet kortet - henset til størrelsen af det pågældende opland - giver en forholdsvis pålidelig indikation af, om mængden af udbragt husdyrgødning i oplandet samlet set må antages at være stigende. Efter nævnets beregninger under anvendelse af lineær regression er dyretrykket i perioden fra 2007 til 2010 faldet, hvorfor det i henhold til vejledningen må lægges til grund, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne set i sammenhæng med andre kilder til kvælstofudledning i oplandet, dvs. kumulativt ikke forringer tilstanden Kysing Fjord (Norsminde Fjord). Natur- og Miljøklagenævnet finder hefter, at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke vil modvirke opfyldelsen af bevaringsmålsætningen for Kysing Fjord (Norsminde Fjord), jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 og 2. Fosfortab til Natura 2000-vandområder Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at der er i vilkår 50 stilles krav til fosforbalance på udbringningsarealerne. Nævnet finder, at dette vilkår er tilstrækkeligt til at sikre Norsminde Fjord mod fosforbelastning fra det ansøgte projekt. Det fremgår dog, at fosforbalance skal dokumenteres ved FarmN beregninger. Farm-N modellen omhandler kun kvælstofudvaskning, hvorfor nævnet omformulerer vilkår 50. Kravet om anvendelse af BAT Det følger af nævnets praksis, at Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) i sager efter husdyrbruglovens 11 og 12 skal anvendes ved vurderingen af, om ammoniakemissionen fra husdyrbrugets anlæg begrænses mest muligt ved anvendelse af BAT. Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge vejledningen udregnes emissionsgrænser for de enkelte dele af (stald)anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede anlæg, som skal overholdes af husdyrbruget. De vejledende emissionsgrænseværdier i Miljøstyrelsens vejledning varierer alt efter, om den pågældende produktion af dyr, for hvilken emissionsgrænseværdien skal fastsættes, i det ansøgte projekt er placeret i en ny del af anlægget eller i en eksisterende del af anlægget, som ikke gennemgribende renoveres. Naturog Miljøklagenævnet vurderer, at både det eksisterende staldafsnit og forlængelsen af kostalden er at betragte som nye stalde, idet præfabrikeret drænet gulv i medfør af udvidelsen erstatter spaltegulv i det eksisterende staldafsnit Efter nævnets beregninger på baggrund af vejledningen må ammoniakemissionen fra den del af produktionen, der ifølge ansøgningen vil foregå i de eksisterende dele af anlægget, ikke overstige 55 kg N/år. Ammoniakemissionen fra produktionen i de nye dele af anlægget må ikke overstige 1.907 kg N/år. Emissionen fra det samlede anlæg må derfor ikke overstige i alt 1.962 kg N/år. 12 Tilgængeligt på http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm 8
Anvendelsen af de i ansøgningen anførte teknikker og placeringen af produktionen i det eksisterende samt nye staldafsnit vil medføre en ammoniakemission fra det samlede anlæg på i alt 1.590,61 kg N/år. Idet den faktiske emission fra det ansøgte projekt ikke overskrider den vejledende emissionsgrænseværdi fastsat for det samlede anlæg, finder nævnet, at det godkendte projekt med nævnets oven for anførte tilføjelser overholder husdyrbruglovens krav om, at husdyrbruget skal begrænse ammoniakemissionen mest muligt ved anvendelse af BAT. Nævnet finder dog, at vilkår 44 bør angive de dele af stalden, hvori der skal installeres skraberanlæg. Af miljøgodkendelsens punkt 8.3. "Bedst anvendelige teknologi", afsnit "staldindretning" fremgår det, at skraberanlæg etableres i hele stalden. Nævnet tilføjer en sætning herom i vilkår 44. Ammoniakreduktionskravet Sagen om miljøgodkendelsen i denne sag blev i kommunen rejst ved ansøgerens første ansøgning af 7. november 2007. Da det ansøgte projekt ikke efterfølgende har ændret karakter i væsentlig grad, finder Natur- og Miljøklagenævnet ikke grundlag for at lægge et senere ansøgningstidspunkt til grund for sagens bedømmelse efter ammoniakreduktionskravet. Det følger herefter af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at ammoniakreduktionskravet i nærværende sag er 15 %. Egenkontrol og kontrolprogram Klager har anført, at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med, at miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Navnlig er der klaget over, at nedfældning og udkørsel af husdyrgødning på veletablerede afgrøder og anvendelse af den bedste tilgængelige teknik skal sikres ved egenkontrol, samt at nitratudvaskningen bør undergives et særligt kontrolprogram. Natur- Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af kommunen udøvede skøn, hvorefter der ikke er fastsat yderligere vilkår om egenkontrol eller anvendelse af det kontrolprogram vedrørende nitratudvaskningen, som klageren ønsker. Det bemærkes herved, at ansøgeren til hver en tid skal overholde de ved lovgivningen og miljøgodkendelsen fastsatte krav til udvaskningen af kvælstof og fosfor samt ammoniakemissionen fra staldanlægget, og at det efter loven påhviler kommunen at føre tilsyn hermed. Nævnet kan ikke tage stilling til klager over kommuners udførelse af denne tilsynsforpligtelse. Nævnet må herom i stedet henvise klagerne til at rette henvendelse til den pågældende statsforvaltning, her Statsforvaltningen Midtjylland. Foranstaltninger mod gylleudslip ved uheld Angående foranstaltninger til hindring af gylleudslip bemærkes, at terrænhældningen ved den nye og eksisterende gyllebeholder er under 6 grader. Endvidere er der ingen vandløb eller søer indenfor 100 m fra den nye eller eksisterende gyllebeholder. På denne baggrund vurderer nævnet, at det ikke er relevant at stille skærpede vilkår til foranstaltninger til hindring af gylleudslip udover de generelle vilkår om gyllehåndtering i miljøgodkendelsens vilkår 19-23. Beplantningsvilkår Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at skærpe miljøgodkendelsens vilkår om afskærmende beplantning eller at kræve beplantningsvilkåret tinglyst. 9
Foderoptimering Endelig finder nævnet, at der for en produktion på 284,54 DE skal stilles vilkår om foderoptimering med henblik på at reducere udskillelsen af kvælstof og fosfor. På denne baggrund stadfæster Natur- og Miljøklagenævnet Århus Kommunes afgørelse af 25. marts 2009 om miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen Synneddrupvej 188, 8340 Malling, med følgende ændringer: Vilkår 44 tilføjes følgende sætning: "Skraberanlæg etableres i hele stalden." Vilkår 50 ændres til følgende: "Der skal være balance imellem den mængde P, der tilføres og fraføres udbringningsarealerne. Balance skal til enhver tid kunne dokumenteres ved beregning efter Miljøstyrelsens vejledninger." Som vilkår nr. 58 indsættes: Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit maksimalt indeholde 4,12 g fosfor pr. foderenhed (FE) på årsbasis. Foderplaner skal indeholde oplysninger om indholdet af fosfor i foderet. Foderplaner, analyser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens forlangende. Bibi Søgaard-Bauditz Specialkonsulent 10
Denne afgørelse er sendt til: - Danmarks Naturfredningsforening i Århus, aarhus@dn.dk - Niels Arne Gammelgaard, Synnedrupvej 188, 8340 Malling - Gråkjær Miljøcenter I/S, graakjaer@graakjaer.dk - Århus Kommune, Att.: Hanne Kaagaard Jensen, j.nr. 01.16.02P25, vandmiljo@mtm.aarhus.dk, hkj@aarhus.dk 11