Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005



Relaterede dokumenter
Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Karrierekvinder og -mænd

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

FOA præsenterer her 1. udgave af sin årlige status på børneområdet. Analysen samler de mest centrale tal på børneområdet.

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv

Middelklassen bliver mindre

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Figur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

Det sorte danmarkskort:

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Indkomst og rådighedsbeløb efter loftet

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Figur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Elever i grundskolen, 2015/16

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Er fritiden forsvundet?

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Modtagere af integrationsydelse

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Det går godt for dansk modeeksport

Beskæftigelse og handicap

Analyse 27. marts 2014

E-handlen godt fra start i 2016

Personale i daginstitutioner normering og uddannelse

De unge er blevet fattigere siden krisen

Statistiske informationer

Notat om forældrebetaling 2017

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på kr. 29. maj 2015

Januar januar 2019 J-nr.: /

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23.

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

GRUNDSKOLEN. 9. august Af Søren Jakobsen

Jobfremgang på tværs af landet

NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Analyse 19. marts 2014

A-kassernes administrationsudgifter udvikling og sammenligning af a-kasserne

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER

BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE

2. Børn i befolkningen

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

Nye lønsatser i kommuner og regioner

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015 AF MOHAMED ABDULLAHI MUQTAR

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Skolen påvirker hele familien

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Få kvinder betaler topskat

De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet

Familieforhold for de sociale klasser

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Transkript:

R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1

Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i forældres udgifter på deres børn og sammenligne disse med tilsvarende offentlige udgifter i perioden 1995-25. Udgangspunktet er beregninger af forældres udgifter på deres børn i bogen Forældres brug af tid og penge på deres børn (Bonke, 29a), der alle refererer til året 22. Det viste sig her, at for udgifterne på børn ekskl. udgifter til mad i en familie med to børn beløb sig til mellem 25. og 38. kr. afhængig af alderen på yngste barn. Selvom opgørelsen af disse udgifter ikke helt svarer til opgørelsen i dette notat, er forskellen i beløbene forholdsvis beskedne. Data og beregninger Beregningerne i notatet indeholder oplysninger om forældres udgifter til spil, legetøj, sko, tøj og institutionsudgifter, tillige med oplysninger om indirekte offentlige tilskud til børneinstitutioner og til børnefamilieydelse og børnetilskud. Udgifterne refererer til de årlige gennemsnitlige udgifter i årene 1994/95/96, 1997/98/99, 2/1/2 og 24/5/6, hvilket i tabellerne og figurerne for kortheds skyld omtales som udgifter i 1995, 1998, 21 og 25. Der anvendes 25-priser, således at ændringer i udgifterne alene refererer til ændrede mængder/forbrug. For at beregne udviklingen i de forskellige udgifter er foretaget en OLS-regression, hvor trenden er anvendt som udtryk for stigningstakten, som både er angivet i kr. og i pct. Oplysningerne er baserede på beregninger foretaget på data fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, idet der er gennemført en vægtning for at sikre, at udgifterne er repræsentative for forældre med hjemmeboende børn under 18 år. Der anvendes også oplysninger fra diverse udgifter af Statistiske Efterretninger vedr. de offentlige tilskud til familier i perioden 1995-25. Resultater Resultaterne af beregningerne af forældres og det offentliges udgifter på børn er nedenfor angivet i form af figurer og tabeller. Her skal kort omtales nogle af resultaterne. 2

Det viser sig, at den gennemsnitlige børnefamilies udgifter årligt er steget med ca. 2 %, og at denne stigning først og fremmest kan tilskrives større udgifter til førskolebørn (2,9 %), mens stigningen i familier med skolebørn i alderen 6-11 år har været væsentlig mindre (1,2 %) og udgifterne i familier med ældre skolebørn er faldet (-,8 %). Den største stigning i forældres udgifter på deres børn vedrører institutioner mv. Disse udgifter er således steget med 2,7 % årligt, mens udgifter til spil, legetøj mv. er steget 1,5 % og udgifter til børnetøj og sko er steget med 1 % årligt. Sammenlignet med stigningen i forældres udgifter på deres børn er de tilsvarende offentlige udgifter steget endnu mere. Mens forældres udgifter til institutioner mv. er steget med nævnte 2,7 % årligt, er det offentliges tilsvarende udgifter steget med 5,3 % årligt. I 25 udgjorde forældrenes udgifter ca. 16. kr. mod offentlige udgifter på ca. 53. kr. eller omkring 3,5 gange mere end forældrenes. Det fremgår også af notatet, at børnefamilieydelsen (børnechecken) og børnetilskuddet er steget med 3,7 % årligt, og at disse udgifter udgør knap 23. kr. årligt for en familie med hjemmeboende børn under 18 år. Sammenholdt med forældres udgifter til børneinstitutioner mv. betyder det, at børnefamilieydelsen og børnetilskuddet mere end dækker disse udgifter, idet der er 6.5 kr. tilbage, når institutionsudgifterne er betalte. Dette beløb er steget fra godt 3. kr. i 1995 til nævnte 6.5 kr. i 25 eller med 6,5 % årligt i faste priser. Det skal bemærkes, at der alene er tale om gennemsnitsoplysninger for danske familier med hjemmeboende børn under 18 år. En nærmere belysning af, hvordan det er gået børn i familier med forskellige indkomster i løbet af de seneste 1-15 år, findes i Bonke (29b). Endelig viser notatet, at de samlede offentlige udgifter til børneinstitutioner minus forældrebetaling var på 24 mia. kr. i 25, og at børnefamilieydelsen og børnetilskud beløb sig til 15 mia. kr. Figurer og tabeller (se nedenfor) 3

4 Figur 1. Forældres forbrug på børn opdelt på yngste barns alder Yngste barn under 18 år Yngste barn -5 år Yngste barn 6-11 år Yngste barn 12-17 år 36 32 28 1. kr./år 25-priser 24 2 16 12 8 4 1995 1998 21 25 Anm: Forældres forbrug på børn dækker spil, legetøj, tøj, sko og daginstitutioner mv. Tabel 1. Forældres forbrug på børn opdelt på yngste barns alder. 25-priser Årlig stigning N: 3516 familier 1995 1998 21 25 1995-25 1 Kr./år Kr./år Procent Yngste barn under 18 år 22.141 23.42 24.42 27.215 49*** 2, Yngste barn -5 år 28.818 31.316 35.719 38.156 972*** 2,9 Yngste barn 6-11 år 22.99 22.66 21.478 24.788 268*** 1,2 Yngste barn 12-17 år 8.226 7.648 8.926 7.8-65*** -,8 1 Trend i OLS-regression *,**,*** signifikant forskellig fra på,5,,1 og,1-niveau 4

Figur 2. Forældres forbrug på børn opdelt på goder 1. kr./år 25-priser 18 17 16 15 14 13 12 11 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Børnepasning Legetøj og spil Børnetøj og -sko 1995 1998 21 25 Tabel 2. Forældres udgifter på deres børn opdelt på goder. 25-priser N: 3516 familier 1995 1998 21 25 Årlig stigning 1995-25 1 Kr./år Kr./år Procent Børnepasning 12.87 13.773 13.885 16.12 374*** 2,7 Legetøj 3.328 2.599 3.172 3.636 48*** 1,5 Børnetøj og sko 6.726 7.29 6.985 7.477 68*** 1, 1 Trend i OLS-regression *,**,*** signifikant forskellig fra på,5,,1 og,1-niveau 5

1. kr./år 25-priser 85 8 75 7 65 6 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5-5 -1-15 -2-25 -3 Figur 3. Forældres og det offentliges forbrug på børn. Udgifter pr. børnefamilie børnetilskud fra det offentlige Indirekte tilskud vedrørende børnepasning Forældres udgift til daginstitution mv. Forældres udgifter til legetøj, spil, børnesko og -tøj -35 1995 1998 21 25 Tabel 3. Forældres og det offentliges forbrug på børn. Udgifter pr. børnefamilie. 25-priser Årlig stigning N: 3516 familier 1995 1998 21 25 1995-25 1 Kr./år Kr./år Procent Forældre Daginstitution mv. 12.87 13.773 13.885 16.12 374*** 2,7 Legetøj, spil, sko og tøj 1.54 9.628 1.157 11.113 116 1,1 Offentlige Tilskud til børnepasning 31.467 39.39 43.998 53.428 2.152*** 5,3 børnetilskud 15.162 19.39 2.312 22.653 77*** 3,7 1 Trend i OLS-regression *,**,*** signifikant forskellig fra på,5,,1 og,1-niveau 6

1. kr./år 25-priser 26 24 22 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-14 -16-18 Figur 4. Forældres udgifter til daginstitutioner og børnefamilieydelse og børnetilskud fra det offentlige børnetilskud - - - - Børnefamilieydelse mv. minus forældres udg. til daginstitution mv. Forældres udgifter til daginstitution mv. -2 1995 1998 21 25 Tabel 4. Forældres udgifter til daginstitutioner og børnefamilieydelse og børnetilskud fra det offentlige. 25-priser. Årlig stigning N: 3516 familier 1995 1998 21 25 1995-25 1 Kr./år Kr./år Procent Forældre Daginstitution mv. 12.86 13.773 13.885 16.12 374*** 2,7 Offentlige børnetilskud 15.162 19.39 2.312 22.653 77*** 3,7 børnetilskud minus forældres udgifter til daginstitution mv. 3.75 5.536 6.427 6.551 334*** 6,5 1 Trend i OLS-regression *,**,*** signifikant forskellig fra på,5,,1 og,1-niveau 7

Figur 5. Det offentliges tilskud til familer 3. 25. børnetilskud Indirekte tilskud vedrørende børnepasning Mio.kr./år årets priser 2. 15. 1. 5. 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Kilde: Danmarks Statistik. Statistiske Efterretninger: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Nr. 21:2, 23:15 og 28:16 Tabel 9. Tabel 5. Det offentliges tilskud til familier Mio.kr. løbende priser 1995 1996 1997 1998 1999 2 børnetilskud 9985,6 1719,4 11162,2 1178,4 12233,9 12594,4 Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 1511,7 1646,5 17678,3 19175,4 2147,3 2813,2 (fortsat) 21 22 23 24 25 børnetilskud 1313,1 13732,6 14332,2 14716,9 1499,2 Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 2165,6 22137,2 22774,9 2312,3 2417,1 8

Referencer Bonke, J. (29a). Forældres brug af tid og penge på deres børn. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag. Bonke, J. (29b). Child well-being during a period with welfare reform - did children in poor families gain? National Økonomisk Tidsskrift (under publicering). Danmarks Statistik. Statistiske Efterretninger: Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Nr. 21:2, 23:15, 28:16. 9