Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Transkript

1 Undersøgelse af mad til daginstitutioner Resume Regeringen har besluttet, at børn i forskolealderen, som går i daginstitution senest d. 1. januar 2010 skal have et sundt måltid mad. Dette skal leveres som en del af kerneydelsen. Denne undersøgelse viser, at hvis erfaringen fra ældreområdet bruges, kan der skabes besparelser fra 33 mio.kr, om året op til over 200 mio. kr. Bestemmelserne En af de kerneydelser, der fra 2009 skal tilbydes børn i daginstitutioner, er en madordning. Dette betyder, at daginstitutioner inden d. 1. januar 2010 skal levere et sundt måltid mad til børn i forskolealderen. Finansieringen af denne ydelse skal dels ske gennem tilskud og dels gennem forældrebetaling. Der er øremærket ca. 800 mio. kr.(jf. finanslov 2008) til at kunne levere et måltid sund mad. Af disse 800 mio. kr. vil ca. 550 mio. kr. være egenbetaling, mens 100 mio. kr er nuværende tilskud, og 150 mio. kr. er fremtidige tilskud. Dette svarer til, at egenbetalingen vil stige fra 25% til 30%. Der tages dog ikke højde for evtuelle fripladser og søskenderabat i denne forhøjelse. Der kan således være individuelle satser, der afviger fra en 5 pct. point stigning

2 Tabel 1: Finansieringen af kerneydelsen sund mad til forskolebørn Samlet udgift for madordning Kommunens tilskud i dag Kommunens fremtidige tilskud Egenbetaling Kilde: Aftale om finansloven 2008 Andele af private og offentlige leverandører Ifm. regeringens forslag om et sundt måltid mad pålægges de enkelte institutioner at levere denne ydelse. Dette kan kommunerne vælge at løses på flere måder. Ydelsen kan varetages af offentlige leverandører (institutionen selv eller et kommunalt storkøkken). Ydelsen kan varetages af private leverandører. Ydelsen kan varetages af både private og offentlige leverandører. Hvorvidt kommunerne vælger at løse denne opgave selv, eller lader private løse opgaven og i hvilket omfang, er der ikke truffet beslutning om. Det er derfor interessant, at beregne et estimat for fordelingen mellem offentlige og private leverandører ved at bruge statistik fra en lignende ordning For at beregne et estimat for fordelingen mellem offentlige og private leverandører af det sunde måltid mad, bruges fordelingen mellem offentlige og private leverandører på madserviceområdet for ældremad. På dette marked findes der allerede private og offentlige aktører, der leverer mad til ældre. Det antages, at ydelsen med at levere mad er ens for ældreområdet og daginstitutionsområdet. Der er i 2007 visiteret ældre til madservice (samlet), heraf har valgt private leverandører mens har valgt offentlige leverandører

3 Af tabel 2 ses, at de samlede omkostninger ved at levere ydelsen madservice (samlet), givet prisen for ældremad og antal visiterede i hver kommune, ca. er 1 mia. kr. Private leverancer udgør ca. 22%, mens ca. 78% varetages af det offentlige. Tabel 2: Omkostinger til madservice på ældreområdet fordelt på private og offentlige leverandører kr. Omkostninger fordelt på visiterede ældre pro anno kr. pct. Andele privat % Andele offentligt % I alt % Kilde: Danmarks Statistik, og beregninger af DI Stigning i egenbetaling Som beskrevet ovenfor er der i aftalen om finansloven 2008 blevet afsat 800 mio. kr til finansiering af et sundt måltid mad. Af de 800 mio. kr. vil 550 mio. kr. stamme fra egenbetaling (se evt. tabel 1). I "aftale om finansloven 2008" er det beskrevet, at egenbetalingen vil stige fra 25% til 28%, men i finanslovsforslaget 2009 er det bestemt at hæve egenbetalingen til 30%. Derfor afdækkes det her, hvor meget egenbetalingen forventes at stige ved en stigning på 5 pct. point. Tabel 3 viser, at den forventede stigning i egenbetalinger samlet vil koste ca. 530 mio. kr. Det er således realistisk at en stigning på 5 pct. point vil give en egenbetaling på ca. 550 mio. kr

4 Tabel 3: Stigning i egenbetalingen i 2007-tal Stigning i egenbetaling (i mio. kr.) Område Dagpleje 0-5 år Vuggestue 0-2 år Børnehave 3-5 år Aldersintegreret institution 0-5 år 2007 Nuværende takst Takst på 30% Stigning Kilde: Danmarks statistikbank samt beregninger af DI I alt I aftalen om finansloven 2008 er det også beskrevet, at et måltid mad skal koste ca. 300 kr. pr. måned for forældre med ét barn i børnehave. Tabel 4 viser hvor mange penge et sundt måltid mad vil koste, hvis satsen 300 kr. anvendes. Tabel 4: Udgifter til mad ved alternativ beregning Antal børn i alderen 0-5 år indskrevet på en daginstitution Udgift pr. barn pr. måned( i kr.) 0,3 Det antages, at der er (52-7)*(7/30) = 10,5 måneder hvor der leveres mad 10,5 Udgifter i alt til et sundt måltid mad i mio. kr. 962 Kilde: Aftale om finansloven 2008 samt beregning af DI Det ses af tabel 4, at madordningen kan komme til at stige fra ca. 800 mio. kr. til ca. 962 mio. kr. Altså en en stigning på ca. 162 mio. kr. Der kan således være usikkerhed om hvilket tal, der skal bruges for at værdisætte markedet. Der tages udgangspunkt i 800 mio. kr., da dette tal er beskrevet i "Aftale om finansloven 2008" som størrelsen af markedet. Besparelsespotentiale DI påviste i et notat om ældremad, at der er et stort besparelsespotentiale på madområdet for ældre. Ved at bruge data for madområdet "madservice (samlet)" blev der fundet, at hvis alle kommuner leverede mad til en gennemsnitspris, ville kommunerne samlet kunne spare ca. 45 mio. kr. Ligeledes kunne der spares penge, - 4 -

5 hvis fx kommunerne producerede til en pris som gennemsnittet af de 10 billigste. Ved en sådan effektivitetsforbedring kunne kommunerne spare ca. 270 mio. kr. Tabel 5 viser besparelsespotentialet, der ligger i daginstitutionsområdet, hvis der tagest udgangspunkt i ældreområdet. En bedre udnyttelse af kapaciteten kunne opnås via konkurrenceudsættelse. Tabellen viser, at med et marked på ca. 800 mio. kr. vil der være et besparelsespotentiale på mellem ca. 33 mio. kr. og 200 mio. kr. Tabel 5: Besparelsespotentiale hvis mad på daginstitutionsområdet følger besparelsesmuligheder på ældreområdet kr. Besparelse, hvis der produceres til gennemsnitsprisen Besparelse, hvis der produceres som i de 10 billigeste kommuner Kilde: "aftale om finansloven 2008" og beregninger af DI Konklusion Markedet for mad på daginstitutionsområdet er et marked, som endnu ikke er fuldt operationelt. Tilbuddet skal være fuldt implementeret d. 1. januar Hvis man bruger erfaringer fra andre markeder, der leverer lignende ydelser som fx ældreområdet, er der et stort besparelsespotentiale. Derfor anbefaler DI, at der allerede nu bliver sat meget fokus på, at få private leverandører indarbejdet i processen med at skabe dette nye marked for mad på daginstitutionsområdet