Investering i efterværn Informationsmøde d. 17. januar 2018
Dagens program Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 12.30 Kl. 12.40 Kl. 13.30 Kl. 14.00 Velkomst og præsentation af baggrund, formål og centrale målsætninger med puljen v. Socialstyrelsen Præsentation af lokal implementeringsstøtte ICG/SUS v. Christina Mulvad Rask Pause (10 minutter) Præsentation af undersøgelse Efterværn og den gode overgang til voksenlivet centrale resultater og potentialer for videreudvikling af indsatsen v. Deloitte Præsentation af rammerne for at søge puljen samt spørgsmål v. Socialstyrelsen Tak for i dag Socialstyrelsen
Investering i efterværn Baggrund: Politisk ønske om at styrke udsatte unges overgang til voksenlivet Ønske om at sikre, at flere (alle) unge i målgruppen for efterværn får en efterværnsindsats, der kan hjælpe de unge i overgangen Projektperiode 2017 2020 Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn? Vejen ind i voksenlivet kan være svær for mange tidligere anbragte unge, som ofte har et lavere uddannelsesniveau end andre unge, og kan have udfordringer bl.a. i forhold til beskæftigelse, psykiske problemer og ensomhed. Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn? ggg Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016):42 De har en langt mere udfordrende skolegang, og mere end hver tiende har ikke fuldført grundskoleuddannelsen som 18-årig. Omkring 35 pct. af tidligere anbragte unge er som 18-årige hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Socialstyrelsen
Hvorfor investere i efterværn? 30 20 10 Tidl. anbragte unge 18-24 år 0 Psykiatrisk diagnose (procent) Mindst 1 dom (procent) Øvrige unge 18-24 år Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne (2011) 25 20 15 10 5 0 Oplever ensomhed Har ikke kontakt med en eller begge forældre Anbragte 11-17 år Ikke-anbragte 11-17 år Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016) Er i højere grad præget af psykisk sårbarhed Kilde: Anbragte børn og unges trivsel (2016) Lever et mere udsat liv end deres jævnaldrene og udviser i højere grad risikoadfærd Overgangen til voksenlivet er mere udfordrende: anbragte unge har ikke samme støtte fra netværk og familie som andre unge Socialstyrelsen
Investeringspuljen - formål At støtte overgangen til et selvstændigt voksenliv for anbragte eller tidligere anbragte unge ved at sikre, at de unge kommer i egen bolig og i gang med uddannelse og beskæftigelse. Socialstyrelsen
Investeringspuljen - ansøgere: Investeringspuljen er for kommuner, der ønsker at arbejde intensivt med at omlægge efterværnsindsatsen, og at gøre en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv I 2017 blev der udbudt 16,5 mio. kr. i en første ansøgningsrunde. Middelfart og Vesthimmerland kommune har fået del i denne pulje. I 2018 tildeles i alt 43 mio. kr. til 3 5 kommuner Socialstyrelsen
Investeringspuljen- målgruppe Målgruppen for ansøgningspuljen er unge i alderen 18-22 år, der er omfattet af efterværn i 76 i lov om social service. Det vil sige unge, som umiddelbart inden det fyldte 18 år er anbragt, har været anbragt eller har haft en kontaktperson. Målgruppen omfatter også unge i alderen 18-22 år, der er i efterværn eller har takket nej til efterværn. Målgruppen omfatter også indsatser vedr. efterfølgende efterværn målrettet unge frem til det 18. år. ------ Der skal ifølge servicelovens 68, stk. 12, træffes afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn eller opretholdt anbringelse senest seks måneder forud for ophør af anbringelsen ved det fyldte 18.år. Sagsbehandling og samarbejde målrettet unge frem til det 18. år er også omfattet af ansøgningspuljen. Der er ikke sat en nedre aldersgrænse for, hvornår kommunerne kan påbegynde samarbejdet med den unge ift. efterværn. Socialstyrelsen
Projektets mål Der skal ydes en særlig indsats for at motivere de unge, så de sikres den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv og: Efterværn tilbydes alle unge i målgruppen De unge oplever at blive inddraget Der er en positiv progression i de unges liv Økonomiske perspektiver Efterværnsindsatsen omlægges i de kommuner, der modtager støtte, og: Der gøres en særlig indsats for at motivere de unge Der er sat mål for efterværnsindsatsen Kommunen har en relevant tilbudsvifte Socialstyrelsen
Investering i eftervæn Projektet har tre gensidigt afhængige hovedspor, der samlet set skal understøtte puljens formål og mål: Det nationale spor Det lokale spor Klyngesporet Socialstyrelsen Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" 17. januar 2018 11
Investering i efterværn: Det nationale spor Fokus på den faglige viden på tværs af partnerskabskommunerne. Via partnerskabet skal der opbygges viden om, hvad der kendetegner efterværnsindsatser af høj kvalitet Viden fra projektet skal deles nationalt og bidrage til at styrke kvaliteten i efterværns indsats og udsatte unges overgang til voksenlivet Socialstyrelsen Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" 17. januar 2018 12
Investering i efterværn: Det lokale spor Fokus på den enkelte kommunes omlægnings og udviklingsprojekt Fokus på at understøtte udvikling og styrkelse af kommunens samlede indsats ift. efterværn for unge i målgruppen Viden fra det lokale spor skal både komme det lokale samarbejde til gavn og deles mellem de deltagende kommuner og Socialstyrelsen Socialstyrelsen Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" 17. januar 2018 13
Investering i efterværn: Klyngesporet Fokus på at understøtte udviklingen lokalt og nationalt gennem: Etablering af ungepanel Gennemførsel af udviklings- og innovationsseminarer målrettet partnerskabskommunerne Socialstyrelsen Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" 17. januar 2018 14
Partnerskab om en styrket efterværnsindsats Styregruppe for ungeområdet Koordinering Implement/SUS og evaluator Socialstyrelsen Tværgående forum for projektejere Kommunal styregruppe Tværgående arbejdsgruppe for projektledere Lokalt projektledersamarbejde Baglandet Socialstyrelsen
Lokal implementeringsstøtte og evaluering Implementeringsstøtte: Implement/SUS er tilknyttet projektet og giver lokal implementeringsstøtte Står for aktiviteterne i klyngesporet. Ekstern evaluering: Formålet med evalueringen at er: At få viden om resultater af og erfaringer med omlægning og styrkelse af efterværnsområdet i partnerskabskommunerne. At få viden om, hvad der karakteriserer efterværn af høj kvalitet. Socialstyrelsen
Hvem er vi? Konsortiet Implement og Socialt Udviklingscenter SUS Baglandet Christina Rask Agnete Neidel Jesper Henriksen Christian Ahlmann Signe Groth Svend Bladt Jensen 18
Overordnet proces for den samlede projektperiode 19
Det lokale spor JAN 18- NOV 18 NOV 18- APR 20 APR 20- DEC 20 TRE FASER FORBEREDE FORANDRE FORANKRE Opstartsmøder Gennemføre implementeringsanalyser i kommuner Ambitionsworkshop Løsningsworkshop Støtte og sparring til lokal projektleder Eksekverings- og risiciworkshop Realiseringsworkshop Støtte og sparring til lokal projektleder Gevinst- og realiseringsworkshop Støtte og sparring til lokal projektleder 20
Forberedelsesfasen AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER Formål: Styrke projekternes udformning i forhold til implementerbarhed og kvalitet/effekt Skabe rum for til- og fravalg og eventuelle justeringer, mhp. overensstemmelse mellem ambitioner og succeskriterier på den ene side, og projektets udformning på den anden Skabe et godt fundament og et stærkt ejerskab for projektet Opstart og mobilisering Implementerings -analyse Ambitionsworkshop Løsningsworkshop Opstartsmøde i den enkelte kommune Aftaler om lokal projektorganisering Aftaler om interview/data Indsamling af relevant data Fokusgruppeinterview Udarbejdelse af analyse Validering og kvalificering af hypoteser fra implementeringsanalysen Etablering af ambition og strategiske udfordringer Beslutninger om eventuelle justeringer, løsninger og særlige fokusområder - projektets endelige udformning Udarbejdelse af effektcase 21
Implementeringsanalysen vurdering af implementerbarhed og kvalitet 22
Forandringsfasen AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER Formål: Præcisering og validering af plan for forandring Et kritisk blik på blandt andet projektorganisering, ansvar, ressourcer og flow i projektplanen Identifikation af projektets risici hvor kritiske er de og hvor sandsynlige. Etablering af relevant håndtering Løbende sparring med lokal projektleder Eksekverings- og risiciworkshop Realiseringsworkshop Støtte til lokal projektleder Udarbejdelse af eksekveringsguide Etablering af risikoplan Udarbejdelse af realiseringsplan plan for implementering Støtte til det forberedende arbejde i forbindelse med workshops Sparring i forbindelse med efterbearbejdning 23
Forankringsfasen AKTIVITETER I DE ENKELTE KOMMUNER Formål: Tydelighed om effekter, kvalitetsforbedringer og gevinster Fokus på blandt andet effekter for de unge, effekter i forhold til adfærd, samt ressourcemæssig effekt i samarbejde med evaluator Realiseringsplan for den endelige forankring Løbende sparring med lokal projektleder Gevinst- og forankringsworkshop Støtte til lokal projektleder Genbesøg af effektcase Etablering af realiseringsplan, version II Støtte til det forberedende arbejde i forbindelse med workshop Sparring i forbindelse med efterbearbejdning 24
Vores implementeringsmodel TRE FORBUNDNE FASER. Løsningsudvikling Forandringsforberedelse Realisering. FIRE FORANDRINGSDIMENSIONER. Mennesker Organisation Teknik Økonomi. FIRE HOVEDVÆRKTØJER. Forudsætningstrappe Effektcase Eksekveringsguide Realiseringsplan DE TRE FASER Økonomisk gevinst Bedre understøttelse Bedre opgavevaretagelse Ønsket adfærd 3 REALISERING Forandringsdimensioner: Værktøjer: MENNESKER TEKNIK ORGANISERING ØKONOMI FORUDSÆTNINGSTRAPPE EFFEKTCASE EKSEKVERINGSGUIDE REALISERINGSPLAN 25
Klyngesporet Udviklings- og innovationsseminarer FORMÅL OG AMBITION At bringe de unges stemme i spil At inspirere og forstyrre den lokale opgaveløsning At understøtte erfaringsudveksling på tværs At folde kvalitetstemaerne ud HVORDAN? Løbende udviklings- og innovationsseminarer hver kommune har mulighed for at deltage i 4 seminarer Dobbelt op på muligheden for at deltage Skiftende klynger alt efter, hvor man er i sit forløb Kræver såvel forberedelse, som efterbearbejdning Fast deltagelse af ungepanel KLYNGE UNGEPANEL 26
Ungepanelet Formål: At sikre et skarpt blik på, hvad der motiverer de unge til at tage imod tilbuddet om efterværn At inddrage de unges beskrivelser af, hvordan et godt efterværnstilbud ser ud At give de deltagende kommuner mulighed for at realitetstjekke deres forandringsteori At styrke motivationen i projekterne Ungepanelet: Rekrutteres fra Baglandet Mødes indledningsvist i en etablerings-bootcamp Kan bringe refleksioner over egne erfaringer i spil Kan være med til at kvalitetssikre kvaliteten i fremtidens efterværn De faglige pejlemærker Kvalitet i efterværn Kommunens projektplan De unges perspektiver 27
Verden er til at forandre.
Ansøgning om tilskud
30 Sammenhæng mellem bekendtgørelse og vejledning Bekendtgørelse Høringsportal Ansøgningsvejledning Ansøgningsskema
Vejledning Vejledningen har: - Til formål at vejlede i arbejdet med udarbejdelse af ansøgning. - Udfolder og indarbejder bekendtgørelsens krav og tildelingskriterier for ansøgningspuljen. Vejledningen er tilgængelig på: - Retsinformation.dk - Ansøgningspuljens forside på Tilskudsportalen.
Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning Vigtigt at læse vejledningen inden udfyldelse af ansøgningsskema. Vigtigt at læse, hvad der lægges vægt på, og hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at opnå støtte. Kriterierne er:
Krav om relevans og sammenhæng At projektets formål og målgruppe falder inden for puljens formål. At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds At ansøger redegør for, hvor mange unge der forventes at være i målgruppen i projektperioden. At der i projektet er en beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv.
Faglige krav At kommunen beskriver, hvordan der rekrutteres unge til projektet - hvordan samarbejdes med relevante samarbejdspartnere om rekruttering. At kommunen beskriver, hvordan de unge motiveres til at indgå i efterværnsindsatsen - hvordan arbejdes med at fastholde unge. At kommunen beskriver, hvordan der i projektperioden følges op på behovet for efterværn blandt unge op til 23 år, der ved det 18. år, ikke tildeles efterværn eller afviser tilbuddet. Den konkrete efterværnsindsats skal ligge ud over kravene om efterværn i lov om social service og om nødvendigt koordineres med andre indsatser for målgruppen efter gældende lovgivning. At kommunen beskriver aktiviteter og tilgang/metode, der kan forventes at bidrage til opfyldelsen af de forventede resultater.
Partnerskab og organisatoriske krav At kommunen indgår i et partnerskab med Socialstyrelsen om at udvikle efterværnsområdet og udarbejder en udviklingsplan for de konkrete aktiviteter, som der løbende samles op på. At kommunen beskriver organiseringen af omlægningen af efterværnsindsatsen. At projektet ledelsesmæssigt er forankret på chefniveau i forvaltningen. At kommunen beskriver, hvordan ledelsen i kommunen løbende følger og bidrager til projektet. At kommunen dokumenterer, at der er truffet beslutning om omlægning af efterværnsindsatsen i kommunalbestyrelsen eller det relevante fagudvalg. At kommunen deltager i hele projektperioden.
Krav om dokumentation, erfaringsopsamling og forankring At kommunen indgår i et samarbejde med Socialstyrelsen og en ekstern evaluator om dokumentation og opsamling på projektet. At kommunen udpeger en projektleder, der er kontaktperson for registerundersøgelsen, erfaringsopsamlingen og Socialstyrelsen. At projektet har en realistisk plan for forankring af indsatsen inden for det kommunale budget efter projektperiodens udløb.
Hvad skal man være opmærksom på, når man laver en ansøgning Ansøgningsskema findes på Tilskudsportalen Manual/vejledning om udfyldelse af ansøgningsskema findes på Tilskudsportalen Der kan vedhæftes 1 bilag til ansøgningen, fx noter til budget. Når ansøgningen er sendt og min tilskudssag er oprettet, kan der indsendes yderligere bilag, fx dokumentation for politisk godkendelse.
Krav til budget At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. At ansøgningen opfylder krav til budgettet. Krav til budgettet findes i vejledningen. Der er lagt et budgetskema på puljens side. Skemaet kan bruges til at få det endelige budget rettet til, hvorefter det skal skrives ind i ansøgningsskemaet. Husk antal timer og timesatser og noter til budget udfyldes i kommentarfeltet i budgettet.
Tilskudsportalen Nødvendigt med medarbejdersignatur NemID Kan bestilles på NemID s hjemmeside (Det tager ca. 1 uge). Der er hjælp at hente i manual for ansøgninger om midler på Tilskudsportalens hjemmeside. Søg i god tid og ikke 5 minutter i 12. Gerne en uge inden ansøgningsfristen. Skriv til portal@socialstyrelsen.dk, hvis der er problemer og vedhæft printscreen.
Tidsplan for ansøgningsprocessen Ansøgningsfristen den 2. marts 2018 kl. 12.00. Projektperioden 1. maj 2018 til 31. december 2020. -Forventet svar på ansøgningen ultimo april - Fælles forløb for alle projektkommuner
Spørgsmål til ansøgningspuljen Hvis I har spørgsmål af socialfaglig karakter, kan I kontakte: Center for børn, unge og familier: Stine Trøjborg Thomsen E-mail: stho@socialstyrelsen.dk Hvis I har spørgsmål af puljeteknisk karakter, kan I kontakte: Tilskudsforvaltning: Line Karlskov Jensen E-mail: likj@socialstyrelsen.dk
Spørgsmål?