De fire kompetencer i oldtidskundskab

Relaterede dokumenter
Velkommen. Innovation de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Charlotte Straby Tranberg

Projektforløb i oldtidskundskab

Skriftlighed i græsk og latin

Afsætning A hhx, august 2017

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Almendannelse og professionsdannelse i gymnasiet

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Styrkede gymnasiale uddannelser

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Velkommen til Faglig udvikling i praksis

National analyse af bibliotekstilbud til

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

FIP-kursus, studieområdet hhx. Marts 2017

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Velkommen. FIP Teknikfag. FIP Teknikfag marts

International økonomi A hhx, august 2017

IT og digitalisering i folkeskolen

FIP Innovation, forår 2017

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Informatik B hhx, august 2017

Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

NAG Progressionsplan for flerfaglige forløb

Læreplan Identitet og medborgerskab

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017

Faglig udvikling i praksis

Karrierefokus -i og efter gymnasiet. København, den 13. september 2017 Claus Lei Hansen Studievalg København

Innovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1

Faglig udvikling i praksis - italiensk

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Hornbæk Skole Randers Kommune

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

FIP i samfundsfag marts 2018

Engelsk A stx, juni 2010

Kompetencemål for Madkundskab

Samfundsfag B stx, juni 2010

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Studieområdet htx, august 2017

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

Afsætning A Læringsmål og indhold

Psykologi B valgfag, juni 2010

Lær det er din fremtid

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Studieplan HHX1.Cg/ Grundforløb. Markedsorienteret studieretning. Business.

Psykologi B valgfag, juni 2010

Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010

3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet

Skabelon for læreplan

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Samfundsfag, niveau G

Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1

Faglig udvikling i praksis

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Faglig Udvikling i praksis (FIP)

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Linjer / valgfag på Skåde Skole

SIP Digitale kompetencer

Samfundsfag B htx, juni 2010

Indholdsplan for Engelsk FS10+

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Pædagogisk diplomuddannelse

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Studieplan for klasse 2 forår 20XX. Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Virksomhedens interne forhold - Strategisk analyse

Samfundsfag A stx, august 2017

Studieplan for klasse 3J forår Aktiviteter Januar Februar Marts April Maj Faglige mål. Investering i Aktier Beta-værdi CAPM

Håndværk og design KiU modul 2

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Dansk i et professionsperspektiv. Sune Weile Fagkonsulent i dansk STX/Hf

Linjeklasser

Transkript:

De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1

De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning studieretningsprojektet Side 2

Lov om styrkede gymnasiale uddannelser, 29 Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb studieretningsprojektet Side 3

Lov om styrkede gymnasiale uddannelser, 29 Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb Forstærket fokus på den fælles forpligtelse på uddannelsesopgaven: Alle fag og forløb bidrager hvor det er relevant til Styrkede innovative kompetencer hos eleverne Styrket digital dannelse og digitale kompetencer Styrkede globale kompetencer Styrkede karrierekompetencer - evne til at træffe kvalificerede valg baseret på selvindsigt, viden og erfaringer med løsning af faglige problemstillinger. Professionsdannelse som en del af dannelsen studieretningsprojektet Side 4

Lov om styrkede gymnasiale uddannelser, 29 Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb Del af almendannelsen og studiekompetencen Del af elevens tilegnelse af viden, kundskaber og kompetencer i det enkelte fag og i flerfaglige forløb Forstærket fokus på den fælles forpligtelse på uddannelsesopgaven: Alle fag og forløb bidrager hvor det er relevant til Styrkede innovative kompetencer hos eleverne Styrket digital dannelse og digitale kompetencer Styrkede globale kompetencer Styrkede karrierekompetencer - evne til at træffe kvalificerede valg baseret på selvindsigt, viden og erfaringer med løsning af faglige problemstillinger. Professionsdannelse som en del af dannelsen studieretningsprojektet Side 5

Progression i kompetencerne Fra bemærkningerne til 29 i Lov om gymnasiale uddannelser, s. 80: Den viden og de kundskaber og kompetencer, som eleverne skal udvikle efter den foreslåede bestemmelse [ ] vil blive indarbejdet i de enkelte fags læreplaner i relevant omfang. Det kan både være i form af kompetencerne i det enkelte fag og kompetencer, som gælder generelt eller for flere fag. Derudover er det hensigten at udarbejde vejledende materiale, som nærmere beskriver de enkelte kundskaber og kompetencer og institutionernes arbejde hermed Alle fag skal kunne bidrage til ovenstående på en måde, der giver fagligt mening studieretningsprojektet Side 6

Fra lov til læreplan KARRIEREKOMPETENCER studieretningsprojektet Side 7

29, stk. 2 Stk. 2. Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-karriere perspektiv og personligt perspektiv. studieretningsprojektet Side 8

29, stk. 2 Stk. 2. Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-karriere perspektiv og personligt perspektiv. studieretningsprojektet Side 9

Karrierekompetencer en overordnet forståelse Elevens bevidsthed om: Fagenes anvendelsesmuligheder ift. uddannelse, erhverv og arbejdsmarked Egne styrker og interesser At træffe og gennemføre valg Tager udgangspunkt i fagene At bære valgets byrde studieretningsprojektet Side 10

Mål ift. karrierekompetencer To dimensioner: Mødet med fagenes muligheder samt elevens refleksioner herover Eleverne skal kunne - koble fag, studieretning og arbejdsformer til uddannelse, karrieremuligheder og arbejdsmarked - identificere egne styrker, interesser og kompetencer i relation til uddannelsesog erhvervsvalg - identificere begrundelser for egne fag-, uddannelses-, og erhvervsvalg studieretningsprojektet Side 11

Læreplanerne Karrierekompetencer beskrevet i generelle og overordnede vendinger - vil blive foldet ud og konkretiseret i vejledningerne. Fagenes bidrag afhænger af faget det skal give fag-fagligt mening! Fagene skal ikke bidrage til karrierelæring, men skal kunne det - noget, der vokser naturligt ud af fagene, hvor det giver mening - et mindset i alle fag på linje med innovation studieretningsprojektet Side 12

I fagene: 2 veje Forskningsorientering Ind i faget Centrale forskningsområder Fagets metoder og fagets genstandsområde Anvendelsesorientering Ud af faget Case-arbejde - Problemorienteret projektarbejde Forskningskarriere I undervisningen: - besøg på uddannelsesinstitutioner - besøg af forskere eller studerende I undervisningen: - eksempler på fagets karrieremuligheder - anvendelse af fagets færdigheder og metoder i jobs og videregående uddannelser studieretningsprojektet Side 13

I læreplanen for oldtidskundskab stk. 3.2. Undervisningen skal give eleverne en bevidsthed om forskellige traditioner for erkendelse og viden som forberedelse til at foretage et selvstændigt og modent uddannelses- og karrierevalg. Humanistisk dannelse er en del af moderne karrierekompetence: - evnen til at forholde sig indlevende, analyserende, fortolkende og kritisk til menneskelige udsagn både historisk og samtidige - kritisk sans og evne til at vurdere og perspektivere egne og andre fagområders viden etisk og kulturhistorisk - fordybelseskompetence = karrierekompetence studieretningsprojektet Side 14

Fra lov til læreplan INNOVATIVE KOMPETENCER studieretningsprojektet Side 15

29, stk. 4 Stk. 4. Undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer. studieretningsprojektet Side 16

Innovation i stx Knytter sig til udvikling og vurdering af løsningsforslag i forhold til almene, virkelighedsnære og faglige problemstillinger i fagene, i forlængelse af fagene og i samspil mellem fagene Anvendelse af faglig viden og metoder til at undersøge og løse problemer Løsningerne skal søge at forbedre situationen eller tilføre konteksten værdi i bred forstand studieretningsprojektet Side 17

Innovation - mål Eleverne skal kunne - undersøge og afgrænse et virkelighedsnært problem ved hjælp af faglig viden og faglige metoder og på den baggrund udarbejde en problemformulering - anvende idegenereringsværktøjer og foretage fagligt begrundede valg til at udvikle relevante løsningsforslag - vurdere løsningsforslagets konsekvenser ved hjælp af faglig viden og faglige metoder - præsentere problemet, løsningsforslaget og dets konsekvenser og kunne indgå i dialog herom Skolens ledelse beslutter, hvordan dette tilrettelægges studieretningsprojektet Side 18

I læreplanen for oldtidskundskab Stk. 3.2. Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver eller innovative løsningsforslag og fremlægger dem i mundtlig eller skriftlig form. Oldtidskundskab i SRP studieretningsprojektet Side 19

Fra lov til læreplan GLOBALE KOMPETENCER studieretningsprojektet Side 20

29, stk. 5 Stk. 5. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger. studieretningsprojektet Side 21

Globale kompetencer Hvordan kan man arbejde med global dannelse og globale kompetencer? Hvad er globale problemstillinger? Den danske UNESCO-nationalkommission har publiceret dansk version af Global Citizenship Education - http://www.emu.dk/sites/default/files/ Undervisning%20i%20globalt%20medborgerskab_DAversion_February%202017. pdf studieretningsprojektet Side 22

Et bud: Fra Global Citizenship Education - udvikle forståelse af globale magtforhold, rettigheder og ansvar - anerkende og forstå forskelle mellem f.eks. kultur, sprog, religion, køn - udvikle og anvende kritiske færdigheder, der er nødvendige for at kunne agere som medborger, f.eks. ift. rettigheder, kritisk undersøgelse [ ] personligt og socialt ansvar - anerkender og undersøger overbevisninger, holdninger og værdier - udvikler omsorgsfuld og empatisk holdning til andre [ ] samt respekt for mangfoldighed - udvikle værdier i relation til rimelighed og social retfærdighed samt færdigheder til kritisk at analysere kønsbaserede uligheder, samfundsøkonomisk status, kultur, religion, alder og andre forhold - deltage i og bidrage i forhold til aktuelle, globale problemstillinger på lokalt, nationalt og globalt niveau som informerede, engagerede, ansvarlige og lydhøre, globale borgere studieretningsprojektet Side 23

I læreplanen for oldtidskundskab stk. 1.1. Oldtidskundskab er et videns-, kundskabs- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for senere perioders kultur og forestillingsverden såvel europæisk som globalt. stk. 1.2. Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne viden, kundskaber og faglig dybde samt en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser mellem antikken og senere kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer studieretningsprojektet Side 24

2.2. Faglige mål Eleverne skal kunne: - analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur - beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur - identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og monumenter - nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster Antikken som global strømning studieretningsprojektet Side 25

Fra lov til læreplan DIGITALE KOMPETENCER studieretningsprojektet Side 26

29, stk. 6 Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter. studieretningsprojektet Side 27

Digital dannelse og digitale kompetencer Forberedelse af eleven til fremtidens digitale samfund. Eleven skal kunne anvende et bredt udsnit af it og digitale medier til at finde og kritisk vurdere information Eleven skal kunne anvende digitale kompetencer i egne læreprocesser til at understøtte deres faglige udvikling Eleven skal have kritisk forståelse af internettets teknologi og kommunikationsformer studieretningsprojektet Side 28

I læreplanen for oldtidskundskab 3.2. Undervisningen tilrettelægges, så den fremmer elevernes faglige nysgerrighed og engagement i forhold til fagets discipliner. I undervisningen indgår derfor gennem hele forløbet varierede undervisnings- og arbejdsformer. 3.3. It og digitale medier og hjælpemidler inddrages løbende i undervisningen med det overordnede formål at fremme elevernes læreproces og støtte deres faglige udvikling. Elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale om den græsk-romerske oldtid med kritisk bevidsthed skal udvikles, og eleverne skal lære at anvende digitale værktøjer og ressourcer for faget, så de bidrager til faglig fordybelse i arbejdet med både tekster og monumenter. Oldtidskundskab bidrager til elevernes digitale dannelse, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i digitale fællesskaber, både fagligt og alment. studieretningsprojektet Side 29

NETVÆRKSGRUPPEARBEJDE studieretningsprojektet Side 30