perspektivplan Vold- og HaveanlægGET ved Spøttrup borg

perspektivplan Vold- og HaveanlægGET ved Spøttrup borg november 2007

Forord Forord Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for en stor del af landets mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave at sikre, at disse historiske anlæg bevares, så kommende generationer kan opleve dem som autentiske, velbevarede bygninger og haver med stor fortælleværdi. Det er samtidig en grundlæggende forpligtelse, at disse anlæg er synlige og i videst muligt omfang tilgængelige for offentligheden. De kulturhistoriske bygninger og haver er levende anlæg, der udvikler sig over tid ligesom det samfund, som haven er placeret i, gør det. Det er vigtigt, at denne udvikling sker ud fra en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtigelsen og hensynet til brugernes ønsker og behov. Derfor udarbejder Slots- og Ejendomsstyrelsen perspektivplaner for de enkelte slotte og haver. Formålet med planerne er at lægge et gennemarbejdet perspektiv for det fortsatte arbejde med hvert enkelt anlæg og at sikre, at konkrete beslutninger vedrørende plejen, fornyelser og brugen af anlægget sættes ind i en større sammenhæng. Denne perspektivplan for vold- og haveanlæg ved Spøtrup Borg er et led i dette arbejde. Planen fastlægger strategier for vold- og haveanlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse og forholdeer sig til og imødegår forskellige problematikker i relation hertil. Perspektivplanen må ikke forveksles med en handlingsplan. De aktiviteter som skitseres i perspektivplanen, bliver løbende taget op til revision, og gennemførelsen afhænger af faktorer som brugerhensyn, anlæggenes aktuelle tilstand, økonomi mv. Planen skal ses i sammenhæng med den tidligere udarbejdede udviklingsplan for Spøttrup Borg, som omhandler selve borgen og de forskellige bygningskomplekser i anlægget. Der er en forventning om, at der indenfor en kort årrække bliver opført et nyt besøgscenter for borgen. Det er styrelsens forventning at dette medfører en større tilstrømning af besøgende og et større antal af nye aktiviteter. Derfor skal perspektivplanen betragtes som et redskab i bestræbelserne på at sikre, at voldanlægget og haven er i stand til at klare den fremtidige brug. Det er Slots og Ejendomsstyrelsens håb, at mange med interesse for Spøttrup Borg vil læse planerne og meget gerne også give deres mening til kende. Både denne og andre perspektivplaner om slotte og haver er tilgængelige på vores hjemmeside ses.dk, hvor vi også gerne offentliggør debatindlæg fra interesserede borgere eller brugere. Hvis du ønsker at sende en kommentar, kan du gå ind på www.ses.dk/spøttrup og vælge Sig din mening. God læselyst. Slots- og Ejendomsstyrelsen, november 2007

Indhold Forord...2 Indholdsfortegnelse...5 1 Perspektivplanens baggrund og formål...7 2 Anvendelse i dag og i fremtiden... 10 3 Borgens historie... 14 4 Vold- og haveanlæggets historie... 21 5 Landskabets udvikling...32 6 Havens fremtidige hovedstruktur og oplevelsesrum...36 7 Udtryk og funktioner i anlæggets delområder... 41 8 Rammer for havens drift...57 9 Konklusion/afrunding...63 Indhold 10 Kilder... 65 11 Bilag...68 Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg

Indledning Indledning Slots- og Ejendomsstyrelsen har til opdrag at bevare og udvikle den kulturarv, som styrelsen forvalter. Det er også styrelsens opgave at optimere samfundets nytte af statens slotte og haver bl.a. gennem en aktiv formidling og ved at skabe nye tilbud til brugerne af slottene og haverne. Dette skal ske på baggrund af en indtægtsorienteret kulturforvaltning på et højt fagligt niveau. Det er en målsætning for Slots- og Ejendomsstyrelsen at bevare forskellige havekunstneriske træk i slotshaverne, så de tilsammen repræsenterer en vifte af forskellige stilperioder. Vold- og haveanlægget omkring Spøttrup Borg skal derfor understøtte formidling af det landskabsbillede og den havekultur, der var fremherskende på det tidspunkt, da borgen blev opført i slutningen af 1500-tallet. Derudover er der eksempelvis reminiscenser af 1600-tallets renæssancehave i Kongens Have, mens 1700-tallets italiensk inspirerede barokstil er repræsenteret ved det genskabte anlæg ved Frederiksborg. Fredensborg Slotshave står også som repræsentant for den franske barokstil. Endvidere er det tidlige 1800-tals romantiske have repræsenteret i Frederiksberg Have. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens vision for vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg at anlægget i videst mulig omfang er åbent, godt formidlet og fremtræder som autentisk og vel vedligeholdt. Perspektivplanens formål Perspektivplanens formål er at tilvejebringe et grundlag for den fremtidige forvaltning af voldog haveanlægget ved Spøttrup Borg som et levende historisk haveanlæg. I perspektivplanen samles oplysninger fra historiske kilder, og der foretages en afvejning af, hvordan voldanlæggets og havens forskellige elementer bør vægtes i forhold til hinanden ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Samtidig forholder planen sig til den nutidige anvendelse, forskellige funktioner tilknyttet haven og havens brugergrupper. Ud fra disse forskellige indgangsvinkler opstilles retningsgivende perspektiver for bevaringen og udviklingen af den overordnede struktur i haven og for detailprojektering af havens forskellige delområder. Perspektivplanen danner således grundlag for overordnede valg og retningslinjer i den daglige driftsindsats. Det er endvidere Slots- og Ejendomsstyrelsens ønske, at perspektivplanen skal understøtte formidlingen af målsætningerne for anlægget og dermed give havens forskellige brugergrupper en mulighed for at indgå aktivt i en dialog om havens anvendelse. Hovedsigtet med perspektivplanen for vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg er at bidrage til udviklingen af anlæggets arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg

Anlægget skal formidles Med planerne om opførelse af et ny besøgscenter i anlæggets sydøstlige hjørne er nye rammer for formidlingen på vej. Det vil give mulighed for nye formidlingstiltag, som det ikke har været muligt at udføre på selve borgen, hvor de særlige bevaringshensyn sætter begrænsninger for brug af IT. Det fremtidige besøgscenter vil også betyde, at publikum vil få en ny adgang til anlægget. Det vil betyde at der skal ske en vis tilpasning af haveanlægget. Målet med perspektivplanen er at sikre at voldog haveanlægget også i fremtiden vil understøtte den samlede formidling af Spøttrup Borg, sådan at de besøgende får en samlet oplevelse af både borgen, volden, haven og landskabet omkring. I de senere år er der gennemført en stor indsats indenfor kulturformidling. Der tilbydes nye formidlingstiltag til besøgende, og der har været mere fokus på oplevelsesbaseret formidling. Dette har i høj grad også inddraget vold- og haveanlægget omkring borgen. I fremtiden vil aktiviteterne fylde endnu mere i formidlingen. Derfor er det vigtigt, at aktiviteter, som udføres af Spøttrup Borgmuseum og venneforeningen Spøttrups Venner, sikres gode og robuste rammer. Anlægget skal bevares Det er en grundlæggende forpligtelse for Slots- og Ejendomsstyrelsen, at anlægget bevares, så også kommende generationer kan opleve Spøttrup som en autentiske velbevaret borg med et omgivende vold- og haveanlæg. Derfor lægges der vægt på, at anlægget har en stor fortælleværdi af historisk og kulturhistorisk art. Borgen med voldanlæg og voldgrave skal bevares og formidles som en helhed, der beskriver det forsvarsværk, som var hovedmålsætningen for anlægget, da det blev opført i slutningen af 1500-tallet. Temahaverne skal understøtte en formidling af den havekultur, der knytter sig til perioden, hvor borgen blev opført. Urtehaven blev genskabt i 1940 og udgør et eksempel på den tids havekunstneriske fortolkning af renæssancens havekunst. Urtehaven skal bevares gennem en løbende fornyelse og målrettet pleje. Sammen med de øvrige temahaver skal det være muligt for de besøgende at opleve de urter, frugttræer og roser, der blev anvendt i den tids haver. Borgens placering ved bredden af Spøttrup Sø er vigtig i oplevelsen af den landskabelige ramme omkring anlægget og skal give de besøgende et billede af det landskab, som oprindeligt omgav borgen. Denne landskabelige helhed, der blev genskabt med genopretning af Spøttrup Sø, er af stor værdi og skal sikres gennem et samarbejde med naboerne. Anlægget skal benyttes Slots- og Ejendomsstyrelsen skal gennem perspektivplanen sikre, at vold- og haveanlægget fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning mellem bevaringsforpligtelsen og hensynet til brugernes og publikums ønsker og behov. Haveanlægget øst for borgen har gennem de seneste mere end 60 år været anvendt til bl.a. mødeplads, løgpark og park. Den forskellige brug af anlægget har været tilpasset de forskellige tiders behov. Også fremover skal dette område bruges til aktiviteter, der understøtter den samlede formidling af anlægget. Perspektivplanen skal sikre, at det fortsatte arbejde med udviklingen af anlægget omkring Spøttrup Borg sker ud fra et velbeskrevet perspektiv. Dette skal sikre optimale rammer for formidlingen og publikums oplevelse af dette unikke historiske anlæg.

Anvendelse i dag og i fremtiden Borgen i dag Vold og haveanlægget omkring Spøttrup Borg drives af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Spøttrup Borg anvendes af den selvejende institution Spøttrup Borgmuseum, som er dannet i 1988 ved en overenskomst mellem staten, Viborg Amt samt Spøttrup og Skive Kommuner. Museet har siden 1994 haft egen museumsinspektør. Som en følge af Kommunalreformen bliver Spøttrup Borgmuseum formodentlig i 2008 indlemmet i et samlet Museum Salling. Der er tale om en fusion af Fur Museum, Sallingsund og Omegns Museum, Skive Kunstmuseum, Skive Museum, Spøttrup Borgmuseum og de 5 by- og lokalhistoriske arkiver i den nye Skive Kommune. Museum Salling har som et samlet museum opnået statsanerkendelse. Der er tale om en unik museumsmodel, som formelt træder i kraft den 1. januar 2008. Der er allerede nu etableret en hovedbestyrelse og et repræsentantskab. Som daglig leder af Museum Salling er udpeget en ny direktør, hvis primære opgave er at forene de forskellige museer i en samlet organisation. Borgmuseet drager derudover stor nytte af den store venneforening; Spøttrups Venner, der med mere end 700 medlemmer er en god støtte for museet og et godt bevis på den lokale forankring. Frivillige fra Spøttrups Venner deltager aktivt som hjælpere på borgen. De yder både praktisk hjælp, er rundvisere, deltagere i levendegørelse af formidlingen og diverse andre aktiviteter. Igennem dette systematiske hjælpearbejde råder museet bl.a. over middelaldermusikere, et syværksted, skomagere, træ- og smedeværksted etc. Spøttrup Borgmuseums samlinger begrænser sig til møbler fra perioden, der i årenes løb er indkøbt til borgen. Derudover har museet lånt en del møbler og malerier fra Nationalmuseet samt Statens Museum for Kunst. Spøttrup Borgmuseum har en aftale med Viborg Amts Konserveringsværksted om tilsyn med samlingen. Museet har ingen planer om at udvide samlingen udover genstande med direkte tilknytning til borgen. Museet har til formål at udbrede kendskabet til borgen som bygning samt den historiske kontekst, borgen er bygget i. Den fredede borg står i dag som et meget nøgternt anlæg. Der er indlagt et minimum af kunstlys i bygningen, og rummene er kun yderst sparsomt møbleret. Formidlingsmæssigt lægges der derfor fra museets side stor vægt på et så varieret udbud af formidlingstiltag som muligt. Museet ønsker at være det sted i Danmark, hvor viden om borge samles, og foretager derfor en bevidst indsamling af arkivalier og litteratur herom. Siden 2002 har museet også haft en borgbiograf, som i lyd, billeder og tale giver en 15 minutters gennemgang af borgenes udvikling og beskriver de særlige træk ved Spøttrup Borg. Borgmuseet har gennem en årrække tilbudt skoletjeneste. Det drejer sig om et ganske omfattende dagstilbud med aktivitetsforløb, som foregår på borgen under ledelse af faguddannet personale. Gennem forskellige aktiviteter stifter eleverne bekendtskab med skrivekunst og fysisk træning i balance og præcision. Eleverne bliver også sendt ud for at udforske middelalderborgen. Tilbudet til skoleklasser gælder i månederne maj, juni, august og september. 10

Spøttrup Borgmuseum har hvert år flere særudstillinger, og der afholdes ca. 30 arrangementer, herunder markeder, naturvandringer, koraften, koncerter med middelaldermusik og foredrag. I hele perioden fra juni-august er der rundvisninger, aktiviteter eller levendegørelse af formidlingen. En gruppe aktører, udsprunget af venneforeningen Spøttrups Venner, giver de besøgende en historisk rundtur i borgens middelalderlige historie. Publikumsundersøgelser Det årlige besøgstal på borgen ligger mellem 30.000 og 35.000, hvoraf godt halvdelen falder i juli og august (udenlandske sommerturister). Nogenlunde samme antal besøger haven. Især lægeurtehaven er velrenommeret og et populært udflugtsmål. Museet gennemfører hvert år sine egne publikumsundersøgelser i samarbejde med turistbureauerne i Skive og Viborg i et forsøg på at undersøge de besøgendes baggrund, ferieform, oplevelse af stedet etc. Derudover gennemfører Slots- og Ejendomsstyrelsen med års mellemrum egne publikumsundersøgelser blandt besøgende i haveanlægget. De besøgende er hovedsageligt voksne, der kommer til stedet i mindre grupper uden børn. De er generelt tilfredse med haveanlægget og kommer typisk for at opleve de flotte omgivelser, den historiske atmosfære, se den konkrete seværdighed og for at slappe af. 11

Eksisterende forhold, 2007 8 7 Spøttrup Sø 1 6 2 5 3 4 12 Parkering Toilet Indgang 0 100 m 1. Borg 2. Billethus 3. Traktørsted 4. Lægeurtehave 5. Picnicområde 6. Frugthave 7. Legeplads 8. Gartnergård

Fremtidsperspektiver Spøttrup Borgmuseum har sammen med Slotsog Ejendomsstyrelsen udarbejdet et projekt for et nyt besøgscenter, som skal sikre en moderne og tidssvarende formidling af en af Danmarks mest interessante bygninger og dens historiske kontekst. Det nye besøgscenter skal derfor bl.a. indeholde en permanent udstilling, mødesal, publikumsfaciliteter, billetsalg, kontorer og lokaler til skoletjeneste. Alle faciliteter, som et moderne publikum forventer ved et museumsbesøg. Den nye bygning tænkes opført længst mod øst, hvor det er muligt at etablere en ny parkeringsplads med direkte tilkørselsveje. Denne placering skaber en forbedret udnyttelse af hele anlægget. Den nuværende parkeringsplads kan få en ny funktion som aktivitetsområde for borgens mange arrangementer. Med forventningerne til et stigende besøgstal vil der også være et stigende behov for, at voldog haveanlægget tilbyder formidlingsaktiviteter til anlæggets publikum. Derfor skal det fremtidige besøgscenter ses i sammenhæng med haveanlægget og landskabet omkring og danne udgangspunkt for formidlingen. I fremtidens formidlingsmodel for det samlede anlæg er inddragelsen af brugerne til en aktiv og oplevelsesbaseret formidling central. Dette kræver, at de grønne rammer er robuste og tåler det slid, som det høje aktivitetsniveau vil medføre. Vold- og haveanlægget skal samtidig gennem en målrettet pleje og formidling kunne fortælle den historie, der knytter sig til stedets forsvar, havedyrkning og landbrug i 1500-tallet. Levendegørelse af borgens historie udføres af frivillige med en stribe af events henover sommeren. Her kan publikum opleve middelalderens mennesker: Håndværkere, fine folk og de barske soldater, der passer på borgen. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 13

Borgens HISTORIE HISTORIE Spøttrup Borganlæg ligger smukt for foden af en bakkekam ned mod den genskabte engsø mod vest. Adgangen til borgen sker fra vest ad de to nyrestaurerede træbroer over indre og ydre voldgrav og gennem de op til 9 meter høje volde. Spøttrup Borg i Rødding Sogn i Salling er et bemærkelsesværdigt middelalderanlæg, der gennem tiderne har været udsat for mange hændelser såsom angreb i krigstider, forfald og mere Maleri af Spøttrup af Johan Rohde fra 1890 der viser, hvordan landskabet omkring borgen set fra nord var før læhegnene og husmandsstæderne blev opført. Fra Høvsgaard, 2004. eller mindre heldige, gennemgribende bygningsændringer. Borgen blev opført som vandborg af Viborg Bispestol i begyndelsen af 1500-tallet som et trefløjet gotisk borganlæg med spærremur og porttårn. Området har siden 1404 været bispesædets ejendom. Tiden omkring år 1500 var en urolig periode både rundt omkring i Europa og hjemme i den nordiske union mellem Danmark, Norge og Sverige. Rygter om bondeoprør og opstande 14

Opmåling af borgen udført af Kampmann i 1899. Affotografering af tegning fra Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger. mod de styrende var dagligdag. Bispen i Viborg var en velhavende og indflydelsesrig person tæt på kongemagten og de politiske begivenheder. I disse urolige tider havde gejstligheden behov for at beskytte sig selv og sit jordegods. Omkring Spøttrup Borg blev derfor opført et voldanlæg og en voldgrav, der skulle modstå tidens nye våbensystem kanonen. I midten af 1530 erne, under Grevens Fejde, belejrede Skipper Clements jyske bondehær borgen, og bygningerne blev skudt i brand. Det lykkedes dog ikke at indtage den solide borg. På borgens facader kan man i dag stadig se tydelige spor af, at de store vinduer i de urolige år blev ommuret til skydeskår. Efter reformationen i 1536 blev Spøttrup overtaget af Christian 3. og omdannet til kongeligt len. Frederik 2. skænkede i 1579 Spøttrup til den mecklenburgske adelsmand Henrik Below. Han ombyggede borgen til et renæssanceanlæg, hvilket blandt andet medførte, at det overbyggede skytteloft blev fjernet. Her sænkedes taghøjden med ca. halvanden meter. Den nuværende tagkonstruktion er sandsynligvis bygget af det oprindelige egetræstømmer fra skytteloftets tagkonstruktion. Spærremuren blev ombygget til en forbindelsesgang mellem nord- og sydfløj, og de udvendige svalegange i borggården blev erstattet af de to endnu eksisterende trappetårne. I sydfløjen indrettedes en dansesal med hvælvloftskonstruktion. I begyndelsen af 1700-tallet overgik Spøttrup til slægten Rosenkrantz. Ved overtagelsen betegnedes borganlægget som meget forfaldent og ruineret. Anlægget blev moderniseret efter baroktidens krav. Man kan stadig se malede gengivelser af den hvide barokudgave af Spøttrup på de eksisterende dørpartier fra dengang. Fra 1776 kom Spøttrup i borgerligt eje og gennemgik en del ombygninger. Godsets store engarealer sikrede stedets økonomi som en velfungerende studegård. Den mest kendte ejer i denne periode var Nis Nissen, som besad stedet fra 1803 til 1849. Trods statsbankerotten forblev Spøttrup gældfri. Nis Nissen blev hovedrig på studeopdræt og var kendt som Kongen af Salling, og Spøttrup hovedbygning og ladegård blev smukt vedligeholdt i Nissens tid. I sidste halvdel af 1800-tallet led Spøttrup under accelererende forfald, og godset skiftede ejer flere gange. Voldanlægget blev ændret og bygningerne blev ombygget bl.a. blev der indrettet brændevinsbrænderi og mejeri. I denne periode blev den vestlige og sydlige voldgrav opfyldt med det nedbrudte voldanlæg. Vest for borgen på den tidligere voldgrav blev der opført svinestalde, og syd for borgen blev der anlagt et haveanlæg i tilknytning til boligen i hovedbygningen. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 15

Spøttrup Borg i 1932 og 1935, før staten overtog og restaurerede hovedbygningen. På dette tidspunkt var voldgraven fyldt op, og der kunne parkeres umiddelbart foran Borgen. I 1899 blev borgen målt op for Nationalmuseets anden afdeling af Mogens Clemmensen. Dette skete i samarbejde med arkitekterne Hauer og Torkild Møller. Opmålingen findes i dag på Nationalmuseets og Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger. Disse opmålinger førte til en diskussion med ejeren af borgen om bevarelsen. Han havde ikke ressourcer til vedligeholdelsen og ønskede derfor at nedrive nordfløjen, som var i en meget dårlig tilstand. Efter en overenskomst mellem ejeren og Foreningen til gamle Bygningers Bevarelse i 1915 om istandsættelse og efterfølgende fredlysning af den truede nordfløj, sikredes bygningen delvist. Først efter en lang dialog og en retssag blev Spøttrup Borg i 1918 egentligt fredet i henhold til den daværende bygningsfredningslov. I 1923 udgav arkitekt Mogens Clemmensen sine opmålinger af bygningen. Først i begyndelsen af 1930 erne gennemførtes en nødtørftig renovering af nordfløjen efter et projekt af Mogens Clemmensen. I 1937 nedbrændte avlsgården syd for hovedbygningen. I maj samme år blev Spøttrup overtaget af staten. Jorden blev udstykket og frasolgt i smålodder. Samtidig påbegyndtes en gennemgribende restaurering efter den daværende kgl. bygningsinspektør Mogens Clemmensens planer, som oprindeligt var udarbejdet i 1921. Arbejdet blev udført under ledelse af arkitekt Arne Nystrøm. Ved restaueringen blev Spøttrup istandsat og rekonstrueret. Henrik Belows ombyggede middelalderborg og facadernes røde sten blev blotlagt. Facaderne fremstod spartansk med beskedne udsmykninger i murværket og var blot kronet med hvidkalkede gesimser. Langs facaderne ses stadig de hemmeligheder, som udefra ligner stræbepiller. Ligeledes ses der i murværket spor af de mange ændringer og ombygninger op gennem tiden. Restaureringsarbejdet er beskrevet af Arne Nystrøm i en bog fra 1944. Voldgrave, voldanlæg og haveanlæg blev genskabt efter et projekt udarbejdet af Alfred Carlsen for Inspektoratet for De Offentlige Lysthaver (svarende til Slots- og Ejendomsstyrelsens slotshaveafdeling i dag). I 1941 blev borgmuseet og det genskabte haveanlæg indviet. I forbindelse med restaueringen af borgen opførtes i 1939-41 en restaurantbygning efter tegninger af Mogens Clemmensen. Restaurant- 16

bygningen er et trefløjet anlæg, der består af to sammenbyggede røde teglbygninger og en selvstændig sommerpavillon i træ. Denne bygning blev placeret sydøst for borgen i det område, hvor den østlige studestald på avlsgården tidligere lå. Avlsgården er i dag til dels synlig, idet sokkelfragmenter markerer avlsbygningernes ydre grænser. I 1960 blev anlægget udvidet med en ny gartnerbygning, der blev opført i lunden nord for borgen. Den oprindelige gartnerbolig, som lå vest for vejen på engen mod Spøttrup Sø, blev nedrevet. Gartnerbygningen blev opført i røde teglsten med tilknyttet garage- og værkstedsanlæg. Gartnerboligens hovedbygning blev tækket med vingetegl og udbygningerne tækket med tagpap. Bygningen blev i begyndelsen af 1990 erne udlånt til museet til brug for skoletjeneste, da slotsgartnerstillingen blev nedlagt og boligen fraflyttet. Endelig blev den nuværende billetpavillon i lunden syd for borgen opført i 1995. Denne bygning fremstår i dag som en gråmalet træpavillon opført i træ med helvalmet tag, der er tækket med tagpap. Bygningen indeholder bl.a. en museumsbutik og toiletter. Den erstattede et mindre billethus, som i mange år stod ved broen over voldgraven. I 2001 blev de to træbroer over ydre og indre voldgrav fornyet, og i 2003 og 2007 blev tegltaget over nordfløjen udskiftet. Øvest ses et lufttofo af Spøttrup fra 1935, hvor den omfattende avlsgård ligger til højre for borgen. Bag avlsgården ses den store køkken- og frugthave. Avlsbygningerne nedbrændte den 3. marts 1937. Fotos fra Høvsgaard, 2004. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 17

18

Foto fra den 25. november 1938, som viser udgravninger i fundamenterrne af den middelalderlige portbygning. Fotoet er et af mange fra den omfattende restaurering og genskabelse af borgen, volden og voldgraven i perioden fra 1937 til 1941. 19

2

Vold- og haveanlæggets Historie Havehistorien Til Spøttrup Borg hører 18 tdr. land, som primært er udlagt til rekreative skov- og græsarealer. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem borg og have. Haven lå indenfor voldanlægget, som det var typisk for den sene middelalder og tidlige renæssance. Volde og voldgrave var bygget som forsvarsværker. Egentlige haveanlæg kom først til i den sene renæssance eller den tidlige barok. Blev der senere føjet en have til de gamle middelalder- og renæssanceanlæg, måtte det nødvendigvis blive uden for voldene og ofte et helt tilfældigt sted. Beskrivelse og tegninger over et egentlig haveanlæg findes så vidt vides ikke. Fra gehejmeråd Mogens Rosenkrantz ejertid (1724-1779) findes regninger på indkøb af frugttræer, bl.a. citron og abrikos. Dette antyder, at man må have haft en form for overvintringshus til disse eksotiske planter. På et matrikelkort dateret 1799 ses en mindre renæssancelignende have eller måske blot en større køkkenhave, beliggende uden for den ydre voldgrav. Den ligger omtrent på samme sted som den nuværende lægeurtehave. Der findes kun sporadiske oplysninger om haven, men også Mogens Clemmensens opmålinger fra 1899 viser, at der fortsat er have på samme sted, som haven er angivet på matrikelkortet fra 1799. 21

Derudover er der anlagt et haveanlæg umiddelbart syd for sydfløjen på det opfyldte voldanlæg. Både Kampmanns opmålinger fra 1899 og samtidige fotos viser, at dette haveanlæg er med slyngede stier og fritliggende blomsterbede efter den tids stil. I forbindelse med statens overtagelse af Spøttrup Borg blev der foretaget en opmåling i 1937. Denne opmåling viser blandt andet nyttehavens indretning med frugttræer, køkkenhave og frugtbuske omgivet af en tæt læhegnsbevoksning. Dette har været centralt for forsyningen til herregårdens køkken med friske grøntsager, bær og frugt. Bag statens restaurering fra 1937-1941 var der et ønske om i det ydre at vise borgen med voldanlæg, som den fremtrådte i den sene middelalder og tidlige renæssance. En høj prioritet var naturligvis genskabelsen af voldanlægget og voldgraven, som for store deles vedkommende var helt forsvundet. Spøttrup Borg set fra nordvest i 1929 Plan af borgen og dens nærmeste omgivelser opmålt af arkitekt Kampmann i 1899. Affotografering af tegning fra Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger. Haven set fra syd i 1930erne. Kilde: Spøttrup Borgmuseum 22

Plantegning for genskabelse af vold, voldgrav, haver og mødeplads. Tegningen er fra 1938. 21. oktober 1939. Arbejderholdet foran arbejdsskuret. Som et arbejdsløshedsprojekt gik man i gang med at realisere et projekt udført af Inspektoratet for de Kongelige Haver. Et stort hold lokale arbejdere udgravede voldgraven omkring borgen og oplagde det forvundne voldanlæg, som derefter blev tilsået med græs. Beplantningen omkring anlægget blev kraftigt udtyndet og fornyet under hensyn til at fastholde lævirkningen fra den fremherskende vestenvind. I det tidligere køkken- og frugthaveområde øst for borgen ønskede man at etablere et finere haveanlæg i den tidligere køkken- og frugthave, som havde samme udstrækning som i 1799. Den nye renæssancehave skulle ligge, hvor en tilsvarende i længst forsvundne Tider har haft sin Plads.. Det nye haveanlæg skulle sikres et stort og interesseret publikum til Spøttrup svarende til det, man så ved de genskabte klosterhaver i Odense og Vordingborg. Nederst: Opmåling af det eksisterende køkkenhaveareal. Tegningen er fra 1938. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 23

I projektbeskrivelsen fra 1938 er beskrevet, hvordan der i den nordligste del af området skulle tilplantes med gammeldags, stærkt duftende roser. I den sydligste del var det planen at inddele området i større og mindre kvadratiske og rektangulære felter og plante klosterhaveplanter. I dette område skulle anskaffes solitærplanter såsom klippede buksbom i forskellige former, som skulle høre med til et regelmæssigt renæssancehaveanlæg. Øvest luftfoto af borgen den 23. juni 1939, hvor volden netop er genskabt. Nederst tegning af haveanlægget fra 1939 og til venstre fotos fra anlæg af buksbomhaven i 1940. Under ledelse af haveinspektør Alfred Carlsen blev dette delvist gennemført med de to urtehaver, Buksbomhaven og Lavendelhaven, mens den eksisterende bøge- og birkeallé blev bevaret. Den påtænkte rosenhave kom først mange år senere, og da plantede man moderne roser. Længst mod nord i renæssancehaven blev de eksisterende frugttræer bevaret. 24

Luftfoto af borgen, 1957. Øst for det historiske haveanlæg inddrog man et område til etablering af en større og en mindre mødeplads for afholdelse af folkemøder. Man ønskede at skabe en smuk ramme omkring mødepladserne, så områder blev udlagt som et haveanlæg med to store græsplæner omkranset af havegange og en tæt randplantning med træer og blomstrende buske. Fra den nordligste plæne var der en smuk udsigt mod nordvest, og derfor var det tænkt som stedet, hvor havens turister kunne lejre sig i Græsset og nyde den medbragte Frokost. Hovedplanen for genskabelse af vold, voldgrav, haver og mødeplads. Tegningen er fra 1939. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 25

Da mødepladserne primært var beregnet til store folkemøder, indgik en talerstol udformet af store kampesten i anlægget. Flagstangen fik også en fremtrædende placering, hvilket kan ses på fotos fra skoleidrætsfesterne i 1958 og 1959. På mødepladsens talerstol har blandt andet H. C. Hansen talt ved et folkemøde i juni 1958. Talerstolen står stadig i anlægget øst for borgen. 26

Fotos fra haven i perioden 1957-1959, hvor mødepladsen blev brugt til politiske møder og skoleidrætsdage mv. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 27

I de første år efter åbningen af anlægget blev området anvendt til grundlovsfester, politiske møder og lokale sportsbegivenheder. Da denne anvendelse blev mindre, blev mødepladserne i 1960 erne omlagt til en løgpark med masser af forårsløg, slyngede stier, en pavillion og et kunstigt vandløb med en bro. Plantegning for omlægningen af den såkaldte mødeplads til løgpark. Tegningen er fra 1964. 28

Løgparken eksisterede i nogle år, hvorefter den blev opgivet. I stedet blev der i begyndelsen af 1970 erne plantet nye præcist afgrænsede skovplantninger med egetræer, og den tidligere løgpark blev omlagt til store plæner med klippet græs. I slutningen af 1973 anlagdes en lille cirkulær rosenhave i den eksistende frugthave. Haven blev etableret omkring en nordsydgående hovedakse og med et korsformet pergola omgivet af trekantede bede med moderne roser. Rosenhaven blev i 2005 omdannet til et picnicområde med borde og bænkesystemer. I den eksisterende frugthave blev der ved samme omlægning i 1973 plantet en bøgehæk og opført et lille drivhus, hvor produktionen af læge- og krydderurter til urtehaven foregår. Ved omlægningen i 1972-1973 blev der plantet egeskov ind i parken. I den tidligere køkken- og frugthave blev den nuværende pergola for slyngroser opført. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 29

En have i forandring Haven er igen under fornyelse, og der er allerede sat forskellige initiativer i gang. Randplantningen omkring anlægget indeholdt et stort antal elmetræer, men som følge af elmesygen er de fleste af disse døde og fjernet. Stormen i vinteren 2005 væltede en del af de store egetræer. Det skabte en stor åbenhed i anlægget. En supplerende udtynding af de tætte skovbeplantninger og fældningen af den omkransende tjørnehæk er gennemført, og samtidig er der plantet mange nye småtræer ind i randplantningen. Det er gjort med henblik på at udvikle en stærkere beplantningsmæssig ramme, som vil være mere robust overfor vind- og vejrforhold. Desuden er de store græsarealer i parken omlagt til naturgræs for at skabe et mere naturlignende udtryk. Området skal i højere grad understøtte brugen af anlægget til oplevelsesbaseret og levende formidling. I 2005 indrettede Slots- og Ejendomsstyrelsen et picnicområde i den tidligere rosenhave. Dette har givet området en ny brugsværdi. I foråret 2006 plantede Slots og Ejendomsstyrelsen en ny bøgehæk omkring urtehaverne. Formålet med den er at forstærke havernes intime haverum og at sikre indramningen af urtehaverne, når den eksisterende rønnehæk er udtjent og bliver fjernet. Endelig blev der i urtehaverne i 2007 opsat nye bænke, der er kopier af de renæssancebænke, som står i Kongens Have i København. Disse bænke har sammen med nyplantede historiske roser givet urtehaverne et løft, som understøtter havens særlige stemning. 3

Udfordringer i haven Med det nye besøgscenter står haven foran nye udfordringer, som perspektivplanen skal skabe rammerne for. Det handler om en bedre synlighed og sammehæng med det omkringliggende landskab, en udbygning af temahaverne, samt en omdisponering af anlægget. Alt under hensyntagen til bevarelsen af det fredede anlægs kulturhistoriske kvaliteter. Med det nye besøgscenter bliver de besøgende ledt ind i haven på en ny måde, og det bliver nødvendigt at gentænke og opgradere anlæggets stier, så oplevelsen af borgen, haveanlægget og landskabet præsenteres logisk. Med besøgscenteret følger også et større publikum, der formodentlig vil forvente flere formidlingsaktiviteter og levendegørelsesarrangementer fra Spøtrup Borgmuseum og Spøttrups Venner. Dette kræver plads og robuste rammer, som skal sikres gennem perspektivplanen. Samtidig kræver de nværende rammer en omhyggelig pleje for at udvikle sig optimalt. Urtehaverne skal løbende fornyes, skovplantningerne udtyndes og stier fornyes med nyt slidlag. Denne løbende pleje kan bedst ske, når de langsigtede mål for anlægget er fastsat. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 31

LAndskabets udvikling I 1850 erne skete de første afvandinger af Spøttrup Sø, for at man kunne høste hø på den udtørrede søbund. I slutningen af 1930 erne blev borgens jorder udstykket, og de nye husmænd oprettede et fælles pumpelag og gjorde afvandingen mere effektiv. I 1950 erne gik staten ind med tilskud til kanaler, diger og en eldrevet pumpe, og det betød at det blev muligt at dyrke korn og raps på de tidligere enge. Flere gange i 1980 erne og i 1990 brød Limfjorden ind over de lave områder og ødelagde for en tid markerne med saltvand. Spøttrup Kommune så en stor kulturhistorisk og turistmæssig gevinst i genopretningen af søen, så borgen igen kunne få den naturlige ramme om de høje volde. Der var også store naturmæssige interesser i at genoprette søen. Skov og Naturstyrelsen forventede, at det nye vådområde kunne blive et værdifuldt fristed for vandfugle og oddere. De fleste lodsejere var for ideen, forudsat at staten ville overtage arealerne og gennemføre naturprojektet. Ejerne havde stigende udgifter til den eldrevne pumpe og til at vedligeholde diget. I 1994 blev søen genskabt. Det nye naturområde blev samlet gennem en jordfordeling. Skov- og Naturstyrelsen erhvervede i alt 110 ha, som i dag er fordelt med 50 ha sø og 60 ha eng. Landskabet 32

Kort over Spøttrup fra 1882: Herregården Spøttrup ligger med sine avlsbygninger syd for hovedbygningen omgivet af store åbne marker. Haven starter syd for hovedbygningen og fortsætter mod øst, hvor en velafgrænset hegnsplantning afslutter haven mod de tilstødende marker. Spøttrup Sø henligger som et engområde med en central placeret afvandingskanal. Den afgrænsende Landkanal angiver søens tidligere udbredelse. Vejen fra Røddinge går gennem Spøttrup avlsgård mod Knud Strand. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 33

Kort over Spøttrup fra 1962: Efter at avlsbygningerne brændte ned i 1937, blev jorden udstykket til husmandsbrug. På denne plan fremgår det, at de tidligere åbne marker er blevet opdelt i mindre parceller med egne bygninger og afgrænsende læhegn. Desuden er haveanlægget omkring Spøttrup udvidet mod øst i forbindelse med renoveringen i 1938-1941. Spøttrup Sø, der tidligere var angivet med engsignatur, er nu angivet som dyrket mark. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen. 34

Kort over Spøtttrup fra 2003: Jernbanen er nedlagt. Øst for parken er anlagt en hal og en idrætsplads i tilknytning til skolen i Rødding. Genopretningen af Spøttrup Sø er gennemført, og den historiske sammenhæng mellem borgen og søen vest for borgen er genskabt. Dyrkningslandskabet omkring borgen er indrammet af et system af læhegn, der lukker for kig til borgen fra øst, syd og nord. Copyright: Kort og Matrikelstyrelsen. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 35

havens fremtidige hovedstruktur og oplevelsesrum Hovedstruktur Den historiske Spøttrup Borg er med de markante voldgrave det centrale for de mange besøgende. Slots og Ejendomsstyrelsen ønsker med denne perspektivplan, at gøre vold- og haveanlægget til en mere integreret del af besøget ved Spøttrup Borg. Borgens strategiske placering i landskabet er med genskabelsen af Spøttrup Sø blevet tydelig igen. Denne landskabelige sammenhæng mellem borgen og landskabet skal understøttes og synliggøres mere. Samtidig skal udviklingen af de forskellige temahaver understøtte den gennemgående formidling af havekulturen i slutningen af 1500-tallet, hvor borgen blev opført. Lægeurtehaven er velrenommeret og velkendt over hele landet og udgør således et vigtigt udendørs supplement til borgmuseets permanente tilbud. Anlæggelsen af en ny frugthave bidrager med endnu flere haveoplevelser til anlæggets publikum og tager udgangspunkt i formidlingen af den historiske havekultur. På sigt overvejes det at etablere en bærhave i den nuværende picnichave for at understøtte formidlingen af 1500- tallets havekultur. Vold- og haveanlægget indgår i den landskabelige ramme omkring Spøttrup Borg. Denne landskabelige ramme skal have et udtryk, som understøtter oplevelsen af den fredede borg og voldanlægget. Dette vil for visse dele betyde, at plejen i højere grad skal understøtte udviklingen af et naturnært udtryk, hvor de besøgende kan føle sig hensat til det græsningslandskab, som oprindeligt har omgivet borgen. Som kontrast til den landskabelige ramme skal anlæggets temahaver have et højt plejeniveau. Her skal valget af historiske planter og plejeformer understøtte formidlingen af borgens historie og af den havekultur, der fandtes på den tid, hvor borgen blev opført. Skive Kommunes vedtagelse af lokalplanen for det nye besøgscenter placerer den fremtidige bygning i anlæggets sydøstligste hjørne. Det giver en ny struktur, hvor de besøgende fremover skal ledes ind i anlægget fra det fremtidige besøgscenter. Anlæggets disponering må tilpasses den nye struktur. En ny sti skal anlægges, hvorfra publikum skal føres igennem haveanlæggets forskellige dele, før de kommer til selve borgen. Ved det nye besøgscenter anlægges en ny parkeringsplads øst herfor, og det betyder at den nuværende parkeringsplads på sigt kan få en ny funktion som aktivitetsplads for levendegørelser og andre formidlingsaktiviteter. Samtidig giver nedlæggelsen af parkeringspladsen mulighed for at udvide og forny haven omkring traktørstedet med udeservering og nye æbletræer. 36

10 9 Spøttrup Sø 1 7 2 wc 6 3 4 5 8 P P Havens fremtidige hovedstruktur og oplevelsesrum 1. Spøttrup Borg 2. Toilethus 3. Aktivitetsplads 4. Have for traktørstedet 5. Urtehaver 6. Picnichave 7. Historisk frugthave 8. Besøgscenter 9. Legeplads 10. Gartner Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 37

Borg og voldanlæg Selve Spøttrup Borg med den omkransende vold og voldgraven er anlæggets vigtigste kulturhistoriske elementer. Den markante bygning med den centrale borggård udgør et af landets fineste eksempler på bygningsarkitektur fra slutningen af 1500 tallet. Genskabelsen af det omkransende voldanlæg med to voldgrave udgør en helhed og giver besøgende mulighed for at erkende forsvarsteknologien direkte. Borggård, volde og voldgrave skal fremstå præcise og uden beplantning, for at samspillet mellem bygningen og dens nære omgivelser kan opleves som en helhed. Landskabet omkring borgen Udsigten fra Spøttrup Borgs voldanlæg er enestående. I forgrunden ses Spøttrup Sø og i baggrunden Limfjorden. Med genskabelsen af søen i 1994 blev der mulighed for at vise den oprindelige strategiske sammenhæng mellem Spøttrup Borg og landskabet omkring. Adgangen til vandet var en af de vigtigste grunde til borgens placering i sin tid. Den visuelle sammenhæng mellem borgen og det store landskab vest herfor skal fastholdes. Det gælder både landskabet set fra Spøttrup Borg, men også set fra vestsiden af den genskabte sø, hvor borgen nu indgår i et landskabeligt sceneri. Sceneriet er af stor natur- og kulturhistorisk kvalitet. Borgen har siden sin opførelse domineret landskabet omkring sig, både i konkret og overført betydning. Denne dominans skal igen fremgå tydeligt for de besøgende. 38

Den landskabelige ramme Den park, som skabtes øst for borgen ved restaureringen i 1937-41, er efterhånden ved at udvikle sig til en del af den landskabelige ramme omkring den fredede del af voldanlægget. Gennem tiden har området fungeret som mødeplads og løgpark. Udvikling af skovplantningerne skaber læ for anlæggets temahaver og aktivitetsområder. Den landskabelige ramme ønskes udviklet som et naturnært område, hvori temahaver, voldanlæg og aktivitetsområder får både læ og rumlig støtte. Den landskabelige ramme skal binde alle de forskellige dele af anlægget sammen og sikre robuste rammer for en aktiv formidling af livet i middelalderen. Temahaverne Parken indeholder i dag en af Danmarks bedste læge- og krydderurtehaver. Den blev etableret i 1940, og haven er et udtryk for, hvad man dengang mente var nødvendigt for et haveanlæg, som lå i tilknytning til en borg. Urtehaverne har et udtryk, der for mange har en stor fortælleværdi. Udviklingen af flere temahaver med frugttræer og bær kan understøtte temahavernes formidling af den historiske havekultur. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 39

Målsætninger De væsentligste målsætninger for den fremtidige udvikling af området er: Borgens volde og voldgrave skal fortsat plejes som et præcist geometrisk forsvarsanlæg, som sammen med borgen kan give besøgende en klar oplevelse af anlæggets historiske forsvarsfunktion. Den landskabelige sammenhæng mellem borgen, voldanlægget og Spøttrup Sø skal fastholdes. Landskabet omkring anlægget kan indgå i den aktive formidling af borgen og områdets historie. Det landskab, der en forudsætning for placeringen af borgen, skal opleves som en naturlig del af anlægget. Borgen og voldanlægget ligger i en grøn landskabelig ramme, der binder alle de forskellige dele af anlægget sammen. Denne landskabelige ramme kan indgå i en aktiv formidling af livet i middelalderen, hvor alle sanser inddrages. De eksisterende urtehaver skal fortsat plejes og udvikles, så de sammen med nye temahaver med historiske frugttræer, bærbuske mv. kan indgå i en samlet formidling af den havekultur, der var på stedet, da borgen blev anlagt. Ved etablering af et besøgscenter overvejes det at anlægge et nyt parkeringsareal øst for parken. Det vil give de besøgende en hel ny adgang til vold- og haveanlægget. Fra parkeringsarealet kan en ny sti føre gennem skovplantningen ned til borgen. Den nye sti vil føre de besøgende gennem tætte skovplantninger, åbne græsarealer og temahaver forbi en aktivitetsplads og hen til Spøttrup Sø. Borgen vil fra den nye sti kunne opleves fra forskellige vinkler. Stien kan give de besøgende et karakterfuldt holdepunkt gennem det sammensatte anlæg, hvorfra anlæggets mange elementer kan opleves som et samlet forløb På den nuværende parkeringsplads kan der etableres en aktivitetsplads hvor der vil være mulighed for at lave markedspladser, ridderturneringer og beslægtede aktiviteter. På langt sigt vil det være muligt at udvide haven omkring traktørstedet med udeservering og picnicområder. 40

udtryk og funktioner i anlæggets delområder Denne perspektivplan for vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg ønskes gennemført over en årrække. Perspektivplanen må som nævnt i forordet ikke forveksles med en handlingsplan. Rækkefølge og hastighed af de fremtidige tiltag hænger desuden sammen med det videre forløb omkring realiseringen af det planlagte besøgscenter og de tilgængelige ressourcer. Dette afsnit rummer en beskrivelse af bevaringsog plejeprincipper for de enkelte dele af anlægget. For nogle af elementerne er der beskrevet justeringer af driften og ændringer af det eksisterende anlæg, som kan gennemføres som en del af den almindelige drift, mens andre tiltag er knyttet til gennemførelsen af den planlagte udstillingsbygning. Endelig vil der være enkelte dele, som eventuelt kan gennemføres på et senere tidspunkt og gerne i kraft af en eksternt finansieret økonomi. 15 14 DELOMRÅDER 1. Borg og borggård 2. Vold og voldgrave 3. Engen mod Spøttrup Sø 4. Vejen vest for borgen 5. Ny sti 3 4 1 2 11 6 7 6. Ny aktivitetsplads 7. Have ved traktørsted 8. Urtehaverne 9. Picnichave/bærhave 10. Frugthave 11 10 9 8 5 12 11. Skoven 12. Nyt besøgscenter 13. Legeplads 14. Gartnerbolig og gartnergård 15. Skov nord for voldgraven 13 Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 41

Borg og borggård Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning at fastholde borgens særlige arkitektur, som det fremstod efter Mogens Clemmensens renovering i 1938-41. Borggården med brolægning med runde marksten er en væsentlig del af den særlige karakter, som de besøgende møder, når de har krydset broerne henover voldgravene. Vaskepladsen på nordvesthjørnet af borgholmen var før renoveringen optaget af en lav bygning, som blev fjernet i 1938-1941. Bygningsundersøgelser har vist, at nordfløjen tidligere også omfattede dette hjørne. Fremtidige tiltag Målet er at fastholde det nuværende udtryk, og gennem en regelmæssig grusning og pleje søges borggårdens brolægning fastholdt i sin nuværende tilstand. 42

Volden og voldgravene Volden og voldgravene omkring Spøttrup Borg er vigtige elementer i det samlede anlæg. Den nordlige og østlige del af volden er oprindelig, mens den vestlige og sydlige vold blev genskabt ved restaureringen i 1938-1940. Voldgraven har gennem en årrække trængt til en oprensning. Den naturlige tilgroning har medført et betydelig dyndlag, som i varme perioder giver en del lugtgener. Fremtidige tiltag Målet er fastholde det nuværende udtryk, og gennem en oprensning af voldgravene skal vandfladerne friholdes for tilgroning. Oprensningen omfatter en oppumpning af bunddyndet. I forbindelse med oprensningen skal nogle af de kanter, som er skredet ned, rettes op. Projektet søges gennemført, så vandstanden i voldgravene fastholdes, mens arbejdet står på. Træer langs voldgraven mod øst og nord forventes at blive udtyndet og de nederste træer fældet, så vandet i voldgravene igen bliver synligt. 43

Engen mod Spøttrup Sø Den oprindelige Spøttrup Sø blev dannet i stenalderen. I middelalderen var søen en fjordarm af Limfjorden, og da var den en uundværlig del af borgens forsvar og transport til og fra borgen, foruden at den forsynede de lokale familier med fisk. I 1800-tallet blev der opdrættet stude på Spøttrups jorder, og i bestræbelserne på at skabe mere eng til græsning blev søen afvandet for at skaffe hø til vinterfoder. I 1994 blev det besluttet at stoppe afvandingen og genskabe Spøttrup Sø. Den nye, lavvandede sø er 50 ha stor og omgivet af 60 ha eng, kær og rørskov. Om sommeren afgræsser kreaturer søbredden og engene, der er blevet til værdifulde ynglepladser for mange vadefugle. Fremtidige tiltag Arealet mellem borgen og Spøttrup Sø henligger i dag delvist som en rørsump. En fremtidig afgræsning af dette areal vil sikre en større åbenhed og en visuel kontakt med vandet. Feldborg Skovdistrikt under Skov og Naturstyrelsen har ansvaret for afgræsningen omkring den genetablerede Spøttrup Sø. Afgræsningen af arealet omkring søen er bortforpagtet til lokale landmænd. Slots- og Ejendomsstyrelsen er i gang med at undersøge mulighederne for at lade arealet afgræsse under samme aftale. 44 44

Vejen vest for borgen Arealet mellem borgen og Spøttrup Sø er i dag gennemskåret af en kommunevej. Oprindeligt gik den grusbelagte vej gennem avlsgården, men ved etableringen af parkeringspladsen blev vejen flyttet vest for skovplantningen. Vejen er siden blevet udvidet og asfalteret, og i dag er den relativt trafikeret. Især den tunge trafik med lastbiler, busser og landbrugsredskaber kan opfattes som generende for oplevelsen af sammenhængen mellem borgen og Spøttrup Sø. Mellem kørebanen og gangstien til borgen er en tæt hæk af rynket rose, der skal adskille besøgende til borgen fra trafikken på vejen, ligesom hækken sammen med nedrammede træstolper skal forhindre parkering ud for borgen. Fremtidige tiltag Som en del af realiseringen af besøgscenteret etableres en ny parkeringsplads øst for anlægget. I den forbindelse overvejes det, om det er muligt at ændre vejen på strækningen fra indkørslen til den eksisterende parkeringsplads til opkørslen til Gartnerboligen. Det kan undersøges nærmere om det er muligt at flytte biltrafikken til Nørremarken. Er det tilfældet, kan det overvejes om den eksisterende natursti omkring Spøttrup Sø kan forlænges, så de bløde trafikanters muligheder forbedres. 45

Ny Sti Ved etablering af et nyt besøgscenter vil det blive muligt at ændre ankomsten til borgen og dermed give de besøgende en ny iscenesættelse af mødet med hele anlægget. Fra den nye parkeringsplads øst for besøgscenteret vil der kunne etableres en ny adgangssti til borgen gennem temahaverne. Fremtidige tiltag Den nye sti (se nedenstående figur) etableres, så den leder de besøgende gennem besøgscenteret, skoven, forbi temahaverne, langs med voldgraven og videre til den reetablerede Spøttrup Sø. Herfra overvejes det, om det er muligt at anlægge en bro ud i engen, hvorfra der vil være en storslået udsigt til borgen. Ankomstaksen kan gennemføres i etaper, hvor den vestligste del er uafhængig af etableringen af besøgscenteret. Denne etape omfatter en ny sti fra besøgscenteret forbi temahaverne, langs med den fremtidige aktivitetsplads til borgen. Denne sti vil give en bedre afslutning på den store plads, sikre en bedre tilgængelighed og en visuel akse mellem besøgscenteret og Spøttrup Sø. 46

Ny Aktivitetsplads Ved etablering af et nyt besøgscenter vil en fremtidig parkeringsplads øst for besøgscenteret erstatte den nuværende parkeringsplads, som ligger på det område, hvor avlsbygningerne oprindeligt lå. Derved bliver det muligt at udnytte den nuværende parkeringsplads til nye funktioner Fremtidige tiltag Den nuværende grusbelagte parkeringsplads søges omlagt til en åben aktivitetsplads, som kan anvendes til en lang række formidlingsaktiviteter. Denne aktivitetsplads vil ligge godt i forhold til publikumscirkulationen i anlægget, og pladsen vil kunne bære en lang række større aktiviteter med mange tilskuere. Omlægningen vil også give mulighed for en udvidelse af havearealet omkring traktørstedet. Samtidigt kan der etableres en ny og forbedret afgrænsning mellem traktørstedets rolige miljø og formidlingstiltag på den fremtidige aktivitetsplads. Havemiljøet omkring traktørstedet kan derved fastholdes og udbygges, samtidig med at der etableres en permanent plads til pladskrævende formidlingsaktiviteter. Perspektivplan Vold- og haveanlægget ved Spøttrup Borg 47