----=--- Tvistighedsnævnet KENDELSE. Afsagt aftvistighedsnævnet den 4. september 2017 i sag mod

Relaterede dokumenter
------=----- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet. Kendelse

------=--- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

------=--- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

NÆVNENES Hus Tvistighedsnævnet Kendelse

NÆVNENES Hus

<S!?7. NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

NÆVNENES Hus

=---- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

------=--- NÆVNENES Hus

--- = -- NÆVNENES Hus

Tvistighedsnævnet KENDELSE

Tvistighedsnævnet. Kendelse

KENDELSE. Tvistigheds nævnet. arsagt artvistighedsnævnet den 12. marts 2018 i sag

+.'] = --- Afsagt af Tvistighedsnævnet den 18. maj 2017 i sag nr Tvistighedsnævnet KENDELSE. A ved Lisbeth Nørremark, HK Handel.

NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet. Kendelse

--- = -- NÆVNENES Hus

DOM. Advokatfirmaet A A/S. (Advokat Svend Jacob Harbo) mod. HK Privat som mandatar for. (Advokat Michael Møllegård Jessen)

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

- --=--- KENDELSE. Sagsfremstilling. afsagt af Tvistigheds nævnet den 8. august 2017 i sag O J.20 J 7. A ved advokat Rune Asmussen, 3 F.

NÆVNENES Hus

D O M. afsagt den 8. april 2016 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Eva Staal, Hanne Harritz Pedersen og Peter Juul Agergaard (kst.

Kendelse. faglig voldgiftssag Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS

- - Tvistighedsnævnet KENDELSE. Afsagt af Tvistighedsnævnet den 7. september 2017 i sag A ved advokat Klara Hoffritz, HK Privat mod

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

Protokollat med tilkendegivelse i afskedigelsesnævnssag FV Foreningen af Speciallæger som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) Fagligt Fælles Forbund (3F) Byggegruppen. (Jacob Scavenius) mod. Dansk Byggeri for Dansk Tagteknik A/S

Opmandskendelse. i faglig voldgiftssag Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod. TEKNIQ for.

NÆVNENES Hus. Tvis lighedsnævnet KENDELSE

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

DOM. afsagt den 6. juni 2018 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Karen Foldager, Jens Hartig Danielsen og Teresa Lund Tøgern (kst.

D O M. Afsagt den 21. oktober 2014 i sagsnr. BS /2013: FTF Niels Hemmingensgade 12 Postboks København K.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV ) Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen) mod.

Den 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.

Under denne sag, der er anlagt ved stævning indleveret til retten den 3. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

DOM. A Registeret Revisionsaktieselskab. (Advokat Klaus Henrik Lindblad) mod. HK Danmark smf B. (Advokat Michael Møllegård Jessen)

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 12. februar 2018

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

------=--- NÆVNENES Hus. Tvistighedsnævnet KENDELSE

Tilbagebetaling med frigørende virkning

Årsberetning Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Danske Slagtermestre og 3F Privat Service, Hotel og Restauration

afsagt den 29. marts 2017

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Opmandskendelse. Faglig Voldgift

Kendelse. faglig voldgiftssag Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Graff Kristensen A/S

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod

Vejledning til LG s digitale anmeldelse

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

Kendelse i faglig voldgift (FV ) 3F Fagligt Fælles Forbund for murersvend A. mod. Dansk Byggeri for Hansson & Knudsen A/S

D O M. Afsagt den 27. juni 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, Louise Saul og Ole Stryhn (kst.)).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager]v/[y] klaget over [indklagede], [bynavn].

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede].

Arbejdsrettens dom af 24. september 2015

Opmandskendelse i faglig voldgift:

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 18. maj 2011 i faglig voldgift: CO-industi for Dansk Metal for A. mod

--- = ---- Tvistighedsnævnet. Kendelse. afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. februar 2017 i sag A ved advokat Klara Hoffritz, HK/ Privat.

Tilkendegivelse af 9. maj 2017 i faglig voldgiftssag FV : Fagligt Fælles Forbund for A for sjakket (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen)

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens

8. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Forbundet Træ-Industi-Byg i Danmark for A (Faglig medarbejder Jan Nielsen) mod

Udskrift af Arbejdsrettens dom af 26. maj 2008

Opmandskendelse. faglig voldgift (FV ) Dansk Metal. mod. Tokheim Scandinavia A/S. Afsagt den 5. maj 2011

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

Årsberetning Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

NÆVNENES Hus Tvistighedsnævnet Kendelse

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Sagen blev mundtligt forhandlet den 27. november 2014 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) CO10. Centralforeningen for Stampersonel. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Af afgørelsen af 31. januar 2011 fra Patientforsikringen, der blev sendt direkte til A fremgår:

T I L K E N D E G I V E L S E

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

ELEVER - EN SÆRLIGT BESKYTTET GRUPPE

Retten har ved kendelse af 9. juli 2015 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

Ansættelseskontrakt. Ikke-funktionærer. Side 1 KE

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Kendelse i. Faglig voldgiftssag FV F for A (procedør Maria Muniz Auken) mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV )

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede.

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Tilbagebetaling af bistandshjælp

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 7. oktober faglig voldgift: HK/Privat mod Malerforbundet i Danmark

Transkript:

----=--- NÆVNENES Hus Tvistighedsnævnet KENDELSE Afsagt aftvistighedsnævnet den 4. september 2017 i sag 14.2017 A mod B ved Flemming Grønsund, 3F, Den Grønne Gruppe I sagens behandling har som faste medlemmer aftvistighedsnævnet deltaget landsdommer Ida Skouvig (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Emst (LO) Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Charlotte Strøm Petersen, udpeget af GLS-A, og gruppeformand Thomas Møller, udpeget af 3F. Denne sag drejer sig om godtgørelse og erstatning i anledning af ophævelse af uddannelsesaftalen, tilbagebetaling og betaling af løn og om godtgørelse for mangelfuldt uddannelsesbevis. Landmand A, CVR nr...., har ved klageskrift modtaget den 30. marts 2017 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet. Han har nedlagt endelig påstand om, at B skal betale i alt 53.785,62 kr. til ham. Beløbet er opgjort således: 1) godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale 2) erstatning for løn i opsigelsesperioden 3) tilbagebetaling af for meget udbetalt løn 30.000,00 kr. 19.541,00 kr. 4.244,62 kr. Kravet på tilbagebetaling af for meget udbetalt løn er opgjort således: beregnet udbetaling på grundlag et samlet timetal på 954,5 faktiske udbetaling Difference i virksomhedens favør I alt hovedmåltider (19 stk. af 40 kr.) for meget beregnet ferie for lidt SH-opsparing for meget forsikringsordning 80.946,08 kr. - 84.073. 18 kr. 3.127,10 kr. 760,00 kr. 390,89 kr. 9),37 kr. 58,00 kr. 4.244,62 kr. B har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.

B har endvidere i sit svarskrift, som er modtaget i Tvistighedsnævnet den 22. maj 2017, nedlagt påstand om, at A skal betale i alt 79.626,73 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstid. Beløbet er opgjort således: 1) godtgørelse for mistet uddannelsesgode 2) manglende løn, særlig opsparing samt fridagspulje 3) godtgørelse for tort 4) godtgørelse for misvisende uddannelsesaftale 30.000,00 kr. 14.626,73 kr. 25.000,00 kr. 10.000,00 kr. A har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. Kravet på 14.626,73 kr. er opgjort således: manglende løn feriefridage 2,25 % af løn for ansættelsesperioden fritvalg af løn for ansættelsesperioden feriepenge af manglende løn 9.506,94 kr. 2.239,42 kr. 1.692,0 I kr. 1.188,37 kr. Sagen har været behandlet mundtligt på et møde i Tvistighedsnævnet den 29.juni 2017. Tvistighedsnævnet har ved mødets start afvist B's krav på 25.000 kr. for godtgørelse for tort på grund af manglende kompetence. Tvistighedsnævnet har herved henvist til, at kravet er begrundet i forhold, der ligger efter ophævelsen af uddannelsesaftalen. Sagsfremstilling Den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet er jordbrugsoverenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og Fagligt Fælles Forbund. Mellem B, født den 9. januar 1999, og landmand A, CVR nr.... blev der den 8. august 2016 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter B skulle uddannes som landbrugs assistent med uddannelsesperiode fra den 8. august 2016 til den 9. marts 2018. I aftalens punkt I er virksomhedens navn og adresse med maskinskrift anført som A, X" er overstreget, og med håndskrift er der tilføjet "Y". Tilføjelsen er markeret med en stjerne, der ifølge et stempel på side 2 i uddannelsesaftalen markerer en rettelse eller tilføjelse, som erhvervsskolen har foretaget. I punkt 8 er den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet anført som "Jordbrugsoverenskomsten mellem 3F og GLS-A. Lønudbetalingsdag er anført som "Sidste hverdag i mdr." Af en meddelelse fra B's bank fremgår, at der den 6. december 2016 blev modtaget løn fra A. Fredag den 30. december 2016 kl. 9.54 sendte B en sms til A, hvoraf fremgik, at hun ikke havde modtaget sin løn. Samme dag kl. 11.57 svarede A følgende pr. sms: "Hej det kan jeg se. Kan først gøre noget på mandag. 2

Jeg har tabt en del penge fordi vi har haft for mange døde grise de sidste par måneder ca 200.000kr det har kostet i mistet indtægt Jeg ved ikke om bliver ved med at have råd til at have elev. Så det kan godt være du skal forbedrede på at finde en anden elevplads. Men det kan vi snakke om i ugen vi kommer i" Af en meddelelse fra B's bank fremgår, at der er modtaget løn fra A den 9. januar 2017. Den 12. januar 2017 blev uddannelsesaftalen ophævet af B. Ved ophævelsen er anvendt blanketten "Meddelelse til erhvervsskolen om ophævelse af uddannelsesaftale". Ophævelsen er dateret den 12. januar 2017 og er underskrevet af begge parter. I punkt 2 er anført, at ophævelsen har virkning fra den 13. januar 2017. Der er sat kryds i rubrikken, hvorefter ophævelsen er sket ensidigt af eleven. Som begrundelse for ophævelsen er anført: "Pga. af ikke rettidig lønudbetaling. Nov-Dec 2016." B indgik den I. februar 2017 en uddannelsesaftale med landmand N1, Z med begyndelsesdato samme dag. Den 28. marts 2017 blev der afholdt mæglingsmøde i Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrugets Uddan nelser. I mødet deltog A og B. Herudover deltog fra 3F N2 og V1. For Jordbrugets Uddannelser deltog V2. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende: "Under mødet blev krav om genindtrædning i jobbet subsidiært betaling af en erstatning for uretmæssig opsigelse efter prøvetiden gennemgået og drøftet. Der kunne ikke opnås forlig idet parterne var uenige om opsigelsesgrundlaget. Der var enighed om at der er tale om en ensidig opsigelse fra elevens side. Den rejsende part har mulighed for at videreføre sagen i Tvistighedsnævnet. 3F har oplyst at der i forbindelse med en sag i Tvistighedsnævnet vil blive rejst et krav om manglende løn." Vedrørende B's lønkrav er der fremlagt lønsedler, en udskrift af indkomstregisteret og et bereg ningsskema. Af beregningsskemaet fremgår, at der for august 2016 er opgjort et krav i B's favør på 18.860,49 kr., idet hendes lønkrav for denne måned er opgjort til 28.502,77 kr. på baggrund af 139 nonnaltimer, 55 over arbejdstimer til 105,07 kr./timen og 103 overarbejdstimer til 126,09 kr./timen. Herfra er i beregningsskemaet trukket et beløb på 9.736,95 kr., som er indberettet til indkomstregisteret den 25. august 2016 og opført i ru brikken vedrørende A-indkomst. Af udskriften fra indkomstregisteret fremgår, at der den 30. august 2016 er indberettet et yderligere beløb. I den fremlagte udskrift fra indkomstregisteret er oplysninger om timetal, løn, cvr, A-indkomst og bruttoløn og bruttoferiepenge vedrørende dette beløb imidlertid overstreget, og det er der for ikke muligt at konstatere, hvor stort et beløb der yderligere er indberettet i august 2016. Ifølge lønsedlen for august 2016 er der beregnet løn af 158 almindelige timer, 55 overarbejdstimer til 105,07 kr./timen og 103 timer af 126,09 kr/times med et beløb, der sammen udgør 3

29.834,02 kr. Der er ikke fremlagt oplysninger, der viser, hvor stort et beløb der er indbetalt til B's lønkonto for august 2016. Af beregningsskemaet fremgår i øvrigt, at det fremsatte lønkrav på 9.506,94 kr. i det væsentlige er fremkommet ved, at der fra det opgjorte krav på 18.860,49 kr. for august er fratrukket beløb på 3.118,90 kr. og 6.233,65 kr., som B ifølge beregningsskemaet har fået udbetalt for meget i september og december. Der fremgår intet af lønsedlerne om feriefridage og fritvalg, men der er ifølge lønsedlerne betalt SHopsparing for 2016 med 7,75%. svarende til 6.233,65 kr. og for 2017 med 514,92 kr. Af Iønsedleme fremgår desuden, at B var timelønnet. A har fremlagt timesedler for B. Af timesedlerne fremgår, at A fra det tidsforbrug, som B har opgjort for august, september og til dels oktober, har korrigeret for pauser. På baggrund heraf har han opgjort det samlede timetal for ansættelsen til 954,5 timer. Heraf skal 775 timer ifølge opgørelsen afregnes som almindelige timer, 73 timer skal afregnes med en takst på 105,07/121,88 kr./timen og 106,5 timer skal afregnes med en takst på 126,09/146,25 kr./timen. A har på baggrund heraf beregnet den samlede Jønbetaling på 80.946,08 kr. Retsgrundlaget Af erhvervsuddannelseslovens 55 fremgår bl.a.: "Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet." Af erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 1, fremgår, at en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter. Af erhvervsuddannelseslovens 61 fremgår bl.a.: "Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve. Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen. Stk. 3. Ophævelsen efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen" Forklaringer A har bl.a. forklaret, at han tilbød B, at hun kunne få sin løn i kontanter, da han i begyndelsen af november blev klar over, at hun ikke havde fået lønnen ind på sin bankkonto. Han foretog desuden en ekstra overførsel med det resultat, at lønnen blev overført to gange. Han tilbød B, at hun kunne beholde det ekstra beløb som a conto løn for december, men det afslog hun og tilbageførte den ekstra betaling til hans konto. Problemet med overførslen af løn til B's konto skyldtes, at han havde fået nyt pengeinstitut. Han lå inde med mange 4

kontanter, idet han af hensyn til indskydergarantien kun kunne have 750.000 kr. stående på sin konto. Hans omsætning var pr. måned 1,2 mio. kr. Da han fredag den 30. de cember 2016 læste B's sms om, at hun ikke havde fået løn, sad han i et middagsselskab og kunne ikke gøre noget. På det tidspunkt havde han lige fået sit budget for det kommende år, og det så dårligt ud. Derfor skrev han sms'en om, at han måske ikke kunne blive ved med at have en elev. Da han efterfølgende gik budgettet igennem, viste det sig, at man havde glemt en kornbeholdning til en værdi af 600.000 kr., og derefter var budgettet positivt. Han sagde derefter mandag til B, at hun skulle se bort fra sms'en. På grund af de høje svinepriser regner han nu med et overskud på 1,8 mio. kr. for 2017. Han er ikke bekendt med, hvornår lønnen for december 2016 er gået ind på B's konto, men han kan se, at beløbet er hævet på hans egen konto den 6.januar 2017. Den 9.januar 2017 sagde B til ham, at hun havde fået at vide af 3F, at hun ikke måtte fortsætte som elev hos ham, fordi lønnen blev betalt for sent, og at hun havde fundet en ny praktikplads. På V1's foranledning hævede B derefter uddannelsesaftalen. Han ville ikke acceptere ophævelsen, men 3F gjorde det klart for ham, at man ville fratage hans virksomhed godkendelsen som praktiksted, hvis han klagede. Han blev efterfølgende frataget sin godkendelse. Hans tilbagebetalingskrav på 4.244,62 kr. skyldes dels, at B har fået for meget i løn, idet hun på sine timesedler for de første 2 ½ måned har regnet pauser med, dels at hun har regnet timer med for 2 dage, hvor hun var fraværende på grund af en sygeeksamen. B har hele tiden været klar over, at hun havde fået for meget i løn. Han havde på grund af travlhed bare ikke nået at korrigere for det. På mødet i Det faglige Udvalg var N2 meget højtråbende, og N2 beskyldte ham for at være glad for B og for at have taget på hende. Da N2 fremsatte disse beskyldninger mod ham, blev han meget vred og forlod mødet. V2 fik ham imidlertid overtalt til at komme tilbage til mødet, hvorefter N2 redegjorde for, at 3F mente, at B havde et lønkrav mod ham. Da N2 ikke ville udlevere en opgørelse af kravet til ham, forlod han igen mødet i vrede, og denne gang kom han ikke tilbage. Hans krav på tilbagebetaling af løn blev ikke drøftet på mødet i Det faglige Udvalg. B har bl.a. forklaret, at hun fik ansættelse hos A via et opslag på Facebook. Den Facebook side, som hun skrev på, var den samme Facebook side, som A efter ansættelsens ophør skrev på om forløbet. Hun arbejdede på adressen X. Hun gik typisk i stalden alene. Hun var sammen med A på en messe, da hun konstaterede, at hendes løn for november ikke var gået ind. Hun gjorde ham derfor straks opmærksom derpå, men han svarede, at han ikke kunne gøre noget, før de kom hjem. Dagen efter sagde han til hende, at der var tale om en fejl, og at han ikke vidste, hvornår det kom i orden. Han tilbød hende derfor 200 kr. kontant i a conto løn. Der var ikke tale om, at hun fik tilbudt hele lønnen i kontanter. Hun rykkede efterfølgende flere gange for lønnen, men A tog det ikke seriøst, men sagde hver gang bare, at han ville finde ud af det dagen efter. Hun sagde klart til ham, at hun skulle have sin løn til tiden. I december, da lønnen heller ikke blev betalt, rykkede hun A samme dag, som lønnen skulle have været betalt, ligesom hun rykkede ham hver dag efterfølgende. Mandagen efter, at hun havde fået sms'en fra A om, at han ikke vidste, om han ville blive ved med at have råd til at have elever, sagde han til hende, at hun ikke skulle tage sig af den besked, og at det skyldtes, at han havde fået for meget at drikke til et middagsselskab. Han sagde, at der var sket samme fejl som sidst. 5

Den 9. januar 2017 hævede hun mundtligt aftalen. Hun havde ikke inden da modtaget lønnen. Hun fik en ny uddannelsesplads pr. I. februar 2017. Hun kom med hjælp fra sin studievejleder, N3, i kontakt med denne virksomhed ca. 1/2-1 uge efter ophævelsen. Hun skrev timer på sine arbejdssedler for den tid, som hun brugte på sygeeksamen, idet det var en del af hendes uddannelsesforløb. Hun skrev på sine arbejdssedler, hvornår hun mødte, og hvornår hun gik. A har efterfølgende trukket pauserne fra på timesedlerne. Hun holdt ½ times pause om formiddagen og ½ time til middag. A's mor lavede mad til dem i høsten. På det tidspunkt arbejdede hun til kl. 1-3 om natten. Inden mødet i Det faglige Udvalg den 28. marts 2017 blev hun ringet op af V1 der spurgte, om A havde rørt ved hende. Hun undrede sig over spørgsmålet, men sagde til V1, at det aldrig havde været tilfældet. B1 nævnede i den forbindelse, at A mente, at han var blevet beskyldt for at have voldtaget hende. På mødet i Det faglige Udvalg sagde N2 ikke noget om voldtægt, men på et tidspunkt gik A fra mødet i vrede. V1 har bl.a. forklaret, at han er gruppeformand for 3F's grønne gruppe i Æ. Efter at B havde kontaktet 3F, fordi hun ikke fik sin løn, havde han den 5. januar 2017 en telefonsamtale med A, hvor spørgsmålet om betaling af lønnen blev drøftet. Under samtalen sagde A bl.a., at 3F jo bare kunne trække kortet med sexchikane og voldtægt. På mødet i Det faglige Udvalg nævnte N2 ikke noget om sexchikane eller voldtægt. Han husker ikke, hvor langt man nåede med drøftelserne, inden A forlod mødet i vrede. V2 har bl.a. forklaret, at han er uddannelseskonsulent, og at han var mødeleder under mødet i Det faglige Udvalg den 28. marts 2017. Der var indkaldt til mødet efter ønske fra arbejdsgiveren, A. A startede med at fremlægge sin sag. Derefter fik N1 fra 3F ordet. N2 sagde ikke noget om sexchikane, men A bragte emnet på bane ved at sige noget om, at det var typisk for 3F at anklage arbejdsgiveren for sexchikane og voldtægt. Mødet blev afbrudt to gange, fordi A forlod mødet. Procedure A har til støtte for sine påstande navnlig anført, at det var uberettiget, at B hævede uddannelsesaftalen, idet der ikke i forbindelse med, at der blev rykket for betaling, blev fastsat en frist for ham til at rette for sig. Den sene betaling skyldtes en fejl fra bankens side, og fejlen er straks blevet rettet. Han tilbød desuden at udbetale lønnen kontant. Han har derfor krav på godtgørelse og erstatning som anført i opgørelsen af hans krav. B's krav om godtgørelse for afbrydelse af uddannelsesaftalen må tilsvarende afvises. Hans krav på tilbagebetaling af løn er opgjort på baggrund af B's arbejdssedler, og hun har hele tiden været klar over, at der skulle ske justering af det udbetalte beløb, fordi pauserne i begyndelsen af ansættelsesforholdet ikke blev trukket fra. B's krav på betaling af yderligere løn mv. er udokumenteret. Den opgørelse af arbejdstimer, der ligger til grund herfor, tager ikke højde for pauser mv. Han har udbetalt de beløb, der fremgår af lønsedlerne. 6

Uddannelsesaftalen er ikke behæftet med mangler. Adressen er alene ændret i kontrakten på grund af myndighedernes registrering af gården. B har gennem hele uddannelsesforløbet arbejdet på adressen X som anført i kontrakten. B har til støtte for sine påstande navnlig anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var berettiget, idet A havde misligholdt uddannelsesaftalen ved flere gange ikke at have betalt lønnen rettidigt, ligesom A med sin sms af 30. december 2016 skabte tvivl om sin betalingsevne og opfordrede B til at søge en anden elevplads. Da A ved sine forhold har gjort det nødvendigt for B at hæve uddannelsesaftalen, har hun krav på godtgørelse for tab af uddan nelsesgode. Kravet på manglende løn er opgjort på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret, idet oplysningerne på lønsedleme er uoverskuelige. Kravet må i fornødent omfang anses for dokumenteret på baggrund af det fremlagte materiale. Overarbejdstimerne er ikke afregnet efter gældende satser. Uddannelsesaftalen er behæftet med mangler, idet arbejdsstedet ikke er korrekt angivet, ligesom det i strid med jordbrugsoverenskomsten er aftalt, at lønnen udbetales hver måned i stedet for hver 14. dag. Under alle omstændigheder har A ikke overholdt den aftalte betalingstermin, hvilket har givet anledning til tvisten. Uddannelsesaftalen indeholder således væsentlige fejl og mangler, som i sagen har givet anledning til tvister og tvivl om ansættelsesforholdet, og B har derfor krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på 10.000 kr. Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat Ophævelse og godtgørelse Lønbetalingsdagen var ifølge uddannelsesaftalen fastsat til den sidste hverdag i måneden. Lønnen for november 2016 skulle derfor være til rådighed for B onsdag den 30. november 2016. Tvistighedsnævnet bemærker herved, at A ikke har bevist, at han tilbød B kontant betaling af lønnen. Ifølge oplysningerne fra B's bank var lønnen til rådighed tirsdag den 6. december 2016. Lønnen for december 2016 skulle være til rådighed fredag den 30. december 2016. Ifølge oplysningerne fra B's bank var lønnen til rådighed mandag den 9. januar 2017. Efter bevisførelsen lægger Tvistighedsnævnet til grund, at B flere gange rykkede for betaling, uden at A straks rettede for sig. Under hensyn hertil sammenholdt med den tvivl, som A sms af 30. december 2016 havde skabt om hans betalingsevne, finder Tvistighedsnævnet, at der forelå en så væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen, at B den 9. januar 2017 var berettiget til at hæve aftalen. B frifindes derfor for A's påstand om betaling af en godtgørelse på 30.000 kr. for uberettiget ophævelse og kravet om erstatning for løn på 19.541,00 kr. Alle voterende udtaler: Vi finder, at de forhold, der har givet anledning til ophævelsen, har medført en sådan forstyrrelse af B's forhold, at hun som følge heraf har krav på, at A betaler en godtgørelse til hende. 7

2 voterende stemmer for at fastsætte godtgørelsen til 30.000 kr. under henvisning til nævnets praksis for godtgørelse ved arbejdsgiverens uberettigede ophævelse af en uddannelsesaftale. 3 voterende stemmer under henvisning sagens omstændigheder, herunder bl.a. at B alene har haft et begrænset indkomsttab i anledning af ophævelsen, for at fastsætte godtgørelsen til 15.000 kr. Efter stemmeflertallet skal A betale en godtgørelse på 15.000 kr. til B. Lønkrav m.v. A har ikke efter bevisførelsen godtgjort, at han har et krav på tilbagebetaling af løn, der kan gøres gældende over for B. B frifindes derfor for kravet om betaling af 4.244,62 kr. 3 voterende udtaler herefter: Allerede fordi den fremlagte udskrift af indkomstregisteret ikke indeholder fuldstændige oplysninger om udbe talingerne til B i den periode, hvor hun var ansat hos A, finder vi ikke grundlag for at tage B's påstand om betaling af yderligere løn, beregnet på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret, til følge. A frifindes derfor for kravet om betaling af 9.506,94 kr. for manglende løn og kravet på I.188,37 kr. for feriepenge heraf. 2 voterende udtaler: A er ikke under mødet i Tvistighedsnævnet fremkommet med bemærkninger til 3F's opgørelse af lønkravet på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret. Vi stemmer derfor for at tage kravet til følge. Efter stemmeflertallet frifindes A for kravet om betaling af løn med 9.506,94 kr. og feriepenge heraf med 1.188,37 kr. B har i henhold til den kollektive overenskomst, der er gældende inden for uddannelsesområdet, jf. erhvervsuddannelseslovens 55, krav på søgnehelligdagsbetaling med 8,45%, som også dækker betaling af feriefridage og fritvalg. 3 voterende udtaler herefter: Da B ifølge de fremlagte lønsedler har fået 7,75% i søgnehelligdagsbetaling, har hun krav på betaling af yderligere 0,7% af det beregningsgrundlag, der fremgår af Iønsedleme. Kravet kan herefter opgøres til 588,51 kr. 2 voterende udtaler: Vi finder, at retskravet skal beregnes på baggrund af de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret. Kravet kan herefter opgøres til 630,06 kr. Efter stemmeflertallet fastsættes B's restkrav til 588,51 kr. 8

Godtgøre/se for mangelfuldt ansættelsesbevis Tvistighedsnævnet finder ikke, at uddannelsesaftalen er behæftet med mangler, der kan give anledning til en godtgørelse. B's påstand om en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven tages derfor ikke til følge. B frifindes således for A's påstande. A skal betale 15.588,51 kr. til B med renter som nedenfor bestemt. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. T h i b es t em m e s: A skal inden 14 dage til B betale 15.588,51 kr. med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive orienteret. 9