Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen



Relaterede dokumenter
vores dynamiske klima

Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE

5. Indlandsisen smelter

NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA

5. Indlandsisen smelter

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Klima, kold krig og iskerner

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Hvad er drivhusgasser

FREMTIDEN OG FJERNVARME

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Arktiske Forhold Udfordringer

Københavns Universitet. Indlandsisen på Grønland Dahl-Jensen, Dorthe; Steffensen, Jørgen Peder

Klimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh

En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid.

Pladetektonik og Jordens klima

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

En vidunderlig bog om is

1. Er jorden blevet varmere?

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Camp Century radarundersøgelser

Indlandsisen, den smeltende kæmpe


RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Diverse vedr. arktisk forskningsinfrastruktur og logistik ved Københavns Universitet. Morten Rasch og Jørgen Peder Steffensen Københavns Universitet

HVORFOR ER DANSKERNE SÅ MÆRKELIGE (I ANDRES ØJNE) -Dennis Nørmark

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Indhold. Side 1 af 17

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl Tele2016

... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark Istidens afslutning Isen var Danmarks landskabsarkitekt

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Klimakonference. -

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

En temperaturmåling på dansk biotek. Martin Bonde Formand for Dansk Biotek

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

menneskeskabte klimaændringer.

Parisaftalens klimamål - hvad er status, og hvordan når vi målet?

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Spændende Oplevelser i Grønlands Indlandsis. Adventures on the Greenland Ice Sheet

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

TEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

Udenlandske vandringer. External migration

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

DANMARKS NATIONALBANK

Infrastruktur, produktivitet og konkurrenceevne

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Klimaændringer i Arktis

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Online-datablad. Systemtyp IRS060-x53xxxx ICR89x System TRACK AND TRACE-SYSTEMER

Slut rapport for EUDP projektet Deltagelse I IE-HEV standardiseringsaktiviteter j.nr

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Internationale regler for certificering af frø

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

FN s verdensmål og storhavsnationernes ansvar i nordatlantisk perspektiv

Focus. Trust. Initiative.

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Online-datablad. WTR1-P921B10 ZoneControl DIFFUS FOTOCELLE OG REFLEKSIONS FOTOCELLE

Klimaprojekter i Arktis 2017

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Alt hvad du behøver for at gøre værkstedet rent, sikkert og effektivt

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Diamond Core Drilling

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Odin Teatret. Performances and Tours

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Transkript:

Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne. 21 November 2007

Hvorfor er iskerner så specielle? Klima serier med meget høj opløsning Indeholder information on det koblede klimasystem (atmosfære, ocean, is)

-Snefald danner årlag -Stabile vand isotoper (δ 18 O, δd) sladrer om atmosfærens temperatur -Årlagstykkelsen fortæller om fortidens nedbør

Urenheder falder ned tørt Urenheder falder ned vådt Luft bobler af fortidens atmosfære er fanget når sneen presses til is

Iskerne data En Indkøbsliste! Selve isen: 18 O, 17 O, 16 O, 1 H og 2 D Kontinentalt støv, vulkansk aske, micro meteoritter and biologisk materiale Ioner: Cl -, NO 3-, SO 2-4, F -, H +, Na +, K +, NH 4+, Mg 2+, Ca 2+ Gas i luft boblerne: CO 2, CH 4, O 2, N 2, SF 6. Radioactive isotoper: 10 Be, 36 Cl, 210 Pb, 32 Si, 14 C, 137 Cs, 90 Sr. DNA Isens egenskaber Borehuls målinger: temperatur, geometri Natural ice through polarized light (samplesize: 4 x 10 cm)

Agenda: Hvordan borer vi iskerner? Iskerne data stabile ilt isotoper gas i luftboblerne smeltning ved bunden Brug af data i klima forskning vores nuværende mellem istidsklima istidens klima Visioner for vores fremtid

Fakta om NGRIP og EPICA iskerneboret: Længde af bor: 11 m Diameter af iskerne: 98 mm Længde af iskerne: 3.5 m Diameter af borehul: 130 mm

Fakta om NGRIP og EPICA iskerneboret: Længde af bor: 11 m Diameter af iskerne: 98 mm Længde af iskerne: 3.5 m Diameter af borehul: 130 mm

Bore hovedet Design: S.B. Hansen, Niels Bohr Institutet

DomeC, 2004/2005

NGRIP NGRIP iskernen er 3090 m lang og indeholder en uforstyret klimaserie der rækker 123.000 år tilbage i tiden.

NGRIP Isen fra Holocene perioden befinder sig mellem overfladen og dybden 1493m. Transition var 11.703 b2k λ mean = 13 cm

NGRIP Isen fra Eem perioden befinder sig mellem dybderne 3000m og 3090m Alderen på Eemisen er 123.000 til 115.000 år før nu λ mean = 1.1 cm

NGRIP Eem-isen har 3 o/oo højere isotop værdier end den is vi vi har nu.

Camp Century GRIP NGRIP Renland Is fra Eem perioden er fundet i alle vores dybe iskerner fra Grønland Dye 3

3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo Is fra Eem perioden er fundet i alle vores dybe iskerner fra Grønland 5 o/oo Forskellen mellem Eem og Holocene Isotope værdier.

3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo 5 o/oo The Ice Sheet covered Greenland during the warm Eemian period. δ 18 O=0.67T-13.7 Difference between Eemian and Holocene Isotope values. A Warmer Period? δ 18 O temperature relation: α = [δ 18 O]/ T: 0.2-0.67 [o/oo]/k A change of 3 o/oo corresponds to a temperature change of 5-10 K A smaller Ice Sheet? Lapse rate in the atmosphere is 0.7 K/100m A change of 3 o/oo corresponds to an elevation change of 600 to 2100 m.

3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 3o/oo Der VAR is tilbage på Grønland i den varme Eem periode 120.000 år før nu 5 o/oo En varmere period? δ 18 O temperatur relation: α = [δ 18 O]/ T: 0.2-0.67 [o/oo]/k 3 o/oo svarer til et temperatur skift på 5-10 K OttoBleisner, Science, 2006 En mindre iskappe? Lapse rate i atmosfæren er 0.7 K/100m 3 o/oo svaer til en højdeændring på 700 to 2100 m.

Interne Radar Lag tilbage til 80 ka b2k kan findes i Indlandsisen Sydpå dypper lagene fordi Nedbøren er høj

Eemian coral reef at ~ 3 m asl from tectonically stable region of Western Australia

3o/oo 3o/oo NGRIP 3o/oo 3o/oo 5 o/oo Der var is på Grønland under den varme Eem periode 120.000 år før Der var 5 o C vamere Indlandsisen var reduceret med 50% Svarende til 2 m havvandstigning Hav niveauet var 5 m højere end nu under Eem perioden 2m fra Indlandsisen 1m fra termisk udvidelse 0.5 m fra alle små gletschere resten fra Antarktis

Luftboblerne i isen indeholder Prøver af fortidens atmosfære

Stigningen i CO 2

Stigningen i Metan

Hvordan har drivhusgasserne opført sig tilbage i tiden? DomeC Siegenthaler et al, Science, 2005

IPCC 2007 Summary for Policy Makers WP1, fig 3

Johannessen et al, Science, nov 2005 Massetab : 101 km 3 vand per år

GRACE GRavity And Climate Explorer NASA-GFZ 2002-

Total mass change of the Greenland Ice Sheet from GRACE 500 Total water equivalent (km**3) 250 0-250 y = -133x 1 +2.67E5, max dev:181, r 2 =0.820-500 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Time Grønlands Indlandsis taber masse: 44 måneders GRACE observationer Masse tabet er 133 km 3 vand per år

IPCC 2007 Summary for Policy Makers fig 5

IPY deep drilling program NorthEEM CReSIS image

14 nations will participate in NEEM Denmark/Greenland United States Belgium Netherlands France Canada Germany Japan Sweden Switzerland China South Korea Iceland United Kingdom