UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD

Relaterede dokumenter
Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Ungeprofilundersøgelsen

ALKOHOL - VEDBÆK JAKOB DEMANT LEKTOR. Center for Rusmiddelforskning Psykologisk Institut

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland Varde Kommune

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Unges. livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7

Psykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

MINDRE DRUK. MERE FEST

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og rusmidler. Unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Ungeprofilundersøgelse 2014

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Puttefesten i Dyrehaven

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Børn, unge og alkohol

ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol Dagbog om at lære at drikke med måde

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Unges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Ungeprofil Aabenraa kommune

Rusmiddelundersøgelse

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer

Rådet for Større Badesikkerhed

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Personlig stof- og alkoholpolitik

Transkript:

UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET

NEW CULTURE OF INTOXICATION Rusmiddelkulturen i Danmark blandt unge er kendetegnet ved: Tidlig start med beruselse (14-15år) Stort fokus på beruselse (Alle mål ligger højt i EU) Normalisering af hash (samt størst udbredelse) Det land i EU hvor færrest opfatter kokain som meget farligt Relativt stor udbredelse af eksperimentiel brug af amfetamin og kokain. 2

DEFINITIONER AF RISIKOADFÆRD Kognitiv psykologi & neurovidenskab Risiko kan defineres som at potentialet ved en valgt handling eller aktivitet (inklusiv valget af ikke-handling) kan lede til et tab (sundhedsmæssig konsekvens). Analytiske system Bevidsthedskontrol Viden Følelsesmæssig og affektuel bedømmelse Ikke bevidst erfaring 3

Frivillig risiko-tagning Tager risici på trods af viden Nydelse/affekt Ex fedt/rygning Nydelse i kraft af Risiko-tagning: Giver mulighed for at udøve kontrol Identitetsskabende Edgework I riskogruppe Livsstil forbundet med risiko En faglig/udvendig vurdering af sundhedsrisici Nydelse ved risici Risiko skaber en Kropslig chance eller mulighed Ex alkohol el. stof 4

David J Nutt, Leslie A King, Lawrence D Phillips. Lancet 2010. AARHUS 5

Forandring undervejs blandt de15-årige (Skolebørnsundersøgelsen) - Udviklingen i Danmark i tal Procent, som drikker alkohol mindst ugentligt, 1998-2010 1998: Drenge: 46% Piger : 38% 2010: Drenge: 28% Piger: 19% Procent, som har prøvet at være fulde mindst to gange, 1998-2010 1998: Drenge: 70% Piger: 63% 2010: Drenge: 57% Piger: 56% 6

TRE LIVSSTILE FOR 8-9-KLASSES UNGE 00 ERNE VS. 10 ERNE KVALITATIV ROCKOOL UNDERSØGELSE 2006 SAMT KVALITATIV UNDERSØGELSE I 2011 (BEGGE MED SAMME FOKUSGRUPPE DESIGN) 2004-5 (8. -9. klasses unge) De forsigtige: Har aldrig været fulde. Har ofte smagt alkohol (ca. 20%) Mainstream: Fulde første gang når de er ca. 14. Går til fest en gang i mellem (ca.65%) De erfarne: Opfatter sig selv som party-freaks. Debut som 12-13 årige. Meget dominerende i fokusgrupperne (ca. 15%) 2011 (9. klasses unge) De forsigtige: Samme definition (ca. 70%) Mainstream: Er orienterede imod at begynde at drikke og feste men har kun lav erfaring. Har sjældent erfaring med fuldskab. (ca. 20%) De erfarne. Samme definition. Men har slet ikke samme magt i fokusgrupperne (ca. 10%) 7

PLADS TIL HVER SIN LIVSSTIL? KVALITATIV UNDERSØGELSE I 2011 AF 9.KLASSES UNGE Sidsel [mainstream]: Jeg har det også sådan, ja du har det som om du nyder livet men nyder man livet, er det virkeligt at nyde livet, at drikke sig fuld ( ) Lone [erfaren] Jeg synes bare ( ) Sidsel: (afbryder Lone) Ja det er nemlig lidt din, altså hvor min måske er noget andet og Helles er noget helt andet og Isabellas er noget. Der er forskellige måder at nyde livet på. Bare når man er teenager, så er det som om, at den mest normale måde, at nyde livet på er, er bare at feste igennem ( ) Helle [mainstream]: Hvis man for eksempel ser på facebook, at der er en eller anden, der lige har skrevet ej jeg var til fest i går og det var helt vildt fedt og jeg blev bare så fuld. Det er bare sådan noget - wow du er sej eller hvad, altså det ( ) Altså jeg føler ikke det på nogen måde er sejt og gå til fester og sådan nogle ting. 8

HVILKE FORANDRINGER ER DER I KULTUREN? De unge der drikker ses i nogen grad stadig som foran og mere modne Men: Diskurs om alkohol er fragmenteret og fravalg mere accepteret Performance-orientering (sport/skole) Kontrol- og risikoperspektiv (bekymring for kropsligt tab af kontrol) Tryghedsdiskurs (sikkerhed til fester med alkohol) Sundhedsdiskurs (Refleksion omkring konsekvenser af alkoholbrug) Både en sensitivitet for sundhedsrisici samt en affektuel tiltrækning til risiko som chance 9

17-19-åriges binge drikning, hash- og stofbrug fordelt på uddannelse. Pct. I gang 9.-10. klasse eller ingen ungdomsudd. Binge drukket 4+ Røget hash Har prøvet hårde stoffer 19 50 26 I gang med gymnasial uddannelse 21 34 9 I gang med erhvervsuddannelse 26 42 23 Afsluttet erhvervsudd. eller gymnasial udd. 17 42 10 I gang med videregående uddannelse (kort/lang) (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010) 27 34 9 10

NATKLUBGÆSTERNES ERFARING MED STOFFER, FORDELT PÅ KØN. PCT. SAMT 17-19ÅRIGES GENERELLE ERFARING. PCT Mænd Kvinder Total 17-19-årige Hash 63 48** 58 38 Kokain 39 20** 32 7 Amfetamin 38 20** 32 9 Ecstasy 29 15** 24 5 Ketamin 13 4** 10 1 LSD 12 5** 10 1 Fantasy 11 4** 8 1 Metamfetamin 7 3** 5 1 Heroin 3 1** 2 1 Note: N = 1.623. betyder, at der er forskel mellem mænd og kvinders besvarelser på 5 % niveau. ** betyder at der er forskel mellem mænds og kvinders besvarelser på 1 % niveau. (Järvinen, Demant & Østergaard, 2010) 11

FRA REKREATIVT TIL REGELMÆSSIGT BRUG De fleste unge med stoferfaring har kun begrænset erfaring Majoriteten oplever, at de kan kontrollere deres stofbrug Ca. en tredjedel af hårdstofbrugerne fortæller, at de i perioder (kortere eller længere) har mistet kontrollen

HVORDAN ÆNDRE VI DERES PRAKSIS SUNDHEDSSTYRELSEN: NATIONAL SUNDHEDSPROFIL UNGE 2011 13

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET