FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER

15-8-2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Kastaniegårdens SEKSUALPOLITIK Kastaniegårdens Med-udvalg aug 2012

FORMÅL OG FÆLLES MÅLSÆTNINGER Det overordnede formålet med Kastaniegårdens seksualpolitik er via fokus på fælles holdninger, grænser og regler at sikre at børn og unge på Kastaniegården får mulighed for at udvikle en sund seksualitet og at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb. Dette vil vi opnå ved at børn, unge, forældre, samarbejdspartnere, interessenter og alle medarbejdere på Kastaniegården er bevidste og vidende om: at sætte fokus på sund seksualitet både på døgnafdelingerne og i skolen herunder at børn og unge har forskellige behov og udtrykker deres seksualitet forskelligt at øge opmærksomheden på og gøre det acceptabelt at tale om seksualitet, bekymrende seksuel adfærd og overgreb og hvordan man håndterer det at børn og unge bliver mødt med ét fælles værdi- og regelsæt i skole og på døgnafdelingerne i forhold til arbejdet med børn og unge. Og ikke mindst at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb ved bedre seksualundervisning og øget fokus på sund seksualitet.

INDHOLDSFORTEGNELSE Formål og fælles målsætninger... 2 Indholdsfortegnelse... 3 SEKSUALITET DEFINITIONER... 5 Definition af seksualitet, seksuelle krænkelser og overgreb... 5 FN s standardregler... 6 Seksualitet på skoleskemaet... 6 Trinmål for 0.-3. klasse... 7 Trinmål for 3.-6. klasse... 7 Trinmål for 6.-9. klasse... 7 Seksualitet på som tema på afdelingerne... 7 Retningslinier for samvær og adfærd... 8 Personalet... 8 Børn og unge... 8 SEKSUELLE OVERGREB LOVGIVNING OG DEFINITIONER Straffelovens definition... 9 Kastaniegårdens BEREDSKABSPLAN VED MISTANKE ELLER VIDEN OM SEKSUELT OVERGREB... 10 Beredskabsplan ved mistanke eller viden om krænkelser og overgreb... 10 TEGN OG SIGNALER PÅ OVERGREB... 10 Fysiske tegn på overgreb... 11 Tegn på krænkende adfærd... 12 Kontakt ved overgreb eller mistankt om overgreb... 14 OBS! ved overgreb eller mistankte om overgreb... 14 Lyt, observer og dokumenter... 14 Bevar beviser... 14 skadestue og behandling eller Center for voldtægtsofre... 14 Kontakt Til politiet... 15 Kontakt forvaltningen... 15 Kontakt barnets eller den unges forældre... 15 Tag hånd om den krænkede... 15 Tag også hånd om krænkeren... 15 Hvis den mistænkte er en ansat... 16 Vurdér, om der er behov for professionel krisehjælp... 16 Kontakt til medierne... 16

Implementering af seksualpolitik... 17 Link, litteratur og artikler... 17

SEKSUALITET DEFINITIONER DEFINITION AF SEKSUALITET, SEKSUELLE KRÆNKELSER OG OVERGREB Vi har på Kastaniegården valgt at læne os op af WHO og FN s handicap og børnekonventioner s definitioner. I denne politik har vi også valgt at benytte FN s handicapkonvension, selv om vores børn og unge ikke generelt set er handicappede i gængs forstand Mange af vores børn og unge er dog udsatte i forhold til mishandling og misbrug - grundet sociale, emotionelle og/eller biologiske forhold er problemstillinger. WHOS DEFINITION AF SEKSUALITET Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. 1 WHOS DEFINITION AF SEKSUEL SUNDHED Seksuel sundhed er integrationen af legemlige, følelsesmæssige, tankemæssige og sociale aspekter på en vis, som er positivt berigende og som forøger personlighed, kommunikation og kærlighed Således ligger der implicit i begrebet seksuel sundhed en positiv tilgang til menneskelig seksualitet, og formålet med pleje af seksuel sundhed bør være berigelsen af livet og personlige forhold og ikke blot rådgivning og pleje relateret til formering og seksuelt overførbare infektioner. 2 FN S HANDICAPKONVENTION ARTIKEL 16, FRIHED FOR UDNYTTELSE, VOLD OG MISBRUG 1 Kilde: T. Langefeldt og M. Porter (1986) Sexuality and Family Planning Report of consultation and research findings WHO. 2 Kilde: WHOs regionale strategi for seksuel og reproduktiv sundhed oversat til dansk af Thomas Larsen, København, Danmark, november 2001.

Staten skal sikre, at der er love og regler, som beskytter personer med handicap mod vold, udnyttelse og misbrug. Det gælder både i deres hjem og i samfundet. Staten skal forebygge, at der sker mishandling af personer med handicap. Familie og personale skal for eksempel have hjælp og uddannelse til at kunne se, hvad der er udnyttelse eller misbrug. De skal også vide, hvordan man melder det til myndighederne. Der skal være en myndighed, som holder øje med institutioner og tilbud til personer med handicap. Myndigheden skal blandt andet kontrollere, at personer med handicap ikke bliver udsat for misbrug. Hvis personer med handicap alligevel bliver udsat for vold eller misbrug, skal staten sørge for, at de får al mulig hjælp til at komme sig igen. Ofrene skal have al mulig hjælp og støtte, så de igen kan leve som frie mennesker. De skal også have mulighed for at gå til domstolene, hvis det er nødvendigt. Staten skal specielt være opmærksom på vold og misbrug af kvinder og børn med handicap. FN S HANDICAPKONVENTION ARTIKEL 17 3, BESKYTTELSE AF PERSONLIG INTEGRITET Personer med handicap har ligesom alle andre ret til at bestemme over deres egen krop og sjæl. Og det skal andre mennesker respektere. FN S STANDARDREGLER 4 I FN S STANDARDREGLER NR. 9, FAMILIELIV OG PERSONLIG INTEGRITET, understreges det, at man ikke må diskriminere mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed. Herudover pointerer stk. 2, at mennesker med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Stk. 4 understreger, at mennesker med handicap og deres familier skal oplyses om beskyttelse mod seksuelle og andre former for misbrug. Dette både i forhold til hvordan man undgår, hvordan man erkender, og hvordan man anmelder sådanne handlinger. SEKSUALITET PÅ SKOLESKEMAET For at børn og unge kan udvikle en sund seksualitet og kende forskel på acceptabel og uacceptabel adfærd er det vigtigt, at de får seksualundervisning. Seksualpolitikken kan tage stilling til de overordnede linjer for skolens seksualundervisning på de forskellige klassetrin. Samtidig er det vigtigt at skabe et seksualvenligt miljø, hvor elevernes henvendelser om seksualitet tages seriøst. Som specialskole skal vi, som alle andre skoler leve op til de målsætninger, Undervisningsministeriet har beskrevet i Fælles mål 2009, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Fremover: Fælles mål SSF). Do skal vi tilpasse undervisningen til de enkelte elever og har derfor mulighed for at individuelt at differentiere undervisningen efter den enkelte elevs behov og evner. 3 http://handicapkonventionen.dk/konventionen-i-sin-helhed 4 www.projektseksualpolitik.dk

Fælles mål SSF er delt ind i trinmål for 3., 6. og 9. klasse, hvor den beskriver hvilke kundskaber og færdigheder eleverne skal have tilegnet sig efter de tre klassetrin. TRINMÅL FOR 0.-3. KLASSE lyder bl.a. således: lytte til egen krop og dens reaktioner fortælle om drenge- og pigeroller fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det samtale om betydningen af omsorg og nære relationer drøfte egne og andres behov for støtte og hjælp TRINMÅL FOR 3.-6. KLASSE lyder bl.a. således: kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer vurdere egne og andres positive og negative deltagelse i sociale netværk fortælle om de mest udbredte kønssygdomme TRINMÅL FOR 6.-9. KLASSE lyder bl.a. således: beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksualitet kan undgås På Kastaniegården hjemmeside 5 er det muligt at læse dette skoleårs årsplan for seksualundervisning. SEKSUALITET PÅ SOM TEMA PÅ AFDELINGERNE 5 http://www.go2kastaniegaarden.dk/

For at børn og unge kan udvikle en sund seksualitet og kende forskel på acceptabel og uacceptabel adfærd er det vigtigt, at de får seksualundervisning i skolen, men vi vurderer at det også er vigtigt at det pædagogiske personale på døgnafdelingerne følger op på undervisningen ved dialog med den enkelte, i grupper eller ved at sikre at barnet/den unge tilbydes samtaler med f. eks. egen læge eller psykolog. RETNINGSLINIER FOR SAMVÆR OG ADFÆRD PERSONALET Eleverne modtager seksualundervisning efter folkeskoleloven, og kan ikke fritages fra denne undervisning. Der må bruges erotisk materiale i undervisningen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Elever under 15 år må kun modtage seksualundervisning og vejledning. For elever over 15 år må der ikke forekomme seksualoplæring ud over det, der er aftalt med ledelsen. Personalet har pligt til at orientere kolleger og evt. forældre om observationer og evt. uhensigtsmæssig seksuel adfærd blandt eleverne. OBS specielle regler for elever over 15 år. Det er personalets ansvar at være opmærksom på, at elevernes seksualitet kun drøftes i generelle vendinger til elevkonferencen, når eleven er under 15 år. Personalet skal have en bevidsthed om egen seksuel udstråling ved fx påklædning, specielt i forhold til ældre elever. BØRN OG UNGE 1. Jeg skal spørge om lov, før jeg berører en anden (fx krammer) eller være sikker på, at det er i orden. 2. Jeg skal respektere et nej. 4. Man må ikke gå 2 på toilettet. 6. Jeg må ikke være kæreste med en ansat. 7. Hvis mine grænser bliver overskredet (hvis nogen gør noget ved mig, som jeg ikke kan lide), kan jeg sige det til en ansat eller mine forældre. Disse retningslinjer debatteres årligt med børnerådet på Kastaniegården.

SEKSUELLE OVERGREB LOVGIVNING OG DEFINITIONER STRAFFELOVENS DEFINITION STRAFFELOVEN DEFINERER SEKSUELLE OVERGREB I TRE KATEGORIER: Samleje Anden kønslig omgang end samleje oralsex, analt samleje, fingre/genstande i skede eller anus Blufærdighedskrænkelse blotteri, beføling, beluring I relation til børn og unge er det vigtigt at være opmærksom på at køb af seksuelle ydelser fra et barn/ung under 18 år er forbudt ved lov. PORNOGRAFISK FOTOGRAFERING ELLER FILMOPTAGELSE AF BØRN UNDER 15 ÅR RELEVANTE PARAGRAFFER De mest relevante paragraffer i Straffeloven i forhold til seksuelle overgreb er: 216 populært kaldet voldtægtsparagraffen. Paragraffen indeholder bestemmelser om straf for at tiltvinge sig samleje ved vold eller trussel om vold. At sætte en person i en tilstand, hvor han eller hun er ude af stand til at modsætte sig handlingen, sidestilles med vold. Samleje tiltvunget ved vold eller trussel om vold kan straffes med fængsel indtil 8 år. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter, eller hvis der i øvrigt er særligt skærpende omstændigheder. 222 siger, at samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 8 år. Hvis barnet er under 12 år, eller hvis gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan vedkommende straffes med fængsel indtil 12 år. 223 siger, at hvis adoptivforældre, stedforældre, plejeforældre eller fagfolk, der har til opgave at undervise og opdrage en person under 18 år, har samleje med barnet/den unge, kan det straffes med fængsel indtil 4 år. 223 a siger, at hvis man har samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling, kan det straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

KASTANIEGÅRDENS BEREDSKABSPLAN VED MISTANKE ELLER VIDEN OM SEKSUELT OVERGREB BEREDSKABSPLAN VED MISTANKE ELLER VIDEN OM KRÆNKELSER OG OVERGREB Formålet med beredskabsplanen er at skabe tryghed og klarhed. Planen indeholder: Tegn og signaler på overgreb Procedure for underretning til: o Ledelse, her under centerchef o Forældre o Socialforvaltning Anmeldelse til politiet Hvem og hvordan tages hånd om den krænkede (Psykisk førstehjælp m.m.) Hvem og hvordan tages hånd om krænkeren?, hvis han/hun er bosat på Kastaniegården Medievejledning Liste med kontakttelefonnumre TEGN OG SIGNALER PÅ OVERGREB 6 Det er vigtigt at kende tegn og signaler på, at en elev kan have været udsat for et seksuelt overgreb. Nogle tegn er tydelige, andre er svære at få øje på. Listen her er ikke en facitliste, men eksempler på tegn og signaler på, at et barn mistrives, måske som følge af overgreb. Ændret personlighed eller adfærd ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN PÅ OVERGREB - Eleven siger og gør ting, som han eller hun ikke plejer, fx: græder umotiveret, er angst, har svært ved at koncentrere sig og svært ved at skabe sociale kontakter Manglende lyst til eller er bange for at være på bestemte steder, fx: gå i skole, fritidsklub, bosted, dagtilbud Manglende lyst til eller er bange for at være sammen med bestemte personer Depression - Eleven bliver indadvendt og ulykkelig Lav selvfølelse 6 Kilde www.forebygovergreb.dk

- Eleven mister troen på sig selv, bliver meget usikker og selvudslettende Tilbagetrækning - Eleven mister kontakten med vennerne eller holder op med at gå ud Søvnløshed - Eleven kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller har gentagne mareridt Forringet taleevne eller indlæringsevne - Eleven kan ikke huske ord, begynder at stamme og får sværere ved at lære nyt - Nægter at tale om bestemte ting, bestemte hemmeligheder Tab af færdigheder - Eleven kan ikke længere gøre ting, som han eller hun kunne tidligere Spiseforstyrrelser - Eleven spiser ikke eller spiser usædvanligt meget Selvskadende adfærd - Eleven slår, sparker, kradser eller bider sig selv eller skader sig selv på andre måder Udadreagerende adfærd - Eleven slår, sparker, kradser eller bider eller laver skader på andre måder Overdreven fokus på sex - Eleven gør overdrevne seksuelle tilnærmelser, blotter sig eller rører ved sig selv foran andre, har stærkt seksualiseret sprogbrug. FYSISKE TEGN PÅ OVERGREB Blå mærker, sår, rifter, hævelser og andre tegn på fysisk vold Rifter, ømhed, ubehag, væske eller blod ved kønsorganerne Tøj, som er revet i stykker eller forsvundet Uforklarlig graviditet eller kønssygdomme Uforklarlige sygdomssymptomer som fx mavepine, hovedpine, gentagne urinvejsinfektioner

TEGN PÅ KRÆNKENDE ADFÆRD Nogle elever kan udvise krænkende adfærd. Adfærden kan udvikle sig til, at de begår krænkelser eller seksuelle overgreb mod andre. Den kan også være tegn på, at eleven mistrives eller selv har været udsat for en seksuel krænkelse. TEGN PÅ KRÆNKENDE ADFÆRD: Manglende forståelse - Elevens forståelse af sociale normer er begrænset, og derfor kan han eller hun have svært ved at udvise en social acceptabel adfærd. Overdreven fokus på sex - Eleven gør overdrevne seksuelle tilnærmelser, blotter sig eller rører ved sig selv foran andre. Seksualiseret sprog Egen udsathed - Eleven har ofte selv være udsat for vold, været vidne til vold eller været udsat for seksuelle overgreb. Manglende empati - Eleven mangler evne til at vise empati og er ofte ikke selv klar over, at han eller hun har gjort noget galt.

KONTAKT VED OVERGREB ELLER MISTANKT OM OVERGREB Kontakt ved overgreb eller mistanke om overgreb: institutionsleder: Mette Ploug (20290964) øjeblikkelig! Alternativ, Janne K Hansen Dagsorden for samtalen (skabelon; stop ulykke, krisehjælp og dokumentation, handling) 1. Adskil parterne a. Vurder behovet for akut lægehjælp for både den krænkede og krænkeren b. Tag hånd om den krænkede c. Tag også hånd om krænkeren d. Lyt, observer og dokumenter 2. Behov for at kalde yderligere medarbejdere på arbejder 3. Kontakt politiet for evt. anmeldelse og hjælp til håndtering a. Bevar beviser 4. Evt. skadestue eller center for voldtægt; København, for vurderng og evt. behandling 5. Kontakt a. forvaltningen/døgnvagten b. barnets eller den unges forældre 6. Vurdér, om der er behov for professionel krisehjælp til den krænkede, krænkeren, øvrige børn og unge samt medarbejdere 7. Håndtering af evt. kontakt med medierne 8. Hvis den mistænkte er en ansat a. Medarbejderen beordres til Mette Ploug s kontor og afventer sammen med en kollega at Mette Ploug eller dennes stedfortræder (uanset tidspunkt og ventetid) OBS! VED OVERGREB ELLER MISTANKTE OM OVERGREB LYT, OBSERVER OG DOKUMENTER Lyt til eleven, men husk, at det er politiets opgave at afhøre og udrede sagen. Skriv alt ned, hvad du hører og hvad du selv spørger om, men forsøg ikke selv at komme længere til bunds i sagen. Det er vigtigt for det videre forløb, at vidneudsagn er så autentiske som muligt, derfor skal den udsatte fortælle om sine oplevelser til færrest mulige. Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen. BEVAR BEVISER Sørg om muligt for at bevare beviser. Hvis overgrebet har fundet sted for nylig, er det vigtigt, at barnet eller den unge f.eks. ikke går i bad, og ikke vasker tøj eller sengetøj, inden vi kontakter politiet. SKADESTUE OG BEHANDLING ELLER CENTER FOR VOLDTÆGTSOFRE

Hvis overgrebet er meldt til politiet, vil de typisk være til stede på skadestuen og sørge for at sikre eventuelle beviser ved en korrekt undersøgelse. KONTAKT TIL POLITIET Det lokale politi kan rådgive om, hvordan vi bedst håndterer sagen. En uformel kontakt til politiet kan i mange tilfælde være til hjælp. Først når der sker en formel anmeldelse, opretter politiet en sag. Sker det, har politiet ansvar for at efterforske sagen. KONTAKT FORVALTNINGEN 1. Skriftlig underretning sendes til kommunens socialforvaltning i samarbejde med ledelsen, hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået af en forælder eller en anden pårørende til eleven. Forvaltningen kan foretage politianmeldelse og udpege en personlig værge for det krænkede barn. 2. Telefonisk og skriftlig underretning sendes til kommunens socialforvaltning i samarbejde med ledelsen, hvis du har mistanke om, at overgrebet er begået mens barnet/den unge er i Kastaniegården varetægt. KONTAKT BARNETS ELLER DEN UNGES FORÆLDRE Kontakt elevens forældre så hurtigt som muligt og informér dem om, hvad der er sket og hvordan vi håndterer sagen. Hold dem orienteret løbende. Dialogen koordineres med ledelsen. Hvis der er flere involveret, kan det være nødvendigt også at informere forældrene til øvrige elever, fordi mistanken hurtigt vil blive kendt. Klar information til de involverede parter, fx blot om at sagen er overgivet til politiet, er vigtig for at mindske den utryghed, der ofte opstår i forbindelse med mistanker om seksuelle overgreb. Hvis der er tale om en myndig voksen over 18 år, har I ikke pligt til at tale med pårørende om mistanke eller viden om overgreb. Hvis mistanken retter sig mod forældre, må vi IKKE drøfte den med forældrene af hensyn til den efterfølgende efterforskning. TAG HÅND OM DEN KRÆNKEDE 1. Støt, vis forståelse og giv den nødvendige omsorg 2. Efterfølgende kan barnet/den unge modtage rådgivning om, hvordan eleven kan få hjælp og fremover kan blive bedre til at beskytte sig selv mod overgreb. 3. Beslutning om der behov for at iværksætte et egentligt behandlingsforløb. TAG OGSÅ HÅND OM KRÆNKEREN 1. Adskild parterne 2. Lyt, informer om hvad der sker og giv den nødvendige omsorg

3. Efterfølgende kan barnet/den unge modtage rådgivning om, hvordan eleven kan få hjælp og fremover kan blive bedre til at undgå overgreb og håndtering af egen seksualtiet. 4. Beslutning om der behov for at iværksætte et egentligt behandlingsforløb. Hvis den mistænkte er en ansat HVIS DEN MISTÆNKTE ER EN ANSAT Medarbejderen beordres til Mette Ploug s kontor og afventer sammen med en kollega at Mette Ploug eller dennes stedfortræder (uanset tidspunkt og ventetid) Mette Ploug vil, hvis der er begrundet mistanke om, at overgrebet er begået af en ansat, fritages denne øjeblikkelig fra arbejde, så længe undersøgelserne står på. Mette Ploug vil blive taget kontakt kommunens personalekontor for råd og vejledning. Hvis en ansat begår et seksuelt overgreb, vil det få konsekvenser for ansættelsen. En dom for overgreb vil medføre afskedigelse. Husk at en mistanke er IKKE en dom!!!!!! VURDÉR, OM DER ER BEHOV FOR PROFESSIONEL KRISEHJÆLP Det er ledelsens ansvar at sørge for den nødvendige omsorg for de involverede. Det er vigtigt tidligt at afklare, hvordan omsorgen og eventuel krisehjælp skal gives. Hvem har behov for støtte og eventuel professionel krisehjælp: ofret, de pårørende, personalet, den mistænkte. Og hvem kan give den nødvendige hjælp? KONTAKT TIL MEDIERNE Alt kontakt til og fra medier vedr konkrete sager og episoder skal varetages eller aftale med Mette Ploug, som vil aftale kontakten med Centerledelsen.

Handleplan for implementering IMPLEMENTERING AF SEKSUALPOLITIK 1. Kastaniegårdens seksual udvalget mødet med http://www.projektseksualpolitik.dk s konsulent. Udvalget består af Jeanette Kristiansen, Karen Lotz og Mette Ploug 2. Seksual udvalget lavet et oplæg til Kastaniegården MED-udvalg til mødet den 7. September 2012 3. Udvalget arbejder videre med bemærkningerne fra MED-udvalget 4. MED-udvalget stadfæster Kastaniegårdens nye seksualpolitik på teamdag den 28. September som omhandler Kastaniegården politikker generelt 5. Inden jul afholdes en pædagogisk eftermiddag om seksual politikker, dette vil ske ved hjælp af at forholde http://www.projektseksualpolitik.dk s dilemmaer fra dilemmaspillet med den nye seksualpolitik. 6. Afdelingerne forpligter sig til 2-3 gange om året at arbejde med seksualpolitikken og hverdagens dilemmaer LINK, LITTERATUR OG ARTIKLER www.forebygovergreb.dk På denne hjemmeside kan I læse om, hvordan man kan forebygge overgreb og krænkelser blandt børn og unge med et handicap. Herudover kan I også læse om, hvad man skal gøre og hvem man kan henvende sig til, hvis man får mistanke eller viden om, at en elev har været udsat for et seksuelt overgreb. www.seksualvejlederforeningen.dk Seksualvejlederforeningen er en forening for landets seksualvejledere. Foreningen kan hjælpe med at formidle kontakt til en vejleder nær din skole. www.seksualvejlederuddannelsen.dk Seksualvejlederuddannelsen er en efteruddannelse for medarbejdere i social- og sundhedssektoren, plejeområdet og specialundervisningen mv. Uddannelsen kvalificerer de studerende til at løse opgaver omkring personer med handicaps seksualitet. www.ucl.dk University College Lillebælt udbyder en diplomuddannelse i seksualvejledning, som er målrettet personale inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område. Læs om uddannelsen her www.sexogsamfund.dk Sex og Samfund har mange års erfaring med seksualundervisning i folkeskolerne. Sex og Samfund arrangerer blandt andet den årlige kampagne "Uge sex" med den dertil hørende hjemmeside www.sexfordig.dk. Dette er en indsats der forsøger at imødekomme underviseres behov for relevant materiale til seksualundervisningen i skolen.

www.sexogsundhed.dk Sex & Sundhed er en landsdækkende NGO der arbejder med forebyggelse af og undervisning i seksualitet, sexsygdomme, uønskede graviditeter, rusmidler og risikoadfærd. Sex & Sundhed driver flere Condomerier og rådgivningstilbud. www.bedreseksualundervisning.dk På denne hjemmeside kan I finde en bred vifte af redskaber, øvelser, film og lignende til seksualundervisningen i skolen. Hjemmesiden er en del af Sex og Samfunds arbejde. www.januscentret.dk Januscentret er et psykologisk behandlingstilbud til børn og unge op til 18 år med seksuelt bekymrende/seksuelt krænkende adfærd. Herudover tilbyder de rådgivning mv. til forældre og professionelle. www.siso-boern.dk Videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn (SISO) er et center under Servicestyrelsen, som beskæftiger sig med forebyggelse af overgreb mod børn. SISO tilbyder mange ydelser til fagpersoner, bl.a. kurser og anden opkvalificering. SISO har også en telefonlinje, hvor fagpersoner kan henvende sig og spørge om råd om alle former for tvivl eller mistanker der vedrører børn og seksuelle overgreb. www.sigdetbare.dk Sigdetbare henvender sig til professionelle, pårørende og børn og unge, som har været udsat for et overgreb. Her på siden kan man finde informatíon om gruppeforløb i København, Århus og Hjørring for børn og unge, som har været udsat for et overgreb www.handisex.dk Handisex tilbyder bl.a. terapi til personer med handicap, foredrag for brugere, personale, ledelse og studerende. Handisex tilbyder derudover praktisk sexhjælp, så personer med handicap kan få hjælp til at finde det rette hjælpemiddel og hjælp til selve brugen af dette. www.hildebrandinstituttet.dk Hildebrandinstituttet udbyder en 4-årig psykoterapeutisk uddannelse henvendt til fagpersoner, der arbejder med mennesker der har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Uddannelsen giver kompetence til at arbejde med familier, voksne, børn og grupper. www.sumh.dk Sammenslutningen af Unge Med Handicap er en politisk paraplyorganisation for unge med handicap. På hjemmesiden kan du læse meget mere om, hvem SUMH er og hvad SUMH arbejder for.

www.sus.dk Socialt udviklingscenter (SUS) er en uafhængig, almennyttig, nonprofit forening. SUS mission er at udvikle og gennemføre initiativer, der fremmer mulighederne for et godt liv for mennesker, som befinder sig i en svær livssituation. SUS har blandt andet arbejdet med forebyggelse af overgreb blandt personer med handicap og står bag hjemmesiden www.forebygovergreb.dk. Herudover er SUS samarbejdspartner på project Seksualpolitik på specialskoler. www.ingenbarrierer.blogspot.com Ingenbarrierer er en blog om unge, handicap og seksualitet. Bloggen henvender sig til unge med handicap såvel som pædagoger, lærere og andre som arbejder som hjælpepersoner for mennesker med handicap. Bloggen bliver redigeret af Kim Steimle Rasmussen og Tina Langerskov Buchhave og har flere faste gæsteskribenter.