7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning Plejehjem Landbrug med gårdbutik Mejeri Foderstofforretning Fitnesscenter Supermarked Lægepraksis Hundekennel Opgave 1.2. Landbrugsvirksomheder I denne opgave skal du gå på nettet. Hvad beskæftiger følgende virksomheder sig med og hvilken ejerform er der tale om? A) Thise Fremstilling af økologiske mejeriprodukter / andelsselskab B) Kopenhagen Fur Fremstilling og eksport af pels / andelsselskab C) DLF (www.dlf.dk) Frøvirksomhed, der afsætter frø til fodergræs, plænegræs og frø til andre afgrøder / andelsselskab D) Knuthenlund Økologisk landbrug med mejeri, mølleri og gårdbutik / enkeltmandsvirksomhed
8 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.3. Interessentmodel Lav en interessentmodel for et landbrug (eller landbrugsvirksomhed), som du kender. Beskriv interessenterne. Hvilke ydelser tilbyder de og hvilke modydelser kræver de? Brug boksen til at tegne modellen. Individuel besvarelse Svaret kan evt. ligne case 1.1 i teoribogen. Opgave 1.4. Den politiske forbruger og landbruget A) Hvad forstår man ved udtrykket den politiske forbruger? Det betyder populært sagt, at forbrugerne stemmer med indkøbsvognen. Via deres efterspørgsel giver forbrugerne signal til producenterne om, at de skal lægge vægt på bestemte værdier i deres produkter og markedsføring for at få forbrugerne med, f.eks. mindre miljøbelastning. B) Giv eksempler på, hvordan den politiske forbruger har påvirket landbruget. Økologiske produkter / Produkter baseret på lokale råvarer / Produkter, hvor der er lagt vægt på dyrevelfærd, etc. Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? De fleste landbrug er enkeltmandsvirksomheder. I et andelsmejeri får andelshaverne samme beløb i udbytte. Naturmælk er en produktionsvirksomhed. Virksomhedens leverandører er også miljøinteressenter. Økologisk mælk har en markedsandel på 30 % Ca. 1/3 af landbrugets produktion eksporteres. a.m.b.a. betyder aktieselskab med begrænset ansvar. Tyskland er vores vigtigste eksportmarked. En maskinstation er en produktionsvirksomhed. Rigtigt Forkert
9 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Salgsafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug. på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug.
10 2. Dækningsbidrag Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer 310.800 298.600 12.200 Kvier 145.500 146.900-1.400 Kalve 53.700 65.100-11.400 Søer, gylte og polte 255.800 259.700-3.900 Smågrise 216.700 214.800 1.900 Slagtesvin 61.400 66.000-4.600 I alt B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Bliver dækningsbidraget større eller mindre? Negativ. Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der et år registreret følgende: Salg af æg (605.000 kr.), fuldfoder (269.000 kr.), grovfoder (27.000 kr.) og diverse stykomkostninger (18.250 kr.). Der er indsat hønniker for 95.000 kr., og besætningsværdien faldt med 15.000 kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort har bruttoudbyttet været? 605.000 95.000 15.000 = 495.000 kr. B) Hvor meget udgør foderforbruget? 269.000 + 27.000 = 296.000 kr. C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger? F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? 495.000 296.000 = 199.000 kr. Besætningens størrelse er på 1.825 høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? 199.000 / 1.825 = 109 kr.
2. Dækningsbidrag 11 Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for 625.000 kr. Foderudgifterne udgjorde 140.000 kr. Der blev brugt 10.000 kr. på dyrlæge og 35.000 kr. på diverse. Besætningsværdien primo var 572.400 kr. og ultimo 586.000 kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? 638.600 kr. - 145.000 kr. = 493.600 kr. Besætningens størrelse var på 2.385 tæver, og antal producerede skind var 11.995. B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: 5493.600 / 2.385 = 207 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? 11.995/2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: 493.600 / 11.995 = 41 kr. Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på 1.650 kg. I løbet af året er der solgt 98.200 kg, og 12.000 kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen 2.400 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 98.200 + 12.000-1.650 + 2.400 = 110.950 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på 46.100 kg. I løbet af året er der solgt 57.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 26.800 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 57.500-46.100 + 26.800 = 38.200 kg
12 2. Dækningsbidrag Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på 2.500 kg. I løbet af året er der indkøbt 119.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 3.300 kg. Hvor stort har foderforbruget været? 119.500 + 2.500-3.300 = 118.700 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på 28.100 kg. I løbet af året er der indkøbt 41.300 kg, og ved årets slutning er beholdningen 24.900 kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? 41.300 + 28.100-24.900 = 44.500 kg Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring
2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning 2.000 kr. Ultimo: værdi af beholdning 4.500 kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for 210.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? 210.000 + 2.000-4.500 = 207.500 kr. Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo 20.300 kr. og ultimo 16.100 kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for 245.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? 245.000 + 20.300-16.100 = 249.200 kr. Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for 43.000 kr. Primo var beholdningen værdisat til 1.500 kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? 43.000 + 1.500 = 44.500 kr. Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for 225.000 kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start 31.000 kr. og ved årets slutning 38.000 kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? 225.000-31.000 + 38.000 = 232.000 kr.
14 2. Dækningsbidrag Opgave 2.13. Dækningsbidrag (I) Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning 12.800 Foderomkostninger 516.850 Udsæd 184.500 Gødning 140.400 Salg af produkter 1.398.050 Dyrlæge 74.400 Planteværn 105.200 Beholdningsændring (gødning) -21.600 Køb af dyr 85.000 Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg af produkter Besætningsforskydning Køb af dyr Udbytte i alt Foder Udsæd Gødning Planteværn Dyrlæge Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Opgave 2.14. Dækningsbidrag (II) Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder 1.040.000 kr. Salg af produkter 2.680.000 kr. Beholdningsændring (foder) - 20.000 kr. Beholdningsændring (salgskorn) 3.000 kr. Dyrlæge 51.000 kr. Udsæd 65.000 kr. Planteværn 36.000 kr. Beholdningsændring (udsæd) - 2.000 kr. Maskinstationsindtægt 8.500 kr. Gødning 19.000 kr. Indkøb af dyr 63.000 kr. Beholdningsændring (gødning) 2.000 kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var 820.000 kr. og ultimo 845.000 kr.
2. Dækningsbidrag 15 Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg af produkter 2.677.000 Maskinstation 8.500 Besætningsforskydning 25.000 Indkøb af dyr -63.000 Bruttoudbytte: Foder -1.060.000 Udsæd -67.000 Planteværn -36.000 Gødning -17.000 Dyrlæge -51.000 Stykomkostninger i alt: Dækningsbidrag i alt Opgave 2.15. Repetition Rigtigt eller forkert? Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert