Praktikkens kompetencemål i ny læreruddannelsesreform Praktikken set med forskellige briller Praktiklærerforeningen. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle 17. marts 2014, kl. 16-18 Jens Rasmussen
Målstyret undervisning I læreruddannelsen I skolen Dobbelt bevægelse Mål i læreruddannelsen for at kunne undervise med mål i skolen
Mål Input Black box Proces Output Læringsresultater
Målstyret undervisning Udvikling over mere end ti år Fra indholdsorientering til målorientering Fælles Mål 2002 og 2009 Mål og CKF Fra lineære undervisningsforløb til spiralformede forløb EVA: Undervisningsdifferentiering 2011 EVA: Fælles Mål 2012
Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Marsha Ratzel, lærer, Blue Valley School District, Kansas Fra bloggen: TeachingAhead: A Roundtable Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. ( ) Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er. Denne indledende evaluering skaber det partnerskab, jeg bygger op med eleverne. De må vide, at vi gør dette sammen, og at vi er et team. ( ) I forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af viden og færdigheder.
Undervisning og læring Undervisning Målrettet og specialiseret form for kommunikation Stimulere læring Læring Bevidsthedsproces Elevens egen ændring af egen bevidsthed
Mål Formativ vurdering Nedbrudte mål Undervis ning Formativ vurdering
11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen.
Mål for praktik Kompetenceområder Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning Mål læreruddannelse Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 1. praktikniveau folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende,
Mål skole Nye Fælles Mål Fag Kompetence- eller stofområde Kompetencemål Færdighedsmål/vidensmål Fag 1 1 2 2 3 3 4 4 f/v f/v f/v f/v f/v
Differentierede mål Mål skole Normalmål Minimumsmål Maksimumsmål
Mål skole Taksonomier Bloom Bloom revideret Marzano SOLO Vurdering Skabe Virkning Syntese Evaluere Sætte mål Abstrakt Analyse Analysere Anvende Relationel Anvendelse Anvende Analysere Multistrukturel Forståelse Forstå Forståelse Unistrukturel Viden Huske Huske Præstrukturel
Kompetenceområder (foreløbig) Dansk Læsning Fremstilling Fortolkning Kommunikation Matematik De matematiske kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed
Fælles Mål 2014: arkitektur Kompetenceeller stofområder Kommunikation (dansk) Kompetencemål Eleven kan tale, lytte og kommunikere Eleven kan udtrykke sig klart Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål n Eleven har viden om ord og begreber f v f v f v Tal og algebra (matematik) Eleven kan afrunde større naturlige tal Eleven har viden om afrunding af større naturlige tal f v f v f v
Fælles Mål 2014: fasemål (eksempel) Fremstilling (dansk) 7.-9. klasse Kompetenceområde Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation Faser Vidensmål Færdighedsmål V F 1 Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave 2 Eleven kan forberede større multimodale produktioner 3 Eleven kan tilrettelægge en danskfaglig proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om opgave- og problemorientering Eleven har viden om planlægning, research og metoder til indsamling af stof Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser
Fælles Mål 2014: opmærksomhedspunkter (eksempel) Dansk Mål 1: Normalmål Mål 1: Opmærksomhedspunkt Mål 2: Normalmål Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig Eleven kan udtrykke sig Taksonomisk niveau Over middel Analysere og vurdere budskaber Laveste Forståeligt Vidensmål Eleven har viden om ord og begreber Eleven har viden om ord og begreber Mål 2: Opmærksomhedspunkt Mål n: Normalmål Mål n: Opmærksomhedspunkt
Fælles Mål 2014 : opmærksomhedspunkter (eksempel) Matematik Mål 1: Normalmål Færdighedsmål Eleven kan afrunde større naturlige tal Taksonomisk niveau Over middel niveau Analysere og evaluere Vidensmål Eleven har viden om afrunding af større naturlige tal Mål 1: Opmærksomhedspunkt Eleven kan afrunde større naturlige tal Laveste niveau Huske Mål 2: Normalmål Mål 2: Opmærksomhedspunkt Mål n: Normalmål Mål n: Opmærksomhedspunkt
Nedbrudte mål Nedbrydning af Fælles Mål Nedbrydning af Fælles Mål i opnåelige trin Elevplan Forenkles Brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen Forbedret digital understøttelse Undervisningsdifferentiering
Formativ vurdering Formativ vurdering (1) Evaluering for læring Feedback som afstand mellem elevens aktuelle niveau og et reference niveau Mellem elevens aktuelle forståelse eller præstation og et ønsket mål En vurdering fungerer formativt i den udstrækning tegn om elevernes udbytte er frembragt, fortolket og anvendt af lærere, elever eller kammerater til beslutninger om de næste trin i undervisningen, der anses for at være bedre eller bedre funderet end de beslutninger, de ville have taget i mangel på disse tegn. (Black and William) Hvor er eleverne i deres læringsproces? Hvor skal eleverne hen? Hvad skal der til for at få dem der hen?
Formativ vurdering Formativ vurdering (2) Lærere, der ikke har et billede af forskellene i deres elevers ( ) styrker og svagheder, vil få problemer med at tilpasse kravene i undervisningen til elevernes læringsforudsætninger. (Helmke, 2013) Man kan teoretisk beskrive lærerens adfærd som en kæde eller (bedre) som et system af didaktiske beslutninger og deraf afhængige (situationssensitive og målrettede) handlingstilpasninger. ( ) Den pædagogiske nytteværdi af automatisk reflekteret indsamlet diagnostisk information er af stor vigtighed for den måladaptive styring, kontrol og korrektion af undervisningens handlinger. (Weinert & Schrader i Helmke, 2013)
Formativ vurdering Redskaber til vurdering for læring Formative prøver og tests Data walls Rubrics Tjeklister Digitale systemer (fx EMU, Evidence-based methods of diagnosing and improving teaching and learning) Lærervurderinger Kammeratvurderinger
Poor Fair Good Great Formativ vurdering Under klassetrinsniveau Novice Klassetrinsniveau Capable Over klassetrinsniveau Proficient
Undervis ning Undervisningsfaser Phase Orientering/introduktion Konsolidering Feedback Organization Hele klassen Gruppe Gruppe eller hele klassen Orientering Konsolidering Feedback Maksimum 35% Minimum 60% Minimum 5%
Undervis ning Lærerledet, elevaktiv undervisning Cooperative learning Stationsundervisning Klasseundervisning Direkte instruktion Problemorienteret undervisning Jigsaw 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Suptopic groups 1 2 3 4 11 1 11 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 Jigsawed groups 4 4 4 4 4
Mål for praktik Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Kompetencemål 1: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetencemål 2: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetencemål 3: Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.
Mål for praktik (didaktik) 1. planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen 2. planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen 3. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag
Mål for praktik (klasseledelse) 1. lede elevernes deltagelse i undervisningen 2. udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne 3. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne
Mål for praktik (relationsarbejde) 1. kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave 2. samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb 3. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv kommunikere med forældre om elevernes skolegang
Mål Formativ vurdering Nedbrudte mål Undervis ning Formativ vurdering
Praktiklærer Er du godt kendt med, hvad de studerende lærer i pædagogik og fagdidaktik? Hjælper du de studerende med at koble teori (viden) og praksis? Bidrager du til at sammenhængen mellem teori (viden) og det, den studerende oplever på skolen, bliver tydelig? Knytter du som praktiklærer praktiske eksempler til viden den studerende kender fra studiet? Drøfter du som praktiklærer praktiske erfaringer med de studerende i lyset af det, de indtil videre har lært?
Ny sand viden Forskningsviden Uddannelsesforskning Læreruddannelse Undervisning Professionspraksis Hvad virker/hvad er brugbart Forsknings- og praksisviden Livsforløb Læringsudbytte Forskningsinformeret praksis
Tre parter Praktiklærer Praksisviden Erfaring Læreruddanner Professionsviden Videnskabelig viden og erfaringsviden Studerende Teori/viden og professionspraksis
Height Scientific knowledge x Professional knowledge x x Practice knowledge x x Ethics of the teacher profession Attention to the individual student s well-being Participation in collegiate co-operation Teachers communication Framing of teaching and learn Feedback to students Teacher/class-relation Teacher/student-relation Plan, carry through, justify and evaluate teaching Describe student prerequisites Manage the academic and social community of the class in a democratic perspective Evaluate students learning Co-operate with students, parents, colleagues and others Observe, describe, document teaching Analyze teaching and learning Promotion of participation and responsibility Progression in acquisition of teacher competencies Evaluation and documentation Development of students innovative competences International research and development Width
Videre læsning Arends, R. I., & Kilcher, A. (2010). Teaching for Student Learning. Becoming an Accomplished Teacher. Nerw York: Routledge. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning. København: Dafolo. Petty, G. (2009). Evidence-based teaching. A practical approach (2 ed.). Chaltenham: Nelson Thornes. Sørensen, L. (2014). Målstyring og evaluering - et indblik i det canadiske skolesystem. Retrieved from http://folkeskolen.dk/539331/maalstyring-og-evaluering---et-indblik-i-det- canadiske-skolesystem- Wiliam, D. (2010). The role of formative assessment in effective learning environments. In H. Dumont, D. Istance & F. Benavides (Eds.), The Nature of Learning. Using Research to inspire Practice. Paris: OECD/CERI. Retrieved from http://www.educ.ethz.ch/pro/litll/oecdbuch.pdf. Wille, T. S. (2013). Vurdering for læring Feedback og vurdering for læring (pp. 59-80). Frederikshavn: Dafolo.