Dan Yu Wang December 2016 EKSTERNT NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 2015 1 ud af 6 sygeplejerske har en videreuddannelse Pr. 1.1.2015 var der 92.801 personer i landet, der på et tidspunkt har fuldført en sygeplejerskeuddannelse. Af disse var 67.815 i beskæftigelse heraf 60.710 sygeplejersker, der arbejder inden for faget. 14.895 ud af de 92.801 har gennemført en videreuddannelse efter deres sygeplejerskeuddannelse 1. Det svarer til 1 ud af 6 sygeplejerske (se tabel 1). Vi genfinder samme andel, når vi kun ser på sygeplejersker i beskæftigelse. Diplomuddannelserne er de mest populære videreuddannelser blandt sygeplejersker. Således har 8 % af sygeplejersker en diplom-videreuddannelse. Heraf er det især diplomeksamen i sundhedspleje 2, sundhedsfaglig diplom samt diplom i ledelse, der er de hyppigste videreuddannelser (se bilag 1). Det bemærkes, at specialuddannelser rettet specifikt mod sygeplejersker såsom anæstesisygeplejerske, kræftsygeplejerske mv. ikke er inkluderet i opgørelsen, hvorfor det må formodes at omfanget af sygeplejersker med videreuddannelse reelt er højere end de viste tal. Tabel 1. Sygeplejerskernes videreuddannelse pr. 1.1.2015 (ekskl. specialuddannelser) Besk. i sygepl. fag Herboende sygepleje pr. 1.1.2015 92.801 100 % 67.815 100 % 60.710 100 % Færdiggjort følgende uddannelse efter sygeplejerskeuddannelsen (før 1.1.2015) 1. Diplom 7.271 8% 5.751 8% 5.217 9% 2. MVU 4.427 5% 2.371 3% 1.662 3% 3. Universitetsbachelorer 703 1% 572 1% 308 1% 4. Master/kandidat 4.771 5% 4.230 6% 3.101 5% 5. Ph.d. 242 0% 221 0% 130 0% I alt med videreuddannelse 14.895 16% 11.032 16% 8.929 15% I alt uden en videreuddannelse 77.906 84% 56.783 84% 51.781 85% Anm.: MVU = Mellemlang videregående uddannelse. En person kan godt optræde samtidigt i kategorier 1-5, men kun én gang i hver kategori. Tabel 2 viser omfanget af videre sygeplejersker fordelt på deres dimissionsår fra sygeplejestudiet. Videreuddannelser ses hyppigst blandt de ældre årgange af sygeplejersker. Således har 20 % af årgange til og med årgang 2000 en videreuddannelse, mens tilsvarende kun gælder 6 % blandt årgange efter 2000. Jo længere tid den enkelte har til at videreuddanne sig, jo større er sandsynligheden også for at have en videreuddannelse. Derudover bemærkes det, at et af adgangskravene til mange diplomuddannelser omfatter erhvervserfaringer, hvorfor andelen af sygeplejersker med en diplomvidereuddannelse først stiger, når de har haft nogle år på arbejdsmarkedet. 1 Sygeplejersker med videreuddannelse er afgrænset til sygeplejersker, som har afsluttet en (videre)uddannelsen på minimum MVU niveau efter afslutningen af deres sygeplejerskeuddannelse. Der ses kun på den enkeltes senest højst fuldførte videreuddannelse 2 Sundhedsplejersker uddannet før 2011 er med, da diplomeksamen som sundhedsplejerske først blev omdannet til en specialuddannelse i 2011. Uddannelsen er derfor ikke en decideret diplomuddannelse i stil med de øvrige uddannelser.
Tabel 2. Uddannede sygeplejersker med en fuldført videreuddannelse fordelt efter dimissionsår Herboende sygepleje pr. 1.1.2015 Færdiggjort følgende uddannelser efter sygeplejerskeuddannelsen Før 1990 1990-2000 Efter 2000 I alt Andel Antal Andel 43.459 100% 21.123 100% 28.219 100% 92.801 100% 1. Diplom 4.667 11% 2.231 11% 373 1% 7.271 8% 2. MVU 3.359 8% 688 3% 380 1% 4.427 5% 3. Universitetsbachelorer 334 1% 240 1% 129 0% 703 1% 3. Master/kandidat 2.246 5% 1.661 8% 864 3% 4.771 5% 4. Ph.d. 146 0% 83 0% 13 0% 242 0% I alt med videreuddannelse 9.083 21% 4.198 20% 1.614 6% 14.895 16% I alt uden en videreuddannelse 34.376 79% 16.925 80% 26.605 94% 77.906 84% - Tabel 3 viser, at 6% af sygeplejersker uddannet i 1980 har en videreuddannelse 10 år efter deres dimission. For årgang 2000 er det 10%. Tabellen viser således at en betydelig større andel blandt de yngre sygeplejeårgange, har gennemført en videreuddannelse, når vi tager højde for, at de har haft samme antal år til at gennemføre en videreuddannelse. Tabel 3. Uddannede sygeplejersker med en fuldført videreuddannelse 10 år efter dimission Året for dimission 1980 1990 2000 2004 Antal i årgangen 1.288 1.938 1.953 1.929 Antal med videreuddannelse 10 år efter 81 96 188 170 Andel med videreuddannelse 10 år efter 6% 5% 10% 9% Anm.: Population bestående af herboende sygeplejersker pr. 1.1.2015. Der vil være flere blandt årgang 1980, som er faldet bort som følge af eksempelvis dødsfald. Andelen af sygeplejersker med en videreuddannelse er stigende 11 % af de autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse i 1997 havde en videreuddannelse. I 2015 er tallet steget til 16%, se tabel 4. Udviklingen i omfanget af videreuddannelse blandt sygeplejersker kan ligeledes ses fordelt på de enkelte aldersgrupper. 5% af de 30-39 årige autoriserede sygeplejersker havde en videreuddannelse i 1997, mens tallet er steget til 8% i 2015. Den kraftigste stigning ses blandt sygeplejersker på 60+ år, hvor 25% har en videreuddannelse i 2015. I 1997 var det tilsvarende tal kun 11%. Se udviklingen af andelen fra 1997 til 2015 i bilagstabel B13. Tabel 4. Andel beskæftigede autoriserede sygeplejersker med videreuddannelse 1997-2015 Antal Andel 1997 2002 2007 2012 2015 1997 2002 2007 2012 2015 U30 år 28 48 87 48 85 0% 1% 2% 1% 1% 30-39 år 869 874 1.119 1.296 1.276 5% 5% 7% 8% 8% 40-49 år 2.682 2.754 3.019 3.058 3.142 16% 14% 15% 16% 17% 50-59 år 1.956 2.792 3.422 4.277 4.745 20% 23% 22% 22% 24% 60+ år 187 402 916 1.400 1.784 11% 17% 25% 26% 25% I alt 5.722 6.870 8.563 10.079 11.032 11% 12% 14% 15% 16% Anm.: Herboende sygeplejersker pr. 1.januar i året. DSR Analyse Side 2 af 8
Tabel 5 viser, at der er forskel i andelen af sygeplejersker med en videreuddannelse mellem sektorerne. Således har 64% af sygeplejerskerne i den statslige sektor en videreuddannelse, mens det samme kun gælder 11% af sygeplejerskernes i den regionale sektor. Forskellen mellem sektorerne kan både skyldes, at de videre sygeplejersker har større tilbøjelighed til at søge job i bestemte brancher/sektorer og/eller at sektorerne efterspørger forskellige kvalifikationer blandt sygeplejerskerne, og derfor har en større tendens til at hyre den ene eller den anden type af videre sygeplejerske. Eksempelvis er det nødvendigt med en videreuddannelse i hovedparten af de undervisende stillinger (under den statslig sektor), mens hovedparten af jobbene i den regionale sektor er stillinger som sygeplejersker i basisstilling på hospitalerne, hvor en videreuddannelse ikke er en nødvendighed. Tabellen viser endvidere, at de videre sygeplejersker også har større tilbøjelighed til at være bosæt i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner, marginalt lavere sandsynlighed for at arbejde inden for faget og at mænd har en større sandsynlighed for at have taget en videreuddannelse. Tabel 5. Sygeplejersker fordelt på baggrundskarakteristika. Pr. 1.1.2015 Med videreuddannelse Uden videreuddannelse I alt Antal i alt 14.895 16% 77.906 84% 92.801 11.032 16% 56.783 84% 67.815 Staten 1.215 64% 671 36% 1.886 Regioner 4.332 11% 35.883 89% 40.215 Kommuner 3.977 25% 11.832 75% 15.809 Privat 1.471 15% 8.286 85% 9.757 Øvrige 37 25% 111 75% 148 Inden for sygeplejefaget 8.929 15% 51.781 85% 60.710 Demografi (kun beskæftigede) Køn Mænd 539 19% 2.329 81% 2.868 Kvinder 10.493 16% 54.454 84% 64.947 Bopælsregion Hovedstaden 3.936 19% 17.202 81% 21.138 Sjælland 1.526 16% 7.960 84% 9.486 Syddanmark 2.164 15% 11.912 85% 14.076 Midtjylland 2.547 16% 13.484 84% 16.031 Nordjylland 859 12% 6.225 88% 7.084 Aldersfordeling Under 30 år 85 1% 6.630 99% 6.715 30-39 år 1.276 8% 14.222 92% 15.498 40-49 år 3.142 17% 15.272 83% 18.414 50-59 år 4.745 24% 15.374 76% 20.119 60+ år 1.784 25% 5.285 75% 7.069 Gennemsnitsalder 50,7 år 44,4 år 45,4 år DSR Analyse Side 3 af 8
Bilag. Tabel B1. Sygeplejerskernes videreuddannelse. Mest populære diplomuddannelser I alt 7.271 268 2.151 2.809 523 Sundhed 5.364 Sundhedsplejersker, diplomeksamen* 3.080 74 181 1.574 183 Sundhedsfaglig diplom 1.019 27 766 166 45 Ledende hjemme- og plejehjemssygeplejerske Samfundsvidenskab 1.593 807 29 91 283 79 Diplom i ledelse 1.184 12 557 500 87 Diplom i sundhedsøkonomi og ledelse 246-152 58 21 Diplom i offentlig administration 58-30 20 - Pædagogik 280 Diplom i pædagogik (DPU) 257 67 82 54 36 Diplomuddannelse i erhvervspædagogik 12 10 - - - Andet 34 *Note. Diplomeksamen som sundhedsplejerske svarer til de nuværende specialuddannelse som sundhedsplejerske, og dermed ikke en decideret diplomuddannelse i stil med de øvrige uddannelser i listen. Uddannelsen blev formelt en specialuddannelse i 2011. Tabel B2. Sygeplejerskernes videreuddannelse. Mest populære MVU uddannelser I alt 4.427 423 739 758 451 Sundhed 3.549 Ledende sygeplejerske 1.383 32 47 167 51 Undervisende sygeplejerske 1.051 221 251 160 128 Sundheds- og sygeplejerske, videreuddannelse Pædagogik 541 415 22 22 21 26 Folkeskolelærer 397 37 57 163 43 Pædagog 175-40 87 20 Tekstildesign, håndværk og formidling 128-55 31 18 Samfundsvidenskab 203 Socialrådgiver, prof.bach. 129-15 44 - Organisation, HD 51-13 - 22 Afsætningsøkonomi, HD 15 - - - 10 Andet 134 DSR Analyse Side 4 af 8
Tabel B3. Sygeplejerskernes videreuddannelse. Mest populære bachelor uddannelser I alt 703 111 202 89 170 Humanistisk 285 Pædagogik, bach. 56-21 - 17 Humanistisk (una.), bach. 49-19 - - Dansk, bach. 30 - - - - Samfundsvidenskabelig 281 Psykologi, bach. 122-31 22 47 Jura, bach. 50-15 - 17 Samfundsvidenskab (una.), bach. 34-11 10 - Sundhed 78 Medicin, bach. 52-36 - - Folkesundhedsvidenskab, bach. 23-12 - - Andet 59 Una. = Uden nærmere angivelse. Tabel B4. Sygeplejerskernes videreuddannelse. Mest populære kandidat/masteruddannelser I alt 4.771 889 1.923 743 675 Sundhed 1.825 Sygeplejevidenskab, cand.cur 673 207 282 76 40 Sundhedsfaglig kandidat, cand.san 379 85 203 31 31 Klinisk sygepleje, master 219 16 180 11 10 Samfundsvidenskab 1.156 Psykologi, cand.psych 187-99 47 14 Public management, MPM, master 169 10 38 31 72 Public administration MPA, master 106-44 35 15 Pædagogik 908 Voksenuddannelse, master 273 49 122 50 27 Læreprocesser MPL, master 169 31 84 28 15 Sundhedspædagogik, master 110 29 37 29 11 Humanistisk og teologisk 589 Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, master 97 18 53 14 - Pædagogik, cand.mag 58 26 - - - Kommunikation, cand.mag 35-10 - 10 Naturvidenskabelig 233 Information technology (IM), master 172 13 90 23 32 Biologi, cand.scient. 26 - - - - IKT og læring, master 11 - - - - Andet 293 DSR Analyse Side 5 af 8
Tabel B5. Sygeplejerskernes videreuddannelse. Mest populære forskeruddannelser I alt 242 96 94-26 Medicin, ph.d. 152 48 77-14 Filosofi-humaniora, ph.d. 41 22 - - - Statskundskab, ph.d. 32 20 - - - Andet 17 6 17-12 Anm.: *Ph.d. i medicin er ikke ensbetydende med en ph.d.-grad inden for lægevidenskab, men ses som ph.d. inden for sundhedsområdet som helhed. Sygeplejersker med andre kandidat/mastergrad end cand.med. har således også opnået en ph.d. i det medicinske felt jf. tabel B7. Tabel B6. Sygeplejersker med ph.d. Hyppigste kandidatuddannelser Kandidatgrad Antal Sygeplejevidenskab, cand.cur 64 Sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand.scient.san 32 Public Health, master 17 Psykologi, cand.psych 7 Pædagogik, cand.pæd (DPU) 7 Medicin, cand.med 7 Andet 108 I alt 242 Tabel B7. Ph.d. i medicin Hyppigste kandidatuddannelser Kandidatgrad Antal Sygeplejevidenskab, cand.cur 46 Sundhedsfaglige kandidatuddannelse, cand.scient.san 32 Public Health, master 17 Medicin, cand.med 7 Andet + Ukendt 50 I alt 152 Tabel B8. Sektorfordeling og videreuddannelse. sygeplejersker i beskæftigelse. Pr. 1.1.2015 sygeplejersker Med videreuddannelse Uden videreuddannelse I alt Staten 1.210 65% 665 35% 1.875 Regioner 4.332 11% 35.883 89% 40.215 Kommuner 3.977 25% 11.832 75% 15.809 Privat 1.513 15% 8.403 85% 9.916 I alt i beskæftigelse 11.032 16% 56.783 84% 67.815 DSR Analyse Side 6 af 8
Tabel B9. Sektorfordeling og videreuddannelse. Sygeplejersker beskæftiget inden for faget. Pr. 1.1.2015 Sygeplejersker inden for sygeplejefaget Med videreuddannelse Uden videreuddannelse I alt Staten 933 67% 468 33% 1.401 Regioner 4.075 10% 35.645 90% 39.720 Kommuner 3.423 23% 11.208 77% 14.631 Privat 498 10% 4.460 90% 4.958 I alt inden for sygeplejefaget 8.929 15% 51.781 85% 60.710 Tabel B10. Sektorfordeling og videreuddannelser. Sygeplejersker beskæftiget uden for faget. Pr. 1.1.2015 Sygeplejersker uden for sygeplejefaget Med videreuddannelse Uden videreuddannelse I alt Staten 277 58% 197 42% 474 Regioner 257 52% 238 48% 495 Kommuner 554 47% 624 53% 1.178 Privat 1.015 20% 3.943 80% 4.958 I alt uden for sygeplejefaget 2.103 30% 5.002 70% 7.105 Tabel B11. Branchefordeling og videreuddannelser. Sygeplejersker beskæftiget inden for faget. Pr. 1.1.2015 I fag Med videre-udd. Uden videre-udd. I alt Hospitaler 4.042 10% 35.568 90% 39.610 Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv. 2.044 34% 4.050 66% 6.094 Plejehjem 662 15% 3.836 85% 4.498 Hjemmehjælp 266 11% 2.059 89% 2.325 Alment praktiserende læger 118 6% 1.957 94% 2.075 Praktiserende speciallæger 63 8% 748 92% 811 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 162 22% 561 78% 723 Tekniske skoler og fagskoler 386 57% 291 43% 677 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 91 15% 530 85% 621 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 514 93% 38 7% 552 Vikarbureauer 80 15% 463 85% 543 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 59 13% 390 87% 449 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. 181 43% 243 57% 424 Fysio- og ergoterapeuter 65 28% 167 72% 232 Dagcentre mv. 30 18% 139 82% 169 Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede 12 9% 126 91% 138 Andre former for institutionsophold 20 15% 117 85% 137 Døgninstitutioner for personer med fysiske handicap 28 22% 100 78% 128 Beskyttede boliger o.l. 14 13% 95 87% 109 Domstole og fængselsvæsen 8 9% 85 91% 93 Flygtninge- og asylcentre 23 27% 63 73% 86 Revalideringsinstitutioner 19 28% 50 72% 69 Specialskoler for handicappede 21 34% 41 66% 62 Døgninstitutioner for børn og unge 11 24% 34 76% 45 Forsvar 10 25% 30 75% 40 I alt 8.929 15% 51.781 85% 60.710 I.a.n. = Ikke andet nævnt. DSR Analyse Side 7 af 8
Tabel B12. Hyppigste videreuddannelser for sygeplejersker i almen praksis Uddannelsesgruppe Uddannelse Antal Diplom Sundhedsplejerske 21 Diplom Sundhedsfaglig diplomuddannelse 10 Diplom Diplomuddannelse i pædagogik (DPU) 7 Diplom Sygeplejerske, diplomeksamen 6 Diplom Andet 10 Diplom Diplom i alt 54 MVU Undervisende sygeplejerske 11 MVU Sygepleje, supplerings, adgangsgivende til videre uddannelse 5 MVU MVU i alt 34 Bach Bachelor i alt <5 Kandidat/Master Medicin, cand.med. 21 Kandidat/Master Kandidat/Master i alt 31 Ph.d. Ph.d. i alt <5 Sygeplejersker med videreuddannelse i almen praksis i alt 118 *En person kan godt optræde samtidigt i alle uddannelsesgrupper (fx en videreuddannelse til bachelor efterfulgt af en kandidatgrad), men kun én gang i hver uddannelsesgruppe. Tabel B13. Andel med videreuddannelse blandt herboende autoriserede sygeplejersker i beskæftigelse pr. januar 1997, 2002, 2006-2015. Aldersgr. 1997 2002 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 U30 år 0% 1% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 30-39 år 5% 5% 6% 7% 7% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 40-49 år 16% 14% 15% 15% 15% 15% 16% 16% 16% 16% 17% 17% 50-59 år 20% 23% 22% 22% 21% 21% 21% 22% 22% 23% 23% 24% 60+ år 11% 17% 24% 25% 26% 26% 27% 27% 26% 26% 25% 25% I alt 11% 12% 14% 14% 14% 14% 15% 15% 15% 16% 16% 16% DSR Analyse Side 8 af 8