Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 47 4. Befolknings- og forbrugsforhold 59 5. Handelsbalance 67 Bilag 1: Branchefortegnelse

Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Slagelse Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække hvilke detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder, der er i kommunen. Der er i analysen og vurderingerne fokus på hvilke realistiske udviklingsmuligheder, der er for Slagelse bymidte, under hensyntagen til dels den overordnede balance i detailhandelen i kommunen, dels til ønsket om en bymidte, der kan være kommunens naturlige detailhandelsmæssige centrum i den intensiverede nuværende og fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet. Desuden vurderes udviklingsmulighederne for Korsør og Skælskør bymidter. Detailhandelsanalysen skal bl.a. også give et grundlag for de politiske beslutninger om mulig etablering af flere dagligvarebutikker i forskellige placeringer i kommunen. Overordnet vil detailhandelsanalysen sætte de generelle udviklingstendenser i relation til den forventede udvikling i detailhandelen i Slagelse kommune. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i kommunen, herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning for 2010. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige privatforbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var medio 2011 408 butikker i Slagelse kommune, hvoraf 2/3 var udvalgsvarebutikker. Dette er en tilbagegang siden 2007, hvor ICP gennemførte en lignende analyse: dengang var der i alt 442 butikker i kommunen. I nærværende analyse var der i alt 156 butikker i Slagelse bymidte, hvoraf de 120 - eller næsten 77 % - var udvalgsvarebutikker. 6

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det samlede bruttoareal til dagligvare- og udvalgsvaredetailhandel i 2011 var ca. 197.500 m 2, hvilket er lavere end i 2007, hvor det samlede areal var på 218.000 m 2. I 2007 blev byggemarkeder registreret som udvalgsvarer, hvor de alene kategoriseres som særligt pladskrævende i dag. Det vurderes, at butikkerne gennemsnitligt er blevet større igennem de seneste 5 år. Omsætningen er gået frem (målt i løbende priser), da den samlede omsætning blandt kommunens butikker lå på ca. 4,45 mia. kr. i 2010 mod ca. 4,25 mia. kr. i 2006. Forbrug Der bor ca. 77.400 personer i Slagelse Kommune, hvilket er 1 % flere end i 2006. Det samlede dagligvareforbrug i Slagelse kommune i 2010 er beregnet til 1,99 mia. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til 1,89 mia. kr. Sammenlignet med forbrugsberegningerne gennemført i 2007-analysen, er dagligvareforbruget tæt på uforandret, mens udvalgsvareforbruget er steget ca. 8 %. Forbrugsudviklingen har igennem de seneste 5 år ikke været så kraftig som i perioder med højkonjunktur. Frem mod 2020 viser befolkningsprognosen for Slagelse Kommune, at folketallet vil være stort set uforandret. Set bl.a. i lyset af forventningen om en stigning i befolkningstallet frem mod 2020 for hele Slagelse kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget at stige med 3 % frem til 2020. Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 13 % til godt 2,1 mia. kr. i 2020. Der skal dog knyttes den kommentar hertil, at den fysiske detailhandel næppe kan forvente at opsuge hele denne vækst, da internethandelen forventes fortsat at øge sin betydning. Der boede ca. 77.400 personer fordelt på mere end 36.000 husstande i Slagelse kommune i 2010. Deres samlede forbrug af detailhandelsvarer er beregnet til 3,88 mia. kr., hvilket ventes at stige til knap 4,2 mia. kr. i 2020 en vækst der primært er funderet i forventningen om en stigning i forbruget pr. person inden for udvalgsvarer på ca. 1,25 % pr. år. Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Slagelse kommune er 108 %, mens den for udvalgsvarer er 122 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Slagelse kommune er 8 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 22 % højere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne udenfor Slagelse kommune, måske især i Sorø kommune og den sydlige del af Kalundborg kommune få dækket en del af deres vareforbrug ved køb i butikkerne i Slagelse kommune. Det vurderes, at op mod 95 % af Slagelse kommunes borgeres dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker, mens resten købes andre steder f.eks. i Næstved, i København, på rejser eller på nettet. 7

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Turismen, herunder især sommerhusområderne ved Storebælt, betyder naturligvis også, at borgere bosat uden for kommunen tilbringer tid i Slagelse Kommune og dermed flytter en større eller mindre del af især deres dagligvareforbrug til butikkerne i Slagelse kommune. Dette bidrag til omsætningen er ikke uvæsentligt og understøtter driftsvilkårene for butikkerne i sommerhusområderne, men også i Slagelse, Korsør og Skælskør, som sommerhusgæsterne også besøger. ICP s detailhandelsanalyse for Slagelse kommune i 2007 viste, at handelsbalancen for dagligvarer var 106 % og for udvalgsvarer 125 %. Kommunen har således øget sin betydning på dagligvareområdet en smule, mens forholdet på udvalgsvaresiden er gået tilsvarende tilbage. Ser man på de større kommuner som ligger uden om Slagelse, er forholdet mellem omsætning og forbrug i Næstved Kommune samlet set på 156 %, hvor det i Slagelse Kommune er 115 %. For Holbæk Kommune kan der på baggrund af oplysninger fra 2003 og 2006 vurderes en samlet handelsbalance for udvalgsvarer og dagligvarer på ca. 105 %. I Ringsted Kommune var der i 2009 et forhold mellem omsætning og forbrug på 110 %. Detailhandelen i Slagelse Kommune betragtet under ét, omsætter for mere end kommunens husstande forbruger. Der er således et overskud på handelsbalancen. Det vurderes, at især turister og forbrugere bosat i dele af Kalundborg og Sorø kommuner får dækket en del af deres forbrug i butikkerne i Slagelse kommune. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Konkurrencen fra det store udbud i Næstved og etableringen af større shoppingcentre i hovedstadsregionen som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor visse vareområder som bøger, elektronik, musik og foto taget en betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Slagelse kommune, er der potentielt kun større detailhandelsprojekter på vej enkelte steder i markedsområdet. Bl.a. er der i Næstved mulighed for at udlægge større arealer til udvalgsvarer i aflastningscentret og i Næstved by. Detailhandelen i Slagelse kommune møder øget konkurrence fra nethandelen og forbrugernes øgede mobilitet, hvor sidstnævnte giver de i forvejen stærkeste udbudspunkter (f.eks. København) mulighed for at blive endnu stærkere. Både nethandelen og den øgede mobilitet er i øvrigt faktorer, der har betydning i hele Danmark. Der sker løbende tiltag i de omkringliggende udbudspunkter. Væsentligt er det, at man i Næstved arbejder på at udlægge arealer til detailhandel i både Næstved bymidte og ved Næstved Storcenter. 8

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende gennemgås ICP s anbefalinger i relation til udviklingen af detailhandelen i Slagelse kommune. Mobilitet og strukturel udvikling Konkurrencesituationen er igennem de seneste årtier blevet skærpet væsentligt. Den generelle strukturudvikling har medført færre, men stærkere udbudspunkter, hvilket bl.a. har været muligt i kraft af den øgede mobilitet. Den væsentligste parameter er dog, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større men færre enheder. Der har været en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Slagelse kommune. Slagelse kommunes rolle I mange kommuner er den store udfordring at definere rollefordelingen mellem udbudspunkterne. Det er dog i Slagelse kommune således, at Slagelse by på detailhandelsområdet bør være kommunens entydige hovedcenter. I Slagelse kommune er det ICP s vurdering, at udlægget skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige i de 3 største byer: Slagelse, Korsør og Skælskør. Slagelse har sit opland i hele kommunen samt i oplandet især mod nord og øst. Både hvad angår Korsør og Skælskør er butikkernes opland i al væsentlighed byerne og de omgivende landområder. Planlovens bestemmelser Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Planloven opererer med en konsekvent brug af forskellige centerbegreber. Der er tale om bymidter, bydelscentre, lokalcentre samt enkeltstående butikker, der alene tjener til områdets daglige forsyning. I Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det således: Bymidtens udgangspunkt er typisk den historiske del af den oprindelige by. Denne er ofte karakteriseret ved, at der foruden butikker er forskellige offentlige institutioner,, privat service, og diverse kultur og underholdningstilbud inden for indbyrdes ret korte afstande.. I de større byer vil der være et større udbud af butikker ofte placeret omkring en hovedgade eller et butiksstrøg. Sidegaderne udgør ofte sekundære butiksstrøg.. Og det er i bymidterne, at de mere specialiserede og større butikker inden for dagligvarer og udvalgsvarer placerer sig. Butikkerne i bymidten medvirker til at skabe liv og mangfoldighed i byen.. Der kan kun udlægges én bymidte i hver by. Bydelscentre udgør centrum i en større bydel og betjener bydelen med dagligvarer og de mest almindelige udvalgsvarer. En bydel må have en vis størrelse, før der kan udpeges et egentligt centrum for bydelen, og derfor kan der kun i de større byer (med mere end 9

Udviklingsmuligheder og anbefalinger 20.000 indbyggere) udpeges bydelscentre. Kravet om en central placering i bydelen bevirker også, at der ikke kan placeres to bydelscentre umiddelbart op ad hinanden, Et lokalcenter,.., er et center, som først og fremmest betjener et mindre område med dagligvarer.. Centret kan bestå af en eller flere dagligvarebutikker evt. suppleret med mindre butikker med udvalgsvarer. Foruden ovennævnte, åbner planloven bl.a. mulighed for at udlægge areal til enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning. Butiksstørrelsen er maksimalt 1.000 m 2, og der er primært tale om dagligvarebutikker. Endelig er der i en række primært større byer udlagt såkaldte aflastningscentre. Aflastningscentrene er i sin tid tænkt som butiksområder, der skulle aflaste bymidterne. Der kan i dag ikke udlægges nye aflastningscentre i f.eks. Slagelse, da der i Regionplan 2007 for Vestsjællands Amt ikke er udpeget aflastningscentre i Slagelse kommune. I bymidterne må der etableres dagligvarebutikker op til 3.500 m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker generelt op til 2.000 m 2 bruttoareal. Bydelscentre kan alene udlægges i Slagelse byområde og må ikke have et samlet bruttoareal på mere end 5.000 m 2. Lokalcentre må maksimalt være 3.000 m 2. Den største butik i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m 2. Planloven er blevet revideret i 2011. Dette bevirker, at der gives mulighed for at udlægge arealer til en udvalgsvarebutik med et bruttoareal på mere end 2.000 m 2 i én af bymidterne i de byer, der har minimum 3.000 indbyggere. Samtidig kan der udlægges 3 udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på mere end 2.000 m 2 i bymidter og aflastningscentre i byer med mere end 27.000 indbyggere. De store udvalgsvarebutikker skal i forbindelse med planlægningen stedfæstes. Således er det i Slagelse byområde muligt at placere op til fire store udvalgsvarebutikker i bymidten. Den ene af disse kan man dog vælge at placere i enten Korsør eller Skælskør bymidte. Da der som nævnt ikke er udpeget et aflastningsområde i Slagelse, er en placering i Slagelse Syd (Kinavej, Japanvej med flere) ikke en mulighed. Endelig opererer planloven med begrebet særlig pladskrævende varegrupper. Begrebet er udtømmende defineret i loven og indeholder bl.a. bilforhandlere og tømmerhandlere, evt. med en byggemarkedsdel på op til 2.000 m 2. Principielt er der ingen øvre grænse for, hvor store butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan være, ligesom der heller ikke på samme måde som ovenstående, er krav om placering af disse. Slagelse bymidte Generelt Slagelse bymidte er et væsentligt udbudspunkt for både borgerne i Slagelse kommune og for mange forbrugere i den sydvestlige del af Sjælland, hvil- 10

Udviklingsmuligheder og anbefalinger ket også afspejler sig i en handelsbalance, der på udvalgsvareområdet ligger på 122. En af byens store forcer er kombinationen af en levende og varieret bymidte både for så vidt angår bredden i butiksudbuddet, men også bymidtens fysiske udformning med flere torvedannelser og handelsgader og et egentligt shoppingcenter. Bymidtens tyngde og Vestsjællandscentret ligger med kort indbyrdes afstand, så man som forbruger let kan gå mellem bymidtens udemiljø og Vestsjællandscentrets indemiljø. Dette bevirker også, at forbrugere, der kommer til Slagelse bymidte med bil, kan parkere ét sted og derfra nå hele bymidtens udbud. Med renoveringen og omdannelsen af City Arkaden til Galleriet er koblingen mellem Vestsjællandscentret og Nygade/Nytorv blevet mere interessant og velfungerende set fra en forbrugers synspunkt. Trods de detailhandelsmæssigt positive tiltag, er der fortsat rum for forbedringer af udbuddet i Slagelse bymidte. Man kan styrke bymidten yderligere fremadrettet ved at lade udviklingen ske i en retning, der vil konsolidere bymidten. Dette kan f.eks. ske ved en stærkere inddragelse af området omkring Træskogården, som i dag bl.a. huser biograf og spillested, men for en stor dels vedkommende ikke udnyttes optimalt i dag. Dette vil kunne være med til at højne en del af Jernbanegade og i det hele taget øge den detailhandelsmæssige attraktion i denne del af bymidten. Udvikling siden 2007 Siden ICP gennemførte en lignende analyse i 2007, er Slagelse bymidte styrket med flere nye butikker både i bymidten og i Vestsjællandscentret ligesom Galleriet er kommet til og har givet den del af bymidten et løft. Samtidig er en række butikker dog lukket, således der i Slagelse bymidte er ca. 20 butikker færre i 2011 end i 2007. Det er stort set udelukkende inden 11

Udviklingsmuligheder og anbefalinger for branchegrupperne Beklædning og Boligudstyr, at antallet af butikker er reduceret. Denne udvikling kan både ses i lyset af den økonomiske afmatning hele landet har oplevet siden sidste halvdel af 2008, men en del af forklaringen kan også ligge i, at især Slagelse Syd (butiksområdet ved Kinavej/Japanvej) er vokset igennem de seneste 5 år målt på såvel antal butikker som på bruttoareal. Mens omsætningen er gået tilbage i Slagelse bymidte og i Slagelse Nord, er omsætningen i de områder, der udgjorde den gamle Slagelse kommune i øvrigt, gået mere end 250 mio. kr. frem siden 2007. Udfordringer og muligheder i Slagelse bymidte Slagelse bymidtes største forcer er et stærkt og varieret butiksudbud og et godt shoppingcenter placeret i selve bymidten. Bymidtens geografiske placering gør sammen med bymidtens udbud at Slagelse bymidte kan tiltrække kunder bosat uden for både byen og kommunen. Det er disse forcer, som man bør stimulere og styrke yderligere fremover. Konkurrencen imellem de forskellige udbudspunkter skærpes fortsat, om end stigende energipriser og afgifter på befordring kan lægge en (midlertidigt) dæmper på forbrugernes lyst til at køre længere afstande for at handle. Dette kan holde mere handel hjemme i Slagelse, men vil også svække det kundegrundlag, som bymidtens butikker har blandt forbrugere i Kalundborg, Sorø og til dels Holbæk kommuner. Udfordringer i form af nethandel er vanskelige at dæmme op for planlægningsmæssigt, ligesom det er vanskeligt for de enkelte butiksdrivende at konkurrere med webbutikkernes priser. Kæderne står stærkere som modvægt til nethandelen, men også et shoppingcenter som Vestsjællandscentret og en stærk og idérig handelsstandsforening kan være med til at fylde så mange gode oplevelser ind i det at shoppe, at dette øger en bymidtes attraktion og konkurrenceevne. Planlægningsmæssigt bør der arbejdes for at give mulighed for etablering af yderligere et varehus i Slagelse bymidte. Dette vil overordnet styrke udbuddet, men det vil også kunne styrke kundetrafikken rundt i bymidten, hvilket vil kunne komme butikkerne og de øvrige kundeorienterede servicefunktioner i bymidten til gode. Samtidig skal Slagelse bymidte også i fremtiden kunne dække flere af forbrugernes behov på samme tur: shopping, et tidssvarende og tilstrækkeligt udbud af spisesteder, kultur, oplevelser og servicefunktioner i øvrigt (banker, frisører mv.). Konkret bør der samarbejdes omkring udlejning, eller som minimum aktivering, af tomme butikslokaler, skabes størst mulig tilslutning til fælles åbningstider og også gerne konto- eller loyalitetskort. I det omfang Vestsjællandscentret kan inddrages i denne positive ensretning af rammerne for Slagelse bymidte, vil det naturligvis være en fordel. Slagelse by i øvrigt Storbutiksområdet i Slagelse Syd har øget sin betydning igennem de seneste 5 år. Her er kommet flere butikker til ikke mindst inden for branchegruppen Boligudstyr, mens antallet af butikker er gået tilbage i Slagelse bymidte. 12

Udviklingsmuligheder og anbefalinger I de øvrige dele af Slagelse by er antallet af udvalgsvarebutikker begrænset, hvilket ICP vurderer, også vil være hensigtsmæssigt fremover. Udbuddet bør ikke spredes yderligere, men bør så vidt muligt samles i Slagelse bymidte og på Kinavej/Japanvej, alt efter den enkelte butiks arealbehov og koncept. At der ligger f.eks. mindre farvehandlere eller genbrugsbutikker decentralt i Slagelse styrker de lokale udbud, men man bør ikke åbne for væsentlige nyetableringer på udvalgsvareområdet decentralt i Slagelse. Dette vil alt andet lige svække kundestrømmene til de store udbudspunkter og dermed ikke bidrage til detailhandelens trivsel og udvikling i Slagelse bymidte og på Kinavej/Japanvej. På dagligvareområdet bør der planlægges for, at forbrugerne får gode lokale indkøbsforhold. Det vurderes, at dette bedst sikres ved butikker med et bruttoareal op til 1.000 m 2. ICP er blevet bedt om at vurdere en række konkrete placeringer for eventuelle nye dagligvarebutikker i Slagelse. I disse vurderinger på side 13 til 21er dagligvareforsyningen behandlet mere indgående. Korsør bymidte Detailhandelen i Korsør har primært det område, der udgjorde tidligere Korsør kommune som opland. Desuden er der omsætning fra især turister i området. Korsør bymidte fungerer som det overordnede center i markedsområdet. Omkring Motalavej ligger der en række større udvalgsvarebutikker, en dagligvarebutik og butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer. I den gamle bymidte i Halsskov ligger der enkelte udvalgsvarebutikker samt en discountbutik. Endelig er der en række bydelscentre og lokalcentre, der betjener afgrænsede områder i byfladen. Antalsmæssigt har Korsør bymidte (inkl. Halsskov) mistet i alt mere end 10 butikker siden analysen i 2007, mens omsætningen i Korsør bymidte er reduceret med ca. 20 % siden 2006. ICP vurderer, at Korsør som detailhandelsmæssig destination har vanskelige vilkår af flere årsager afstanden til Slagelses store udbud er ikke stor og i og med udbuddet er splittet mellem Korsør og Halsskov, hæmmes sammenhængen i udbuddet og udbuddet kommer til at syne mindre end det reelt er. Desuden er der stort set vand på 3 sider af byen, hvilket betyder, at man kæmper med Slagelse om det eneste opland byen har. To nye dagligvarebutikker (SuperBrugsen og Fakta) er på vej på Teilmanns Allé, hvilket overordnet styrker bymidten på dagligvareområdet. Der skal arbejdes aktivt med både at forbinde de to nye dagligvarebutikker på Teilmanns Allé samt Føtex og Havnearkaderne med den funktionelle bymidte. En visuelt og funktionelt tættere forbindelse vil kunne støtte især udvalgsvaredetailhandelen i den funktionelle bymidte. 13

Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP vurderer, at det er vanskeligt at hæve Korsørs detailhandelsmæssige stade væsentligt fra det nuværende niveau alene ved fastboende kunder. Planerne omkring etablering af et stort tropeland ved Halsskov vil dog kunne tilføre detailhandelen i Korsør bymidte nye kunder. Det vurderes, at bymidten har så mange bymæssige og rekreative kvaliteter, at man med markedsføring i forbindelse med Tropebyen vil kunne tiltrække især overnattende gæster herfra til bymidten. Det er væsentligt, at man planlægningsmæssigt prioriterer at støtte Korsør bymidtes udvalgsvaredetailhandel mest muligt, da denne er den kommercielle og oplevelsesmæssige rygrad i bylivet. Dette betyder bl.a., at man skal være forsigtig med at åbne for etablering af specialiserede udvalgsvarebutikker som f.eks. beklædningsbutikker i de øvrige centerområder. Det er positivt, at Slagelse kommune har besluttet, at den detailhandelsmæssige udvikling fremover skal koncentreres i Korsør by frem for en satsning på udvikling i både Halsskov og Korsør. Generelt er det væsentligt, at bybilledet ikke er præget af tomme butikker. Man kan for at undgå dette arbejde med at etablere midlertidige butikker, gallerier, kunstudstillinger m.v., så byen er attraktiv at besøge. I forbindelse med Tropebyen kan man også arbejde for at tiltrække mere turistorienterede butikstyper og restauranter til bymidten. Korsør i øvrigt For år tilbage blev en række storbutikker etableret ved Motalavej nær tilkørslen til E20. To af disse butikker står p.t. tomme. ICP vil anbefale, at man ikke spreder udvalgsvaredetailhandelen i Korsør yderligere og fremadrettet søger at få nye butikker lokaliseret enten i Korsør bymidte eller udnytter de eksisterende muligheder ved Motalavej. Skælskør by Skælskør bymidte fremstår som en hyggelig bymidte med en række attraktive butikker og et relativt varieret udbud af butikker og spisesteder. Samti- 14

Udviklingsmuligheder og anbefalinger dig var der medio 2011 kun få tomme butikker i bybilledet i Skælskør. Siden 2006 har byen antalsmæssigt mistet fem butikker, men omsætningen er kun gået marginalt tilbage. Skælskør byder på både butikker, spisesteder, kulturelle funktioner (bymuseum) samt et havnemiljø med turistmæssig appeal. ICP vurderer, at den tidsmæssigt lidt længere køreafstand til større byer som Slagelse og Næstved gør, at byen har en lille fordel i forhold til f.eks. Korsør, når man betragter byernes detailhandelsmæssige udviklingsmuligheder fremadrettet. Dertil kommer, at Skælskør bymidte er meget samlet og entydig bortset fra enkelte butikker i Vestergade. Generelt anbefaler ICP, at man for så vidt angår Skælskør er varsom med at åbne op for yderligere etableringer af nye butikker (forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper undtaget) i byens udkant, da såvel daglig- som udvalgsvarehandelen i Skælskør bymidte fortsat er af en kvalitet og forskellighed, som der bør værnes om. En del heraf består i den kundetrafik, som de større dagligvarebutikker (pt. SuperBrugsen, Aldi og Netto) tilfører bymidten. Vurdering af konkrete butiksplaceringer ICP er blevet bedt om at vurdere en række detailhandelsprojekter i forskellige dele af Slagelse kommune, som er under overvejelse. Disse behandles hver især for så vidt angår de overordnede konsekvenser for den omkringliggende detailhandel i øvrigt. Stor udvalgsvarebutik (3.500 m 2 ) i Vestsjællandscentret En eventuel etablering af en stor udvalgsvarebutik vil basere sig på en omfordeling og ombygning inden for Vestsjællandscentrets eksisterende areal, så vurderingen bør til dels kredse om, hvorvidt attraktionen ved en ny, stor 15

Udviklingsmuligheder og anbefalinger udvalgsvarebutik vil være større end tabet af noget eksisterende. ICP antager, at det vil være en reduktion af Kvicklys areal, der skal skabe rummelighed for en ny, stor butik. Der er et begrænset antal aktører inden for udvalgsvarer i Danmark, der for tiden etablerer så store butikker. Er der tale om en attraktiv operatør inden for f.eks. forbrugerelektronik eller beklædning og består Kvicklyvarehuset fortsat efter ombygningen vil der være tale om en gevinst for centret. Den rette butik vil kunne tiltrække flere kunder til centret og dermed til Slagelse bymidte. ICP vurderer derfor, at en sådan ombygning vil være en gevinst for både centret og byen, hvis den nye butik er tilstrækkelig attraktiv og Kvickly fortsat består. 2 forskellige dagligvarebutikker på Sorøvej 11, Slagelse Etablering af en dagligvarebutik på 3.500 m 2 på Sorøvej 11 i Slagelse vil som minimum kræve, at afgrænsningen af det eksisterende bydelscenter Sorøvej/Holbækvej udvides, da der alene kan etableres en dagligvarebutik på 3.500 m 2 i et bydelscenter, og da der ikke kan etableres to bydelscentre med så begrænset afstand. I Slagelse kan der etableres bydelscentre med et bruttoareal på op til 5.000 m 2, derfor skal det godtgøres, at det samlede bruttoareal til detailhandel i bydelscentret ikke overstiger 5.000 m 2. Da der i dag er anvendt ca. 4.600 m 2 detailhandelsareal i bydelscentret vil et varehus ikke kunne etableres på Sorøvej 11. Når man taler om en butik af denne størrelse, vil der være tale om et varehus (f.eks. Kvickly eller Føtex). Som det fremgår af denne rapport, er det 16

Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP s vurdering, at det er væsentligt, at de største dagligvarebutikker placeres i bymidterne. Her vil de være med til at sørge for kundestrømmen til de øvrige butikker. På den baggrund kan ICP derfor heller ikke anbefale, at der etableres varehuse andre steder i byfladen uden for bymidten. En dagligvarebutik på 1.000 m 2 vil ikke kunne etableres i et udvidet bydelscenter, da der kun er en udvidelsesmulighed på ca. 400 m 2. Den vil heller ikke kunne etableres som en butik til et områdes lokalforsyning, idet der er under 300 m til det eksisterende bydelscenter og det overordnede krav er, at der minimum bør være 500 m til nærmeste butik eller centerområde. Ny dagligvarebutik på Elmedalsvej 1, Slagelse Såfremt der etableres en dagligvarebutik på 1.000 m 2 på Elmedalsvej 1, vil denne ligge i en afstand af ca. 750 m fra Rema 1000 på Valbygårdsvej 4, men under 300 m fra et par dagligvarespecialbutikker i området. Derfor vil den umiddelbart ikke kunne udlægges som en butik til et områdes lokalforsyning, men vil skulle udlægges som lokalcenter. I det naturlige opland til en dagligvarebutik på Elmedalsvej 1 bor der maksimalt ca. 1.000 mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på 1.000 m 2. Det er derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering på Elmedalsvej 1 vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. 17

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik ved Kinavej / Japanvej, Slagelse Etablering af en ny dagligvarebutik på 1.000 m 2 i storbutiksområdet ved Kinavej og Japanvej vil være en styrkelse af området og gøre området mere ligeværdigt med f.eks. Holbæk Mega Center, hvor der i dag findes en discountbutik som supplement til udvalgsvarehandelen. Skal butikken etableres som en butik til et lokalområdes forsyning, skal det godtgøres, at afstanden minimum er 500 m til nærmeste butik (dagligvarebutik) samt at butikken vil have et lokalt markedsområde. Det er ICP s vurdering, at en discountbutik i dette område vil forbedre hverdagens indkøbsmuligheder for forbrugerne i den sydvestlige del af byen. Omsætningen i en ny dagligvarebutik på Kinavej/Japanvej vil blive taget fra især discountbutikkerne i den sydvestlige del af Slagelse. ICP vurderer, at omsætningsnedgangen i hver af de øvrige discountbutikker vil blive relativt beskeden, da omsætningsnedgangen spredes på mange butikker. Størst indvirkning vurderes en ny butik at få på den eksisterende Rema 1000 samt Netto og Aldi (se kortet nedenfor). Ny dagligvarebutik på Rønnebærvej 5, Slagelse En eventuel etablering af en dagligvarebutik med et bruttoreal på indtil 1.000 m 2 på Rønnebærvej 5 skal etableres som et lokalcenter, da der kun er godt 300 m fra bydelscentret Byskovcentret til butikken på Rønnebærvej 5. 18

Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP vurderer, at etableringen ikke generelt vil have nogen nævneværdig indvirkning på detailhandelens drifts- og udviklingsmuligheder i de øvrige dele af Slagelse herunder bymidten. Butikken vil især konkurrere med den eksisterende Fakta på Pantholm, samt qua projektgrundens gode trafikale placering ved Byskovvej eventuelt tage omsætning fra discountbutikkerne ved Holbækvej (Aldi, Lidl, Rema 1000 og Netto) samt en mindre del fra andre dagligvarebutikker i byen. Det vurderes at der i vid udstrækning vil være tale om en omfordeling af omsætningen. En etablering vil medføre, at Fakta på Pantholm formentlig vil lukke. Det er ICP s vurdering, at der vil kunne argumenteres for, at et lokalcenter med et areal på 1.000 m 2, vil kunne få et opland på op til 1.500 personer, såfremt Byskovparkens markedsområde ikke medregnes. Dette er i underkanten af, hvad et lokalcenter kræver for alene at kunne eksistere af lokale kunder. Ønsker man at bevare butikken i Byskovcentret på Pantholmvej, vil ICP ikke umiddelbart anbefale en etablering på Rønnebærvej 5. Omvendt vil en dagligvarebutik på op til 1.000 m 2 på Rønnebærvej 5 også kunne siges at være lokalforsyning for beboerne i Byskovcentrets opland. Ved etablering af et lokalcenter på Rønnebærvej 5 vil man få en ny lokalbutik, der omsætningsmæssigt både kan have glæde af trafikken på Byskovvej og handelen fra et stort lokalt opland. 19

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik på Skovsøviadukten 1, Slagelse En etablering af en ny dagligvarebutik på indtil 1.000 m 2 på Skovsøviadukten 1 vurderes primært at ville få en væsentlig del af sin omsætning qua trafikken på Byskovvej og Sorøvej. I dag vil butikken ikke få et større lokalt opland. En yderligere boligudbygning i den østlige del af Slagelse by vil dog kunne tilføre et sådant opland, så butikken vil kunne opføres som lokalcenter eller en butik til et områdes lokalforsyning. Det vurderes, at det p.t. vil være vanskeligt at argumentere for, at butikken etableres som lokalcenter og en butik til et områdes lokale forsyning. En butik på Skovsøviadukten vil ikke markant udhule driftsvilkårene for andre dagligvarebutikker i området eller i kommunen i øvrigt herunder bymidten. Omsætningen i den nye butik vil blive taget fra en lang række andre dagligvarebutikker, bl.a. discountbutikkerne omkring Holbækvej og Sorøvej. Den nye butik vurderes således ikke at gøre andre butikker lukningstruede. Ny dagligvarebutik på Bogensevej 15, Slagelse Såfremt der etableres en dagligvarebutik på 1.000 m 2 på Bogensevej 15, vil denne ligge i en afstand af ca. 1 km fra Rema 1000 på Valbygårdsvej 4, men ved siden af en dagligvarespecialbutik i området. Derfor vil den umiddelbart ikke kunne udlægges som en butik til et lokalområdes daglige forsyning, men vil skulle udlægges som lokalcenter, hvor man inkluderer den nuværende butik. I det naturlige opland til en dagligvarebutik på Bogensevej 15 bor der maksimalt ca. 1.000 mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på 1.000 m 2. 20

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det er derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering på Bogensevej 15 vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. Ny dagligvarebutik i Jernbjerg ved rundkørslen ved Kalundborgvej og den nye omfartsvej nord om Slagelse. Argumentationen omkring denne placering er på mange måder parallel med ovenstående. Planlovens afstandskrav er her formelt heller ikke overholdt. Skal der derfor argumenteres for, at butikken søges udlagt som en enkeltstående butik til et lokalområdes daglige forsyning, skal man overbevisende kunne argumentere for at markant lokalt opland. Oplandet til en dagligvarebutik her vurderes at udgøre maksimalt ca. 1.000 mennesker. Dette er i underkanten til at udgøre et opland til både en enkeltstående butik og til et lokalcenter på 1.000 m 2. Også her er det derfor ICP s vurdering, at en argumentation for en butiksetablering vil være vanskelig. Butikken vil primært skulle hente sin omsætning fra Rema 1000 på Valbygårdsvej og fra dagligvarebutikkerne omkring bydelscenter Valbyvejscentret. 21

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Konsekvenserne for bymidten vurderes at være marginale. Dagligvarebutik på det gamle kaserne-område, Rosenkildevej 41, Slagelse En etablering af en dagligvarebutik med et bruttoreal på indtil 1.000 m 2 på Rosenkildevej 41 kan afhængig af bygningens placering på grunden - formelt opfylde afstandskravet til nærmeste (dagligvare)butik. I så fald vil den kunne etableres som en butik til et lokalområdes daglige forsyning. Beliggenheden i krydsfeltet mellem Slagelse bymidte, bydelscentret Valbyvejscentret og bydelscenter Sorøvej/Holbækvej begrænser dog kraftigt det selvstændige opland. Det er ICP s vurdering, at der bor 1.000 1.400 personer i oplandet. Dette er i underkanten, til at kunne betinge etableringen af en butik til et lokalområdes daglige forsyning, butiksforsyningen i øvrigt taget i betragtning. Butikken vil især konkurrere med dagligvarebutikkerne i bymidten og i og omkring de to bydelscentre. Det vurderes, at der i vid udstrækning vil være tale om en omfordeling af omsætningen. En etablering vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for bylivet i bymidten. 22

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Ny dagligvarebutik på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1 En dagligvarebutik på indtil 1.000 m 2 kan etableres på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1, såfremt man udvider afgrænsningen af Slagelse bymidte til at omfatte projektområdet. Dette skal ske med den statistiske metode jf. Bekendtgørelse 1093.af 11. sept. 2007. 23

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Der kan ikke etableres butik til et områdes lokale forsyning, da der kun er under 200 m til bymidten. Et lokalcenter kræver et selvstændigt opland, hvilket der ikke er i det konkrete tilfælde, da projektområdet ligger så tæt på bymidten. Endelig fremgår det af rammebestemmelserne, at området ikke må anvendes til detailhandel. En butik på Ndr. Stationsvej 8 / Thomsensvej 1 vil primært konkurrere med bymidtens butikker, men vil ikke have mærkbare konsekvenser for hverken enkeltbutikker eller bylivet. Ny dagligvarebutik i Vemmelev Det forudsættes, at den nye butik får et samlet bruttoareal på ca. 1.000 m 2. I dag består udbuddet af dagligvarebutikker i Vemmelev af Dagli Brugsen inkl. apoteksudsalg og en OK tank med nærbutik. Her er ikke et egentligt udbud af udvalgsvarebutikker. Der er flere forskellige beliggenheder i spil i forbindelse med overvejelserne om at åbne for etablering af en ny dagligvarebutik i Vemmelev. Heraf er der tale om 3 potentielle beliggenheder centralt i Vemmelev by, dog ikke beliggende i et centerområde og 3 potentielle beliggenheder i byens udkant (se kort side 23). 2 3 1 24

Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 6 4 For at der kan etableres en ny dagligvarebutik centralt i Vemmelev, skal centerområdet således udvides. Etablering af en ny dagligvarebutik vil give de ca. 1.800 borgere i Vemmelev samt i markedsområdet i øvrigt et alt andet lige mere varieret og tidssvarende dagligvareudbud, i hvert fald på kort sigt. Det vurderes dog, at etableringen uanset hvilken placering butikken får vil tage omsætning i et omfang, der betyder, at Dagli Brugsen bliver lukningstruet. Såfremt man vælger at etablere en ny butik i Vemmelev, bør den placeres relativt centralt, således at der opnås en vis synergi med bymidtens butikker og afstanden til den nye butik bliver kort for byens borgere. Derved vil borgerne i Vemmelev fortsat have kort afstand til en dagligvarebutik, selvom byens Brugs skulle lukke. I den forbindelse er placeringerne 1, 2 og 3 nogenlunde lige gode set fra en forbrugers og et synergimæssigt synspunkt måske med en lille fordel til placeringen mærket 3, da denne ligger tættest på de eksisterende butikker og ved et centralt kryds i Vemmelev. En etablering ved Slagelse Landevej (placeringen mærket 4) skal ske som en butik til et områdes lokale forsyning, da afstanden til nærmeste centerområde er ca. 1 km. Placeringen i Vemmelevs sydvestlige del understøtter ikke den eksisterende handel i Vemmelev, og vil derfor i ringe omfang kunne give synergi med de eksisterende dagligvarebutikker i byen. Desuden er der relativt lang fysisk afstand til denne placering for en stor del af byens husstande. Den samme argumentation kan anvendes i relation til placeringen mærket 5, der ligger nordøst for Vemmelev by tæt ved motorvejen. Umiddelbart har denne placering ikke noget selvstændigt lokalt opland. Der er ca. 600 m fra Vejgårdstoften 70 (etableringsmulighed 6) til bymidten. Derfor vil denne butik også skulle etableres som en butik til et områdes daglige forsyning. For denne butik gælder dog overordnet de samme forbehold som under 4 og 5. 25

Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det er ICP s vurdering, at en fremtidig ny butik i Vemmelev mest hensigtsmæssigt placeres i bymidten. Ny dagligvarebutik på Træbjergvej 1, Skælskør De større dagligvarebutikker i Skælskør ligger i dag spredt i flere dele af byen. Mod vest ligger SuperBest på Konge-Åsen, i bymidten ligger SuperBrugsen, Netto og Aldi, mens Rema 1000 ligger ved Sorøvej/Næstvedvej i byens østlige del. Tyngden og de mindre dagligvarebutikker (f.eks. bager, blomster mv.) ligger relativt samlet i bymidten. Etablering af en dagligvarebutik på 1.000 m 2 på Træbjergvej 1 vil skulle ske som udlæg af et lokalcenter, da der ikke er 500 m til nærmeste butik. Etableringen vil ikke understøtte detailhandelen i bymidten, men gøre afstanden til hverdagens indkøb kortere for forbrugerne i Nysøgård-området og på f.eks. Elmevej, Birkevej, Lindevej. Forbrugerne her har dog allerede i dag ikke langt til Rema 1000. En nyetablering på Træbjergvej altså tilkomst af en ekstra dagligvarebutik i Skælskør vil svække kundestrømmen i bymidten, hvilket vil være til ulempe for bymidtens detailhandel betragtet under ét. En butik på Træbjergvej vil både trække handel ud af bymidten og tage omsætning fra Rema 1000. ICP anbefaler således, at der ikke etableres en dagligvarebutik på Træbjergvej. Ny dagligvarebutik på Konge-Åsen 3, Skælskør Der er ønsker om at etablere en dagligvarebutik på indtil 1.000 m 2. Situationen for så vidt angår denne etablering lidt forskellig fra projektet på Træbjergvej 1. På Konge-Åsen findes allerede i dag en dagligvarebutik med 26

Udviklingsmuligheder og anbefalinger et bruttoareal på ca. 2.000 m 2, ligesom området vest for havnen på mange måder er en separat bydel. Det vurderes, at placeringen i dag har et selvstændigt lokalt opland. Centerområdet er udlagt som bydelscenter i Regionplan 2007 for Vestsjællands Amt. Etableres en discountbutik på Konge-Åsen 3, vurderes denne at tage omsætning fra især SuperBest, men også fra de øvrige dagligvarebutikker i Skælskør. En nyetablering vil bedre indkøbsforhold inden for dagligvarer for borgerne bosat i den vestlige del af Skælskør, men samtidig vanskeliggøre driftsvilkårene for den eksisterende SuperBest, der i dag betjener området. Det er uvist, om der på sigt er et tilstrækkeligt forbrugspotentiale i dette område til at understøtte to større dagligvarebutikker. Da butikken samtidig vil være med til at svække kundestrømmen til Skælskør bymidte, er det ICP s vurdering, at der ikke bør etableres en dagligvarebutik på Konge-Åsen. Ny dagligvarebutik ved Hyvingevej / Motalavej, Halsskov En ny dagligvarebutik vil løfte dagligvareforsyningen i området og forkorte afstanden til en discountbutik for forbrugerne i et relativt stort område. Umiddelbart nord for projektgrunden (der i dag er et erhvervsområde), er der nye boliger på vej. En butik i dette område kan etableres som lokalcenter, der indeholder denne butik samt den eksisterende dagligvarebutik (SPAR, Fasanhaven). ICP vurderer, at en ny dagligvarebutik på denne beliggenhed vil tage omsætning fra især Spar i Fasanhaven og til dels Lidl. Det vurderes, at Spar i Fasanhaven bliver lukningstruet. 27

Udviklingsmuligheder og anbefalinger ICP har fået oplyst fra Slagelse Kommune, at Fakta på Halsskovvej lukker i forbindelse med etableringen af Fakta på Teilmanns Allé. Det vurderes i den forbindelse, at en dagligvarebutik på Hyvingevej/Motalavej vil opsuge en del af den omsætning, som Fakta på Halsskovvej har haft. Samtidig styrkes Korsør bymidte markant med etablering af både en Fakta og en SuperBrugsen på Teilmanns Allé.. Det vurderes, at en dagligvarebutik på Hyvingevej/Motalavej kun vil tage en mindre del af sin omsætning fra dagligvarebutikker i Korsør bymidte. Det er ICP s vurdering, at man kan etablere en dagligvarebutik på indtil 1.000 m 2 på Hyvingevej/Motalavej uden at udviklingsmulighederne for Korsør bymidte bliver nævneværdigt påvirket, samtidig med at man vil kunne tilføre forbrugerne i Halsskov-området mere butiksareal og bedre deres handelsbalancen inden for dagligvarer. 28

Detailhandelen i Slagelse Kommune Detailhandelen i Slagelse Kommune 29

Detailhandelen i Slagelse Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Slagelse kommune blive beskrevet. ICP har i august 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2010, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Resultaterne vil blive sammenlignet med den tidligere detailhandelsanalyse for Slagelse kommune foretaget i 2007 for at fastlægge udviklingen i detailhandelen. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt pladskrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang med hensyn til bruttoareal og antal butikker, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Slagelse kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 14 forskellige områder; de primære bymidter (Slagelse, Korsør og Skælskør) samt for Slagelses vedkommende i områderne nord, syd, vest, øst og land. I Korsør og Skælskør er detailhandelen opdelt i bymidten, byen i øvrigt og land. Herudover er opgjort detailhandelen i den tidligere Hashøj Kommune. Den geografiske opdeling er valgt for at kunne sammenligne med den tidligere detailhandelsanalyse fra 2007. 30

Detailhandelen i Slagelse Kommune Antal butikker Der er i alt 408 butikker i Slagelse kommune i 2011, heraf er 65 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, jf. tabel 2.1. Den største koncentration af butikker findes i Slagelse, hvor 63 % af kommunens butikker er placeret. I Korsør ligger der 90 butikker, svarende til 22 % af butikkerne i kommunen, mens der i Skælskør ligger 12 % af det samlede antal butikker. De resterende 3 % ligger i Hashøj-området. I Slagelse bymidte er i alt 156 butikker, heraf er 77 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Slagelse bymidte er primært koncentreret i Vestsjællandscentret og på Nytorv, Schweizerpladsen, Rådhuspladsen og Jernbanegade, Der er i alt 58 beklædningsbutikker i Slagelse bymidte, hvilket svarer til 37 % af det samlede antal butikker i Slagelse bymidte og 67 % af det samlede antal beklædningsbutikker i kommunen. I Korsør bymidte er der 44 butikker, heraf er 68 % udvalgsvarebutikker. Butikkerne i Korsør bymidte er koncentreret i sivegaden Nygade, gågaden Algade samt Havnearkaderne. I Skælskør bymidte er der 36 butikker, som er koncentreret i Algade. Omkring 67 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker. Tabel 2.1 Antal detailhandelsbutikker fordelt på brancher i 2011(2007) i Slagelse kommune Dagligvarer Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Slagelse bymidte 36 (38) 120 (138) 58 (65) 24 (35) 38 (38) 156 (176) Slagelse Nord 13 (13) 7 (12) 0 (0) 2 (7) 5 (5) 20 (25) Slagelse Syd 11 (8) 33 (27) 2 (3) 20 (14) 11 (10) 44 (35) Slagelse Vest 8 (6) 6 (5) 0 (0) 2 (1) 4 (4) 14 (11) Slagelse Øst 5 (7) 11 (11) 0 (1) 7 (7) 4 (3) 16 (18) Slagelse Land 3 (5) 4 (3) 0 (1) 2 (2) 2 (0) 7 (8) Slagelse i alt 76 (77) 181 (196) 60 (70) 57 (66) 64 (60) 257 (273) Korsør bymidte 14 (16) 30 (34) 9 (9) 10 (13) 11 (12) 44 (50) Halsskov 4 (6) 7 (10) 2 (4) 3 (3) 2 (3) 11 (16) Korsør by i øvr. 13 (14) 12 (16) 1 (1) 4 (9) 7 (6) 25 (30) Korsør i øvr. 5 (6) 5 (1) 1 (1) 2 (0) 2 (0) 10 (7) Korsør i alt 36 (42) 54 (61) 13 (15) 19 (25) 22 (21) 90 (103) Skælskør bymidte 12 (13) 24 (28) 10 (12) 6 (9) 8 (7) 36 (41) Skælskør by i øvr. 5 (4) 0 (2) 0 (1) 0 (1) 0 (0) 5 (6) Skælskør i øvr. 7 (7) 2 (2) 0 (0) 1 (1) 1 (1) 9 (9) Skælskør i alt 24 (24) 26 (32) 10 (13) 7 (11) 9 (8) 50 (56) Gl. Hashøj kom. 5 (6) 6 (4) 3 (1) 3 (3) 0 (0) 11 (10) I alt 141 (149) 267 (293) 86 (99) 86 (105) 95 (89) 408 (442) 31

Detailhandelen i Slagelse Kommune Sammenlignet med 2007 er der i dag overordnet færre butikker i Slagelse kommune. I alt er der i Slagelse kommune 8 dagligvarebutikker og 26 udvalgsvarebutikker færre. Især i de tre bymidter er antallet af butikker faldet. I Slagelse bymidte er der 11 % færre butikker, mens der i Korsør og Skælskør bymidter er lukket 12 % af butikkerne. Derimod er der kommet 9 butikker mere i Slagelse Syd, som dækker over storbutiksområdet Kinavej/Japanvej samt området ved Bilka. Det relativt største fald i antallet af butikker er dog i Halsskov, hvor der er lukket 2 dagligvarebutikker og 3 udvalgsvarebutikker. Figur 2.1 Antal butikker i Slagelse 2007 til 2011 Figur 2.2 Antal butikker i Slagelse kommune 2007 til 2011 32

Detailhandelen i Slagelse Kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. Der er blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment i vurderingen. Herudover spiller faktorer som butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader ind på vurderingen af den enkelte butiks attraktion. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Den samlede gennemsnitlige attraktion for Slagelse bymidte ligger omkring middel for både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne. Dagligvarer Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion ultimo 2010 Udvalgs varer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Slagelse bymidte 3,1 (3,0) 3,1 (3,3) 3,1 (3,4) 3,2 (3,2) 3,0 (3,1) 3,1 (3,2) Slagelse Nord 2,7 (2,5) 2,9 (2,9) - (-) 3,0 (3,0) 2,8 (2,8) 2,8 (2,7) Slagelse Syd 3,4 (3,1) 3,4 (3,1) * (1,7) 3,4 (3,6) 3,6 (2,9) 3,4 (3,1) Slagelse Vest 2,7 (2,5) 2,7 (2,6) - (-) * (*) * (*) 2,7 (2,6) Slagelse Øst 3,0 (2,4) 2,9 (2,5) (*) 3,0 (2,7) 2,8 (*) 2,9 (2,5) Slagelse Land * (2,4) 2,8 (2,0) * (*) * (*) - (-) 2,7 (2,3) Slagelse i alt 3,0 (3,0) 3,1 (3,2) 3,1 (3,3) 3,2 (3,2) 3,0 (2,9) 3,1 (3,0) Korsør bymidte 2,9 (3,1) 2,7 (2,6) 2,8 (3,0) 2,5 (2,4) 2,8 (2,7) 2,8 (2,8) Halsskov 2,5 (2,2) 2,3 (2,4) * (2,8) 2,3 (2,0) * (2,3) 2,4 (2,3) Korsør by i øvr. 2,9 (2,9) 2,8 (2,9) * (*) 3,0 (3,2) 2,9 (2,5) 2,9 (2,9) Korsør i øvr. 2,6 (2,5) 1,8 (*) * (*) * (*) * (*) 2,2 (2,4) Korsør i alt 2,8 (2,8) 2,6 (2,7) 2,6 (2,8) 2,6 (2,6) 2,6 (2,6) 2,7 (2,7) Skælskør bymidte 3,1 (2,9) 2,8 (2,6) 2,5 (2,5) 3,3 (3,0) 2,9 (2,7) 2,9 (2,8) Skælskør by i øvr. 3,4 (3,3) * (*) * (*) * (*) - (-) 3 (2,8) Skælskør i øvr. 2,1 (2,3) * (*) - (-) * (*) * (*) 2,2 (2,4) Skælskør i alt 2,9 (2,8) 2,8 (2,7) 2,5 (2,5) 3,1 (3,0) 2,8 (2,6) 2,8 (2,7) Gl. Hashøj kom. 2,2 (2,5) 1,8 (1,8) * (*) * (*) - (-) 2 (2,2) I alt 2,9 (2,8) 2,9 (3,0) 2,9 (3,1) 3,0 (3,0) 2,9 (2,8) 2,9 (2,9) 33

Detailhandelen i Slagelse Kommune Den gennemsnitlige attraktion er generelt under middel i både bymidterne i Korsør og Skælskør, men også for de butikker der er placeret i kommunen i øvrigt. De gennemsnitlige attraktioner indeholder en vis spredning. Figur 2.3 til 2.6 viser spredningen i attraktionen i Slagelse, Korsør og Skælskør bymidter. 28 % af butikkerne i Slagelse bymidte har en høj eller meget høj attraktion, mens 22 % har en lav eller meget lav attraktion. I alt har ca. halvdelen af butikkerne i Slagelse bymidte en attraktion på middel. I Korsør bymidte har ca. 36 % af butikkerne en attraktion under middel, mens 13 % har en attraktion over middel. Nogenlunde samme billede er gældende for Skælskør bymidte, hvor 27 % af butikkerne har en attraktion under middel, mens 18 % har en attraktion over middel. Samlet for hele Slagelse kommune har knap halvdelen af butikkerne en attraktion på middel, mens 24 % har en lav eller meget lav attraktion og 30 % af butikkerne har en høj eller meget høj attraktion. Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Slagelse bymidte Figur 2.4 Attraktionens spredning i % i Korsør bymidte 34

Detailhandelen i Slagelse Kommune Figur 2.5 Attraktionens spredning i % i Skælskør bymidte Figur 2.6 Attraktionens spredning i % i Slagelse kommune i alt 35

Detailhandelen i Slagelse Kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Et udbudspunkts styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde kundeservice som for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. Figur 2.7 til 2.10 viser andelen af kædebutikker i de tre udbudspunkter. Godt halvdelen af butikkerne i Slagelse bymidte er medlem af et kædesamarbejde, mens 43 % af butikkerne i Korsør bymidte er medlem af et kædesamarbejde. Skælskør bymidte har den laveste kædeandel med ca. 39 % af butikkerne, som er medlem af et kædesamarbejde. Samlet set er 55 % af butikkerne i Slagelse kommune medlem af et kædesamarbejde. I Slagelse og Korsør bymidte er kædeandelen vokset en anelse, mens den i Skælskør bymidte er faldet fra 55 % til 39 % i perioden 2007 til 2011. Figur 2.7 Andel af kædebutikker i % i Slagelse bymidte 2011 (2007) 36

Detailhandelen i Slagelse Kommune Figur 2.8 Andel af kædebutikker i % i Korsør bymidte 2011 (2007) Figur 2.9 Andel af kædebutikker i % i Skælskør bymidte 2011 (2007) Figur 2.10 Andel af kædebutikker i % i Slagelse kommune i alt 2011 (2007) 37

Detailhandelen i Slagelse Kommune Damebeklædnings- og livsstilsbutikkernes pris- og aldersprofil Udover en vurdering af den enkelte butiks attraktion, har ICP vurderet damebeklædnings- og livsstilsbutikkernes pris- og aldersprofil. På den måde skabes et overblik over, hvor velforsynet bymidterne er i de forskellige prisog aldersgrupper. Prisprofilen er ligesom attraktionen kategoriseret ud fra en 5-trins skala med et spænd fra den meget lave prisprofil typisk butikker, hvor der er gjort opmærksom på, at det er et lavt prisniveau for at trække kunder til til den meget høje prisprofil, hvor prismærkningen er diskret eller ikke eksisterende. En meget høj prisprofil findes kun i meget få tilfælde i Danmark som for eksempel i de internationale luksusbutikker som for eksempel Gucci, Hermes og Louis Vuitton. Kategoriseringen sker ud fra, hvilken forventning forbrugeren må have ved mødet med butikken. Aldersprofilen relaterer sig til den eller de primære aldersgrupper, som butikken henvender sig til. Af figur 2.11 2.13 ses pris- og aldersprofilen for damebeklædningsbutikkerne og livsstilsbutikkerne i Slagelse bymidte samt pris- og aldersprofilen for beklædningsbutikkerne i Korsør og Skælskør bymidter. Der er i alt 24 dametøjsbutikker i Slagelse bymidte, herudover er der 12 butikker som både sælger herre og dametøj samt børnetøj. Der er i alt 11 rene herretøjsbutikker i Slagelse bymidte. Der er generelt en god fordeling af aldersprofiler for damebeklædningsbutikkerne i Slagelse bymidte. Her er nogenlunde lige mange butikker med en ung prisprofil som til de lidt ældre. Der er ligeledes butikker med en høj, mellem og lavprisprofil. Der synes dog at være en overvægt af dametøjsbutikker med en lav-mellem prisprofil, da omkring 60 % af dametøjsbutikkerne har en prisprofil under middel. I Korsør bymidte er der 7 butikker, der forhandler dametøj, mens der er én herretøjsbutik. Herudover findes nogle genbrugsbutikker. Prisprofilen for butikkerne i Korsør er omkring middel for samtlige butikker. Der er ingen butikker med en meget høj prisprofil, men heller ingen med en meget lav prisprofil. Aldersprofilen i beklædningsbutikkerne i Korsør er ligeledes nogenlunde fordelt, da der er muligheder for både de unge og ældre. Her findes dog ingen børnetøjsbutikker mere. I Skælskør ligger der 4 damebeklædningsbutikker og én herretøjsbutik. Prisprofilen er generelt omkring middel, mens aldersprofilen i Skælskør primært er rettet mod de lidt ældre forbrugere. 38

Detailhandelen i Slagelse Kommune Figur 2.11 Pris- og aldersprofil for damebeklædningsbutikkerne i Slagelse bymidte Figur 2.12 Pris- og aldersprofil for beklædningsbutikkerne i Korsør bymidte 39

Detailhandelen i Slagelse Kommune Figur 2.13 Pris- og aldersprofil for beklædningsbutikkerne i Skælskør bymidte Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Slagelse kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for detailhandelsbutikkerne i Slagelse kommune. Der er i alt 197.500 m 2 bruttoareal til detailhandel i Slagelse kommune, heraf er 56 % svarende til 110.400 m 2 disponeret til udvalgsvarebutikker. I Slagelse bymidte er der 54.200 m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf er 65 % disponeret til udvalgsvarebutikker. På trods af at der er færre butikker i Slagelse Syd (44 butikker) end i Slagelse bymidte (156 butikker) er bruttoarealet omtrent det samme i de to områder. De enkelte butikker i Slagelse Syd har gennemsnitligt et væsentligt større bruttoareal end de øvrige butikker i kommunen. 40

Detailhandelen i Slagelse Kommune Inden for dagligvarer er bruttoarealet i hele Slagelse kommune steget i perioden 2007 til 2011 med 10.200 m 2. Dette skal ses i lyset af at antallet af dagligvarebutikker i samme periode er faldet med 8 butikker. Omvendt er der ved indfaldsvejene til byerne i denne periode etableret en del discountbutikker. Bruttoarealet til udvalgsvarer er nogenlunde uændret i 2011 i forhold til 2007 set for kommunen som helhed, når man ser bort fra at byggemarkeder i 2007 talte med i bruttoarealet for udvalgsvarer, mens de i 2011 er registeret alene som særligt pladskrævende bruttoareal. Der er dog store forskelle i udviklingen i de enkelte områder. Bruttoarealet til udvalgsvarer er faldet betydeligt i Korsør fra 20.300 til 14.700. Det er både i Korsør bymidte, i Halsskov og i byen i øvrigt, at der er en del tomme lokaler. I Skælskør er bruttoarealet i dag nogenlunde uændret i forhold til 2007, når man ser bort fra byggemarkedet. I Slagelse har især Slagelse Nord mistet udvalgsvareareal, mens Slagelse Syd har fået 5.600 m 2 yderligere bruttoareal til udvalgsvarer. Dagligvarer Udvalgs varer i alt Tabel 2.3 Bruttoareal i Slagelse kommune 2011 (2007) Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Slagelse bym. 19.100 (15.700) 35.100 (36.000) 16.700 (17.200) 8.700 (10.100) 9.700 (8.700) 54.200 (51.700) Slagelse Nord 6.500 (5.600) 4.000 (18.400) - (-) 1.600 (14.600) 2.400 (3.800) 10.500 (24.000) Slagelse Syd 19.800 (17.300) 33.000 (27.400) 1.100 (400) 23.700 (20.900) 8.200 (6.100) 52.800 (44.700) Slagelse Vest 3.200 (1.600) 3.200 (3.200) - (-) 500 (300) 2.700 (2.300) 6.400 (4.800) Slagelse Øst 5.900 (4.100) 9.700 (20.600) - (500) 5.500 (16.700) 4.200 (3.400) 15.600 (24.700) Slagelse Land 2.000 (2.200) 3.000 (2.000) - (100) 2.100 (1.900) 900 (-) 5.000 (4.200) Slagelse i alt 56.500 (46.500) 88.000 (107.600) 17.800 (18.200) 42.100 (64.500) 28.100 (24.300) 144.500 (154.100) Korsør bym. 6.100 (7.100) 6.200 (9.400) 1.600 (1.800) 3.200 (5.800) 1.400 (1.800) 12.300 (16.500) Halsskov 1.300 (1.300) 1.300 (2.200) 500 (1.100) 600 (700) 200 (400) 2.600 (3.500) Korsør by iø. 7.100 (6.700) 6.600 (8.700) 100 (100) 3.800 (6.900) 2.700 (1.700) 13.700 (15.400) Korsør iø. 2.400 (2.500) 600 (<100) <100 (<100) 500 (-) 100 (-) 3.000 (2.500) Korsør i alt 16.900 (17.600 14.700 (20.300) 2.200 (3.000) 8.100 (13.400) 4.400 (3.900) 31.600 (37.900) Skælskør bym. 5.000 (5.000) 4.400 (5.000) 1.400 (1.700) 1.200 (2.100) 1.800 (1.200) 9.400 (10.000) Skælskør by iø. 4.100 (3.100) - (5.100) - (100) - (5.000) - (-) 4.100 (8.200) Skælskør iø. 2.100 (2.300) 1.200 (1.200) - (-) 900 (900) 300 (300) 3.300 (3.500) Skælskør i alt 11.200 (10.400) 5.600 (11.300) 1.400 (1.800) 2.100 (8.000) 2.100 (1.500) 16.800 (21.700) Gl. Hashøj kom 2.500 (2.400) 2.100 (1.900) 600 (100) 1.500 (1.800) - (-) 4.600 (4.300) I alt 87.100 (76.900) 110.400 (141.100) 22.000 (23.100) 53.800 (87.700) 34.600 (29.700) 197.500 (218.000) 41

Detailhandelen i Slagelse Kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2010 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede omsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, ligesom omsætningen i andre områder kun kan vises helt overordnet. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Den samlede dagligvareomsætning for Slagelse kommune var ca. 2,2 mia. kr. i 2010, mens den samlede udvalgsvareomsætning var 2,3 mia. kr. Udvalgsvareomsætningen i Slagelse bymidte udgør ca. 37 % af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen, mens dagligvareomsætningen i Slagelse bymidte udgør ca. 19 % af den samlede dagligvareomsætning. I alt blev der omsat for knap 1,3 mia. kr. i Slagelse bymidte, mens den samlede omsætning i Slagelse området i alt var godt 3,3 mia. kr. i 2010. Tabel 2.4 Omsætning 2010 (2006) fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. oms) i løbende priser Daglig-varer Udvalgsvarer Beklæd- Boligudstyr Øvrige ud- Detailhandel i i alt ning valgsvarer alt Slagelse bymidte 417 (426) 860 (900) * (*) * (*) * (*) 1.277 (1.326) Slagelse Nord 176 (178) 104 (122) - * (*) * (*) 280 (301) Slagelse Syd * (*) * (*) * (*) Slagelse Vest - * (*) * (*) Slagelse Øst 766 (637) 993 (775) * (*) * (*) * (*) 1.683 (1.412) Slagelse Land * (*)* * (*) - Gl. Hashøj kom. * (*) * (*) - 76 (71) Slagelse i alt 1.359 (1.241) 1.957 (1.797) 547 (554) 1.003 (874) 407 (369) 3.316 (3.038) Korsør bymidte 205 (260) 147 (178) * (*) * (89) * (*) 352 (438) Halsskov * (*) * (*) * (*) * (*) * (*) 42 (39) Korsør by i øvr. 205 (156) 85 (100) * (*) * (*) * (*) 290 (256) Korsør i øvr. * (*) * (*) * (*) * (*) * (*) 51 (56) Korsør i alt 483 (490) 253 (300) * (62) 147 (183) * (55) 736 (790) Skælskør bymidte 166 (156) 65 (84) * (*) * (*) * (*) 231 (240) Skælskør by i øvr. * (*) * (*) * (*) 151 (133) 29 (30) Skælskør i øvr. - * (*) * (*) 180 (163) Skælskør i alt 317 (289) 94 (114) * (*) * (*) * (*) 411 (403) I alt 2.159 (2.020) 2.304 (2.211) 619 (641) 1.203 (1.121) 484 (449) 4.463 (4.231) *) Kan af anonymitetshensyn ikke oplyses 42

Detailhandelen i Slagelse Kommune I Korsør var den samlede omsætning 736 mio. kr., heraf var knap halvdelen af omsætningen i butikkerne i Korsør bymidte. Det er især udvalgsvareomsætningen, der er samlet i Korsør bymidte, mens 42 % af dagligvareomsætningen ligger i butikkerne i Korsør bymidte. I Skælskør var den samlede omsætning 411 mio. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Skælskør bymidte 56 %. I Korsør udgjorde dagligvareomsætningen 66 % af den samlede omsætning. I Skælskør udgjorde dagligvareomsætningen ca. 77 % af den samlede omsætning. Til sammenligning udgjorde dagligvareomsætningen ca. 41 % af den samlede omsætning i Slagelse kommune. Den samlede dagligvareomsætning i Slagelse bymidte er faldet ca. 2 % i perioden 2006 til 2010 i løbende priser. I samme periode er den generelle omsætning for dagligvarer i Danmark steget ca. 3 %. Udvalgsvareomsætningen i Slagelse bymidte er faldet med godt 4 %, mens den generelle omsætning for udvalgsvarer er steget med 2 % på landsplan. I Korsør bymidte er dagligvareomsætningen faldet godt 20 % i perioden 2007 til 2010, til gengæld er dagligvareomsætningen steget i Korsør by i øvrigt med ca. 31 %. Den samlede udvalgsvareomsætning i Korsør er faldet ca. 16 % i perioden 2007 til 2010 i både bymidten og i Korsør i øvrigt. Skælskør har derimod oplevet en stigning på knap 10 % i dagligvareomsætningen i perioden 2007 til 2010. Dagligvareomsætningen er både steget i Skælskør bymidte og i Skælskør i øvrigt. Udvalgsvareomsætningen er faldet knap 18 % i Skælskør i alt i samme periode. Det er især i Skælskør bymidte, at udvalgsvareomsætningen er faldet. Figur 2.13 Udviklingen i omsætningen i Slagelse området 2006 til 2010 43

Detailhandelen i Slagelse Kommune Figur 2.14 Udviklingen i omsætningen i Slagelse kommune 2006 til 2010 Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 29 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.5 Antal forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper fordelt på typer Slagelse Korsør Skælskør I alt Bilforhandlere m. salgslokale 11 2 3 16 Byggemarkeder/byggematerialer 5 2 1 8 Andet 5 0 0 5 Slagelse kommune i alt 21 4 4 29 Tabel 2.6 Bruttoareal til forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Slagelse Korsør Skælskør I alt Bilforhandlere m. salgslokale 11.800 1.200 2.900 15.900 Byggemarkeder/byggematerialer 48.000 7.000 5.500 60.500 Andet 2.800 - - 2.800 Slagelse kommune i alt 62.600 8.200 8.400 79.200 44

Detailhandelen i Slagelse Kommune Andre kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de øvrige kundeorienterede servicefunktioner et udbudspunkts attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt. Derfor har ICP registreret andree kundeorienterede servicefunktioner i de tre bymidter Slagelse, Korsør og Skælskør. Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. De tilbyder nogle hverdagsfunktioner, som kunderne efterspørger og som dermed tiltrækker kunder til bymidten. Nogle servicefunktioner som for eksempel pengeinstitutter og solcentre har oftest en facade uden meget liv. Dette kan være problematisk for kundernes oplevelse af et udbudspunkt. Især spisestederne er med til at øge kundernes opholdstid i en bymidte eller et shoppingcenter væsentligt. Dette har betydning ikke kun for størrelsen af indkøbsbeløbet og dermed omsætningen i udbudspunktet, men også for hvor mange butikker kunden potentielt besøger på indkøbsturen. Der er i alt omkring 95 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan i Slagelse bymidte. 47 % af disse er spisesteder som caféer, restauranter, grillbarer etc. Der er desuden 30 helse/skønhedsfunktioner som f.eks. frisør, skønhedspleje og fitness. Dette udgør 32 % af servicefunktionerne. Ca. 17 % af de kundeorienterede servicefunktioner er pengeinstitutter og ejendomsmæglere i Slagelse bymidte. Herudover er både Panorama Biografen, Det Røde Tårn og Slagelse Musikhus, som ligger i bymidten med til at tiltrække kunder til bymidten men også med til at øge bevidstheden om de andre tilbud, som Slagelse bymidte har. I Korsør bymidte er der 36 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan, heraf er de 11 spisesteder. Ca. 31 % af funktionerne er helse/skønhedsfunktioner, mens der er 5 pengeinstitutter i bymidten. I Skælskør bymidte er der 25 kundeorienterede servicefunktioner i stueplan. 9 af disse er spisesteder, mens 3 er frisører m.v. og 6 er pengeinstitutter m.v. Tabel 2.7 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Slagelse bymidte Korsør bymidte Skælskør bymidte Restauranter, caféer 45 11 9 Pengeinstitutter m.v. 16 5 6 Frisører m.v. 30 11 3 Kulturelle udbud 3 1 3 Anden service 3 8 4 I alt 97 36 25 45

Detailhandelen i Slagelse Kommune 46

Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 47

Nuværende og fremtidig konkurrencesituation Slagelse bymidte er med sine knap 160 butikker samt 45 butikker i Slagelse Syd det største udbudspunkt i Sydvestsjælland. De primære konkurrerende udbudspunkter til Slagelse bymidte vist i figur 3.1 er Næstved bymidte samt Næstved Storcenter, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Især Næstved og Holbæk har en regional betydning for detailhandelen. Herudover har detailhandelen i de øvrige sjællandske byer Køge og Roskilde betydning for konkurrencesituationen på Sjælland. Endelig har detailhandelen i Københavns City, samt især de regionale centre Fields og Fisketorvet en betydning for konkurrencesituationen. Figur 3.1 Betydende udbudspunkter for Slagelse Næstved by og Næstved Storcenter Næstved by og især Næstved Storcenter er betydelige udbudspunkter for forbrugerne i Sydsjælland. Næstved Storcenter har ca. 70 butikker herunder Bilka og omsætningen rundede i 2010 1,4 mia. kr. Der er pt. ikke planer om udvidelse eller omdannelser af Næstved Storcenter, som blev renoveret i 2001. 48

Den nuværende konkurrencesituation Ved siden af Næstved Storcenter ligger der er et storbutiksområde med blandt andet Biltema, Elgiganten, Bauhaus, Harald Nyborg og Toy R Us. I Næstved bymidte findes ca. 150 butikker fordelt i en række gader med flere torvedannelser. Det vurderes, at Slagelse og Næstved i vid udstrækning deler oplandet byerne imellem. Holbæk Holbæk bymidte koncentrerer sig om gaderne Algade, Smedelundsgade og Nygade. I udkanten af bymidten ligger der et mindre butikscenter med Kvickly som væsentligste butik. I alt ligger der ca. 150 butikker og omkring 70 servicefunktioner i øvrigt i bymidten. I dag lider bymidten dels under det meget store eksterne udbud af storbutikker i Holbæk Megacenter, dels under, at der ikke i den egentlige bymidte er et varehus. I 2012 åbner et Føtex-varehus i Smedelundsgade, hvilket må forventes at styrke detailhandelen i Holbæk bymidte. Uden for Holbæk bymidte findes som nævnt storbutiksområdet Holbæk Megacenter, som er et af regionens største, mest varierede og mest attraktive. Her er knap 30 enheder herunder koncepter som Bauhaus, Toys R Us, Elgiganten og en række køkkenbutikker. Siden opførelsen af Holbæk Megacenter er mange af butikskoncepterne åbnet flere andre steder i regionen, hvilket naturligt mindsker oplandet til Holbæk Megacenter. Centret byder dog fortsat på mange attraktive storbutikker samlet ét sted og er et væsentligt udbudspunkt for forbrugerne i Vestsjælland. 49

Den nuværende konkurrencesituation Algade i Holbæk er den primære shoppinggade Kalundborg Kalundborg bymidte er det væsentligste indkøbssted for forbrugerne i Kalundborg området som rækker til Gørlev og til Jyderup. Der er ca. 40 km fra Kalundborg til Slagelse. Der er omkring 90 butikker i Kalundborg bymidte, som er koncentreret i gågaden Kordilgade og langs Bredgade/Elmegade. Især i kraft af et godt udbud af store dagligvarebutikker som varehusene Føtex og Kvickly og supermarkedet SuperBest tiltrækker Kalundborg kunder fra et stort opland. Bymidten er inden for de seneste år blevet styrket med flere kendte kædekoncepter. Senest har Hennes & Mauritz åbnet en butik i Kordilgade. Sorø Sorø ligger omkring 15 km fra Slagelse bymidte, og er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Sorø. Detailhandelen i Sorø bymidte er koncentreret i sivegaden Storgade samt ved det mindre Holberg Arkaden, der står delvist tomt. Byen er hyggelig og med et relativt varieret butiksudbud, men i og med Netto i bymidten er lukket og SuperBest i Holberg Arkaden lukker primo 2012, er bymidten stort set tømt for større dagligvarebutikker. Dette vurderer ICP vil hæmme detailhandelsudviklingen i bymidten. De store dagligvarekoncepter er i stedet åbnet på placeringer noget uden for den funktionelle bymidte. Der er i alt knap 60 butikker i Sorø bymidte, heraf er omkring 25 % dagligvarebutikker. 50

Den nuværende konkurrencesituation Ringsted Der er ca. 150 butikker i Ringsted bymidte, men udbuddet er noget fragmenteret og fremstår derfor mindre, end det reelt er. Den funktionelle bymidtes udbud vurderes ikke at have en væsentlig oplandseffekt. I 2006 åbnede shoppingcentret RingStedet tæt ved motorvej E20, hvilket alt andet lige har styrket Ringsted som udbudspunkt. Centret har tilført byen stærke koncepter som Føtex og H&M, men RingStedet er med sine ca. 16.000 m 2 langt mindre end mange af regionens øvrige centre. Premier Outlets er unik i Danmark Outletcentret Premier Outlets består af ca. 30 enheder, men centret er langtfra fuldt udlejet (ICP vurderer, at centret har omkring 60 lejemål). Generelt er butikkerne flotte og attraktive, men som udbudspunkt ville Premier Outlets være en større attraktion, hvis her var flere butikker. Stærke enheder som Nike Factory Store, Hugo Boss, Puma, Reebok og Levi Strauss betyder, at centret har en vis oplandseffekt. Formår ejerne af centret at få flere enheder udlejet (til stærke koncepter), kan centret meget vel øge sin betydning fremover. Der er fra flere sider planer om at udvikle Ringsteds funktionelle bymidte, herunder Ringstedcentret, men ICP har ikke på nuværende tidspunkt kendskab til konkrete tiltag. Betydende udbudspunkter på Sjælland i øvrigt Roskilde bymidte og ROs Torv Roskilde bymidte er et af de absolut største butiksudbud på Sjælland og er således et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i hele regionen. Der er omkring 182 butikker i Roskilde bymidte, som er koncentreret på gågaden Algade/Skomagergade. Mere end 80 % af butikkerne svarende til ca. 51

Den nuværende konkurrencesituation 146 butikker er udvalgsvarebutikker. Bymidten rummer mange butikker inden for mange branchegrupper herunder også mere specialiserede butikker. Få hundrede meter fra bykernen ligger shoppingcentret RO s Torv, som har 66 butikker i et overdækket shoppingmiljø. Centret blev i 2009 udvidet med omkring 10.000 m 2. Ankerbutikkerne er Føtex, Hennes & Mauritz og Stadium. Herudover findes en lang række attraktive kædebutikker. Omkring 80 % af butikkerne i RO s Torv er medlem af et kædesamarbejde. RO s Torv havde i 2010 en omsætning på 750 mio. kr. og havde 3,3 mio. besøgende. Herudover ligger der på Københavnsvej en lang række store udvalgsvarebutikker som for eksempel Elgiganten, Jysk, Jem & Fix, Silvan, Harald Nyborg og Maxi Zoo. Roskilde bymidte byder på mange store butikker. Køge Køge bymidte er et væsentligt indkøbssted for forbrugerne i Køge samt Stevns og Solrød kommuner, men også for forbrugere i landsbyer lidt inde i landet. Der er i alt omkring 175 butikker i Køge bymidte, heraf er ¾ af butikkerne udvalgsvarebutikker. Herudover er der ca. 130 kundeorienterede servicefunktioner, heraf er her omkring 40 spisesteder, caféer mv. Kædeandelen i Køge bymidte er relativ lav, da ca. 45 % er medlem af et kædesamarbejde. 52

Den nuværende konkurrencesituation Noget særligt ved Køge er de mange gamle, velbevarede bygninger og butikker med begrænset facadeskiltning. Dette er sammen med mange smøger og spisesteder med til at skabe en hyggelig stemning. Københavns City Københavns City fungerer med sine ca. 760 butikker som det overordnede centrum i Hovedstadsområdet og Øresundsregionen. En meget stor del af butikkerne har en høj attraktion, ligesom en række af butikkerne ikke findes andre steder i Danmark. Der ligger i dag 2 stormagasiner i Københavns City. Magasin ved Kongens Nytorv er det største med et salgsareal på godt 30.000 m 2. Det andet stormagasin, Illum, har i flere omgange gennemgået større renoveringer. Disney åbnede en filial af deres nye butikskoncept på Strøget i København i sommeren 2011. 53

Den nuværende konkurrencesituation Illum er profileret som et city shoppingcenter med et stort udbud inden for især beklædning, parfume og andre livsstilsprodukter. Området mellem Magasin og Illum er yderligere blevet styrket med Galleri K og senest åbningen af butikker i Berlingske Karréen. Københavns Indre by er Danmarks og Sydsveriges største udbudspunkt med en omsætning på omkring 12 mia. kr. i 2010. Der sker løbende udskiftninger og styrkelser af detailhandelen i city. Af stærke koncepter, der er kommet til inden for det seneste år, skal nævnes Abercrombie & Fitch samt Disney Store. Field s Field s er Danmarks eneste superregionale shoppingcenter. Det tiltrækker ikke alene kunder fra Hovedstadsområdet, men også fra resten af Sjælland og den sydlige del af Sverige. Shoppingcentret er i alt på 74.000 m 2 og har 130 butikker og andre servicefunktioner, heraf er godt 60 % beklædningsbutikker. Som ankerlejere er lavprisvarehuset Bilka, stormagasinet Magasin, Elgiganten og Toys R Us samt H&M. Omsætningen i Field s var i 2010 på ca. 2,7 mia. kr. med 6,8 mio. besøgende. Field s i Ørestaden. Der er sket en række tiltag i Field s inden for især det seneste år, hvor gangforløbet på 1. sal er ændret og området nu benævnt Hi Street har fået ny gulvbelægning og skarpere fokus på mode. Desuden er nye koncepter som Hamley s legetøj og Salomon fritidsudstyr netop kommet til. Der er planer om at udvikle Field s med en fase 2 (50.000+ nye m 2 ), men det er usikkert, hvor stor en andel heraf, der bliver ny detailhandel. Field s ventes at blive styrket med et biografkompleks en gang i fremtiden. 54

Den nuværende konkurrencesituation Fisketorvet Shoppingcenter Fisketorvet Shoppingcenter, som ligger på Kalvebod Brygge, er et væsentligt shoppingcenter i Hovedstadsregionen. Centret tiltrækker kunder fra hele Hovedstadsregionen, men især fra den sydvestlige del af Hovedstadsregionen. Her er omkring 90 butikker og 25 kundeorienterede servicefunktioner herunder biografkomplexet CinemaxX. Over halvdelen af butikkerne er beklædningsbutikker. Ankerbutikkerne er Føtex, Bahne og Silvan. Den samlede detailhandelsomsætning var 1,5 mia. kr. i 2010 og det samlede antal besøgende 8,2 mio. Første etape af en større renovering til 335 mio. kr. med bl.a. nye gulve, nye lofter, ny lyssætning og flere nye butikker blev færdiggjort her i 2011. Senere følger en ny hovedindgang og etableringen af en mere aktiv havnepromenade i 2012. Det er hensigten, at indsatsen skal give centret et både designog indholdsmæssigt løft. Fisketorvet Shoppingcenter er blevet renoveret for 335 mio. kr. Mere end 10 nye butikker er kommet til. Kunstværket Liquid Piano er også blevet indpasset i centret. 55

Den nuværende konkurrencesituation Fremtidig konkurrencesituation Generelt forventes der en skærpet konkurrencesituation på både dagligvarer og udvalgsvarer. Forbrugerne vil fortsat søge de større indkøbssteder med bredt og dybt udbud. Samtidig forventes internethandelen at få en øget betydning for omsætningen i den fysiske detailhandel. Nedenfor beskrives en række forhold, som også kan påvirke den fremtidige konkurrencesituation i Slagelse. I den fremtidige konkurrencesituation vil de muligheder og begrænsninger som planloven giver de enkelte kommuner, byer og bymidter have en betydning. I byer med over 27.000 indbyggere, som er Næstved, Slagelse og Holbæk er der mulighed for at etablere 3 store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i bymidten. Alle kommuner må opføre én stor udvalgsvarebutik i en bymidte i en by med over 3.000 indbyggere. Planloven åbner nu mulighed for at udvikle aflastningscentre med udvalgsvarebutikker med et bruttoareal på mere end 2.000 m 2. Da Næstved har et aflastningscenter vil det være muligt her at etablere store udvalgsvarebutikker. I Holbæk har der været planer om at etablere et egentligt shoppingcenter ved Holbæk station. Disse planer er dog indstillet. Som nævnt åbner Føtexvarehuset i Smedelundsgade i 2012. I Roskilde kommune bliver der arbejdet på at byudvikle Røde Port, som er området mellem stationen og Køgevej. Her er planen at etablere detailhandel, hotel, kontorer samt beboelse. Herudover bliver der arbejdet på at etablere et shoppingcenter i Algade på i alt 22.000 m 2. Planen er at bygge et nyt p-hus i tilknytning til Kvickly samt mere detailhandel. Køge har i sommeren 2010 afsluttet en konkurrence om en udviklingsplan for Køges nye bydel Køge Kyst. Det er en plan, som skal forbinde den eksisterende bymidte med havnearealerne og dermed er der mulighed for yderligere 20.000 m 2 detailhandel i den nye bymidte. Den videre tidsplan kendes ikke på nuværende tidspunkt. I City 2 i Taastrup arbejder man på at opføre et outlet-center i det tidligere Kvickly-varehus. Planen er at opføre Copenhagen Designer Outlet med 80 nye butikker med danske og internationale mærkevareproducenter. Hvis dette lykkes, vil City 2 få en markant øget trafik af kunder og dermed vil konkurrencesituationen blive øget væsentligt i Hovedstadsregionen. I Hovedstadsområdet i øvrigt er der planer om at udbygge Field s med en anden fase, som primært skal bestå af ikke detailhandel som for eksempel biograf. Den nøjere tidsplan kendes endnu ikke. På den modsatte side af Øresund i Hyllie er der planer om at bygge et stort shoppingcenter Emporia. Udlejningsarealet bliver på 68.000 m 2 til detailhandel og skal huse op til 200 butikker og godt 20 spisesteder og leisurefunktioner. Herudover er der planlagt boliger, kontorer og parkeringshus i 7 etager. Malmö Arena med plads til 12.500 siddepladser åbnede ultimo 2008 og ligger ved siden af Emporia. Med en beliggenhed kun ca. 20 minutters bilkørsel fra København og en ny togstation lige ved Emporia, må det forventes, at det kommende shoppingcenter også vil kunne tiltrække kunder fra Københavnsområdet og i mindre omfang fra Sjælland i øvrigt dette afhænger dog meget af kursen på den 56

Den nuværende konkurrencesituation svenske krone, transportudgifter og naturligvis centrets attraktion. Emporia er planlagt at åbne efteråret 2012. 57

Den nuværende konkurrencesituation 58

Befolknings- og forbrugsforhold 59

Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Slagelse kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i Slagelse kommune. Forbruget er opgjort for 12 delområder i Slagelse kommune, som er illustreret i figur 4.1. og 4.2. Disse er: Slagelse bymidte Slagelse nord Slagelse øst Slagelse syd Slagelse vest Korsør og Halsskov Skælskør, Boeslunde samt Øerne med landområde Vemmelev, Frølunde med landområde Kirke Stillinge, Havrebjerg med landområde Sønderup med landområde Sørbymagle, Slots Bjerg med landområde Dalmose, Bisserup med landområde Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 Områder i Slagelse kommune. Kirke Stillinge mv. Sønderup Vemmelev mv. Sørbymagle mv. Korsør/Halsskov Dalmose mv. Skælskør mv. 60

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.2 Områder i Slagelse by Slagelse nord Slagelse bymidte Slagelse øst Slagelse vest Slagelse syd Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Herudover er den seneste befolkningsprognose for Slagelse kommune anvendt. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret 2020. Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.3 viser udviklingen i befolkningstallet Slagelse kommune. Der bor i alt godt 77.400 personer i Slagelse kommune. Der bor godt 32.600 i Slagelse området, mens ca. 14.400 bor i Korsør/Halsskov og ca. 9.500 bor i Skælskør/Boeslunde. Knap 20.900 bor i de mindre byer og landområderne i Slagelse kommune. Samlet set forventes befolkningstallet at være konstant i perioden 2010 til 2020 i Slagelse kommune. Der er dog stor forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte områder. De største stigninger i befolkningsudviklingen forventes i Slagelse Nord, hvor befolkningstallet forventes at stige ca. 10 % fra 2010 til 2020, mens det forventes at stige knap 6 % i Sønderup og 4 % i Sørbymagle/Slotsbjergby. 61

Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.3 Udviklingen i befolkningstallet i Slagelse kommune (antal personer) Niveauer for husstandsindkomst og - størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. I Slagelse kommune er den gennemsnitlige bruttohusstandsindkomst ca. 429.000 kr., hvilket er et stykke under landsgennemsnittet på ca. 460.000 kr. Hvis man betragter den gennemsnitlige husstandsindkomst for de enkelte tidligere kommuner er der ligeledes ikke store forskelle. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Slagelse kommune er 2,11 personer, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på ca. 2,05 personer. 62

Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2010 og 2020 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug blandt husstandene i Slagelse kommune er beregnet til knap. 2,0 mia. kr. i 2010, jf. figur 4.4. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i kommunen stiger ca. 3 % i perioden 2010 til 2020. Således forventes det samlede dagligvareforbrug i Slagelse kommune at ligge på ca. 2,04 mia. kr. i 2020. Som det ligeledes fremgår af figur 4.4, varierer den forventede udvikling i dagligvareforbruget i de forskellige områder noget, hvilket skyldes forskellene i forventningen til det fremtidige befolkningstal. I området Slagelse var dagligvareforbruget ca. 840 mio. kr. i 2010, hvilket forventes at stige ca. 5 % til 880 mio. kr. i 2020. I Korsør/Halsskov forventes dagligvareforbruget at falde ca. 3 % i perioden 2010 til 2020 fra ca. 370 mio. kr. i 2010 til 360 mio. kr. i 2020. I Skælskør forventes dagligvareforbruget at falde omkring 2 % i perioden 2010 til 2020. Figur 4.4 Udviklingen i dagligvareforbrug 2010 til 2020 (i mio. kr.) 63

Befolknings- og forbrugsforhold Forbruget af udvalgsvarer det vil sige hovedbranchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer er for 2010 beregnet til i alt ca. 1,9 mia. kr. i Slagelse kommune. Det forventes, at udvalgsvareforbruget vil være steget med ca. 13 % til omkring 2,1 mia. kr. i 2020. I Slagelse Nord forventes udvalgsvareforbruget at stige 24 % i perioden 2010 til 2020. I områderne Slagelse Bymidte, Sørbymagle/Slots Bjergby, Kirke Stillinge/Havrebjerg og Vemmelev/Frølunde forventes udvalgsvareforbruget at stige 15-20 % i perioden 2010 til 2020. I Slagelse-området under eet var udvalgsvareforbruget ca. 799 mio. kr. i 2010, hvilket forventes at stige ca. 16 % til 925 mio. kr. i 2020. I Korsør/Halsskov-området forventes udvalgsvareforbruget at stige ca. 8 % og i Skælskør-området med ca. 9 % i samme periode. Figur 4.5 Udviklingen i udvalgsvarebrug 2010 til 2020 (i mio. kr.) 64

Befolknings- og forbrugsforhold Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer i Slagelse kommune det vil sige forbruget af daglig- og udvalgsvarer betragtet under ét. Det samlede detailhandelsforbrug var 3,9 mia. kr. i Slagelse kommune i 2010. I 2020 ventes dette at være steget ca. 8 % til ca. 4,2 mia. kr. Figur 4.6 Udviklingen i det samlede forbrug af detailhandelsvarer 2010 til 2020 (i mio. kr.) 65

Befolknings- og forbrugsforhold 66

Handelsbalance 67

Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Slagelse kommune i forhold til forbruget i Slagelse kommune fås et udtryk for handelsbalancen i 2010. Handelsbalancen eller dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Slagelse kommune. Handelsbalancen for dagligvarer i Slagelse kommune er 108 %, mens den for udvalgsvarer er 122 %. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Slagelse kommune er 8 % højere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 22 % højere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen, hvilket betyder at Slagelse har et betydeligt opland også udenfor Slagelse kommune. Det især den attraktive detailhandel i Slagelse bymidte og i Slagelse Syd, som tiltrækker kunder fra et stort regionalt opland, hvorimod detailhandelen i både Korsør og Skælskør primært henvender sig til det lokale opland i kommunen samt til dels turister. Detailhandelen i Slagelse er begunstiget af, at der er en forholdsvis lang afstand til de øvrige regionale konkurrenter Næstved og Holbæk. Holbæk, som ligger ca. 48 km fra Slagelse bymidte, og Næstved, som ligger ca. 37 km fra Slagelse bymidte, har ikke overordnet en detailhandel, som er væsentlig mere attraktiv end detailhandelen i Slagelse. Tabel 5.1 Omsætning/forbrug i Slagelse i 2006 og i 2010 (%) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 2006 106 125 131 127 113 115 2010 108 122 128 122 114 115 ICP gennemførte i 2007 en detailhandelsanalyse for Slagelse Kommune. På daværende tidspunkt var handelsbalancen for dagligvarer 106 % og for udvalgsvarer 125 %. Hermed vurderes den samlede handelsbalance umiddelbart ikke at være ændret væsentligt siden 2006. Dette dækker dog over nogle store forskelle i udviklingen i detailhandelen i Slagelse kommune. Generelt er omsætningen især faldet i bymidterne, som således har mistet betydning som indkøbssteder. Korsør og Skælskør har mistet betydning på bekostning af de større udbud i Slagelse bymidte og i Slagelse Syd, men også på bekostning af et væsentligt stærkere udbud i Næstved Storcenter, der kun ligger 36 km fra Skælskør mod ca. 20 km til Slagelse bymidte. 68

Handelsbalance Slagelse bymidte har mistet betydning på bekostning af de store udvalgsvarebutikker i Slagelse Syd. Det vurderes, at detailhandelen i Slagelse ligeledes kan mærke, at oplandet mod nord er blevet mindre i takt med at detailhandelen i Kalundborg er blevet styrket gennem de seneste år. Senest er H&M etableret i Kalundborg, hvilket må forventes at holde flere potentielle kunder hjemme i Kalundborg. 69

Handelsbalance 70

Bilag 1 Branchefortegnelse

1. DAGLIGVARER 47.30.00 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 47.11.20 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2. 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 47.25.00 Detailhandel med drikkevarer 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.29.00 Chokolade- og konfektureforretninger 47.29.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 47.29.00 Osteforretninger 47.29.00 Helsekostforretninger 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 47.75.00 Parfumerier 47.75.00 Materialister 47.76.10 Blomsterforretninger 77.22.00 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2

2. BEKLÆDNING 47.19.00 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 47.71.10 Dametøjsforretninger 47.71.10 Herretøjsforretninger 47.71.10 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 47.79.00 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordre eller internetforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 3

3. BOLIGUDSTYR 43.21.00 El-installatører med butikshandel 43.22.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning, hvis salgslokale 43.34.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 47.52.00 Detailhandel med isenkram og glas 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 47.79.00 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale 47.78.90 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer 95.29.00 Låsesmede, hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4

4. ØVRIGE UDVALGSVARER 45.40.00 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 45.32.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 47.72.20 Lædervareforretninger 47.63.00 Detailhandel med musik- og videooptagelser 47.59.40 Forhandlere af musikinstrumenter 47.61.00 Detailhandel med bøger 47.62.00 Detailhandel med aviser og papirvarer, herunder kontorartikler og plakater 47.77.00 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 47.78.10 Optikere 47.78.20 Fotoforretninger 47.78.90 Detailhandel med frimærke- og mønter 47.64.10 Forhandlere af sports- og campingudstyr 47.65.00 Detailhandel med spil og legetøj 47.64.20 Cykel- og knallertforretninger 47.76.30 Dyrehandel 47.78.90 Pornobutikker 47.78.90 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 47.79.00 Bogantikvariater 47.79.00 Andre forhandlere af brugte varer. 47.91.10 Detailhandel fra internet eller postordreforretninger, hvis salgslokale Bilag 1 Side 5

5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 45.11.20 Detailhandel med biler 45.19.10 Detailhandel med campingvogne mv. 47.76.20 Planteforhandlere og havecentre 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.64.30 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 47.52.20 Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6