Sammenskrivning af spørgeskemaer



Relaterede dokumenter
GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18, Tema: Guds nåde

10.s.e.trin. I Friluftsgudstjeneste i apotekerhaven 20. august

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

22. Nu bede vi den Helligånd

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Om gudstjenesterne kl og 10.30

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

sider af et Fællesskab

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

appendix Hvad er der i kassen?

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

udfordrer kristne fællesskaber

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Kirkevært i Svenstrup Kirke

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

2.2 Du har potentiale

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Inklusion og Eksklusion

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum


Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

nu titte til hinanden

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

15.s.e.trin.B 2018 Luk 10,38-42 Salmer: Vi kan alle se scenen for os. Jesus er gæst hos sine meget gode venner, -de tre

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Hvordan høre Gud tale?

Guide til til Højmessen

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

Forældre og børn sommer 2011

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:

Din tilfredshed med institutionen

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

RG Grindsted Kirke 20. november 2016 kl

Eksempler på alternative leveregler

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. juni 2016 kl Salmer: 748/365/366/300//588/439/725/695, v.5-7.

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Transkript:

Sammenskrivning af spørgeskemaer I. Beskriv kort: Hvad er en god gudstjeneste for dig? Kendt liturgi med plads til nye tiltag. God prædiken med tydelig pointe. Socialt fællesskab efter gudstjenesten Når jeg får noget med derfra. Fra musikken tekstlæsningerne eller prædikenen Den har centrum omkring evangelieteksten/prædikenen m bøn og tilbedelse i sang og tak i øvrigt Rolig gudstjeneste uden afbrydelser med god salmesang, et klart og tydeligt budskab i prædiken og med ro og andagt under nadveren. Motet efter prædikenen Lige som det har været altid. En dejlig og imødekommende måde at tage imod os ) En prædiken koncentreret omkring dagens tekst som giver stof til eftertanke. )Indholdsrige og gedigne salmer - orgelmusik som bærer budskabet ud. ) At modtage nadveren i ro og få lejlighed til bøn og eftertænksomhed En normal gudstjeneste som den forekommer i dag med en fast liturgi. En gudstjeneste for mig, er en god prædiken. Salmesang, ingen indblanding af menigheden, stille og rolig, kort sagt en rigtig højtid En gudstjeneste for mig en højtidelig handling, som giver mig noget, jeg ikke kan få andre steder Der bliver talt et sprog man forstår og er nogle rammer der inviterer til inddragelse og nærvær. Målet må være at Gud blir' nærværende på en jordnær måde Forberedlese hjemmefra vigtig. At der siges VELKOMMEN I KIRKE. Forståeligt sprog, både indhold og tale. At forkynderen er autentisk. Ikke kun teoretisk sand. Helst VI-form, ikke DU-form. God forkyndelse - bibelstærk/teksnær og livsnær. Bredde i salmevalget. Kirkekaffe/fællesskab. At den er vedkommende (livet i dag) og har evighedsdimention, at prædikantens budskab er nødvendig for ham selv, at der indbydes til at tjene næsten og det kristne fællesskab, at man oplever sig velkommen - uanset om man er fremmed eller kirkevant. God prædiken (klart og tydeligt med % evangelium). Godt kristent fællesskab. God prædiken (klart og tydeligt, % evangelium - håb, kærlighed, glæde, trøst) En god gudstjeneste er som den altid har været gennem tiden. Helst kun med få ændringer kan accepteres. Skal der ske ændringer med anderledes musik såsom rytmisk musik og salmer på engelsk. Det er jo en dansk gudstjeneste vi er til. Vi har trods alt verde Lignelser fra hverdagen. Sprog man kan forstå Fællesskab, god forkyndelse, gode sange Når der er børnekirke. En velforberedt god prædiken. Menigheden synger "højt" med på sange/salmer Musik, salmer, bønner, prædiken går op i en højere enhed. Jeg bliver talt til af Guds ord: både formaning, opmuntring, trøst. En god prædiken (bibeltro) og formuleret til. Salmer, men mere lovsang og lidt mindre salmer. Børnekirke. Ro til fordybelse. Nadver.

En gudstjeneste, hvor jeg får noget med hjem/bliver opbygget. Kan enten være en sang, der "taler" til mig eller noget i prædiken, der giver mig noget. Derudover en oplevelse af at være en del af fællesskabet til kirkekaffen. Et sted hvor Gud rører mig ved hjertet. Et trygt fællesskab, hvor jeg kan være mig selv og hvor der er plads til spontanitet En god gudstjeneste for mig er en gudstjeneste efter højmesseritualet. Dog er det bærende element præstens prædiken -at der er en klar, bibelsk forkyndelse - til omvendelse/- til tro/ - til opbyggelse/ - kristuscentreret. -at musikken til salmerne hjælper mig til at synge og modtage teksterne. -at salmerne understøtter bibelteksten En blandig af gamle kendte og - nyere salmer. En evangelisk prædiken, hvor alle dagens tekster belyses og forklares, uden for megen udenomssnak, og hvor Jesu frelsegerning for os syndere er i centrum Fællesskab. Mødes med mine søskende. Guds ord bliver levende. Opleve nærvær og blive rørt. At få lov at tilbede Det er godt og jeg er glad for det. De fleste Forkyndelse, lovsang/tilbedelse, nærvær, menighedsfællesskab En gudstjeneste med en god prædiken, med god forkyndelse. Gode salmer gerne både nye og gamle. Genkendelig liturgi, der skaber en højtid og ro. Stilhed - salmesang (både nye og gamle). Tekstlæsninger (gerne ved menigheden). Prædiken. Altergang. God musik ved post- og præludium Det er ro,højtid-og humor. Ro så der bliver plads til at blive berørt af den himmelske dimension gennem tekster, salmer, blomster "blomsten er Guds sendebud fra en anden fuldkommen verden"(zenta Maurina) og sidst, men ikke mindst, en god prædiken evt. m. En god gudstj. for mig er, når man følger en liturgi, som er genkendelig. Det vil sige, du går ind i kirken og føler dig hjemm uanset, om du går i kirke i Skagen, Åbenrå eller Hillerød kirke. Præsten læser alle tekster. Børnene skal være med i start og sl En gudstj. der følger den autoriserede liturgi (fra salmebogen), med andægtig og værdighed, ro,en god lang prædiken, absolution gerne med håndspålæggelse, nadver med usyret brød og vin. Når vi synes at prædiken rammer en, og vi genkender os selv. Og husker ord og teksten. Lovsang og bibeltro forkyndelse med hverdagseksempler. Bibeltro forkyndelse til børn og voksne. Lovsang. En opladning til den kommende uge, med ro, salmesang og god prædiken. Den skal jo holde hele ugen. Genkendelighed. Bibeltro og virkelighedsnær forkyndelse. Genkendelighed og variation. Plads til eftertænksomhed, ro, fællesskab, involverering, salmer,sang. Plads til alle aldre (uro). En god gudstj er for mig den hvor prædiken og liturgi går op i en højere enhed. Der hvor alt, hvad der foregår er rettet opad, og hvor der er højtidsstemning. Gudstj. bør stå som en perle mellem mange andre spændende og gode tiltag og arrengementer i kirk God salmesang, prædiken -læsninger. Godt fælleskab. Hvor ordet bliver personligt. Hvor ordet bliver talt ind i min hverdag. Mødet med Gud ved Nadveren.

Guds Ånds tilstedeværelse i prædiken, sakramenter, sang og bøn. Fordybelse så man får åndelig mad. Godt og varmt kristent fællesskab og omsorg for syge, svage og for hinanden Hvor der ikke sker meget andet end højmesse (minus barnedåb). Ikke for meget hurlumhej udover forkyndelse, nadver, salmesangen og musikken. At Ordet bliver forkyndt i ånd og sandhed En god gudstjeneste er at der bliver lagt vægt ordets forkyndelse og her i Jesu sted fortrædende gerne og at jeg er en freslt synder En gudstj. med sammenhæng mellem forkyndelse og sange med ikke for mange lange taler. Med deltagelse og inddragelse af menigheden. genkendelig liturgi, en god prædiken, dåb og nadver, salmesang og kvalificeret orgelspil. II. Der har været forsøg med forskellige former for musik i højmessen under nadveren. Hvordan synes du, det har fungeret i højmessen med: A. Orgel/kor uden menigheden synger Dejligt med organist, der bare følger rytmen i nadveruddelingen Ok Det har været ogdt og er klart min favorit Ja.! God Jeg syntes det er smukt, højtideligt når der stille og blidt bliver spillet og sunget, så kan man koncentrere sig om det forestående Og i fortsættelse af det før nævnte så ødelægger teksten og sangen enhver form for koncentration Lidt kedelig godt fint Stille orgelmusik eller kor/menighed synger med på organistens salmevalg til nadveruddeling, sådan, at kor/organist kan gå til alters engang imellem. Evt. kor efter prædiken. Dejligt at lytte til et musikstykke eller sang efter prædiken. ok Fungerer fint Fungerer fint ok Giver den fornødne ro til at indstille sig på nadveren til at modtage nadveren Er nok mest til denne form Det fungerer fint. Dejligt godt Godt

Både A og B kan understøtte nadverhandlingen. dejligt /traditionelt. Ikke så fællesskabsdannende for menigheden under nadveren. Koret synger smukt. Jeg synes, det er bedre hvis de synger foran i kirken på et andet tidspunkt i gudstjeneste, og at alle kormedlemmer har mikrofoner, så man kan høre hvad de synger. kan gå an, men helst stille orgelmusik. Giver en vis andægtighed under nadveren Ikke så vild med det til gudstj hvor der er mange børn. Bliver mest fokuseret på, at mine børn ikke skal larme. udmærket salmer vist på lærred med orgelledsagelse. B. Salmer vist på lærred med orgelledsagelse Også fint ok Dårligt, for meget støj, ingen andagt, tager lyset i kirken Dårligt med lærred oppe foran alteret. Frustrende med folk, der synger én i nakken, når man allerhelst ønsker ro. Bedre Nej tak Godt med lovang under nadver meget godt Lærredet og menighessang distraherer, så nadveren virker mere overfladisk Synes jeg godt vi kan undlade og så satse på lovsange fra Fællessang. Vi synger salmer i den alm. gudstjeneste Fungerer fint ok Ofte for uroligt (ønskes helst ikke) jf. svar A Det bryder jeg mig ikke om, alteret skal ikke skæmmes af et lærred, der dækker det. Ikke OK. Godt. Gerne nogenlunde kendte salmer. Godt. Der findes mange dejlige lovsange i salmebogen. samme som forrige dejligt /fornyende. Næst bedst Det bryder jeg mig ikke om

Det er fungeret ganske fint. Godt med teksten på dias! Godt Det er dejligt, at man kan synge med på vej op. Bedst, når det er kendte salmer. ja, det synes vi virker bedst C. Sange fra Sangbogen Fællessang vist på lærred med klaverledsagelse Helt klart min favorit, da jeg føler en særlig fællesskabsfølelse med resten af menigheden, når vi står og synger omkring nadverskranken Fantastisk. Man bør vælge kendte sange, så alle kan synge med. Ellers evt. en forsanger ok Hæsligt. specielt når der er forsanger og i øvrigt som B for at lære de nye sange Ikke brugbart! Bedre - svarende til B Nej tak Godt med lovang under nadver. Dejligt med variation i musikstil meget godt Ønskes ikke Det har været rigtig godt Bedst Falder rigtig godt til mig. Dejligt med lovsang fra Fællessang. Noget andet og nyt en salmer. Skaber en anden for for lovsang og fællesskab, som er meget vigtig Super, fungerer fint ok Ofte for uroligt (ønskes ikke). Denne er den bedste nadverfejring for mig. og forfriskende. Godt at gentage sangen, så man kan få lært dem. Ellers tak. Jeg har manglet denne del. Dejligt det også har fået en plads. Fælt Godt. Gerne nogenlunde kendte sange. Godt. Men det skal være kendte sange. Man kunne evt. overveje en forsanger, eller at koret kender sangene på forhånd. Jeg synes det er belastende med klaver oppe ved koret i forbindelse med gudstj. Musikken er ofte pågående og kan let ødelægge en situation, som er introvert i sin karakter. Lovsange og klaverspil kan føles pågående i situatuionen, så den får en meget eksp Rigtig dejligt - måske en god idé, ikke at introducere for mange ukendte på en gang. /forfriskende. Helt klart bedst. Det giver en følelse af åndeligt fællesskab med de andre nadvergæster. Gode åndeligt givende sange. God variation med klaver, når resten af gudstjenesten er med orgel. Det bryder jeg mig heller ikke om. Det fungerer rigtig godt. Det er dog vigtigt at der ikke bliver valgt for mange sange der er nye for menigheden. Evt. overvej om der skal stå et par stykker ved klaveret som forsangere? Rigtigt godt. Giver en stor fællesfølelse omkring en fælles nadveroplevelse. Det samme som sp. B. Holder meget af denne del C, det afspejler mest mig. Men dejligt at der er nogle sange, som mine børn synes om. ofte lidt for ensformigt - manglende kvalitet i tekster.

D. Hvad ønsker du om musikken for fremtiden ved højmessen under nadveren? Ok med vekslen for at tilgodese alle, men personligt foretrækkes "Fællessang" Fortsæt gerne med variationen som nu Stille orgelmusik med/uden kor eller solosang Stille musik Se punkt A B og C er lige gode Mest B og C. hvor man selv er engageret. Men gerne et lille stykke korsang (hedder det ikke Motet?) hver gang efter prædiken, og ved særlige lejligheder også før. Koret kunne jo få lov til at synge Sang, Salmer efter prædikenen Har tidl. skrevet en mail, at salmer vist på lærred under altergang, hvor vi alle kan synge med, er en dejlig forbedring. Vi skal synge under nadver. Gerne med flere instrumenter evt. med kontinuerlig altergang så der ikke bliver så mange ophold i sangene. Rigtig dejligt med lovsang under nadveren. Man kan også evt. synge et par lovsange i stedet for salme for at koret også engang imellem kan synge under nadveren Jeg vil gerne at vi kan synge under nadveren. Vekslen melle alle tre. Når C bruges, at musikken er stille ledsagelse med tydelig melodistemme Ikke yderligere Stille orgelmusik - evt med stille korsang eller solosang Jeg ønsker alsidighed. Der skal både være plads til salmebogen og til Fællessang og børnesange. Der skal være plads til både flot orgelspil og klaverspil. Alle vil ikke kunne få en gudstj. der svarer præcis til vores egen musiksmag. Ved at tænke lidt bred Fortrækker hel klart, når menigheden synger med. Kan bedst lide det med et klaver. Afveksling vil være OK, hvis mange foretrækker en anden form. En vekslen mellem A,B og C. Stilhed til personlig eftertanke, så mest A Jeg synes der skal satses på lovsangen. Et lille "band udvalg", der vælger sange, måske hver anden gudstjeneste og så hver anden gang stilhed og eller kor/orgel. Synes der skal synges lovsang inden nadver, hvor alle samles i midten af kirke, og herefter l Jeg nyder at kunne synge med på sangene fra Fællessang En blanding af ABC. Af hensyn til de som ønskerr stille nadver, kunne man undlade musik/sang under de sidste - alterborde. Det vil også give ex. organisten bedre mulighed for altergang. Jeg er tilfreds med en stille præluderen af organisten uden forstyrende tekst eller sang. Dermed får jeg mulighed for at fordybe mig bedst muligt i nadvermåltidet. At A benyttes

med variation, men ingen nye, svært lærbare sange under altergangen. Meditative (Taize) sange hellere end spræske lovsange. Det er godt med sangstroferne at samle tankerne om Gud, kristenlivet etc før og efter nadver at det er hver gang Jeg ville ønske, at der var "fællessangslovsang" hver gang! Sange/lovsange på lærred med fællessang eller salmer. Varieret musikledsagelse. Orgel/klaver/guitar/mm. Det skal bare fortsætte Mere lovsang fra Fællessang eller lign. Og færre salmer. Det skal være en del af højmessen kl. Ikke opdelt på to gudstj. En dæmpet orgelmusik Synes det er fint at der er flere variationer Jeg kan bedst lide A, men kan også med B og C, måske er det godt at skifte mellem de tre. Et menighedsrådsmedlem udtalte ved prøveordningens begyndelse, at der ville blive en fjerde form i højmessen under nadveren, nemlig fuldstændig ro, altså et bogstav D. det er, så vidt jeg ved, kun praktiseret en enkelt søndag. Jeg ønsker fuldstændig ro i Hvis der absolut skal spilles musik under nadver, er det fint med stille orgelmusik. Men helst nyder jeg fred og ro, både fra orgel og menighed. Vi synes om alle måder, så man kan skifte mellem de måder. Dejligt at der er noget for alle. Lovsangen må gerne få mere plads, måske kan der også komme nogle børnesange på engang imellem, så vi de måske også få mere ud af nadveren/tiden til det er deres tur. Jeg synes både A og B er ok men også C, men det kommer an på hvilke sange man vælger. Måske hellere klaverledsagelse ved sange på et andet tidspunkt end under nadveren Når menigheden synger, er det glimrende at vise tekst på skærm/lærred. God ide at variere de tre nævnte muligheder. Kunne overvejes at der ikke er sang(evt. ro) under de sidste to alterborde. Jeg ønsker at højmessen under nadveren må have lov til at fortsætte med den fine gode musik, der hidtil har ledsaget den. Helst C, næstefter: B og sidst A Glad for sangene. Nogen gange glad for stilheden. Måske lidt afvekslende Stille rolig orgelmusik, stille korsang, stille solosang eller helt ro. Finder det krænkende at folk synger mig i "nakken" før/under nadver. Deltager derfor ikke når menigheden synger. Godt med variation. Det kunne være godt at stå op samlet og synge sammen. Godt med miniband og et par forsangere ved klaverledsagelsen.at musikken lægger op til tilbedelse/lovprisning mere end "fyld". Der må gerne være mere rytmisk musik også på andre ti Stilfærdig orgelmusik, gerne en salmemelodi f.eks. Det er fint, bare det passer med nadveren. Måske månedens vers skulle synges. Det er et højt ønske at der er lovsang under nadveren. Det løfter hele gudstjenesten for os der også opbygges gennem sang og musik! Jeg har et stort behov for at der er lovsang da det er en af måderne hvorpå jeg bliver opbygget og det er med til at løfte

gerne ensartethed B og C - mest C salmer på lærred med orgelledsagelse er vores. prioritet. III. Der er som forsøg udarbejdet en ny gudstjenestefolder ved højmessen. Hvordan bruger du folderen, som deles ud ved gudstjenesterne? POSITIVE OG NEUTRALE Dejligt at have teksterne samlet på denne måde, samt at kunne følge planen for gudstjenestens forløb. Jeg følger specielt med i dagens tekster fra folderen så spares de sider i salmebogen! Nemmere at følge med med læsningerne Den er rigtig god. Følger med i liturgien. Meget vigtig at der er henvisninger til salmebogen og Bibelen. Jeg synes det er ok så man kan følge med. Jeg synes det er en god ide, men jeg bruger den ikke selv. Den er god og meget informativ Godt initiativ, især for de lidt kirkefremmede. Det må gerne skrives, hvornår man rejser sig op. Jeg følger med undervejs Jeg har været glad for folderen mens jeg lå på hospitalet, så kunne jeg bedre følge med i gudstjenesten. Skulle der ændres, kunne man nøjes med at skrive henvisning til skriftstederne Rigtig fint. Nemt at følge med i teksterne, som bliver læst højt. Godt for gæster/nye som er med i kirken Følger med i den løbende og synes det er godt at tekster, der kan læses fysisk Jeg ser jo på den, men synes ikke jeg har behov for den. Jeg tror den er rigtig god til ikke-sågudstjenestevante Det er rigtig fint særligt til "kirkefremmede" og dåbsgæster. Bruger den nogen gange Bruger den meget ifm. tekstlæsningen, og er meget glad for det Mest som en huskeseddel til liturgien. Jeg kan ikke at læse teksterne fra salmebogen. Jeg synes folderen er god Der er en meget god ide, syntes vi og bruger den. Jeg følger med i teksten og kan få folderen med hjem, hvis man vil læse videre eller læse teksten igen. Det er godt at man har en nem adgang til søndagens læsninger, og kan tage folderen med hjem Den er en god vejledning under gudstj. Plejer ikke at tage den med hjem. Synes det er meget fint at have oversigt over gudstjenestens sammenhæng. Jeg følger med i læsningerne. Glæder mig over forskellige informationer som står - ex. Ved minus børnekirke at der er tegnebord ect. A format foldet på langs var lidt "slap" og uhåndterlig. Bruger den hjemme i ugen efter.

Følger med i planen ved gudstjenesten. Tager folderen med hjem og kigger den igennem, så gudstjenesten lige bliver repeteret er glad for at følge gudstjenestegangen. Og folderen kan tages med hjem til fordybelse. Glad for den og tager den med hjem og læser teksterne og bruger den som huskeseddel" Den er bare så god. Jeg bruger den til at følge med i gudstjenesten selvom jeg godt kender liturgien er det rart at have de ekstra informationer som fx bekendtgørelser. Teksterne samlet et sted. Bruger hvor i tekstrækken vi er kommet til. Den er god for dem der ikke kommer så ofte. vi bruger folderen til at se, hvad der spilles til præ- og postludium, om der er ændringer i liturgien og bekendtgørelser. Teksterne kan udelades og henvises til siderne i salmebogen. NEGATIVE Jeg bruger den sjældent. Har egen salmebog med og læser teksten med der. Meget lidt. Den laminerede var bedre Jeg har salmebogen Bruger den stort set ikke. Jeg bruger den ikke Bruger den ikke Jeg bruger den ikke, men god til gæster Jeg bruger den ikke, men synes den er god Ikke noget særligt Jeg bruger den ikke Bruger den ikke - jo ved tekstlæsningen nogen gange men teksterne står jo i salmebogen. Måske kunne der "bare" henvises til sidetal i salmebogen. Den er for de "fremmede" ellers synes jeg den er overflødig Stort set ikke. Kunne godt undvære den Jeg har ikke brugt den så meget, men kunne måske tage den med hjem for at huske salmer og nadverord Kan godt undvære den Jeg bruger den ikke, men måske den imødekommer et behov for folk, som føler sig lidt fremmed i kirken Jeg bruger salmebogen og behøver ikke den nye gudstjenestefolder, den kan godt spares væk. Det er godt at kende sin salmebog. Der er mange nyttige oplysninger i den. Præsten kunne oplyse sidetallet, hvor dagens tekster er at finde. Et forslag: Hvis man øn jeg bruger, men anvender min salmebog.den ikke Bruger den ikke Ikke så meget. Der bruges meget papir. Følger med i teksterne, dog ikke konsekvent. bruger den ikke III A. Har du forslag til forbedringer? Gerne genoptage prædikenens hovedlinjer/pointer. Tidligere var der - pointer fra prædikenen indskrevet. og det fungerede fint. Er for ordrig. Det er nok med sidehenvisninger til salmebogen Det kan være fint med en "højmessevejledning" for ikke-kirkevante, men det ville være nok at skrive sidetal fra salmebogen på alle læsninger.

Nadverfejring, hvor man rejser sig række for række. Er set i flere kirker, også i udlandet og giver ro og værdighed. Der er jo ikke udsalg ved alteret, med udsigt til at der ikke er nok til de sidste. Nej - det fungerer fint, bliv ved med det Er rigtig godt som det er Hvad med at tage kollekten (bøn) med også! Der er mange rigtig dybe formuleringer Nej, synes det er fint Jeg bruger den kun, hvis den kan befri mig for at sidde og bladre i salmebogen. Hvis en gudstjenestefolder skal have fuld berettigelse bør den indeholde alle salmer, tekster, bønner m.m. der anvendes under gudstjenesten At prædikens opdeling og tema kommer med igen, ligesom CEP havde det. Mindre tekst. Nadverlæsningerne & bønnerne ud. For kirkenye/dåbsgæster: Det laminerede indstik. Hele gudstj. på skærme/lærred (kræver andet opsætning). Præsten siger når vi skal rejse os/skrive det i folder/indstik. Af hensyn til gæster i kirken, bør der sttå hvornår menigheden rejser sig. Jeg ser gerne at ex. korbørn kan være med til at læse måske også indgangsbøn- de skal kunne læse klart. Gerne have bortsendelsesordene med. Gerne folde den i i stedet for i, da den så passer bedre i salmebogen. Hvad med i folderen at skrive bibelhenvisning til de ord, der nævnes ved hvert alterbord? Inden man er kommet hjem, er sammenhængen glemt. Umiddelbart mere guide funktion i forhold til nye i kirken. Dvs. hvornår skal vi stå op, en kort præsentation af børnekirken, hvis der er plads J Evt. lave den så den er mere henvendt folk der ikke er helt trygge ved vores liturgi og det der foregår som v mindre tekst IV. På en skala fra til : Hvor glad er du for at komme i Hillerød kirke, sådan som højmessen og gudstjenesterne i øvrigt er nu. Uddyb gerne dit svar, hvis du ønsker det Dejligt sted at være menneske! hvis vi ellers kan få ro under nadveren Det skaber stor utryghed, når der experimenteres så meget - lav i stedet for alternative gudstjenester udover højmessen. Rigtig god især til børn og børnefamilier (fremtidens menighed). Børn virker meget glade for Børnekirken. Hugo gør det fremragende godt. Når børn får nogle gode positive oplevelser i Kirken, vil de huske det resten af livet. Det har været meget bedre. Mere ro bedre højtid Jeg føler der er sket en ændring, som ikke lige er min stil Der er dygtige medarbejdere. God forkyndelse. Dejligt fællesskab, men menighed kan inddrages mere

Glad for at det er en kirke med mange aktiviteter og mange aktive mennesker. Glad for børnefamilierne. Glad for kaffesamværet. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere variation Den klassiske genkendelige form passer mig bedst Vi er meget glade for Hillerød Kirke, derfor Synes der trænger til fornyelse. Der har ikke været mange ændringer i mange år. Selve gudstjenesteformen skal der ikke ændres på, men det ville være så dejligt med nye indput/tiltag. Synes det er et dejligt fællesskab, nogle fine rammer for både børn og voksne Gode prædikener. Der kommer mange unge (børnefamilier) hvorfor der skal satses mere på lovsang. Jeg er glad for at komme der, men højmessen kan udvikle sig til det bedre og favne bredere uden det skader noget Jeg er glad men ikke begejstret. Jeg er generelt glad for at komme i en kirke med en bibeltro præst der prædiker både lov og evangelium og hvor man går hjem med trøst, formaning, opbyggelse og belæring. Det er ikke altid det sker. Der har gennem en længere årrække været "ro" til at lytte og "ro" til at synge og "ro" til at modtage nadver og "ro" til at være der og "ro " til at opbygges. Jeg har ingen idè Mere snak på tværs - også af aldersgrupperne. Mere ud af kirken. Rigtig glad for kirken, fællesskabet. Synes dog vi "mangler" gudstjeneste m. rytmisk musik (bl.a. for unge) - gerne aftengudstjenester. Synes egentlig ikke der er brug for så mange forandringer. Men godt med nye salmer uden at glemme de gamle. Vigtig at bevare liturgien så højmessen bevarer sin ro og højtid. En tekstnær og aktuel prædiken. - rigtig godt. Det er ugens højdepunkt at komme i kirke, og sådan har jeg ofte oplevet det God gudstj. med god forkyndelse, som kan være nærgående, men kærlig. Der er ro om liturgien(tak, at vi ikke plages af unødvendigt snik-snak undervejs i gudtj. - det er med til at skabe højtid.) Det er mærkeligt at forsøge at måle glæde på en skala. Men jeg er trist over udviklingen i Hillerød Kirke. Højmessen er ikke længere for alle, men for dem der ønsker at ændre alting - ungdomskulturen har ramt Hillerød Kirke Vi får næsten altid noget med hjem. gerne mere lovsang, men jeg kan rigtig godt lide at komme i kirken som den er nu. Dejligt at der også er plads til at være familie. med de nye tiltag med lovsang Forudsigeligt ritual, ro til at "fordøje" en god prædiken. Værst af alt: lovsang under altergang med ofrsanger, så må det blive for en god prædiken. Vi er i den høje ende. Synes det er dejligt med de forskellige initiativer der involverer lægfolk, tekstlæsning. Kan evt. udbygges. Godt med variation i sange under nadveren, så der også er noget mere ungdommeligt.tankevækkende at pastagudstj. er blevet så stor en succes

Jeg er meget glad for at komme i Hillerød Kirke, hvor der er god forkyndelse, hidtil i sammenhæng med musik som understøtter gudstj. Derudover er der et fint fælleskab, som også er rummeligt overfor den kirkegænger, der ønsker at være mere anonym. Jeg er meget glad for at komme i kirken. Det gjorde ikke noget at liturgien var lidt mere up to date - enklere sprogbrug. God forkyndelse. At kirken ønsker mission i nærområdet., da jeg ikke kan forestille mig at komme andre steder. Begrundelsen er besvaret i punkt føler det som et varmt inkluderende fællesskab - et åndeligt hjem. føler mig i den grad hjemme og godt tilpas. Omsorgsfuld og hjælpsom menighed. Jeg er utrolig glad for at komme i Hillerød Kirke. Det er ikke ens betydende med at jeg ikke mener der skal ændres på ting ved højmessen. Jeg er glad for kirken, menneskerne i kirken, præsten, betjeningen. Jeg synes dog vi bør og skal turde at ændre på hø Jeg ville ønske, der var mere næstekærlighed og tolerance i menigheden, så jeg ikke skal tænke så meget på, om mine børn "gør det rigtigt" og godt nok. Vi stortrives ved højmessen, med samværet og fællesskabet søndag formiddag i en næsten fyldt kirke. V. Har du gode idéer til, hvordan vi i Hillerød kirke bliver en bedre menighed? med initiativ til hverdagsgudstj., måske er her en ny målgr. Forskellighed i gudstjenesterne. Gerne evt. flere "slags" gudstjenester fx "rytmisk", "stille-messe", "familie" m.fl. Det ville ikke gøre at jeg personligt ville prioritere anderledes, men ville blot få mere med hjem på forskellige måder. "En bedre menighed" kommer an på den enkelte af os Vi er en folkekirke og ikke en missionsforening. Derfor er det vigtig att vi som menighed bliver bedre til at henvende os til kirkefremmede. Måske skal vi have et uddvalg, der bliver rigtig gode til at spotte nye i kirken og sørge for at nogen i menighede Flere temagudstjenester udenfor højmessetiden. Fri os for al den missionshusmusik og giv os noget mere kirkemusik og salmesang Karsten holdt lange prædikener, som bar præg af undervisning. Det var rigtig godt, fordi de fleste unge ikke modtager anden forkyndelse/oplæring end det vi får til højmessen. Jeg synes vi skal sige tak for hvad vi har. Jeg tror, det er vigtigt at involvere så mange frivillige som muligt i det kirkelige arbejde. Men de kommer ikke at sig selv - de skal opfordres, - måske flere gange. Jeg syntes de mennesker der kommer i kirken, er utrolig søde og byder en velkommen når man er ny. Jeg er glad for at komme der. Mere inddragelse af menighed. Rammer og former skal invitere til inddragelse. Sprog og liturgi skal være så uformel som muligt. Indhold skal være jordnær og nærværende At vi hjælper hinanden til at indse, at vores forskellighed meget kan være kulturelt bestemt - sådan at det ikke nødvendigvis er mig, der har mere ret end de andre. Alle kan vi godt "ofre" lidt af vores kultur.

Søndagsprædiken kan suppleres med bibelundervisninge i løbet af ugen og evt, mend bønsfællsskab Hold fast som den er, hvorfor ændre til ukendelighed? Vigtig med sociale arrengementer, der giver alle mulighed for at få gode relationer (udflugt, lejr mv) Giv plads til intiativ og forslag som ny form for lovsang. Socialt samvær som lejr er rigtig godt for menighedsfølelsen. Nedsæt et lovsangsudvalg. Arranger nogle sociale familieture i løbet af året. Tror det ville være godt med flere netværksgrupper, så flere fik en oplevelse af fællesskab.evt få en gruppe til at stå for oprydning efter kirkekaffe - det vil lette kirketjener og frigive tid til andet arbejde. Vi ved at selv i en kristen menighed gælder det at mange er kaldede men få er udvalgt. Det betyder at i kirken sidder der mange der har hørt evangeliet om Jesus, men det er få af dem der har omvendt sig. Det er jo synden der står mellem Gud og mig. At jeg/vi beder for præst og organist og for menigheden og os selv.. Og så ser hvad der sker ad den vej At man, hver gang man er i kirke skal sætte sig for at hilse på dem man ikke aner navnet på, og spørge om det, og ved kaffen prøve at snakke med dem man ellers ikke snakker med. Jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Menneskene der kommer i Hillerød Kirke er vel alle gode, om end ikke rene. Hvis man med spørgsmålet mener, at menigheden bliver bedre, hvis alle kunne gå ind for de nye tiltag, som nogen tror, der skal til for at få speielt de unge til at gå i kirke, så tager man fejl. Unge har, til hver en tid, villet noget andet end forældre generationen, og sådan vil det også være fremover. Det er derimod vigtigt, at Guds ord til dem og til os alle, ikke drukner i alt det menneskeskabte, men at det får lov til at stå rent, purt og tindrende klart. Så får vi vel også en bedre menighed i Hillerød Kirke, der kan åbne dørene ud til omverdnen. Det gør man ved at samles om det væsentlige, nemlig tjenesten for Gud, og Guds ord, i stedet for at dyrke det og dem, der mere har brug for at markere sig selv. Vi skal være bedre til at tage mod nye ting og ideer, så man rammer bredere - de unge. Torsdagsaften gudstj.godt. Mere åbent samfund. Mange, mange flere sange fra Fællessang og et band med trommer, klaver, guitar Ved at vi er sammen og ved hvem hinanden er efter gudstjenesten. Måske kunne dagens tekst også vises på lærred? Måske kunne der laves en gennemgang af dagens tekst som "Før søndagen" Hør på alle, hav respekt for højmessen. Flere alternative gudstj. på tidspunkter hvor de unge er udsovede og kan gå til gudstj. Glæder mig til nybyggeriet kan tages i brug og åbner sig mod byen. Åbenhed for fornyelse og plads til alle. Involvereing i gudstj. - oplæsning,styre skærmen etc. En højmesse. Alle vil blive glade for at komme Et bredt spørgsmål. Mange ting kan man arrangere sig ud af, men jeg håber at der må være respekt for de gudstjenesteformer, der hidtil har været. Ellers tænker jeg, at den sande forbedring måske ikke er i det ydre men noget, der sker i det enkelte mennesker. Lejr er rigtig godt. For at få tid til at snakke med nye. Spontane skovture efter gudstjeneste - eller lign. Hvor vi møder hinanden. Mere bønsfællesskab. Vidnesbyrd fra kirkegængere fra hverdagslivet. Oprette studiegrupper/mindre fællesskaber hvor alle får tilbud om at være med i et mindre fællesskab. En person, der byder velkommen i døren før ggudstjenesten.. At vi ikke synger gamle salmer med uforståelig indhold for personer under år.

Jeg synes vores lejr var et godt skridt i den rigtige retning til at skabe relationer på tværs af menigheden og generationer. Jeg går meget ind for at involvere menigheden gennem læsning, nadveruddeling, vidnesbyrd, få nogle frem og præsentere fx næste år mere bøn og kaffe. Tab aldrig Jesus og hinanden af syne.