Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/51 By og Erhverv...3/51 Ishøj By...4/51 Mål og midler...5/51 Bystruktur...6/51 Det stationsnære område...7/51 Strategisk byudvikling...10/51 Udviklingstidfølge...11/51 Pladser og forbindelser...19/51 Kunstaksen...21/51 Stiforbindelse til det store erhvervsområde...22/51 Rådhuspladsen...23/51 Stationsforpladsen...24/51 Byens tilbud...25/51 Boligudvikling...26/51 Vejleåparken...28/51 Etageboligområderne...29/51 Områdefornyelse...31/51 Detailhandel...33/51 Mål og midler...35/51 Detailhandelsstruktur...36/51 Ishøj Bycenter...38/51 Lokalcentre og enkeltstående butikker...39/51 i
Indholdsfortegnelse Bydelscenter...40/51 Detailhandlen i et regionalt perspektiv...41/51 Retningslinjer Detailhandel...42/51 Erhverv...44/51 Mål og midler...45/51 Erhvervsudvikling...46/51 Det lille erhvervsområde...47/51 Det store erhvervsområde...48/51 Erhvervssamarbejde Vestegnen...49/51 Erhvervstrafik...50/51 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...51/51 ii
Forslag til kommuneplan 2009 Ishøj ishoej.odeum.com 1/51
2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. ny tekst 2/51
By og Erhverv Ishøj har en stærk struktur for by og erhvervsområderne. Byen er bygget op omkring stationen, hvor størstedelen af kommunens detailhandel er placeret i Ishøj Bycenter. Ishøj Bycenter er den største forsyner af dagligvarer og udvalgsvarer i Ishøj. Udover bycentret er der flere lokalcentre i byområdet, samt ønsker om at etablere et ved Industribuen. Lokalcentrene servicerer boligområderne lokalt. Ishøj har to erhvervsområder det lille erhvervsområde og det store erhvervsområde. Det lille erhvervsområde, som ligger i Ishøj By ved Industrivangen og Industriskellet, er udlagt til mindre industri og håndværksvirksomhed. Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over 1.500 etagemeter. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Det store erhvervsområde ligger i forlængelse af byområdet, og er let tilgængeligt både via Ishøj Stationsvej, Motorring 4 og Køge Bugt Motorvejen. Erhvervsområdet indeholder mange virksomhedstyper blandt andet lager, transport, distribution, produktion og service. Endvidere er der udlagt et område til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Den gode beliggenhed betyder, at området udover at servicere borgerne i kommunen også servicerer borgere fra andre kommuner. Den overordnede struktur for byen, detailhandlen og erhvervsområderne fastholdes, og søges styrket gennem forskellige tiltag, der beskrives nærmere under de enkelte temaer. 3/51
Ishøj By Byrådet vil sikre, at Ishøj by fortsat udvikler sig som en spændende by med mange kulturelle og oplevelsesmæssige tilbud. Dette sikres blandt andet ved at forbedre og udvide boligmassen, gennem forskønnelse af byens pladser, let tilgængelighed og ved at sikre mulighederne for et bredt udvalg af butikker, service, administration og uddannelsesmuligheder. I Ishøj By bor størsteparten af kommunens borgere, eller cirka 18.500 af kommunens godt 20.500 borgere. Området består af blandede boligtyper og mange grønne områder. Cirka 60% af boligmassen er etageboliger, placeret tæt på stationen og Ishøj Bycenter. De resterende cirka 40% består af parcel og rækkehuse. Disse er primært placeret lidt længere fra stationen, i strandområdet og langs Køge Bugt Motorvejen. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Næsten hele Ishøj By er stationsnært, det vil sige, ligger inden for en afstand af 1.200 meter fra stationen. Hermed bor størstedelen af kommunens borgere tæt på en s togstation med hurtig adgang til København og resten af Sjælland og Danmark. Endvidere betyder det, at området har et stort potentiale for fremtidig udvikling ved både at kunne tiltrække virksomheder og nye borgere. 4/51
Mål og midler Mål for byområdet Flere boliger Tidssvarende boliger Forskønnelse af pladser og torve Forbedret trafikal tilgængelighed Fastholde et godt udbud af daglig og udvalgsvarer Udbygge udbud af service og administration Fastholde og udbygge uddannelsestilbud 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Midler til at nå målene Fortætning af det stationsnære byområde, i overensstemmelse med Fingerplan 2007 Ejerforeningerne og afdelingsbestyrelser i etageboligområderne støttes i at gennemføre renovering og modernisering Etablering af en række tilbud inden for uddannelse, kulturelle funktioner og fritidstilbud i bygningerne der tidligere husede Ishøj Amtsgymnasium Stille bycykler til rådighed, for at sikre bedre tilgængelighed i kommunen, og især mellem Ishøj Station og Ishøj Idræts og Fritidscenter og det lille erhvervsområde. Renovering af bygninger og udearealer på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen Støtte etableringen af en letbane, samt friholdelse af tracé til denne på stationsforpladsen Omdannelse og renovering af Stationsforpladsen, herunder etablering af en ny busterminal og parkeringspladser Salg af grunde på stationsforpladsen forudsætning for renovering af pladsen Renovering af Rådhuspladsen Omlægning af Vejlebrovej hvormed man begrænser gennemkørende trafik og sænker hastigheden. Etablering af rundkørsel på Ishøj Stationsvej, der sikrer let adgang til Rådhuset, Ishøj Bycenter Renovering af Ishøj Strandvej, herunder hastighedsnedsættelse Etablering af Kunstakse fra Ishøj Bycenter til Arken Etablering af stiforbindelse mellem Ishøj By og det store erhvervsområde Udarbejde en arkitekturpolitik Udarbejde områdeplan for Ishøj By i lighed med helhedsplan for Ishøj Landsby En overordnet plan for hele Ishøj by, der tager et helhedsperspektiv 5/51
Bystruktur Størstedelen af kommunens servicemæssige og kommercielle udbud er placeret i Ishøj By med Ishøj Bycenter som centrum. Her findes et større udvalg af udvalgs og dagligvarebutikker, biblioteket, biografen og svømmehallen, samt Rådhuset. Herudover findes der i Ishøj By flere mindre lokalcentre med dagligvarebutikker der understøtter nærmiljøet. Tæt placeret på stationen er ligeledes uddannelsescenteret CPH West med gymnasium, handelsskole og teknisk skole med videre. Den stationsnære placering betyder, at uddannelsescentret tiltrækker unge fra store dele af hovedstadsområdet. For at styrke kommunens profil inden for ungdomsuddannelser, vil bygningerne ved Vejlebroskolen, der før husede Ishøj Amtsgymnasium, fremover blive anvendt til musikskole og andre fritidstilbud og uddannelsesmæssige og kulturelle funktioner. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Koncentrationen af de mange servicemæssige og kommercielle funktioner er et aktiv, som skal understøttes i den fremtidige byudvikling. Det varierede uddannelsesudbud skal fastholdes og udbygges, og skal være med til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for de unge og understøtte et levende byliv. Det er vigtigt at fastholde og underbygge den eksisterende struktur, hvor kultur, servicemæssige og kommercielle udbud og ungdomsuddannelserne er samlet. Dette skal understøtte et mangfoldigt og alsidigt udvalg, hvilket også er grundlaget for at kunne fastholde og tiltrække butikker, caféer og lignende. 6/51
Det stationsnære område Stationsnærhedsprincippet er et overordnet princip om at placere byfunktioner, der skaber meget persontrafik, tæt på stationerne. Ishøj station er i Fingerplan 2007 udpeget som knudepunktsstation. Det stationsnære lokaliseringsprincip skal være med til at skabe attraktive lokaliseringsmuligheder og styrke hovedstadens konkurrenceevne. Samtidig skal det også være med til at sikre et mere frit transportvalg. Det er endvidere vigtigt, at de største kontorarbejdspladser, store regionalt orienterede institutioner og andre store rejsemål placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktstationerne. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Lovgivning Fingerplan 2007 For det ydre storbyområde, som Ishøj er en del af, gælder der, at det stationsnære område er i en afstand på 1.200 meter fra stationen. I det stationsnære område, skal bebyggelsesprocenten afspejle den centrale placering og gode tilgængelighed, det vil sige, at her skal tætheden være højere. I det stationsnære område er der desuden det stationsnære kerneområde, som har et udgangspunkt i et principielt cirkelslag på 600 meter fra stationen. Det er endvidere muligt at foretage en amøbeafgrænsning af kerneområdet. Amøbeafgrænsningen er en afgrænsning der tager udgangspunkt i en gangafstand på 600 meter fra stationen og hvor der foretages en vurderer af de enkelte områder i forhold til deres attraktion i forhold til stationsnærhed. Amøbeafgrænsningen giver mulighed for at placere kontorerhverv på over 1.500 etagemeter. Det stationsnære kerneområde i Ishøj er afgrænset som en amøbe for at sikre en langsigtet strategisk udvikling af sammenhæng mellem station, bolig og erhverv i Ishøj By. Amøbeafgrænsningen er foretaget ud fra en vurdering af det stationsnære område. Flere af områderne er rene boligområder, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt at placere kontorbyggeri. De er derfor ikke inddraget i afgrænsningen, selvom de ligger tættere på stationen end 600 meters gangafstand. Områderne inden for afgrænsningen har i dag en struktur og anvendelse en yderligere udvikling med kontorerhverv kan understøtte. De fleste områder anvendes i dag til erhverv, detailhandel, kultur, eller offentlig eller privat service, ligesom der er flere boliger. Amøbeafgrænsningen inkluderer to områder, der ligger lige uden for en gangafstand på 600 meter, Det lille erhvervsområde og Ishøj Idræts og Fritidscenter. Det lille erhvervsområde er taget med i amøbeafgrænsningen for at styrke erhvervsudviklingen tæt på stationen. Det lille erhvervsområde er allerede etableret og rummer gode udviklingsmuligheder. Der er god 7/51
tilgængelighed for gående og cyklister fra stationen ad en stiforbindelse, hvor man ledes direkte til erhvervsområdet. Endvidere kører en af kommunens servicebusser fra stationen til erhvervsområdets nordlige del. Det er byrådets ønske, at servicebussen skal være gratis for passagererne. Parkeringen for Det lille erhvervsområde er sat til højest én parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri for at sikre, at flere vil benytte den offentlige transport. Ishøj Idræts og Fritidscenter er ligeledes inkluderet i amøbeafgrænsningen. Mellem idrætscentret og stationen ligger musikskolen og CPH West, med både gymnasium, handelsskole, teknisk skole, samt flere voksenuddannelser, som alle ligger inden for en gangafstand på 600 meter fra stationen. Udviklingen af idrætscentret skal ses i sammenhæng med kultur og uddannelsesinstitutionerne, herunder mulighed for at placere attraktive kontorerhverv. Fra stationen er der en direkte stiforbindelse til Ishøj Idræts og Fritidscenter. Idrætscentret betjenes ligeledes af en af kommunens servicebusser. Parkeringen for Ishøj Idræts og Fritidscenter er sat til højest én parkeringsplads per 50 etagemeter kontorbyggeri. Ishøj Idræts og Fritidscenter er placeret på ruten for den fremtidige letbane langs Ring 3. Idrætscentret vil, med realiseringen af letbanen og de nye stationer være placeret i det stationsnære kerneområde. Det er byrådets ønske, at der etableres bycykler, som let kan bringe borgere, gæster og arbejdende fra stationen til erhvervsområderne. Bycyklerne kan ligeledes betjene kommunens andre attraktioner, som blandt andet Kunstmuseet Arken, Ishøj Dyrepark og havnen. 8/51
9/51
Strategisk byudvikling Ishøjs bymønster består af Ishøj By og de tre landsbyer Ishøj Landsby, Tranegilde og Torslunde. Ishøj By er kommunecentret, hvor detailhandel, servicefunktioner og de fleste kulturelle tilbud findes. Byen er bygget op omkring stationen og placeret mellem Strandparken og store grønne områder. Landsbyerne er mindre afgrænsede enheder af boliger, med let adgang til naturen. Landsbyerne er ældre traditionelle landsbyer, der er bygget op omkring landsbysamfundet. I dag er der ikke længere dagligvarebutikker, men i Ishøj Landsby findes der et mindre udbud af offentlige servicefunktioner, som understøtter alle tre landsbyer. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Lovgivning Kommuneplanen skal omfatte en beskrivelse af bolig og erhvervsudviklingen i en periode på 12 år. Dette betyder blandt andet, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont, Planlovens 11 stk. 1. 10/51
Udviklingstidfølge Der er i Fingerplan 2007 ikke givet mulighed for nye områder til byudvikling i Ishøj. Den fremtidige byudvikling foregår derfor ved omdannelse og fortætning af eksisterende byområder. Bystrukturen gør, at der fortsat findes flere muligheder for udvikling og potentielle områder til fortætning og omdannelse. Flere af udviklingsområderne er ikke ejet af kommunen, hvilket stiller krav til, at grundejerne skal deltage. Stort set hele Ishøj By er stationsnært samtidig med, at Ishøj Station er udpeget til knudepunktstation. Byudvikling af Ishøj By bygger på princippet i landsplanredegørelsen om tæthed omkring stationerne, og at den fysiske planlægning og den overordnede trafikstruktur skal spille tæt sammen. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Befolkningsfremskrivningen for Ishøj forudsiger en lille stigning i befolkningen på cirka 1%, svarende til godt 250 flere personer i 2020. Udlægget af boliger afspejler den forventede befolkningsfremskrivning. Fortætningen i 2. del af planperioden er en del af en strategisk udbygning for at tiltrække nye borgere til kommunen. De konkrete fortætningsprojekter skal ses i sammenhæng med erhvervsudviklingen og andre konjunkturmæssige forhold. Udviklingsperioden er inddelt i tre perioder, den 1. del af planperioden 2009 2014 den 2. del af planperioden 2015 2020 samt en perspektivperiode. Perspektivperioden ligger efter planperioden, og indeholder områder som på sigt vil kunne være udviklingsområder. 1. del af planperioden Ishøj Bycenter stationsforpladsen Ishøj Bycenter Kirkegrunden Ishøj Havn udvidelse Tranegilde Ellekilde Torslunde Torslundevej 79 Ved Gadekæret 2. del af planperioden Ishøj Centrum Ishøj Bycenter Centerparken Vejleåparken Tranebærhaven Vildtbanegård Perspektivperioden Ishøj Landsby Udvidelse af det store erhvervsområde Urban lystbådehavn UDVIKLINGSOMRÅDER I 1. DEL AF PLANPERIODEN 11/51
Ishøj Bycenter Stationsforpladsen Udvikling og omdannelse af stationsforpladsen, Udvikling herunder bebyggelse der kan understøtte aktiviteterne i Ishøj Bycenter. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, Anvendelse station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over 1.500 m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og inddragelse af Plangrundlag stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De Rummelighed endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af området. Der skal udarbejdes lokalplan for stationsforpladsen, Lokalplan hvor bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. Ishøj Bycenter Kirkegrunden Bebyggelse på Kirkegrunden. Ved fastlæggelse af anvendelse skal grundens centrale placering tages i betragtning. Byggeriets udformning skal understøtte og Udvikling tage hensyn til nabobygningen Vejleå Kirke. Det forventes at en del af byggeriet skal indeholde boliger, fx til ældre. Mulighed for butikker, liberale erhverv, hotel, boliger, administration, bibliotek, biograf, teater, svømmehal, Anvendelse station og kirke.området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over 1.500 m². Der sker en sammenlægning af rammerne for Ishøj Bycenter, Kirke og kulturgrunden og inddragelse af Plangrundlag stationsforpladsen. Bebyggelsesprocenten for hele området er sat til 200. Området ligger i det stationsnære kerneområde. Rummelighed Rammen fastsættes med en bebyggelsesprocent på 200 og øger således bebyggelsesmuligheden med cirka 100%. Forøgelsen af bebyggelsesprocenten sker for at skabe mulighed for realisering af fremtidige planer. De endelige rammer for planlægningen konkretiseres og fastsættes i forbindelse med lokalplanlægning, som foretages på baggrund af yderligere analyser af 12/51
området. Der skal udarbejdes lokalplan for kirkegrunden, hvor Lokalplan bebyggelsesprocent, etager og højde konkretiseres. Ishøj Havn udvidelse Udvikling 2. etape af udviklingen af havnen. Havnerelaterede erhverv og virksomheder med Anvendelse havnerelaterede særligt pladskrævende varegrupper. Udvidelsen af havnen skal tilføre området flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende Plangrundlag omfang præger en moderne lystbådehavn.endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil imellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. Havneområdet er 32.500 m². Bebyggelsesprocenten og Rummelighed byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Lokalplan Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. Tranegilde Udvikling Udstykning af fire parcelhusgrunde. Anvendelse Boliger. Der ønskes at bygges boliger hvor den tidligere Plangrundlag Toftegård Lade lå. Rummelighed 4 parcelhusgrunde. Lokalplan Der skal udarbejdes lokalplan for projektet. Ellekilde Udvikling Udstykning parcelhusgrunde. Anvendelse Boliger. Der er i 2007 udstykket 17 parcelhusgrunde, hvoraf 4 er Plangrundlag bebygget. Lokalplanområdet er cirka 1,8 ha. Minimumsstørrelsen Rummelighed på grundende er 700 m² med en fastsat bebyggelsesprocent på 25. Lokalplan Lokalplan 1.52. Torslunde boligområde på matr.nr. 13o, Torslundevej 79 Udvikling Udstykning af 10 enfamilieshuse. Anvendelse Boliger. Afvikling af en tidligere landbrugsejendom, og omdannelse til boligområde. Området ønskes udviklet Plangrundlag til boligomåde med åben lav boligbebyggelse for i alt 10 enfamilieshuse. Lokalplanområdet er på godt 10.800 m² og der er fastsat Rummelighed en bebyggelsesprocent på 25. 13/51
Lokalplan Lokalplan 1.56. Ved Gadekæret Boligbyggeri fortætning i det stationsnære Udvikling kerneområde. Anvendelse Boliger. Området ligger i det stationsnære kerneområde og udgør det sidste ubebyggede hjørne af et større område. Området fremstår Plangrundlag som et grønt område uden egentlig rekreativ funktion. Udbygningen skal ske som en forlængelse af det eksisterende byggeri i nabobebyggelserne Gadekæret og Kærbo. Området er cirka 2.500 m². Rammen er fastsat til bebyggelsesprocent på 50, og skal Rummelighed konkretiseres i forbindelse med lokalplanen. Udnyttes rammen giver det mulighed for cirka 15 boliger på 80 m². Lokalplan Der skal udarbejdes lokalplan for området. UDVIKLINGSOMRÅDER I 2. DEL AF PLANPERIODEN Ishøj Centrum Udvikling Fortætning af boligområde. Boliger.Området ligger i det stationsnære Anvendelse kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over 1.500 m². Der er igangsat områdefornyelse af Ishøj Centrum. Områdefornyelsen handler om forbedring af de fysiske udearealer. I den forbindelse kan fortætning anvendes som et redskab, til blandt andet at skabe nye Plangrundlag afgrænsninger og funktioner i udearealerne. Den nuværende lokalplan giver ikke mulighed for yderligere bebyggelse, men området rummer et betydeligt potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Kommuneplanrammen fastsætter en bebyggelsesprocent på 75, den gældende lokalplan 1.07.1 fastsætter at bebyggelsesprocenten for den enkelte Rummelighed ejendom ikke må overstige 50. Bebyggelsesprocenten og byggemuligheder fastsættes i forbindelse med lokalplanlægningen. Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. Ishøj Bycenter Centerparken 14/51
Udvikling Anvendelse Plangrundlag Rummelighed Lokalplan Vejleåparken Fortætning af boligområde. Udvidelse af etageejendom ved at udbygge med én etage i højden. Boliger.Området ligger i det stationsnære kerneområde, hvilket giver mulighed for at placere kontorbyggeri over 1.500 m². En fortætning af Centerparken kan ske ved at udvide bebyggelsen med én etage på tagfladen. Tagfladearealet er cirka 1.200 m², hvilket svarer til cirka 12 nye boliger. Centerparken er placeret i forbindelse med Ishøj Bycenter og har dermed en af de mest centrale placeringer i byen. En fortætning af Centerparken vil være i overensstemmelse med at fortætte stationsnært, samtidig med at de nye boliger vil have let adgang til offentlig transport, indkøb og kulturtilbud. Centerparken er en del af rammeområdet for Ishøj Bycenter. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 200 og bebyggelse i 11 etager. Rammen giver således mulighed for yderligere én etage. Udvidelse af Centerparken med én etage, svarende til cirka 1.200 m² vil kræve ny lokalplan. En fortætning vil kræve ny lokalplan. Udvikling Fortætning af boligområdet. Anvendelse Boliger. Der er et stort potentiale til fortætning i Vejleåparken selv efter den seneste fortætning i forbindelse med renoveringen der afsluttes i 2009.Udviklingspotentialet Plangrundlag er ikke yderligere konkretiseret, men Lokalplan 1.38. giver mulighed for yderligere fortætning. En yderligere fortætning til boliger vil kunne understøtte den eksisterende bebyggelse og uderummene. Bebyggelsesprocenten for området er 75, hvilket svarer Rummelighed til en restrummelighed på cirka 74.000 m². Lokalplan Lokalplan 1.38 Tranebærhaven Udvikling Anvendelse Plangrundlag Fortætning af boligområde. Boliger. Området er præget af etagebyggeri, hvor der er mulighed for at fortætte på tagflader. Tagfladearealet udgør cirka 3.200 m², hvilket svarer til cirka 32 boliger. med cirka 32 boliger. Lokalplanen giver mulighed for fortætning på tagflade. 15/51
Rummelighed Tagfladeareal på cirka 3.200 m². Lokalplan Lokalplan 1.21. Vildbanegård Udvikling Fortætning af boligområde. Anvendelse Boliger. Vildtbanegård er præget af etagebyggeri. Området rummer fortsat et potentiale for udvikling, som ikke er yderligere konkretiseret. Med kommuneplanrammerne er der yderligere Plangrundlag et mindre udviklingspotentiale i forhold til den gældende lokalplan fra en bebyggelsesprocent på 70 til 75. Potentialet for udvikling af området skal yderligere konkretiseres i lokalplanlægningen. Rammen er fastsat med en bebyggelsesprocent på 75 med mulighed for at bygge 4½ etager modsvarende Rummelighed lokalplan 1.22, der fastsætter bebyggelsesprocenten for boligområdet til 70 og højest 4 etager med udnyttet tagetage. Lokalplan En fortætning vil kræve ny lokalplan. PERSPEKTIVPERIODEN Ishøj Landsby Skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Udvikling Vestervang udlæg på bar mark. Anvendelse Boliger. Ishøj Landsby og bydelen Vestervang er i dag adskilt. Byrådet vil arbejde for på sigt at kunne binde de to dele sammen. Herved vil byen fremstå mere sammenhængende, boligmassen vil understøtte lokalsamfundets tilbud og der vil blive en klar adskillelse mellem land og by. I dag er det ikke muligt at sammenbygge Ishøj Landsby og Vestervang, da Plangrundlag området er en del af Den Grønne Kile, som skal friholdes for yderligere byggeri. En sammenbygning af de to bydele vil kræve en ændring af Fingerplan 2007. Ved en sammenbygning af Ishøj Landsby og Vestevang skal det grønne element være centralt. Det grønne skal trækkes ind i byen hvorved der samtidig skabes let adgang til naturen samtidig med at landsbyen bliver grønnere. Rummelighed Byrådet har fået udarbejdet en plan for projektet, der visualiserer tre mulige skitser for at skabe sammenhæng mellem Ishøj Landsby og Vestervang. Det forslag, som 16/51
bedst integrerer det grønne element, udlægger et areal på cirka 115.000 m² til boligbygger. Med en grundstørrelse på 1.000 m² vil det svare til 115 boliger. Lokalplan Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan 2007. Udvidelse af Det store erhvervsområde Udvikling Anvendelse Plangrundlag Udvidelse af det store erhvervsområde udlæg på bar mark til erhverv. Erhverv. Hvis der kommer en baneføring mellem København og Ringsted vil banen gå igennem Ishøj. Den skitserede bane vil have et forløb, der fra Ishøj Stationsvej vil løbe vest for Vejleåvej mod Greve. Den nye baneføring på København Ringstedbanen vil danne et nyt cigarformet areal, der er afgrænset af banelegemet på den ene side og Vejleåvej og det store erhvervsområde på den anden side. Arealet anvendes i dag til landbrug. Den nye afgrænsning betyder at arealet mister sin attraktionsværdi som landbrugsareal, både grundet størrelse og placering mellem to store barrierer, og anvendelse til landbrugsjord vil ikke længere være hensigtsmæssig. Da arealet ligger i forlængelse af erhvervsarealet, vil en omdannelse af arealerne kunne ske med respekt for det omgivende landskab. Hvis den nye baneføring kommer, vil Byrådet arbejde for, at arealet bliver udlagt til erhverv. Baneføringen er ikke endelig fastlagt, men der vil være Rummelighed tale om et område med en størrelse på cirka 137.000 m². Lokalplan Udlægget vil kræve ændring af Fingerplan 2007. Urban lystbådehavn Udvikling Anvendelse Omdanne havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn, hvor det bliver muligt at placere husbåde i havnen. Den ønskede udvidelse af havnen, der forventes i 1. del af planperioden er rettet mod at tilføre flere publikumsrettede funktioner, blandt andet ved at åbne for de mangesidige maritime aktiviteter, der i stigende omfang præger en moderne lystbådehavn.endvidere skal udvidelsen af havnen sikre et tættere samspil imellem havnen, strandområdet og den bagvedliggende by. På sigt er ønsket, at lystbådehavnen kan udvikle sig til en mere urban lystbådehavn med husbåde. Husbådene skal være med til at skabe dynamik og liv på havnen. Plangrundlag Det eksisterende havneområde forventes udvidet med 17/51
32.500 m² i 1. del af planperioden. Med udvidelsen bliver lystbådehavnen i alt cirka 100.000 m². En omdannelse af havnen fra en lokal lystbådehavn til en urban lystbådehavn med husbåde skal ske ved at give mulighed til, at en del af området kan anvendes til boligformål i form af husbåde. Den endelig rummelighed til husbådene skal fastsættes i forbindelse med planarbejdet. Lystbådehavnen skal Rummelighed fortsat have karakter af havn med de dertilhørende aktiviteter. Det er i dag ikke muligt at placere husbåde i havnen, da Lokalplan havnen ligger i det kystnære område, og da der ikke må placeres boliger i lystbådehavne, som Ishøj havn er. 18/51
Pladser og forbindelser Ishøj By har mange grønne områder som forbindes af et stisystem for gående og cyklende. Den differentierede vej og stistruktur i kommunen betyder, at fodgængere og cyklister befinder sig i et andet forløb end bilisterne. Dette skaber en øget trafiksikkerhed, men samtidig kan stierne i nogle perioder opleves som øde og utrygge. Den fremtidige planlægning af stierne skal prioritere, at stierne opleves som trygge. Byens struktur med mange grønne områder giver god mulighed for ophold og udfoldelse. I dag er en af de største trusler mod sundheden, at vi ikke er aktive nok. I byerne har udformningen af de nære byområder og tilgængelighed for gående og cyklende stor betydning for vores fysiske aktivitet. Den fremtidige planlægning skal fortsat sikre let tilgængelighed og udfoldelsesmuligheder. Mange af stierne og de grønne områder fungerer godt, mens andre kan trænge til forskønnelse. Den differentierede vej og stistruktur fastholdes, hvorved det er sikkert og nemt for både børn og voksne at vælge cyklen frem for bilen. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Videre læsning Ishøj Kommunes sundhedspolitik Stierne og pladserne skal også byde på oplevelser, som gør det spændende at opholde sig og færdes i byrummene. Bevægelse og leg skal blive en naturlig del af at bruge byens rum både for børn og voksne. Andre steder er det oplevelsen, der skal være central, enten ved udsmykning, beplantning eller oplevelser i form af butikker eller kunst. Det kan både være gennem udformningen, som for eksempel naturlige niveauforskelle, små forhindringer eller redskaber til udfoldelse der indgår naturligt som en del af pladsen eller stiforløbet. Dog under hensynstagen til tilgængelighed for handicappede. I forbindelse med udarbejdelse af områdeplaner for Ishøj By vil pladser og forbindelser blive behandlet mere i dybden. 19/51
20/51
Kunstaksen Kunstaksen skal skabe forbindelse fra bycentret til ARKEN. Kunstmuseet ARKEN bidrager til at sætte Ishøj på landkortet. Museet tiltrækker mange turister og besøgende til Ishøj hele året. At have et moderne kunstmuseum skal kunne fornemmes andre steder i kommunen. Mange af de besøgende til ARKEN kommer fra stationen, og skal på vej til ARKEN igennem beboelsesområdet Ishøj Centrum og parcelhusområdet ved stranden. Forløbet skal være et attraktivt bindeled mellem Bycentret og ARKEN, der får de besøgende naturligt til at bevæge sig fra stationen til Arken, hvor kunsten er det bærende element. Dette kan blandt andet gøres ved at skabe et spændende stiforløb med artpoints steder på ruten med kunst så selve stiforløbet bliver en udstilling. ARKEN ønsker at deltage i udviklingen af Kunstaksen. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Kunstaksen kan ligeledes bruges til at skabe bedre sammenhæng mellem stranden og byen. 21/51
Stiforbindelse til det store erhvervsområde Det store erhvervsområde er placeret i forlængelse af Ishøj By. I forbindelse med en planlagt renovering af broen over Køge Bugt Motorvejen skal der sikres stiforbindelse til erhvervsområdet. Herved bliver det nemmere og mere sikkert at færdes mellem byområdet og erhvervsområdet, for både kunder og ansatte. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. indsigelser til 2009 så klik her. Videre læsning Læs mere om stiforbindelsen under trafikprojektet om udvidelse af motorvejsbroen. 22/51
Rådhuspladsen Indgangen til Rådhuset, som hver dag benyttes af mange borgere og besøgende, fremstår i dag som en parkeringsplads, hvor det er svært at orientere sig. Pladsen skal udformes til en egentlig Rådhusplads, som er lys og venlig, og byder velkommen til Rådhuset. Rådhuspladsens fremtidige funktion bliver en flot og imødekommende portal til Rådhuset. Omdannelsen af Rådhuspladsen vil ske i forbindelse med en omlægning af trafikken til og fra Ishøj Bycenter. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. 23/51
Stationsforpladsen Stationsforpladsen og Vejlebrovej er et område hvor det er svært at orientere sig og der er mange barrierer mellem de forskellige funktioner i og omkring området. Busholdepladsen er nedslidt og uhensigtsmæssigt udformet, Vejlebrovej gennemskærer området, og gående og cyklister er henvist til at bevæge sig i forskellige niveauer. En omdannelse af pladsen muliggør nybyggeri. Nyt byggeri kan være med til at skabe nye funktioner og nye byrum, som kan understøtte at området bliver et bindeled fra stationen til de omkringliggende bydele, herunder Ishøj Centrum hvor der i disse år sker et gennemgribende områdeløft. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Samtidig skal pladsomdannelsen sikre en bedre og mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken, samtidig med, at det er nemt at komme til og fra stationen både i bil, på cykel og som gående. I forbindelse med omdannelsen reserveres der et tracé til en letbane en moderne sporvogn fra Ishøj over Glostrup til Lundtofte i Lyngby. Den økonomiske forudsætningen for en omlægning af pladsen er, at en del af pladsen frasælges. 24/51
Byens tilbud Ishøj har et stort udbud af tilbud, lige fra kunstmuseum, musikskole, teater, bibliotek og biograf over forskellige idrætstilbud og faciliteter såsom svømmehal, motionscenter, idrætscenter, fodboldbaner og motorcenter til vandrehjem, campingplads og dyrepark. Mange af faciliteterne er placeret i Ishøj By, mens nogle er placeret i landområderne. Der findes endvidere nyttehaver i området ved Store Vejleå mellem Vejlebrovej og S banen. Nyttehaverne blev etableret efter stor efterspørgsel fra borgerne. Mange borgere i Ishøj By bor i etageboliger, og nyttehaverne er en god mulighed for adgang til en have. Nyttehaverne er eftertragtede og administreres af kommunen. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Det er vigtigt, at fastholde det brede udbud i Ishøj By samtidig med, at der fortsat sikres let adgang til kommunens andre tilbud. 25/51
Boligudvikling Ishøj By er en forholdsvis ung by, der er bygget op omkring stationen. Størstedelen af byen ligger stationsnært, hvilket giver attraktive lokaliseringsmuligheder og dermed gode muligheder for udvikling både for erhverv, institutioner og boliger. En udvidelse af boligmassen i Ishøj by vil fremtidssikre udviklingen og være med til at fastholde Ishøj By som kundepunktsstation og sikre et grundlag for en eventuel fremtidig placering af en letbane. En lokalisering tæt på en station giver større mobilitet, mindsker privatbilismen og er med til at tiltrække rejsende og besøgende. I Ishøj skal vi være med til at understøtte denne udvikling. Ishøj Bys struktur med mange områder med etageejendomme og åbne friarealer rummer fortsat mulighed for fortætning. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Det skal være attraktivt at bosætte sig i Ishøj. En fortætning skal ske med respekt for den eksisterende by, den historiske udvikling, de arkitektoniske kvaliteter og beboernes brug af nærområderne og byen generelt. En fortætning vil øge beboergrundlaget, og dermed være med til at understøtte eksisterende tilbud og tiltrække nye. Nyt byggeri kan være med til at udfylde åbne huller, og dermed både skabe sammenhæng i den eksisterende bebyggelse og give mulighed for nye byrum. Endvidere er der flere steder mulighed for en udvidelse af eksisterende byggeri med tagboliger. De ekstra etagemeter kan ligeledes give mulighed for sammenlægning af hybler og mindre boliger, hvormed der kan etableres attraktive tidssvarende ungdoms eller familieboliger. Udviklingen af boligerne og kvartererne skal have et helhedsorienteret perspektiv, hvor de enkelte udviklingsområder skal tilpasses en overordnet vision for byområdet. Ishøj By skal udvikle sig til at have tidssvarende og attraktive boliger og spændende uderum. Der skal skabes tydelige lokale kvarterer hvor overgangene mellem kvartererne både skal indikere lokal identitet samtidig med at der skabes en helhed med de omkringliggende kvarterer. Hvordan fortætningen mere specifikt kan ske, vil være et tema i de kommende områdeplaner for Ishøj By. Andre temaer, der kunne være relevante at belyse yderligere i områdeplaner, vil være overgange mellem de forskellige kvarterer, bymiljøer, adgang til grønne områder og stranden. 26/51
27/51
Vejleåparken Vejleåparken, der er et godt eksemple på fortætning, er i slutfasen af en af de mest omfattende renoveringer af socialt boligbyggeri i Danmark. Renoveringen har allerede vist resultater med hensyn til byrådets målsætning om at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Renoveringen har medført, at lejlighederne er blevet mere tidssvarende med nye badeværelser, nye vinduer og forbedret isolering. Den fysiske fremtoning og forbedring af kvarterets uderum har givet bebyggelsen et arkitektonisk løft. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Ved renoveringen af Vejleåparken, er der fundet plads til opførelse af nye familieboliger og ungdomsboliger, indrettet gode familieboliger ved etablering af tagboliger, samt skabt gode to rumsboliger ved sammenlægning af små utidssvarende hybler. Boligerne er indpasset i den eksisterende struktur samtidig med, at de har tilføjet nye byrum og skabt sammenhænge mellem det allerede eksisterende byggeri. Der er stadig mulighed for yderligere indpasning af boliger i bebyggelsen. Sideløbende med den fysiske renovering af Vejleåparken er der endvidere igangsat flere projekter af social karakter. 28/51
Etageboligområderne Der er i flere af etageboligområderne igangsat renovering og etablering af flere boliger. Samtidig kan der i de fleste af etageboligområderne indpasses nye boliger, som vil understøtte det eksisterende byggeri. Vildtbanegård I Vildtbanegård igangsættes i de kommende år helhedsplaner for renovering. Renovering omfatter facaderenovering med lukning af altaner, nye vinduer og døre, forbedret isolation og ventilation i boligerne, samt renovering af legepladser og belysning på stierne. Samtidig giver det anledning til at der ses på mulighederne for at udnytte ledige arealer i bebyggelsen. Der er gode muligheder, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Centerparken I Centerparken er der mulighed for at bygge tagboliger. Det vil være boliger, der ligger tæt på butikker og serviceydelser i bycenteret, og hvor man kan gå direkte til stationen uden at skulle udendørs. Gadekæret I Gadekæret er besluttet gennemførelse af en helhedsplan for renovering. Helhedsplanen omfatter forbedring af både boliger, bygninger og friarealerne. Boligerne forbedres med nye badeværelser og forbedret ventilation. Bygningerne med betonrenovering af facader, nye vinduer og istandsættelse af udvendigt træværk og friarealerne gøres trygge og indbydende gennem bedre lege og opholdsarealer, belysning og belægning. Samtidig omfatter helhedsplanen en sammenlægning af 40 1 rumsboliger til 28 nye boliger. Udover helhedsplanen er der mulighed for suppleringsbyggeri, blandt andet på Gadekærets og kommunens arealer ved plejehjemmet Kærbo. Ishøj Centrum I forbindelse med områdefornyelse af bebyggelsen har kommunen peget på mulighederne for at indpasse suppleringsbyggeri på friarealer eller på de flade tage. Der er store muligheder i bebyggelsen, men hidtil har beboerne ikke ønsket suppleringsbyggeri. Tranebærhaven Tranebærhaven er etagebebyggelse med flade tage. Her vil der være mulighed for at supplere med flere boliger på tagene. Kirkegrunden 29/51
Anvendelse af den såkaldte "kirkegrund" er uafklaret. Byrådet vil aktivt gå i gang med at afklare hvilke funktioner, der kan placeres her, og hvorledes sammenhæng til Ishøj Bycenter kan skabes. Et af de emner, der er på tale, er etablering af ældreboliger. 30/51
Områdefornyelse I boligbebyggelsen Ishøj Centrum er kommunen i samarbejde med beboerne i gang med en omfattende områdefornyelse. Hovedformålet med fornyelsen er at skabe et attraktivt, fremtidsorienteret og åbent byområde, som gør det endnu mere tiltrækkende at bo og opholde sig i området. Områdefornyelsen omfatter renovering og forskønnelse af uderum, stier og parkeringsarealer. Ishøj Centrum har en central placering i byområdet, grænsende op til stationen og Ishøj Bycenter på den ene side, og på den anden side med kort afstand til strandparken og ARKEN. Der skal etableres en god forbindelse og indbydende adgang til Stationen og Ishøj Bycenter. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Ishøj Centrums placering betyder, at området bliver en del af den planlagte "kunstakse", der skal føre besøgende fra stationen til ARKEN. Som en del af områdefornyelsen er der planlagt en forskønnelse af den centrale plads kaldet "Klydens Plads". Pladsen ligger på kunstaksen, og kobler således de to projekter sammen. Den nye pladsdannelse skal skabe mulighederne for et fælles samlingssted for beboerne. 31/51
32/51
Detailhandel Detailhandel er defineret som salg af varer til forbrugere og er opdelt på udvalgsvarer og dagligvarer. Den primære del af kommunens detailhandel er koncentreret i Ishøj Bycenter. Derudover er der detailhandel i det store og det lille erhvervsområde, i tre lokalcentre samt enkeltstående butikker, der har til formål at yde en god lokal forsyning. Der er ikke udlagt nogen aflastningsområder i Ishøj Kommune. I dag findes der lokalcentre i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og i Vejleåparken. Derudover er der enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Der er ingen dagligvareforsyning i landsbyerne, men dagligvarebutikkerne i byområdet forsyner borgerne i landsbyerne. Der er desuden planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og ved Ishøj Strandvej. Byrådet vil arbejde for, at kommunens borgere, som i dag, lægger den største del af deres indkøb i kommunen både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer. For at opnå dette, vil byrådet styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvarer og udvalgsvarer. Samtidig skal den decentrale forsyning af lokalområderne opretholdes, og der skal arbejdes for, at lokalcentrene samt de enkeltstående butikker fortsat er attraktive for forbrugerne. For yderligere at forbedre den lokale forsyning har byrådet et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Lovgivning Planloven Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet Videre læsning Detailhandelsanalyse for Ishøj Kommune En styrkelse af Ishøj Bycenter vil ikke begrænse detailhandlens muligheder i den øvrige del af kommunen, da den øvrige centerstruktur udfylder en anden funktion herunder at forsyne lokalområderne med dagligvarer og udvalgsvarer. Byrådet vil arbejde for at sikre, at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer eller møbler, placeres så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde. På den måde vil butikkerne opnå en synergieffekt og skabe større kundegrundlag. En detailhandelsanalyse for kommunen peger på, at det store erhvervsområde kan bære, at der kommer flere butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Byrådet er positive overfor en sådan udvidelse, hvis der opstår et behov for og efterspørgsel af dette. Ifølge landsplandirektivet må butiksstørrelserne i bymidter og bydelscentre maksimalt have et bruttoetageareal på 3.500 m² for dagligvarebutikker og maksimalt have et bruttoetageareal på 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. Bydelscentre må maksimalt have et bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m². Lokalcentrene må maksimalt være 3.000 m², og den største butik i et lokalcenter må ikke være over 1.000 m². Enkeltstående butikker må maksimalt være 1.000 33/51
m², og som udgangspunkt skal enkeltstående butikker placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. 34/51
Mål og midler Mål for detailhandlen At kommunens borgere fortsat lægger den største del af deres indkøb både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen Fastholde et attraktivt udbud af detailhandel i kommunen Styrke den eksisterende detailhandelsstruktur i kommunen Midler til at nå målene 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Styrke Ishøj Bycenter som et attraktivt indkøbssted for både dagligvare og udvalgsvarer Opretholde den decentrale forsyning af lokalområderne Øge lokalcentre og de enkeltstående butikkers attraktivitet gennem en forbedring af adgangs samt parkeringsforhold Udlægge et nye bydelscenter i det lille erhvervsområde Placere butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper så koncentreret som muligt i det store erhvervsområde Undersøge hvorledes kommunen kan medvirke til at øge attraktiviteten af detailhandlen i bymidten, lokalcentrene samt erhvervsområderne 35/51
Detailhandelsstruktur Primo 2009 er der i Ishøj registreret 63 detailhandelsbutikker, hvoraf godt 57% er udvalgsvarebutikker. Butikkerne har et samlet bruttoareal på 60.600 m2 og havde i 2008 en omsætning på knap 1,8 milliarder kr. inklusiv moms. Godt halvdelen af kommunens butikker findes i Ishøj Bycenter. I Ishøj Bycenter er 32 butikker registreret, hvoraf de 24 er udvalgsvarebutikker. Dette svarer til knapt 70% af kommunens udvalgsvarebutikker. I det lille erhvervsområde findes én dagligvarebutik samt tre bilforhandlere og i det store erhvervsområde findes 11 større butikker med udvalgsvarer. I Ishøj i øvrigt findes primært dagligvarebutikker, der har til formål at forsyne lokalområderne. Der er planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. indsigelser til Forslag til Kommuneplan 2009 så klik her. Dagligvareforbruget ventes at stige med omkring 4% i perioden 2008 til 2022. Udvalgsvareforbruget ventes at stige ca. 18% i samme periode. Det store erhvervsområde er det eneste sted i kommunen, hvor der må udlægges nye arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommunen fastlægger i det enkelte tilfælde den maksimale butiksstørrelse for denne type butikker. Nedenfor ses en oversigt over kommunens detailhandel nuværende eller fremtidig, hvor der er angivet det maksimale bruttoetageareal for områderne. Navn Klassificering Bruttoetageareal pr. 1.5.2009 Maksimalt bruttoetageareal til detailhandel Ishøj BycenterBymidte Bymidte 26.500 m2 40.000 m2 Bydelscentret i det lille Bydelscenter 5.000 m2 erhvervsområde Ishøj Centrum Lokalcenter 3.000 m2 Vejleåparken Lokalcenter 3.000 m2 Vildtbanegård Lokalcenter 3.000 m2 Gadekæret Enkeltstående butik 1.000 m2 Lidl i det lille erhvervsområde Enkeltstående butik 1.500 m2 1.500 m2 36/51
Fremtidig butik ved Ishøj Strandvej Fremtidig butik ved Industribuen Enkeltstående butik Enkeltstående butik 1.000 m2 1.000 m2 37/51
Ishøj Bycenter Ishøj Bycenter har kommunens største koncentration af detailhandel og har status som bymidte. Den hidtidige bymidteafgrænsning fastholdes. Centret gennemgik i 2004 en betydelig renovering og udvidelse. Cirka 20.000 mennesker har i dag deres daglige gang i centret. To af centrets styrker er, at Bilka varehus er en integreret del af centret samt at centret er direkte forbundet med stationen. Godt halvdelen af kommunens butikker er placeret i Ishøj Bycenter fordelt på et samlet bruttoareal på ca. 26.500 m2 og havde en omsætning på godt 1,0 mia. kr. i 2008. Dette svarer til knap 60% af den samlede omsætning i kommunen. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Ishøj Bycenter har et attraktivt udbud med mange gode butikker og servicefunktioner. Udover detailhandelsbutikker findes der i centret en lang række andre funktioner som fx rådhus, bibliotek, bespisning, banker, klinikker og turistkontor. Hvis ønsket og behovet senere opstår for udvidelse af Ishøj Bycenter, er byrådet positive overfor dette. Ved en udvidelse bør der fokuseres på at øge centrets detailhandelsmæssige tyngde især indenfor beklædning og andre udvalgsvarer. I forbindelse med en omdannelse af stationsforpladsen skal der tænkes på, hvordan denne omdannelse på bedste vis kan styrke Ishøj Bycenter samtidig med, at stationsforpladsen skal fungere som en sammenbinding af Ishøj Centrum og bycentret. Skal der placeres detailhandel på stationsforpladsen, er det vigtigt, at der etableres et detailhandelsudbud der i sin karakter og sammensætning adskiller sig fa udbuddet i Ishøj Bycenter. Tilgængeligheden og adgangen til Ishøj Bycenter er god, både med bil, som cyklende og gående. Bycentret er placeret tæt ved nogle af kommunens større veje, ligesom det er forbundet til det veludbyggede stinet. Og en helt afgørende faktor for tilgængeligheden er, at bycentret er bygget sammen med stationen som ligger i forbindelse til busholdepladsen. 38/51
Lokalcentre og enkeltstående butikker Udenfor bymidten Ishøj Bycenter er der i Ishøj By placeret tre lokalcentre, hvor der primært er dagligvarebutikker. Disse ligger i Ishøj Centrum, Vildtbanegård og Vejleåparken. Der er enkeltstående butikker i Gadekæret og i det lille erhvervsområde. Det vurderes, at oplandet til dagligvarebutikkerne i lokalcentrene og til de enkeltstående butikker i øvrigt, i høj grad udgøres af husstandene i butikkernes nærområder. Både lokalcentrene og de enkeltstående butikker er alle tilgængelige for både bil og cykeltrafik samt for gående. Der er desuden planer om at etablere en dagligvarebutik ved Industribuen i det store erhvervsområde og én ved Ishøj Strandvej. 2009 er i offentlig høring fra XX. juli 2009 til XX. Kommuneplan 2009 så klik her. Det er vigtigt at bevare en detailhandelsstruktur i kommunen, der muliggør en forsyning af de enkelte lokalområder, og byrådet vil derfor så vidt muligt arbejde på, at lokalcentrene og de enkeltstående butikker fortsat vil være attraktive for forbrugerne. Dette kunne være gennem en forbedring af adgangsforholdene for både bilister, cyklister og gående, samt ved en forbedring af parkeringsforholdene for både bilister og cyklister. Det skal undersøges, hvorledes man på anden vis kan øge lokalcentrene og de enkeltstående butikkers attraktivitet. Lokalcentrene er placeret med en vis afstand over hele byområdet, hvilket bevirker, at der i hele byområdet er adgang til et lokalcenter inden for kort afstand. Byområdets sydvestlige del er dog dårligst betjent, da der syd for Ishøj Stationsvej og vest for Ishøj Boulevard kun findes én dagligvarebutik nemlig købmanden i Gadekæret. Gadekæret ændrer med nærværende kommuneplan status fra at være et lokalcenter til at være en enkeltstående butik. Rammen for butikken i Gadekæret ændres ikke. Ændringen til en enkeltstående butik er foretaget ud fra en vurdering af butikkens betjeningen af lokalområdet samt af parkerings og infrastrukturelle forhold. Placeringen giver ikke mange muligheder for yderligere butikker, samtidig med at det vil være problematisk at udvide betjeningsvejene og parkeringsforholdene. Hvis der på sigt er et ønske om og en efterspørgsel på yderligere detailhandel i området syd for Ishøj Stationsvej og vest for Ishøj Boulevard ud over butikken i Gadekæret, vil byrådet støtte op om, at der i området udlægges areal til et lokalcenter for en dagligvarebutik. 39/51