BESKYTTELSE En Forklaring af de to guddommelige, profetiske Dramaer, som er berettet i

iiimmimmimmimmimmiiiiimimiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiimiimiiiiiiiiiiiiiiimiimmimi BESKYTTELSE En Forklaring af de to guddommelige, profetiske Dramaer, som er berettet i ESTERS BOG og RUTS BOG En Fremstilling af hvad Jehova har gjort for at beskærme og bevare dem, der elsker ham. og hvad han vil gøre for at forsvare sit Ord og sit Navn. A F J. F. RUTHERFORD Forfatter til Skabelsen, Verdensbefrielsen, Forligelsen, Fremtidens Regering, Profetierne, Lys og andre Bøger Publishers W ATCH TOW ER BIBLE AND TRACT SOCIETY International Bible Students Association Brooklyn, N. Y. Also London, Toronto, Strathfield, Cape Town, Berne, Magdeburg and in other countries iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin

JEHOVA Den retfærdiges Haab tilegnes denne Bog»Jehova er min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn. Jeg paakalder Jehova, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.«Salme 18:3,4. Copyrighted 1932 by J. F. RUTHERFORD PRESERVATION Danish Made in the United States of Am erica T rykt i de Forenede Stater, A m erika

FORORD J EHOVAS Modstander og Ærkefjende er Satan. Lige siden de to første Menneskers korte, lyk# kelige Tid i Edens Have har Satan søgt at lægge Hindringer i Vejen for Guds Beslutninger. Jehova lovede, at han i sin Tid vilde frembringe et Folk, som vilde gøre det rette og være trofast og sandt over for ham. Ethvert Menneske, som ærligt har bestræbt sig for at være sandt og tro mod Jehova Gud, er blevet angrebet og forfulgt af Sa# tan og hans Tjenere. Da Satan er langt stærkere og mægtigere end Menneskene, vilde han for læn# ge siden have udslettet alle Guds trofaste paa Jor# den, hvis ikke Jehova havde beskyttet dem. Men de, der er sande og trofaste mod Jehova Gud, er# farer hans Beskyttelse, han hegner om dem, vaa# ger over dem og værner dem mod alle Satans on# de Angreb. Nu er Tiden inde til at forstaa den Del af Bi# belen, som kaldes Esters Bog. Den er en smuk og slaaende Illustration af Jehovas Beskyttelse og Om# sorg for dem, der er standhaftige i deres Kærlig# hed til Retfærdigheden og tjener Gud af et rent Hjerte. Esters Bog skildrer et profetisk Drama, som Jehova har iscenesat for at vise sine trofaste Vidner nu ved Verdens Ende, hvad han har gjort for at beskytte og bevare dem, og derfor er den fuld af Trøst for alle Herrens trofaste Vidner. Ruts Bog er ogsaa en Beretning om et storslaaet profetisk Drama, iscenesat af Jehova Gud. Rut, No omi og Boaz er Hovedpersonerne i dette Dra# ma, der tydeligt viser, at Jehova har truffet særlige

6 FORORD Foranstaltninger for at beskytte og bevare dem, der elsker ham, imod alt ondt. De, der spillede med i dette Drama, forstod ikke dengang dets Betyd# ning, og intet Menneske har siden da kunnet for# staa dets Betydning, før Guds Tid kom til, at det skulde forstaas. Esters Bog og Ruts Bog er guddommelige Be# retninger om to betydningsfulde profetiske Dra# maer, nedskrevet i Guds Ord til Belæring og Vej# ledning for dem, der nu ved Verdens Ende lever her paa Jorden og virkelig elsker og tjener Jehova. Da Tiden nu er kommet til, at de storslaaede Sand# heder, som findes i de to Bøger, skal forstaas, vil det sikkert behage Jehova, at vi her i denne Bog giver en Forklaring af disse to Bøger. Enhver, der længes efter, at Retfærdigheden skal sejre fuldt ud paa Jorden, og særlig de, der elsker Gud og hans Rige, vil læse denne Bog Beskyttelse med den største Interesse og med godt Udbytte. Den endelige og afgørende Kamp mellem den onde og den retfærdige er nu lige for Døren. Intet Menneske vil kunne beskytte sig selv i denne for# færdelige Krise og Omvæltning; men Jehova vil beskærme dem, der helt og fuldt stoler paa ham. Vi lever netop nu paa»hin Dag«, paa Jehovas Dag, Herrens Dag. Derfor siger Gud nu til dem, som af hele deres Hjerte søger at lære hans Vilje at kende, og som lyder og tjener ham uegennyttigt:»jehova bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; Jehova bevarer din Udgang og din Indgang fra nu af og til evig Tid!«Salme 121:7,8.

BESKYTTELSE

BESKYTTELSE Kapitel I ESTERS BOG J EHOVA udvalgte Israels Børn som sit særlige Folk. Han sluttede Pagt med dette Folk og gav dem Lejlighed til at bevise deres Trofasthed mod ham og deres vedvarende Oprigtighed. I mere end atten Aarhundreder tog Jehova sig paa en særlig Maade af dette Folk, medens alle andre var udeluk* ket fra Samfund med ham. Paa Grund af deres Utroskab over for Pagten blev Israelitterne, som ogsaa kaldes Jøderne, ført bort til Babylon i Fan* genskab. Et lille Mindretal af Jødefolket var tro mod Gud og fik Lov til at vende tilbage til deres eget Land. Disse trofaste kalder Bibelen for»levningen«. Jehova har i mere end atten Hundrede Aar la* det Budskabet om sit Rige forkynde for visse Na* tioner. Mange af dem, der har hørt Sandhedens Budskab, har frivilligt sluttet en Pagt med Gud og er gaaet ind paa at gøre hans Vilje. De fleste af dem har imidlertid været utro mod Gud og mod deres Pagt og har sluttet sig til Verden, som staar under Satans Herredømme. Hele denne Verden kaldes i Bibelen for»babylon«eller Satans Or* ganisation. Et forholdsvis ringe Antal af dem, der sluttede Pagt med Gud om at gøre hans Vilje, har

10 BESKYTTELSE været oprigtige og er forblevet tro mod Jehova. De faar Lov til at undfly fra Babylon, Satans Or* ganisation, og føres ind i Jehovas Organisation. Disse trofaste kalder Bibelen for»levningen«paa Jorden nu i Tiden. Denne Skare kalder Herren og* saa for»den tro og forstandige Tjener«, og Je* hova har i sin store Naade udnævnt dem til at være Vidner for ham og givet dem Navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Fordi de adlyder G ud og forkynder Jesu Kristi Vidnesbyrd bliver de Genstand for Satans, Dragens, Djævelens, og alle hans Tjeneres Ondskab og Had. (Aabenbaringen 12 :17) Jehova har paalagt Levningen den Pligt at kundgøre hans Sandheds Budskab for alle de Mennesker, som ønsker at kende ham og forstaa hans Ord. Levningen elsker Jehova, og derfor er det dem en Glæde at lyde hans Befalinger, selv om de derved udsætter sig for Farer og Forfølgelser. Til Opmuntring for dem, der elsker Jehova, siger han:»i, som elsker Jehova, had det ondel Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gud* løses Haand.«Salme 97:10. Nu lader Jehova sit Sandhedsbudskab kundgøre for Folkene, særlig i»kristenheden«, for at de maa faa Lejlighed til at forstaa, hvem der er den Højeste, saa de kan tage Standpunkt enten paa den onde Satans Side eller paa Jehova G uds Side. For at alle maa kunne forstaa, hvad det endelige Resul* tat vil blive, erklærer Jehova nu klart og tydeligt i sit Ord, hvorledes hans Dom er:»jehova vogter alle dem, der elsker ham, men alle de gudløse slet* ter han ud.«salme 145:20. Jehova forstaar paa sin egen M aade at skjule det, han har for, indtil Tiden er kommet til at aaben*

ESTER 11 bare det. Inden den Tid kommer, vil ingen kunne forstaa, Kvad han har til Hensigt. Hans Vilje med Menneskene er fremholdt i hans Ord, men er ofte udtrykt paa en saa dunkel Maade, at intet Menne* ske kan tyde den Tale. Naar Tiden er inde, lader Jehova derpaa forskellige Begivenheder indtræffe, som Opfyldelse af disse gaadefulde Ord, og lader derigennem dem, som elsker ham, faa Forstaaelse af, hvad de betyder. Jehova lod Bibelen blive skrevet i svunden Tid af hellige Mænd, og de skrev, eftersom Guds Aand drev dem til at skrive. Bibelen er derfor hans Sand«hedsord. Da Jehova selv overvaagede Skriftens Affattelse, maa man ogsaa gaa ud fra, at han har set til, at de Bøger kom ind i Bibelen, som med Rette hørte hjemme der. Den Omstændighed, at Bi* belen med Glans har modstaaet alle sine Fjenders Angreb, vidner ogsaa stærkt om, at hvad denne Bog indeholder er kommet til at staa der som Følge af Guds Vilje og med det for Øje at fortælle om hans Handlemaade med M enneskene. Mange Kritikere bestrider, at Esters Bog hø* rer med til de»kanoniske«bøger. En Bog, som med Rette hører hjemme i Bibelen, kaldes»kano* nisk«i Modsætning til de Bøger, som ikke med Rette hører hjemme der, og som kaldes»apo* kryfe«. Det gamle Testamentes Kanon medtager Esters Bog, og der er meget, der tyder paa, at denne Kanon blev fastslaaet paa Esras og Nehe* mias s Tid, to Mænd, som begge hører med til Guds hellige Profeter. Esters Bog er en D el af Bibelen, og lige saa sikkert som den blev anbragt der ifølge Guds Vilje, lige saa sikkert hører den autentisk med til Bibelen.

12 BESKYTTELSE Bibelfortolkere, der har erklæret sig selv for at være Kristi Efterfølgere og Guds Tjenere, har dra* get i Tvivl, at Esters Bog var autentisk. D et er Grunden til, at vi opholder os ved dette Spørgs* maal. Melito af Sardus og Gregorius fra Nazianzus udelod Esters Bog af deres Liste over de kanoniske Bøger, Athanasius anbragte den ligeledes blandt de ikke*kanoniske Bøger, og Luther forkastede den pure. Disse Mænd blev anset for at være G uds Repræsentanter her paa Jorden. D et er muligt, at de ikke var det. M odstanden imod Esters Bog er hovedsagelig baseret derpaa, at Guds Navn ikke forekommer en eneste Gang i den. En Forfatter udtrykker sig saaledes om Esters Bog: De Indvendinger, der rejses imod at betragte Esters Bog som kanonisk, kan i alt væsentligt deles i følgende tre Grupper: 1) Den er præget af en snæver, selvisk Aand og gennemsyret af en Nationalstolthed og Hævngerrighed, der er stærkt beslægtet med den Aand, som Senjødedommen lagde for Dagen, men som er helt fremmed for den Aand, der gennemtrænger det gamle Testamentes anerkendte Bøger. 2) Den er uteokratisk, hvilket fremgaar deraf, at Guds Navn ganske er udeladt, ligesom der overhovedet ikke tales om Guds Styrelse med Israel og hans Omsorg for dette Folk. 3) Mange Dele af denne Bog er saa utrolige, at de mere minder om Roman og Digt end om en sandfærdig historisk Beretning. McClintock and Strong s Cycl. Satan ræsonnerede antagelig som saa, at en skønne Dag vilde Esters Bog blive forstaaet af nogle her paa Jorden, at den rette Forstaaelse af den ikke vilde være saa heldig for Satan og hans gejstlige Repræsentanter, og at han kunde bruge Præsteskabet bedre end nogen anden til at bringe denne Bog i Miskredit og saaledes hindre, at Mens neskene samlede deres O pm ærksom hed om den.

ESTER 13 Den sindrige og opfindsomme Løgner fik derfor, som den Hykler han er, Menneskene til at sige: Bogen nævner io ikke engang Guds Navn, og føl* gelig maa den klassificeres blandt Myterne og Le* genderne. Selve den Opgave at bestride denne Bogs berettigede Plads har givet Verdens fremragende Tænkere noget at arbejde med og en ypperlig Lejlighed til at lægge deres Vid for Dagen. Ingen har kunnet give en tilfredsstillende Forklaring af Bogen, og følgelig synes Kritikernes Stilling at være den stærkeste. Men Esters Bog findes i Bibelen og uden Tvivl ifølge Guds Vilje. Hvis vi maa indrømme, at det er med Rette, den findes i Bibelen, maa vi ud fra Bibelen selv søge at faa fastslaaet, hvorfor den er kommet med der. De kritiske eller hykleriske Me* ninger, som Mennesker giver Udtryk for, kan hverken lægge noget til eller trække noget fra Bo* gens Autenticitet. Det hedder blandt andet i den af Gud inspirerede Beretning:»Alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skal have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.«Romerne 15:4. De mest fremtrædende Skikkelser, der omtales i Esters Bog, var Jøder eller Israelitter, og om det, der hændte med dette Folk, er der skrevet:»dette skete dem forbilledligt, men det blev skre* vet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommet.«(1 Korinthier 10:11) Endvidere læser vi i 2 Timotheus 3:16, 17:»Hvert Skrift er indaan* det af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesæt* telse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, for at Guds*Mennesket maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.«

14 BESKYTTELSE Ud fra disse Skriftsteder og ud fra, hvad de Kristne nu i øvrigt kender til, maa vi drage den Slutning, at Esters Bog hører med som en Del af Guds Ord, at den var skrevet i svundne Tider til Hjælp, Trøst og Opmuntring for G uds Folk, der nu befinder sig paa Jorden, fordi vi nu er naaet til Verdens Ende, og at det, som indeholdes i den, er nyttigt til Belæring for Guds Folk, for at de kan være dygtiggjort til at udføre de Opgaver, som Gud har paalagt dem. Som Følge heraf vil vi i efterfølgende Kapitler gøre Rede for og behandle Esters Bog ret indgaaende i H aab om, at det maa blive til Hjælp og Opmuntring for Herrens salvede. Esters Bog er en inspireret dramatisk Frem* stilling af noget, som engang er sket, for i levende Billeder, tilrettelagt af Jehova Gud, at skildre for* billedligt det, som nu skal ske ved Verdens Ende. Da Jehova kendte Enden fra Begyndelsen af, har han ikke villet, at denne dramatiske Fremstilling skulde forstaas, førend den Tid kom, da hans Folk her paa Jorden i særlig Grad behøvede Hjælp og Opmuntring. De salvede er blevet advarede om, at Satan, som er kastet ud af Himmelen, netop i denne Tid i særlig Grad er rasende paa Levningen og gaar ud for at føre Krig imod dem, hvem Kristi Jesu Vidnesbyrd er blevet overdraget. Dette Vidnesbyrd maa nu aflægges, og de, som hører Levningen til, fryder sig over at adlyde den Høje* stes Befaling ved at aflægge det. (Aabenbaringen 12:17) Dette er yderligere et Bevis for, at Jehova vil bevare alle dem, som elsker ham, og som for* bliver trofaste over for ham, og han viser, ved hvilke Midler dette vil ske, saaledes som det kom*

ESTER 15 mer til Udtryk i dette dramatiske Skuespil, der for saa lang Tid siden blev opført. Jehova giver Menneskene at forstaa hans Ord, naar Tiden er inde dertil, og dette sker ikke efter, hvad Mennesker kan udrette eller af menneskelig Visdom. Det skyldes udelukkende Jehovas naa* derige Forsorg. Den, som sætter sin Lid til et eller andet Menneske i Forvisning om, at han skulde kunne klarlægge Bibelen, vil ikke komme til at forstaa den. Naar Guds Folk kommer til at for* staa Skriften, skulde det være dem en Glæde at give Jehova al Ære og Pris; thi ham alene tilkom* mer dette. Historiske Data Jøderne blev, Aar 606 f. Kr., ført som Fanger til Babylon, som dengang var det dominerende Verdensrige. Babylon blev senere omstyrtet af Me* derne og Perserne Aar 538 f. Kr. Cirka to Aar senere, 536 f. Kr., udstedte Kyrus det mindeværdige Dekret, der tillod Jøderne at vende tilbage til Jeru* salem eller Zion og genopbygge Herrens Tempel der. Senere, i Tiden fra 485 til 465 f. Kr., under Perserkongen Ahasverus indtraf de Begivenheder, der omtales i Esters Bog. Ahasverus s Rige strakte sig fra Indien til Ætiopien og omfattede 127 Provinser, deriblandt Palæstina. Jøderne var spredt ud over alle disse Provinser. Susan var Kong Ahasverus s Residens* stad. Det var her, at Mordokai boede med sin unge Kusine Ester. Dronning Vasjti nægtede at lyde Kongens Befaling om at træde frem for ham ved

16 BESKYTTELSE en Fest, han afholdt, og hun blev som Følge deraf for stedse ved det kongelige Dekret udelukket fra sin Stilling som Dronning. Kongen satte derpaa hele sin Organisation i Bevægelse for inden for sit Rige at finde en eller anden smuk, ung Pige, som han kunde gøre til sin Dronning. Jøden M ordokai lod da sin unge Kusine passe og pleje med det for Øje, at hun kunde indtage Stillingen som Rigets fornemste og førende Dame. Paa dette Tidspunkt vidste hverken Kongen eller hans Embedsmænd noget om, at Mordokai og Ester var af jødisk Oprindelse. Dette er de historiske Data, der knyt* ter sig til det dramatiske Skuespil, der derpaa blev udspillet, og som vi nu forstaar var tilrettelagt og ledet af Jehova gennem hans retmæssigt udpegede Tjenere eller Engle. Handlingen for dette store Skuespil var hen* lagt til Kongens Palads i Hovedstaden i det medo* persiske Rige, og den drejer sig baade om G uds udvalgte Folk og dem, der hører Satans Organi* sation til. For at hjælpe den, der ønsker at studere denne Del af Bibelen, til en hurtig Forstaaelse deraf, vil vi først opregne Navnene paa de vig* tigste optrædende og kort meddele, hvad hver enkelts Navn staar som særligt U dtryk for, og hvad hver enkelt var et Forbillede paa eller re* præsenterede. D e optrædende Ester, den jødiske unge Pige, som blev Dron* ning, var et Billede paa dem, der hører G uds Levning til i deres Egenskab af at være salvet og udset til at høre Kristi Brud til.

ESTER 17 Mordokai, der var en from Jøde og var Esters Fætter og Raadgiver, var et Billede paa dem, der hører Levningen af Guds Folk til her paa Jorden i denne Tid i deres Egenskab af at høre med til Guds trofaste Tjenerskare, hvem Jesu Kristi Vidnesbyrd og Rigets Interesser er blevet overdraget, da Jesus kom til sit Tempel, saaledes som det fremgaar af Lignelsen om Talenterne. Ahasverus, Persiens Konge, var et Billede paa Kongemagten, paa selve Stillingen som Konge, og hans Rolle er derfor delt i flere Afdelinger. Under* tiden var han et Billede paa selve Oprørsguden Satan, til andre Tider var han et Billede paa Herren Jesus Kristus, som er Jordens retmæssige Konge, og atter andre Gange var han et Billede paa Jehova. Det er selve Kongeembedet, man her maa have for Øje. Vasti, den første Dronning, var et Billede paa den religiøse Gruppe, som engang havde Mulighed for at komme til at høre Riget til, men som ikke viste sig værdige til Riget som Følge af Lovløs* hed og Mangel paa Underdanighed, og denne Gruppe omfatter saavel Farisæerne i sin Tid som ogsaa mange i vor Tid. Haman var et Billede paa vor Tids Farisæere, de saakaldte»kristne«, Præsterne, Gejstligheden, den onde Tjenerskare,»Syndens Menneske«,»For* tabeisens Søn«. Jøderne, der var spredt over Rigets 127 Pro* vinser, var et Billede paa Guds Folk i denne Tid, der er spredt over hele Jorden. Ester og Mor* dokai staar slet og ret som Repræsentanter for det jødiske Folk.

18 BESKYTTELSE Navnene Skønt det vil tage ganske megen Plads, vil det dog sikkert være nyttigt her at se lidt nærmere paa, hvad hver enkelt af de vigtigste optrædendes Navne betyder. Man vil lægge Mærke til, at naar Bibelen nævner Navnet paa en Mand eller en Kvinde, har dette Navn altid en særlig Be# tydning. De Navne og Titler, der er tillagt Herren Jesus Kristus, er meget betydningsfulde, og der er al god Grund til at forvente, at de Navne, Je# hova har tildelt forskellige af sine Skabninger, og som er omtalt i Bibelen, har en Betydning, som det er vigtigt at kende ved Undersøgelsen af de paagældende Skriftsteder. De, der angriber Esters Bog, hævder, at Ester er Navnet paa en assyrisk Gudinde, men denne Paastand er ikke værd mere end lige at mærke sig i Forbigaaende. Ordet»As«er Østens Navn for Myrte, og nogle mener med god Grund, at Navnet Ester er den jødiske Form for»astur«som betyder»frisk Myrte«. Hendes hebraiske Navn, som angives i Bibelen, er Hadassa og be# tyder Myrte eller Glæde. Dersom hun var blevet fremstillet for Kongen under dette Navn, vilde det øjeblikkelig have aabenbaret, at hun var en Jødinde, og uden Tvivl tilintetgjort hendes Chancer for at blive Dronning. Mordokai, som var hendes Fætter og hendes Formynder og Adoptivfader, foran# drede hendes Navn til det Navn, der svarede der# til efter Østens Sprogbrug,»As#tur«eller Ester, ganske tydeligt med det for Øje at skjule hendes Oprindelse, indtil den rette Tid var inde til at aabenbare den. Mordokai boede i Perserrigets

ESTER 19 Hovedstad, og hans unge Kusine Ester boede hos ham. Hendes Moder og Fader var døde, og Mor* dokai havde adopteret Ester og var som en For* mynder og Beskytter for hende.»han var Pleje* fader for Hadassa det er Ester hans Far* broders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skik* kelse og saa godt ud; og efter hendes Forældres Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.«Kapitel 2:7. Det var uden Tvivl Herrens Engel, som ind* gav Mordokai den Tanke at skjule Esters Natio* nalitet indtil videre, for at Jehovas Bestemmelse paa denne Maade kunde blive opfyldt. (Kapitel 2: 10) Det synes saaledes at være slaaet fast, at Mordokai var den, som forandrede Hadassas Navn til Ester. Navnet Hadassa eller Ester, som betyder»myrte«, er betydningsfuldt. I Skriften er Myrter brugt i Forbindelse med Høsten, og naar der var Tale om Genoprettelse. Ligeledes omtales Myrter i Forbindelse med Oliebjerget. Følgende Skriftsteder støtter, hvad der her er fremsat:»og i Loven, som Herren havde paabudt ved Moses, fandt de skrevet, at Israeliterne paa Højtiden i den syvende Maaned skulde bo i Løv* hytter, og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udraabe og kundgøre følgende Budskab: Gaa ud i Bjergene og hent Grene af ædle og vilde Oliventræer, Myrter, Palmer og andre Løvtræer for at bygge Løvhytter som foreskrevet! Saa gik Folket ud og hentede det og byggede sig Løv* hytter paa deres Tage og i deres Forgaarde og i Guds Hus s Forgaarde og paa de aabne Pladser ved Vandporten og Efraimsporten. Og hele For*

20 BESKYTTELSE samlingen, der var vendt tilbage fra Fangen# skabet, byggede Løvhytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Søns, Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og der herskede saare stor Glæde.«Nehemias 8:14-17.»I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran, at de maa se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens Haand har gjort det, Israels Hellige skabt det.«esajas 41: 19, 20. Det er Levningen, som nu med Glæde synger Jehova Guds Pris. Denne Lovprisning er knyttet til Høsten og til Genoprettelsen af Sandheden, og med Glæde forkynder Levningen Guds Vilje med Hensyn hertil. Det er denne Skare, som har Adgang til at indtage den høje Stilling at høre med til Kristi Brud. Hadassa eller Ester var Datter af Abihail, hvis Navn betyder»fader til Styrke«. En af Jehovas Profeter skildrer i Salme 45: 11, 14 under Betegnelsen»Datter«en Skare, der er i Besid# delse af stor Skønhed, og som er Jehovas,»den evige Klippes«eller»evige Styrkes«, Børn. Medens Jesus Kristus har været fraværende herfra og har opholdt sig i Himmelen, har de, som har været udset til at høre Bruden til, været efterladt her# nede som forældreløse, og den hellige Aand blev da sendt dem for at være som en Formynder, Beskytter og Vejleder for dem i den Tid. (Johannes 14:18) Da Jesus kom tilbage, fandt han en Skare af trofaste, som tjente deres Brødre og tog sig af Rigets Interesser. Denne Skare godkendte han og betegnede den under eet som»den tro og kloge Tjener«, til hvem han har overdraget sine Ejendele

eller Rigets Interesser. Derpaa blev, som vi ved, denne trofaste Tjenerskare brugt af Herren til at tjene dem, der siden 1918 har lært Sandheden at kende og har fulgt Kaldelsen til at høre Riget til. Mange af disse er derpaa blevet godkendt, ført ind i Templet og salvet som Medlemmer af Kristi Brudeskare. Ester synes med andre Ord at være et Billede paa de trofaste, som fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til efter Herrens Komme til sit Tempel i 1918, paa dem, som stillede sig til Raadighed for Herren, rede til at tjene ham, og som viste sig værdige og følgelig blev udvalgt og salvet til at høre med til Riget. Det er denne Skare, der særlig omtales i Profetien i den 45. Salme, hvor det hedder:»hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus, at Kongen maa attraa din Skønhed!«Siden Herrens Komme til sit Tempel har mange fulgt Kaldelsen til at høre Rigsskaren til og har med Glæde stillet sig til Raadighed for Herren. Disse blev paa særlig Maade betjent af andre, som allerede havde vist sig at være trofaste, da Herren kom til Jehovas Tempel. De, som efter 1922 fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til, tog straks den Opgave op at stride for at blive en Del af Kristi Brud, men de lærte hurtigt, at»karakterudvikling«ikke, saaledes som man hidtil har forstaaet dette Begreb, var det, Herren krævede, men at trofast og helhjertet Hengivenhed over for Gud og hans Tjeneste er det, der skal til for at blive antaget. Ligesom Mordokai var Esters Formynder og tog sig af hendes Interesser, saaledes havde de af Herrens Folk, som har været længere Tid i Herrens

22 BESKYTTELSE Tjeneste og havde vist sig trofast indtil den Tid, da Herren kom til sit Tempei, en særlig Opgave, der gik ud paa ved Herrens Naade at drage Om* sorg ror at hjæipe dem, der lærte Sandheden at kende og fulgte Kaldelsen efter 1922. Da Ester var Mordokais Kusine, maa hun have tilhørt Benjamins Stamme. (Se Kapitel 2:5) Efter Salomons Død fandt der et stort Frafald Sted blandt Israelitterne, og med Undtagelse af Ben* jamins Stamme forlod de alle sammen Judas Stamme. Juda var Kongestammen, og Benjamins Stamme stillede sig trofast paa Judas Side. Ved den Tid, da Herren kom til sit Tempel i 1918, fandt der et stort Frafald Sted blandt dem, der havde sluttet Pagt med Jehova gennem Kristus, og fra den Tid af begyndte»syndens Menneske«at blive aabenbaret. Ester er et passende Billede paa den Del af Levningen, som urokkelig har modstaaet deres Indflydelse, som er faldet fra og er blevet Modstandere. Ligesom Benjamins Stam* me trofast stillede sig paa Judas Stammes Side, saaledes er Benjamitten Ester et Billede paa dem, der er kommet ind i Pagten efter 1922 og har lagt absolut Hengivenhed for Dagen over for Guds Rige og dets Interesser og vist, at de er fast be* sluttede paa at holde ud»gennem tykt og tyndt«. Mordokai var en Sønnesøns Søn af Kis, som sammen med Judas Konge Jojakin var blevet ført fanget fra Jerusalem til Babylon af Babylons Konge Nebukadnezar Aar 617 f. Kr. (2 Kongerne 24: 8-16) Man har hævdet, at Mordokai selv blev ført i Fangenskab dengang, men det kan ikke have været Tilfældet; thi han vilde da have været alt

ESTER 23 for gammel paa det Tidspunkt, de Begivenheder fandt Sted, som findes i Esters Bog. Mordokai var tydeligt nok en livskraftig og virksom Mand, der, som det fremgaar af Beretningen, havde en meget klar Hjerne. Han har aabenbart været ansat i Kongens Tjeneste ved Hoffet og været vel ud* rustet til at udføre de Pligter, der var paalagt ham. Beretningen lyder:»nu var der i Borgen Susan en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja ir, en Søn af Sjim i, en Søn af Kisj, en Benja* minit, som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.«(Kapitel 2: 5, 6) I den hebraiske Tekst staar der ligesom i den engelske:»en Søn af Ja ir, en Søn af Sjim i, en Søn af Kisj, en Benjaminit, som var ført bort fra Jerusalem.«Det fremgaar her tydeligt af Sproget, at det var Kisj, der var blevet bortført som Fange, og at Kisj var Mordokais Oldefader. Skønt Mor* dokai var en Benjaminit, kaldes han dog en Judæer. Dette skyldes sandsynligvis den Omstændighed, at hans Oldefader var blevet bortført sammen med Judas Konge, og at hans Familie, Mordokai ind* befattet, havde været tro over for Judas Stamme, saa at han nu blev en Judæer eller Jøde. Ogsaa en anden Fejl begaar Bibelkritikerne, idet de hævder, at Navnet Mordokai betyder»indviet til Mars eller Merodak«et Navn, der udelukkende benyttes om Djævelens Organisation. En saadan Paastand er baade urimelig og ulogisk. En trofast Jøde eller Benjaminit vilde næppe bære Navnet paa en, der hører Djævelens Organisation til. Andre hævder, at Navnet Mordokai stammer fra det hebraiske Ord»Mor«og betyder»myrra«, i

24 BESKYTTELSE og at Mordokai betyder»som ren Myrra eller knust Myrra«. Dette synes baade at være rimeligt og i fuld Overensstemmelse med, hvad Gud brugte Mordokai til. Myrra var en Bestanddel af den hellige Salveolie. (Se 2 Mosebog 30:23) Guds salvede Konges Klæder duftede af Myrra, Aloe og Kashia. (Salme 45:9) Myrraessens blev brugt ved Esters Renselse for at berede hende og gøre hende skikket til at træde frem for Kongen. Kapitel 2:3, 12. Ordet»Smyrna«, som i Aabenbaringen bruges som Betegnelse for en af Menighederne, har samme Betydning som Ordet»Myrra«. Det Budskab, som Herren stilede til Menigheden i Smyrna, indeholdt ikke et eneste revsende eiler irettesættende Ord. (Aabenbaringen 2:8-11) Da Herren kom til sit Tempel og gjorde Regnskabet op med dem, som havde sluttet Pagt med ham, godkendte han Smyrnaskaren og udtog den til at være sin»tro og forstandige Tjener«, hvem han overdrog alle Rigets Interesser her paa Jorden, fremstillet ved hans»ejendele«. De, som udgør denne Skare, maa udholde megen Modstand og Trængsel, men for# bliver dog altid urokkelig tro paa Herrens Side. Mordokais Navn, der betyder»som ren Myrra eller knust Myrra«, er saaledts af ganske særlig Interesse og Værdi. Det vidner yderligere om, at han i denne dramatiske Fremstilling optraadte som et billedligt Udtryk for Herrens tro og forstandige Tjenerskare, der blev godkendt, da Herren kom til sit Tempel, og som har udstaaet megen Modgang. Denne Skare har imidlertid baaret denne Mod# gang med Glæde og har derved vundet Herrens Velbehag.

ESTER 25 At Mordokai var en Benjamit viser, at han hel* hjertet sluttede sig til og var tro over for Judas Kongestamme, som er et Billede paa Guds sande Rige under Kristus. Han blev kaldt»jøde«, hvil* ket vil sige, at han var en, som priste Jehova Gud. Han var ansat ved det kongelige Hof, inden de Begivenheder fandt Sted, som er omtalt i denne dramatiske Fremstilling, og altsaa inden hans Kusine Hadassa eller Ester blev indbudt til at deltage i den Kappestrid om, hvem der skulde indtage den ophøjede Stilling som den mægtige Herskers Dronning. Mordokai havde adopteret Ester, havde plejet, oplært og opfostret hende, og havde uden Tvivl ogsaa nøje undervist hende angaaende hendes Forhold til Jehova Gud; thi dette var en Faders Pligt i ethvert hebraisk Hjem. Naar hans Faders, Bedstefaders og Oldefaders Navn er nævnt i den bibelske Beretning, er der aabenbart en særlig Hensigt dermed. Hans Faders Navn var Jair, hvilket betyder»mit Lys, som udspreder Lys eller som bliver oplyst«. Hans Bedstefaders Navn var Sjimei, hvilket betyder»som hører, adlyder eller har hørt; mit Navn eller Ry«. Hans Oldefader bar Navnet Kijs, som betyder»haard, vanskelig«. Disse Navne synes saaledes at fortælle os, at Mordokai var oplyst af Jehova Gud og udspredte dette Lys til Glæde for andre, og han hørte og adlød Jehova og var nidkær for den Højestes Navn og Ry, og at han som Følge heraf maatte døje Haardhed og mange Vanskeligheder. Under alt dette var han, som hans Navn siger,»som knust Myrra«eller en Vellugt. Dette vidner om, at han var en Vellugt for Herren, og er atter en

26 BESKYTTELSE Grund til at antage, at han er et Billede paa den»gode og tro Tjener«(Matthæus 25: 21), som tro* fast varetog Herrens Riges Interesser, og paa den»tro og forstandige Tjener«, som hjælper, nærer Og trøster dem, der følger Kaldelsen til Riget, og som har gjort dette lige siden den store Dommer kom til Jehovas Tempel. Mordokai var Esters Formynder, der tog sig af hendes Interesser, inden hun blev kaldet til at komme til Kongen. Fra det Øjeblik hun fulgte denne Kaldelse og begyndte at berede sig til den høje Stilling som Dronning, var Mordokais og Esters Livsinteresser ganske de samme, og de var inderligt og uadskilleligt knyttet sammen. Læg Mærke til, hvor udmærket dette svarer til Forholdet mellem dem, der blev fundet trofaste, da Herren kom til sit Tempel, og dem, der har fulgt Kaldelsen siden efter. Efter dette Tidspunkt var Ester og Mordokai et Billede paa den samme Skare, nemlig Guds Levning efter 1918 og i Særdeleshed efter 1922. Forskellen mellem dem er den, at Ester er et Billede paa dem, der hører Levningen til, idet der tænkes paa den som dem, der, efter at Herren er kommet til sit Tempel, blev salvet til at høre Kristi Brud til, medens Mordokai er et Billede paa dem, der hører Levningen til, idet der tænkes paa dem som Guds trofaste Tjenerskare, hvem Rigets Interesser er blevet overdraget. Esajas 42:1-6; Matthæus 24:47. Man bør i denne Forbindelse lægge Mærke til, at de profetiske Foreteelser, der er optegnet i Esters Bog, fandt Sted, efter at Babylon var faldet og Kyrus havde udstedt sin Forordning om, at Je* hovas Tempel skulde genopbygges i Zion. Det

ESTER 27 var følgelig, efter at Jehova havde ført sit Folk tilbage fra Fangenskabet i Babylon og var begyndt at genopbygge Zion, at dette profetiske Billede begyndte at gaa i Opfyldelse. Opfyldelsen af dette profetiske Billede falder saaledes sammen med de Begivenheder, der viser, at den nye Konge, Kristus, blev sat paa Tronen af Jehova i 1914, og Babylon (Satans Organisation i Himmelen) styrtet ned til Jorden, ved at Satan og hans Engle blev kastet ud af Himmelen, at Herren derpaa er kommet til sit Tempel og er begyndt at genopbygge Zion, viser sig i sin Herlighed for Tempelskaren og aaben# barer sig i Jehovas Herlighed, og at de, der hører Templet til, glæder sig storligen. Babylon faldt i Tiden mellem 1914 og lidt før 1918, og det var omkring dette Tidspunkt, at Herrens Folk blev udfriet fra Fangenskabet i Babylon. Salme 126:1-3. Det var følgelig, efter at Kristus,»Pagtens Sendebud«, kom til sit Tempel, at Billedet i Esters Bog begyndte at blive opfyldt. Det er den egent# lige Grund til, at det ikke kunde forstaas tidligere. Nu lader Herren øjeblikkelig sit Folk faa For# staaelse af nogle af disse Ting. Han tillader sin Levning at se en Del af Opfyldelsen af dette Billede, der skal til at gaa i Opfyldelse. Derfor siger Herren:»Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.«esajas 42:9. Den dramatiske Fremstilling i Esters Bog er tydeligt et Bevis for, at Satans store og endelige Forsøg paa at udrydde Guds trofaste Folk vil finde Sted, efter at Satan er kastet ud af Himmelen, og

28 BESKYTTELSE Herren er kommet til sit Tempel. Ligesom Jøderne var spredt over 127 Provinser i Perserriget, og deriblandt ogsaa Palæstina, saaledes er Herrens sande Folk i Dag spredt ud over hele Verden. Kongen Baade ud fra Skriften og Historien er det klart bevist, at Kongen Ahasverus var den samme som Xerxes, der begyndte sin Regering, 34 Aar gammel, i Aaret 485 f. Kr., og som døde Aar 465 f. Kr.»Xerxes«angives at betyde»løvekongen«. Hans Rige var»stort«, thi han regerede fra Indien til Ætiopien, og Riget var opdelt i 127 Provinser. (Kapitel 1:1, 20) Han var Satans ypperste Tjener i det fjerde Verdensrige og var saaledes en direkte Repræsentant for Djævelen selv. I den første Del af dette Skuespil fremtræder Kongen som en, der uden selv at vide det bliver benyttet som en Dødsfjende af Guds udvalgte Folk, Jøderne. I den anden Del fremtræder han som Jødernes Ven og som den, der fremmer deres Livsinteresser. Han spillede saaledes en Dobbelt# rolle. Saa længe han lyttede til Hamans Raad og rettede sig efter hans Indflydelse, repræsenterede han Djævelen, men da han lyttede til Esters eller Mordokais Bønner og handlede i Overensstem# melse dermed, repræsenterede han Herren. Man kan derfor drage den Slutning, at Kongen, Ahasverus, var et Billede paa selve Kongemagten i abstrakt Forstand. Dette tyder paa, at Herskerne i denne onde Verden ikke med Vidende og Vilje handler for Djævelen, men at de er forført til at gøre dette ved den Indflydelse, de staar under, og at

ESTER 29 Herren under andre Forhold kunde bruge disse Herskere, endogsaa til Gavn for sit eget Folk. Ahasverus var en Efterfølger af Kyrus, der om* styrtede Babylon og udfriede Jøderne fra Fangen* skabet, og som traf Foranstaltninger til, at Templet skulde genopbygges. Ahasverus gjorde den tro* faste Jødinde til sin Dronning og indsatte en Jøde til at være sit Riges Førsteminister. I disse Hen* seender, saavel som i andre, var Kongen saaledes et Billede paa Kongemagten eller Kongeembedet, et Billede paa Kristus, Jordens retmæssige Konge. Ahasverus var omgivet af syv Kammerherrer, der tjente ham personlig, og af syv Vismænd eller Fyrster. Naar Ahasverus optræder i Rollen som Satan, kommer dette til at repræsentere Dyrets syv Hoveder, som steg op af Havet, og den store ild* røde Drages syv Hoveder. (Aabenbaringen 12:3; 13:1,2) Naar han optræder i Rollen som den ret* færdige Konge, maa disse syv Tjenere være et til* svarende Billede som de syv Stjerner i Jesu Kristi højre Hand, nemlig hans Engle. (Aabenbaringen 1: 16,20) Susan, Borgens eller Slottets Navn, betød for Jøderne»Lilje, Rose eller Glæde«. Siden Her* ren er kommet tilbage og har samlet sit Folk til sig, er hans Borg eller Palads Regeringssædet i Jehovas Organisation, der omspænder hele Uni* verset, og for Guds Folk er det nu et Glædens Sted, der lignes ved en smuk Lilje eller liflig Rose. Vasjti Dronningens Navn, Vasjti, betyder»skøn Kvinde«. Hun havde en Kongekrone, og dersom hun var gaaet frem paa lovlig Vis, kunde hun I

30 BESKYTTELSE have beholdt denne sin Krone. Som Følge af hen* des Selviskhed og Pukken paa de Rettigheder, hun mente at have, og som Følge af hendes Vægring ved at være Kongen underdanig, mistede hun sin Krone og sin Plads i Riget. Vasjti er saaledes et Billede paa den Skare, som havde Udsigt til at komme med i Riget, men har mistet den. Saaledes var Farisæerne stillet, dengang Jesus var her paa Jorden, og det gælder ogsaa i særlig Grad nu ved Verdens Ende, da Herren er ved at udtage de sidste af dem, der skal høre hans Rige til, og da han kommer til sit Tempel for at under* søge hver enkelt der. Jehova viste sin Naade imod dem alle og gav dem Sandheden. De blev kaldet til Riget og havde Mulighed for at opnaa en Plads i dette Rige, og saaledes faa Lejlighed til i al Evighed at bære den himmelske Krone. De sagde sig at være Lemmer paa Kristi Legeme og saaledes høre Bruden eller Dronningen til, men i Stedet for at være lydige, holdt de haardnakket paa deres egne Rettigheder til at være frie og uhindret vælge den Vej, de vilde vandre. De vilde ikke være med til at slutte op i Rækkerne og vilde ikke iføre sig Bryllupsklædningen. De vilde ikke ud* føre Herrens Arbejde paa den Maade, Herren havde bestemt, men vilde absolut udføre det paa deres egen Maade. De fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til, men deres Motiv dertil var selvisk. De vilde ikke være»de foresatte Øvrigheder under* danige«i Guds Organisation, men hævdede end* ogsaa, at det var de jordiske Øvrigheder, der var omtalt paa den Maade i Skriften. (Romerne 13: 1; Aabenbaringen 19: 9) Fordi de ikke holdt fast ved det, de havde, blev deres Krone taget fra dem.

ESTER 31 (Aabenbaringen 3:11) Vasjti repræsenterer tyde* ligt nok de aandsavlede og kaldede, som ikke viser sig skikket til Riget, idet de er lovløse, sel* viske, mangler Underdanighed,»ikke holder fast ved Hovedet«, og tager Anstød og som Følge deraf bliver sanket ud og derfor ikke modtager Salvelsen. Haman Navnet Haman betyder oversat fra Hebraisk»Støj, Tumult eller den, der bereder«. Han siges at være Søn af Hammedata, der betyder»den, som besværer Loven«. (Kapitel 3: 1) Han var en Mand, der voldte Vanskeligheder, hvor han kom frem. Han kaldes»agagitten«, hvilket var en Benæv* nelse for alle de amalekitiske Konger. (4 Mosebog 24:7; 1 Samuel 15:8, 9) Da han var Amalekit, var han følgelig en Efterkommer af Esau gennem en hedensk Kvinde. Som Følge af den daarlige Behandling, som Jøderne var udsat for fra Ama* lekitternes Side, dengang Jøderne drog ud af Ægypten, udtalte Gud en Forbandelse over Ama* lekitterne og svor, at han vilde stride imod dem fra Slægt til Slægt. (2 Mosebog 17:8-16; 1 Samuel 15:2, 3) Haman stod følgelig ogsaa under denne Forbandelse. Haman var hovmodig og pralende. Han pralede af sin Herlighed og sine Rigdomme og af sine mange Børn, deriblandt naturligvis i Særdeleshed af sine ti Sønner. (Kapitel 9:7-10) Han var om* givet af sine egne Vismænd og betragtede sig som Kongens særlige Yndling. Han lagde derved den Aand for Dagen, der besjæler alle falske Krister.

32 BESKYTTELSE (Kapitel 6: 13) Han ophøjede sig selv, stod op imod Guds Folk, Jøderne, og lagde Raad op om at faa deres Blod udgydt og hele Folket udryddet. Haman er saaledes tydeligt nok et Billede paa vor Tids Farisæere, de saakaldt»kristne«præster, Gejstligheden, indbefattende ogsaa den onde Tje# nerskare,»syndens Menneske«,»Fortabelsens Søn«, der ligesom Amalekitterne og Judas er overgivet til Død, Undergang og Fortabelse som Guds Fjen# der. Ligesom Amalekitterne vilde hindre Guds Folks Udgang fra Ægypten, saaledes forener Gejst# ligheden, den onde Tjenerskare og»syndens Men# neske«sig nu i et fælles Forsøg paa at angribe Guds Folk i denne Tid, medens de er ved at drage ud fra det»aandelige Ægypten«paa Vej til Guds Rige. Haman var øjensynlig allerede i Kongens Tjeneste, inden Ester blev ophøjet til Dronninge# værdigheden. Det var efter, hun var blevet udvalgt, at han blev forfremmet af Kongen. Dette betyder muligvis, at»syndens Menneske«forener sig med Gejstligheden i et energisk Angreb paa Guds Folk, efter at Levningen er blevet salvet og er ivrigt op# taget med at udføre Herrens Gerning. Jøderne Haman talte haanligt om Jøderne som»et Folk, der bor spredt og for sig selv blandt de andre Folk i alle dit Riges Landskaber, og deres Love er forskellige fra alle andre Folks; de holder sig ikke efter Kongens Love«, og burde derfor ikke have Lov til at leve. (Kapitel 3:8) Jøderne var saaledes ogsaa et Billede paa Guds Levning ligesom Ester og Mordokai, som i Virkeligheden blot var Repræ# \ i

ESTER 1 ESTER 33 sentanter for hele denne Skare. Haman betragtede dem alle som eet Folk, og»han var ikke tilfreds med kun at lægge Haand paa Mordokaj«, efter at han havde faaet at vide, at Mordokai var en Jøde. Han begærede alle Jødernes Blod. For Mor* dokai var Ester og Jøderne uadskilleligt forenede, og han opfordrede hende skyndsomst til at handle. (Kapitel 4:13) Jøderne er saaledes et Billede paa den Levning af Guds Folk, der nu befinder sig her paa Jorden, idet der tænkes paa Levningen som et særegent Folk, der er spredt ud over Verden midt i Satans Organisation uden dog at være nogen Del deraf. Djævelens gejstlige Fløj (der med største Redebonhed stiller sig til Raadighed for ham i denne Henseende) stræber nu efter Guds Folks Livsblod. Kongens Gæstebud Jehova har lovet, at han vil bevare alle dem, som elsker ham. Dermed er to Ting slaaet fast, nemlig at Fjenden vil gøre et fortvivlet Forsøg paa at udrydde dem, som elsker Gud, og at Gud vil krydse disse Fjendens onde Planer og skænke de trofaste Sejr.»Han skal føre Retten frem til Sejr. Paa hans Navn skal Hedninger [Nationerne] haa* be.«(matthæus 12:20,21) Den Omstændighed, at det har behaget Gud paa Forhaand at give sit Folk en Forsikring som denne, skulde sætte alle de sal* vede i Stand til at gaa frem med stor Frimodighed, uselvisk og med Glæde. En stor Begivenhed vil snart finde Sted, og Jehovas Navn vil blive ophøjet. Lykkelige er de, som er med til at tjene ham, naar dette finder Sted.

34 BESKYTTELSE ESTER 1 I det foregaaende Afsnit har vi taget et Overblik over Esters Bog. Lad os nu undersøge den mere kritisk og indgaaende. Det begynder med, at vi ser Kongen paa sin Trone.»I hine Dage, da Kong Ahasverus sad paa sin Kongetrone i Borgen Susan, tildrog der sig følgende. I sit tredje Regeringsaar gjorde han et Gæstebud for alle sine Fyrster og sine Folk.«Det var i Efteraaret 1914, at Gud satte sin Konge, Kristus Jesus, paa Zion, sit hellige Bjerg, og bød ham at herske midt iblandt sine Fjender. (Salme 2:6; 110:2) Da var det. Herren overtog Magten som Verdens retmæs# sige Hersker. I sin Regerings tredje Aar gjorde han et Gæstebud for sine Fyrster og Tjenere. Det første Kristus Jesus gjorde, støttet af den himmelske Hærskare, der stod til hans Raadighed, var at tage Kampen op med Satan og kaste Fjenden ud af Him# melen ned paa Jorden. Det var kun paa sin Plads, at Kristus efter denne Sejr skulde gøre et Gæstebud for sine Fyrster og for den Myriade af himmelske Engle, der omgav ham. (Aabenbaringen 12:9-12) Kristus Jesus, Himmelens og Jordens Herre, var gaaet ind til sin Glæde; thi i Overensstemmelse med Jehovas Befaling var han nu ved at udføre den Ger# ning at ophøje sin Faders Navn. Da Festen blev holdt i det tredje Aar af Kongens Regering, kan vi maaske her ud fra slutte, hvor lang Tid der medgik til Kampen i Himmelen; thi det vil være naturligt at tænke sig, at Festen blev afholdt kort Tid efter, at Sejren var vundet. Kong Ahasverus indbød alle sine Fyrster eller Herskere til sit Gæstebud. Under denne Fest, Kongen holdt for sine 127 Fyrster, indtraadte der et Vendepunkt i Dronning Vasjtis Liv. Udtrykket

ESTER 1 E S T E R 35»i de Dage, da Kong Ahasverus sad paa sin Konge* trone i Borgen Susan«, svarer til den Tid, da de aandsavlede paa Jorden blev kaldet til Bryllups* nadveren. (Aabenbaringen 19:9) Dronning Vasjti gav samtidig en Fest for de Kvinder, der var knyt* tet til Kongeslottet. Paa et vist Tidspunkt under Kongens Fest opstod der en Strid paa Slottet mel* lem Kongen og Vasjti, som Følge af Vasjtis Stæ* dighed.»ogsaa Dronning Vasjti gjorde et Gæste* bud for Kvinderne i Kong Ahasverus s Kongeborg. Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd, som stod i Kong Ahasverus s Tjeneste, at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for Kon* gen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes Dejlighed. Thi hun var meget smuk. Men Dronning Vasjti vægrede sig ved at komme paa Kongens Bud, som Hofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden blussede op i ham.«ester 1:9-12. At Kongen nød Vin og var blevet oplivet og vel til Mode, viser, at det var en Glædens Tid. Vin er et symbolsk Udtryk for Hjertets Glæde. (Salme 104:15) Det Tidspunkt, der her er angivet, sva* rer saaledes til den Glædens Tid, der fulgte, efter at Satan var kastet ud af Himmelen, det vil sige den Tid, da alle, som har sluttet Pagt med Kon* gen, fik Befaling til at fryde og glæde sig. (Aaben* baringen 12:12) Det var i Slutningen af 1917 eller Begyndelsen af 1918, at der opstod en Strid mellem dem, der havde indgaaet en Pagt med Herren om Offer. De, som ikke havde taget imod»kærlig* heden til Sandheden«, gjorde et Gæstebud paa

36 BESKYTTELSE ESTER i egen Haand, uafhængige af dem, som var Herren og Kongen sandt hengivne. Denne selviske Skare, som saaledes holdt en privat Fest, udnyttede den Sandhed, som de tidligere havde modtaget, paa sel# visk Maade og lykønskede hverandre til og glæ# dede sig over, at de stod sammen som Efterfølgere og Elever af et Menneske, der var blevet taget bort fra dem. De ønskede ikke i Uselviskhed at lyde de Bud, Herren gav dem gennem sine Lyn. Kongens Befaling gik ud paa, at Vasjti skulde føres frem for ham. Dette blev en Prøve paa, om hun var rede til pligtskyldigst at underkaste sig Kongens Vilje. Hendes Vægring ved at lyde blev en alvorlig og skæbnesvanger Oprørsakt. Netop som Glæden var paa sit højeste, efter at Satan var kastet ud af Himmelen, kom Herren pludselig til sit Tempel. Han ønskede da, at de, som skulde have Del i Riget og have Sæde paa Tronen, skulde føres frem for ham, for at det kunde blive set, at de helt og fuldt stillede sig paa Herrens Side, og hele Verden saaledes kunde blive Vidne til deres Skønhed, idet de var helliget Herren og var ham og hans Sag hengivne i eet og alt. Dette var en Prøve, og de, som adlød Befalingen, lagde derved for Dagen, at de urokkeligt og trofast stillede sig paa Guds Side.»Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor Skaberi«(Salme 95:6)»Giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans For# gaardel«(salme 96:8) Denne Ydmyghedsprøve maatte finde Sted, inden nogen kunde blive god# kendt og ophøjet til at høre Templet til. Det hed# der om dem, som kaldes til Riget:»Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han [sin]

ESTER 1 ESTER 37 Naade. Derfor ydmyg eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.«(1 Peter 5:5,6) De, som under en saadan Prøve vægrer $ig ved at ydmyge sig for Herren, bliver adskilt fra de trofaste. Adskillelsen mellem de utro og de trofaste begyndte at finde Sted omtrent paa den Tid, da Herren kom til sit Tempel. Mat* thæus 25:14-29. Ved at afslaa at træde frem for Kongen og lade sig beskue vægrede Vasjti sig ved at blive gjort til et Skuespil for Mennesker, til Ære for Kongen. Hendes Vægring var et Forbillede paa en lignen* de Optræden fra nogle af de indviedes Side, idet de af forskellige Grunde modsætter sig at træde frem og frimodigt tage Standpunkt paa Herrens Side. De foretrækker efter 1917 at holde Gæstebud og i Stilhed nyde for sig selv, hvad de tidligere har modtaget, i Stedet for at give deres Herre og Konge Ære derfor. Det er interessant i denne Forbindelse at sam* menligne denne billedlige Skildring og de faktiske Forhold med Jesu profetiske Ord, hvor han siger:»og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kom, thi det er beredt! Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nodig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Og en anden sagde til ham: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtigt ud paa Byens Stræder

58 BESKYTTELSE ESTER 1 og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!«lukas 14:17-21. I 1922 og derefter opfordrede Herren sine ind# viede til at berede sig paa at være med til et dri# stigt Angreb, idet de skulde aflægge Vidnesbyrd om den Højestes Navn og Vilje. Nogle var med Glæde parate hertil, medens andre havde talrige forskellige Undskyldninger at fremkomme med for ikke at gøre det. Herrens Arm er imidlertid ikke for kort, og han indsamlede andre, saaledes som Lignelsen viser han vilde gøre, til at tage deres Pladser, som var fremkommet med Undskyldnin# ger og havde vægret sig ved at lyde. Hvad var der nu at gøre ved disse, som havde lagt Hovmod og Opsætsighed for Dagen. Utvivlsomt vidste Kong Ahasverus, hvad han vilde gøre med sin genstridige Dronning, men han rettede Spørgsmaalet til sine dygtige Raadgivere, der var forsamlet der:»og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning thi Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov# og retskyndige.«ester 1:13. Vi maa her huske paa, hvad alt dette var et Forbillede paa, og samtidig holde os for Øje, at det var omkring 1918, at Herren kom med sine hellige Engle og satte sig paa sin Trone for at døm# me. (Matthæus 25:31) Det afmærker den Tid, da Dommen skulde begynde paa særlig Vis over»dem, som knurrer, som klager over deres Skæbne, me# dens de vandrer efter deres Begæringer og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for For# dels Skyld viser Beundring for Personer.«(Judas 14-16) Ligesom Persiens Konge henvendte sig til sine Vismænd, tilsyneladende for at faa Raad, saa#