BESKYTTELSE En Forklaring af de to guddommelige, profetiske Dramaer, som er berettet i

iiimmimmimmimmimmiiiiimimiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiimiimiiiiiiiiiiiiiiimiimmimi BESKYTTELSE En Forklaring af de to guddommelige, profetiske Dramaer, som er berettet i ESTERS BOG og RUTS BOG En Fremstilling af hvad Jehova har gjort for at beskærme og bevare dem, der elsker ham. og hvad han vil gøre for at forsvare sit Ord og sit Navn. A F J. F. RUTHERFORD Forfatter til Skabelsen, Verdensbefrielsen, Forligelsen, Fremtidens Regering, Profetierne, Lys og andre Bøger Publishers W ATCH TOW ER BIBLE AND TRACT SOCIETY International Bible Students Association Brooklyn, N. Y. Also London, Toronto, Strathfield, Cape Town, Berne, Magdeburg and in other countries iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiin

JEHOVA Den retfærdiges Haab tilegnes denne Bog»Jehova er min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn. Jeg paakalder Jehova, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.«Salme 18:3,4. Copyrighted 1932 by J. F. RUTHERFORD PRESERVATION Danish Made in the United States of Am erica T rykt i de Forenede Stater, A m erika

FORORD J EHOVAS Modstander og Ærkefjende er Satan. Lige siden de to første Menneskers korte, lyk# kelige Tid i Edens Have har Satan søgt at lægge Hindringer i Vejen for Guds Beslutninger. Jehova lovede, at han i sin Tid vilde frembringe et Folk, som vilde gøre det rette og være trofast og sandt over for ham. Ethvert Menneske, som ærligt har bestræbt sig for at være sandt og tro mod Jehova Gud, er blevet angrebet og forfulgt af Sa# tan og hans Tjenere. Da Satan er langt stærkere og mægtigere end Menneskene, vilde han for læn# ge siden have udslettet alle Guds trofaste paa Jor# den, hvis ikke Jehova havde beskyttet dem. Men de, der er sande og trofaste mod Jehova Gud, er# farer hans Beskyttelse, han hegner om dem, vaa# ger over dem og værner dem mod alle Satans on# de Angreb. Nu er Tiden inde til at forstaa den Del af Bi# belen, som kaldes Esters Bog. Den er en smuk og slaaende Illustration af Jehovas Beskyttelse og Om# sorg for dem, der er standhaftige i deres Kærlig# hed til Retfærdigheden og tjener Gud af et rent Hjerte. Esters Bog skildrer et profetisk Drama, som Jehova har iscenesat for at vise sine trofaste Vidner nu ved Verdens Ende, hvad han har gjort for at beskytte og bevare dem, og derfor er den fuld af Trøst for alle Herrens trofaste Vidner. Ruts Bog er ogsaa en Beretning om et storslaaet profetisk Drama, iscenesat af Jehova Gud. Rut, No omi og Boaz er Hovedpersonerne i dette Dra# ma, der tydeligt viser, at Jehova har truffet særlige

6 FORORD Foranstaltninger for at beskytte og bevare dem, der elsker ham, imod alt ondt. De, der spillede med i dette Drama, forstod ikke dengang dets Betyd# ning, og intet Menneske har siden da kunnet for# staa dets Betydning, før Guds Tid kom til, at det skulde forstaas. Esters Bog og Ruts Bog er guddommelige Be# retninger om to betydningsfulde profetiske Dra# maer, nedskrevet i Guds Ord til Belæring og Vej# ledning for dem, der nu ved Verdens Ende lever her paa Jorden og virkelig elsker og tjener Jehova. Da Tiden nu er kommet til, at de storslaaede Sand# heder, som findes i de to Bøger, skal forstaas, vil det sikkert behage Jehova, at vi her i denne Bog giver en Forklaring af disse to Bøger. Enhver, der længes efter, at Retfærdigheden skal sejre fuldt ud paa Jorden, og særlig de, der elsker Gud og hans Rige, vil læse denne Bog Beskyttelse med den største Interesse og med godt Udbytte. Den endelige og afgørende Kamp mellem den onde og den retfærdige er nu lige for Døren. Intet Menneske vil kunne beskytte sig selv i denne for# færdelige Krise og Omvæltning; men Jehova vil beskærme dem, der helt og fuldt stoler paa ham. Vi lever netop nu paa»hin Dag«, paa Jehovas Dag, Herrens Dag. Derfor siger Gud nu til dem, som af hele deres Hjerte søger at lære hans Vilje at kende, og som lyder og tjener ham uegennyttigt:»jehova bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; Jehova bevarer din Udgang og din Indgang fra nu af og til evig Tid!«Salme 121:7,8.

BESKYTTELSE

BESKYTTELSE Kapitel I ESTERS BOG J EHOVA udvalgte Israels Børn som sit særlige Folk. Han sluttede Pagt med dette Folk og gav dem Lejlighed til at bevise deres Trofasthed mod ham og deres vedvarende Oprigtighed. I mere end atten Aarhundreder tog Jehova sig paa en særlig Maade af dette Folk, medens alle andre var udeluk* ket fra Samfund med ham. Paa Grund af deres Utroskab over for Pagten blev Israelitterne, som ogsaa kaldes Jøderne, ført bort til Babylon i Fan* genskab. Et lille Mindretal af Jødefolket var tro mod Gud og fik Lov til at vende tilbage til deres eget Land. Disse trofaste kalder Bibelen for»levningen«. Jehova har i mere end atten Hundrede Aar la* det Budskabet om sit Rige forkynde for visse Na* tioner. Mange af dem, der har hørt Sandhedens Budskab, har frivilligt sluttet en Pagt med Gud og er gaaet ind paa at gøre hans Vilje. De fleste af dem har imidlertid været utro mod Gud og mod deres Pagt og har sluttet sig til Verden, som staar under Satans Herredømme. Hele denne Verden kaldes i Bibelen for»babylon«eller Satans Or* ganisation. Et forholdsvis ringe Antal af dem, der sluttede Pagt med Gud om at gøre hans Vilje, har

10 BESKYTTELSE været oprigtige og er forblevet tro mod Jehova. De faar Lov til at undfly fra Babylon, Satans Or* ganisation, og føres ind i Jehovas Organisation. Disse trofaste kalder Bibelen for»levningen«paa Jorden nu i Tiden. Denne Skare kalder Herren og* saa for»den tro og forstandige Tjener«, og Je* hova har i sin store Naade udnævnt dem til at være Vidner for ham og givet dem Navnet Jehovas Vidner. (Esajas 43:10-12) Fordi de adlyder G ud og forkynder Jesu Kristi Vidnesbyrd bliver de Genstand for Satans, Dragens, Djævelens, og alle hans Tjeneres Ondskab og Had. (Aabenbaringen 12 :17) Jehova har paalagt Levningen den Pligt at kundgøre hans Sandheds Budskab for alle de Mennesker, som ønsker at kende ham og forstaa hans Ord. Levningen elsker Jehova, og derfor er det dem en Glæde at lyde hans Befalinger, selv om de derved udsætter sig for Farer og Forfølgelser. Til Opmuntring for dem, der elsker Jehova, siger han:»i, som elsker Jehova, had det ondel Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gud* løses Haand.«Salme 97:10. Nu lader Jehova sit Sandhedsbudskab kundgøre for Folkene, særlig i»kristenheden«, for at de maa faa Lejlighed til at forstaa, hvem der er den Højeste, saa de kan tage Standpunkt enten paa den onde Satans Side eller paa Jehova G uds Side. For at alle maa kunne forstaa, hvad det endelige Resul* tat vil blive, erklærer Jehova nu klart og tydeligt i sit Ord, hvorledes hans Dom er:»jehova vogter alle dem, der elsker ham, men alle de gudløse slet* ter han ud.«salme 145:20. Jehova forstaar paa sin egen M aade at skjule det, han har for, indtil Tiden er kommet til at aaben*

ESTER 11 bare det. Inden den Tid kommer, vil ingen kunne forstaa, Kvad han har til Hensigt. Hans Vilje med Menneskene er fremholdt i hans Ord, men er ofte udtrykt paa en saa dunkel Maade, at intet Menne* ske kan tyde den Tale. Naar Tiden er inde, lader Jehova derpaa forskellige Begivenheder indtræffe, som Opfyldelse af disse gaadefulde Ord, og lader derigennem dem, som elsker ham, faa Forstaaelse af, hvad de betyder. Jehova lod Bibelen blive skrevet i svunden Tid af hellige Mænd, og de skrev, eftersom Guds Aand drev dem til at skrive. Bibelen er derfor hans Sand«hedsord. Da Jehova selv overvaagede Skriftens Affattelse, maa man ogsaa gaa ud fra, at han har set til, at de Bøger kom ind i Bibelen, som med Rette hørte hjemme der. Den Omstændighed, at Bi* belen med Glans har modstaaet alle sine Fjenders Angreb, vidner ogsaa stærkt om, at hvad denne Bog indeholder er kommet til at staa der som Følge af Guds Vilje og med det for Øje at fortælle om hans Handlemaade med M enneskene. Mange Kritikere bestrider, at Esters Bog hø* rer med til de»kanoniske«bøger. En Bog, som med Rette hører hjemme i Bibelen, kaldes»kano* nisk«i Modsætning til de Bøger, som ikke med Rette hører hjemme der, og som kaldes»apo* kryfe«. Det gamle Testamentes Kanon medtager Esters Bog, og der er meget, der tyder paa, at denne Kanon blev fastslaaet paa Esras og Nehe* mias s Tid, to Mænd, som begge hører med til Guds hellige Profeter. Esters Bog er en D el af Bibelen, og lige saa sikkert som den blev anbragt der ifølge Guds Vilje, lige saa sikkert hører den autentisk med til Bibelen.

12 BESKYTTELSE Bibelfortolkere, der har erklæret sig selv for at være Kristi Efterfølgere og Guds Tjenere, har dra* get i Tvivl, at Esters Bog var autentisk. D et er Grunden til, at vi opholder os ved dette Spørgs* maal. Melito af Sardus og Gregorius fra Nazianzus udelod Esters Bog af deres Liste over de kanoniske Bøger, Athanasius anbragte den ligeledes blandt de ikke*kanoniske Bøger, og Luther forkastede den pure. Disse Mænd blev anset for at være G uds Repræsentanter her paa Jorden. D et er muligt, at de ikke var det. M odstanden imod Esters Bog er hovedsagelig baseret derpaa, at Guds Navn ikke forekommer en eneste Gang i den. En Forfatter udtrykker sig saaledes om Esters Bog: De Indvendinger, der rejses imod at betragte Esters Bog som kanonisk, kan i alt væsentligt deles i følgende tre Grupper: 1) Den er præget af en snæver, selvisk Aand og gennemsyret af en Nationalstolthed og Hævngerrighed, der er stærkt beslægtet med den Aand, som Senjødedommen lagde for Dagen, men som er helt fremmed for den Aand, der gennemtrænger det gamle Testamentes anerkendte Bøger. 2) Den er uteokratisk, hvilket fremgaar deraf, at Guds Navn ganske er udeladt, ligesom der overhovedet ikke tales om Guds Styrelse med Israel og hans Omsorg for dette Folk. 3) Mange Dele af denne Bog er saa utrolige, at de mere minder om Roman og Digt end om en sandfærdig historisk Beretning. McClintock and Strong s Cycl. Satan ræsonnerede antagelig som saa, at en skønne Dag vilde Esters Bog blive forstaaet af nogle her paa Jorden, at den rette Forstaaelse af den ikke vilde være saa heldig for Satan og hans gejstlige Repræsentanter, og at han kunde bruge Præsteskabet bedre end nogen anden til at bringe denne Bog i Miskredit og saaledes hindre, at Mens neskene samlede deres O pm ærksom hed om den.

ESTER 13 Den sindrige og opfindsomme Løgner fik derfor, som den Hykler han er, Menneskene til at sige: Bogen nævner io ikke engang Guds Navn, og føl* gelig maa den klassificeres blandt Myterne og Le* genderne. Selve den Opgave at bestride denne Bogs berettigede Plads har givet Verdens fremragende Tænkere noget at arbejde med og en ypperlig Lejlighed til at lægge deres Vid for Dagen. Ingen har kunnet give en tilfredsstillende Forklaring af Bogen, og følgelig synes Kritikernes Stilling at være den stærkeste. Men Esters Bog findes i Bibelen og uden Tvivl ifølge Guds Vilje. Hvis vi maa indrømme, at det er med Rette, den findes i Bibelen, maa vi ud fra Bibelen selv søge at faa fastslaaet, hvorfor den er kommet med der. De kritiske eller hykleriske Me* ninger, som Mennesker giver Udtryk for, kan hverken lægge noget til eller trække noget fra Bo* gens Autenticitet. Det hedder blandt andet i den af Gud inspirerede Beretning:»Alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skal have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.«Romerne 15:4. De mest fremtrædende Skikkelser, der omtales i Esters Bog, var Jøder eller Israelitter, og om det, der hændte med dette Folk, er der skrevet:»dette skete dem forbilledligt, men det blev skre* vet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommet.«(1 Korinthier 10:11) Endvidere læser vi i 2 Timotheus 3:16, 17:»Hvert Skrift er indaan* det af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesæt* telse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, for at Guds*Mennesket maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.«

14 BESKYTTELSE Ud fra disse Skriftsteder og ud fra, hvad de Kristne nu i øvrigt kender til, maa vi drage den Slutning, at Esters Bog hører med som en Del af Guds Ord, at den var skrevet i svundne Tider til Hjælp, Trøst og Opmuntring for G uds Folk, der nu befinder sig paa Jorden, fordi vi nu er naaet til Verdens Ende, og at det, som indeholdes i den, er nyttigt til Belæring for Guds Folk, for at de kan være dygtiggjort til at udføre de Opgaver, som Gud har paalagt dem. Som Følge heraf vil vi i efterfølgende Kapitler gøre Rede for og behandle Esters Bog ret indgaaende i H aab om, at det maa blive til Hjælp og Opmuntring for Herrens salvede. Esters Bog er en inspireret dramatisk Frem* stilling af noget, som engang er sket, for i levende Billeder, tilrettelagt af Jehova Gud, at skildre for* billedligt det, som nu skal ske ved Verdens Ende. Da Jehova kendte Enden fra Begyndelsen af, har han ikke villet, at denne dramatiske Fremstilling skulde forstaas, førend den Tid kom, da hans Folk her paa Jorden i særlig Grad behøvede Hjælp og Opmuntring. De salvede er blevet advarede om, at Satan, som er kastet ud af Himmelen, netop i denne Tid i særlig Grad er rasende paa Levningen og gaar ud for at føre Krig imod dem, hvem Kristi Jesu Vidnesbyrd er blevet overdraget. Dette Vidnesbyrd maa nu aflægges, og de, som hører Levningen til, fryder sig over at adlyde den Høje* stes Befaling ved at aflægge det. (Aabenbaringen 12:17) Dette er yderligere et Bevis for, at Jehova vil bevare alle dem, som elsker ham, og som for* bliver trofaste over for ham, og han viser, ved hvilke Midler dette vil ske, saaledes som det kom*

ESTER 15 mer til Udtryk i dette dramatiske Skuespil, der for saa lang Tid siden blev opført. Jehova giver Menneskene at forstaa hans Ord, naar Tiden er inde dertil, og dette sker ikke efter, hvad Mennesker kan udrette eller af menneskelig Visdom. Det skyldes udelukkende Jehovas naa* derige Forsorg. Den, som sætter sin Lid til et eller andet Menneske i Forvisning om, at han skulde kunne klarlægge Bibelen, vil ikke komme til at forstaa den. Naar Guds Folk kommer til at for* staa Skriften, skulde det være dem en Glæde at give Jehova al Ære og Pris; thi ham alene tilkom* mer dette. Historiske Data Jøderne blev, Aar 606 f. Kr., ført som Fanger til Babylon, som dengang var det dominerende Verdensrige. Babylon blev senere omstyrtet af Me* derne og Perserne Aar 538 f. Kr. Cirka to Aar senere, 536 f. Kr., udstedte Kyrus det mindeværdige Dekret, der tillod Jøderne at vende tilbage til Jeru* salem eller Zion og genopbygge Herrens Tempel der. Senere, i Tiden fra 485 til 465 f. Kr., under Perserkongen Ahasverus indtraf de Begivenheder, der omtales i Esters Bog. Ahasverus s Rige strakte sig fra Indien til Ætiopien og omfattede 127 Provinser, deriblandt Palæstina. Jøderne var spredt ud over alle disse Provinser. Susan var Kong Ahasverus s Residens* stad. Det var her, at Mordokai boede med sin unge Kusine Ester. Dronning Vasjti nægtede at lyde Kongens Befaling om at træde frem for ham ved

16 BESKYTTELSE en Fest, han afholdt, og hun blev som Følge deraf for stedse ved det kongelige Dekret udelukket fra sin Stilling som Dronning. Kongen satte derpaa hele sin Organisation i Bevægelse for inden for sit Rige at finde en eller anden smuk, ung Pige, som han kunde gøre til sin Dronning. Jøden M ordokai lod da sin unge Kusine passe og pleje med det for Øje, at hun kunde indtage Stillingen som Rigets fornemste og førende Dame. Paa dette Tidspunkt vidste hverken Kongen eller hans Embedsmænd noget om, at Mordokai og Ester var af jødisk Oprindelse. Dette er de historiske Data, der knyt* ter sig til det dramatiske Skuespil, der derpaa blev udspillet, og som vi nu forstaar var tilrettelagt og ledet af Jehova gennem hans retmæssigt udpegede Tjenere eller Engle. Handlingen for dette store Skuespil var hen* lagt til Kongens Palads i Hovedstaden i det medo* persiske Rige, og den drejer sig baade om G uds udvalgte Folk og dem, der hører Satans Organi* sation til. For at hjælpe den, der ønsker at studere denne Del af Bibelen, til en hurtig Forstaaelse deraf, vil vi først opregne Navnene paa de vig* tigste optrædende og kort meddele, hvad hver enkelts Navn staar som særligt U dtryk for, og hvad hver enkelt var et Forbillede paa eller re* præsenterede. D e optrædende Ester, den jødiske unge Pige, som blev Dron* ning, var et Billede paa dem, der hører G uds Levning til i deres Egenskab af at være salvet og udset til at høre Kristi Brud til.

ESTER 17 Mordokai, der var en from Jøde og var Esters Fætter og Raadgiver, var et Billede paa dem, der hører Levningen af Guds Folk til her paa Jorden i denne Tid i deres Egenskab af at høre med til Guds trofaste Tjenerskare, hvem Jesu Kristi Vidnesbyrd og Rigets Interesser er blevet overdraget, da Jesus kom til sit Tempel, saaledes som det fremgaar af Lignelsen om Talenterne. Ahasverus, Persiens Konge, var et Billede paa Kongemagten, paa selve Stillingen som Konge, og hans Rolle er derfor delt i flere Afdelinger. Under* tiden var han et Billede paa selve Oprørsguden Satan, til andre Tider var han et Billede paa Herren Jesus Kristus, som er Jordens retmæssige Konge, og atter andre Gange var han et Billede paa Jehova. Det er selve Kongeembedet, man her maa have for Øje. Vasti, den første Dronning, var et Billede paa den religiøse Gruppe, som engang havde Mulighed for at komme til at høre Riget til, men som ikke viste sig værdige til Riget som Følge af Lovløs* hed og Mangel paa Underdanighed, og denne Gruppe omfatter saavel Farisæerne i sin Tid som ogsaa mange i vor Tid. Haman var et Billede paa vor Tids Farisæere, de saakaldte»kristne«, Præsterne, Gejstligheden, den onde Tjenerskare,»Syndens Menneske«,»For* tabeisens Søn«. Jøderne, der var spredt over Rigets 127 Pro* vinser, var et Billede paa Guds Folk i denne Tid, der er spredt over hele Jorden. Ester og Mor* dokai staar slet og ret som Repræsentanter for det jødiske Folk.

18 BESKYTTELSE Navnene Skønt det vil tage ganske megen Plads, vil det dog sikkert være nyttigt her at se lidt nærmere paa, hvad hver enkelt af de vigtigste optrædendes Navne betyder. Man vil lægge Mærke til, at naar Bibelen nævner Navnet paa en Mand eller en Kvinde, har dette Navn altid en særlig Be# tydning. De Navne og Titler, der er tillagt Herren Jesus Kristus, er meget betydningsfulde, og der er al god Grund til at forvente, at de Navne, Je# hova har tildelt forskellige af sine Skabninger, og som er omtalt i Bibelen, har en Betydning, som det er vigtigt at kende ved Undersøgelsen af de paagældende Skriftsteder. De, der angriber Esters Bog, hævder, at Ester er Navnet paa en assyrisk Gudinde, men denne Paastand er ikke værd mere end lige at mærke sig i Forbigaaende. Ordet»As«er Østens Navn for Myrte, og nogle mener med god Grund, at Navnet Ester er den jødiske Form for»astur«som betyder»frisk Myrte«. Hendes hebraiske Navn, som angives i Bibelen, er Hadassa og be# tyder Myrte eller Glæde. Dersom hun var blevet fremstillet for Kongen under dette Navn, vilde det øjeblikkelig have aabenbaret, at hun var en Jødinde, og uden Tvivl tilintetgjort hendes Chancer for at blive Dronning. Mordokai, som var hendes Fætter og hendes Formynder og Adoptivfader, foran# drede hendes Navn til det Navn, der svarede der# til efter Østens Sprogbrug,»As#tur«eller Ester, ganske tydeligt med det for Øje at skjule hendes Oprindelse, indtil den rette Tid var inde til at aabenbare den. Mordokai boede i Perserrigets

ESTER 19 Hovedstad, og hans unge Kusine Ester boede hos ham. Hendes Moder og Fader var døde, og Mor* dokai havde adopteret Ester og var som en For* mynder og Beskytter for hende.»han var Pleje* fader for Hadassa det er Ester hans Far* broders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skik* kelse og saa godt ud; og efter hendes Forældres Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.«Kapitel 2:7. Det var uden Tvivl Herrens Engel, som ind* gav Mordokai den Tanke at skjule Esters Natio* nalitet indtil videre, for at Jehovas Bestemmelse paa denne Maade kunde blive opfyldt. (Kapitel 2: 10) Det synes saaledes at være slaaet fast, at Mordokai var den, som forandrede Hadassas Navn til Ester. Navnet Hadassa eller Ester, som betyder»myrte«, er betydningsfuldt. I Skriften er Myrter brugt i Forbindelse med Høsten, og naar der var Tale om Genoprettelse. Ligeledes omtales Myrter i Forbindelse med Oliebjerget. Følgende Skriftsteder støtter, hvad der her er fremsat:»og i Loven, som Herren havde paabudt ved Moses, fandt de skrevet, at Israeliterne paa Højtiden i den syvende Maaned skulde bo i Løv* hytter, og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udraabe og kundgøre følgende Budskab: Gaa ud i Bjergene og hent Grene af ædle og vilde Oliventræer, Myrter, Palmer og andre Løvtræer for at bygge Løvhytter som foreskrevet! Saa gik Folket ud og hentede det og byggede sig Løv* hytter paa deres Tage og i deres Forgaarde og i Guds Hus s Forgaarde og paa de aabne Pladser ved Vandporten og Efraimsporten. Og hele For*

20 BESKYTTELSE samlingen, der var vendt tilbage fra Fangen# skabet, byggede Løvhytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Søns, Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og der herskede saare stor Glæde.«Nehemias 8:14-17.»I Ørkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i Ødemark sætter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran, at de maa se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens Haand har gjort det, Israels Hellige skabt det.«esajas 41: 19, 20. Det er Levningen, som nu med Glæde synger Jehova Guds Pris. Denne Lovprisning er knyttet til Høsten og til Genoprettelsen af Sandheden, og med Glæde forkynder Levningen Guds Vilje med Hensyn hertil. Det er denne Skare, som har Adgang til at indtage den høje Stilling at høre med til Kristi Brud. Hadassa eller Ester var Datter af Abihail, hvis Navn betyder»fader til Styrke«. En af Jehovas Profeter skildrer i Salme 45: 11, 14 under Betegnelsen»Datter«en Skare, der er i Besid# delse af stor Skønhed, og som er Jehovas,»den evige Klippes«eller»evige Styrkes«, Børn. Medens Jesus Kristus har været fraværende herfra og har opholdt sig i Himmelen, har de, som har været udset til at høre Bruden til, været efterladt her# nede som forældreløse, og den hellige Aand blev da sendt dem for at være som en Formynder, Beskytter og Vejleder for dem i den Tid. (Johannes 14:18) Da Jesus kom tilbage, fandt han en Skare af trofaste, som tjente deres Brødre og tog sig af Rigets Interesser. Denne Skare godkendte han og betegnede den under eet som»den tro og kloge Tjener«, til hvem han har overdraget sine Ejendele

eller Rigets Interesser. Derpaa blev, som vi ved, denne trofaste Tjenerskare brugt af Herren til at tjene dem, der siden 1918 har lært Sandheden at kende og har fulgt Kaldelsen til at høre Riget til. Mange af disse er derpaa blevet godkendt, ført ind i Templet og salvet som Medlemmer af Kristi Brudeskare. Ester synes med andre Ord at være et Billede paa de trofaste, som fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til efter Herrens Komme til sit Tempel i 1918, paa dem, som stillede sig til Raadighed for Herren, rede til at tjene ham, og som viste sig værdige og følgelig blev udvalgt og salvet til at høre med til Riget. Det er denne Skare, der særlig omtales i Profetien i den 45. Salme, hvor det hedder:»hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus, at Kongen maa attraa din Skønhed!«Siden Herrens Komme til sit Tempel har mange fulgt Kaldelsen til at høre Rigsskaren til og har med Glæde stillet sig til Raadighed for Herren. Disse blev paa særlig Maade betjent af andre, som allerede havde vist sig at være trofaste, da Herren kom til Jehovas Tempel. De, som efter 1922 fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til, tog straks den Opgave op at stride for at blive en Del af Kristi Brud, men de lærte hurtigt, at»karakterudvikling«ikke, saaledes som man hidtil har forstaaet dette Begreb, var det, Herren krævede, men at trofast og helhjertet Hengivenhed over for Gud og hans Tjeneste er det, der skal til for at blive antaget. Ligesom Mordokai var Esters Formynder og tog sig af hendes Interesser, saaledes havde de af Herrens Folk, som har været længere Tid i Herrens

22 BESKYTTELSE Tjeneste og havde vist sig trofast indtil den Tid, da Herren kom til sit Tempei, en særlig Opgave, der gik ud paa ved Herrens Naade at drage Om* sorg ror at hjæipe dem, der lærte Sandheden at kende og fulgte Kaldelsen efter 1922. Da Ester var Mordokais Kusine, maa hun have tilhørt Benjamins Stamme. (Se Kapitel 2:5) Efter Salomons Død fandt der et stort Frafald Sted blandt Israelitterne, og med Undtagelse af Ben* jamins Stamme forlod de alle sammen Judas Stamme. Juda var Kongestammen, og Benjamins Stamme stillede sig trofast paa Judas Side. Ved den Tid, da Herren kom til sit Tempel i 1918, fandt der et stort Frafald Sted blandt dem, der havde sluttet Pagt med Jehova gennem Kristus, og fra den Tid af begyndte»syndens Menneske«at blive aabenbaret. Ester er et passende Billede paa den Del af Levningen, som urokkelig har modstaaet deres Indflydelse, som er faldet fra og er blevet Modstandere. Ligesom Benjamins Stam* me trofast stillede sig paa Judas Stammes Side, saaledes er Benjamitten Ester et Billede paa dem, der er kommet ind i Pagten efter 1922 og har lagt absolut Hengivenhed for Dagen over for Guds Rige og dets Interesser og vist, at de er fast be* sluttede paa at holde ud»gennem tykt og tyndt«. Mordokai var en Sønnesøns Søn af Kis, som sammen med Judas Konge Jojakin var blevet ført fanget fra Jerusalem til Babylon af Babylons Konge Nebukadnezar Aar 617 f. Kr. (2 Kongerne 24: 8-16) Man har hævdet, at Mordokai selv blev ført i Fangenskab dengang, men det kan ikke have været Tilfældet; thi han vilde da have været alt

ESTER 23 for gammel paa det Tidspunkt, de Begivenheder fandt Sted, som findes i Esters Bog. Mordokai var tydeligt nok en livskraftig og virksom Mand, der, som det fremgaar af Beretningen, havde en meget klar Hjerne. Han har aabenbart været ansat i Kongens Tjeneste ved Hoffet og været vel ud* rustet til at udføre de Pligter, der var paalagt ham. Beretningen lyder:»nu var der i Borgen Susan en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja ir, en Søn af Sjim i, en Søn af Kisj, en Benja* minit, som var ført bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong Nebukadnezar af Babel bortførte sammen med Kong Jekonja af Juda.«(Kapitel 2: 5, 6) I den hebraiske Tekst staar der ligesom i den engelske:»en Søn af Ja ir, en Søn af Sjim i, en Søn af Kisj, en Benjaminit, som var ført bort fra Jerusalem.«Det fremgaar her tydeligt af Sproget, at det var Kisj, der var blevet bortført som Fange, og at Kisj var Mordokais Oldefader. Skønt Mor* dokai var en Benjaminit, kaldes han dog en Judæer. Dette skyldes sandsynligvis den Omstændighed, at hans Oldefader var blevet bortført sammen med Judas Konge, og at hans Familie, Mordokai ind* befattet, havde været tro over for Judas Stamme, saa at han nu blev en Judæer eller Jøde. Ogsaa en anden Fejl begaar Bibelkritikerne, idet de hævder, at Navnet Mordokai betyder»indviet til Mars eller Merodak«et Navn, der udelukkende benyttes om Djævelens Organisation. En saadan Paastand er baade urimelig og ulogisk. En trofast Jøde eller Benjaminit vilde næppe bære Navnet paa en, der hører Djævelens Organisation til. Andre hævder, at Navnet Mordokai stammer fra det hebraiske Ord»Mor«og betyder»myrra«, i

24 BESKYTTELSE og at Mordokai betyder»som ren Myrra eller knust Myrra«. Dette synes baade at være rimeligt og i fuld Overensstemmelse med, hvad Gud brugte Mordokai til. Myrra var en Bestanddel af den hellige Salveolie. (Se 2 Mosebog 30:23) Guds salvede Konges Klæder duftede af Myrra, Aloe og Kashia. (Salme 45:9) Myrraessens blev brugt ved Esters Renselse for at berede hende og gøre hende skikket til at træde frem for Kongen. Kapitel 2:3, 12. Ordet»Smyrna«, som i Aabenbaringen bruges som Betegnelse for en af Menighederne, har samme Betydning som Ordet»Myrra«. Det Budskab, som Herren stilede til Menigheden i Smyrna, indeholdt ikke et eneste revsende eiler irettesættende Ord. (Aabenbaringen 2:8-11) Da Herren kom til sit Tempel og gjorde Regnskabet op med dem, som havde sluttet Pagt med ham, godkendte han Smyrnaskaren og udtog den til at være sin»tro og forstandige Tjener«, hvem han overdrog alle Rigets Interesser her paa Jorden, fremstillet ved hans»ejendele«. De, som udgør denne Skare, maa udholde megen Modstand og Trængsel, men for# bliver dog altid urokkelig tro paa Herrens Side. Mordokais Navn, der betyder»som ren Myrra eller knust Myrra«, er saaledts af ganske særlig Interesse og Værdi. Det vidner yderligere om, at han i denne dramatiske Fremstilling optraadte som et billedligt Udtryk for Herrens tro og forstandige Tjenerskare, der blev godkendt, da Herren kom til sit Tempel, og som har udstaaet megen Modgang. Denne Skare har imidlertid baaret denne Mod# gang med Glæde og har derved vundet Herrens Velbehag.

ESTER 25 At Mordokai var en Benjamit viser, at han hel* hjertet sluttede sig til og var tro over for Judas Kongestamme, som er et Billede paa Guds sande Rige under Kristus. Han blev kaldt»jøde«, hvil* ket vil sige, at han var en, som priste Jehova Gud. Han var ansat ved det kongelige Hof, inden de Begivenheder fandt Sted, som er omtalt i denne dramatiske Fremstilling, og altsaa inden hans Kusine Hadassa eller Ester blev indbudt til at deltage i den Kappestrid om, hvem der skulde indtage den ophøjede Stilling som den mægtige Herskers Dronning. Mordokai havde adopteret Ester, havde plejet, oplært og opfostret hende, og havde uden Tvivl ogsaa nøje undervist hende angaaende hendes Forhold til Jehova Gud; thi dette var en Faders Pligt i ethvert hebraisk Hjem. Naar hans Faders, Bedstefaders og Oldefaders Navn er nævnt i den bibelske Beretning, er der aabenbart en særlig Hensigt dermed. Hans Faders Navn var Jair, hvilket betyder»mit Lys, som udspreder Lys eller som bliver oplyst«. Hans Bedstefaders Navn var Sjimei, hvilket betyder»som hører, adlyder eller har hørt; mit Navn eller Ry«. Hans Oldefader bar Navnet Kijs, som betyder»haard, vanskelig«. Disse Navne synes saaledes at fortælle os, at Mordokai var oplyst af Jehova Gud og udspredte dette Lys til Glæde for andre, og han hørte og adlød Jehova og var nidkær for den Højestes Navn og Ry, og at han som Følge heraf maatte døje Haardhed og mange Vanskeligheder. Under alt dette var han, som hans Navn siger,»som knust Myrra«eller en Vellugt. Dette vidner om, at han var en Vellugt for Herren, og er atter en

26 BESKYTTELSE Grund til at antage, at han er et Billede paa den»gode og tro Tjener«(Matthæus 25: 21), som tro* fast varetog Herrens Riges Interesser, og paa den»tro og forstandige Tjener«, som hjælper, nærer Og trøster dem, der følger Kaldelsen til Riget, og som har gjort dette lige siden den store Dommer kom til Jehovas Tempel. Mordokai var Esters Formynder, der tog sig af hendes Interesser, inden hun blev kaldet til at komme til Kongen. Fra det Øjeblik hun fulgte denne Kaldelse og begyndte at berede sig til den høje Stilling som Dronning, var Mordokais og Esters Livsinteresser ganske de samme, og de var inderligt og uadskilleligt knyttet sammen. Læg Mærke til, hvor udmærket dette svarer til Forholdet mellem dem, der blev fundet trofaste, da Herren kom til sit Tempel, og dem, der har fulgt Kaldelsen siden efter. Efter dette Tidspunkt var Ester og Mordokai et Billede paa den samme Skare, nemlig Guds Levning efter 1918 og i Særdeleshed efter 1922. Forskellen mellem dem er den, at Ester er et Billede paa dem, der hører Levningen til, idet der tænkes paa den som dem, der, efter at Herren er kommet til sit Tempel, blev salvet til at høre Kristi Brud til, medens Mordokai er et Billede paa dem, der hører Levningen til, idet der tænkes paa dem som Guds trofaste Tjenerskare, hvem Rigets Interesser er blevet overdraget. Esajas 42:1-6; Matthæus 24:47. Man bør i denne Forbindelse lægge Mærke til, at de profetiske Foreteelser, der er optegnet i Esters Bog, fandt Sted, efter at Babylon var faldet og Kyrus havde udstedt sin Forordning om, at Je* hovas Tempel skulde genopbygges i Zion. Det

ESTER 27 var følgelig, efter at Jehova havde ført sit Folk tilbage fra Fangenskabet i Babylon og var begyndt at genopbygge Zion, at dette profetiske Billede begyndte at gaa i Opfyldelse. Opfyldelsen af dette profetiske Billede falder saaledes sammen med de Begivenheder, der viser, at den nye Konge, Kristus, blev sat paa Tronen af Jehova i 1914, og Babylon (Satans Organisation i Himmelen) styrtet ned til Jorden, ved at Satan og hans Engle blev kastet ud af Himmelen, at Herren derpaa er kommet til sit Tempel og er begyndt at genopbygge Zion, viser sig i sin Herlighed for Tempelskaren og aaben# barer sig i Jehovas Herlighed, og at de, der hører Templet til, glæder sig storligen. Babylon faldt i Tiden mellem 1914 og lidt før 1918, og det var omkring dette Tidspunkt, at Herrens Folk blev udfriet fra Fangenskabet i Babylon. Salme 126:1-3. Det var følgelig, efter at Kristus,»Pagtens Sendebud«, kom til sit Tempel, at Billedet i Esters Bog begyndte at blive opfyldt. Det er den egent# lige Grund til, at det ikke kunde forstaas tidligere. Nu lader Herren øjeblikkelig sit Folk faa For# staaelse af nogle af disse Ting. Han tillader sin Levning at se en Del af Opfyldelsen af dette Billede, der skal til at gaa i Opfyldelse. Derfor siger Herren:»Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem.«esajas 42:9. Den dramatiske Fremstilling i Esters Bog er tydeligt et Bevis for, at Satans store og endelige Forsøg paa at udrydde Guds trofaste Folk vil finde Sted, efter at Satan er kastet ud af Himmelen, og

28 BESKYTTELSE Herren er kommet til sit Tempel. Ligesom Jøderne var spredt over 127 Provinser i Perserriget, og deriblandt ogsaa Palæstina, saaledes er Herrens sande Folk i Dag spredt ud over hele Verden. Kongen Baade ud fra Skriften og Historien er det klart bevist, at Kongen Ahasverus var den samme som Xerxes, der begyndte sin Regering, 34 Aar gammel, i Aaret 485 f. Kr., og som døde Aar 465 f. Kr.»Xerxes«angives at betyde»løvekongen«. Hans Rige var»stort«, thi han regerede fra Indien til Ætiopien, og Riget var opdelt i 127 Provinser. (Kapitel 1:1, 20) Han var Satans ypperste Tjener i det fjerde Verdensrige og var saaledes en direkte Repræsentant for Djævelen selv. I den første Del af dette Skuespil fremtræder Kongen som en, der uden selv at vide det bliver benyttet som en Dødsfjende af Guds udvalgte Folk, Jøderne. I den anden Del fremtræder han som Jødernes Ven og som den, der fremmer deres Livsinteresser. Han spillede saaledes en Dobbelt# rolle. Saa længe han lyttede til Hamans Raad og rettede sig efter hans Indflydelse, repræsenterede han Djævelen, men da han lyttede til Esters eller Mordokais Bønner og handlede i Overensstem# melse dermed, repræsenterede han Herren. Man kan derfor drage den Slutning, at Kongen, Ahasverus, var et Billede paa selve Kongemagten i abstrakt Forstand. Dette tyder paa, at Herskerne i denne onde Verden ikke med Vidende og Vilje handler for Djævelen, men at de er forført til at gøre dette ved den Indflydelse, de staar under, og at

ESTER 29 Herren under andre Forhold kunde bruge disse Herskere, endogsaa til Gavn for sit eget Folk. Ahasverus var en Efterfølger af Kyrus, der om* styrtede Babylon og udfriede Jøderne fra Fangen* skabet, og som traf Foranstaltninger til, at Templet skulde genopbygges. Ahasverus gjorde den tro* faste Jødinde til sin Dronning og indsatte en Jøde til at være sit Riges Førsteminister. I disse Hen* seender, saavel som i andre, var Kongen saaledes et Billede paa Kongemagten eller Kongeembedet, et Billede paa Kristus, Jordens retmæssige Konge. Ahasverus var omgivet af syv Kammerherrer, der tjente ham personlig, og af syv Vismænd eller Fyrster. Naar Ahasverus optræder i Rollen som Satan, kommer dette til at repræsentere Dyrets syv Hoveder, som steg op af Havet, og den store ild* røde Drages syv Hoveder. (Aabenbaringen 12:3; 13:1,2) Naar han optræder i Rollen som den ret* færdige Konge, maa disse syv Tjenere være et til* svarende Billede som de syv Stjerner i Jesu Kristi højre Hand, nemlig hans Engle. (Aabenbaringen 1: 16,20) Susan, Borgens eller Slottets Navn, betød for Jøderne»Lilje, Rose eller Glæde«. Siden Her* ren er kommet tilbage og har samlet sit Folk til sig, er hans Borg eller Palads Regeringssædet i Jehovas Organisation, der omspænder hele Uni* verset, og for Guds Folk er det nu et Glædens Sted, der lignes ved en smuk Lilje eller liflig Rose. Vasjti Dronningens Navn, Vasjti, betyder»skøn Kvinde«. Hun havde en Kongekrone, og dersom hun var gaaet frem paa lovlig Vis, kunde hun I

30 BESKYTTELSE have beholdt denne sin Krone. Som Følge af hen* des Selviskhed og Pukken paa de Rettigheder, hun mente at have, og som Følge af hendes Vægring ved at være Kongen underdanig, mistede hun sin Krone og sin Plads i Riget. Vasjti er saaledes et Billede paa den Skare, som havde Udsigt til at komme med i Riget, men har mistet den. Saaledes var Farisæerne stillet, dengang Jesus var her paa Jorden, og det gælder ogsaa i særlig Grad nu ved Verdens Ende, da Herren er ved at udtage de sidste af dem, der skal høre hans Rige til, og da han kommer til sit Tempel for at under* søge hver enkelt der. Jehova viste sin Naade imod dem alle og gav dem Sandheden. De blev kaldet til Riget og havde Mulighed for at opnaa en Plads i dette Rige, og saaledes faa Lejlighed til i al Evighed at bære den himmelske Krone. De sagde sig at være Lemmer paa Kristi Legeme og saaledes høre Bruden eller Dronningen til, men i Stedet for at være lydige, holdt de haardnakket paa deres egne Rettigheder til at være frie og uhindret vælge den Vej, de vilde vandre. De vilde ikke være med til at slutte op i Rækkerne og vilde ikke iføre sig Bryllupsklædningen. De vilde ikke ud* føre Herrens Arbejde paa den Maade, Herren havde bestemt, men vilde absolut udføre det paa deres egen Maade. De fulgte Kaldelsen til at høre Rigsskaren til, men deres Motiv dertil var selvisk. De vilde ikke være»de foresatte Øvrigheder under* danige«i Guds Organisation, men hævdede end* ogsaa, at det var de jordiske Øvrigheder, der var omtalt paa den Maade i Skriften. (Romerne 13: 1; Aabenbaringen 19: 9) Fordi de ikke holdt fast ved det, de havde, blev deres Krone taget fra dem.

ESTER 31 (Aabenbaringen 3:11) Vasjti repræsenterer tyde* ligt nok de aandsavlede og kaldede, som ikke viser sig skikket til Riget, idet de er lovløse, sel* viske, mangler Underdanighed,»ikke holder fast ved Hovedet«, og tager Anstød og som Følge deraf bliver sanket ud og derfor ikke modtager Salvelsen. Haman Navnet Haman betyder oversat fra Hebraisk»Støj, Tumult eller den, der bereder«. Han siges at være Søn af Hammedata, der betyder»den, som besværer Loven«. (Kapitel 3: 1) Han var en Mand, der voldte Vanskeligheder, hvor han kom frem. Han kaldes»agagitten«, hvilket var en Benæv* nelse for alle de amalekitiske Konger. (4 Mosebog 24:7; 1 Samuel 15:8, 9) Da han var Amalekit, var han følgelig en Efterkommer af Esau gennem en hedensk Kvinde. Som Følge af den daarlige Behandling, som Jøderne var udsat for fra Ama* lekitternes Side, dengang Jøderne drog ud af Ægypten, udtalte Gud en Forbandelse over Ama* lekitterne og svor, at han vilde stride imod dem fra Slægt til Slægt. (2 Mosebog 17:8-16; 1 Samuel 15:2, 3) Haman stod følgelig ogsaa under denne Forbandelse. Haman var hovmodig og pralende. Han pralede af sin Herlighed og sine Rigdomme og af sine mange Børn, deriblandt naturligvis i Særdeleshed af sine ti Sønner. (Kapitel 9:7-10) Han var om* givet af sine egne Vismænd og betragtede sig som Kongens særlige Yndling. Han lagde derved den Aand for Dagen, der besjæler alle falske Krister.

32 BESKYTTELSE (Kapitel 6: 13) Han ophøjede sig selv, stod op imod Guds Folk, Jøderne, og lagde Raad op om at faa deres Blod udgydt og hele Folket udryddet. Haman er saaledes tydeligt nok et Billede paa vor Tids Farisæere, de saakaldt»kristne«præster, Gejstligheden, indbefattende ogsaa den onde Tje# nerskare,»syndens Menneske«,»Fortabelsens Søn«, der ligesom Amalekitterne og Judas er overgivet til Død, Undergang og Fortabelse som Guds Fjen# der. Ligesom Amalekitterne vilde hindre Guds Folks Udgang fra Ægypten, saaledes forener Gejst# ligheden, den onde Tjenerskare og»syndens Men# neske«sig nu i et fælles Forsøg paa at angribe Guds Folk i denne Tid, medens de er ved at drage ud fra det»aandelige Ægypten«paa Vej til Guds Rige. Haman var øjensynlig allerede i Kongens Tjeneste, inden Ester blev ophøjet til Dronninge# værdigheden. Det var efter, hun var blevet udvalgt, at han blev forfremmet af Kongen. Dette betyder muligvis, at»syndens Menneske«forener sig med Gejstligheden i et energisk Angreb paa Guds Folk, efter at Levningen er blevet salvet og er ivrigt op# taget med at udføre Herrens Gerning. Jøderne Haman talte haanligt om Jøderne som»et Folk, der bor spredt og for sig selv blandt de andre Folk i alle dit Riges Landskaber, og deres Love er forskellige fra alle andre Folks; de holder sig ikke efter Kongens Love«, og burde derfor ikke have Lov til at leve. (Kapitel 3:8) Jøderne var saaledes ogsaa et Billede paa Guds Levning ligesom Ester og Mordokai, som i Virkeligheden blot var Repræ# \ i

ESTER 1 ESTER 33 sentanter for hele denne Skare. Haman betragtede dem alle som eet Folk, og»han var ikke tilfreds med kun at lægge Haand paa Mordokaj«, efter at han havde faaet at vide, at Mordokai var en Jøde. Han begærede alle Jødernes Blod. For Mor* dokai var Ester og Jøderne uadskilleligt forenede, og han opfordrede hende skyndsomst til at handle. (Kapitel 4:13) Jøderne er saaledes et Billede paa den Levning af Guds Folk, der nu befinder sig her paa Jorden, idet der tænkes paa Levningen som et særegent Folk, der er spredt ud over Verden midt i Satans Organisation uden dog at være nogen Del deraf. Djævelens gejstlige Fløj (der med største Redebonhed stiller sig til Raadighed for ham i denne Henseende) stræber nu efter Guds Folks Livsblod. Kongens Gæstebud Jehova har lovet, at han vil bevare alle dem, som elsker ham. Dermed er to Ting slaaet fast, nemlig at Fjenden vil gøre et fortvivlet Forsøg paa at udrydde dem, som elsker Gud, og at Gud vil krydse disse Fjendens onde Planer og skænke de trofaste Sejr.»Han skal føre Retten frem til Sejr. Paa hans Navn skal Hedninger [Nationerne] haa* be.«(matthæus 12:20,21) Den Omstændighed, at det har behaget Gud paa Forhaand at give sit Folk en Forsikring som denne, skulde sætte alle de sal* vede i Stand til at gaa frem med stor Frimodighed, uselvisk og med Glæde. En stor Begivenhed vil snart finde Sted, og Jehovas Navn vil blive ophøjet. Lykkelige er de, som er med til at tjene ham, naar dette finder Sted.

34 BESKYTTELSE ESTER 1 I det foregaaende Afsnit har vi taget et Overblik over Esters Bog. Lad os nu undersøge den mere kritisk og indgaaende. Det begynder med, at vi ser Kongen paa sin Trone.»I hine Dage, da Kong Ahasverus sad paa sin Kongetrone i Borgen Susan, tildrog der sig følgende. I sit tredje Regeringsaar gjorde han et Gæstebud for alle sine Fyrster og sine Folk.«Det var i Efteraaret 1914, at Gud satte sin Konge, Kristus Jesus, paa Zion, sit hellige Bjerg, og bød ham at herske midt iblandt sine Fjender. (Salme 2:6; 110:2) Da var det. Herren overtog Magten som Verdens retmæs# sige Hersker. I sin Regerings tredje Aar gjorde han et Gæstebud for sine Fyrster og Tjenere. Det første Kristus Jesus gjorde, støttet af den himmelske Hærskare, der stod til hans Raadighed, var at tage Kampen op med Satan og kaste Fjenden ud af Him# melen ned paa Jorden. Det var kun paa sin Plads, at Kristus efter denne Sejr skulde gøre et Gæstebud for sine Fyrster og for den Myriade af himmelske Engle, der omgav ham. (Aabenbaringen 12:9-12) Kristus Jesus, Himmelens og Jordens Herre, var gaaet ind til sin Glæde; thi i Overensstemmelse med Jehovas Befaling var han nu ved at udføre den Ger# ning at ophøje sin Faders Navn. Da Festen blev holdt i det tredje Aar af Kongens Regering, kan vi maaske her ud fra slutte, hvor lang Tid der medgik til Kampen i Himmelen; thi det vil være naturligt at tænke sig, at Festen blev afholdt kort Tid efter, at Sejren var vundet. Kong Ahasverus indbød alle sine Fyrster eller Herskere til sit Gæstebud. Under denne Fest, Kongen holdt for sine 127 Fyrster, indtraadte der et Vendepunkt i Dronning Vasjtis Liv. Udtrykket

ESTER 1 E S T E R 35»i de Dage, da Kong Ahasverus sad paa sin Konge* trone i Borgen Susan«, svarer til den Tid, da de aandsavlede paa Jorden blev kaldet til Bryllups* nadveren. (Aabenbaringen 19:9) Dronning Vasjti gav samtidig en Fest for de Kvinder, der var knyt* tet til Kongeslottet. Paa et vist Tidspunkt under Kongens Fest opstod der en Strid paa Slottet mel* lem Kongen og Vasjti, som Følge af Vasjtis Stæ* dighed.»ogsaa Dronning Vasjti gjorde et Gæste* bud for Kvinderne i Kong Ahasverus s Kongeborg. Da Kongen den syvende Dag var oprømt af Vinen, bød han Mehuman, Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmænd, som stod i Kong Ahasverus s Tjeneste, at føre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem for Kon* gen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes Dejlighed. Thi hun var meget smuk. Men Dronning Vasjti vægrede sig ved at komme paa Kongens Bud, som Hofmændene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden blussede op i ham.«ester 1:9-12. At Kongen nød Vin og var blevet oplivet og vel til Mode, viser, at det var en Glædens Tid. Vin er et symbolsk Udtryk for Hjertets Glæde. (Salme 104:15) Det Tidspunkt, der her er angivet, sva* rer saaledes til den Glædens Tid, der fulgte, efter at Satan var kastet ud af Himmelen, det vil sige den Tid, da alle, som har sluttet Pagt med Kon* gen, fik Befaling til at fryde og glæde sig. (Aaben* baringen 12:12) Det var i Slutningen af 1917 eller Begyndelsen af 1918, at der opstod en Strid mellem dem, der havde indgaaet en Pagt med Herren om Offer. De, som ikke havde taget imod»kærlig* heden til Sandheden«, gjorde et Gæstebud paa

36 BESKYTTELSE ESTER i egen Haand, uafhængige af dem, som var Herren og Kongen sandt hengivne. Denne selviske Skare, som saaledes holdt en privat Fest, udnyttede den Sandhed, som de tidligere havde modtaget, paa sel# visk Maade og lykønskede hverandre til og glæ# dede sig over, at de stod sammen som Efterfølgere og Elever af et Menneske, der var blevet taget bort fra dem. De ønskede ikke i Uselviskhed at lyde de Bud, Herren gav dem gennem sine Lyn. Kongens Befaling gik ud paa, at Vasjti skulde føres frem for ham. Dette blev en Prøve paa, om hun var rede til pligtskyldigst at underkaste sig Kongens Vilje. Hendes Vægring ved at lyde blev en alvorlig og skæbnesvanger Oprørsakt. Netop som Glæden var paa sit højeste, efter at Satan var kastet ud af Himmelen, kom Herren pludselig til sit Tempel. Han ønskede da, at de, som skulde have Del i Riget og have Sæde paa Tronen, skulde føres frem for ham, for at det kunde blive set, at de helt og fuldt stillede sig paa Herrens Side, og hele Verden saaledes kunde blive Vidne til deres Skønhed, idet de var helliget Herren og var ham og hans Sag hengivne i eet og alt. Dette var en Prøve, og de, som adlød Befalingen, lagde derved for Dagen, at de urokkeligt og trofast stillede sig paa Guds Side.»Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for Herren, vor Skaberi«(Salme 95:6)»Giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans For# gaardel«(salme 96:8) Denne Ydmyghedsprøve maatte finde Sted, inden nogen kunde blive god# kendt og ophøjet til at høre Templet til. Det hed# der om dem, som kaldes til Riget:»Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han [sin]

ESTER 1 ESTER 37 Naade. Derfor ydmyg eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.«(1 Peter 5:5,6) De, som under en saadan Prøve vægrer $ig ved at ydmyge sig for Herren, bliver adskilt fra de trofaste. Adskillelsen mellem de utro og de trofaste begyndte at finde Sted omtrent paa den Tid, da Herren kom til sit Tempel. Mat* thæus 25:14-29. Ved at afslaa at træde frem for Kongen og lade sig beskue vægrede Vasjti sig ved at blive gjort til et Skuespil for Mennesker, til Ære for Kongen. Hendes Vægring var et Forbillede paa en lignen* de Optræden fra nogle af de indviedes Side, idet de af forskellige Grunde modsætter sig at træde frem og frimodigt tage Standpunkt paa Herrens Side. De foretrækker efter 1917 at holde Gæstebud og i Stilhed nyde for sig selv, hvad de tidligere har modtaget, i Stedet for at give deres Herre og Konge Ære derfor. Det er interessant i denne Forbindelse at sam* menligne denne billedlige Skildring og de faktiske Forhold med Jesu profetiske Ord, hvor han siger:»og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kom, thi det er beredt! Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nodig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Og en anden sagde til ham: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt! Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme. Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtigt ud paa Byens Stræder

58 BESKYTTELSE ESTER 1 og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!«lukas 14:17-21. I 1922 og derefter opfordrede Herren sine ind# viede til at berede sig paa at være med til et dri# stigt Angreb, idet de skulde aflægge Vidnesbyrd om den Højestes Navn og Vilje. Nogle var med Glæde parate hertil, medens andre havde talrige forskellige Undskyldninger at fremkomme med for ikke at gøre det. Herrens Arm er imidlertid ikke for kort, og han indsamlede andre, saaledes som Lignelsen viser han vilde gøre, til at tage deres Pladser, som var fremkommet med Undskyldnin# ger og havde vægret sig ved at lyde. Hvad var der nu at gøre ved disse, som havde lagt Hovmod og Opsætsighed for Dagen. Utvivlsomt vidste Kong Ahasverus, hvad han vilde gøre med sin genstridige Dronning, men han rettede Spørgsmaalet til sine dygtige Raadgivere, der var forsamlet der:»og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning thi Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov# og retskyndige.«ester 1:13. Vi maa her huske paa, hvad alt dette var et Forbillede paa, og samtidig holde os for Øje, at det var omkring 1918, at Herren kom med sine hellige Engle og satte sig paa sin Trone for at døm# me. (Matthæus 25:31) Det afmærker den Tid, da Dommen skulde begynde paa særlig Vis over»dem, som knurrer, som klager over deres Skæbne, me# dens de vandrer efter deres Begæringer og deres Mund taler overmodige Ord, medens de for For# dels Skyld viser Beundring for Personer.«(Judas 14-16) Ligesom Persiens Konge henvendte sig til sine Vismænd, tilsyneladende for at faa Raad, saa#

ESTER 1 ESTER 39 ledes henvender Jesus sig ogsaa til dem, der om* giver ham paa Tronen, og spørger dem om, hvad de vil raade til, som om han behøvede deres Hjælp, men i Virkeligheden blot for at det skulde blive af* gjort, hvorvidt de ogsaa havde den samme Opfat* telse af, hvad der burde gøres. Tiden var kommet til, at Menighedens Elisa* arbejde skulde begynde, og til, at den hellige Aand skulde udgydes over alle de trofaste i Kødet, som ønskede at faa Del i Riget. Det var Tiden til, at den Del af Høstarbejdet, der bestaar i at sortere og adskille, skulde finde Sted, da de lovløse og de, som volder Anstød, skulde samles ud og fjernes fra dem, der fremdeles havde en Mulighed for at høre med til Riget. De Engle, der kom sammen med Herren for at holde Dom, vil udføre denne Gerning. Det ved vi, fordi Jesus udtrykkelig sagde det. (Matthæus 13:41) Englene maatte vide, at Tiden nu var inde, og Jesus vidste det selvfølgelig, men han ønskede utvivlsomt at udspørge Englene for at være forvisset om, at alt var rede. Dette blev forbilledligt udtrykt ved, at Kong Ahasverus hen* vender sig til sine Vismænd, til saadanne, som for* stod sig paa Tiderne og paa Lov og Ret, og som stod for Kongens Aasyn. Det mest passende var, at Kongens Vismænd skulde fremsætte Forslag med Hensyn til, hvad der var at gøre. Denne Frem* gangsmaade synes at være blevet fulgt, saaledes som det ogsaa tilkendegives i Aabenbaringen 14:15. (Se Kommentaren til dette Vers i Lys, Bind 1) Efter at Kong Ahasverus havde fremsat sit Spørgsmaal, fremsatte Memukan, som var en af Fyrsterne og følgelig ogsaa en af Raadgiverne, paa denne Kongens Anmodning sit Svar og udfor*

40 BESKYTTELSE ESTER 1 mede saaledes det kongelige Dekret i disse Ord:»Hvis Kongen synes, saa lade han udgaa et konge* ligt Bud, som skal optegnes i Persiens og Mediens Love og være uigenkaldeligt, om at Vasjti aldrig mere maa vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen skal give hendes kongelige Værdighed til en anden, som er bedre end hun.«(ester 1:19) Dette Forslag til et Dekret vandt Kongens Bifald, og det blev derfor udstedt og berøvede for al Fremtid Vasjti Tronens Ære og Forrang, thi Medernes og Per* sernes Love kunde ikke ændres. Efter at dette Dekret var blevet udstedt og forkyndt, stod det endelig og for altid fast. Saaledes forholder det sig ogsaa med Guds Love. Han kender ikke til Personsanseelse, og naar hans Dekret er udstedt og forkyndt, lader det sig ikke ændre. (Malakias 3:6) Dette støtter Skrif* tens Udtalelse om, at Herrens Engel sanker ud af Riget alle dem, der støder an, og som var udset til at høre Riget til. Farisæerne havde engang Chance for at komme til at høre med til Riget, men da de var opsætsige og ulydige, sagde Jesus til dem:»guds Rige skal tages fra eder og gives til dem, som bærer dets Frugter.«(Matthæus 21:43) Disse Jesu Ord gælder med lige saa stor Ret alle, som engang har haft Lejlighed til at komme med i Riget, men som undlader at bære Rigets Frugter. Da Herren kom til sit Tempel for at dømme, var der iblandt de indviede nogle, som mente, at»rigets Frugter«bestaar i, at hver enkelt udvikler en Karakter til en saadan Fuldkommenhed, at det vil være Herren en Glæde at faa dem med i Riget. De var hovmodige og selviske og tragtede efter en Æresstilling i Stedet for at søge at ære Guds Navn.

ESTER 1 E ST E R 41 De vilde ikke indse, at»rigets Frugter«er Guds livgivende Sandheder, som maa forkyndes for an# dre til Herrens Ære og til Ophøjelse for hans Navn. De, som saaledes ikke kunde høre, vilde følgelig ikke have noget at gøre med at bære Ri# gets Frugter til Menneskene. Som Følge af deres Opsætsighed og Lovløshed blev Lejligheden til at høre Riget til taget fra dem. De vilde ikke tjene Riget, men foretrak at hengive sig til Betragtninger over, hvad de havde lært, og saa i deres Selviskhed med Længsel frem til at skulle opnaa en personlig Æresstilling. Alle de Lejligheder til Tjeneste, der var givet dem, havde de udnyttet paa en selvisk Maade, og de hører derfor den Skare til, om hvilken Herren sagde:»tag derfor den Talent fra ham og giv den til ham, som har de ti Talenter.«Mat# thæus 25:28. Den samme Lov eller dette guddommelige Princip gav ogsaa Profeten Samuel Udtryk for:»da sagde Samuel til ham: Herren har i Dag revet Kongedømmet over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end dul Visselig han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!«(1 Samuel 15:28,29) Efter at Gud har ud# stedt sit Dekret, foretager han ingen Forandring. Derfor siger Skriften, at han angrer ikke eller for# andrer ikke sin Handlemaade, efter at han en Gang har givet Udtryk derfor. Fra det Øjeblik, Dekretet blev udstedt imod Vasjti, forsvinder hun helt af Billedet. Det maa have været en Skuffelse for hende, da hun fik at vide, hvad hendes selviske Opsætsighed og Uly# dighed havde ført til. Jesus sagde om dem, som

42 BESKYTTELSE ESTER 1 blev samlet ud af Riget:»Menneskesønnens Engle skal kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.«Derefter spredtes Budskabet om Esters Skønhed og Anseelse ud over Riget. Saa* ledes skal ogsaa de, som handler lovligt, efter at de lovløse er blevet udsamlet, skinne med saa meget desto større Glans:»Da skal de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Ører, han høre.«(matthæus 13:43) Den Regel, som Pro* feten Samuel giver Udtryk for, er Guds Regel og gælder for alle, som slutter Pagt med Gud. Den lyder:»lydighed er bedre end Slagtoffer.«Den Fyrste eller Raadgiver, som udformede Kongens Dekret, sagde derom:»naar saa den Forordning, Kongen lader udgaa, bliver kendt i hele hans Rige thi det er stort da vil alle Kvinderne, baade høje og lave, vise deres Mænd Agtelse... Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog, om at hver Mand skulde være Herre i sit eget Hus.«Ester 1:20-22. Dette er et yderligere Bevis paa, at Jehova stod bag om det dramatiske Skuespil, der her blev op* ført i Perserriget. Gud viste paa den Maade, hvor* ledes den rette Ordning skulde være med Hensyn til Kristus og hans Brud, og at Gud er deres Hoved. I 1 Korinthier 11:3 læser vi:»jeg vil, at I skal vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved, men Gud er Kristi Hoved.«Den samme Regel gav Jesus Udtryk for i Forbin* delse med det Kvindestyre, der raadede i Menig* heden i Thyatira. (Aabenbaringen 2:20-23) Op* sætsighed og Ulydighed over for Kongen vil ikke mere blive tolereret. Dette kommer forbilledligt til

ESTER 2 ESTER 43 Udtryk derved, at Kongen af Persien sendte Breve ud til alle sine Landskaber, der forkyndte, at hver Mand skulde være Hoved for sit Hus. Kristus er Menighedens Hoved, og han taler altid med Be* myndigelse fra Jehova. Hans Ord er derfor absolut afgørende. De, som skal være med i hans Rige, maa altid være underlagt ham. Denne Akt af Dramaet blev fuldført i Kong Ahasverus s tredje Regeringsaar. (Ester 1:3) Ifølge Verdenshistorien trængte denne Ahasverus senere ind i Ægypten og Europa og blev til sidst slaaet af Grækerne. Det berører imidlertid ikke det For* billede, Herren her giver os, og da det saaledes ikke er en Del af det profetiske Drama, nævner vi det her blot i Forbigaaende. Senere kom Kongen atter til at tænke paa Vasjti og det, hun havde gjort, og det, som var besluttet med hende. Øjensynlig opfordrede han paa ny sine Raadgivere til at fremkomme med Forslag om, hvad der skulde gøres. En af Kongens Tjenere gav da Udtryk for, hvad der ogsaa var Kongens Vilje med Hensyn til Udvælgelsen af en anden Dronning. Kongen udsendte derpaa Mænd til alle Rigets Landskaber, for at de skulde finde»unge og fagre Jomfruer«og føre dem til Kongens Borg, for at han da kunde udvælge sig sin Dronning blandt dem. Ester 2:1-4. Borgen Susan laa i Elam ved Floden Ulai, hvor Profeten Daniel boede i Belsasars Tid. (Daniel 8:2) Paa det samme Sted befandt sig senere cn Gang en anden Jøde.»Nu var der i Borgen Susan en jødisk Mand ved Navn Mordokaj, en Søn af Ja ir, en Søn af Sjim i, en Søn af Kisj, en Benja* minit.«(ester 2:5) Baade hos Esra og Nehemias

44 BESKYTTELSE ESTER 2 tales der om en Mordokai, som kom til Jerusalem sammen med Serubabel, 536 f. Kr. Hvis vi kan gaa ud fra, at dette er den samme Mordokai, som her omtales, saa maa han paa det Tidspunkt de Be# givenheder indtraf, som er optegnet i Esters Bog, have været en moden Mand med sund Dømme# kraft. Den Omstændighed, at han gjorde Tjeneste ved Hoffet, viser, at han var højt anset og nød Kongens Tillid. Mordokai, der stod i Kongens Tjeneste, er et Billede paa den Skare af Kristi trofaste Tjenere og Efterfølgere, som nu staar i den evige Konges, Jehovas, og i hans salvede Konges, Kristi Jesu, Tjeneste, og som udførte denne Tjeneste i de sid# ste Aar, i hvilke Menighedens Eliasarbejde blev udført, særlig i Tiden fra 1914 til 1919. Mordokai befandt sig i Borgen og var i Kongens Tjeneste, in# den Ester kom til at spille nogen Rolle, og han forblev i Kongens Tjeneste fremdeles derefter. Mordokai bliver saaledes et Billede paa de trofaste Kristi Efterfølgere, som tjente Gud i Eliasperioden ved Herrens andet Komme i 1914, og som frem# deles fortsatte trofast med derefter at tage Del i Menighedens Elisagerning. Denne Skare, der er for# billedligt fremstillet ved Mordokai, var ved Her# rens Komme optaget med at føde, nære og hjælpe andre, og betegnes derfor som den salige Tjener# skare,»hvem hans Herre, naar han kommer [til sit Tempel for at dømme], finder handlende saa# ledes«. Da Mordokai var en Mand, der indtog en ære# fuld Stilling, har han uden Tvivl haft sit eget Hus og sine egne Tjenere, selv om han selv tjente i Kongens Borg, og Ester hørte med til hans Hus#

ESTER 2 ESTER 45 stand. Han var som en Fader eller Formynder for hende, thi han havde adopteret hende efter hendes Forældres Død.»Han [Mordokaj] var Plejefader for Hadassa det er Ester hans Farbroders Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige havde en smuk Skikkelse og saa godt ud; og efter hendes Forældres Død havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.«Ester 2:7. Da Herren kom til sit Tempel og samlede de udvalgte til sig, ophørte den hellige Aand at virke som parakletos, som Advokat eller Talsmand for Menigheden. (2 Thessaloniker 2:1; se»vagt* taarnet«1. og 15. November 1930, Side 323,339) Paa dette Tidspunkt var der nogle af de indviede, som var mere modne, hvad Kundskab om Sand* heden angaar, end de andre, og som gav disse andre af Troens Husstand, som var mindre modne, hvad Kundskab om Herren og hans Tjeneste an* gaar, den Næring, de behøvede, og hjalp dem til Rette. Det er den modne og trofaste Skare [bil* ledlig fremstillet ved Mordokai], som tjente paa denne Maade, Herren antager som»sin tro og forstandige Tjener, hvem han overdrager alt, hvad han ejer«. Ester synes saaledes tydelig nok at være et Billede paa de indviede, der paa dette Tidspunkt blev næret paa denne Maade, saavel som paa an* dre, der senere lærte Sandheden at kende. De var rene af Hjertet, helt adskilte fra Satans Organi* sation, og var følgelig Jomfruer. Desuden var de»unge og fagre«, fordi de var indviet til at gøre Guds Vilje.»De var velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus«og tog med urokkelig Trofasthed

46 BESKYTTELSE ESTER 2 Standpunkt for Gud og Kristus. M ordokai, der drager Omsorg for Pigen Ester, er et udm ærket Billede paa den Skare, som har sluttet Pagt med Jehova Gud, og som i Faderens Navn og paa Over* hyrdens Vegne paatog sig at nære, føde og veder* kvæge Guds Menighed, særlig i Tiden um iddelbart forud for og ved Herrens Komme til sit Tempel. Se M atthæus 24:45, 46. Det var Mordokaiskarens Forret at paapege for deres Brødre, der var billedlig fremstillet ved Ester, den Forret, der var givet dem, nemlig at faa Lov til helt at indvie sig til G ud og hans salvede Konges Tjeneste og saaledes høre med til dem, der har Mulighed for at faa en Plads i Riget. M en disse, som er billedligt fremstillet ved Ester, maa lære at forstaa, hvor vigtigt det er at bære Rigets Frug* ter og med Glæde være med i denne Gerning i Lydighed mod Kongens Befaling. D et nære For* hold mellem Mordokai og hans smukke Kusine er et vidunderligt Billede paa det Forhold, der bestaar mellem disse modne og de mindre modne Kristne ved Herrens Komme til sit Tempel. Siden da har de vandret sammen med Herren. Indsamlingen af de smukke, unge Piger til Kon* geborgen begyndte.»da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj, blev ogsaa Ester bragt til Kongens H us og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvin* derne.«ester 2:8. Der var mange, der var kaldede, men natur* ligvis kunde kun een blive udvalgt til at være Dronning. I Overensstemmelse hermed hedder det i Skriften:»Ved I ikke, at de [mange], som løber

ESTER 2 ES TER 47 paa Banen [med Riget som Maal], løber vel alle, men kun een [Skare] vinder Prisen.«(1 Korin thier 9:24) Udvælgelsen af Ester er et Billede paa den ene Skare, den trofaste Skare, som saaledes bliver udvalgt. Uden Tvivl havde Mordokai noget at gøre med, at Ester blev ført frem for Kongen. Han kendte Kongens Bud og Befaling, og han vidste, at hans Adoptivdatter eller Myndling var fager og skøn og fuldt ud værdig til at søge at opnaa Stil* lingen. Naturligvis var det Herrens Haand, der ledte det hele; thi det var et mægtigt profetisk Bil* lede, der her blev oprullet under Herrens Ledelse. Det var saaledes ikke Ester, som selv tog sig denne Ære. Mordokai blev ikke blot brugt som Herrens Redskab til at faa Ester til at søge at opnaa Stil* lingen som Dronning hos Rigets Hersker, men det var ogsaa ham, der underrettede hende om, at hun maatte opfylde de Betingelser og følge de Regler, der var opstillet for denne Kappestrid. Alle, som skal opnaa en Plads i Kristi Rige, maa først give Agt paa Guds Kaldelse og derpaa følge det Raad, som Apostelen giver:»fremstil eders Legemer som et levende, helligt [hvilket vil sige helt indviet til ham, rede til med Glæde at adlyde hans Vilje], Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.«Romerne 12:1. Alle de unge Piger, der var kaldet, kom til at bo i Kvindernes Hus, som stod under den konge* lige Kammerherres, Hegajs, Tilsyn. Det hebraiske Navn Hegaj betyder»overvejelse«eller»adskil* lelse«. I Ordsprogene 25:4,5 staar der:»naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret; naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans

48 BESKYTTELSE ESTER Trone ved Retfærd.«Salmisten siger:»lad min Munds Ord og mit Hjertes Tanke være til V e k behag for dit Aasyn, Herre, min Klippe og min Genløser.«(Salme 19:15)»Min M und skal tale Visdom, og mit Hjertes Tanke er Forstand.«(Salme 49:4) Disse Skriftsteder giver U dtryk for den rigtige Regel. Det er nødvendigt at studere Guds Ord indgaaende og at tænke paa det og over* veje det, dersom man vil være med blandt dem, som skal faa Plads i Riget. Et saadant Studium vil vise en, hvorledes man kan blive beredt og skik* ket til Mesterens Brug og være helt viet til G ud og hans Rige. Navnet Hegaj synes saaledes at skulle fortælle os, at Herren har truffet særlige Foranstaltninger for sit Folk, især siden 1918, for at berede dem til en Plads i Riget. Er det ikke ogsaa Tilfældet, at der siden da har fundet et mere indgaaende Stu* dium af Guds Ord Sted end forud for denne T id? Der har været mere Overvejelse og som Følge deraf en klarere Forstaaelse af de indviedes Forrettighed og Pligt til at give sig selv helt hen til Kongens Tjeneste. De faktiske Forhold støtter fuldt ud den* ne Slutning, og det er alt sammen Foranstaltninger, Herren har truffet for sit Folk. Siden Herrens Komme til sit Tempel har ingen kunnet faa Plads i Riget, dersom han ikke vilde lære at kende Guds Vilje angaaende Jesu Kristi Vidnesbyrd, og derpaa med Glæde være med til at aflægge dette Vidnes* byrd. De, som drevet af Kærlighed til G ud og hans Sag og uden noget selvisk Motiv, gjorde dette, har gjort, hvad de skulde gøre for at berede sig til at træde frem for den store Konge. Ingen andre vil være velbehagelige i Kongens Øjne. A t Ester blev

ESTER 2 ESTER 49 overdraget i Hofmanden Hegajs Varetægt, synes saaledes at være et Udtryk for de Foranstaltninger, Jehova har truffet, for særlig at berede dem, der følger Kaldelsen efter Herrens Komme til sit Tem# pel. Den jødiske unge Pige maa have været en me# get tiltalende Personlighed, ligesom hun ogsaa maa have besiddet en rent fysisk Charme. Saa snart hun traadte ind i Kongens Hus, kom hun i Yndest hos alle dem, som saa hende. Kammerherren saa aaben# bart med det samme, at hun overgik alle de andre.»pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og saa hurtigt som muligt lod han Skønhedsplejen fore# tage paa hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.«Ester 2:9. Den Skare, som her er billedlig fremstillet ved Ester, udgøres af saadanne, som med Glæde har taget imod Sandheden, da den ved Herrens Le# delse kom til dem. Lynene fra Templet aabenbarede for dem, at Menighedens Elisagerning maatte ud# føres, og med Glæde har de taget Del deri. Saa# ledes lagde de stor Charme og Skønhed for Dagen ved deres hurtige og redebonne Villighed til at tjene Herren hengivent. De, som i de senere Aar har fulgt, hvorledes Herrens Arbejde er skredet fremad, kan vidne om, at de ydre Forhold fuldt ud støtter denne Fremstilling. De, der i de senere Aar har lært Sandheden at kende, kan vel tænkes at være dem, som Profeten Esajas taler om, som med Glæde henter Sandhedens Vand fra Frelsens Kilder, priser Herren, paakalder hans Navn og for#

50 BESKYTTELSE ESTER 2 kynder hans Gerninger blandt Folkene, idet de fortæller, at Jehovas Navn er ophøjet. (Esajas 12: 2-4) Dette gør de uselvisk. Der er andre, der er blevet begunstiget med Sandheden, men som ikke har vist en saadan Nidkærhed og Hengivenhed over for Herren. Ester bliver saaledes et Billede paa dem, som aarvaagent lytter til og adlyder Guds Ord.»Salver til at salve sig med«er et billedligt Udtryk for deres Arbejde, der ønsker at komme til at høre med til Brudeskaren, som en Forbere# delse til at opnaa en Plads i Guds Rige som Kristi Brud. Efeserne 5:26,27. De aandsavlede fremstilles som»levis Børn«, der skal renses ved Herrens Komme til sit Tempel. Han kommer netop med dette for Øje. Ester er paa dette Stadium et Billede paa dem, der er ble# vet renset. De syv Piger, der blev givet Ester for at gaa hende til Haande, svarer til den Tjeneste, der blev ydet de indviede af»de syv Stjerner«eller Engle ved Jesu Kristi Hof.»Deres Engle i Himlene ser altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.«(Matthæus 18:10) Efter at den hellige Aand ophørte med at virke som Talsmand eller parakletos for de indviede, bruges Englene til Hjælp for dem, som er ved at blive beredt til Ri# get.»han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skal bevare dig paa alle dine Veje.«Salme 91:11. (Se»Vagttaarnet«1. og 15. August 1930, Side 227,243) Det fremgaar af Beretningen, at Ester og hendes Piger fik Lov til at flytte ind [efter at de først havde boet et andet Sted] i de bedste Rum i Kvindehuset. Det var Gud, der saaledes i sin Naade drog Om# sorg for hende. Paa samme Maade har Gud sørget

ESTER 2 ESTER 51 for, at der blev vist Daniel og hans tre Ledsagere særlig Yndest i de Dage, de beredte sig for at træde frem for Kongen. (Se Daniel 1:9) Dette er et For* billede paa de gunstige Forhold, som Gud bereder for dem, der har fulgt Kaldelsen til Riget og nu er ved at berede sig dertil. Blandt dem, der har lært Sandheden at kende siden 1922, befinder ogsaa de sig, der er billedlig fremstillet ved Ester, og de har faaet den bedste Plads i Herrens Tjeneste, idet de har taget Del i Tjenesten med Glæde og Begej* string. De har ikke set selvisk paa Sagen, men deres uselviske Hengivenhed over for Herren og hans Sag har aabenbaret deres Skønhed. Om disse kan Ordene i Ordsprogene 22:29 med Rette bruges:»ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.«Disse trofaste viste Træk, der gjorde dem værdige til at tjene Herren, og Herren har beløn* net det ved at vise dem sin uforanderlige Yndest. Esters Afstamning Man vidste dengang ikke i Borgen, at Ester var en Hebræer. Der var god Grund hertil, og det var Herren, som havde ordnet det saaledes. Dersom man havde kendt Esters Afstamning, dengang hun meldte sig til Kappestriden om at opnaa Stillingen som Dronning, vilde hun have været handicappet som Følge af den Fordom, der raadede mod hendes Slægt. Der var intet svigefuldt eller bedragerisk i, at hun skjulte, hvem hun var. Hun var blot drevet af Visdommen herovenfra. Det sikrede hende en upartisk Bedømmelse uden Hensyntagen til natio* nåle Spørgsmaal, men udelukkende ud fra hendes egne personlige Dyder. Gud anser ikke Personer.

52 BESKYTTELSE ESTER 2 Dette samme Princip blev ogsaa fulgt ved Udta* gelsen af Herrens Buk til Tabernakeltjenesten. Ved denne Udtagelse blev der kastet Lod. Dette viser, hvilken Upartiskhed der gør sig gældende ved Udtagelsen af dem, der skal høre Brudeskaren til, og at Gud og Kristus udtager dem uden Persons* anseele eller Hensyntagen til deres tidligere Til* stand, men efter enhvers Gerning. (1 Peter 1:17) Det er den Skønhed, man lægger for Dagen, den urokkelige, trofaste og sande Hengivenhed, man udviser over for ham, der afgør, hvorledes den en* delige Bedømmelse vil blive, og om man vil opnaa Sejrslønnen. Det var utvivlsomt Esters Formynder Mordokai, der havde forandret hendes Navn fra Hadassa til Ester, og det var ledet af guddommelig Visdom, han gjorde dette, for at Billedet kunde blive fuld* stændigt. Det er et Forbillede paa, at Guds tro* faste Tjenerskare ved Begyndelsen af Menighedens Elisagerning mindede dem, som da indgik i Løbet for at opnaa den himmelske Kaldelses Sejrsløn, om, at hverken jordiske Navne eller jordiske Forhold har nogen Indflydelse paa, om de skal opnaa Sejrslønnen, men at det udelukkende beror paa, om de er iklædt den hellige Prydelse, som er velbe* hagelig i Guds og hans Konges Øjne. Den trofaste Tjenerskare saa, hvilket Fejlgreb det vilde være at hylde nogen jordisk Skabning eller ophøje en saadan Skabnings Navn som Følge af hans Stilling i Menigheden, og de, som hørte denne Skare til, advarede derfor deres Brødre deri* mod. De, som er velbehagelige i Herrens Øjne, vil lære at agte deres Brødre, som søger at opnaa en Plads i Riget, for deres Gernings Skyld, som vil

ESTER 2 ESTER 53 vise sig ved en uselvisk Hengivenhed over for Jehova og hans Rige. Det Tidspunkt maatte komme, da Ester maatte aabenbare, at hun hørte Jødefolket til, men hun maatte afvente den rette Tid, inden hun gav noget til Kende herom. Det fremgaar heraf, at den Skare, som Ester var et Forbillede paa, en Gang med Frimodighed skulde erklære, at de hører Guds Or* ganisation til, og dette skulde ske, naar det rette Tidspunkt var inde. Det vigtigste er naturligvis at faa Budskabet ud til Folket, men Gud har bestemt det saaledes, at de, der hører med til Levningen, skal tage frimodigt og afgjort Standpunkt paa Her* rens Side, saa at alle kan lære at kende, hvem de er. Ifølge de Bestemmelser, der var truffet an* gaaende de Kvinder, der søgte at opnaa Dronninge* værdigheden, skulde hver enkelt af dem gennem* gaa en Renselsesproces tolv Maaneder i Træk. Ester maatte derfor ogsaa gennemgaa denne. I Lø* bet af den Tid gik Mordokai hver eneste Dag frem og tilbage uden for Forgaarden til Kvinde* huset for at faa at vide, hvorledes det stod til med Ester«. Paa samme Maade har den trofaste Tjener* skare med største Interesse fulgt deres Brødre, der i de senere Aar har lært Sandheden at kende, og sogt at værne om deres Interesser.»I tolv Maane* der var hun behandlet efter Forskriften for Kvin* derne Naar saa den unge Pige gik ind til Kon* gen, gav man hende alt, hvad hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.«Ester 2:12,13. Dette Tidspunkt og denne Renselsesproces be* kræfter yderligere, hvad Herren har aabenbaret for sit Folk i de senere Aar siden 1922 angaaende Ud* vælgeisen og Salvelsen til at høre med til Riget.

54 BESKYTTELSE ESTER 2 Det var tidligere den almindelige Opfattelse, at de indviede blev udvalgt og salvet umiddelbart efter, de fulgte Kaldelsen til at høre med til Riget, men i de senere Aar har man klart faaet Øje for, at de, der skal høre Riget til, først maa gennemgaa en Prøvens Tid, efter at de har fulgt Kaldelsen, for at de i denne Tid kan lægge for Dagen, at de vandrer i hellig Prydelse ind for Jehova, det sil sige, at de maa bevise, at de helt og fuldt og absolut uselvisk er Gud og hans retfærdige Sag hengivne. Paa denne Maade undgaas det, at de bliver en Stank eller en»røg i Guds Næse«. Nogle har ment, at deres egen»karakterudvikling«eller indre Hellighed, der gør dem bedre end andre, er alt, hvad de skal lægge Vægt paa for at berede sig til Riget. Herrens Pro* fet taler om disse og lader dem sige:»bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig [Engelsk Over* sættelse: Jeg er helligere end du]! De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild.«(Esajas 65:5) De, som har ment om sig selv, at de var saa meget bedre end deres Brødre, er en Stank i Herrens Næse. De selviske har selv bestemt, paa hvilken Maade de vilde berede sig til Riget, og denne Frem* gangsmaade har været, at de udviklede Selvretfær* dighed. Profeten siger revsende om dem, som saa* ledes vælger sig deres egne Veje, og som ser bort fra den af Gud bestemte Vej:»Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den som ofrer Afgrøde, frem* bærer Svineblod, den som brænder Røgelse, hyl* der en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder.«(Esajas 66:3) Der er Mennesker, hvis Legemslugt er ubehagelig og utiltalende for andre. En saadan aandelig Le*

ESTER 2 ES TER 55 gemslugt vækker Jehovas Mishag. Den Skare, der er billedligt fremstillet ved Ester, maa undgaa alt, hvad der saaledes kan virke utiltalende. Vers 13 og 14 i det andet Kapitel siger, at det var en Regel i Kongens Hus, at den unge Pige, der skulde fremstilles for Kongen, kunde tage med sig»alt det, hun bad om«. Dette viser, at Herren ikke uden videre hindrer nogen i at følge sin urette Fremgangsmaade, men han giver hver enkelt Lej* lighed til selv at vælge og underkaste sig frivilligt. De, der er selviske, vil naturligvis begære alt, hvad der kunde tiltale deres Fantasi. Sikkert er det, at de, der løber for at opnaa en Plads i Riget paa en saa* dan Maade, at de er velbehagelige i Herrens Øjne, er saadanne, som med Glæde retter sig efter de Foranstaltninger, Herren har truffet for dem, og ikke selvisk ønsker at bestemme angaaende dem selv. De ønsker ikke at berede nogen særlig Føde for sig selv eller selv udføre et eller andet Arbejde paa deres egen selviske Maade. Saaledes var det ogsaa med Ester, hvilket ogsaa viser, at hun var et Billede paa denne uselviske Skare. Om hende hedder det:»da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters Sted, skulde gaa ind til Kongen, krævede hun ikke andet, end hvad Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, raadede til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som saa hende.«ester 2:15. Kongens Hofmand Hegaj er tydelig nok et bil* ledligt Udtryk for de Foranstaltninger, Herren har truffet for dem, der følger Kaldelsen til Riget, efter at Kristus Jesus er kommet til Jehovas Tempel. At Ester ikke krævede andet end det, der var tiltænkt

i 56 BESKYTTELSE ESTER 2 hende, er et Forbillede paa, at den trofaste Levning med Glæde har taget til sig den Føde, som Herren har stillet paa Bordet for dem, og at alle deres Tan* ker kun har drejet sig om de Foranstaltninger, han havde truffet, og de Lejligheder, der er givet dem til at tjene Gud efter hans Velbehag. Deres Hoved* opgave har været at ære og ophøje Herren, idet de fuldt ud vidste, at han langt bedre kunde drage Omsorg for dem end de selv formaaede. Ester vandt Yndest hos alle, som saa hende. Dette kan ikke have været alle i he*e Riget, men alle dem, som hørte med til Kongens Hus. De, som havde haft Kristi Aand og lagt den for Dagen i en uselvisk og trofast Hengivenhed over for Je* hova, havde følgelig vundet Yndest hos alle, der hører Guds Hus til. De havde ikke vundet Yndest som Følge af nogen personlig Fortjeneste hos dem selv, eller fordi de havde udviklet en Karakter inde i sig som et andet Væsen, men de havde vundet Yndest som Følge af deres uselviske Hengivenhed over for Gud og hans Konge. De, som vinder Her* rens, Kongens, Bifald, vil ogsaa vinde alle deres Velbehag, som er af»samme dyrebare Tro«og Aand. Saadanne kender ikke hverandre efter Kødet, men betragter hverandre som nye Skabninger i Kristus, der som deres store Opgave udelukkende har dette, at ophøje den evige Konges O rd og Navn. Dagen kom, da Ester skulde fremstilles for Kongen. Hvilken uhyre betagende Spænding maa det ikke have været, hver Gang en af de unge Pi* ger skulde fremstilles for hans M ajestæt?»saa blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads i den tiende Maaned, det er Tebet Maaned,

ESTER 2 ESTER 57 i hans syvende Regeringsaar.«(Ester 2:16) Det var i Kong Ahasverus s tredje Regeringsaar, at Vasjti blev stødt fra Tronen. Kristus Jesus kom paa Tronen i Efteraaret 1914, og i det tredje Aar derefter, nemlig mod Slutningen af 1917, var der nogle af dem, som var indviet til Herren, der blev opsætsige og gjorde Oprør imod Herrens Veje. Da de var blandt dem, der skulde høre med til Riget, men tog Anstød, blev de sam* let ud, da Herren begyndte at dømme i sit Tempel i 1918. Dette svarer til det Tidspunkt, da Vasjti blev stødt fra Tronen. Syv Aar efter Oktober 1914 fører os frem til Oktober 1921 eller det Tidspunkt, da 1922 begyndte. Det var i dette Aar, at Guds Levning som en Del af hans Organisation begyndte systematisk at gøre noget særligt for at forkynde hans Budskab, og Arbejdet tog dette Aar et Opsving, som aldrig nogen Sinde før. A t Ester blev ført til Kongen var ikke ensbetydende med, at hun den Dag blev kronet til Dronning. Det kan altsaa heller ikke forbilledligt betegne, at Esterskaren straks blev taget til Himmelen for at regere med Kristus. Derimod betegner det, at denne Ester* skare, som er udvalgt af Herren, faar Andel i Pagten om Riget og derefter bliver salvet. Den Tid, der hengik med Esters Renselse og Beredelse, indtil hun blev ført frem for Kongen, er et Forbillede paa den Tid, der forløb, efter at Esterskaren havde fulgt Kaldelsen til Riget, indtil den blev udvalgt og salvet. Dette fører os saaledes frem til den Tid, da den hellige Aand blev udgydt over alt Kød, over alle som var udvalgte, og dette var omkring 1922. (Joel 3:1) A ndre Skriftsteder støtter denne Tanke.

1 58 BESKYTTELSE ESTER 2 Hvis de, som Ester var et Forbillede paa, straks havde faaet Plads i Riget og var blevet overført fra Jorden til Himmelen, kunde der aldrig være rettet noget farligt Angreb paa deres Liv derefter, ligesom de ikke mere kunde blive stillet paa Prøve. Der mødte imidlertid senere Ester en truende Fare, som klart synes at betegne, at der ogsaa skal møde Levningen en Fare, efter at den er blevet salvet. Ester blev derefter udvalgt og kronet til Dron# ning.»og Kongen fik Ester kærere end alle de an# dre Kvinder, og hun vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og han satte et kongeligt Diadem paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasjtis Sted.«(Ester 2:17) Dette var et forbilledligt Udtryk for Guds Kær# lighed, der lægges for Dagen over for Lévningen og særlig over for dem, der har viet sig til at tjene Guds Sag, siden Kristus Jesus kom til Templet. Det er til stor Opmuntring og Trøst for Levningen nu at se, at der i Forbilledet var givet Udtryk for denne Aabenbarelse af Guds Kærlighed til Levnin# gen. De, der hører Levningen til, har Aandens Vidnesbyrd om, at de er blevet udvalgt og salvet, og de bliver nu i høj Grad ansporet til alvorligt at søge at være trofaste indtil Døden. Kongen elskede Ester fremfor alle de andre Kvinder. Kongen er her tydeligt nok et Billede paa Jehova. Det er muligt, at Jesus havde dette i Tanke, da han sagde:»faderen selv elsker eder.«(johannes 16:27) Disse Kristi trofaste Efterfølgere fryder sig over at holde Guds og Kristi Befalinger, og Jesus siger til dem:»den, som har mine Befa# linger og holder dem, han er den, som elsker mig;

ESTER 2 E S T E R 59 men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.«johannes 14:21. Husets øvrige Kvinder, der repræsenterede den samme Skare, som fremstilles ved de daaragtige Tomfruer, blev ikke Genstand for en saadan Kær* lighed, ligesom den daaragtige Jomfruskare aldrig vil faa den Glæde at blive elsket paa denne Maade. De trofaste kan nu med Sandhed sige:»se, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skal kaldes Guds Børn; og vi er det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.«1 Johannes 3:1. Ester indtog nu sin Plads i Kongens Palads, og derved kom der til at paahvile hende et stort Ansvar med Hensyn til hendes Folks, Jødernes, Sikkerhed og Velfærd, saavel de Jøder, som boede i Palæstina, som i de 127 Landskaber. Ester havde nemlig nu overtaget den kongelige Værdighed, der tidligere havde hørt Vasjti til. (Ester 1: 19) Ester maatte nu stilles paa Prøve. Det maatte gøres almindelig kendt, at hun var en Jødinde, for at hun kunde bevise sin Trofasthed over for Jehova, hendes Gud. Det minder os om den Prøve, Moses blev stillet paa, da han ikke vilde fornægte sit Folk:»Moses valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end have en kortvarig Nydelse af Synd, idet han ag* tede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen. Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.«(hebræerne 11:25-27) Vilde Ester gøre ligedan? Den Prøve, der nærmer sig, vil afgøre det Spørgsmaal. Denne Prøve og dens Forløb er

60 BESKYTTELSE ESTER 2 et Forbillede paa Prøver, der maa komme over Levningen af Guds Folk, og hvad Resultatet deraf vil blive. Kongen holdt da en stor Fest til Ære for Ester. (Ester 2: 18) Denne Fest er sandsynligvis et For* billede paa»lammets Bryllupsnadver«, til hvilken Guds Levning er indbudt. Levningen har taget imod denne Indbydelse og er kommet til denne Fest, som har fundet Sted siden 1922.»Da der for anden Gang blev samlet sammen Jomfruer, sad Mordokaj i Kongens Port.«(Ester 2: 19, Over* sættelse af 1871) Dette viser, at Mordokai allerede var ansat i Kongens Tjeneste. At han sad i Porten, er et Forbillede paa, at Levningen nu befinder sig i Rigets Porte, idet de forkynder den evige Konges, Jehovas, store Navn og Gerninger. Ester vedblev med at gøre alt, hvad Mordokai havde belært hende om, og det uagtet hun nu var blevet udvalgt til at være Dronning. Indtil nu var det ikke blevet aabenbaret, at hun var Jødinde. Der blev dannet en Sammensværgelse imod Kongen, og to af hans Hofmænd havde planlagt at gøre Kongen Fortræd.»Ester havde, som Mor* dokaj havde paalagt hende, intet røbet om sin Slægt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mor* dokaj sagde, som hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham som Mordokaj ved den Tid en* gang sad i Kongens Port, blev Bigtan og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dørvogterne, vrede paa Kong Ahasverus og søgte Lejlighed til at lægge LIaand paa ham. Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj. Sagen blev undersøgt, og da den havde sin Rigtighed, blev

ESTER 2 ESTER 61 de begge hængt i en Galge. Det blev optegnet i Krøniken i Kongens Paasyn.«Ester 2:20-23. Ester og Mordokai arbejdede sammen og ydede Kongen en værdifuld Tjeneste. Dette er et For* billede paa, hvorledes Levningen uselvisk tjener Jehova og Kongernes Konge. Det hænder nu og da, at nogle af dem, som bekender sig til at tjene Gud og som aabenbart har været med blandt dem, der havde Mulighed for at faa en Plads i Riget, ikke desto mindre bliver utilfredse, begynder at knurre og til sidst gaar frem paa en saadan Maade, at det rummer en Fare for deres Liv og Velfærd, som er Lemmer paa Guds Konges, Kristi, Legeme. Naar de trofaste Medlemmer af Levningen op* dager saadanne,»mærker«de sig dem, som ønsker at volde Splittelse og tilintetgøre Herrens Folk, dem, imod hvem Herren bærer Sværd. (Romerne 13:3, 4) Levningen advarer ogsaa de styrende i denne Tid imod den frafaldne Gejstligheds Falsk* hed og Hykleri og hele dødbringende Færd saa* vel som imod dem, der forener sig med disse til Skade for Guds Folk. Samtidig anbefaler de de styrende at adlyde Herren og, som Profeten ud* trykker det,»kysse Sønnen«, Kristus, og støde den troløse Gejstlighed fra sig. Skriften viser, at de styrende senere hen vil hænge denne troløse Skare i en Galge billedlig talt. Paa det Tidspunkt, Mordokai udførte denne Tjeneste, fik han ingen Belønning derfor, men det blev skrevet ham til Gode og senere ihukommet. Saaledes gives der bil* ledligt Udtryk for Guds retfærdige Handlemaade over for sine trofaste;»thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I har udvist imod hans Navn,

62 BESKYTTELSE ESTER 2 idet I har tjent og tjener de hellige.«(hebræerne 6: 10) De gode Gerninger, Levningen gør, bliver ikke altid belønnet af Jehova paa det Tidspunkt, de udføres, men han vil drage Omsorg for, at hans egne faar den Beskyttelse, de har behov, og han vil bevare dem i rette Øjeblik. Hamans Ophøjelse Jehova tillader Ondskab i den Forstand, at han ikke hindrer de onde og selviske Mennesker i deres onde Handlemaade. Men naar hans bestemte Tid er inde, skrider han til Handling og udøser sin Vrede over dem, der øver Ugudelighed. For at en Skabning kan siges at være stillet paa en vir# kelig Prøve, maa han have Lejlighed til frit at vælge, om han vil gøre det onde eller følge Retfærdig# heden. De onde eller ugudelige er dem, der ved bedre, men af fri Vilje vælger at gøre det urette. Bibelen kalder Satan den Onde, fordi han fører an i al Ondskab og Ugudelighed. Han vidste lige fra Begyndelsen, at han gjorde uret, da han hen# vendte sig til Eva, men han blev drevet frem af sin Selviskhed og Begærlighed. Gud tillader de ugudelige at træffe deres Valg og løbe Linen ud, men til sin egen rette Tid vil han standse end# ogsaa Satan og tilintetgøre ham. Enhver, der bærer sig ad ligesom Satan, skal lide samme Skæbne som han. Denne Scene i Dramaet indledes med, at Kongen ophøjer Haman til en meget stor Stilling i Riget.»Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas Søn, en høj Stilling og ud# mærkede ham og gav ham Forsædet blandt alle

ESTER 3 ES TE R 63 Fyrsterne, som var hos ham.«(ester 3: 1) Haman indtog en meget højere Stilling end Mordokai. Vi maa huske, at Kong Ahasverus var et Billede paa Kongemagten, paa selve det kongelige Embede. Vi ser, hvorledes han her benytter sin Magt for at udføre en ond Handling, og heri er han et Bil* lede paa Satan, Djævelen. Han bliver saaledes paa dette Punkt et Forbillede paa Satan og hans Regeringer paa Jorden, der ophøj er»religionens Ledere«og giver dem større Magt. Dette har paa en særlig Maade faaet sin Opfyldelse efter 1922, og efter at de syv Skaaler begyndte at blive ud* gydt. (Se Aabenbaringen 16 og»lys«, Bind II, første Kapitel.) Dette fandt Sted, efter at Guds og Kristi Kongemagt havde udvalgt og salvet Ester. Hamans Ophøjelse er ogsaa et Billede paa, at Præsterne blander sig i denne onde Verdens Politik, forener sig aabenlyst med Satans Orga* nisation og derved afslører sig selv som Guds Fjender. Jakob 4:4. Det er ogsaa en Kendsgerning, at siden den Tid har Paven faaet en Del af sin verdslige M agt tilbage, og Nationerne sender Gesandter til hans Hof, Præsteskabet tager dristigt og virksomt Del i Verdens Politik, særlig i Forbindelse med Folke* forbundet, som Præsterne hyklerisk kalder et Ud* tryk for Guds Rige paa Jorden. I Amerika bar Præsterne fortrinsvis Adgang til Radioen, der for Tiden beherskes af Højfinansen. (Vi ser, at For* holdet er omtrent det samme herhjemme, hvor kun Statskirkens Præster faar Lov til at tale i Radioen - O. A.) En af Højfinansens Haandlangere udsendte for nylig en Redegørelse, hvori han tillagde sig selv

64 BESKYTTELSE ESTER 3 Æren for at have ophøjet det religiøse Element ved at give det Adgang til Radioen og iværksat en Slags Enhed og venskabelig Forstaaelse mellem de forskellige religiøse Sekter. Ifølge Referaterne i Dagspressen sagde han følgende i en Tale for nylig:»det har været mig en stor Glæde at have Del i dette Arrangement, hvorved der nu er givet de forskellige religiøse Organisationer i Landet en vis Tid om Søndagen, saa at de kan naa Landets Befolkning med et uhildet religiøst Budskab, der ikke begunstiger nogen Tro eller Sekt frem for en anden. Nu kan baade Protestanter, Katolikker og Jøder tale til hele Landet gennem Radioen.«Med pralende Ord paastaar nu denne Søn af en»himmelstormer«, at hans Arbejdsgiver, Høj* finansen, har brugt ham som Redskab til at forene og ophøje alle Landets»Himmelstormere«, uden Hensyn til Lære og Trosbekendelse, fordi de er gaaet ind paa at være deres store Herre, denne Verdens usynlige Gud, underdanige. Disse sekteriske, religiøse Ledere bliver gjort til Medlemmer af Radioraadene for at hindre, at Folket faar Sandheden at høre. Skønt deres For* taler siger, at hans Arbejde har bevirket, at Be* folkningen nu kan modtage et fordomsfrit reli* giøst Budskab, der ikke begunstiger en enkelt Trosbekendelse, gør han samtidig alt, hvad han kan, for at hindre Herrens Tjenere i at rundkaste Sandhedens Budskab. Samtidig indrømmes der Præsterne, der som Burrer hager sig fast i Re* geringen, priviligerede Stillinger sammen med Re* geringens Embedsmænd og Højfinansens Spidser. Den ophøjede Stilling, der saaledes er indrøm* met Præsterne, har gjort dem endnu mere pralende

ESTER 3 ESTER 65 og egoistiske i Ord og Gerning. I Sammenligning med dem bliver Jesu Kristi sande og trofaste Efter# følgere skubbet til Side og set ned paa med Foragt. Gejstligheden, repræsenteret ved Haman, har faaet større Indflydelse paa de lovgivende Forsamlinger saavel som paa Lovens Haandhævere og er saa# ledes stillet, at de kan skade og ogsaa skader Guds Folks Arbejde. Præsterne har forfærdelig travlt med at hindre Folket i at høre Sandheden. De tilbyder endogsaa at betale Radiostationerne store Pengesummer, hvis de bare vil holde det Budskab, Bibelen indeholder, borte fra Radioen og forhindre de sande Kristne i at faa Adgang til Mikrofonen. Den samme Haman, Præsterne, lægger en ko# lossal Energi for Dagen for at faa Medlemmerne af den trofaste Levning arresteret og fængslet, fordi de forkynder Evangeliet. De fremfører falske og løgnagtige Paastande om, at Bibelstudenterne gør sig skyldig i ulovlig Omløben med Varer og krænker Helligdagsloven ved at gaa fra Hus til Hus om Søndagen og vise Folk deres Bøger. Nogle af Herrens Folk undrer sig over, hvor# for Jehova tillader, at disse Præster skændigt og hyklerisk forfølger Kristi ydmyge og trofaste Ef# terfølgere. Grunden er simpelt hen den, at Gud ikke nu hindrer Haman, Gejstligheden, i dens Ond# skab. Haman blev ophøjet og forfremmet, hvor# efter han fulgte sin egen selviske Handlemaade. Det samme gør Præsterne nu. Haman fik Lejlig# hed til at vise den Ondskab, der boede i ham. Den Skare Mennesker, som Haman var et Billede paa, faar ogsaa nu Lejlighed til at vise, at de er besjælet af Ondskab og Hykleri. Gud vidste alt dette forud og lod det fremstille i dette dramatiske Billede for

66 BESKYTTELSE ESTER3 at hjælpe og opmuntre sit trofaste Folk, netop naar der blev Brug for det; og det er der nu. Djævelen gik snedigt til Værks for at naa sit onde Formaal og fik Kong Ahasverus til at udsten de den Befaling, at alle, der var ansat i Kongens Tjeneste, skulde vise Haman særlig Ære og Hyl# dest:»og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt paa Knæ og kastede sig til Jorden for Haman, thi den Ære havde Kongen paabudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke paa Knæ og kastede sig ikke til Jorden.«(Ester 3:2) De herskende Fak# torer, Højfinansen og Politikerne saavel som deres allierede, der er mindre end dem og i deres Magt, viser Ærbødighed mod Præsterne og ærer dem der# ved. I nogle af de kristne Lande er det en For# brydelse at tale imod disse gejstlige Herrer i Kjole og Krave. De, der har Tro og Mod nok til at sige Sandheden om disse religiøse Snyltere, staar sig daarligt med Kongemagten i alle de kristne Lande. Befalingen om at knæle ned for Haman og saa# ledes tilbede ham var i Modstrid med den Lov, Gud havde givet sit Folk, hvem Mordokai hørte med til. Enhver Befaling, som gaar imod Guds Lov og Befalinger, vil Guds Tjener nægte at ad# lyde. (Aabenbaringen 12:17) De, der elsker Gud og er tro mod ham, vil altid adlyde hans Befa# linger. Djævelen lagde saaledes en Snare for Mordo# kai og ventede uden Tvivl, at han vilde falde i den. Det blev en Prøve paa Mordokais Trofasthed over for Gud, men Mordokai bestod Prøven og nægtede dristigt at knæle ned for Haman. Heri er Mordokai et Billede paa Guds Tjenerskare paa Jorden nu, som midt i Djævelens Organisation tro# j

ESTER 3 ESTER 67 fast tager afgjort Standpunkt for Jehova.»Tjene* ren«er ikke en Del af Djævelens Organisation, men er omgivet af den paa alle Sider. De styrende giver Love, som kan fordrejes og misbruges imod Guds Tjenerskare. Det bliver en Prøve for Her* rens salvede. De trofaste bestaar Prøven i fuld Tillid til Jehova. De har nægtet og nægter stadig at bøje sig for»det kristne Præsteskab«baade of* ficielt og uofficielt. Guds trofaste Vidner staar trofast op for ham og bevarer deres Retskaffenhed fuldt ud. Det har særlig været Tilfældet siden 1922. Siden da har Kristi trofaste Efterfølgere, ledet af Herrens usyn* lige Engle, været med til at udgyde Guds Vredes* skaaler, der indeholder en Dom over Gejstligheden og de andre Afdelinger af Satans Organisation. Ikke paa nogen Maade vil disse trofaste Kristi Efterfølgere nu lade sig mærke med Dyrets Mærke paa deres Pande eller Haand. Levningen maa være og vil være tro og sand mod Gud og Kristus og bliver trofast ved med at forkynde Sandheden nu i denne Dommens Tid. Dette gør naturligvis Præsterne vrede. Den modige og frygtløse Stilling, Mordokai indtog, afslørede, at han var en Hebræer, og viste senere, at ogsaa Ester var det. Da Mordokai blev spurgt om, hvorfor han ikke knælede ned for Ha* man, svarede han, at det ikke skyldtes personligt Fjendskab mod nogen, men det var, fordi han var en Jode, og som saadan stod han i Pagtsforhold til Gud, og Guds Lov var for ham den højeste Be* faling, som han maatte lyde, hvad det end skulde koste.»kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj: Hvorfor overtræder du

68 BESKYTTELSE ESTER 3 Kongens Bud? Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Træk, uden at han ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gæk dende over for dem, at han var Jøde.«Ester 3:3,4. Det er ofte blevet sagt af nogle, som foregiver at være indviet til Gud, at det vilde være klogere at tale sagtere og mindre om Præsterne i Stedet for at være saa afgjort imod dem, og at det vilde være mere hensigtsmæssigt at tale venligt om dem og saaledes faa mere Indflydelse i Stedet for at blive stemplet som svorne Fjender af den organiserede Kristenhed. Men enhver, som elsker Gud og tjener hans Sag, maa nødvendigvis være»en svoren Fjende af den organiserede Kristenhed«, der er en Del af Djævelens Organisation. Andre af Kongens Tjenere, som lagde Mærke til, at Mordokai stadig nægtede at bøje sig for Haman, henvendte sig til Haman for at faa at vide, om Mordokais Paastand havde nogen Vægt, nem# lig at fordi han var Jøde, havde han Ret til at se bort fra Kongens Befaling. De gik ikke til Kongen selv, men til Haman og sagde til ham, at»denne Mordokai siger, han er Jøde og nægter at knæle for dig«. De vilde have Haman til at fortælle dem, om der var tilstrækkelig Grund til Mordokais Handlemaade. Man kunde spørge: Handlede Mordokai nu ogsaa diskret og viist? Kunde han ikke ligesom andre have knælet ned og æret Haman og sam# tidig tænkt, at det kun var en ydre Form, som han ikke mente noget med? Kunde han ikke af Høf# lighedshensyn have baaret sig ad, som mange gør

ESTER 3 ESTER 71 nu, idet de rejser sig op og blotter Hovedet, naar der spilles en Nationalsang eller noget andet til Ære for en jordisk Hersker? Var det nødvendigt, at han skulde gøre sig mistænkelig ved at være saa ubøjelig? Befalingen om at ære Haman var en stor Prøve for Mordokai, særlig for hans Tro* skab mod Gud. Som Jøde hørte Mordokai med til Guds Pagtsfolk, og for at være trofast maatte han bevare sin Oprigtighed og Retskaffenhed over for Gud, selv om det skulde koste ham hans Liv. Mordokai vidste, at Haman var en Agagit. Han vilde mindes, at Gud havde befalet Saul at føre Israels Hære imod Amalekitterne og udrydde dem fuldstændigt, fordi de havde staaet Israels Folk imod, da det drog fra Ægypten til Kanaan. Han huskede, at Saul havde skaanet Agag, Ama* lekitternes Konge, og ladet ham leve. Ved sin Uly* dighed mod Herren havde Saul ødelagt sin Oprig* tighed og Troskab mod Gud og mistede alt. (1 Sa* muel 15:1-33) Mordokai vidste, at Haman var en af Agags Efterkommere; thi i Bibelen kaldes han Agagitten. Ingen Israelit kunde være tro mod sin Pagt og bevare sin Retskaffenhed ind for Gud, hvis han bøjede sig for en Agagit. Som Jøde maatte Mordokai ære Gud Jehova, og det kunde han ikke gøre, hvis han bøjede sig for en, der var ond og forkastelig i Guds Øjne. Mordokai maatte derfor betragte Haman som en ond og ugudelig Person som Følge af Guds Befaling imod Agagitterne. I Mordokais Øjne var den forkastede Haman for* agtelig, og Mordokai vilde kun ære dem, der fryg* ter Herren. Salme 15:4. Dette gælder ogsaa nu for det aandelige Israel. De, der vanærer Guds Navn, er onde Personer i

72 BESKYTTELSE ESTER 3 deres Øjne, som elsker Herren. Mordokai havde Tro til Gud, og han ønskede at være trofast mod Guds Befalinger, koste hvad det koste vilde. Gud havde ladet Moses nedskrive i Loven, at han vilde føre Krig mod Amalekitterne fra Slægt til Slægt. (2 Mosebog 17:14-16) Mordokai kendte denne Lov og vilde adlyde den; derfor kunde han ikke ære Guds Fjender og samtidig forblive tro mod Jehova. Saaledes har det ogsaa været siden, og saa* ledes vil det være i al Evighed. Ingen kan være trofast og oprigtig over for Gud, hvis han indgaar Kompromis med Guds Fjender eller viser dem Ære. Derfor maa Levningen tage et ganske afgjort Standpunkt imod enhver Del af Satans Organisa* tion, særlig det religiøse Element, som vanærer Gud og spotter hans hellige Navn. Det er kun rigtigt, at de, der er trofaste mod Herren, af Præsterne og deres medforbundne bliver kaldt»svorne Fjender af den organiserede Kristenhed«. Lad dem, der har Lyst, slutte sig sammen med Guds Fjender eller søge at holde Fred med dem; men de, der virkelig elsker Gud, vil forblive absolut trofaste mod ham. Lad os her i Forbigaaende indflette nogle Ord om Kritikken af Esters Bog. De selvbestaltede Vismænd, der betvivler, at det er rigtigt at regne Esters Bog med til Bibelen, hævder, at den ikke en eneste Gang nævner Guds Navn. Den Omstæn* dighed, at Mordokai var urokkelig i sin Beslutning om ikke at ære Guds Fjende, Agagitten, er Bevis nok for, at Mordokai, der som en af Israels Nation stod i Pagtsforhold til Gud, anerkendte, tilbad og adlød Jehova. Naar Esters Bog forstaas ret, er den en kraftig Renselse og Ophøjelse af Guds Navn.

ESTER S ESTER 73 En af Profeterne, som var inspireret af Jehova, nedskrev disse Ord:»Du har herliggjort dit Ord.«(Salme 138:2) Det er netop gjort i Esters Bog. Je* hova ophøj er sit Ord og gør det herligt, og naar hans bestemte Tid er inde dertil, vil han ogsaa ophøje og herliggøre sit Navn. Jehova har i sit Ord sagt, at han vilde sætte Fjendskab mellem Kvindens Sæd og Slangens Sæd. (1 Mosebog 3:15) Haman hørte til Slangens Sæd, der har Satan, Bedrageren, til Fader. Mordokai, som var under Lovpagten, hørte derfor med til Guds Organisation og var følgelig en af den syrn* bolske Kvindes Afkom. Haman hadede Jøderne, og da han blev klar over, at Mordokai var en Jøde, og at han som Følge deraf ikke vilde ære ham, blev han meget vred og ønskede at slaa Mordokai ihjel.»da nu Haman saa, at Mordokaj hverken faldt paa Knæ eller kastede sig til Jorden for ham, blev han saare opbragt. Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhørte, var han ikke til* freds med kun at lægge Haand paa Mordokaj, men satte sig til Maal at faa alle Jøderne i hele Ahas* verus s Rige udryddet, fordi det var Mordokajs Folk.«Ester 3:5,6. Hamans første Tanke var uden Tvivl at vælte sig ind paa Mordokai, ophidse ham til Modstand og saaledes finde et Paaskud til at henrette ham. Men hans Fader Djævelen var snedigere; han vil* de have endnu mere udrettet. Han vilde hellere have alle Jøderne slaaet ihjel med eet Slag. Derfor indgav han Haman den Tanke, at det var alt for lidt at lægge Haand paa Mordokai alene. Haman opdagede, at her var en Chance for at faa flere end Mordokai slaaet ihjel. Djævelen vidste, at selv

74 B E S K Y T T E L S E ESTER 3 om Mordokai blev slaaet ihjel, saa var Jødinden Ester dog stadig Dronning, og hele Verden over var der en Mængde Jøder. Her fik Djævelen til* syneladende en gunstig Lejlighed til paa lovlig Vis at udrydde dem alle. Satans Tjenere giver det altid Udseende af, at de fuldt ud overholder Loven, og de skjuler sig bag Loven, naar de begaar deres Ugerninger. Hvis de blot kan skyde sig ind under en eller anden Lovparagraf, saa hengiver de sig med koldt Blod til selv de grusomste, mest onde og uretfærdige Gerninger. De forsvarer deres Hand* linger med Lovens Bogstav. Satan kom til det Resultat, at Mordokais Død ikke maatte hindre hans øvrige Plan. Han satte straks en Sammensværgelse i Gang, og den sluttede Haman sig gladelig til, naturligvis. Formaalet med Sammensværgelsen var at faa alle Jøder i hele Per* siens Rige udryddet. Skønt Jøderne havde faaet Lov til at vende tilbage til Palæstina og genop* bygge Templet, indbefattede denne store Lejlighed til Nedslagtning af Jøder ogsaa dem, der var vendt tilbage. Planen gik ud paa at faa Øvrigheden i alle Persiens 127 Provinser og hele Folket, som vilde lyde Øvrigheden, til at slutte sig sammen imod Jøderne for at nedsable dem alle. Ester havde ikke gjort noget, der kunde bruges som Undskyldning for et saadant Blodbad, men Mordokai havde ved at tage afgjort Standpunkt for Jehova givet Jø* dernes Fjender et Paaskud til en saadan Udaad, Naar vi forstaar, at det var Gud, der ledede dette Drama, hvorledes kunde han saa tillade, at det kom saa vidt? Satan havde atter og atter forhaanet Jehova og sagt, at han ikke her paa Jorden kunde finde Men*

ESTER 3 ESTER 75 nesker, der vilde være trofaste mod ham. Saa snart en stillede sig paa Jehovas Side imod Undertryk# keren, søgte Satan altid at dræbe ham. Gud vilde give Satan Lov til at gøre det værste, han vidste. Bibelen viser til Overflod, at Gud har ladet Satan gaa til den yderste Grænse i sine onde Gerninger, J a lige til at ihjelslaa Guds trofaste. (Job 2:6) De begivenheder, der skete i Forbindelse med Ester og Mordokai, anvendte Gud som et Drama, et For# billede paa den Tid, da Satan vilde prøve at øde# lægge Guds salvede Levning paa Jorden ved Ver# dens Ende. Jehova dirigerede dette Drama og dan# nede et Billede af det, som skulde komme. Det, Profeterne siger om»herrens Dag«, stem# mer nøje overens med dette Billede.»Da samler jeg alle Folkene til Angreb paa Jerusalem; Byen indtages, Husene plyndres, Kvinderne skændes, og Halvdelen af Byens Indbyggere vandrer i Land# flygtighed; men Resten af Folket skal ikke udryd# des af Byen. Og Herren drager ud og strider mod disse Folk som han fordum stred paa Kampens Dag.«(Sakarias 14:2,3) Jehova lægger nu For# holdene saaledes til Rette, at der bliver Lejlighed for Satan og hans medforbundne til at gøre et ra# sende Forsøg paa at ødelægge alle Guds Folk, og Udfaldet heraf vil blive til Ære og Ophøjelse for Guds Ord og Navn. Paa dette Punkt i Dramaet er Mordokai, Ester og alle de øvrige Jøder et Billede paa Levningen af Guds Folk paa Jorden. I Lydighed mod Guds Befalinger er denne Levning trofast og nidkær til at forkynde Jesu Kristi Vidnesbyrd for Verdens Nationer, og det er en Pligt, Herren har paalagt

76 BESKYTTELSE ESTER 3 Levningen. De forkynder Sandheden og nægter at indlade sig med nogen Del af Satans Organisation. Derfor er Satan rasende, og hans Hovedrepræsen* tanter paa Jorden, Præsterne, er ligeledes geraadet i Raseri; i Forening rykker de nu frem for at føre Krig imod Levningen af Kvindens Sæd, den syrn lige Del af Guds Organisation paa Jorden. (Aaben* baringen 12:17) De slutter sig sammen om at udrydde Levningen. Den Sammensværgelse, der blev dannet imod Mordokai og de øvrige Jøder, finder sit Sidestykke i vor Tid, og den var et For* billede paa det, som foregaar nu ved Verdens Ende. Det sker alt sammen med Guds Tilladelse, naturlig* vis, og i sin Tid vil Lejligheden være inde til en fuldstændig Renselse og Ophøjelse af Jehovas Ord og Navn. Djævelen bildte sig aabenbart ind, at han alle* rede havde vundet Spillet. Efter hans Mening var Jøderne nu i Fælden, uden Udsigt til at slippe ud. Han har rigtig nydt Situationen, samtidig med at han arbejdede paa at faa sine jordiske Tjenere til at tørste endnu mere efter Jødernes Blod. Han indskød den Tanke i Haman, der var hans for* nemste Mand i Sammensværgelsen, at han maatte søge Raad hos sin Gud, der ikke var nogen anden end Djævelen, for at faa Sikkerhed for, at Sam* mensværgeisen vilde lykkes, og paa den Maade blev Djævelens Redskaber endnu bedre forenet. Djævelen fik derfor Haman til at kaste Lod for at finde ud af, paa hvilken Dag Myrderierne skulde finde Sted.»I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Kong Ahasverus s tolvte Regeringsaar kastede man i Hamans Paasyn Pur, det er Lod, om hver enkelt Dag og hver enkelt Maaned, og

ESTER 3 ES TE R 79 Loddet traf den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.«Ester 3:7. En Fodnote i den hebraiske Bibel siger:»iføl* ge de hedenske Skikke benyttede han denne Me* tode som en Slags Spaadom for at finde, hvilken Maaned og Dag det vilde være bedst at prøve paa at udrydde det forhadte Folk.«Leeser. Denne Lodkastning fandt Sted i den første Maaned i Kong Ahasverus s tolvte Regeringsaar. Hvis Tiden spiller nogen Rolle her, vil det være paa sin Plads at nævne, at tolv Aar efter Kristi Regerings Begyndelse, nemlig i 1926, var Guds Folk samlede til Konventer baade i Magdeburg og London, og fra London i Særdeleshed udsendte de et Budskab, der i høj Grad forøgede Satans og hans jordiske Repræsentanters Vrede. I det Aar begyndte»græshopperne«at pine Menneskene ved at forkynde og udbrede Resolutionen»Et Opraab til Verdensmagterne«. (Se»Lys«, Bind I, Kapitel 5) Guds trofaste Vidner gav her til Kende, at de var Jøder, ved at stille sig uforbeholdent paa Jehovas Side og forkynde, at Satan er denne Verdens Gud, samtidig med at de opfordrede Jordens Herskere til at rive sig løs fra Satans Herredømme. Dette Budskab gjorde Djævelen og hans Tjenere endnu mere rasende, og Guds Fjender begyndte at kaste Lod og raadføre sig med deres Fader Djævelen for at finde ud af, hvorledes de skulde faa disse»nederdrægtige Bibelstudenter«udryddede. Den Anklage, Satan tidlig og sildig fremfører mod Guds trofaste Vidner, gaar ud paa, at de er Forrædere mod de jordiske Regeringer og derfor ikke skulde have Lov til at leve paa Jorden. Præste*

80 BESKYTTELSE ESTER 3 skabet i England og Amerika startede deres For# følgelseskampagne i 1926. Ledet af sin Herre og Mester, Djævelen, traadte Haman nu frem for Kongen og spillede sin Rolle. Han gav det Udseende af, at det var hans Kærlig# hed til Konge og Fædreland, der drev ham til Handling. Han var en stor»patriot«, der vilde tjene sin Konge og sit Land ved at skaffe dette oprørske Folk af Vejen.»Haman sagde derpaa til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen værdigt at lade dem være i Fred«. Ester 3:8. Med diplomatisk Snildhed fremførte Haman sine Argumenter imod dette Folk, der levede spredt omkring i Riget. Han sagde faktisk til Kongen:»Deres Love er anderledes end andre Folks Love, og de respekterer ikke Kongens Lov. De er ikke patriotiske, de er i Virkeligheden Forrædere. Det er derfor ikke godt for Kongen og Landet, at de faar Lov til at leve.«vi kan tydeligt se Slangens Spor her. Han sætter altid Mærker der, hvor han gaar. Da Jesus kom til Jorden og begyndte at for# kynde Sandheden, sagde ærlige Mennesker: Hans Ord er forskellige fra alt, hvad vi hidtil har hørt, de er livsalige og vidunderlige. Men den Tids Præ# ster, der paastod, at de repræsenterede Gud, Evig# hedens Konge, og udadtil erklærede, at de var tro mod Gud, medens de dog lod sig lede af deres Fader Djævelen, stod Jesus imod og dannede straks en Sammensværgelse imod Guds Søn. Da det be# i

ESTER 3 ES TE R 81 lejlige Øjeblik var inde og Sammensværgelsen modnet, traadte de frem for de styrende og be* gyndte at anklage Jesus.»Vi har fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.«Da de konfererede med hverandre, fandt de ud af, at Jesus maatte dø, for at de selv kunde beholde den Magt og Indflydelse, de havde over Folket. Lukas 23:2; Johannes 11:48-50. Under Verdenskrigen anklagede Præsterne fal* skeligt mange Bibelstudenter for Oprør, fordi de ønskede at faa dem ryddet af Vejen, saa de kunde være sikre paa at beholde deres egen Stilling. Nu forsøger den samme Skare Mennesker at faa Lov* givningsmagten og Lovens Haandhævere til at tro, at Bibelstudenterne er Forrædere. En bestemt Ra* diostation i Florida havde paataget sig at rundkaste Sandhedens Budskab, men Præsterne gjorde Mod* stand herimod og sagde faktisk:»det Budskab, Bibelstudenterne bringer, er ladet med Dynamit og er værre end den værste Bolschevisme fra Rusland.«Sammensværgelsen mod Guds Folk paa Jorden er nu i fuld Gang, og Gud hindrer ikke de sam* mensvorne i deres onde Gerninger. Men naar hans belejlige Øjeblik kommer, vil han handle og be* skytte sit eget Folk. Den, der staar i Spidsen for al Modstand imod Sandheden, er Satan selv, og han bruger sine blinde Redskaber for at naa sit Maal. Det er altsaa en Kamp mellem Jehova og Satan, og Jehova vil i sin Tid fuldstændig gøre Ende paa Fjenden og udrydde ham. Med glatte, overtalende Ord og tilsyneladende for at tjene Kongens og Landets Vel, lagde Haman sin Sag frem for Kongen og sluttede med disse

82 BESKYTTELSE ESTER 3 Ord:»Hvis Kongen synes, lad der saa udgaa skriftlig Befaling til at udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmændene 10000 Talenter Sølv til at lægge i Kongens Skatkamre.«(Ester 3:9) Se hvilken Gavmildhed denne bedrageriske og kold* blodige Morder lægger for Dagen, idet han til* byder at betale en stor Sum Penge til Kongen som Bevis paa sin uselviske Hengivenhed for Landet, blot for at faa Lejlighed til at lade Guds udvalgte Folks Blod flyde. Det er sikkert Djævelen, der har opfundet Ud* trykket»penge taler«, thi han brugte det her som et Forsøg paa at overtale Kongen til at skride til Handling. Det var ogsaa ham, der fik Præsterne til at bestikke Judas, for at han skulde forraade Jesus. Han fik dem ogsaa til at bestikke de romer* ske Soldater til at lyve angaaende Jesu Opstandelse. Vil det ogsaa lykkes Præsterne nu ved Hjælp af deres egne og deres Hjordes ypperstes Penge at bringe deres onde Planer til Udførelse? De bruger allerede nu deres Penge for at paavirke Lovgiv* ningen. Vil de ikke ogsaa bruge dem for at iværk* sætte det, de kalder en lovlig Handling? Satan er mere interesseret i at faa Levningen udryddet, end han er i al Lovgivning. Hans Sønner og jordiske Repræsentanter vil gøre hans Vilje, saaledes som de altid har gjort. Kongen lod sig overtale af sin onde Raadgi* ver. Den Ring, Kongen bar paa sin Finger, blev brugt til at besegle officielle Regeringsdokumen* ter med. Naar Haman havde faaet Ret til at under* tegne officielle Dokumenter med denne Ring, kunde han skrive i det kongelige Dekret, hvad han øskede, og naar det først var beseglet med Ringen,

ESTER 3 ESTER 83 kunde det ikke forandres.»da tog Kongen Segl* ringen af sin Haand og gav den til Agagiten Ha* man, Hammedatas Søn, Jødernes Fjende.«Ester 3:10. Det var ikke Kongen, men Haman, der vilde Jødernes Død. Kongen tillod ham at gøre, som an ønskede, idet han ikke hindrede ham i at ud* stede Dekretet om Jødernes Udryddelse. Gud hin* drede heller ikke Satan, da han bad om Tilladelse til at angribe Job, men lod Satan gøre, som han vilde, idet han blot hindrede ham i at tage Jobs Liv.»Og Kongen sagde til Haman: Sølvet skal tilhore dig, og med Folket kan du gøre, hvad du finder for godt!«ester 3:11. Idet Kong Ahasverus saaledes giver Haman Lov til at handle, som han vil, synes han at spille en dobbelt Rolle. Han er et Billede paa Konge* embedet som saadant, og dette Embede og denne Magt blev udøvet enten til det gode eller til det onde, efter som det var Mordokai eller Haman, der paavirkede Kongen. Paa dette Punkt i Dramaet blev Kongemagten anvendt imod Jøderne. Ved en anden Lejlighed bliver den samme Magt anvendt til Fordel for Jøderne. Jehova lader de onde faa frie Hænder og en Lejlighed til at gøre det urette, men til sin egen Tid bevarer han dem, der elsker ham. Haman har uden Tvivl bedt om, at Kongens egne Skrivere maatte udfærdige Dekretet, da dette tilsyneladende vilde give det yderligere Vægt og Autoritet.»Kongens Skrivere blev saa tilkaldt den trettende Dag i den første Maaned; og ganske som Haman bød, affattedes Skrivelser til de kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Landsdel og til hver enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel

84 BESKYTTELSE ESTER 3 med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog. I Kong Ahasverus s Navn blev de skre* vet, og de forsegledes med Kongens Seglring.«Ester 3:12. Det var nu det trettende Aar af Kongens Re* gering, og paa den trettende Dag i den første Maa* ned begyndte Forberedelserne til Udstedelsen af Befalingen om at myrde Jøderne i alle Landets Provinser. Dagen for Myrderierne var sat tilstræk* keligt langt ude i Fremtiden til, at alle de nødven* dige Forberedelser kunde blive truffet. Kongens Politikere, Sekretærer og forskellige Embedsmænd havde nu travlt i nogle Dage med at udarbejde og afskrive Dekretet, som Haman saa vilde stemple med det kongelige Segl. Den Skare af Mennesker i vor Tid, som Haman var et Billede paa, bruger nu al deres Indflydelse over Politikerne for at faa Maskineriet sat i Gang imod Guds Levning. Dagen, da det skal gaa løs, har de sikkert nok fastsat et godt Stykke ude i Fremtiden. Bibelen tilkendegiver, at deres endelige Forsøg paa at udrydde Guds Folk vil finde Sted kort Tid før Slaget ved Harmagedon. Det er in* teressant at lægge Mærke til Guds listige Fjendes Bevægelser og se, hvorledes»de, der volder Van* skeligheder«, som Hamans Navn jo betyder, be* nytter den Magt, de har faaet fra Satan. Alle, som hører Levningen til, bør nu være paa deres Post. I Aabenbaringen 12:17 faar vi at vide, at Sa* tan og hans Tjenere vil føre Krig imod dem, der adlyder Guds Befalinger og forkynder Kristi Vidnesbyrd. Denne Kamp er nu i fuld Gang, og Satan benytter sine sædvanlige onde Metoder for at holde den ved lige. I umindelige Tider har Sa*

ESTER 3 ES TER 85 tan benyttet sig af religiøse Organisationer for at forføre og bedrage. Nu bruger han særlig Le# derne og Præsterne i»den organiserede Kristen# hed«til at føre Krig mod Guds Levning. Satan faar disse Præster til at forkynde for Folket, at»der i Virkeligheden ikke er nogen Djævel til, som har noget med denne Verdens Anliggender at gøre, at den Djævel, der omtales i Bibelen, blot er et Redskab i Guds Haand til at pine og brænde Menneskene efter Døden; at Folkets Pligt nu sær# lig er at være patriotiske og støtte den nuværende Verdens Organisationer, og at hvis de ikke gør det, vil de efter Døden vaagne op i Helvede, hvor de for evigt skal pines af Guds Repræsentant.«Præsterne forsøger desuden at faa Folk til at tro, at Guds trofaste Vidner, Levningen, er en alvorlig Trusel, at de ikke vil adlyde Landets Love og derfor ikke skulde have Lov til at leve i Lan# det. Præsterne gør alt, hvad de kan, for at hindre, at Sandhedens Budskab bliver forkyndt gennem Radio, og opfordrer Folk til at brænde de Bøger, der indeholder Sandheden. De rotter sig sammen imod Guds Vidner, de staar hans Værk imod, og de er paa Vej til at begaa en endnu større For# brydelse. Dagen for Nedslagtningen af Jøderne var fast# sat til den trettende Dag i den tolvte Maaned, nøjagtig elleve Maaneder efter, at Befalingen til Myrderierne var blevet udstedt. Befalingen var ikke skrevet paa nogen tvetydig Maade. Der stod uden Omsvøb i Brevene, at alle Jøder hele Landet over skulde slaas ihjel, saa Folket blev fuldstændig udryddet, og det skulde udføres paa en bestemt Dag.»Skrivelser sendtes saa ved Ilbud ud i alle

86 BESKYTTELSE ESTER 3 Kongens Lande med Befaling til at udrydde, ihjel# slaa og tilintetgøre alle Jøder, unge og gamle, Børn og Kvinder, paa een Dag, den trettende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, og at prisgive deres Ejendele. En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de kunde være rede til den Dag.«Ester 3* 13, 14. Der blev ikke blot sendt Meddelelser ud om, hvad der skulde gøres, men det meste af Tiden er aabenbart ogsaa blevet anvendt til at ophidse Folket til et saadant Had og Raseri mod Jøderne, at Myrderierne vilde blive tilendebragt i en Fart. Man havde valgt den Tid paa Aaret, der vilde være mest ugunstig for Jøderne, Vintertiden, hvor særlig Kvinder og Børn vilde faa svært ved at undfly Morderne, og de, der flygtede, vilde sand# synligvis omkomme paa Grund af det kolde Vejr. Haman sørgede for, at den kongelige Befaling til Myrderierne ogsaa blev bekendt paa selve Slottet; saa var han sikker paa, at han vilde blive af baade med Mordokai og andre Jøder i Nabo# laget. Ikke en eneste Jøde i alle Landets hundrede og syv og tyve Provinser var undtaget fra Be# falingen. Dragen fører nu an i Kampen mod Lev# ningen, som han hader, og vi kan derfor være forvissede om, at Satan har sat et Mærke paa hver eneste af dem, der hører Levningen til, et Mærke, der betyder, at de skal dræbes, og han venter kun paa det fastsatte Tidspunkt. Krigstider giver altid Lejligheder og Undskyldninger for onde Menne# sker til at lade deres Raseri gaa ud over dem, de hader; da er det let at anklage dem for Forræderi og faa nogen til at tro paa Beskyldningen.

ESTER 3 ES T E R 87 Efter at Befalingen ved Ilbud var sendt rundt til alle Provinser, tænkte Haman, at han nu havde stillet Fælden saa godt op, at han kunde give sig god Tid, styrke sig ved en Drik og tænke med Tilfredshed paa det, som snart skulde foregaa. Han blev saa vigtig, at han indbød Kongen til sit Drikkegilde.»Ilbudene skyndte sig af Sted paa Kongens Bud, saa snart Forordningen var udgaaet i Borgen Susan. Kongen og Haman satte sig saa til at drikke; men Byen Susan var rædselslagen.«ester 3:15. Folk ved nu, at de hører Guds Ords Sandhed, som de aldrig har hørt det før, gennem Radioen og ved mange andre Midler. Mennesker, som elsker Fred og Orden, maa blive forfærdede ved at se, at Præsterne er saa fast besluttet paa at hindre Sandhedens Forkyndelse og skaffe sig af med Guds Vidner. Derfor er Staden forfærdet, som Bibelen siger. Men alle, som elsker Ret og Sandhed, bør fatte M od. Levningen, som Gud har givet den Forret at bære Rigets Frugt, bør fortsætte sit Arbejde med Glæde. Vær forvisset om, at Gud forud vidste, hvad der vilde ske, og han ledte dette store Drama, saa det dannede et nøjagtigt Billede af det, han nu vil lade ske. Vi kan være trygge i Bevidstheden om, at Gud fuldt ud vil beskytte sit Folk, der elsker ham og tjener ham trofast. H ans N aade er os nok. Jødernes Raab til Jehova Jehova er Barmhjertighedens Fader og al Trø* stens Gud. Han vidste, at hans Børn vil have Brug for Trøst, medens de befinder sig i Fjendens Land,

88 BESKYTTELSE ESTER 4 og han har derfor sørget for, at vi skal faa det. En af de Foranstaltninger, Jehova har truffet i denne Retning, gaar ud paa, at de, som elsker ham, maa træde frem for hans Naadetrone i Bøn. Han kender hver enkelts Hjerte og Sindelag, og enhver, som er Gud oprigtigt hengiven og trofast tjener ham, kan altid være forvisset om, at Gud vil høre hans Bøn. Herrens Ører er opladte for de retfærdiges Bønner. (1 Peter 3:12; Salme 65:3) Gud lod en af sine trofaste Profeter skrive:»mit Hus skal kaldes et Bedehus.«(Esajas 56: 7) Israels Folk havde sluttet Pagt med Jehova og var saa# ledes blevet hans forbilledlige Hus, og de, som gjorde, hvad de kunde for at være trofaste over for denne Pagt, bad til Gud, og deres Bønner blev hørt. Satans Repræsentanter havde engang omringet Jerusalem med en mægtig Hær og truet med at storme og plyndre Byen.»Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder... og gik ind i Herrens Hus.«Derpaa sendte han et Sendebud til Profeten Esajas og bad ham om at»gaa i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage.«esajas bad utvivlsomt til Gud og fik Svar paa sin Bøn, thi ellers kunde han ikke have talt med den Over# bevisning, han derpaa talte med. Han bad Sende# budene drage tilbage til Ezekias og sige til ham:»saa siger Herren: Frygt ikkel«(esajas 37:1-7) Den Begivenhed, der her omtales, og det, der fulgte umiddelbart derefter, er Forbilleder paa Be# givenheder, der skal indtræffe umiddelbart forud for Harmagedon saavel som under selve Harma# gedonslaget. Beretningen herom indeholder rig Trøst for Guds Levning.

ESTER4 ESTER 89 Mordokai fik at vide, hvilken ond Plan der var lagt om at udrydde ham og hele hans Folk. Han forstod, hvor fortvivlet Situationen var, og at Gud var den eneste, der kunde frelse dem. Skønt Jehovas Navn overhovedet ikke nævnes i Beret# ningen, kan der dog ikke være Tvivl om, at Mor# dokai som Jøde, der stod i Pagtsforhold til Jehova, vilde gaa frem paa samme Vis, som andre trofaste Jøder før ham havde gjort i saadan en Nødens Stund. Vi læser da ogsaa:»da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, sønderrev han sine Klæder, klædte sig i Sæk og Aske og gik ud i Byen og udstødte høje Veraab; og han kom hen paa Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke læn# gere, fordi det ikke var tilladt at gaa ind i Kongens Port, naar man var klædt i Sæk.«Ester 4:1, 2. Uden Tvivl har Mordokais Klageraab været Raab til Jehova om Hjælp. Den Omstændighed, at Mordokai iførte sig Sæk og Aske og opsendte høje Klageraab, er ikke et Udtryk for, at han bekla# gede, at han med Bestemthed havde vægret sig ved at kaste sig ned for Haman og tilbede ham, eller at han var bedrøvet over, at han havde været saa urokkelig tro over for Gud. Han vidste, at han ved sin Optræden over for Haman kun havde gjort Guds Vilje. Nu saa han, at hans Trofasthed over for Gud havde givet hans Dødsfjende en Lejlighed eller et Paaskud til at søge hans Undergang og ikke alene hans, men hele den jødiske Nations Under# gang. Mordokai raabte da højlydt. Trofasthed over for Gud nedkalder ofte Fjendens Vrede over den paagældende, men ingen kan være trofast over for Gud og derefter beklage sin Trofasthed. Den, der er en trofast Guds Tjener, vil fremdeles sætte sin

90 B E S K Y T T E L S E ESTER 4 Lid til, at Gud vil udfri ham.»vor Gud, som vi dyrker, er mægtig til at frelse os,«thi han, som er for os, er større end alle, som kan være imod os. Enhver Tjener, som tror paa Gud, vil vise sin Trofasthed ved det, han udretter. (Jakob 2:18) De trofaste beder ikke blot, men de vaager og ar* bejder. Saaledes var det ogsaa med Mordokai. Hele hans Handlemaade giver Udtryk for hans Tro paa Gud. Han var ikke uvirksom og vilde ikke indskrænke sig til at ligge og græde, men virkede og bad, medens han græd.»i hver eneste Landsdel... var der blandt Jøderne stor Sorg.«Beretningen siger imidlertid ikke noget om, at Ester tog Del heri. Dette skyldtes antagelig den Omstændighed, at hun var blandt de sidste, der vilde faa Under* retning om det Morddekret, der var udstedt. Paa det Tidspunkt var Mordokai allerede begyndt at virke, og Ester indsaa da Nødvendigheden af, at hun gjorde sin Del. Ester forstod straks, at det var den snu Haman, der stod bag dette fejge Komplot, og hun var klar over, at Faren, som truede, var meget stor. Dette kom hun imidlertid først til Indsigt om, efter at hun havde modtaget et Budskab fra Mordokai.»Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmænd, som han havde stillet til hendes Tjeneste, kalde, og og sendte ham til Mordokaj for at faa at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.«(ester 4 :5) Som Svar paa Esters Forespørgsel sendte Mordokai hende en Afskrift af det Dekret, der var udstedt om Jødernes Udryddelse, og for* talte hende om de Penge, Haman havde lovet at betale for at faa denne onde Gerning udført. (Ester 4:6-9) Mordokai forstod, at det var nødvendigt,

ESTER 4 ESTER 91 at baade han selv og Ester satte sig i Bevægelse, og at de arbejdede hurtigt og i fuld Overensstem* melse med hinanden. Han paalagde derfor Sende* budet at sige til Ester, at hun maatte gøre sig rede til at gaa ind til Kongen.»Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den i Susan udgaaede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde vise Ester den og tilkendegive hende det og paa* lægge hende at gaa ind til Kongen og bede ham om Naade og gaa i Forbøn hos ham for sit Folk.«Ester 4:8. Efter at Herren er kommet til Guds Tempel og Levningen er blevet oprejst, har Herrens Glæde stedse været deres Styrke. (Nehemias 8:10) Sam* tidig siges der udtrykkelig til Levningen i Guds Ord, at Satan søger at tilintetgøre dem, der er trofaste over for Gud i denne Tid. De trofaste ved derfor, at de er omgivet paa alle Sider af Fjender, som lægger Raad op mod dem om at gøre det af med dem. De stiller sig derfor ikke ligegyldige over for de Mordtrusler, der rettes imod dem fra Fjen* dens Side, og endnu mindre vil de afvise dem med Foragt. Tværtimod ser de med største Alvor paa den foreliggende Situation og gaar frem med stor Forsigtighed, idet de stadig beder til Gud om, at han vil have Omsorg for dem og beskytte, bevare og udfri dem. De trofaste bliver ved med at udføre deres Pligt, idet de udarbejder deres egen Frelse med Frygt og Bæven for Herrens Aa* syn. De ønsker at være varsomme og ikke gribe fejl. Filippenserne 2:12. Mordokai saa, at Faren var meget stor, og han advarede derfor Ester og opfordrede hende til at gribe ind. Saaledes er det ogsaa nu. Nogle af Lev*

92 BESKYTTELSE ESTER 4 ningen ser den Fare, der truer Guds Folk paa deres Vej, og de advarer deres Brødre, som alle nøje maa belæres om, hvad de bør gøre for at bevare deres Stilling urokket over for Gud. Mordokai er saaledes et Billede paa den trofaste Tjenerskare, der adlyder Guds Befalinger om at»raabe højt«og»ikke spare«, men advare deres Brødre mod den truende Fare og vise dem, hvad der er at gøre for at krydse Fjendens onde Planer og saaledes vedblivende opnaa Guds Gunst. (Esajas 58) Jehova lader gennem sin Kanal den vordende Brudeskare paa Jorden faa en klar Forstaaelse af, hvem Fjenden er, og hvori hans Organisation be< staar, ligesom han lader dem faa Øje for det Konw plot, der er dannet og nu virker for at udrydde Guds Folk. Med dette for Øje har Herren, særlig de senere Aar, brugt»vagttaarnet«til at advare dem, der har indgaaet Pagt med ham, og vise dem, hvorledes de rettelig bør stille sig, og hvilke Plig< ter og Forrettigheder de har i denne Tid. Læg atter her Mærke til, hvor tydeligt det er, at det var Jehova selv, den Højeste, der ledede alt, hvad der her foregik. Den Omstændighed, at Ester var en jødisk Kvinde, var blevet holdt skjult indtil nu. Det var med Vilje, dette var holdt skjult, og i Overensstemmelse med Guds Ledelse. Men nu var Tiden kommet, da Ester maatte vedgaa sit Slægtskab med dette Folk, der var spredt ud over alle Landskaberne. Det skulde gøres kendt for alle, at hun var en Jødinde og saaledes tilhørte Jehovas Æt. Hun maatte aabenlyst tage Standpunkt paa sin Guds Side. Herigennem gav hun forbilledligt Ud< tryk for, hvad Guds Folk maa gøre nu, da Harma< gedon nærmer sig.

ESTER 4 ESTER 93 Tidligere har de, der kendte Sandheden, været betragtet ligesom andre saakaldte»kristne«. De regnedes med blandt de religiøse i Landet. Den Tid maatte komme og er nu kommet, da Gud stiller sit eget Folk frem til Skue for Jordens Folkeslag og lader dem forstaa, at disse hører ham til, og han sender dem ud med den Befaling:»I er mine Vidner [om, at] jeg er Gud.«(Esajas 43:9-12, Oversættelse af 1871) Hvorledes kunde dette blive bekendtgjort for andre, dersom de trofaste ikke havde Frimodighed paa denne Dag til at forkynde Jehovas Ord og Navn? Ikke paa nogen anden Maade kunde de bevise deres Kærlighed over for Gud. 1 Johannes 4:17, 18. Lad blot andre, som udgiver sig for at være Kristi Efterfølgere, undlade at sige noget nedsæt* tende om Fjendens Organisation, om de saa synes, og lad dem kun saaledes vælge den Vej, hvor de møder mindst Modstand; men de trofaste, som ønsker altid at staa urokkelig fast paa Guds Side, maa gøre det klart for alle, hvilket Standpunkt de har indtaget, og at de ved hans Naade vil for* kynde Sandheden, saaledes som Gud nu ønsker den forkyndt. Hele den trofaste Levning maa nu træde tydeligt frem som Guds Folk. Dette brin* ger naturligvis hver enkelt af dem i en farlig Stil* ling; thi de er mærket af Fjenden som saadanne, der skal slaas ned. Mordokai sendte et Sendebud til Ester og formanede hende til at gaa ind til Kongen og bede og bønfalde ham om at hjælpe Jøderne. Nogle vil kunne sige, at Mordokai viste, at han manglede Tro paa Gud, naar han saaledes kunde opfordre Ester til at træde frem for Kongen og bede ham

94 BESKYTTELSE ESTER 4 om Hjælp, Kongen var jo en verdslig Hersker; men dette er ikke Tilfældet. Det er tværtimod et Bevis paa, at Gud hjælper sine egne, efter at de har bevist deres Trofasthed ved selv at gøre alt, hvad de paa nogen mulig Maade kunde. Da Ester modtog dette Raad fra Mordokai, sendte hun som Svar herpaa atter et Budskab af Sted til ham.»men Ester sendte Hatak til Mordokaj med følgem de Svar: Alle Kongens Tjenere ved, at der for enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gaar ind til Kongen i den inderste Gaard, kun gælder een Lov, den, at han skal lide Døden, medmindre Kongen rækker sit gyldne Scepter ud imod ham; i saa Fald beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke været kaldt til Kongen!«Ester 4:10, 11. Dersom Ester fremdeles havde søgt at hem* meligholde det Forhold, at hun var en Jødinde, eller dersom hun havde stolet paa, at hun i Kraft af sin Stilling som Dronning kunde vente en sær* lig Begunstigelse fra Kongens Side og saaledes blive undtaget fra at rammes af Morddekretet, vilde hun dermed have vist, at hun ønskede at indgaa et Kompromis. Hun kunde ikke have bevaret sin Stilling urokket over for Gud samtidig med, at hun søgte at indgaa et saadant Kompromis. Om hun derimod fulgte Mordokais Raad og gik ind til Kongen, vilde det ikke være noget Kompromis, heller ikke noget Bevis for, at hun manglede Tro. Det krævede derimod megen Tro fra hendes Side, thi medmindre det behagede Kongen at tage imod hende, betød det den visse Død for hende. Hvad Ester her blev raadet til at gøre og ogsaa virke* lig gjorde, er utvivlsomt en forbilledlig Tilkende*

ESTER 4 ESTER 95 givelse af, hvorledes Levningen nu bør gribe Sa* gen an. Vi ved, at det vilde være uret for Levningen at indgaa noget Kompromis med de verdslige Her* skere, thi de trofaste maa ikke»gaa ned til Ægyp* ten om Hjælp«og indgaa Kompromis med Ver* den som Følge af den mægtige Indflydelse, der findes der. (Esajas 31:1) At Ester gik ind til Kon* gen er ikke et Billede paa, at Levningen appellerer til de styrende i Verden. Paa dette Stade i denne dramatiske Fremstil* ling var Kong Ahasverus et Billede paa Jehova Gud og hans Kristus. Jehova er den store Konge, og Kristus Jesus, Guds salvede Konge, er den, der udfører hans Vilje. De udgør den»øvrighed«, der tales om i Skriften. Indtil for ganske nylig mente Guds Folk, at dette Skriftsted, Romerne 13:1, der taler om»de foresatte Øvrigheder«(eng. Overs.: de højere Magter) sigtede til de styrende Magter i Verden. De, som er gaaet bort fra Selskabet, holder stadig fast ved denne urette Forstaaelse. Nu ser Guds trofaste Levning imidlertid klart, at dette Skriftsted slet ikke sigter til nogen Del af Satans Organisation,- men udelukkende gælder Guds Ord* ning inden for Guds Organisation til Bedste for hans eget Folk. De, som hverken vil eller kan se denne Sandhed, og som tager Afstand fra, hvad Vagttaarnet har sagt desangaaende, har straks benyttet denne Lejlighed til at tage Anstød og er faldet bort og er gaaet ud i Mørket. Levningen forstaar, at den eneste, de har no* gen Pligt overfor, er Gud og den af ham indsatte Myndighed, og at de i enhver Henseende maa vise trofast Lydighed over for Gud og hans Organisa*

96 BESKYTTELSE ESTER 4 tion. De indser Nødvendigheden af, at hver en* kelt Del af hans Organisation arbejder i nøje ind* byrdes Harmoni og i Overensstemmelse med Kri* stus, Hovedet, der styrer det hele, for paa den Maade at udføre Jehovas Vilje. At Ester traadte frem for Kongen for at anraabe ham om Hjælp for sit Folk, er saaledes et Billede paa, at Lev* ningen træder frem for Gud, for i Kristi Navn at bede Jehova om Vejledning, Hjælp og Udfrielse. At Ester ukaldet traadte frem for Kongen kunde medføre hendes Død. Det var en afgørende Prøve for hendes Tro. I et Tidsrum af tredive Dage var hun ikke blevet kaldet til at træde frem for Kongen, og det Spørgsmaal kunde derfor gan* ske naturligt opstaa i hendes Sind: Nød hun end* nu Kongens Gunst? Hvis ikke, maatte hun visse* lig dø, naar hun ikke desto mindre traadte ind til ham. Ogsaa Levningen oplever aabenbart saadanne Tider, hvor Gud og Kristus ikke synes at inter* essere sig saa særligt for dem eller ikke viser dem særlig Gunst, og det netop medens Fjenden træn* ger dem haardt. Nogle af dem, der hører den tro* faste Levning til, kan komme til at undre sig over, hvorfor Gud tillader Præsterne og andre af Sa* tans Redskaber at rette saa ondsindede Angreb paa dem, men selv i saadanne mørke Stunder maa Levningen blive ved med at have Tro paa Gud og Kristus og at anraabe om Hjælp i deres Bønner. Saadanne Oplevelser kan være en stor Prøve for Guds Folk, men de maa blive ved med at være lydige over for»de foresatte Øvrigheder«, de højere Magter, det vil sige over for Gud og Kri* stus, og de maa vise deres Lydighed ved uaflade*

ESTER 4 ESTER 97 lig og trofast at tjene og ved at træde frem for Tronen for at anraabe om Hjælp for dem selv og for deres Brødre. Efeserne 6:12-18. Det var muligvis endnu ikke gaaet op for Ester, at hun ogsaa vilde blive ramt af dette Mord* dekret, men Mordokai var fuldt ud paa det rene med, at det vilde ramme hende, og at der ikke var nogen Chance for, at der vilde blive gjort en Und* tagelse med hende, saa hun kunde blive reddet. Mordokai sendte det Budskab til Ester:»Tro ikke, at du alene af alle Jøder skal undslippe, fordi du er i Kongens Husi«(Ester 4:13) Djævelen havde søgt at fange alle Jøderne i sin Fælde, og han vilde ikke glemme Ester, selv om hun indtog en begun* stiget og indflydelsesrig Stilling hos Kongen. Ester og Mordokai var de to, som Djævelen i særlig Grad ønskede at faa Ram paa. Saaledes staar nu ogsaa Djævelen og hans jor* diske Redskaber alle dem imod, som tjener Gud, paa en eller anden Maade, men ganske særlig fø* rer de Krig imod Guds Levning, fordi disse nyder Guds Gunst, og fordi de betragter det som en kær Pligt at forkynde det Budskab, som Herren har overdraget dem. Ingen, som hører Levningen til, kan derfor vente at undgaa at blive ramt af Satans Vrede. Det er hans Agt at komme hver enkelt af dem til Livs. Mordokai indsaa, at det var absolut nødven* digt, at Ester nu frimodigt stillede sig paa sit Folks Side. Herved vilde hun tilkendegive sin egen Stilling over for Gud og samtidig lade alle faa at vide, at hun var en Jødinde. Dersom Ester ikke havde foretaget sig noget, vilde hun ikke kunne have fastholdt sin Stilling urokket over for Gud.

98 BESKYTTELSE ESTER «Mordokai opfordrede derfor Ester til at tage Af* fære.»nej, dersom du virkelig tier ved denne Lej* lighed, saa kommer der andetsteds fra Hjælp og Redning til Jøderne; men du og din Slægt skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til konge* lig Værdighed!«Ester 4:14. Mordokai er, som vi har set, et Billede paa Levningen som»den tro og forstandige Tjener«. Saaledes ser vi ogsaa, at Gud har brugt nogle af Tjenerskaren til at paapege for andre, hvor nød* vendigt det er frimodigt at stille sig paa Herrens Side. De, som nu skal være tro over for Gud, kan ikke nu forholde sig tavse eller skjult eller lade være med at tale om, hvad Guds Organisation er, og om den Rolle, de selv spiller deri. Tiden er nu inde til, at alle, som hører Levningen til, klart maa vise, at de staar paa Herrens Side. Her er ikke Plads for noget Kompromis. De maa tydeligt udtale sig for Gud, for Kristus og for hans Rige, ellers vil de ikke kunne høre Brudeskaren til. Jesu Ord gælder i denne Forbindelse:»Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke sam* ler med mig, adspreder.«matthæus 12:30. Det er nu Tiden til, at Levningen skal»holde fast ved det, de har, for at ingen skal tage deres Krone«, og paa denne Maade maa hver enkelt vise, at han vil forblive urokkelig tro paa Guds Side. Hver enkelt af dem maa være villig til at dele Skæbne med Guds salvede og selv være en af dem, idet de er fuldt besluttede paa at overvinde alle Farer, der møder dem paa Vejen, og at give Agt paa og adlyde Herrens Befalinger og udføre det, som han har budt dem at gøre, idet de vil være

ESTER 4 ESTER 99 trofaste indtil Døden. Den, som har faaet den For* ret at lære Sandheden at kende og derpaa bliver ligegyldig over for Guds Befalinger og vandrer paa Uretfærdighedens Vej, er i stor Fare. Det er en Pligt for dem, der er trofaste over for Gud, da straks at advare en saadan og raabe højt og ikke spare. (Esajas 58:1) Gud har gjort sin Tjener* skare til Vægtere og siger til dem:»naar jeg siger til den gudløse: Du skal visselig døl og du ikke taler for at advare ham mod hans Vej, saa skal den gudløse vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.«(Ezekiel 33:8) At undlade at gøre sin Pligt er ensbetydende med at vise Ulydighed over for Guds Befalinger. Dersom nogen er utro over for Gud, vil han oprejse en anden til at tage en saadan utro Tjeners Plads; thi Guds Gerning skal udføres nu. Jøden Mordokai vidste, at det eneste Haab for hans Folk var, at Gud vilde hjælpe dem. Plan stolede fuldt ud paa, at Gud havde sin Finger med i, hvad der foregik, og derfor sagde han til Dron* ning Ester:»Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfældes Skyld, at du er kommet til konge* lig Værdighed.«Tanken hermed er tydeligt nok: Kan vi ikke gaa ud fra, at Gud har ophøjet dig til den Stilling, du indtager, for at bruge dig efter sin Vilje til at udvirke sit Folks Befrielse? Det forholdt sig netop saaledes, som Mordokai troede. Vi ved, at Guds Levning nu udgør et Folk, der er taget ud fra Verden for at være et Folk for Guds Navn, og vi ved, at de, som hører dette Folk til, endnu er her paa Jorden og er en Del af Guds Organisation, der har den særlige Opgave at være Vidner for Jehova og at lovsynge hans Navns Ære.

1 0 0 BESKYTTELSE ESTER 4 Ingen kan derfor forblive trofast paa Guds Side som en Del af Levningen, dersom han ikke ah lægger det Vidnesbyrd, der er blevet betroet Lev* ningen. Han maa frimodigt og utvetydigt lægge for Dagen, at han er et af Guds Vidner, ellers vil han ikke blive bevaret. Han maa vise, at han er en af dem, som elsker Gud, dersom han ønsker at blive bevaret. Den Gerning, Levningen er med til at udføre, udføres ikke til Fordel for Gud, men til Fordel for Levningen, idet der paa denne Maade gives dem Lejlighed til at bevise deres Trofasthed over for Gud. Verdenskrigen blev pludselig afbrudt i 1918»for de udvalgtes Skyld«. Derpaa blev der givet Guds Folk Befaling om at bringe Sandhedsbud* skabet til Jordens Folk, inden den endelige Under* gang skulde finde Sted i Harmagedonslaget. (Mat* thæus 24:14-22) Levningen lever derfor ikke i Uvidenhed om, hvad der er Guds Vilje med dem. De har opnaaet deres nuværende begunstigede Stil* ling, for at de skulde kunne tjene som Vidner om Jehovas Navn og forkynde hans Dyder, og er saaledes i denne Tid blevet brugt af Gud til det, hvortil han har oprejst dem. Skønt Mordokai og Ester i det store og hele er et Billede paa den samme Skare, nemlig paa Guds Levning, der nu befinder sig paa Jorden, var de dog saaledes stillet, at de ikke naar som helst mundtligt kunde komme i Forbindelse med hinanden. De betjente sig derfor af Sendebud, der bragte deres Budskaber fra den ene til den anden. Nu befinder Guds Levning sig spredt ud over hele Verden og kan ikke altid mundtligt sætte sig i Forbindelse med hverandre. Nu og da kommer

ESTER 4 ESTER 101 mange af dem sammen med hverandre for at trø* ste og opmuntre hverandre, men dette hører til Sjældenhederne. Gud har imidlertid i sin Naade sørget for, at der skal være et særligt Bindeled eller Meddelelsesmiddel imellem alle, der hører Levningen til. I mange Aar har Gud brugt»vagt* taarnet«som et saadant Meddelelsesmiddel, og dets Spalter bruges stadig til at bringe Sandheden ud til Levningen. Sandheden hidrører ikke fra Menne* sker, men fra Gud, og den Kanal eller det Red* skab, som bruges til at bringe den ud, er derfor ogsaa Guds og ikke Menneskers. I nogen Tid har»vagttaarnet«søgt at vise Brødrene, hvor nødven* digt det er at være ivrige i Arbejdet, og det har fremkaldt mange bitre Ord fra deres Side, som engang glædede sig over Sandheden, men nu har vendt sig fra den. De bekæmper og kritiserer»vagttaarnet«, fordi det forkynder Sandheden. De trofaste bør imidlertid ikke lade sig forstyrre af noget af denne Art. Haard Kritik fra deres Side, som staar Sandheden imod, er kun et Bevis for, at det er Fjenden, der staar bag ved denne Mod* stand, og for, at de trofaste gør, hvad Gud vil, at de skal gøre. De, som tror, at Gud leder sit Ar* bejde og sit Folk gennem Kristus Jesus, vil ved* blive med at staa fast og urokket fortsætte med trofast og med Glæde at tjene Riget. De, som var forbilledligt fremstillet ved Ester, ser nu, hvor alvorlig Situationen er, og lader der* for deres Brødre vide, at de i eet og alt ønsker at staa sammen med dem og tage Del i Rigets Gerning. I Overensstemmelse hermed er der skre* vet:»da sendte Ester Mordokai det Svar: Gaa hen og kald alle Susans Jøder sammen og hold Faste

102 BESKYTTELSE ESTER4 for mig-, saaledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre Døgn; paa samme Maade vil ogsaa jeg og mine Terner faste; og derefter vil jeg gaa ind til Kongen, skønt det er imod Loven; skal jeg omkomme, saa lad mig da omkomme!«ester 4:15,16. Ester gav nu tydeligt til Kende, hvem hun var og lod forstaa, at hun var fast besluttet paa at ud* føre sin Del, om det saa skulde koste hendes Liv. Herren har tidligere vist stor Langmodighed og baaret over med megen Efterladenhed og Ligegyl* dighed, men nu trækkes Linierne skarpt op, og enhver, som er for Herren, maa tage sit Standpunkt paa Herrens Side eller tvinges over i Fjendens Lejr. Gud har tilkendegivet, at det var hans Vilje, at naar hans Folk kommer til ham for at opnaa Hjælp i Nødens Stund, maa de komme i Sagtmo* dighed og Ydmyghed og paa en tilbageholdende Maade. At iklæde sig Sæk og Aske er et Udtryk for fuld Underkastelse under Gud. Denne Form for Selvforringelse blev sammen med Bøn og Faste ofte benyttet af de Jøder, som søgte Guds Gunst. Jøderne bar sig saadan ad, fordi de var Guds udvalgte Folk. Der er skrevet:»da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Floved.«(Salme 35:13) Intet andet Folk end Jøderne gjorde noget saadant, og de gjorde det, fordi Jehova var deres Gud. Da Daniel vilde henvende sig til Gud om Hjælp, sagde han:»jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at frem* føre Bøn og Begæring under Faste i Sæk og Aske.«(Daniel 9:3) At denne Form for Selvforringelse er i Overensstemmelse med Guds Vilje fremgaar af Herrens Ord til en af sine Profeter:»Men endog

ESTER 4 E S T E R 103 nu, siger Herren, vend om til mig med hele eders Hjerte, og med Faste og Graad og Klage.«(Joel 2:12) Ogsaa Jesus lagde Eftertryk paa Betydning gen af Faste og Bøn:»Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.«Matthæus 17:21. Ester fulgte sit Folks Lov og Skikke. Hun erklærede, at hun vilde faste og opfordrede alle Jø* derne i Susan til at gøre det samme. Dette var et Udtryk for, at de erkendte, at Jehova, Israels Gud, er den Højeste, og at de i eet og alt var fuldstæn* dig afhængige af ham. Der kunde ikke være no* gen anden Grund til denne Ydmygelse og Bøn fra Esters og de andre Jøders Side end den, at de derigennem ønskede at opnaa Jehovas Gunst. Naar de fulgte den jødiske Skik med Hensyn til Fasten, kan vi ogsaa gaa ud fra, at de bad til Gud. Ester søgte ikke herigennem at udvikle Karakterstyrke og større Mod og Fasthed, der skulde sætte hende i Stand til at træde ubuden frem for Kongen. Hun behøvede Naade og Medlidenhed fra Gud, om hun skulde komme vel igennem denne farlige Situa* tion. Ved at træde frem for Kongen ubuden ud* satte hun sig for umiddelbar Dødsfare, og dette vilde i saa Fald ogsaa betyde Mordokais og alle de øvrige Jøders Død. Der kunde ikke tænkes no* gen Situation, hvor der i højere Grad var Brug for Guds Hjælp. Ester ydmygede sig derfor ind for Jehova og under hans mægtige Haand, og hun op* fordrede alle Jøder der paa Stedet til at gøre det samme. Der er Styrke i Enhed, og det var under Guds Ledelse, at Ester gjorde, som hun gjorde. Naar Vanskelighederne taarner sig op, saavel som naar alt gaar lyst og let, gør Vennerne vel i at staa sammen som en Enhed, som een Mand.»Se,

1 104 BESKYTTELSE ESTER 4 hvor godt og hvor lifligt er det, naar Brødre bor sammen 1«Salme 133:1. Vi befinder os nu i de sidste Tider. Tiden er nu inde til at aflægge det endelige og afgørende Vidnesbyrd om Guds Navn og Ord, inden Harma* gedon bryder løs. Djævelen ved, at hans Tid er kort, og han har travlt, med at forberede sig paa at tilintetgøre Guds Levning. Levningen er ikke i Uvidenhed om Fjendens Virksomhed og Magt. De ser Vanskelighederne taarne sig op foran dem, og de ved, at deres Styrke kommer fra Herren, og uden ham vil ingen kunne blive staaende. Til Un* dervisning for Levningen skrev Salmisten disse Ord, som han lægger de trofaste i Munden:»Ak, Herre, frels dog, ak, Herre, lad det dog lykkes!«(salme 118:25)»Jeg løfter mine Øjne op til Bjer* gene: Hvorfra kommer min Hjælp? Fra Herren kommer min FIjælp, fra Himlens og Jordens Ska* ber. Din Fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. Herren er den, som be* varer dig, Herren er din Skygge ved din højre; Solen stikker dig ikke om Dagen, og Maanen ikke om Natten; Herren bevarer dig mod alt ondt, ban bevarer din Sjæl; Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!«Salme 121. Ganske sikkert var Apostelen drevet af den samme Guds Aand, da han skrev følgende Ord til FIjælp og Undervisning for Levningen:»For øvrigt bliv stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! Ifør eder Guds fulde Rustning, for at I maa kunne holde Stand imod Djævelens snedige Anløb. Thi for os staar Kampen ikke imod Blod og Kød, men imod Magterne, imod Myndighe*

ESTER 4 ESTER 105 derne, imod Verdensherskerne i dette Mørke, imod Ondskabens Aandemagter i det himmelske. Der# for tag Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa denne onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt. Saa staa da omgjor# dede om eders Lænd med Sandhed og iførte Ret# færdighedens Panser. Fødderne ombundne med Kampberedthed fra Fredens Evangelium; og i alle Forhold løft Troens Skjold, med hvilket I vil kunne slukke alle den Ondes gloende Pile, og tag imod Frelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord, idet I under al Paakaldelse og Bøn be# der til enhver Tid i Aanden og er aarvaagne der# til i al Vedholdenhed og Bøn for alle de hellige.«(efeserne 6:10-18) Ligesom Ester opfordrede alle Jøderne til at faste sammen med hende, saaledes opfordrer Apostelen alle de salvede til at staa sammen, til at bede for hverandre og til at paa# kalde Guds Hjælp, saa de kan blive udfriet, og derpaa beder han dem om ogsaa at opsende Bønner om, at der maa gives ham Frimodighed til at for# kynde Sandheden. At Ester træder frem for Kongen er et Billede paa Levningen, der træder frem for Kristi Dommer# trone. Kristus er den store Dommer, der skal træffe Bestemmelse om, hvad der er ret for Lev# ningen at gøre. Han er i sit Tempel og leder Tem# pelskaren. Ester havde givet til Kende, at hun var rede til at sætte sit Liv i Vove, idet hun vilde gøre sin Pligt uden Hensyn til, om hun skulde omkomme derved. Da der var saa stor Fare forbundet med, at hun traadte ubuden frem for Kongen, maa der ligge mere i dette Billede end blot det, at Lev#

106 BESKYTTELSE ESTER 4 ningen træder frem for den store Dommer, Kri* stus, i Bøn. Levningen ser nu klart, at de sætter deres Liv i Vove ved at fortsætte med trofast at bringe Rigets Budskab til Menneskene og ved ikke at ville bryde sig det ringeste om, hvad Satans Organisation siger eller gør for at faa dem til at ophøre med at arbejde paa denne Maade. De ved, at de kun er ansvarlige over for de»foresatte Øvrig* heder«, de højere Magter, nemlig Gud og hans Organisation, og de er fast besluttet paa at blive ved med deres Gerning at gaa fra Dør til Dør med Rigets Budskab uden Hensyn til, hvilken Mod* stand de end maatte møde, og de indanker derfor deres Sag for den store Dommer Kristus Jesus, for at han maa træffe den store Afgørelse. Saaledes vaager og beder de, medens de gaar frem til deres Gerning. Ingen, som er Gud sandt hengiven, vil ubetænksomt styrte sig ud i en farlig Situation. H an vil først lægge Sagen frem for Herren i Bøn, idet han vil bede om Visdom fra Gud, at han maa blive ledet til at vandre paa den rette Vej. Ester sagde: Jeg gaar, selv om jeg skal miste Livet derved, og den Skare, som hun var et For* billede paa, siger nu: Vi vil udføre Rigets Gerning, selv om vi skal dø under Forsøget derpaa. Vi ved, at den Gud, vi dyrker, er mægtig til at udfri os. Om denne Udfrielse skal finde Sted her paa Jorden, eller den skal ske, ved at vi dør og straks forvandles til Herrens Lighed, bliver det hans Sag at afgøre. Hvad han bestemmer, er det bedste. Ester handlede med stor Forsigtighed og koldt Overlæg, men uden Tøven, da Tiden kom til at handle. Saaledes gaar ogsaa Levningen roligt en truende Situation i Møde, handler med Forsigtig*

ESTER 4 ESTER 107 hed, efter moden Overvejelse, men uden Tøven; thi Tiden er kommet, da Rigets Gerning skal udføres, og udføres med Frimodighed. Vi kan betragte det som givet, at baade Mordo* kai, Ester og de andre Jøder fulgte deres Folks Lov og Skikke, hvilket vil sige, at de fastede og bad Gud om at tilintetgøre Fjenden. De Bønner, som Guds Profeter har nedskrevet, er ofte Profetier, som har mere end een Opfyldelse. Lige siden Dagene i Eden har det store Spørgsmaal stadig været: Hvor megen Vægt maa der lægges paa Jehova Guds Navn? De profetiske Pennetegninger og levende Billeder, som Gud har givet os, har paa forbilledlig Vis givet Udtryk for, at det er hans Agt at ophøje sit Navn og lade det komme til sin Ret. Ligeledes har han ladet sine Profeter lægge sit Folk saadanne Bønner i Munden, som drejede sig om, at denne Ophøjelse af Guds Ord og Navn maatte finde Sted og Fjenden blive ødelagt. Mordokai forstod, at Hamans diplomatiske Optræden var et samlet Forsøg fra Guds Fjenders Side paa at udrydde alle dem, som tjente Jehova. Uden Tvivl meddelte han Ester og de øvrige Jø* der dette, og de har alle anraabt Gud om. at ud* rydde Haman og alle hans ligestillede. Følgende profetiske Bøn passede ved den Lejlighed og fandt uden Tvivl sin Opfyldelse i mindre Skala paa Esters og Mordokais Tid:»Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gudi Thi, se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, oplægger lumske Raad mod dit Folk [Mordokaj, Ester og de øvrige Jøder], holder Raad imod dem, du værner [Eng. Overs.: imod dem, du har skjult saaledes som f. Eks. Ester var skjult i Konge*

108 BESKYTTELSE ESTER 4 borgen]: Kom lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navnl Ja, de raadslaar i Fællig [ved at kaste Lod for at finde den rette Tid paa Aaret] og slutter Pagt imod dig [for at smæde Gud ved at tilintetgøre hans Folk], Edoms Telte [hvis Børnebørns Børn Amalekitterne var] og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagri* terne, Gebal, Ammon, Amalek [Haman var en Agagit], Filisteriand med Tyrus s Borgere; ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. Sela. Gør med dem som med Midjan [ved Gideons Haand], som med Sisera og Jabin ved Kisons Bæk, der gik til Grunde ved En*Dor og blev til Gødning paa Marken 1... Lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde og kende, at du, hvis Navn er JEHOVA, er ene den Højeste over al Jorden!«Salme 83: 2-11,18,19. Nu i den sidste Tid har Satan organiseret sine Stridskræfter til Kamp imod Guds Levning, og han gaar ud for at føre Krig imod dem. Fjern den gaar listigt til Værks og søger at sikre sig Lovens Medhold for dermed at smykke sine Ger* ninger.. Til Satans Stridskræfter hører ogsaa den frafaldne Gejstlighed saavel som de, der engang havde Sandheden, men som senere er blevet til»den onde Tjener«eller»Syndens Menneske«. Det er Jehova Guds Navn, det nu gælder, og Levningen er den eneste Skare, som er fast be* stemt paa at stride for hans Navn. Levningen be* der derfor i fuld Overensstemmelse med Guds Vilje:»Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs! Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgnetunge, med hadske

ESTER 4 E S T E R 109 Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn; de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had. Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre, lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd!... Det være mine Modstanderes Løn fra Herren, dem, der taler ondt mod min Sjæl. Men du, o Herre, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!... Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; lad mine Fjender klædes i Skænd* sel', iføres Skam som en Kappe!«Salme 109: 1-7, 20, 21, 28, 29. Jehova har erklæret, at naar han sætter Guld* kronen paa sin Konges Hoved, skal den mægtige Hersker finde alle sine Fjender. (Salme 21:9) Jehova»rejste sig«, dengang han satte sin elskede Søn paa Tronen, for at han skulde herske midt iblandt sine Fjender. Der tog han sin store Magt og tiltraadte sit Kongeherredømme. (Salme 110:2; Aabenbaringen 11:17) Det er derfor i fuld Over* ensstemmelse med Guds Vilje, at Levningen beder om, at Guds Fjender maa blive udryddet, for at den Højestes Navn maa blive æret og ophøjet over al Jorden:»Naar Gud staar op [Eng. Overs.: Lad Gud rejse sig o. s. v. som en Bøn], da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn, som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.«Salme 68:2,3. Ingen, der hører Levningen til, bør lade Ond* sindethed faa Indpas i deres Hjerte, selv ikke imod

110 BESKYTTELSE ESTER 4 de mest ugudelige. Hævnen hører Gud til, og han vil betale. Han lader dette ske i Retfærdighed, saa det tjener til Ophøjelse for hans Navn. Levningen nyder den Forret at staa paa Jehovas Side og at faa Lov til at synge hans Pris, inden Tiden er inde til, at Guds Navn skal ophøjes, saavel som medens dette finder Sted. Fjenden søger at tik intetgøre alle, som hører Levningen til, fordi de med Trofasthed forkynder Vidnesbyrdet om Ri* get. For Jehovas Navns Skyld beder de med Rette om, at Fjenden maa blive udryddet. Ester var kommet til et afgørende Vendepunkt i sit Liv, og hun belavede sig paa tappert at møde denne Situation. Guds Levning er nu kommet*til et afgørende Vendepunkt i deres Tilværelse, og hver enkelt, der hører Levningen til, maa søge at møde Fjenden med ukuelig Frimodighed, idet de i Ydmyghed træder frem for Gud og med Glæde underkaster sig ham og fulde af Tillid ser frem til, at han paa sin egen Maade og til sin egen Tid vil fuldstændig udfri dem, der elsker ham, og dette skal blive til evig Ære for ham. Jehova raader sit Folk til at handle viseligt, det vil sige til først at søge at finde ud af, hvad der er Guds Vilje, og derpaa handle i Overensstem* melse dermed. Ingen er tilstrækkelig viis i sig selv til at vide, hvad han bør gøre, uden at søge Fler* rens Raad og Vejledning. Daaren lader sig lede af sin egen Samvittighed uden Hensyn til Jehovas Ord. Den Mand er viis, som ikke bygger paa sin egen Mening eller Forstand, men ser hen til Her* ren for at blive ledet af ham. Jehova siger til dem, som har indgaaet Pagt med ham:»stol paa Herren af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din For*

ESTER 4 ESTER 111 stand; hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.«Ordsprogene 3:5,6. I det foregaaende Afsnit gennemgik vi den Del af den guddommelige og dramatiske Frem# stilling af Esters Liv, der skildrer den store Fare, som truede med at komme over Jøderne. Ester, Mordokai og de øvrige Jøder fastede og bad i Overensstemmelse med deres Love og Skikke. De søgte at opnaa guddommelig Visdom, Vejled# ning og Hjælp. Ester fulgte den Højestes Raad, og han belønnede hendes Tro og Lydighed.»Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa Herren. Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.«(Ordsprogene 16: 20,21) Dette Skriftsted giver Udtryk for en gud# dommelig Regel, fra hvilken der ikke er nogen Undtagelse. Da den store Prøvens Tid begyndte 1918, var der nogle af dem, der havde modtaget Sandheden, som handlede daaragtigt og ikke vilde lære Vis# dom af Herren. Det vilde nu være Daarskab at forsøge at undervise dem.»klogskab er en Liv# sens Kilde for dem, som ejer den, men at under# vise Daarer er Daarskab.«(Ordsprogene 16:22, eng. Overs.) Nogle af dem har med Iver og Vold# somhed sagt:»vi vil ikke være bundne, vi vil i Frihed gøre, hvad vi selv synes er ret. Vi vil ikke tage imod Forslag fra andre om, hvorledes Her# rens Gerning skal udføres.«de vil med andre Ord ikke ydmyge sig under Guds vældige Haand.»En ugudelig Mand gør sit Ansigt haardt; men hvad den oprigtige angaar, leder Gud den Vej, han skal vandre. Der findes ingen Visdom og ingen For# stand og intet Raad mod Herren.«(Ordsprogene

112 BE S KYT T E L S E ESTER 5 21:29, 30, eng. Overs.) Der er ingen Tvivl om, at alt dette er nævnt i Guds Ord til særlig Hjælp og Udbytte for Levningen. (Romerne 15:4) Esters Handlemaade var i Overensstemmelse med Vis# dommen fra det høje og var saaledes et Udtryk for den Fremgangsmaade, som de, der har indgaaet Pagt med Gud, bør følge.»den tredje Dag iførte Ester sig det kongelige Skrud og traadte ind i den indre Gaard til Kongens Palads, medens Kongen sad paa sin Kongetrone i det kongelige Palads ud imod Indgangen.«Ester 5:1. Ester havde et Maal for Øje og søgte at opnaa et Resultat. Hun stillede sig derfor ikke frem som en Martyr, der søgte at vække Medfølelse. Hun var ikke som de hykleriske Farisæere og ønskede føl# gelig ikke at vise, at hun havde fastet, ved at træde frem med et sorgbetynget Ansigt, men hun iførte sig det bedste, hun havde, og med et straalende Ansigt og i enhver Henseende saa tiltalende som mulig traadte hun derpaa frem for sin Herre Konge, saa det maatte være ham en Lyst at se paa hende, og hun saa meget lettere kunde opnaa hans Gunst. Alle, som træder frem for Kristus Jesus og mod# tager hans Godkendelse, maa være iført Bryllups# klæderne. Det er Levningen en Glæde at være iført disse, hvilket er et Udtryk for, at de ledet af guddommelig Visdom udfører Herrens Gerning paa hans Maade. De trofaste er kaldet til at være Kristi Jesu Brud, og de ønsker derfor»at iføre sig skinnende rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger«. (Aabenbaringen 19: 7, 8) De er Gud og hans Rige helt og fuldt hen# givne. De bærer de kongelige Insignier, som er bil# ledligt fremstillet ved»retfærds Kappe«. Klædt

ESTER 5 ESTER 115 paa denne Maade og fyldt med Herrens Glæde træder de frem for den højeste Konge og vinder hans Behag. Levningen møder mange Genvordig* heder, thi de befinder sig i Fjendens Land og læg* ger der deres Trofasthed over for Gud for Dagen. Ikke desto mindre er de altid glade, thi de ved, at de handler ret og i Overensstemmelse med, hvad Gud i sin Visdom har bestemt for dem. Det skæbnesvangre og afgørende Øjeblik Satan er en listig og underfundig Fjende, men hans Planer slaar altid fejl, naar Jehova træder til. Satan vidste utvivlsomt, at Medernes og Per* sernes Love var uforanderlige, og at det, at Dron* ningen ubuden traadte frem for Kongen, vilde be* tyde hendes Død, dersom Kongen ikke godkendte det. Kongen sad paa sin Kongetrone lige over for Indgangen. Iklædt kongeligt Skrud og saa skøn som nogen Sinde traadte Ester frem i den indre Forgaard, hvor Kongen kunde se hende fra sin Plads paa Tronen. Djævelen var sikkert til Stede der med alle sine Engle og søgte i dette kritiske og aandeløse Øjeblik at faa Kong Ahas verus til at fole sig stødt over, at Ester saadan uden videre traadte ind for hans, Kongens, Aasyn. Det var et skæbnesvangert og afgørende Øjeblik. Djævelen maatte nu føre sin Plan igennem, om det over* hovedet skulde lykkes for ham, men Jehova var den, der ledede dette Drama, og Ester stod un* der hans Beskyttelse. Lian havde givet Agt paa, at Ester, Mordokai og de øvrige Jøder havde fa* stet og anraabt ham om Befrielse. Guds mægtige Engle maa ogsaa have været til Stede der og holdt

116 BESKYTTELSE ESTER 5 Satan og hans ugudelige Slæng tilbage og saaledes hindret, at Kong Ahasverus traf en ugunstig Ah gørelse. Herrens Engle har sikkert været til Stede der, inden Ester traadte ind for Kongen, for at drage Omsorg for, at Kong Ahasverus ikke paa nogen Maade skulde blive irriteret, fortrædiget eller vred. Kongen var uden Tvivl i det allerbedste Humør ved den Lejlighed. Fuld af de behagelig* ste Tanker saa Kongen sig omkring og fik Øje paa sin skønne Dronning.»Da Kongen saa Dronning Ester staa i Gaarden, fandt hun Naade for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Haanden, ud imod Ester. Da traadte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret.«(Ester 5:2) Djævelen var frygtelig skuffet og vred just da, men han var magtesløs. Jehova havde ved sine Engle hindret Satan i at udføre sin onde Plan, og Kongens Brud var frelst. Det var fuldstændig, som om Jesus Kristus havde været til Stede der og indhyllet sin Brud i Frelsens Klædebon. At Kongen rakte Ester Guld* staven eller Sceptret, var ensbetydende med hen* des Frelse. Da Guds særlige Naade blev Kristi vordende Brud til Del, dengang Herren Jesus kom for at opbygge Zion, var det ensbetydende med Brudens Frelse. Det hedder derfor om dem, der udgør Kristi Brudeskare, at der blev givet dem»frelsens Klæder«, og at Herren har svøbt dem i»retfærds Kappe«. (Esajas 61:10) Der maa have været Glæde blandt Guds Engle, da Ester blev godkendt. Der maa have været stor Glæde i Him* meien, da Jesus førte Levningen ind i Templet og svøbte Brudeskaren i»retfærds Kappe«og førte dem i Sikkerhed i den Højestes Skjul.

ESTER 5 ESTER 117 Da Ester saa, at Kongen tilkendegav sin Gunst over for hende ved at række hende Guldstaven, traadte hun frem og rørte ved den. Paa samme Maade tilkendegiver Kongen, Kristus, sin Gunst over for den trofaste Brudeskare og deler sit Rige med den.»og Kongen sagde til hende: Hvad fat* tes dig, Dronning Ester, og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af Riget, skal du faa det.«(ester 5:3) Den vidunderskønne Dronning havde beredt en stor Fest for Kongen og besvarede nu hans Henvendelse ved at indbyde Kongen til denne Fest.»Ester svarede: Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman om i Dag at komme til et Gæstebud, jeg har gjort rede for ham.«ester 5:4. Dette vilde gøre Kongen endnu mere tilbøjelig til at vise Dronningen en særlig Godhed. Desuden viste Ester Kongen den Hensynsfuldhed ogsaa at indbyde hans Storvisir til Festen. Hun vilde ikke lade noget uforsøgt for at opnaa det, hun tragtede efter, og hun satte sin Lid til, at Gud nok skulde lede hende til at handle ret. Ester greb Sagen yderst forstandigt an og fandt Lykke, fordi hun stolede paa Jehova. Ordsprogene 16:20, 21. Ledsaget af Haman gik Kongen for at spise til Middag hos Dronningen. Medens de sad ved Festbordet, og Kongen var blevet vel til Mode af Vinen, og hans Gane var blevet kildret af de vel*, smagende Retter, henvendte han sig til Ester.»Og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bøn? Du skal faa den opfyldt, og hvad er dit Ønske? Om det saa er Halvdelen af J Riget, skal det tilstaas digi«ester 5:6. L

118 BESKYTTELSE ESTER 5 Ester spillede sin Rolle ypperligt. Hun gik til Værks med den største Forsigtighed for, naar det rette Øjeblik var inde, at opnaa alt, hvad hun ønskede. Hun var ledet af guddommelig Visdom. Uden Tvivl havde hun omhyggelig gennemtænkt, hvorledes hun vilde gribe Sagen an, hvad hun vilde gøre, og hvilke Ord hun vilde tale. Alt dette havde hun gjort sig klart i de tre Dage, hun havde fastet. Hun havde først og fremmest»gjort sig Flid for at fremstille sig selv som prøvet for Gud«, for at hun kunde opnaa hans Ledelse og modtage sin Herres, Kongens, Gunst, Yndest og Velbehag. Her er noget at lære for alle dem, som har indgaaet Pagt med Herren om Riget. De bør alle søge at opnaa hans Godkendelse og»gøre sig Flid for at fremstille sig selv som prøvet for Gud«, og de bør aldrig søge at opnaa noget blot i selvisk Øje* med. Den, der er drevet af selviske Motiver i sin Forvaltning af Rigets Anliggender, kan næsten være sikker paa, at det vil slaa fejl for ham. Kongen havde sat stor Pris paa den Fest, der var beredt for ham, og vilde nu gerne høre, hvad Ester yderligere kunde ønske at begære af ham.»ester svarede: Min Bøn og mit Ønske er hvis jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstaa mig mit Ønske, saa komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger.«ester 5:7,8. Dersom Ester havde behaget Kongen hidindtil (og det havde hun), begærede hun nu, at hun maatte faa Lov til at berede endnu en Fest for ham og for hans ypperste Statsmand, som stod i særlig Yndest hos ham. Dette vilde faa Haman til

ESTER 5 ESTER 119 at være mindre forsigtig og til at gøre sig store Tanker om sin egen Betydning. Han følte sig nu ganske sikker i sin Position og ogsaa sikker paa, at hans Plan om at dræbe Mordokai og de andre Jøder var god. Ester fulgte den guddommelige Regel om at være snild som en Slange. (Matthæ* us 10:16) Levningen formanes til at følge denne samme Regel. Levningen er nu behagelig i deres Konges, Kristi Jesu, Øjne, idet de har hans Vidnesbyrd og forkynder det. Samtidig anmoder de Fjendens Repræsentanter om at tage Del i Festen, hvilket viser, at det ikke er nødvendigt for Levningen at gaa hemmelighedsfuldt til Værks for at fuldbyrde Guds Vilje med dem. Vidnesbyrdet aflægges vidt og bredt, idet det samtidig forkyndes, at dette sker til Ære for Kongen og til gode for Folket. Satans, Djævelens, Repræsentanter hører dette Bud* skab og faar Lov til at tage Del i Festen, om de synes. For Ester var Kong Ahasverus her et Billede paa Kongen Kristus Jesus, som Esterskaren nu søger at behage. For Haman stod Kong Ahasverus som Udtryk for al jordisk Magt, og da Haman stod Kongen nærmest og nu var en særlig hæd* ret Gæst ved denne Fest, fik denne hans begunstig gede Stilling ham til at føle sig meget højt oppe, og han dvælede med Velbehag ved den Tanke, at han nu nød Kongens Gunst mere end nogen anden og vilde blive i Stand til at udrydde alle sine Fjender, Jøderne, og ganske særlig Mordokai. Saaledes betragter Hamanskaren ogsaa nu deres ophøjede Stilling i Verden som Bevis for, at de, naar Tiden er inde, let vil kunne faa hele Mordo* kaiskaren udryddet, og de praler af og føler sig

120 BESKYTTELSE ESTER 5 store paa det som Følge af denne Stilling. At det forholder sig saa fremgaar af alt, hvad der fulgte umiddelbart efter. Haman havde været til Middag hos Kongen og hans Dronning, og denne Æresbevisning var gaaet ham til Hovedet. Da han gik hjem, efter at have taget Afsked med Kongen, var han derfor i Perlehumør, men da han saa Mordokai, øgede det paa ny hans Vrede og forstærkede hans Begær efter at udgyde hans Blod.»Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman saa Mordokai i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller rørte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod Mordokai.«Ester 5:9. Mordokai befandt sig i Paladsets Port, da Haman nærmede sig, og han behandlede Haman med tavs Foragt. Det viser, at Mordokai ikke hav* de udstødt Klageraab og fastet, fordi han angrede sin Optræden over for Haman, men at han var rede til at dø, om saa skulde være, blot vilde han forblive urokkelig tro over for Gud. Han havde raabt til Gud om, at han skulde komme og udfri dem. Hamans Hjerte fyldtes med Mord, da han saa Mordokai, men den rette Tid var endnu ikke inde, saa han ilede hjem og sammenkaldte sine Venner og Seres, sin Hustru, til en Raadslagning. (Ester 5:10) Haman fortalte først sin Hustru og sine Venner om den store Æresbevisning, der var blevet ham til Del, idet han var blevet indbudt til Festen. Han pralede af sin Magt og af sin ind* flydelsesrige Stilling hos Kongen, og Haman»talte til dem om sin overvættes Rigdom og sine mange Sønner og om al den Ære, Kongen havde vist ham,

ESTER 5 E S T E R 121 og hvorledes han havde udmærket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk. Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig kom* me med Kongen til det Gæstebud, hun havde gjort rede; og jeg er ogsaa indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen. Men alt dette er mig ikke nok, saa længe jeg ser denne Jøde Mordokai sidde i Kongens Port.«(Ester 5:11-13) Han var en stor Mand i Riget, stor i sine egne Øjne, stor i sin Hustrus Øjne, og nu havde han de foragtelige Jø# der i sin Magt, saa han kunde knuse dem, mente han da, og hans Glæde vilde ikke være fuldstæn# dig, førend han havde faaet dette gjort. Gud havde lagt Forholdene saaledes til Rette gennem Ester, at Haman blev givet hen til»kraf# tig Vildfarelse«og i sin Selvgodhed, Indbildskhed og Forfængelighed»troede Løgnen«, nemlig at hans egen høje Stilling hos Kongen var tilstræk# keligt Bevis for, at han handlede ret, naar han øn# skede at udrydde Jøderne. Saaledes er der ogsaa nu nogle, der mener om sig selv, at de er særlig begunstiget af Gud. De ophøj er sig selv og mener, at den høje Stilling, de indtager, berettiger dem til at søge at hindre og tilintetgøre Rigets Gerning og dem, der udfører denne. De bukker saaledes under for en»kraftig Vildfarelse«, som Herren har sendt dem ved den Maade, han leder Dronninge# skaren paa. De er imod Guds Rige og Rigets Ger# ning. (2 Thessaloniker 2:4-11) Satan, Djævelen, er en opfindsom Løgner og Fader til de Planer, der udklækkes om at tilintetgøre Levningen, og han leder sine jordiske Hjælpere i deres Forsøg paa at udføre dette, hvad enten de alle sammen ved om det eller ikke. De smigrer sig med, at de staar

122 BESKYTTELSE ESTER 5 saa højt i Gunst hos Herren, efter hvad de selv mener, og dog siger de:»vi maa se at gøre det af med denne Mordokaiskare.«Gejstligheden og den»onde Tjener«,»Syndens Menneske, Fortabeh sens Søn«staar alle under Satans Ledelse, og Gud tillader, at de faar frie Hænder og Lejlighed til at løbe Linen ud. Disse Fjender ser, at Levningen har en vis Talefrihed over for Folket og Lejlighed til at udføre den Gerning at forkynde Evangeliet om Riget, og dette giver deres Ondsindethed ny Næring, ligesom Hamans Ondsindethed fik ny Næring ved at se, at Mordokai ogsaa i noget Maal nød Kongens Gunst. Da Ester havde fastet sammen med de øvrige Jøder og derpaa ubuden traadte frem for Kongen, havde hun brændt alle Broer bag sig; thi naar Underretningen herom kom ud, vilde det staa klart for alle, at hun var en Jødinde. Men efter al Sand* synlighed havde Haman endnu ikke faaet at vide, at Ester var Mordokais Kusine og altsaa var Jød* inde. Djævelen vidste naturligvis dette, men Djæ* velen selv kan ikke føre sine Planer igennem, naar Gud træder i Vejen derfor. Der var to Ting, der i særlig Grad fyldte Hainan. 1) Tanken om hans egen Betydning og høje indflydelsesrige Stilling hos Kongen, og 2) hans Anslag mod Mordokais Liv. Saaledes er der ogsaa to Ting, der i særlig Grad præger Hamanskaren i denne Tid, nemlig 1) Følelsen af deres egen Betydning og Bevidst* heden om, at de har Indflydelse hos de styrende i denne Verden. De mener derfor om sig selv, at de er Guds begunstigede Folk, og de praler heraf. 2) Ønsket om at tilintetgøre Levningen, der er en Torn i Øjet paa Hamanskaren.

ESTER S E S T E R 123 Hamanskaren i vor Tid tror ikke, at Levnin* gen, som nu aflægger Vidnesbyrdet her paa Jor* den, har nogen Udsigt til at blive af Kristi Brud. Tværtimod mener Hamanskaren, at Levningen i høj Grad har vakt Guds Mishag. Hamanskaren bestaar af den organiserede Kristenhed og dens Præster saavel som alle, der følger i deres Spor, og de tror, at»de foresatte Øvrigheder«er de verdslige Regeringer. Hamanskaren er Vidne til, at Levningen ikke vil bøje sig for»kristenheden«, og dette er for dem et Bevis paa, at Levningen ikke nyder Guds Gunst. De er derfor opsatte paa, at Levningen, Tjenerskaren, skal udryddes, lidet tænkende paa, at de dermed lægger Raad op imod Kristi Brud, ligesom det aabenbart ikke dengang var Hamans Hensigt at bringe Død over Dronnin* gen. Satan, Djævelen, havde Planer om at slaa Ester ihjel, og nu ønsker Satan at foranstalte et Blodbad paa hele Levningen. Haman tænkte som saa, at kunde han hænge Mordokai op paa et Træ, vilde det gøre ham, Mordokai, forbandet i hans egen Guds Øjne. (5 Mosebog 21:22, 23) Paa den* ne Maade, mente han, vilde hans Aktion imod Mordokai og de andre Jøder komme til at tage sig godt ud i Persernes Øjne og ogsaa blive i Overens* stemmelse med Jødernes Lov. Haman regnede sik* kert med, at han stod i særlig Yndest hos den mæg* tige Hersker og hans Dronning, da han var en højt æret Gæst ved Festen, og han lyttede derfor nu med kildrede Ører til det Raad, hans Hustru og Venner gav ham:»da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj maa blive hængt i den;

124 B E S K Y T T E L S E ESTER 5 saa kan du gaa glad til Gæstebudet med Kongen. Det vandt Hamans Bifald, og han lod Galgen rejse.«(ester 5:14) Han fulgte derfor med Glæde deres Forslag og lod straks den Galge blive rejst, i hvilken han agtede at hænge Mordokai. Han saa med Længsel hen til den kommende Dag, da han skulde mødes med Kongen og sikre sig hans kon«gelige Godkendelse af, at Mordokai, den hadede Jøde, blev slaaet ihjel. Jehovas Indgriben Sandsynligvis sov Haman let den Nat, thi han har sikkert set for sig den Galge, som Mordokai skulde komme til at hænge i. Først maatte han imidlertid opnaa Kongens Godkendelse af denne Plan, og som det diplomatiske Redskab, han var i Satans Hænder, har han sikkert den Nat udfor«met den Tale, han agtede at holde for Kongen for at sikre sig hans Godkendelse af, at Mordokais Blod blev udgydt. Kong Ahasverus tilbragte en urolig og søvnløs Nat. Jehova sendte uden Tvivl en Engel til ham for at hindre ham i at sove og derigennem advare ham. Et lignende Eksempel indtraf, da Jesus blev stedet for Pilatus s Domstol, idet denne mægtige Hersker da blev advaret af sin Hustru, der havde haft en Drøm, som hun for«talte ham. (Matthæus 27:19) Bibelen viser os, at Gud kommer i Hu de gode Gerninger, hans trofa«ste Tjenere tidligere har udført og belønner dem, naar hans Tid er inde dertil. Apostlenes Ger«ninger 10:4; Nehemias 5:19.»Samme Nat veg Søvnen fra Kongen. Da bød han, at man skulde hente Krøniken, i hvilken min«deværdige Tildragelser var optegnet, og man læste

ESTER 6 ESTER 125 op for Kongen af den. Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmænd, der hørte til Dør# vogterne, havde søgt Lejlighed til at lægge Haand paa Kong Ahas verus. Kongen spurgte da: Hvilken Ære og Udmærkelse er der vist Mordokaj til Gengæld? Kongens Folk, som gik ham til Haande, svarede: Der er ingen Ære vist ham.«ester 6: i-3. Mordokai havde tjent Kongen godt og trofast, og Krønikebogen mindede nu Kongen herom, lige# som den mindede ham om, at der ikke var blevet vist Mordokai nogen Erkendtlighed derfor. (Ester 2:21-23) Jehova lod Kongens Opmærksomhed blive henvendt herpaa paa dette yderst betydnings# fulde Tidspunkt, og han har uden Tvivl ladet sin Engel være til Stede der med dette for Øje. Kong Ahasverus fik at vide, at Mordokai ikke havde modtaget nogen Anerkendelse for sin trofaste Tjeneste. Belønningen for denne hans trofaste Tjeneste havde Gud tilbageholdt indtil en særlig belejlig Tid, og da indgav han i Kongens Sind at handle i Overensstemmelse dermed. Næste Morgen indfandt den pralende og strenge Haman sig i Kongeborgen for at opnaa den endelige Godkendelse af, at Mordokai blev hængt. Da han var baade en stor og streng Mand, blev der uden Tvivl gjort meget Væsen af ham, da han viste sig i Forgaarden, og dette tiltrak sig Kongens Opmærksomhed.»Saa spurgte Kongen: Hvem er ude i Gaarden? Haman var netop kommet ind i den ydre Gaard til Kongens Palads for at bede Kongen om, at Mordokaj maatte blive hængt i den Galge, han havde rejst til ham.«ester 6:4.

126 BESKYTTELSE ESTER 6 Det er en velkendt Sag, at Gejstligheden in# den for hele den organiserede Kristenhed bruger al den Indflydelse, de har hos deres respektive Re# geringer for at faa udryddet disse Bibelstudenter, som bliver ved med at gaa fra Dør til Dør med Ri# gets Budskab. De opbyder al deres diplomatiske Snilde for at faa dette gennemført og finde en eller anden lovlig Undskyldning derfor. De fører sig som Personer, der er overordentlig betydnings# fulde, ophøjede og strenge. De søger at give det Udseende af, at alle, som kritiserer dem, er imod Landets Love. Samtidig beder den hykleriske Gejstlighed om, at»bibelstudenterne«maa blive udryddet, og de stiller baade sig selv og andre til# freds ved at hævde, at»bibelstudenterne«er»værre end Bolschevikker«. Naturligvis naar deres Bønner aldrig Jehova Guds Ører, thi»herrens Ansigt er over [imod] dem, som gør ondt«. (1 Peter 3:12) Det vil heller ikke lykkes for dem at faa de jordiske Magthavere til at udrydde»bibelstuden# terne«. Den Tid skal komme, da de verdslige Magthavere vil vende sig imod den hykleriske Gejstlighed og den Religion, som de saakaldte»kristne«praktiserer, og tilintetgøre dem. (Aaben# baringen 17:16-18) Disse billedlige Fremstillinger i Guds Ord skulde aabenbart, naar Tiden var inde, vise Levningen, hvilken morderisk Aand der besjælede den hykleriske Gejstlighed og»syndens Menneske, Fortabelsens Søn«. Kongen fik nu at vide, at det var Haman, der befandt sig i Paladsets Forgaard, og han bød, at Haman skulde træde nærmere.»da Haman var kommet ind, sagde Kongen til ham: Hvad gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre? Haman

ESTER 6 E S T E R 127 tænkte ved sig selv: Hvem andre end mig skulde Kongen ønske at hædre?«ester 6:6. Jordiske Konger ønsker ikke at ære Mænd som Mordokai, og det viser, at Kong Ahasverus her er et Billede paa Herren, Herlighedens Konge. Han ønskede nemlig at ære den, der har ydet ham tro Tjeneste. Haman troede naturligvis, at Kongen sigtede til ham som den, Kongen havde Lyst til at ære. Haman var et Billede paa en Skare i vor Tid, der siger som saa: Hvem skulde Magthaverne have større Lyst til at ære end os? Hamanskaren lægger Raad op om at udrydde Herrens Tjener# skare, der var billedligt fremstillet ved Mordokai, og venter som Følge heraf at blive æret baade af de jordiske Magthavere og af Himmelens Herre. Den nuværende Hamanskare mener, at de er Himmelens Yndlinge. De siger om sig selv, at de er Guds og Kristi salvede Repræsentanter og me# ner, at de er ordineret til som Guds Kanal at ud# føre al den Prædiken, som overhovedet har Ret til at lyde i Verden. Pralende siger de, at de taler med guddommelig Bemyndigelse, og at de er de eneste, som kan tale paa denne Maade. Dette er formasteligt i den himmelske Konges Øjne, og de regner for meget med deres Indflydelse hos de jordiske Herskere. Haman lagde for Dagen over for Kong Ahasverus, at han nærede et stærkt Begær efter at blive æret lige saa højt som Kongen selv, og dette er et Billede paa, at Hamanskaren i denne Tid søger jordiske og politiske Æresbevisninger, for at de maa kunne blive æret og anset af Men# nesker. Haman saa straks sig selv iført kongelige Klæ# der, siddende paa Kongens væligste Ganger, der

128 BESKYTTELSE ESTER 6 skulde ledes gennem Hovedstadens Gader af en Tjener fra Kongens Hus, med en Herold, der skulde løbe forud og forkynde for Folket, at den* ne Mand var mægtig og højt æret. Han forestil# lede sig med andre Ord, at han nød sin kongelige Herres Gunst i allerhøjeste Grad, og med denne Æresbevisning for Øje følte han sig dobbelt sik# ker paa at opnaa Kongens Godkendelse af, at Mor# dokai skulde hænges. Saaledes ser vi ogsaa i denne Tid, at Hamanskaren yderligere ønsker at opnaa Ære fra de jordiske Herskeres Side, for at de der# igennem yderligere maa kunne gøre Folket begri# beligt, hvor store og ædle de er, og de tager det ikke blot som Tegn paa, at de er denne Verdens Herskeres Yndlinge, men ogsaa paa, at de er Guds Yndlinge, og at de derfor ustraffet kan bede om, at denne pestbefængte Skare her paa Jorden, som drager omkring og vidner om Guds Navn og hans Rige, maa blive udryddet. Med overmodig Tillidsfuldhed talte Haman til Kongen og forklarede, hvad han mente, der burde gøres med den Mand, som Kongen ønskede at ære. Kong Ahasverus fulgte straks Hamans Raad og bød Haman at tildele Mordokai, den Mand, som han hadede mest af alle, denne Ære.»Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig at hente Klædningen og Hesten, som du sagde, og gør saaledes ved Jøden Mordokaj, som sidder i den kongelige Portl Undlad intet af, hvad du sagde!«ester 6:10. Hvilken Skuffelse maa ikke disse Kongens Ord have været for Haman? Forbløffet og ærgerlig, som han var, vovede han dog ikke at nægte at lyde Kongens Ordre, thi det vilde have betydet Døden for ham med det samme. Havde han vidst, hvad der

ESTER 6 ESTER 129 vilde følge kort efter, vilde han maaske dog have nægtet at lyde Kongen og saaledes frelst sig fra yderligere Ydmygelse. Dette støtter ogsaa, hvad andre Skriftsteder lærer, nemlig at Præsterne og deres nære Forbundsfæller vil blive ydmyget af Herren, inden de udryddes. Haman iførte Mordokai det kongelige Skrud og førte ham gennem Hovedstadens Gader paa Hesteryg og raabte foran ham til Folket:»Saaledes gør man ved den Mand, Kongen ønsker at hædre 1«Ester 6:11. Vil Herren Gud gøre det almindelig kendt for Menneskene, at Mordokaiskaren, der nu befinder sig paa Jorden, nyder Guds særlige Yndest og er hans og hans Riges Repræsentanter i denne.ver# den og er godkendt af Herren som saadanne? Om den»tro og forstandige Tjener«, hvortil Kristi Legemes Lemmer paa Jorden, der er trofaste og sanddru i denne Tid, ogsaa maa høre, er der skre# vet:»se min Tjener, ved hvem jeg holder fast, min udvalgte, hvem jeg har kærl Paa ham har jeg lagt min Aand, han skal udbrede Ret til Folkene.«(Esajas 42:1)»Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefærds Fyrste og Hersker.«(Esajas 55:4) Naar dette bliver almindelig kendt, vil det i høj Grad virke ydmygende for den orga# niserede hykleriske Gejstlighed og deres nære for# bundne, som har lagt Raad op imod Guds Levning, og det vil fylde dem med Ærgrelse.»Se, jeg lader komme nogle af Satans Synagoge, som kalder sig selv Jøder og ikke er det, men lyver. Se, jeg vil gøre, at de skal komme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattet Kærlighed til dig.«aabenbaringen 3:9.

130 BESKYTTELSE ESTER 6 Mordokai førtes i Triumf tilbage til Paladsets Port, og Haman skyndte sig med tildækket Hoved og i stor Vaande til sit Hjem for at søge Trøst hos sin Hustru og sine andre Raadgivere. (Ester 6:12)»Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, saa kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!«ester 6:13. Her staar vi atter over for et Eksempel paa Jehovas Indgriben. De Ord, Hamans Hustru og hans Vismænd her udtalte, var profetiske Ord, som uden Tvivl var inspireret af Herrens Engel. Naturligvis havde de tidligere hørt om, at Gud havde udtalt sin Dom over Amalekitterne, Hamans Forfædre, en Dom, som altsaa ogsaa kom til at ramme Flaman. Dette Forhold maa Hamans Raad* givere have kendt til, og de er da kommet i Tan* ker om det i denne Forbindelse. (2Mosebog 17:16) Naar Jehova griber ind imod sine Fjender, sker det aldrig hemmeligt eller i det skjulte. Han giver dem fuld Lejlighed til at vide, hvad der er i Vente. Som et Eksempel herpaa vil vi minde om den Profeti, som en af Midianitterne, en menig Soldat i Hæren, udtalte. Han havde haft en Drøm og for* kyndte ud fra denne den Undergang, der ventede den midianitiske Hær. (Dommerne 7 : 13, 14) Drømmen var uden Tvivl inspireret af Herrens Engel, der ogsaa sørgede for, at den blev udtalt i Ord Ṡaaledes er det ogsaa nu. Den Skare, der er for* billedlig fremstillet ved Haman, nemlig de gejstlige,»syndens Menneske«indbefattet, kan ikke und* skylde sig med at være uvidende om, hvad der er

ESTER 6 ESTER 131 i Vente. De har Profetierne, som de selv siger, de læser, og baade gennem Radioen og det trykte Ord, der spredes vidt og bredt, er de blevet under««rettet om Guds Dom over dem. Det var uden Tvivl Herrens Engel, der ledede Hamans Raadgivere til at advare Haman om, hvad han om kort Tid kunde vente sig, der vilde ske.»medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmænd for hur«< tigt at hente Haman til det Gæstebud, Ester havde gjort rede.«ester 6:14. For Haman nærmede Dramaet sig sit Højde# punkt saavel som sin Afslutning, idet det nemlig drejede sig om hans hastige og fuldstændige Fald. Siden han havde givet Ordre til, at den Galge skulde rejses, hvori Mordokai skulde hænges, hav# de Sagerne udviklet sig med rivende Hast, og Ha# man forstod, at Lejligheden nu var gaaet fra ham til at faa Mordokai hængt. Han trøstede sig imid# lertid med, at det store Blodbad, der skulde for# anstaltes paa Jøderne, og som var endelig fastsat til at skulle finde Sted den trettende Dag i den tolvte Maaned, ikke kunde forandres, og at han saaledes vilde faa Ram paa Mordokai i alle Fald. Den Skuffelse, han havde været udsat for, gjorde det imidlertid vanskeligt for ham at ordne sine Tanker, og medens han befandt sig i denne for# styrrede Tilstand, sendte Kongen Bud til ham om, at han skulde skynde sig til Festen. Det har sik# kert ogsaa været Herrens Engel, der har ordnet det paa denne Maade, thi nu var den rette Time kommet for Ester. Den forvirrede og vildledte Haman har sandsynligvis trøstet sig med, at han under alle Omstændigheder var den eneste, der var blevet hædret med en Indbydelse til at deltage

132 BESKYTTELSE ESTER 7 i Festen sammen med Kongen og hans Dronning, og skønt han havde lagt Raad op om at udrydde en Mands Blod, som Kongen havde æret, er han dog sikkert gaaet til Festen fuldt opsat paa, at han endnu skulde faa udrettet en Del, naar Dagen for Blodbadet over Jøderne oprandt. Det fremgaar heraf, at naar Gud ydmyger Præsterne og deres Forbundsfæller og aabenlyst viser sin Gunst imod Levningen, vil Præsterne og deres Forbundsfæller ikke angre og ikke stille sig paa nogen anden Maade, men fremdeles tørste efter Guds sande Vidners Blod. Haman fik ikke sit Ønske opfyldt om at faa Jødernes Blod udgydt, og lige saa lidt vil Præsterne og deres Forbunds«fæller faa Lejlighed til at glæde sig over at se deres Ønske om at faa Levningen udryddet opfyldt. Haman blev selv henrettet inden den store Kamp paa den trettende Dag i den tolvte Maaned fandt Sted, og dette skal øjensynlig vise os, at Haman«skaren skal gaa til Grunde inden Harmagedonslaget. Det andet Gæstebud Atter sad Kongen og hans Storvisir bænket til Fest hos Dronningen. Kongen opfordrede paa ny Ester til at fremkomme med sin Begæring. Læg nu Mærke til, hvor ærligt og redeligt Ester gik til Værks, idet hun lod Haman være til Stede, da hun fremsatte sin Anklage imod ham. Dette er yderligere et Bevis paa, at Guds styrende Haand ledede hende; thi Gud dømmer ikke nogen uden først at høre deres Side af Sagen. I velvalgte og nøje gennemtænkte Ord sagde den skønne Dron«ning nu;»hvis jeg har fundet Naade for dine Øjne,

ESTER 7 ESTER 133 Konge, og hvis Kongen synes, giv mig saa mit Liv paa min Bøn og giv mig mit Folk paa mit Ønske; thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelslaas og tilintetgøres. Var vi endda solgt som Trælle og Trælkvinder, vilde jeg have tiet, thi saa havde Ulyk* ken ikke været stor nok til at ulejlige Kongen med!«ester 7:3, 4. Ester bad ikke blot for sit eget Liv, men ogsaa for sit Folks Liv, og aabenbarede saaledes for Kon* gen og for Haman, at hun var en Jødinde. Dette var det afgørende Øjeblik for hende, og hun bestod sin Prøve med Glans. Nu i denne Tid anraaber Guds Levning den himmelske Konge om, at han vil bevare Guds Folk til Ære for sig selv. De anraaber ikke Satans Organisation om Beskyttelse imod deres Fjender, men de undlader dog ikke at fortælle de politiske og kommercielle Magter i Verden med rene og tydelige Ord, at hele den organiserede Kristenhed, Gejstligheden, er Hyklere, der søger at udrydde Guds Vidner, som er trolovet med Kristus. Levningen maa klart give til Kende, at de hører med til Herrens udvalgte Tjenerskare. De gør ikke dette paa nogen egoistisk Maade, men de gør det, idet de fast og bestemt tager Standpunkt for Jehova. Kong Ahasverus sagde da til Ester: Hvem er han, og hvor er han, som har dristet sig til at begaa denne frygtelige Forbrydelse? Med Kraft og stor dramatisk Virkning svarede Ester derpaa: Der staar Manden, Modstanderen og Fjenden, den onde Haman. Da var det, at Haman viste sig bange. Han forstod, at Spillet var tabt, og at det var ude med ham. Maa det da ikke forventes, at Hamanskaren. ogsaa vil vise nogen Frygt, naar de vaagner op og forstaar,at det er ved Jehova Guds mægtige Haand,

1 134 BESKYTTELSE ESTER7 at Levningen er i Stand til at gaa ud over Landet og udføre sin Gerning at vidne for Herren. Naar de ser, at deres Forsøg paa at standse dette Arbejde har været forgæves, og at de er blevet afsløret og ydmyget, da vil de forstaa, at deres Ende er kommet, og at Tiden for deres Udryddelse er nær. Det vil blive lidt af en Overraskelse for dem at opleve at blive afvist af deres verdslige Forbundsfæller, de styrende inden for den politiske og kommercielle Verden; men Skriften forudsiger, at dette vil ske. Fuld af Harme og Afsky rejste Kongen sig og gik ud i Haven, medens Haman tryglede Ester om sit Liv. Kongens Optræden ved denne Lejlighed er et godt Udtryk for den Rest af Retfærdighed, der endnu er i Behold hos de ufuldkomne Menne# sker, som styrer Verden. Der er ganske mange af de styrende i Verden, som hader Hyklere og de fejge Uslinge, som skjuler sig bag det hykleriske, gejst# lige Skrud samtidig med, at de plejer Raad om, paa hvilken Maade de bedst kan gennemføre deres onde Planer. Saadanne retsindige Mænd, i hvis Haand Ledelsen af Verdens Anliggender ligger, vil med Afsky vende sig bort fra den hykleriske Gejst# lighed, naar deres Øjne bliver fuldt opladte for, hvorledes det i Virkeligheden forholder sig. Dersom Ester nu havde vist Barmhjertighed og givet efter for Hamans Bønner, vilde hun have vakt Guds Mishag, thi Gud havde erklæret, at Amale# kitterne skulde fuldstændig udryddes. Kong Saul havde sparet Agag, og Gud forkastede ham. Haman var en Agagit, og hvis Ester vilde være trofast, maatte hun ikke i mindste Maade være eftergivende og tænke paa at give Pardon. Dette synes at være et Forbillede paa, at naar den Tid kommer, da

ESTER 7 ESTER 135 Herren, Kongen, selv vil tilintetgøre Hamanskaren, vil Levningen staa fuldstændig uberørt og ikke paa nogen Maade gaa i Forbøn for den. Indtil da vil Levningen ikke kunne afholde sig fra at fortælle Sandheden og forkynde Guds Dom imod dem, som hyklerisk og falskelig giver sig ud for at repræsen* tere ham. Da Kong Ahasverus kom ind igen fra Haven, fandt han Haman bøjet over den Bænk, hvorpaa Dronning Ester sad, aabenbart idet han anraabte hende om Naade.»Saa sagde Kongen: Vil han oven i Købet øve Vold imod Dronningen her i Huset i min Nærværelse! Næppe var det Ord udgaaet af Kongens Mund, før man tilhyllede Hamans An* sigt.«det er næppe sandsynligt, at det var Hamans Hensigt korporligt at øve Vold mod Dronningen, men Kongens Ord ved den Lejlighed er betydnings* fulde. Gejstligheden i den organiserede Kristenhed og deres Medhjælpere har søgt at»øve Vold«mod Kristi Brudeskare paa Jorden og at kompromittere dem som saadanne, der ikke længere er tro og rene over for Herren. Gejstligheden har selv gjort sig skyldig i en uren Vandel og stemples i Skriften som utugtige og utro. (Jakob 4:4) De har søgt at tvinge Guds sande Børn ind i en lignende kom* promitterende Stilling. Den evige Konge harmes over saadanne voldelige Forsøg. Gejstligheden har bragt sig selv i en meget kejtet Stilling ved paa forskellig Maade at søge at undgaa at blive afsløret af det Sandhedslys, Guds Vidner udsender. De hader Lyset, fordi deres Gerninger er onde. Ligesom Ester kastede Lys over Haman ved at fortælle Sandheden, og Haman bad hende om at afstaa derfra, saaledes*

136 B E S K Y T T E L S E ESTER 7 har ogsaa Levningen kastet Lyset over Gejstlighed den og afsløret dens Dobbelthed og Hykleri. De fremstiller sig selv som forfulgte og beder om Naade og om at slippe for at blive udsatte for, hvad de kalder for Bibelstudenternes Bigotteri. Harbona, der var en af Kongens Hofmænd, maa have været lige for Haanden, selv om han ikke var indbudt til som Gæst at deltage i Festen. Muligvis kom han til Stede, da Kongen gik ud i Haven. Da Kongen udtalte de harmfulde Ord om Hamans usømmelige Optræden over for Dronningen, an# befalede Harbona, at man skulde hænge Haman i den Galge, han havde rejst for Mordokai.»Har# bona, en af Hofmændene, der stod i Kongens Tjeneste, sagde: Ved Hamans Hus staar allerede den halvtredsindstyve Alen høje Galge, som Haman har ladet rejse til Mor dokaj, hvis Ord dog var Kongen til Gavnl Da sagde Kongen: Hæng ham i den!«ester 7:9. Haman havde truffet Foranstaltninger til at af# live en, som havde ydet Kongen tro Tjeneste, og da Kong Ahasverus kom under Fund hermed, optændtes hans Vrede imod ham, og han befalede, at Haman skulde hænges i den Galge, han havde rejst for Mordokai. I de forskellige Lande Verden over findes der blandt dem, der har Ledelsen af de forskellige Grene af Statsstyrelsen i deres Haand, Mænd, som i Virkeligheden blot tolererer Præsterne, men som dog næppe nu vilde kunne overbevises om, at Præ# sterne sammenrotter sig om at gøre det af med den ydmyge Levning, som er Guds Vidner. Brave, op# rigtige Mænd lagde Grunden til et Land som Arne# rika og bestemte i de Forenede Staters Grundlov,

Da sagde Kongen:»Hæng ham i den!«side 136

ESTER 7 ESTER 139 at enhver skulde have Ret til at tilbede Gud, som han selv syntes. Det har altid været de amerikan* ske Statsmænds Stolthed at værne om Religions** friheden. Præsterne burde til enhver Tid have været dem, der var mest ivrige til, at der skulde være fuld Frihed for hvem som helst til at forkynde Evangeliet og forklare Bibelen, men de har i Stedet stadig været de kraftigste Modstandere heraf og har af al Magt søgt at hindre Folket i at lære den at kende. Deres Ønske om at skaffe Bibelstuden* terne af Vejen er helt og holdent selvisk. Naar de retsindige Mænd, der har med Statens Styrelse at gøre, bliver klare over, at det, Præsterne egentlig vil, er at udrydde dem, der forkynder Bibelens Sandheder, og at det er i selvisk Øjemed, de ønsker dette, vil de vende sig imod Præsterne og gøre med dem, som de ønskede at gøre med Levningen. Gengældelsens Lov er en retfærdig Lov, thi det er Gud, der har indført den.»han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.«(Salme 7:16, 17)»Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte. Herren blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning.«(Salme 9:16, 17) Haman blev hængt af saadanne, som hørte hans egen Organisation til, og saaledes vil ogsaa Herren lade en eller anden Del af Satans Organisation udrydde den Skare, som Haman repræsenterer. Ophøjelsen af den evige Konges Ord og Navn er det vigtigste af alt.»og de hængte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. Saa lagde Kongens Vrede sig.«ester 7:10.

140 BESKYTTELSE ESTER 7 Ved at Satans Repræsentant, den onde Haman, blev hængt, gav Jehova billedligt Udtryk for, at hans Navn skal ophøjes og komme til sin Ret. Da Haman, og senere ogsaa hans Sønner, var blevet hængt, var den sidste af Amalekitterne dermed blevet udryddet, i al Fald saa vidt, at de ikke mere omtales i Bibelen, og saaledes var det gaaet i Opfyldelse, som Gud havde sagt skulde ske. I de senere Aar har Jehova vist sit Folk, at det vigtigste af alt er, at hans Ord og Navn ophøjes. For at støtte og styrke dem og fylde dem med større Glæde og Haab, aabenbarer han nu i sin Naade endnu klarere for dem, hvad der er hans Vilje, og det maa betyde, at Dagen nu er ganske nær, da Jehovas Navn vil blive ophøjet i det store Harma«gedonslag. Jehova forandrer sig ikke; ej heller er hans Love omskiftelige. Han udsteder sine Love uden Personsanseelse, og hans Skabninger belønnes, der«som de nøje retter sig efter dem. Dersom nogen Skabning bliver begunstiget ved at faa Lov til at udføre en Tjeneste for Herren, men den paagæl«dende ikke synes at sætte Pris paa denne Forret, ja, maaske endogsaa ringeagter den, kan han være sikker paa at miste Guds Gunst, og Lejligheden til Tjeneste vil blive taget fra ham og overgivet en anden. Haman havde modtaget store Begunstigel«ser fra Kongen, og han havde saaledes rig Lej«lighed til at øve godt med alt det, han sad inde med. Han forstod ikke at værdsætte og udnytte denne Lejlighed. Han viste ingen Taknemmelig«hed for, hvad han havde modtaget. Han misbrugte sin begunstigede Stilling, idet han foretrak at til«fredstille sine egne selviske Lyster, og mistede ESTER 8 ESTER 141 derved alt. Alt, hvad han ejede, blev taget fra ham og givet til en anden.»samme Dag gav Kong Ahas«verus Dronning Ester Hamans, Jødernes Fjendes, Hus. Og Mordokaj fik Foretræde hos Kongen, thi Ester havde fortalt, hvad han havde været for hende. Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav Mordokai den. Og Ester satte Mordokai over Hamans Hus.«Ester 8:1,2. Jesus gav Udtryk for samme Regel, da han sagde:»tag derfor den Talent fra ham, og giv den til ham, som har de ti Talenter. Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Over«flod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.«(matthæus 25:28, 29) Samme guddommelige Regel blev fulgt ved Op«gøret mellem Sebna og Eljakim. (Esajas 22:15-25,»Vagttaarnet«1928, Side 246) Mange har faaet Lej«lighed til at tjene Gud og hans Rige, men har af selviske Grunde ladet haant om denne Forret og har mistet Guds Gunst. De Lejligheder til at tjene Gud, der var blevet dem betroet, er derpaa blevet taget fra dem og givet til andre. Det fremgaar heraf, at alt, hvad der gøres i Jehovas Navn, maa, for at det skal være velbehageligt i hans Øjne, have sit Udspring i Kærlighed til Gud. Modsætningen til Kærlighed er Selviskhed, og en Tjeneste, der udføres af selviske Motiver, kan ikke være vel«behagelig i Guds Øjne. Da Kristus Jesus kom til Guds Tempel for at dømme, fandt han der en selvisk Skare, som tjente Gud ud fra selviske Motiver. Herren fratog disse de Begunstigelser, de besad, og de kom til at ud«gøre den onde Tjenerskare. Samtidig fandt han en trofast Skare, som viede Herrens Alter deres

142 BESKYTTELSE ESTER S Opmærksomhed, fordi de elskede Herren, og disse kom til at udgøre den Skare, der betegnes som»den tro og forstandige Tjener«, hvem han over* drog alle sine Ejendele, det vil sige alle Lejlighe* der til at tjene Herren her paa Jorden, fra den Tid han kom til Templet og indtil Harmagedon. Mordokai og Ester tilhørte samme Familie og er saaledes et Billede paa dem, der er trolovet med Kristus og hører Levningen til. Mordokai er et Billede paa den Skare, der blev fundet tro, da Kri* stus kom til Templet for at dømme, medens Ester er et Billede paa den Del af Levningen, som Herren har samlet til sig, efter at Dommen be* gyndte i Templet. Hamans Hus blev overgivet Ester, efter at Haman var hængt. Dette er et bil* ledligt Udtryk for, at de Forrettigheder, som den onde Tjenerskare besad og fremdeles kunde have været i Besiddelse af, dersom de havde været tro* faste og sanddru over for Gud, er blevet taget fra dem og givet til den Skare, der er billedligt frem* stillet ved Ester. I denne Forbindelse er det interes* sant at lægge Mærke til, at de, som helt og fuldt er kommet ind i Sandheden siden 1922, med Glæde og Iver har taget Herrens Gerning op, uden at man har hørt nogen Knurren eller Klage. Haman havde haft den Forret at tjene som den, der stod Kongen nærmest. Han havde faaet betroet Kongens Ring, hvormed han kunde besegle Dekre* ter eller Dokumenter og derved gøre dem ufor* anderlige. Han besad saaledes megen Myndighed og stort Ansvar. Han misbrugte denne begunsti* gede Stilling, idet han udnyttede den til selvisk at fremme sine egne onde Begæringer. Haman er i første Række et Billede paa Gejstligheden saa*

ESTER 8 ESTER 143 vel som paa alle dem, der ligeledes har haft Lej# lighed til at komme til at høre Riget til, og som har nydt den store Begunstigelse at faa Lov at tale i Herrens Navn, men som har misbrugt denne Be# gunstigelse til at tilfredsstille Selvet. Til denne Skare hører»den onde Tjener«,»Syndens Men# neske, Fortabelsens Søn«. Den begunstigede Stilling, der blev frataget disse, blev tillige med alle de Lejligheder, der føl# ger med den, givet den trofaste Tjenerskare, re# præsenteret ved Mordokai, og Brudeskaren, der paa en særlig Maade er repræsenteret ved Ester. Jesus lagde ogsaa stærkt Eftertryk paa, at en saa# dan Fremgangsmaade vilde blive fulgt, idet han sagde til Farisæerne:»Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.«Matthæus 21:43. Amalekitterne var Efterkommere af Esau, der solgte sin Førstefødselsret, fordi han ikke forstod at værdsætte denne Ret, men foretrak at tilfreds# stille sine selviske Lyster. Esau er et Billede paa Gejstligheden,»Syndens Menneske«, og alle af samme Støbning, som viser, at de ikke forstaar at værdsætte, hvad Gud har gjort for dem, men tværtimod behandler de Begunstigelser, der er ble# vet dem til Del fra Guds Side, paa en foragtelig Maade. Denne Førstefødselsret, som oprindelig til# hørte Esau, blev givet Jakob, der er et Billede paa Guds trofaste Folk, hvilket vil sige dem, der nu udgør Levningen. Peter gav Udtryk for samme gud# dommelige Regel, da han over for sine trofaste Medbrødre udtalte sig paa følgende Maade om Ju# das:»han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjeneste i sin Lod.... Der er skrevet i Sal#

144 BESKYTTELSE ESTER 8 mernes Bog: Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den, og: Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.«(Apostlenes Gerninger 1:17, 20) Dette er yderligere et Bevis for, at Judas var et Forbillede paa den»onde Tjener«,»Syndens Mern neske, Fortabelsens Søn«. Kun de, der elsker Gud, kan være sikre paa at blive bevaret. Kærlighed til Gud vil give sig Ud* tryk ved, at man helt og fuldt adlyder Herrens Befalinger, og gør dette af absolut uselviske Be* væggrunde. Gud har saa ofte i Skriften givet Ud* tryk for denne uforanderlige Regel og belyst den paa saa mange Maader, at man i Sandhed maa sige, at de, der ikke har faaet Øje paa denne Regel og fulgt den, maa have været usædvanlig sløve til at opfatte. Deres Opfattelsesevne er blevet svækket og sløvet som Følge af den Selviskhed, der raader i deres Hjerter. Hvor betydningsfulde bliver der* for ikke disse Visdomsord:»Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.«Ords* progene 4:23. Andre Farer Skriften støtter den Tanke, som vi tidligere har givet Udtryk for, at den intime Forbindelse mellem de kommercielle, politiske og gejstlige Fak* torer i Verden vil blive brudt, og de gejstlige Her* rer vil blive forkastet og tilintetgjort inden Har* magedonslaget (se Kommentaren til Aabenbarin* gen 17: 16 i»lys«, Bind II), men selv derefter vil Levningen være truet af Farer fra andre Fjender og maa gaa frem med stor Forsigtighed og nøje lyde Guds Lov for at blive bevaret. Hav stadig

ESTER 8 E S T E R 145 for Øje, at alle Satans Bestræbelser gaar ud paa at udrydde Levningen, og han vil stadig have Hjæl* pere her paa Jorden, som han kan benytte sig af, indtil Harmagedon fuldstændig gør Ende paa hans Magt og hele hans Organisation. Guds Folk maa stadig være kampberedte og aarvaagne for at kun* ne være sikre paa at modtage Beskyttelse fra Jeho* va imod disse andre Fjender. Ester havde allerede een Gang sat sit Liv i Vove ved ubuden at træde frem for Kongen, men det blev atter nødvendigt for hende at gøre dette. Første Gang havde hun afsløret Hamans onde Gerninger, hvilket førte til hans Henrettelse. Ester har antagelig ment, at dette vilde være tilstrække* ligt til at faa Kongen til at indse, at der maatte gøres noget særligt for at frelse hendes Folk, men Kongen havde ikke foretaget sig noget for at frelse Jøderne, og dette voldte Mordokai og Ester me* gen Bekymring. Der var gaaet over to Maaneder, siden Haman var blevet hængt, og Dagen nær* mede sig nu hastigt, da det frygtelige Blodbad skulde finde Sted, som var blevet forordnet ved Kongens Dekret paa Hamans Foranledning. Man maa erindre, at Medernes og Persernes Love ikke kunde forandres. Hvad end vi skal lære af den Del af det profetiske Drama, belyser det under alle Omstændigheder klart det Forhold, at Gud har bestemt at lade Djævelen gaa til den yderste Græn* se i Ondskab indtil Harmagedon, og at han der* paa vil udrydde Djævelen og hans Organisation i selve Harmagedonslaget. Indtil da skal Guds Vid* ner paa Jorden blive ved med at aflægge Vidnes* byrdet om Jehovas Ord og Navn. De skal blive ved med at gøre det, der kan sikre dem, at Jehova

146 BESKYTTELSE ESTER 8 vil bevare dem og udfri dem fra Fjenden og hans Hjælpere, og det skal de gøre endogsaa efter, at de gejstlige helt er ryddet af Vejen. Kampen vil ikke være til Ende, førend det fuldstændig er ude m^d Satan og hans Organisation. Ester traadte atter frem for Kongen ubuden, og denne Gang ønskede hun ikke at indbyde ham til Fest, men hun kastede sig ned for ham og græd, overvældet af Bevægelse.»Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned for hans Fødder og græd og bønfaldt ham om at ah værge de onde Raad, Agagiten Haman havde lagt op imod Jøderne.«(Ester 8:3) Ahasverus vidste paa dette Tidspunkt, at Mordokai og Ester var af samme Slægt, og at de begge uselvisk havde ydet ham værdifulde Tjenester, og vi har Lov til at gaa ud fra, at han elskede sin Dronning:»Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste sig op og traadte hen til Kongen.«(Ester 8:4) Dette var en Opfordring fra Kongens Side til Ester om at fremsætte sin Begæring. Det var aabenbart efter Mordokais Raad, at Ester her traadte frem for Kongen; thi han var enten til Stede eller nær for Haanden ved denne Lejlighed, som det frem* gaar af de nærmere Omstændigheder. Dronningen sagde derpaa:»hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Naade for hans Ansigt, og Kongen hol* der det for ret, og han har Behag i mig, lad der saa blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgaa for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande; thi hvor kan jeg ud* holde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Under*

ESTER 8 ESTER 147 gang!«(ester 8:5,6) Ester var fuldt ud rede til at se Døden i Øjnene, men hun vilde frelse sit Folk. Det lod sig ikke gøre at efterkomme Esters Begæring om, at Kongen skulde tilbagekalde de Breve, Haman havde ladet udfærdige; thi hvad der stod i dem, var blevet indført blandt Persernes og Medernes Love og kunde følgelig ikke foran* dres. (Ester 1:19) Saaledes har ogsaa Gud for* ordnet, at Harmagedonslaget skal udkæmpes, og at alle Satans Stridskræfter skal faa Lov til at samle sig til Kamp imod Folket, og denne Bestem* melse staar uforanderlig fast. Sakarias 14:1-3. Nogle har taabeligt nok bedraget baade sig selv og andre ved at sige, at siden Verdenskrigens Ophør er vi ude over den Tid, hvor der truer Guds Folk nogen Fare. Lad eder ikke bedrage til at tro noget saadant. Gud har ogsaa ladet en af sine Pro* feter skrive:»helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle vaabenføre Mænd komme og drage op!... Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josa* fats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.«joel 3:14,17. De jordiske Afdelinger af Satans Organisation vil heller ikke give efter og forandre deres Beslut* ning om at udrydde Guds Levning. De handler efter Satans Ledelse. (Se Aabenbaringen 12:17; 16:13-16) Vi maa derfor vente os, at alle Afdelinger af Satans onde Organisation vil vedblive at mar* chere fremad mod Harmagedon med den faste Be* slutning fuldstændig at gøre Ende paa Guds Lev* ning og sætte en Stopper for den Gerning at vidne om Jehovas Navn paa Jorden. Levningen har over* hovedet intet Valg. De maa følge den Bane, Gud har udpeget for dem, i Bevidstheden om, at naar

148 BESKYTTELSE ESTER 8 de stadig uselvisk stiller sig paa den Højestes Side, vil han bevare og udfri dem. Selv om Ahasverus ikke kunde omstøde den Forordning, han tidligere havde udstedt, kunde han dog træffe Foranstaltninger for at afværge den truende Katastrofe, og det gjorde han.»da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og til Jøden Mordokai: Jeg har jo givet Ester Hamans Hus, og han selv er blevet hængt i Galgen, fordi han vilde lægge Haand paa Jøderne. Saa skriv nu i Breve om Jøderne i Kongens Navn, saaledes som I finder for godt, og forsegl dem med Kongens Signetring! Thi en Skrivelse, som er udfærdiget i Kongens Navn og beseglet med Kongens Signet* ring, kan ikke tilbagekaldes.«ester 8:7,8. Haman havde dikteret den Skrivelse, der op* fordrede til at myrde Jøderne en gros, og den vig* tigste af dem, der skulde myrdes, var Mordokai. Nu blev det Mordokais Sag paa Kongens Opfor* dring at diktere den Skrivelse, der bemyndigede Jøderne til ikke blot at forsvare sig selv, men til at slaa deres Modstandere ned. Kongens Skrivere blev sammenkaldt, og de nedskrev alt, hvad Mor* dokai gav dem Befaling om.»saa blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt paa den tre og tyvende Dag i den tredje Maaned, det er Sivan Maaned, og der blev skrevet, ganske som Mordo* kaj bød, til Jøderne og til Satraperne og Stathol* derne og Fyrsterne i Landene fra Indien til Æti* opien, 127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til hvert Folk paa dets eget Sprog, ogsaa til Jøderne med deres egen Skrift og paa deres eget Sprog.«Ester 8:9. ESTER 8 ESTER 149 Ved Affattelsen af denne Skrivelse var Herren uden Tvivl Mordokais Raadgiver, og han skrev saaledes fyldt af Visdom fra Gud. Jehovas Engle maa have været til Stede der, og de har sørget for at gennemføre de Instruktioner, de havde mod* taget fra Jehova, om at faa udvirket en Begivenhed, der forbilledligt skulde illustrere kommende Dage og Begivenheder, som senere skulde finde Sted. Den Tid, som da blev billedligt skildret, er nu ved at være inde. Kristus Jesus er nu nærværende med sit Føl* ge af Engle, og ved Hjælp af disse hellige Redska* ber leder Herren sit Folks Anliggender. Levningen søger derfor nu under Kristi Overledelse at tolke og forstaa den store Jehova Guds Love, for der* igennem at blive vejledet med Hensyn til, hvad de har at gøre baade nu og i den nærmeste Frem* tid, idet de ser Situationens Alvor. Guds Levning kan ikke gøre som den falske Profet og give sig til at forandre Tider og Love, men maa nøje holde sig til, hvad der er foreskrevet dem i Guds Lov. Gud har ikke forandret og vil ikke forandre sine Bestemmelser om, at Harmagedonslaget skal kom* me, heller ikke vil han hindre Fjenden i at gøre Angreb paa hans Folk, men han vil sørge for at give sit Folk al den Kraft, de behøver for at kunne rette et Modangreb paa Fjenden, for derved fuld* stændig at udslette Fjenden af Tilværelsen. Mordokai affattede skyndsomst Instruktions* skrivelser og lod dem sende til alle Rigets Pro* vinser. Han gav i disse Skrivelser Jøderne og alle Rigets Embedsmænd Anvisning paa, hvad der var at gøre. Han skrev i Kong Ahasverus s Navn og forseglede med Kongens Signetring. Saa sendte

150 B E S K Y T T E L S E ESTER 8 han Breve af Sted med Ilbud, som red paa Travere fra Kongens egne Stalde. (Ester 8:10) Mordokai gjorde dette i nøje Overensstemmelse med Kon* gens Befaling. Det var ham om at gøre at ud* føre dette hurtigt, og Kongen stillede sine bedste og hurtigste Heste til hans Raadighed, for at Bud* skabet skyndsomst kunde blive bragt til de et Hundrede og syv og tyve Landskaber. Ligeledes vil Levningen i denne Tid skynd* somst udbrede Budskabet om alt det, der er i Over* ensstemmelse med Guds Vilje, og som derfor bæ* rer Guds Godkendelsessegl. Dette Budskab udsen* des til Belæring for alle dem, der hører med til Guds Levning. Alt, hvad der nu kan skabe Sikker* hed. Trøst og Opmuntring og tjene til Advarsel for Guds salvede Folk og fremme deres Interesser, vil blive forkyndt vidt og bredt til Jordens fjer* neste Egne og over for alle Afdelinger af Satans Organisation. Guds Folk vil ikke gaa hemmelig* hedsfuldt til Værks, men vil forkynde Sandheden vidt og bredt. I de seneste Maaneder har Gud la* det sit Folk faa Forstaaelsen af mangt og meget, som hidindtil har været skjult. Kan vi derfor ikke tage dette som Bevis for, at Harmagedon er nær, og at Levningen nu med stor Iver og Udholdenhed maa skynde sig at forkynde derom og om Guds Rige? Enhver, der hører Levningen til, maa nu gøre sin Pligt til det yderste og med Glæde i Hjer* tet. Det store Slag nærmer sig nu med raske Skridt. De værger deres Liv Kongens Dekret traf ikke blot Bestemmelse om, hvorledes Jøderne skulde forsvare sig, men bød

ESTER 8 ESTER 151 dem at gaa angrebsvis til Værks.»Kongen tilstedte Jøderne i hver enkelt By at slutte sig sammen og værge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at udrydde, ihjelslaa og tilintetgøre alle væbnede Ska# rer, som angreb dem, tillige med Børn og Kvinder, og at plyndre deres Ejendele, alt paa een og samme Dag i alle Kong Ahasverus s Lande, paa den tret# tende Dag i den tolvte Maaned, det er Adar Maa# ned. En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udgaa som Forordning i alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jøderne den Dag kunde være rede til at tage Hævn over deres Fjender.«Ester 8:11-13. Saaledes maa ogsaa Guds Levning nu gøre mere end blot forsvare sig over for deres Fjender. De maa gaa angrebsvis til Værks og plyndre Guds Fjender, som ogsaa er Guds Folks Fjender. De maa repræsentere Guds Sag paa en saadan Maade, at det bliver til hans Ære. Det er ikke nu Tid til at ligge mageligt henslængt paa Ryggen eller gaa med hængende IToved og Hænder. Levningen maa nu være frimodig og frygtløs og maa med Energi og Iver udføre alt, hvad Herren har befalet, der skal gøres. Nu er Tiden inde til, at Levningen skal forkynde vor Guds Hævns Dag over Satans Orga# nisation. (Esajas 61:2) Levningen maa skynd# somst gøre dette med alle de Midler, Gud har givet dem til at lade Menneskene faa at vide, at han vil tilintetgøre Fjenden og hele Fjendens Organisa# tion i Harmagedon. Enhver, der hører Levningen til, bør nu stille sig selv det Spørgsmaal: Gør jeg min Del deraf? Lad eder ikke bedrage, og lad eder ikke skræmme af de falske Paastande om, at I bare er ude for at sælge Bøger. Levningens Op#

152 BESKYT TEL SE ESTER 8 gave gaar ud paa at sprede det Sandhedsbudskab, som Gud nu befaler skal forkyndes, og han har selv bestemt, paa hvilken Maade dette skal gøres. Paa Kongens Befaling var Mordokai iklædt kongeligt Skrud og kronet med en Guldkrone. (Ester 8:15) Han indtog en ærefuld Stilling i Kon# gens Tjeneste. Saaledes har ogsaa Levningen nu af Herren købt Guld, lutret i Ilden, og hvide Klæ# der, for at de kan være klædte dermed. (Aaben# baringen 3:11, 18) Jehova, den evige Konge, har givet dem Lejlighed til at være med til at op# høje hans Navn og bringe hans»hellige Folk«Velsignelse. Levningen indtager en ærefuld Stilling i Jehovas Organisation. Da den Skrivelse, Mordo# kai havde dikteret, naaede ud til Folket,»var der Glæde og Fryd blandt Jøderne med Gæstebud og Fest«. (Ester 8:17) Saaledes ser vi ogsaa nu, at de, der hører Levningen til, ikke mere gaar omkring med lange Ansigter, ej heller sørger de, fordi de ser, at de staar lige over for en haard Kamp. Tvært# imod længes de efter, at denne Dyst skal finde Sted, og de glæder sig over Udsigten til snart at skulle se Jehovas øverstkommanderende for stedse gøre det af med Djævelen og hele hans Slæng til den almægtige Guds Ære, hvilket samtidig vil blive til Befrielse for dem. Herren har opbygget Zion, og det skal ikke blive lagt øde af Fjenden. Aldrig mere skal Guds trofaste Folk blive adspredt og traadt ned. Salme 102:17-19; 147:2. Fuldt forvisset om Guds Beskyttelse og vær# nende Omsorg glæder og fryder Levningen sig nu og holder Højtid og Gæstebud som Følge af, hvad de ser nærme sig. De siger til hverandre:»lad os glæde os og fryde os.«(aabenbaringen 19:7)

ESTER 9 E S T E R 153 For dem er den Kamp, der nærmer sig, ensbety? dende med, at Guds Navn skal ophøjes og komme til sin Ret, og at evig Glæde skal blive dem til Del, der vandrer paa den rette Vej. Indbyggerne i de forskellige Landskaber be? gyndte at forstaa, at Jødernes Gud er al Vældes og Velsignelses Gud.»Og mange af Hedningerne gik over til Jødedommen, thi Frygt for Jøderne var faldet paa dem.«de saa, at Guds Kraft blev lagt for Dagen til Fordel for Jøderne, og de ansaa det derfor for klogest at komme over paa Jehovas Side. Disse Folk kunde ikke blive Jøder uden at antage Jødernes sande Tro. Dette er et afgørende Bevis for, at Esters Bog skylder Jehova Gud sin Oprindelse og med Rette har faaet Plads i hans Ord, selv om hans Navn ikke er omtalt deri. I denne Tid forkyndes Sandheden som aldrig nogen Sinde før, og mange begynder at se den Kraft, der virker iblandt Guds Folk til det gode. De ærer Guds Vidner og spørger ud om Jehova og bliver saaledes jordiske Jøder, idet Betydningen af dette Ord er»at prise Gud«. Vi modtager man? ge Breve paa Kontoret, der vidner om, at Menne? skene begynder at se Sandheden og vender sig bort fra Djævelens Organisation og sætter deres Hu til Jehova Gud. Stridskræfterne samles Den skæbnesvangre Dag, den trettende Dag i den tolvte Maaned, nærmede sig, hvor den store Kamp skulde finde Sted.»Den Dag sluttede Jøder? ne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus s Lande for at lægge Haand paa dem, der vilde dem

154 BESKYTTELSE ESTER 9 ondt; og ingen holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet paa alle Folkene.«(Ester 9:1,2) Straks efter at Befalingen var udstedt om, at de skulde»værge deres Liv«, gik Jøderne i Gang med at organisere sig og berede sig til at tage Kampen op med Kraft. Saaledes ser vi ogsaa nu i de sidste Dage, at»vejen beredes for Kongerne fra Solens Opgang«, idet de drager frem til det sidste Angreb paa Satans Organisation. (Aabenbaringen 16:12) Guds sande Folk slaar sig sammen for at kæmpe Skulder mod Skulder i det store Slag, og de gør dette i Lydighed mod Guds Befalinger. (Aaben* baringen 19: 17, 18) Ingen kan modstaa dem, thi de er hans egne. I Tillid til Jehova ser de med Glæde frem til den store Kamp, der ligger lige foran dem. Kong Ahasverus s Embedsmænd hjalp Jøderne.»Alle Landenes Fyrster og Satraperne og Stathol* derne og de kongelige Embedsmænd hjalp Jøderne, thi Frygt for Mordokaj var faldet paa dem.«(ester 9:3) Denne Udtalelse sigter ikke til Embedsmæn* dene inden for Satans Organisation og er heller ikke et Forbillede paa, at Embedsmændene i denne Ver* den vil hjælpe Guds Folk. Kongen er her et bil* ledligt Udtryk for Guds salvede Konge, Kristus Jesus, og»fyrsterne, Statholderne og Landshøv* dingerne«er en Betegnelse for Kristi Jesu Følge af hellige Engle saavel som de opstandne hellige, der er Lemmer paa hans Legeme, og som alle vil have en Andel i denne Kamp og blive brugt af Herren Gud til at hjælpe hans Levning, der nu be* finder sig paa Jorden. Alle disse usynlige Strids* kræfter samler sig til det store Slag. Levningen

ESTER 9 ESTER 155 udfører nu sin Del ved at bekendtgøre, hvad der skal til at ske. Mordokais Ry bredte sig ud over Landskaber# ne; thi Folket saa tydeligt nok, at Gud var med ham. (Ester 9:4) Mordokai, der vinder saa me# gen Popularitet, er et Billede paa den trofaste Tje# ner, Levningen, saaledes som denne Skare skildres 1 Mikas Profeti. (Mika 5:7-9) Da Dagen endelig kom, nøjedes Jøderne ikke med at forsvare sig, men gik angrebsvis til Værks og fik fuldstændig Bugt med deres Fjender.»Saaledes slog Jøderne løs paa alle deres Fjender med Sværdhug, Drab og Ødelæggelse, og de handlede med deres Avinds# mænd, som de havde Lyst.«Ester 9:5. Kristus og de opstandne Lemmer paa hans Legeme og alle hans hellige Engle vil udføre den Gerning bogstaveligt at slaa Fjenden ned i Liar# magedonslaget. Levningen har ikke noget dermed at gøre; thi deres Vaaben er ikke kødelige. (2 Ko# rinthier 10:4) Levningen har en særlig Opgave at udføre, og den bestaar i at synge Jehovas Pris, medens Forberedelserne til Slaget træffes, saavel som medens Kampen finder Sted. Gud har paa en smuk Maade belyst dette Forhold gennem en an# den Begivenhed, der indtraf for Israels Folk. 2 Krøniker 20:21-24. Da Kampens Dag oprandt, blev der kæmpet i umiddelbar Nærhed af Kongeborgen, hvor Ester og Mordokai befandt sig. (Ester 9:6) Dette sy# nes at være et Udtryk for, at Slaget paa Guds, den Almægtiges, store Dag særlig vil samle sig om Guds Folk, og at Fjenden vil sætte alt ind paa, at tilintetgøre dem, der staar paa Jehovas Side, men at Fjenden i Stedet for selv vil lide fuldstæn#

156 BESKYTTELSE ESTER 9 dig Nederlag. De, der havde sammensvoret sig imod Jøderne inden for Kongeborgen, faldt i Blod* badet paa den skæbnesvangre Dag. Det Embede, de besad, og den Ære og Tillid, der hidindtil var blevet vist dem, kunde ikke yde dem nogen som helst Beskyttelse. Saaledes er det ogsaa nu ved Verdens Ende. Alle de Kræfter, der staar Jeho* vas Rige imod, skal og maa gaa til Grunde uden Hensyn til, hvilken Stilling de tidligere har ind* taget. Dette kommer ogsaa til at gælde den onde Tjenerskare,»Syndens Menneske, Fortabelsens Søn«, saavel som alle, der har taget Anstød og er blevet samlet ud for at gaa til Grunde, saaledes som Herren har udtalt. Matthæus 13:42. Da Israels Folk ved en tidligere Lejlighed var blevet udfriet fra deres Undertrykkere, og Under* trykkerne selv var omkommet for Herrens Haand, sang Debora og Barak en Sang, der blandt andet indeholdt følgende Ord, der udmærket passer for Guds Folk, naar Sejren helt er vundet i Harmage* donslaget, og Fjenden helt er knust:»saaledes skal alle dine Fjender forgaa, Herre, men de, der elsker dig, skal være, som naar Sol gaar op i sin Vælde!«Dommerne 5:31; se ogsaa Matthæus 13:43. Kongen stod paa Esters, Mordokais og de andre Jøders Side, hvilket yderligere viser, at han her i denne Del af Dramaet er et Billede paa Jehova. Der blev meddelt Kongen, hvor mange der var blevet dræbt i Susan.»Da sagde Kongen til Dron* ning Ester: I Borgen Susan har Jøderne dræbt og tilintetgjort 500 Mand, ogsaa Hamans ti Sønner; hvad maa de da ikke have gjort i de andre konge* lige Landsdele! Dog, hvad er din Bøn? Du skal^ faa den opfyldt. Og hvad er yderligere dit Ønske? ESTER 9 E S T E R 157 Det skal tilstaas dig!«(ester 9:12) Ester bad da om, at der maatte blive tilstaaet Jøderne endnu en Dag, for at de maatte faa renset fuldstændig ud for alle deres Fjender. Kongen samtykkede heri, og Kampen fortsatte endnu en Dag, paa hvilken yderligere 300 Fjender maatte lade Livet. Ester 9:13-i6. Dette viser, at Guds Levning er, besjælet af en saadan Iver for Herren, at den driver dem til at gøre alt, hvad der kan gøres, for at fuldende den Gerning, Gud har overdraget dem at udføre, og ikke blive trætte af at gøre det gode.»naar vi gør det gode, da lad os ikke blive trætte; thi i sin Tid skal vi høste, saafremt vi ikke giver tabt.«galaterne 6:9. Esters Begæring svarer til Josvas Bøn til Jehova om, at han vilde lade. Solen og Maanen staa stille for at give ham Tid til fuldstændig at til* intetgøre Fjenden. (Josva 10:10-14) Ligesom Aron og Hur holdt Moses s Hænder oppe, for at Israe* litterne fuldstændig maatte gøre det af med Amale* kitterne, saaledes holdt Ester ogsaa sine Brødres Hænder oppe, for at de fuldstændig maatte rense Kongens Hovedstad for deres Fjender. Dette er et Udtryk for, at de, der hører den sande Levning til, vil styrte sig ud i denne Kamp fuld af Tro paa Gud og med brændende Nidkærhed, idet de føl* ger Lammet, hvor som helst det fører dem, og vil fortsætte med deres Gerning med Glæde, indtil den fuldstændige Sejr er vundet. Hamans ti Sønner blev hængt i en Galge, sand* synligvis den samme, som deres Fader havde ladet oprejse for Mordokai. Da ti er et symbolsk Ud* tryk for det fuldstændige Hele, skal dette sand*

J 158 BESKYTTELSE ESTER synligvis betegne, at Guds Fjender fuldstændig skal blive tilintetgjort. Disse Hamans Sønner var Amalekitter, der ifølge Jehovas afsagte Dom alle skulde omkomme. Guds trofaste Tjener Samuel sparede ikke Kong Agag, men huggede ham i Stykker, og saaledes vil ogsaa nu Guds udvalgte Tjener, i hvem han har Velbehag, fuldstændig tik intetgøre alle Guds Fjender.»Ingen være lang# modig imod ham, ingen ynke hans faderløse; hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt; lad hans Fædres Skyld ihukommes hos Herren, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, altid være de Herren for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden.«Salme 109:12-15. I Hovedstaden Susan forfulgte Jøderne deres Fjender med lige saa stor Kraft den fjortende Dag, som de havde gjort Dagen forud. De knurrede ikke og kom ikke med Indvendinger over, at der var»mere Arbejde«at udføre. De var besjælet af den samme Nidkærhed, der er særegent for Herrens Hus. (Salme 69:10) En lignende Nidkærhed lagde Simeons Sønner for Dagen, da de paa Kong Eze# kias s Tid gik til Seirs Bjerg og slog Amalekit# terne. (1 Krøniker 4:41-43) Guds Ord om Hævn følger Amalekitterne, indtil hans Ord og Navn fuldt ud er ophøjet og kommet til deres Ret. Ved Blodbadet i Persien lagde Jøderne ikke Haand paa Byttet til Trods for, at Kongen havde tilstedt dem at gøre dette. Alt, hvad der fandtes af Bytte, blev overgivet til Kongen. Dette er et Billede paa, at det Motiv, der nu besjæler Guds Levning, ikke er at berige sig selv, men at ære Jehovas Navn. I samme Retning er der skrevet andetsteds:»du skal lægge Baand paa Byttet for

rester 9 ESTER 159 Herren, paa Godset for al Jordens Herre.«Mika 4:13, engelsk revideret Oversættelse. Guds Folks egne Interesser kommer slet ikke i Betragtning. Deres personlige Frelse og Ære kom* mer i anden Række. Det alt overskyggende store og betydningsfulde er Jehovas Navns Ophøjelse. Festdagen I alle Landskaberne uden for Hovedstaden endte Blodbadet den trettende Dag i den tolvte Maaned, og den fjortende Dag var en Hviledag med Gæstebud og Glæde. (Ester 9:17, 18) Heri handlede Jøderne i nøje Overensstemmelse med, hvad der siges i en af Salmerne, og dette viser, at de Jøder, der omtales her i Esters Bog, nød Guds Gunst, og at det var Gud, der stod bag om dette store Drama og ledte det.»du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, at min Ære skal prise dig uden Ophør. Herre min Gud, jeg vil takke dig evigt.«(salme 30:12, 13) Jøderne i Hovedstaden befandt sig i Hovedkvar* teret, og det var paa sin Plads, at de skulde give dobbelt saa megen Tid til denne Gerning. Det fremgaar ikke af den guddommelige Be* retning, hvem det var, der skrev Esters Bog, men det er ikke usandsynligt, at det var Mordokai, der skrev den. Det var Mordokai, der indførte denne Festdag og bød alle Jøder i alle Landskaber at fejre den.»og Mordokaj nedskrev disse Tildragel* ser og udsendte Skrivelser til alle Jøder i alle Kong Ahasverus s Lande nær og fjern for at gøre det til Pligt for dem hvert Aar at fejre den fjortende og femtende Adar de Dage, da Jøderne fik Ro

i 160 BESKYTTELSE ESTER 9 for deres Fjender, og den Maaned, da deres Træng# sel vendtes til Glæde og deres Sorg til en Festdag at fejre dem som Gæstebuds# og Glædesdage, paa hvilke de skulde sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.«Ester 9:20-22. Haman havde i sit onde Anslag imod Jøderne kastet»pur«eller Lod, og dette havde vendt sig saaledes, at det var kommet over hans eget Hoved, og han og hans Sønner var blevet hængt. Jøderne kaldte derfor den Fest, som nu fulgte, for Purim# festen.»jøderne gjorde det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres Efterkommere og alle, som slut# tede sig til dem, at de ubrødeligt Aar efter Aar skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem og til den fastsatte Tid, og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og Slægter, i hvert Land og hver By, saa at disse Purimsdage aldrig skulde gaa af Brug hos Jøderne og deres Ihukommelse aldrig ophøre blandt deres Efter# kommere... Saaledes stadfæstedes disse Purims# forskrifter ved Esters Befaling; og det blev opteg# net i en Bog.«Ester 9:27, 28, 32. Josephus siger i sine Kommentarer,'at alle Jøder paa hans Tid i den da beboede Verden holdt Pu# rimfesten. Denne Jødernes Fest blev stadig høj# tideligholdt, og dette er yderligere et Bevis for, at Esters Bog er af guddommelig Oprindelse og med Rette har faaet sin Plads blandt Bibelens Bøger. Gud havde givet Jøderne Sejr, og de gav Ud# tryk for deres Taknemmelighed og Erkendtlighed deraf ved Fastsættelsen af denne Festdag som no# get, der skulde holdes ubrydeligt og altid. De tro# faste Jøder: Ester og Mordokai var med til at indføre denne Festdag, og de andre Jøder, som til#

ESTER 9 E S T E R 161 bad Jehova, sluttede sig til dem i Højtidelighold delsen af denne Fest. Det var selve den Omstænd dighed, at Mordokai var en Jøde, der nedkaldte Hamans Vrede over hans Hoved. Det var derfor tydeligt nok Mordokais Trofasthed over for Jed hova Gud, der gjorde, at han blev udset til at skulle slaas ned. De Kritikere, der angriber Esters Bog, har saad ledes intet mere at holde sig til. Bogen er fuldt ud autentisk og hører med som en Del af de gudd dommelige Skrifter, der skal tjene til Lærdom og Undervisning for Guds Folk, der nu befinder sig paa Jorden. Denne Jødernes Jubelfest er øjensynlig et bild ledligt Udtryk for, at nogle af Levningen fremd deles vil befinde sig paa Jorden efter Harmagedond slaget, og at de storlig vil glæde sig, fordi de ser, at Jehovas hellige Navn nu fuldt ud er kommet til sin Ret. Ligeledes er denne Jubelfest et Udtryk for, at Levningen da skal blive brugt til Hjælp for Fold ket som har overlevet denne frygtelige Trængselsd tid. Folket vil se hen til dem for at faa Hjælp, og Gud vil bruge dem dertil.»da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra Herren, som Regnens Draaber paa Græs, der ikke venter paa nogen eller bier paa Menneskens Børn. Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skod vens Dyr, en Ungløve blandt Faarehjorde, der nedd tramper, naar den gaar frem, og sønderriver redd ningsløst.«mika 5:6, 7. Da skal Guds Levning, som aldrig nogen Sinde før»sende Mad til hverandre og Gaver til de fatd tige«, thi der skal da være mange, der er i Trang

162 B E S K Y T T E L S E ESTER 9 og behøver deres Hjælp. Befalingen til Jøderne om, at de skulde holde Purimfesten gennem alle Tider, antyder, at Folket under Kristi Regering stadig vil komme i Hu Hamanskarens onde Gerning, idet denne Skare har æreskændet Guds Ord og Navn. Efterhaanden som Skarerne kommer frem fra Gra* vene, vil de blive undervist herom. De vil holde Højtid og glæde sig over Ihukommelsen af Guds store Sejr. Herrens Profet erklærer, at Hærskarernes Jehova skal gøre et Gæstebud for alle Folk. (Esaj* as 25:6) Disse Ord indbefatter, at det er Jehova, den mægtige og sejrrige Kriger, som afholder Festen til Minde om sin store Sejr og sit Folks Udfrielse. Naturligvis vil denne Fest ikke blive afholdt blot for at tilfredsstille Menneskenes Mad* lyst, men det vil blive en Glædesfest, som paa særlig Maade er billedligt udtrykt ved, at det skal blive en Fest med gammel, klaret Vin. Denne Fest vil blive højtideligholdt under hele Kristi tusind* aarige Regering. Naar Satan, Hamanskarens usyn* lige Hoved, og Haman selv og alle de øvrige af det Slæng, som han repræsenterer, bljver løst fra Døden ved Slutningen af de tusinde Aar og gaar frem paa ny og angriber Herrens Folk, skal Jehovas Ord, der fra gammel Tid var skrevet, om Satans nedrige Gerninger ikke slaa fejl. Folket vil have det i Tanke, og de vil stole paa, at Jehova vil be* vare dem, og som Følge af deres Kærlighed til ham vil han bevare dem og udfri dem. Da skal Haman* skaren og alle Gogs og Magogs Stridskræfter og Djævelen selv blive fuldstændig tilintetgjort, og Jehovas Navn skal blive ophøjet for evigt. (Aaben* baringen 20:1-9) Det er interessant at 1 ægge Mærke til, at Purimfesten blev højtideligholdt i Aarets

ESTER 10 ESTER 163 sidste Maaned og ved Fuldmaane som et Billede paa, at Guds Ord eller Lov da i fuld Udstrækning er blevet ophøjet og er kommet til sin Ret, og det minder os om denne Sang af Israels liflige Sangere:»Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vogn* spor flyder af Fedme; de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og syngerl«salme 65:12-14. Esters Bog slutter med denne Udtalelse:»Kong Ahasverus lagde Skat paa Fastlandet og Kystlan* dene.«(ester 10:1) Efter Harmagedon skal hele Jorden være underlagt Kristus, Jehovas Konge og befuldmægtigede Repræsentant, og alle Mennesker skal da yde Tribut til denne store Fyrstes, til Jehova Guds, den evige Konges, Ære. Der berettes, at Mordokai var den næste efter Kongen, og at han søgte sit Folks Vel og talte til Bedste for hele sin Slægt. Ester 10:3. Kan vi ikke her se en Tilkendegivelse af, at Gud efter Harmagedon endnu vil have nogle af sin tro* faste Levning eller Tjenerskare her paa Jorden, og at han vil give dem en eller anden ærefuld Gerning at udføre til Bedste for Folket? De skal da blive brugt til Guds Ære, til at tale Fred til Folket, som den engelske Oversættelse siger, og det er højst sandsynligt, at Gud da paa dette Tidspunkt vil lade Jordens Fyrster komme frem, de trofaste Profeter, og Mordokai blandt dem, for at de kan være med at udføre denne Gerning til Folkets Bedste. Ester gaar her helt ud af Billedet som et Ud* tryk for, at det for Levningen ikke i første Række drejer sig om Udsigten til personlig Vinding og Ære i Riget, men at det er den Gerning, som Gud

164 BESKYTTELSE ESTER 10 har givet dem at gøre til Ære og Ophøjelse for sit Navn, der ligger dem paa Hjerte. Saaledes forholder det sig da ogsaa i denne Tid med dem, som helt og fuldt har stillet sig paa Herrens Side. De er ikke optaget med Tanken om, hvornaar de skal komme til at indtage deres Plads i Riget, men det, de er besjælet af, er Ønsket om at vise sig trofaste og sanddru over for Herren ved Udførelsen af de Pligter, han nu har paalagt dem. De værdsætter de Forrettigheder, der er givet dem, og søger derefter at give Udtryk derfor. Esters Bog er en ypperlig dramatisk Fremstilling af den Omsorg, Gud har for sit eget Folk, og af de Foranstaltninger, han har truffet til Bedste for dem. Da de befinder sig i Verden uden at være af Verden, er de paa alle Sider omgivet af den onde Fjende, som søger deres Undergang, men Levnin* gen behøver ikke at frygte.»vor Gud, som vi dyrker, er mægtig til at frelse os«, og han vil udfri sit eget Folk. Enhver, der hører Levningen til, bør helt og fuldt gaa op i fyldestgørende at lægge sin Kærlighed til Gud og til hans Rige for Dagen. Herren giver sit Folk disse Ting som den Føde, der passer bedst for dem i disse sidste Dage, og han gør det med det for Øje, at Levningen derved skal blive opmuntret og styrket, idet de ser frem til den store og vidunderlige Dag, da de skal op* leve, at Jehovas Navn er blevet ophøjet og fuldt ud kommet til sin Ret. Jehova har givet os sit Ord, og hans Ord staar fast, og hans Løfter bliver ind* friet. Alle, der hører Levningen til, kan derfor nu være fuldt forvisset om, at»jehova bevarer alle dem, som elsker ham«.

ESTER 10 ESTER 165 For lang Tid siden lod Jehova den dramatiske Fremstilling blive optegnet i Esters Bog og lod den faa Plads blandt Bibelens Bøger. Tiden er nu kom* met, da han vil aabenbare denne Bogs Betydning for sine fromme, hvilket vil sige for sin Levning her paa Jorden i denne Tid. Kærlighed til Jehova, er det, der afgjort kan sikre en at blive bevaret, og de, der hører Levningen til, beviser deres Kær* lighed ved uselvisk at stille sig paa Guds Side, idet de med Glæde adlyder hans Befalinger. De maa gøre det gode og hade det onde, og de maa helt og fuldt staa paa Jehovas Side, idet de staar sammen Skulder mod Skulder og handler i ind* byrdes Harmoni som Medlemmer af hans Organi* sation. Derfor siger han til dem:»i, som elsker Jehova, had det ondel Han vogter sine frommes Sjæle; han frier dem ud af de gudløses Haand.«(Salme 97:10) Forkynd Jehovas Pris og ophøj hans Navn fra nu af og i al Evighed.

II. DEL RUT J EHOVAS Navn er af større Betydning for Skab# ningen end alt muligt andet. Denne Sandhed har Guds Pagtsfolk først for nylig faaet Øjnene op for. Det vil være til stor Hjælp ved Studiet af denne Profeti, om man stadig husker paa, at Op# fyldelsen af en Profeti altid vil føre til, at Jehovas store Navn bliver ophøjet og æret. Salmisten ud# trykker det saaledes:»jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.«Salme 138:2. Jehovas Ord er altid ret, og i tidligere Tider har han»herliggjort sit Ord over alt sit Navn«, som den norske Oversættelse siger, idet han har afventet den Tid, da han vilde lade sit Navn blive kendt og ophøjet og komme til sin Ret. Nu aabenbarer han den dybere Betydning af sit Ord for sit Pagts# folk her paa Jorden og viser dem, at Opfyldelsen af dette hans Ord indbefatter, at hans Navn bliver ophøjet, samt at Tiden nu er inde til, at dette skal ske. I klar Erkendelse heraf forkynder Levningen nu hans Ord med Glæde og fryder sig over at syn# ge Lovsange som en Hyldest til Jehova Guds Navn. I de svundne Aarhundreder har Guds Ord været og er fremdeles en Lygte for hans Folks Fød#

RUT 1 R U T 167 der. (Salme 119:105) Nu paa»herrens Dag«skin* ner Lyset endogsaa endnu stærkere for Levningen, som Følge af de Lyn Jehova udsender fra sit Tem* pel, og som ikke blot oplyser Levningens Sti, men klart viser, at Gud nu agter til fulde at ophøje sit Navn for al Skabningens Øjne. Et af de Navne, der er anvendt om Menneskenes Genløser, er Navnet»Guds Ord«. Han er den, der fører sin Faders Navn frem til Sejr. Den trofaste Levning synger nu:»summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfær* dige Lovbud varer evigt... Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er retfærdige.«sal* me 119:160,172. Hans Hus Tidligere har Guds Pagtsfolk paa Jorden haft den Opfattelse, at hans Hus blot var et sikkert og trygt Sted, hvor Fjenden ikke kunde naa dem, og hvor de kunde nyde Tilværelsen for deres egen Del. De ser nu, at det betyder baade det og meget mere, idet hans Hus bestaar af saadanne af hans Hænders Skabninger, som har vist sig at være urok* kelig tro over for ham, og som evigt og altid vil staa paa hans Side og lovprise ham, saadanne, som nu ved hans Naade faar Lov at være med til at ophøje hans Navn. Guds Hus er hans Bolig, og kun de, der er retfærdige, sanddrue og trofaste over for ham, faar Lov at færdes der. Jehovas Hus er hans eget Værk og vil altid ære hans Navn.»Herre, J eg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herligheds»or.«Salme 26:8.

168 BESKYTTELSE RUT 1 De, der ikke ærer Jehovas Navn, vil ikke høre hans Hus til. Ingen større Ære kan blive nogen Skabning til Del end den at blive gjort til en Søjle i Guds Hus, og det er derfor en af de dyrebare Forjættelser, der er givet de trofaste.»den, som sejrer, ham vil jeg gøre til en Søjle i min Guds Tem# pel.«(aabenbaringen 3:12)»Salig den, du udvæl# ger, lader bo i dine Forgaardel Vi mættes af dit Hus s Rigdom, dit Tempels Hellighed.«(Salme 65: 5)»Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig.«(salme 84: 5) De, der hører Levningen til paa Jorden i denne Tid, har faaet klare Tilkendegivelser fra Herren om, at de har modtaget Frelsens Klæder og er hyllet i Retfærdighedens Kappe, som Jehova har overdraget sin Søn med dette for Øje. Fuld af Taknemmelighed og Glæde siger de derfor:»kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.«Salme 23:6. De vise vil ønske at komme til at høre Herrens Hus til og vil vælge at vandre paa hans Veje og i hans Ords Lys.»Den vise høre og øge sin Vis# dom;... De skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.«(Ordsprogene 1:5, 6) Den, som hører Sandheden og er ivrig efter at for# staa og adlyde den, er viis. Fortsætter han ad denne Vej og forbliver urokkelig tro over for Gud indtil Enden af sin jordiske Løbebane, vil hans Plads være i Herrens Hus.»De vise faar Ære til Arv.«^(Ordsprogene 3:35) I sin Tid vil Kundskaben om Sandheden naa frem til alle Mennesker, og de, der

RUT 1 R U T 169 lærer Visdom, vil give Agt paa Sandheden og ad* lyde den. Det er af stor Betydning for enhver Skabning, at han lærer Visdom, og det er derfor kun, hvad man kan vente sig, at Skriften skulde belyse dette paa mange træffende Maader. Ruts Optræden og Fremgangsmaade belyser ypperligt, hvorledes de vil gaa frem, som bærer sig viist ad; men Ruts Bog indeholder meget mere end blot saa* danne Illustrationer. Ruts Bog Jehova lader stadig sit Pagtsfolk faa flere og flere Beviser for, at Bibelen er hans Ord og ikke Menneskers Ord. Han fremhæver dette saa mange Steder, at Betydningen af at lære denne Sandhed at kende og give Agt paa den ikke kan overvurderes eller fremhæves for ofte. Angaaende Esters Bog har Fortolkere, der er vise udi egen Indbildning, med Styrke hævdet, at denne Bog ikke med Rette hører hjemme i Bibelen. Gud har gjort de verdsligvise til Skamme ved at aabenbare for sit Folk, at Esters Bog ikke blot er en Del af hans Sanhedsord, men at det er en Profeti, der i Særdeleshed omhandler Ting, der er af allerstørste Betydning for hans salvede Folk, der nu lever paa Jorden. Ruts Bog indehol* der i sig selv saa klare Beviser for, at den hører med til Bibelen, at Fortolkere ikke har vovet Forsøget paa at bevise det modsatte. I deres Kommentarer til Ruts Bog har de i Stedet hævdet, at det blot er en historisk Bog og en Slægtsberetning. Ligeledes

170 BESKYTTELSE RUT 1 har de indrømmet, at man kan lære mangt og me# get af Betydning derfra, men det er ogsaa alt. De Resultater, Fortolkerne saaledes er kommet til, er yderligere et Bevis paa, at det ikke er givet Men# nesker at fortolke Guds Ord. Jehova vil selv paa sin egen Maade, og naar hans Tid er inde dertil, klarlægge den rette Betydning af sit Ord for sit Pagtsfolk. Guds Tid synes nu at være kommet til, at hans Folk paa Jorden skal faa Forstaaelse af Ruts Bog. Vi kan da ogsaa være forvisset om, at den vil tjene til Vejledning og Opmuntring for dem. Det kunde være af Interesse først at mærke sig nogle af de Kommentarer, der hidindtil er ud# kommet angaaende Ruts Bog, for derpaa at sam# menligne disse med de Begivenheder og Skriftste# der, der saa nøje passer sammen og viser, at Pro# fetien er ved at gaa i Opfyldelse. Saa langt tilbage som i 1867, syv Aar inden Herren Jesus begyndte at»berede Vej for Jehovas Aasyn«, indeholdt et Leksikon følgende Kommentar til Ruts Bog, skre# vet af en Mr. Davidson: Grundideen i Ruts Bog er at give en historisk og genealogisk Redegørelse for Davids Afstamning og vise, hvorledes en Hedning, der hørte til et Folk, som var saa fjendligt sindet over for Teokratiet som Moabitterne, dog blev en æret Stammoder til den store fromme Kong David, fordi hun saa ubetinget stolede paa Herren og søgte Israels Guds Beskyt# telse. Det fremgaar ikke klart af dette Leksikon, om denne Kommentar maa tilskrives Dr. Robert Da# rut i R U T 171 vidson, der levede fra 1750 til 1812, eller nogen anden. Efter al Sandsynlighed hidrører den dog fra denne Dr. Davidson. Videre hedder det i samme Leksikon: Professor Busch mener, at Bogens bærende Idé er at berette om, hvorledes denne hedenske Kvinde blev optaget i den Slægt, fra hvilken Kristus ned# stammer, for derved saa længe i Forvejen at tilken# idegive, at Hedningefolkene engang skulde blive op# taget i den sande Menighed som Medarvinger til Evangeliets Frelse. I»The Watchtower«for 15. November 1902 hedder det:»skønt Ruts Bog ikke er profetisk, men blot historisk, er den dog værdifuld for os paa for# skellige Maader. 1) Vi har i den et betydnings# fuldt Led i den kronologiske Kæde, der fører ned til Kong David, og altsaa ogsaa i den kronologiske Linie, der gaar ned til Mennesket Kristus Jesus. 2) Den giver os et Indblik i Israelitternes Vaner og Skikke som et agerdyrkende Folk... 3) Be# retningen om Rut fremhæver, hvor yderst værdi# fuldt og vigtigt det er at lære Trofasthed, Med# følelse og Kærlighed af en saadan Art, som fand# tes inden for Folket paa den Tid, og indprenter Nødvendigheden af, at et lignende Sindelag nu maa lægges for Dagen blandt de aandelige Israelitter, hvilket vil garantere dem Velsignelse baade nu og i Fremtiden.«I»The Watchtower«for 15. November 1907 stod følgende at læse:»hovedhensigten med den kortfattede Beretning om Rut og N o omi synes

172 BESKYTTELSE RUT 1 tydeligt nok at være den at bevare en autentisk Beretning, der kunde tjene som et Led i den Kæde, der angiver Herrens menneskelige Afstamning.«Formaalet med denne Bog Skønt det er ganske rigtigt, hvad der siges i de foregaaende Kommentarer, nemlig at Ruts Bog er en historisk og genealogisk Optegnelse, der rumi* mer adskillige smukke Billeder, maa det dog siges, at hvis dette alene har været Guds Hensigt med at give sit Folk denne Bog, er den kun af ringe Værdi for Levningen. Dette er imidlertid ikke det egent# lige Formaal med Bogen. Bibelen siger tydeligt nok, at alt, hvad der er skrevet i tidligere Tid, blev skrevet til Bedste for Guds Folk paa Jorden ved Verdens Ende.»Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommet.«(1 Korinthier 10:11)»Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skal have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.«(Romerne 15:4)»Hvert Skrift er indaandet af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Op# tugtelse i Retfærdighed, for at Guds#Mennesket maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning.«(2 Timotheus 3:16, 17) Ud fra disse Skriftens autoritative Udtalelser maa vi drage den Slutning, at Ruts Bog fik sin Plads i Guds Ord eller Budskab som en Profeti, der skulde tjene til særlig Vejledning for Levningen i de sidste Tider.

RUT 1 R U T 173 De Begivenheder, der er indtruffet i de senere Aar, støtter fuldt ud denne Opfattelse, og dette er den bedste Maade, paa hvilken det kan afgøres, at Bo* gen er en Profeti. Guds Pagtsfolk paa Jorden har i de senere Aar lært, at den vigtigste Grund til, at Jehova har noget med Menneskene at gøre, er, at hans eget Navn skal blive æret og ophøjet. Det er saaledes ikke slet og ret Menneskenes Frelse, det drejer sig om. Det første, Ruts Bog henleder deres Opmærksom* hed paa, der søger Sandheden, er, at der var Behov for en, der kunde bevare Elimeleks Navn og holde det i Live. Betydningen af hans Navn er af stor Interesse. For at udfylde dette Behov maatte der findes en Løser, en, der var villig til at tage denne Opgave op og udføre denne Tjeneste for Elimelek. Den, der skulde samvirke med denne Løser, maatte være frugtbar og bruge sit Legeme til at frembringe Frugt, for at Elimeleks Navn kunde blive baaret videre. Bogen viser, at der truede med at indtræde et Brud paa Kongelinien i Juda, der skulde føre frem til Kong David og videre til Jesus, Kongernes Konge, som David var et Forbillede paa. Det var nødvendigt, at denne Frugt skulde fremkomme for at tjene Rigets Interesser. Gud havde givet sit Ord derpaa, idet han havde sagt:»ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører, kommer, ham skal Folkene lyde.«(1 Mosebog 49: 10) Dette Ord maa gaa i Opfyl* delse. Naar vi anlægger dette Syn paa Ruts Bog og ligeledes betragter de øvrige Begivenheder, der

174 B E S K Y T T E L S E RUT 1 her omtales, i dette Lys, vil det sætte os i Stand til at se, hvornaar Tiden er inde for denne Profetis Opfyldelse. De fremtrædende Skikkelser i Ruts Bog er Eli* melek, Boaz, N o omi og Rut. Vi støder ogsaa paa andre Personer i dette profetiske Drama, men de er ikke af særlig Betydning. Hovedhensigten med Ruts Bog er aabenbart tydeligt at vise, hvem Løseren er, den, der skal bringe Jehovas Navn frem, samt at give en Skildring af den Skare, der er blevet samlet til Kristus og skal være med ti), at ophøje Jehovas Navn, idet alle denne Skares Medlemmer skal komme til at høre med til Jeho* vas Hus. Endvidere vises der, at alt dette sker paa den Tid, da Kristus kommer til Jehovas Tempel, ligesom der redegøres for, hvad der kræves af hver enkelt, som skal faa Lov at færdes i Herrens Hus og være med til at ophøje Jehovas Navn. Profetien gaar i Opfyldelse efter, at Jehovas Konge er sat paa Tronen i Aaret 1914. Navnene Navnene paa de Steder, der spiller en særlig Rolle i denne Beretning, saavel som paa de frem* trædende Skikkelser her i Ruts Bog har alle deres særlige Betydning. Naar Jehova giver et Sted eller en Skabning et særligt Navn, er det ogsaa i en særlig Hensigt. Vi opgiver her Betydningen af Navnene paa de fremtrædende Skikkelser i denne Skildring, for at man kan have dem i Tanke ved Gennemgangen af den bibelske Beretning.

RUT 1 R U T 175»Betlehem«betyder»Brødhuset«,»Elimelek«betyder»Gud min Konge«eller»Kongens Gud«,»No omi«betyder»tiltrækkende«,»boaz«betyder»kvikhed, Iver, Redebonhed«,»Rut«betyder»Veninde«,»Orpa«betyder»Nakke«,»Malon«be* tyder»sygelig«,»kiljon«betyder»vantreven, øde* læggende«. Det er Judas Stamme, det drejer sig om i den bibelske Beretning i Ruts Bog, og det vil sikkert være af Interesse her at nævne, at der opregnes ti Slægtled i det sidste Kapitel af denne Beretning. Bibelen viser, at Perez s Slægt var særligt begun* stiget inden for Judas Stamme, og man forstaar derfor, hvorfor Samuel blev sendt til Isajs Hus, da Guds Tid kom til at udtage Kongen af Judas Stamme.»Herren sagde til Samuel: Hvor længe vil du gaa og sørge over Saul? Jeg har jo dog for* kastet ham, saa han ikke mere skal være Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted! Jeg sender dig til Betlehemitten Isaj, thi jeg har udset mig en Konge blandt hans Sønner.«(1 Samuel lé:l) Navnet»Juda«betyder»Jehova Guds Lovprisninger«og er et Udtryk for, at hans Navn og Rige bliver forkyndt nu i denne Tid, i hvilken vi lever. Hovedindholdet Hovedindholdet af Ruts Bog er følgende: Der raadede Hungersnød i Palæstina, og denne Tilstand havde varet i mere end ti Aar. I Betlehem, som

176 BESKYTTELSE RUT 1 kun var en ringe Stad»blandt Judas Tusinder«, boede der en Mand af Judas Stamme ved Navn Elimelek. Hans Hustru hed No omi, og desuden havde han to Sønner, Malon og Kiljon. Som Følge af Hungersnøden drog Elimelek af Sted med sin Familie og bosatte sig som Udlænding i Moabs Land, der laa Øst for Jordan. Elimelek døde der og efterlod sin Hustru og sine to Sønner. De to Sønner giftede sig der i Moabs Land. Den enes Hustru hed Orpa og den andens Rut. Senere døde baade Malon og Kiljon, og nu stod de tre Kvinder tilbage som Enker, nemlig Moderen til de to Søn* ner og de to moabitiske Kvinder, som disse havde taget til Ægte. No omi hørte, at Herren atter havde ladet Pa* læstina faa fuldt op af Føde, og hun besluttede derfor at vende tilbage til sin Fødeby, Betlehem. Sammen med sine to Svigerdøtre begav hun sig af Sted. Efter at de havde rejst et Stykke Vej, sagde hun til sine Svigerdøtre:»Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus!«Efter at de havde drøf* tet Sagen en Stund vendte Orpa tilbage. Rut væg* rede sig imidlertid ved atter at gaa til sit Føde* land og bad om, at hun maatte faa Lov til at blive hos No omi og stedse være hos hende saa længe hun levede. No omi og Rut fortsatte da deres Rejse og kom omsider til Betlehem. I Betlehem havde N o omi en Slægtning ved Navn Boaz, en meget velhavende og indflydelsesrig Mand. Boaz tilhørte Elimeleks Slægt og var følgelig af Judas Stamme. N o omi og Rut kom til Betlehem, netop som man

RUT 1 R U T 177 var ved at begynde med Høsten. Boaz samlede Korn paa Marken. Det var Skik blandt Israelitterne i Lydighed mod Guds Lov at tillade de fattige at følge efter Høstfolkene og samle de Aks, der var blevet ladt tilbage paa Marken af disse. Rut ud* talte Ønske om at gaa ud paa Marken og sanke, og No omi indvilgede i, at hun skulde gøre dette. Hun drog da af Sted for at sanke, og kom netop til at sanke paa Boaz s Mark. Dette førte omsider til, at Rut indgik lovformeligt Ægteskab med Boaz og fødte ham en Søn. Denne Beretning er ofte blevet gengivet i Ud* tog og er af mange slet og ret blevet betragtet som en smuk Kærlighedshistorie, saadan som man kender dem saa vel i Verden. Hvis det var alt, hvad den indeholdt, vilde Gud ikke have ladet en Beret* ning som denne faa Plads i sit Ord. For kun faa Maaneder siden har Jehova i sin Naade ladet sit Pagtsfolk faa Forstaaelse af Esters Bog. Det Lys, som Jehova paa denne Maade har ladet skinne over Tempelskaren, har ogsaa stillet Ruts Bog i en særlig Belysning, og der kan ikke være Tvivl om, at Tiden nu er inde til, at Ruts Bog skal for* staas. I Esters Bog staar baade Ester og Mordokai som Udtryk for en Skare, der er kommet til at staa i et særligt Pagtsforhold til Gud. Mordokai er et Billede paa dem, der blev fundet trofaste, dengang Kristus kom til Jehovas Tempel for at dømme; medens Ester særlig repræsenterer dem, der har lært Sandheden at kende efter Herrens Komme til sit Tempel. Det har været Mordokaiskarens For*

178 BESKYTTELSE RUT 1 ret at hjælpe og vejlede denne Skare. Baade Ester og Mordokai staar til sidst i den dramatiske Frem# stilling som Udtryk for Guds Levning paa Jorden ved Verdens Ende. Hvis Ruts Bog er en Profeti, maa vi vente, at No omi er et Billede paa en sær# lig Skare af Guds salvede Folk, og at Rut ligeledes er et Billede paa en Skare af trofaste, samt at denne Profeti skulde gaa i Opfyldelse ved Herrens Kom# me til sit Tempel. Det, der særlig lægges Vægt paa i Esters Bog, er, hvorledes Gud bevarer sit Folk. Guds Løfte om at bevare alle dem, der elsker ham, bliver stærkt fremhævet her i Ruts Bog. Det vil sikkert være til stor Gavn for Levningen at tage et indgaaende Studium af Ruts Bog op under den# ne Synsvinkel, og dette vil vi nu gøre her. Tiden Den smukke profetiske Beretning indledes med de Ord:»I Dommernes Dage blev der engang Hungersnød i Landet. Da drog en Mand fra Bet# lehem i Juda til Moabitternes Land for at bo der som fremmed med sin Hustru og sine to Sønner.«(Rut 1:1) Dommernes Dage var et Tidsrum paa 450 Aar.»Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem, og der# paa i omtrent 450 Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.«Apostlenes Gerninger 13:19, 20. Dette stemmer vel overens med den øvrige Del af Ruts Bog, der ligeledes viser, at Bogen blev

RUT 1 R U T 179 skrevet efter Dommernes Tid, ja efter at David var blevet Konge og var blevet berømt som Her# rens salvede. Paa denne Maade viser allerede Ind# ledningen til Ruts Bog, at Opfyldelsen af denne Profeti skulde indtræffe i den Dommens Tid, der begyndte med, at Jehovas Sendebud, Kristus Je# sus, kom til Templet for der at begynde sin Dom# mergerning. (Malakias 3:1-5) Det er vanskeligt med Bestemthed at sige, hvornaar de profetiske Begivenheder, der er optegnet i Ruts Bog, fandt Sted, men det er muligt, at det var medens Gideon var Dommer. Der er ogsaa en Mulighed for, at disse Begivenheder indtraf kort efter Josuas Død, medens Otniel, Ehud og Sjamgar var Dommere. Dommerne 1:12,13; 3:8-11,15,31. Det fremgaar af første Mosebog, at det ikke var usædvanligt paa den Tid, da de hedenske Fol# keslag beboede Kanaans Land, at de led Hungers# nød (1 Mosebog 12:10; 26:1; 42: 5; 47:4, 13) ; men paa den Tid, de Begivenheder indtraf, som omtales i Ruts Bog, var det Guds Pagtsfolk, Israelitterne, der beboede Landet. Vi maa derfor gaa ud fra, at den Hungersnød, som omtales i det første Vers, maa være sendt af Herren i Overensstemmelse med de Vilkaar, der var forkyndt for Israelitterne, og som er fremholdt i Guds Lov til dem. (Se 3 Mose# bog 26:18-20; 5 Mosebog 28:15-18, 23, 24) Det er derfor meget muligt, at denne Hungersnød indtraf i de atten Aar, Israels Børn tjente Egion, Moabs : Konge, fordi de»blev ved med at gøre, hvad der var ondt i Herrens Øjne«. Dommerne 3:12-14.

180 BESKYTTELSE RUT 1 Da vi ved, at alt dette blev skrevet til Hjælp og Vejledning for Levningen, er det rimeligt at tænke sig, at denne Hungersnød staar som et Bil# lede paa den Tilstand, Herrens Pagtsfolk paa Jor# den befandt sig i i Aarene fra 1914 til 1918, idet de dengang faktisk led Mangel. Det samme kom# mer til Udtryk paa billedlig Vis i Ezekiels Pro# feti ved, at Ezekiel fik Paalæg om at leve af me# get knappe Rationer, hvilket er indgaaende for# klaret i»det store Opgør«, Bind I, Side 50. Jehova var dengang Konge over Jorden i Kraft af, at han havde sat sin elskede Søn og befuldmægtigede, Kristus Jesus, paa Tronen i Zion, hans hellige Bjerg. (Salme 2:6) Dette svarer til, at Jehova var Konge over Israel paa den Tid, de Begivenheder indtraf, der omtales i Ruts Bog. Den Mand, som Opmærksomheden først hen# ledes paa i Ruts Bog, er»en Mand fra Betlehem i Juda«. Naar der udtrykkelig tilføjes»i Juda«, er det uden Tvivl for, at den ikke skal forveksles med det Betlehem, der laa i Nærheden af Nazaret, og som hørte til Zebuions Stamme. (Josua 19:15,16) Endvidere vises der paa denne Maade, at det drejer sig om den Skare af Mennesker, der lovpriser Je# hovas Navn. Betydningen af Navnet»Betlehem i Juda«er»Brødhuset i det Land, i hvilket Jehovas Navn lovprises«. Paa Jakobs Tid gik det under Navnet Efrat.»Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Nav# net Ben oni; men Faderen kaldte ham Benjamin. Saa døde Rakel og blev jordet paa Vejen til Efrat,

RUT 1 R U T 181 det er Betlehem; og Jakob rejste en Stenstøtte paa hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som staar den Dag i Dag.«1 Mosebog 35:18-20. Der er ingen Tvivl om, at det var Jehova, der traadte til og ved Hjælp af Boaz og Rut bevarede denne Mands Navn i sit Ord,»en Mand fra Bet* lehem i Juda«. Det var aabenbart af Betydning, at denne Mands Navn skulde holdes i Live og op* højes. Hans to Sønner var døde uden at have efter* ladt sig noget Afkom, selv var han ogsaa død, og hans Enke giftede sig ikke paa ny for derved at oprejse den døde Afkom. Det er af stor Betydning at vide, at denne Mand tilhørte Judas Stamme, fra hvilken Fredsstifteren og Lovgiveren skulde kom* me. Boaz tilhørte samme Stamme og kendte denne Mand personlig, ja var endogsaa i Familie med ham. Denne Mand drog til Moabitternes Land for at bo der som fremmed, medens hans nære Slægt* ning Boaz forblev i Betlehem i Juda. Hvis dette skete paa den Tid, da Egion var Konge i Moab, hvilket er højst sandsynligt, vilde det ikke have gjort nogen Forskel, om Elimelek var forblevet i Betlehem i Juda eller om han drog til Moab for at bo der som en fremmed, thi i begge Tilfælde vilde han og hans Familie have været underlagt Moabs Konge. Moabs Land laa Øst for det døde Hav. For at komme til dette Land, maatte denne Mand føl* gelig gaa over Jordanfloden. Det er ganske sand* synligt, at han overskred den i Nærheden af Jeriko, der hvor Israelitterne gik over under Anførsel af Josua.»Derefter drog Israelitterne op derfra og slog

182 BESKYTTELSE RUT 1 Lejr paa Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.«4 Mosebog 22:1.»Moab«betyder»fra min Fader; [Moders] Faders Afkom; fra hendes [Moderens] Fader«. Moab var Søn af Lot og af Lots ældste Datter og var følgelig Hebræeren Abrahams Grandnevø. Uden Tvivl har Moabitternes og Jødernes Sprog været meget ligt hinanden. Moabitterne havde vist sig yderst uvenlige over for Israelitterne, da disse var paa Rejse mod Kanaans Land, ja det gik saa vidt, at de lejede den utro Profet Bileam til at forbande Israelitterne. (5 Mosebog 23:3, 4; 4 Mo«sebog 22:3-31; Mika 6:5) Moabitterne var Djæv* letilbedere og deres nationale Gud var Kemosj. (1 Kongerne 11:7) Ved talrige Lejligheder angreb Moabitterne Israelitterne og undertrykte dem. Moa* bitten Sanballat søgte senere engang at hindre Op««byggeisen af Muren omkring Jerusalem. (Nehemias 2:19) Moabitterne staar følgelig som et Billede paa de ødelæggende, pralende og arrogante, der sætter deres Lid til Militærmagten og gerne fører Krig samt hader dem, der tjener Jehova Gud. Fordi de var saadan, dømte Herren Gud dem til fuldstæn* dig Udryddelse. Ezekiel 25:8 11. Inden for det Landomraade, der kaldes»kri* stenheden«, fandtes der ved Verdenskrigens Be* gyndelse i 1914 netop en Skare af denne Art, og den bestaar den Dag i Dag. Det er Mennesker, som stoler paa deres egen Visdom. De hylder Ud* viklingslæren og er Djævelens Børn, idet de mener selv at være i Stand til at redde sig ud af alle Van*

RUT 1 R U T 183 skeligheder og naa frem til Fuldkommenhed, lige* som de hævder, at de vil gøre Verden til et Sted, hvor det er værd at leve. Det ser ud til, at Moabs Land ikke var ramt af den Hungersnød, der hjem* søgte Kanaans Land. Paa samme Maade forholdt det sig under Verdenskrigen med vor Tids Moa* bitter, nemlig de velhavende og indflydelsesrige i»kristenheden«, dem, der stod sig godt med Djæ* velens Organisation. De havde fuldt op af Føde og Klæder og levede et behageligt og mageligt Liv. Samtidig blev de, der tjente Gud,»hadet af alle Folkeslag«for Kristi Navns Skyld. De blev udsat for store Ubehageligheder og blev forfulgt og un* dertrykt af denne Tids Moabitter. Den i Ruts Bog omtalte»mand fra Betlehem«kunde ikke vente at undslippe Moabitternes Efterstræbelser og Under* trykkelse ved at flytte til Moab, selv om der in* gen Hungersnød var der. Saaledes ogsaa paa Ver* denskrigens Tid. De, der elsker og tjener Jehova Gud, kunde ikke unddrage sig den Tids Moabit* ters Efterstræbelse og Undertrykkelse, hvilket Land de saa end boede i. Denne»Mand fra Betlehem«drog, som Beret* ningen viser, paa Grund af Hungersnøden sammen med sin Hustru og sine Sønner til Moab. Be* retningen siger imidlertid ikke noget om, hvem af disse fire, der var Sjælen i dette Foretagende at udvandre fra Betlehem til Moab. Imidlertid maa man sikkert have Lov til at gaa ud fra, at Husets Herre og Hoved var den, der førte an og beslut* tede at forlægge Residensen til Moab. Tiden for

184 BE S K Y T T E L S E RUT 1 denne Profetis Opfyldelse falder sammen med de sidste Aar af Menighedens Eliasgerning, den Tid, da Jesabelaanden gav sig de kraftige Udslag og Kvinderne udøvede en stærk Indflydelse inden for de forskellige Kredse af Guds indviede Folk. (Aa# benbaringen 2:18-23; se»lys«, Bind I, Side 28) Dette kunde tyde paa, at det var N o omi, der fik sin Mand til at flytte til Moabs Land, for at der kunde sikres hendes to Sønner den fornødne Føde, men dette synes dog ikke at stemme overens med Virkeligheden. Man har ogsaa ment, at den Om# stændighed, at No omi mistede sin Mand og sine to Sønner, var et Udtryk for, at Herren ikke hav# de Behag i hende, og at det, N o omi søgte at und# gaa, netop ramte hende, idet Døden indhentede hendes to Sønner der i Moabs Land. Naar vi imidlertid kommer i Hu, at Ruts Bog er en Del af Bibelen, Guds Ord, og at alt dette blev skrevet tilforn til særlig Hjælp og Vejledning for Levingen, kan der kun være een rimelig Tan# ke at udlede af disse Begivenheder, og det er den, at Hungersnøden i Kanaan ramte Israelitterne i Overensstemmelse med Jehovas Vilje. (3 Mosebog 26:20; 2 Kongerne 8:1) Hovedhensigten paa det Tidspunkt var at fremstille et profetisk Billede, hvis Betydning Jehova vil aabenbare for sit Folk, Levningen, i de sidste Tider. At»Manden fra Bet# lehem«drog til Moab sammen med sin Familie, maa følgelig være et Led i det levende Billede, Gud her oprullede, og i saa Fald vil der hverken være noget at bebrejde N o omi eller hendes Mand.

RUT 1 R U T 185 Bibelen siger ganske udtrykkelig, at»dette skete dem [Israelitterne] forbilledligt, men det blev skre# vet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommet«. Naar det forholder sig paa denne Maade, kan vi naturligvis ikke lægge de Skikkelser, der fremtræder i dette Drama, noget til Last, men maa erkende, at de hver især spillede deres specielle Rolle i Overensstemmelse med Guds Vilje. Den Rolle, hver enkelt spillede i denne dramatiske Frem* stilling, var et Forbillede paa noget særlig betyd# ningsfuldt, der skulde indtræffe paa et senere Tids# punkt. Disse profetiske Billeder, som Jehova lod op# rulle i gamle Dage ved at bruge sit Pagtsfolk, Israel, paa en særlig Maade, havde aabenbart til Hensigt at vise for Guds trofaste Pagtsfolk ved Verdens Ende, at han lige siden Menneskets Fald i Eden havde været fast besluttet paa engang at ophøje sit Ord og sit Navn, men først naar hans egen Tid dertil var inde. Ligeledes skulde der der# ved vises, at Jehova var i Stand til at frembringe Mennesker paa Jorden, der altid og under alle Forhold vilde forblive urokkelig tro over for ham, samt at disse trofaste, der var udtaget blandt Men# neskene, efter Kristi Komme skulde faa Lov at være med i den Gerning at ophøje Jehovas Navn. Det var nødvendigt at visse historiske og genealo# giske Træk ogsaa skulde indføres i denne drama# tiske Fremstilling, ja endogsaa spille en vigtig Rol# le der, men det, det er af langt den største Betyd# 1

186 BESKYTTELSE RUT 1 ning at vise hen til, er Løseren og den store Ger* ning at løse og ophøje Jehovas Navn. Ruts Bog viser, at N o omi og Rut i Nødens Stund blev bevaret af Jehova, og at Jehova tog sig af dem som Følge af deres Kærlighed til ham. Endvidere vises der, at de havde en Andel i at videreføre den Mands Navn, der tales om i Bogens Indledning, og holde det i Live. Hermed er der da sagt, at den Skare, som No omi og Rut var et Bil* lede paa, vilde blive bevaret af Jehova, og at dette vilde ske som Følge af deres Kærlighed til Jehova og deres Hengivenhed over for ham, samt at de skulde faa Lod og Del i den Gerning at føre Jeho* vas store Navn frem. Tidspunktet for denne Pro* fetis Opfyldelse synes derfor tydeligt nok at være paa Dommens Dag, efter at den store Dommer har begyndt sin Regering, og medens det Folk, som lovpriser Jehovas Navn, endnu befinder sig i Fjendens Land. Ved det Lys, der bliver dem til Del ud fra Guds Tempel, bliver de i Stand til klart at se Fjendens Organisation og se, hvorledes Jehova vil bevare dem og udfri dem. Denne Profeti vil ogsaa give Guds Pagtsfolk paa Jorden i denne Tid et klarere Indblik i den store Forret, Jehova har ladet dem blive til Del, idet han har ført dem ind i sin Organisation og gjort det muligt for dem at bo i hans Hus for evigt. Profetien viser, at de, der søger Herrens Hus, derved har truffet et viist og forstandigt Valg, og den fremhæver, hvilket Motiv, der maa besjæle dem, der vil søge at komme ind i Jehovas Hus.

RUT 1 R U T 187 I det første Vers i Ruts Bog nævnes ikke Nav* net paa den»mand fra Betlehem i Juda, der drog til Moabitternes Land for at bo der som en frem* med«, men senere kommer hans Navn frem. Hen* sigten hermed er aabenbart den at lægge Efter* tryk paa dette Navns Betydning. Den profetiske Skildring begynder med at omtale denne»mand fra Betlehem«og hans Familie, som var Guds Pagtsfolk, der var i Nød i Fjendeland. Vi kan sik* kert gaa ud fra, at denne Mand og Fader var til stor Trøst for sin Hustru og sine Sønner, og at der er noget betydningsfuldt at lære heraf. Det er ganske rigtigt, at der her i Ruts Bog gøres indgaaende Rede for Davids Slægtstavle og der* med ogsaa for Jesu Afstamning, han, hvem Da* vid var et Forbillede paa; men Ruts Bog peger frem mod noget, der er langt vigtigere, nemlig Opbyggelsen af Hovedsædet inden for Jehovas Organisation, der skal bringe hans Navn frem til Ære og Værdighed. Dette var et Forhold, der ikke klart kunde forstaas, førend Guds Tid var inde til at give Gudsfolket et Indblik i Betydningen af Jehovas Navn og Klarhed over, hvad hans Vilje er med hele Skabningen. Hidindtil er man gaaet ud fra den Tankegang, at Gud virkede efter en omhyggelig gennemtænkt Plan, der til sidst skulde føre til, at nogle blev frelst til Himmelen og sand* synligvis ogsaa nogle her paa Jorden, samt at han havde tilladt det onde at raade, for at Mennesket kunde lære dets frygtelige og slette Følger at kende. Nu træder Sandheden tydeligere frem, og man ser

188 B E S K Y T T E L S E RUT 1 klart, at al Ondskab paa Jorden er en Følge af Op# rør og Genstridighed. Den Onde har bygget sig en mægtig Organisation, der har æreskændet Jeho# va Guds Navn og Ord. Jehova har ladet ham uhindret fortsætte i sin Ondskab. Nu opbygger Jehova Gud sit Hus, Hovedstaden inden for sin Organisation, som i hans egen belejlige Tid skal blive brugt af ham til at klarlægge for hele Skab# ningen, at hans Ord er sanddru og at hans Navn tilkommer al Lovprisning, og at ingen kan faa evigt Liv noget Sted uden at elske og tjene Jehova Gud i Overensstemmelse med hans Lov. Det var utvivlsomt Gud, der sendte den fryg# telige Hungersnød over Israels Land, men det be# tyder ikke paa nogen Maade, at den Mand, der drog fra Betlehem i Juda, var troløs. Selve den Omstændighed, at den Mand træder saa tydeligt frem allerede i første Vers af Ruts Bog, og at hans Navn senere meddeles, viser uomtvisteligt, at han var en ædel og gudfrygtig Mand, der indtog en høj Plads i Judas Stammes Raad, en Mand, som Jehova vilde bruge for gennem ham at give til Kende, hvorledes han vilde opbygge sit Hus, som i hans egen Tid skulde ophøje og ære hans Navn. Jehova er sit Hus s Bygmester. Det er hans Tempel og Bolig.»Dersom Jehova ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom Jehova ikke vogter Byen, vaager Vægteren for# gæves.«(salme 127:1) Mange Mennesker har ment, at de kunde bygge Herrens Hus, men de# res Anstrengelser har været forgæves. Jehova la#

RUT 1 R U T 189 der nu sit Folk, Levningen paa Jorden, faa at vide, at hans Hus har været under Opførelse en Tid lang, i Overensstemmelse med hans suveræne Vilje, og at kun de, der har et inderligt Begær efter at komme til at bo i hans Hus og er viet til ham, glade for at rette sig efter hans Regler, kan be* gynde at nærme sig hans Kongehus. Jehova aa* benbarer nu, hvad Profetiernes Hensigt og Betyd* ning er, og viser derved, hvem det er der gaar frem ad den rette Vej, og disse lader han komme ind i Herrens Hus for at bo der evindelig. Han viser ogsaa, hvad hver enkelt, der søger at komme ind i dette Hus, maa gøre for at blive bevaret. Vi kan ogsaa være forvissede om, at Jehova selv ud* valgte de Personer, der er blevet brugt til at frem* bringe de profetiske Billeder, der skildrer Opfø* reisen af hans Hus, og disse Personer har følgelig spillet deres respektive Roller i Overensstemmelse med Guds Vilje. Ruts Bog indeholder et af disse profetiske Billeder og redegør for, hvilken Skare det er der bor i Herrens Hus. I Begyndelsen af Ruts Bog tales der om»en Mand fra Betlehem«, der sammen med sin Famili? drog»til Moabitternes Land for at bo der som fremmed«. Derpaa faar vi at vide, hvad denne Mand hedder, saavel som Navnet paa hans Hustru og hans to Sønner.»Manden hed Elimelek, hans Hu* stru No omi og hans to Sønner Malon og Kiljon, Efratitter fra Betlehem i Juda, og de kom til Moa* bitternes Land og opholdt sig der.«rut 1:2.

190 BESKYTTELSE RUT 1 Navnet»Elimelek«betyder»Gud er Konge«eller»Gud min Konge«eller»vor Konges [Kon* gens] Gud«. Navnene paa dem, som Gud anven* der ved Fremstillingen af sine profetiske Billeder, er altid betydningsfulde. Israel havde ingen Kon* ge [af menneskelig Oprindelse] paa Ruts Tid, thi i Vers 1 siges der, at disse Begivenheder indtraf i Dommernes Dage.»I de Dage var der ingen [jordisk] Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.«(dommerne 17:6) Heraf kan vi forstaa, at den Profeti, Ruts Bog indeholder, ikke kunde gaa i Opfyldelse førend Gudsriget var kom* met og Dommens Tid var inde. Det var i 1914, Gud satte sin Konge paa sit hellige Bjerg i sin Or* ganisation. (Salme 2:6) Der kom da Hungersnød over Guds Folk, idet Verdenskrigen bragte dem i en ulykkelig Tilstand. Dette svarer til de første Be* givenheder, der profetisk omtales i Ruts Bog. Elimelek er et udmærket Billede paa den hel* lige Aand, der virker for Jehova,»den evige Konge«(Jeremias 10:10), som Trøster, Hjælper, Talsmand og Anfører for Guds Folk. N o omi og hendes Søn* ner er et Billede paa alle dem, der stod i Pagts* forhold til den evige Konge i Kraft af, at de var blevet avlet eller født af Jehova Guds Aand. No * omi spiller mere end een Rolle i dette Drama, hvilket i det hele taget ikke er usædvanligt i de profetiske og dramatiske Fremstillinger. Foruden at være et Billede paa dem, der sammen med deres aandelige»sønner«var avlet af Gud som hans Sønner, er N o omi ogsaa et Billede paa dem, der-

RUT 1 R U T 191 har vundet Guds Velbehag ved at følge Kaldelsen til Riget og erklære sig rede til at adlyde Guds Be* falinger. Den hellige Aand eller Trøster blev sendt Menigheden som Følge af, at Jesus forlod dem, da han opfor til Himmelen, og det skete, for at hans Efterfølgere ikke skulde være efterladte som faderløse og staa uden Hjælp. (Johannes 14:16; 15:26; 16:7-14; Apostlenes Gerninger 9:31) Den hellige Aand er Jehovas Kraft, der udsendes for at føre, vejlede, hjælpe og trøste hans aandsavlede og være deres Talsmand. Elimelek var Hoved for sit Hus og den, der ledede dets Anliggender. Da det sikkert maa have været i Overensstemmelse med Guds Vilje, at han drog til Moab, maa No omi alt* saa ogsaa være kommet did i Overensstemmelse med Guds Vilje, idet hun maa være blevet bragt derhen af ham. Barnabas og Paulus blev udsendt af den hellige Aand, saaledes som der staar skrevet:»medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den hellige Aand: Udtag mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem. Da fastede de og bad og lagde Hænderne paa dem og lod dem fare. Da de nu saaledes var udsendt af den hellige Aand, drog de ned til Seleulcia og sejlede derfra til Kypern.«(Apostlenes Gerninger 13:2-4) Dette viser, hvorledes den hellige Aand ledede Menighedens Anliggender* Der er intet i Beretningen, der vidner om, at Elimelek eller N o omi gjorde noget, der vakte Guds Mishag. De maa følgelig være draget til Moabit* ternes Land i Overensstemmelse med den evige

192 BESKYTTELSE RUT 1 Konges Vilje, hvilket Elimeleks Navn da ogsaa giver Udtryk for:»min Gud er Konge.«Det vil derfor ikke være paa sin Plads at udtale sig ned# sættende om Elimeleks Beslutning i denne Hen# seende. I Aarene 1914 til 1918 befandt Guds Folk sig midt i Satans Organisation og var undertrykt af Militærmagten, men det var ikke fordi de havde vakt Guds Mishag, at de befandt sig i denne Si# tuation, selv om nogle har ment det. Jehova Guds Aand ledede dem saaledes, at de kom under disse Forhold, for at Guds Vilje kunde ske med dem. Jehova Gud leder sit Folk ved sin Aand, den hel# lige Aand, indtil en vis Tid. Han gjorde dette ind# til Tiden var inde, da»trøsteren«blev taget bort, hvilket nødvendigvis maatte ske, da Jesus, der var Hoved for sin Organisation, kom til Templet og samlede dem til sig, som var trofaste, da han som den store Dommer begyndte sin Dommergerning i 1918. Egenavnet»No omi«forekommer kun i Ruts Bog. Det betyder»tiltrækkende«, det vil sige til# trækkende og velbehagelig i Jehovas Øjne, saale# des som der er skrevet:»viis Søn glæder sin Fa# der.«(ordsprogene 10:1)»Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæ# der mig.«(ordsprogene 27:11)»Gud sætter Lem# merne paa Kristi Legeme efter som han vil.«(1 Korinthier 12:18)»Herren er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd. Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.«(salme 16:5, 6) De, som er

RUT 1 R U T 193 Gud sandt hengivne, behager ham, naar de bor i Fred.»Se, hvor godt og hvor lifligt er det, naar Brødre bortilsammen.«(salme 133: 1)»Onde Tan# ker er Herren en Gru, men hulde Ord er rene.«(ordsprogene 15:26)»Herren revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær. Lykke# lig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt.... Dens Veje er liflige Veje; og alle dens Stier er Lykke.«(Ordsprogene 3:12, 13, 17)»At I maatte fyldes med Erkendelse af hans Vilje i al Visdom og aandelig Indsigt til at vandre Her# ren værdigt, til alt Velbehag, idet I bærer Frugt og vokser i al god Gerning ved Erkendelsen af Gud.«(Kolossenserne 1:9, 10)»Og hvad vi end beder om, det faar vi af ham, fordi vi holder hans Bud og gør det, som er velbehageligt for ham.«(1 Johannes 3:22) Disse Skriftsteder, saavel som selve Navnet N o omi, viser meget tydeligt, at hun havde Jehova Guds Velbehag i hele sin Færd. Da Guds indviede og aandsavlede Sønner be# fandt sig under de vanskelige og prøvende For# hold, Verdenskrigen førte med sig for dem, var der nogle af dem, der forblev trofaste over for Herren og hans Rige og holdt ud under de mange Trængsler og Forfølgelser. Det var disse, Herren fandt trofaste, da han kom til sit Tempel, og han godkendte dem og sagde til dem: I har været tro over lidet, jeg vil sætte eder over meget I Da var det, Herren Jesus overdrog denne Skare alle sine Ejendele, hvilket vil sige alle Rigets Interesser, og betegnede den som»den tro og forstandige Tje#

194 B E S KY T T E L S E RUT I ner«. Det er denne Skare, der kaldes Levningen, eller i det mindste udgør en Del af denne. No omi synes saaledes tydeligt nok at være et Billede paa dem, der gennemlevede Trængselstiden i 1917 til 1919 og forblev trofaste og sanddrue over for Gud og hans Rige, og dem, der udgjorde Levningen paa den Tid, den trofaste Tjenerskare, og som straks tog den Gerning op, der var forbilledligt fremstillet ved Profeten Elisa. Der synes saaledes her at være en nøje Forbindelse mellem Esters Bog og Ruts Bog. N o omi og Mordokaj var Billeder paa den samme Skare, nemlig paa»den tro og forstandige Tjener«, der fandtes paa det Tidspunkt, Herren kom til Templet. Disse trofaste modtog Frelsens Klæder, det vil sige blev kendetegnede som saae danne, der hørte med til Guds Organisation, og de blev iklædt Retfærdighedens Kappe, hvilket vil sige, at de modtog Tegnet paa, at de havde Jehovas Godkendelse og blev regnet med som en Del af Guds udvalgte Tjener, i hvem han har Velbehag. (Esajas 42:1) Jehova har Behag i sin elskede Søn og i dem, der er trofaste Lemmer paa hans Legeme.»Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefuld 1«Højsangen 7:6. Der er intet i Beretningen, der berettiger til at rette nogen Kritik imod Elimelek eller No omi. Elimelek var tværtimod en Mand i Brødets og Free dens Land og lovpriste Jehova Guds Navn. No omi befandt sig i Lighed med Guds trofaste Folk une der Verdenskrigen under tyngende og trykkende Forhold, men forblev urokkelig tro over for Gud

RUT 1 R U T 195 under det altsammen. Den trofaste Tjenerskare, som hun var et Billede paa, siger nu:»han frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avinds# mænd; de var mig for stærke. Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men Herren blev mig til Værn. Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.«salme 18:18-20. Den ene af N o omis Sønner bar Navnet Malon, der betyder»sygelig«. Det er afledt fra et Rodord, der betyder»at blive gnedet eller slidt; (heraf) at være svag, syg, lidende; eller (transitivt) at for# aarsage Sorg eller gøre syg«. Den anden Søn hed Kiljon, hvilket Navn betyder»vantreven, ødelæg# gende«og er afledt fra et Rodord, der betyder»at afslutte, ophøre, at være færdig, at fuldende, at fortære«. Da de to Drenge var No omis Afkom, maa de aabenbart være Billeder paa den Grøde eller Frugt, som de indviede bar, eftersom No omi var et Billede paa de indviede. Det var i den Tid, i hvilken Menigheden udførte Eliasarbejdet, at denne Skare bar den saaledes tilkendegivende Frugt, med andre Ord i den Tid, i hvilken den hel# lige Aand virkede som Trøster eller Hjælper for Menigheden. Det var ikke Rigets Frugt, de bar, thi ingen af de to Drenge oplevede Tilbagekomsten til Betlehem i Juda, og ingen af dem fik Mulighed for at blive Stamfader til Israels vordende Konge og til den Konge, der senere hen blev født i Da# vids By. (Lukas 2:11) Heller ikke var nogen af

196 BESKYTTELSE RUT 1 disse Sønner med til»at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod, at den afdødes Navn ikke skal udslettes«. Naar vi nu betragter Forholdene, saaledes som de har artet sig, vil vi let kunne se, at de Frug# ter, som de indviede bar i Menighedens Elias# periode, hovedsagelig var af den Art, der maa be# tegnes som»karakterudvikling«, idet de søgte at bære disse Frugter, ventende derigennem at sikre sig Indgang i Riget for der at hjælpe Herren med at styre Universet. Det var en Frugt af den Art, der blev udtrykt med disse to Sønners Navne, nem# lig en sygelig, svag, selvoptaget og selvglad Grøde, vantreven af Vækst,»medens de for Fordels Skyld viser Beundring for Personer«. I Løbet af denne Tid forud for 1918 bragte No omiskaren, uden Tvivl med den bedste Samvittighed, en Del Menne# sker ind i deres Kreds, som voksede sig aandelig syge og vantrivedes, fordi de ønskede hurtigt at slippe bort her fra Jorden med alle dens Vanske# ligheder og blive overført til et lifligt og mageligt Hvilested. Det var en Frugt, der tog sig sygelig ud; altid ønskende at samle andres Sympati og Medfølelse om sig. Hvis de, der saaledes blev bragt ind i No omiskarens Kreds, ikke blev sat højt i Ære, hvis der ikke blev skænket dem tilstrækkelig Opmærksomhed ved Konventer eller Møder, og hvis de ikke blev beundret og gjort Stads af, van# trivedes de og forsvandt, idet de fik sig selv til at tro, at de paa denne Maade var et velbehageligt Offer for Herren, og at dette var nødvendigt, for

RUT! R U T 197 at de kunde blive de fornemste i Himmelen. De»døde«som unge, men ikke fordi de var gode og ædle. No omiskaren forblev tro over for Herren og arbejdede haardt for at udføre det, man mente ud* gjorde»høstarbejdet«. Det gjaldt om at finde Hvede og indsamle den i Herrens Lade; men lige* som Tilfældet var med N o omis to Sønner, var denne Frugt intet værd. Ofte kunde en nidkær Mand eller Kvinde kqmme hjem efter at have til* bragt en Dag i Vidnearbejdet og sige: Jeg har fundet et Hvedekorn i Dag. Jeg har udført noget Høstarbejde; og de bragte da en eller anden ind i Kredsen, som senere ventede at blive Genstand for Smiger og Medfølelse, og hvis dette ikke skete, vilde han vantrives og forsvinde. Paulus udtrykte det med de Ord:»Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!«(galaterne 4:19) Og andetsteds siger han:»ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette, men jeg paaminder eder som mine elskede Børn. Thi om I end havde ti Tusinde Opdragere i Kri* stus, havde I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.«(1 Korin* thier 4:14, 15) Disse trofaste, som N o omi var et Billede paa, gjorde aabenbart det bedste de kunde, og Herren elskede dem for deres Trofasthed, selv om de ikke frembragte Rigets Frugt til Guds Ære. Deres Trofasthed og uselviske Hengivenhed for Herren i Tiden forud for Herrens Komme til sit Tempel var velbehagelig i Guds og Kristi Øjne, og

198 BESKYTTELSE RUT 1 den store Dommer antog sig dem og godkendte dem, efter at han var kommet til sit Tempel. No omi og hendes Sønner var Efratitter fra Betlehem i Juda. Efrat var et Navn, der tidligere var givet Byen Betlehem. (1 Mosebog 35:19) Dette Navn betyder»frugtbarhed«, men der kom en Tid, da det blev et Hungersnødens Sted, hvor det var vanskeligt for N o omi og hendes Sønner at skaffe sig Føde.»Brødhuset«, hvor Jehovas Pris blev sunget, blev øde og blev et Sorgens Sted som Følge af den Hungersnød, Gud aabenbart har ladet komme over Landet. Paa samme Maade forholdt det sig med N o omiskaren. I Tiden fra 1917 til 1918 herskede der Mangel paa Føde som Følge af den Tvivl og Usikkerhed, der raadede iblandt dem angaaende Guds Vilje. (Johannes 4:34) Herrens indviede Folk var paa denne Tid tvivlraadigt med Hensyn til, hvad der skulde gøres for at Herrens Gerning kunde blive udført. Det var en Tilstand, som i Sandhed vel kan fremstilles ved Hungersnød, og de indviede var bedrøvede. No omi og hendes Sønner»kom til Moabitter* nes Land og opholdt sig der«. Moabitterne er et Udtryk for Satans Organisation. N o omiskaren og dens aandelige Børn kom under Verdenskrigen i Berøring med Djævelens Organisation, og det blev en vanskelig Tid for dem. Herom sagde No omi:»den Almægtige har voldet mig megen bitter Smertel... Herren har vidnet imod mig, og den Almægtige tilskikket mig Ulykke!«Dette var ikke et Udtryk for, at N o omi havde været utro, eller

RUT i R U T 199 at hun var ramt af Ulykker som Følge af, at hun havde handlet galt. Da Herrens Folk under Ver* denskrigen kom under vanskelige Forhold og var hærget af Hungersnød, var det en meget prøvende Tid for dem, men man kunde næppe sige, at dette kom over dem som Følge af Utroskab fra deres Side. Det Arbejde, der udførtes i Herrens Navn, ophørte, og de indviede fik derfor aabenbart den Opfattelse, at Herren var vred paa dem, men da de blev klar over, at han ikke mere var vred, glædede de sig og blev mere virksomme, saaledes som Gud lader Profeten Esajas udtrykke det. Esajas 12:1. Den Rolle, N o omi spillede i dette profetiske Drama, var utvivlsomt tildelt hende ifølge Guds Vilje, og hun er derfor ikke at dadle paa nogen Maade. Tværtimod hvilede Herrens Velbehag over hende. Paa samme Maade forholdt det sig ogsaa med No omiskaren i 1917 og 1918. Den Prøvelsens Tid, der der kom over denne Skare, skyldtes ikke Utroskab fra deres Side, men kom i Overensstem* melse med Guds Vilje for at fuldbyrde det, han havde for Øje. De, der forblev trofaste over for ham i denne prøvende Tid og blev staaende urok* kelig fast paa hans Side, vandt hans Velbehag. Der er intet, der tyder paa, at No omi paa noget som helst Tidspunkt blev utro over for Jehova Gud, ligeledes er der heller ikke noget, der tyder p a a, at No omiskaren var utro over for Gud under de prøvende Oplevelser, de var udsatte for under Verdenskrigen. Det var netop som Følge af deres

J 200 BESKYTTELSE RUT 1 Trofasthed i denne Tid, at Herren godkendte dem, da han kom til Templet for at dømme. Havde de været utro, vilde Herren ikke have godkendt dem, og han vilde ikke have sagt til dem, at de havde været tro over for lidet, og at han derfor vilde give dem store Forrettigheder ved at give dem mange Lejligheder til at tjene Jehova Gud og vise deres Kærlighed til ham. Hjælperen bortfjernes Jehova er sin Organisations Ægtemand. (Esaj* as 54 :5) Kristus Jesus er Menighedens Hoved. Manden eller Ægtemanden er sin Hustrus Hoved, og er følgelig hendes Hjælper, Vejleder og Trøster. (5 Mosebog 24:5)»Thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, saale* des skal ogsaa Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.«(Efeserne 5 :23, 24) Medens Jesus var sammen med sine Disciple, var han deres Hjælper, Vejleder og Trøster. Da han skulde til at tages fra dem, sagde han til dem:»jeg vil bede Faderen, og han skal sende eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, den Sand* hedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kender den, thi den bliver hos eder og skal være i eder. Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.«johannes 14:16-18.

rrut 1 R U T 201 Den hellige Aand blev givet Menigheden paa Pinsedagen for at være de aandsavledes Trøster, Talsmand og Hjælper under Kristi Jesu Fraværelse.»Men naar han, Sandhedens Aand, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden, thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han for* kynde eder. Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.«johannes 16:13-15. Disse Skriftsteder viser, at den hellige Aand skulde udføre en Virksomhed som Hjælper og Trø* ster for dem, der fulgte Kaldelsen til Riget, og den* ne Gerning skulde den varetage, indtil Kristus Je* sus selv kom og samlede sine egne til sig. Der er endvidere skrevet, at Kristus Jesus skulde være ledsaget af sine hellige Engle, naar han kom til sit Tempel for at dømme. (Matthæus 25:31) Naar Kristus Jesus samler sine trofaste til sig, gør han dette ved Hjælp af sine Engle, saaledes som han selv sagde herom:»han skal udsende sine Engle med stærkt lydende Basun, og de skal samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.«(matthæus 24:31) Kri* stus bruger ogsaa sine hellige Engle til at sanke dem ud, der har fulgt Kaldelsen til Riget, men som ikke har været trofaste. (Matthæus 13:41) Hvis den hellige Aand stadig virkede i sin Egenskab af Talsmand og Hjælper, behøvede Kristus ikke at anvende sine hellige Engle til den Gerning, der om* tales i de sidstnævnte Skriftsteder. Da Kristus

202 BESKYTTELSE RUT 1 Jesus desuden er sin Menigheds Hoved eller Ægte# mand paa det Tidspunkt, hvor han kommer til Jehovas Tempel for at dømme og for at samle sine egne til sig, er det ikke nødvendigt at have nogen Erstatning for Kristus Jesus, som f. Eks. den hellige Aand. Følgelig maa den hellige Aands Virksomhed som Talsmand, Trøster og Hjælper da ophøre. Kristi Jesu Engle, der hører til hans Følge af Tjenere i Templet og er usynlige for Menneskene, har til Opgave at lede de forskellige Medlemmer af Tempelskaren, som endnu befinder sig paa Jorden.»Thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje.«Salme 91:11. Det tredje Vers i det første Kapitel af Ruts Bog lyder saaledes:»saa døde Elimelek, No omis Mand, og hun sad tilbage med sine to Sønner.«Elimelek, der var No omis Hjælper og Trøster, døde. Han blev med andre Ord taget bort. Dette er i det profetiske Drama et billedligt Udtryk for, at her ophører den Forbindelse, der hidindtil har bestaaet mellem Jehova og hans Folk paa Jorden, i Form af den hellige Aands Virksomhed som Talsmand, Hjælper og Trøster. Herren Jesus kom til sit Tempel i 1918, og dette afmærker det Tids# punkt, da den hellige Aands Gerning som Tals# mand, Hjælper og Trøster for Menighedens Med# lemmer paa Jorden ophørte. Den hellige Aand blev taget bort, saaledes som forbilledligt fremstillet ved Elimeleks Død. Da Elimelek døde, efterladende sig sin Hustru, No omi, og hendes Sønner, var det en Sorgens Tid for dem, og denne Sorg blev ved

RUT 1 R U T 203 at hvile over No omi, indtil Rut indtraadte i Boaz s Familie. Paa samme Maade forholdt det sig, da Herren kom til sit Tempel i 1918 og den hellige Aand blev borttaget eller ophørte at virke som Talsmand, Hjælper og Trøster. Der kom da en Sorgens Tid for Menigheden, og denne Sorg ved** blev at hvile over den, indtil de trofaste kom til Erkendelse af, at Kristus Jesus var kommet til sit Tempel, og at det nu var Tid til at glæde sig. De begyndte nu at forstaa, at der endnu var meget Ar* bejde for de trofaste at udføre, og med Glæde drog de ud til denne deres Gerning. N o omi sagde uden Tvivl, da hendes Mand blev taget fra hende:»her* ren har glemt mig.«dette stemmer vel med, hvad en af Guds Profeter siger:»dog siger Zion [re* præsenteret ved dem, der hører No omiskaren til paa Jorden]: Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig.«(esajas 49:14-16) Men Herren havde ikke svigtet Zion; ej heller havde Herren svigtet eller glemt N o omiskaren. Rut Her træder nu Rut ind i det profetiske Drama og spiller en meget vigtig Rolle. Hun var N o omi hengiven, og No omi elskede Rut meget højt. No omis to Sønner giftede sig, den ene med en moabitisk Kvinde ved Navn Orpa, den anden med Rut.»De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden Rut.«(Rut 1:4) Disse to Sønner synes ogsaa her at være Billeder paa en

204 BESKYTTELSE RUT 1 Skare, som ikke er tro og lydige mod Gud. Jehovas Lov angaaende Ægteskabsforholdene i Israel og deres Forbindelse med andre Folk, en Lov, som ogsaa disse Sønner var bundne af, lyder saaledes:»du maa ikke besvogre dig med dem, du maa hverken give en af deres Sønner din Datter eller tage en af deres Døtre til din Søn; thi saa vil de faa din Søn til at falde fra Herren, saa han dyrker andre Guder, og Herrens Vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i Hast.«(5 Mosebog 7 :3, 4)»Du maa ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og naar de boler med deres Guder og ofrer til dem, og man indbyder dig til at være med, maa du ikke spise af deres Ofre; og du maa ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, saa deres Døtre, naar de boler med deres Guder, faar dine Sønner til ogsaa at bole med dem.«2 Mose* bog 34:15, 16. No omi kan imidlertid ikke holdes ansvarlig for, hvad hendes voksne, giftefærdige Sønner fore* tog sig. Man kan saaledes ikke lægge hende til Last, at hendes Sønner tog sig Hustruer uden for Israel. Naturligvis kan man ikke rette nogen Be* brejdelse mod de unge Kvinder, som disse unge Mænd giftede sig med. Men de unge Kvinder er derimod ansvarlige for, hvad de gjorde efter, at de var blevet disse to unge israelitiske Mænds Hu* Struer. No omi havde nu ifølge Ægteskabsloven faaet to Døtre. Disse to Svigerdøtre og de to Søn* ner er her alle under eet et Billede paa en Skare,

RUT 1 R U T 205 der blev knyttet til No omiskaren kort før Her* rens Komme til1templet for at dømme. Fra det Tidspunkt, Rut bestemte sig til at blive hos N o omi, blev hun især et Billede paa dem, der er udvalgt efter 1918. Den ene af N o omis Sønner, Kiljon, giftede sig med Orpa.»Den ene hed Orpa.«Hendes Navn betyder»manke«og er Hunkønsformen af det Ord, der betyder»nakke«. Dette Navn giver Ud* tryk for en»haardnakket, stædig eller lad«skare, som kom i Berøring med Sandheden.»Det er et halsstarrigt Folk.«(2 Mosebog 32:9)»De vendte Ryggen [Eng. Marginalo vers.: Nakken] og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem aarie og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.«(Jeremias 32:33) De, som tilsidesætter Guds Ord, er genstridige og kan med Rette kaldes»haard* nakkede«. De vender Ryggen eller Nakken til Her* ren.»thi jeg kender din Genstridighed og Hals* starrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod Herren, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!«(5 Mosebog 31 :27)»Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.«(Ordsprogene 29:1) Ud fra de her fremsatte Kilder kan man med Rette sige, at Orpa havde til Opgave at være et billedligt Ud* tryk for den Skare, som kom i Berøring med Sand* heden og N o omiskaren efter, at den hellige Aand var taget bort eller var ophørt at virke som Trøster eller Hjælper, men som senere hen vendte Ansigtet en anden Vej og vendte Ryggen til Herren.

206 BESKYTTELSE RUT 1 Den anden unge moabitiske Kvinde blev Ma# Ions Hustru. Hendes Navn var Rut. Her træder der i den dramatiske Fremstilling en smuk Kvinde frem for Israels Nation. Denne Kvinde blev senere berømt inden for dette Folk, og hun blev højt æret af Jehova Gud. Navnet Rut betyder»veninde«. Hun maa have været en elskelig Skabning og har besiddet et rent Hjerte. Hendes Hengivenhed over for sin Veninde og Svigermoder, N o omi, viser, at hun havde den sande Forstaaelse af Venskab.»Ven viser Kærlighed naar som helst.«(ord# sprogene 17:17; 22:11; 27:9; Leeser) Rut ikke blot fulgte sin Svigermoder, No omi, men de slut# tede et sandt og trofast Venskab, hvad der frem# gaar af, at Rut elskede N o omi hele Tiden, og N o omi elskede Rut. Uselvisk søgte de at tjene hin# anden, hvilket viser, at de virkelig altid elskede hinanden. No omi forblev trofast og sanddru over for jehova, Israels Gud, og vidnede uden Tvivl for Rut om Jehova som den eneste sande Gud. N o omis Vidnesbyrd om Jehova havde den rette Indflydelse paa Rut, idet det fik hende til at ind# vie sig til Jehova og til at slutte sig til hans Pagts# folk, idet hun lod alt andet bag sig. Paa lignende Maade forblev N o omiskaren tro# fast og sanddru over for Gud i Nødens Stund, og deres Vidnesbyrd for andre om Gud og hans Rige har medvirket til, at andre siden 1919 er kommet til at forstaa Jehova og tjene ham og hans Retfærdssag. Rut bliver saaledes i Særdeleshed et Billede paa en Skare, der har lært Gud at kende

RUT 1 R U T 207 og er begyndt at tjene ham efter, at Herren kom til sit Tempel. Dem, der volder Anstød Da Herren var kommet til sit Tempel for at dømme, begyndte han med at dømme dem, der stod i Pagtsforhold til Gud og følgelig var gaaet ind paa at gøre Guds Vilje.»Dommen skal begynde med Guds Hus.«(1 Peter 4:17) Man kan kun vente sig, at Dommen vilde gaa nogle af dem imod, som en Tid havde Mulighed for at komme til at høre dette Hus til. Dette bliver da ogsaa fuldt ud bekræftet af Virkeligheden. I Tiden omkring 1918 og derefter var der nogle inden for Guds Folks Skare paa Jorden, der som Følge af Selviskhed vægrede sig ved at være med til at arbejde paa den Maade, Gud havde bestemt, og de blev da lovløse og saadanne, som gør Uret, ja, de søger endogsaa at sætte Fælder og Snarer for andre, for ogsaa at drage disse med sig og indfange dem. Derved bliver de saadanne, som volder Anstød, i den Betydning Jesus bruger disse Ord, og de er blevet samlet ud. (Matthæus 13:41)»Og da vil jeg bekende for dem: Jeg kendte eder aldrig; vig bort fra mig, I, som øver Ureti«Matthæus 7:23. No omis to Sønner var et Billede paa dem, der volder Anstød og gør Uret. De var et Billede paa dem, der i sin Tid vantrivedes, var aandelig syge og døde bort.»ogsaa de to Sønner, Malon og Kik jon, døde, saa at Kvinden sad alene tilbage efter

208 BESKYTTELSE RUT 1 sine to Sønner og sin Mand.«(Rut 1:5) Ingen af disse Sønner førte deres Faders, Elimeleks, Navn videre, han, hvis Navn betyder»gud er Konge«. De døde bort uden»at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod.«Rut 4:10. Disse to Sønner repræsenterer en Skare, der var utro over for Herren, blev genstridige og undlod at bære Rigets Frugter. Denne Skare blev følgelig afskaaret og fjernet, da Herren kom til sit Tempel. Det maa have været en tung Tid for N o omi. Hun saa sit Legemes Afkom blive revet bort af den store Fjende Døden. Det gjorde et saadant Indtryk paa hende, at hun sagde:»den Almægtige har voldet mig megen bitter Smerte.«Da Dommen be# gyndte med Guds Hus, saa N o omiskaren paa samme Maade dem, den havde betjent særligt og søgt at hjælpe frem mod Riget, blive revet bort som Følge af den grusomme Fjendes Indflydelse og afskaaret fra enhver Mulighed til at opnaa en Plads i Riget. De to unge Mænds Død er et Billede paa det samme, som ogsaa blev skildret ved Ezekiels Hustrus Død, nemlig et Billede paa dem, der»døde«i den mørke Tid, da Dommen begyndte over Guds Hus. Se»Det store Opgør«, Bind I, Side 333. N o omi var nu alt for gammel til at gifte sig igen og faa Sønner, der kunde blive Stamfædre til det kommende Riges Konge. Om ikke Jehova var traadt til og havde vist N o omi særlig Miskundhed, kunde hun ikke have haft noget at gøre med Rigets Frugt. Til at begynde med synes N o omi bestemt

RUT 1 R U T 209 ikke at have ventet, at Gud vilde antage sig en af hendes Svigerdøtre i dette Øjemed. Hun paalagde dem begge bestemt at vende tilbage til deres eget Folk og til deres Guder for at gifte sig paa ny der blandt Hedningerne. Jehovas Visdom overgaar Menneskers Forstand. Han skildrede dengang i dette profetiske Billede det, der senere engang skulde indtræffe, og det var med dette for Øje, han lod dette Drama udvikle sig videre. Tilbagekomsten No omi opholdt sig midt i Israel, Fjendens Land, og beredte sig nu paa sammen med sine to Svigerdøtre at vende tilbage til det forjættede Land.»Da drog hun op med sine Sønnekoner for at vende hjem fra Moabitternes Land; thi hun havde hørt i Moabitternes Land, at Herren havde set til sit Folk og givet dem Brød.«(Rut 1:6) I atten Aar havde Moabitternes Konge, Egion, tvunget Israelit* terne til at tjene sig, og han havde undertrykt dem paa det grusomste. Herren oprejste den kejthaan* dede Ehud fra Benjamins Stamme, og han lavede sig et tveægget Sværd, en Gomed (vistnok omtrent en halv Meter) langt, og drev i et belejligt Øjeblik dets skarpe Klinge ind i Kong Egions tykke Mave med en saadan Kraft, at endog en Del af Heftet trængte ind. Paa denne Maade udfriede Jehova ved Ehuds Haand sit Folk fra den moabitiske Under* trykkers Hæl. Sandsynligheden taler for, at det var kort derefter, N o omi belavede sig paa at drage til

210 BESKYTTELSE RUT 1 Betlehem sammen med sine Svigerdøtre. Det er højst sandsynligt, at Ehud paa dette Tidspunkt virkede som Frelser og Dommer i Israel. Det var ikke Hunger efter Brød i bogstavelig Forstand, der fik N o omi til at forlade Moabitternes Land. Paa denne Tid fandtes der Brød i begge Lande, thi Gud havde besøgt sit Folk i Betlehem og givet dem Brød. Det, der drev No omi til at søge tilbage, var Ønsket om at være sammen med sit eget Folk, det Folk, Gud havde oprejst og atter vist Naade ved at udfri dem fra Egions Tyranni. Den belejlige Tid var kommet til, at N o omi kunde vende tilbage, og det var Guds Tid til, at dette profetiske Drama skulde udvikle sig videre. At N o omi forlod Moa# bitternes Land svarer til de indtrængende Op# fordringer, der er rettet til Guds Pagtsfolk, om at forlade Satans Organisation og helt og fuldt slutte op i Guds Organisation.»Derfor gaa ud fra dem og udskil eder fra dem, siger Herren, og rør ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder, og jeg vil være eders Fader, og I skal være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.«(2 Ko# rinthier 6:17, 18) No omiskaren blev, saaledes som Profeten Esajas havde forudsagt, kort før 1919 klar over, at de boede midt iblandt et urent Folk, og at de følgelig maatte træde ud derfra og vie sig helt til Herren og tage hans Gerning op. Esaj# as 6:5. Den Skare af aandsavlede her paa Jorden, som N o omi var et Billede paa, fik paa dette Tidspunkt Forstaaelse af, at Kristus Jesus, den store Dommer,

RUT 1 R U T 211 var kommet til Jehovas Tempel, at Hungersnøden var til Ende, at Gud havde fjernet»gudløshedens Herskerstav fra de retfærdiges Lod«, og at Tiden var inde til, at de med Iver maatte kaste sig over Vidnearbejdet og for Fremtiden i enhver Henseen* de holde sig adskilt fra de ugudelige. (Salme 125: 3) No omiskaren indsaa, at Herren var kommet til sit Tempel, og at Jehova havde vendt sit Aasyn til sit Folk. De sagde derfor ligesom Zakarias:»Lovet være Herren, Israels Gud; thi han har besøgt og forløst sit Folk.«(Lukas 1:68) Paa No omis Tid besøgte Jehova sit Folk, og det resulterede i, at han udtog fra Hedningerne en Kvinde for sit Navn, nemlig Rut, og da Tiden dertil var inde, besøgte Gud paa ny Hedningerne»for at tage ud af Hed* ninger et Folk for sit Navn«. Apostlenes Ger* ninger 15:14.»Herren havde set til sit Folk og givet dem Brød«, og der var atter fuldt op af alt i Israels Land. Jehova havde ladet Velsignelsens Regnbyger falde over Judas Stamme.»Herren skal I bede om Regn ved Tidlig* og Sildigregnstide; Herren skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter paa Marken.... Mod Hyrderne blus* ser min Vrede, Bukkene vil jeg hjemsøge; thi Hær* skarernes Herre ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.«(Zakarias 10:1,3) De trofaste blandt Jøderne var aabenbart nu begyndt at bringe hele Tienden ind i Forraadshuset, og Jehova havde opladt Himmelens Sluser og udgydt store Velsig*

212 BESKYTTELSE neiser over dem, og der raadede nu atter Velstand blandt hans Folk. (Se Malakias 3:10-12) Betle# hem svarede nu til sit Navn»Brødhuset«. Efrat var blevet et Frugtbarhedens Sted, Juda det Sted, hvor Jehovas Navn lovpristes. Saaledes skildres det, hvorledes Guds Folk, hans trofaste paa Jorden,»frembærer Gud Lovprisningsoffer, det er: en Frugt af [deres] Læber, som bekender hans Navn«. (Hebræerne 13:15) Netop saaledes er Guds Folks Stilling nu her paa Jorden, efter at Herren er kom# met til Jehovas Tempel. Gennem en af sine Profeter havde Jehova sagt:»og du, Betlehem#Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinderi Af dig skal udgaa mig en til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra for# dum, fra Evigheds Dage. Derfor giver han dem hen, saa længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israelitterne. Han skal staa og vogte i Herrens Kraft, i Herren sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.«Mika 5:1-3. Efter Nationens eller Rigets Fødsel i 1914 kom Kristus Jesus, Jehovas Konge og den, der bærer hans Navn frem, til Jehovas Tempel, og siden da omgjorder han sig og lader sine trofaste lejre sig, medens han, som Profeten udtrykker det,»staar og vogter«dem og giver dem den Føde, der er bedst egnet for dem. Ganske særligt har Herren gjort dette siden 1922. Kristus Jesus vogter sit Folk i Jehova Guds Kraft og Højhed, og medens de tager til sig af den Føde, han giver dem, bliver Guds Lyn

rrut 1 R U T 213 ved med at glimte ud fra Templet og viser alle dem, der hører Levningen til, hvilket Væld af Velsignel* ser, han allerede har ladet dem blive til Del, og hvilke Velsignelser der endnu venter dem, om de er trofaste. Naar Guds Pagtsfolk, som elsker ham, faar Øje for alt dette, iler de med at frigøre sig helt og fuldt fra Satans Organisation, der er forbilledlig fremstillet ved Moab, og vier sig til udelukkende at tjene Guds Organisation, Frugtbarhedens Hus, det Sted, hvor Jehovas Navn lovprises. Se»Vagt* taarnet«1929, Side 38-41. No omis Tilbagevenden til Brødlandet er saale* des et udmærket Billede paa, at Guds Folk kom* mer til Forstaaelse af, at Herren er i sit Tempel og af alle de Goder og Velsignelser, der er blevet dem til Del, og som de stadig nyder, idet de næres ved hans Bord. Jehova tvinger aldrig nogen til at indgaa i hans Hus. Han søger end ikke at overtale dem dertil. Den, der tror, at Jehova er Gud, og at han er deres Belønner, som oprigtigt søger ham, be* gynder dermed straks at søge at finde Vejen til Herrens Hus. Han maa lægge en saadan Tro for Dagen, inden han kan begynde at stævne mod Je* hovas Hus. (Hebræerne 11:6) Det vil ikke være ret at søge at overtale eller tvinge nogen til at tragte efter at naa frem til Herrens Hus og søge at komme ind der. Hvor stor en Kærlighed For* ældre end kan have til deres Børn, staar det dog ikke til dem at bringe dem ind i Gudsriget. Mange har her gjort sig skyldige i en alvorlig Misfor*

214 BE S K Y T T E L S E RUT 1 staaelse, idet de har ment, at det paahvilede dem som en Pligt at bringe deres Børn ind i Riget. Gud selv er den, der udvælger Kongehusets Medlem* mer, og Kødets Baand har intet hermed at gøre. Det er Forældrenes Pligt at lære deres Børn Sand* heden, og derpaa maa Børnene selv tage Ansvaret for, hvorledes de vil stille sig. Det er først efter, at en Person er blevet aandsavlet og har modtaget Kaldelsen til en Plads i Herrens Hus eller Rige, at man med Rette kan formane en saadan til at be* fæste sin Kaldelse og Udvælgelse.»Derfor, Brødre [de, som har fulgt Kaldelsen til Riget], gør eder des mere Flid for at befæste eders Kaldelse og Ud* vælgelse; thi naar I gør dette, skal I ingen Sinde støde an.«(2 Peter 1:10) Apostelen siger med Rette til dem, med hvem Pagten om Riget er blevet op* rettet:»jeg formaner eder altsaa, Brødre 1ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.«Romerne 12:1. Det er af endnu større Betydning, at den, der kaldes til at indtræde i Herrens Hus, gør dette ud fra rette og rene Bevæggrunde. Hvis han drives dertil slet og ret af Tanken om at blive frelst, vil han uvægerligt komme galt af Sted. Man maa være besjælet af et sandt og oprigtigt Ønske om at komme ind i Jehovas Hus, og det maa være Usel* viskhed, der driver en til at ønske dette, det vil sige, at den paagældendes Kærlighed til Herren faar ham til at ønske at høre Herrens Hus til, for at Herrens Skønhed og Herlighed maa blive aaben*

RUT 1 R U T 215 baret, og han blive sat i Stand til at tjene Herren paa rette Vis. Som Jehovas særlige Repræsentant krævede Jesus af sine Disciple, at de skulde lægge deres Trofasthed og Kærlighed over for ham for Dagen, inden de blev indbudt til at have Del med ham i Pagten om Riget, og saaledes forholder det sig da ogsaa med alle, som bliver avlet af den hellige Aand. (Lukas 22:28-30) Jesus sagde og* saa til sine Disciple, at dersom nogen var begyndt at vandre frem mod Herrens Hus for at indgaa i det, vilde det at se sig tilbage eller ønske at vende om være Bevis paa Utroskab og saaledes tilkende* give, at vedkommende var uskikket til Riget.»Men Jesus sagde til ham: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige.«Lukas 9:62. Det følger da klart heraf, at om nogen er ble* vet delagtig i Jehovas Naade og har faaet Del i hans Tjeneste og derpaa unddrager sig denne Her* rens Tjeneste og med velberaad Hu søger en Plads i Satans Organisation, vil han derved vise, at han er uværdig til Riget. Det gaar ikke an at have sin Interesse delt. Gud bevarer kun dem, der elsker ham og tjener ham i Aand og Sandhed, og fører dem ind i sit Hus. At komme til at bo i Jehovas Hus er den største Gunstbevisning, der kan blive nogen Skabning til Del. For at opnaa denne Gunst maa man alvorligt og oprigtigt søge Adgang til Her* rens Hus og trofast overholde de Krav, Gud har stillet. Salmisten gav Udtryk for den Forret det er at bo i Herrens Hus. Han skrev:»bedre een Dag

216 BESKYTTELSE RUT 1 i din Forgaard end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus s Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.«Salme 84:11. Paa Hjemvejen Ledsaget af de to andre Kvinder begav No omi sig paa den lange Vandring til det af Gud begun# stigede Land.»Saa drog hun sammen med sine to Sønnekoner bort fra det Sted, hvor hun havde op# holdt sig,... paa Hjemvejen til Judas Land.«(Rut 1:7) Det var den Hengivenhed, N o omi næ# rede over for Jehova Gud og over for hans Pagts# folk, der fik hende til at foretage denne Rejse gen# nem Egne, hvor Røvere og Ugerningsmænd al# mindeligvis huserede. Hvad var det, der bevægede hendes to Sønnekoner til at slaa Følge med hende? Det er let forstaaeligt, at disse tre Enker maa have været dybt nedbøjede af Sorg, og det er muligt, at det er deres Tilstand, Profeten Jeremias skildrer saa drastisk. Da de forlod Moabs Land var det under Graad, fordi de havde staaet Ansigt til An# sigt med den store Fjende Døden, ligesom de havde lidt meget under Undertrykkernes Haand. Sikkert har ogsaa et Haab glimtet gennem Taarerne, Haa# bet om snart at opnaa bedre Forhold.»Se, de kom# mer med Graad; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler;... de kommer til Zions Bjerg og jubler over Herrens Fylde, over Korn og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjæl er som

RUT 1 R U T 217 en vandrig Have.«(Jeremias 31: 9, 12)»I hine Da* ge og til hin Tid, lyder det fra Herren, skal Israe* litterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge Herren deres Gud; de skal spørge om Vej til Zion, did er deres Ansig* ter vendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig Pagt, der aldrig glemmes.«jeremias 50:4, 5. Det var omkring 1919, at Guds trofaste Folk begyndte at ile bort fra Verden, det vil sige Sa* tans Organisation, der var billedligt skildret ved Moab, og vende tilbage til Zion, der er Guds Orga* nisation. Herren var begyndt at opbygge Zion, og var ligeledes begyndt at vise sig i Straaleglans fra Zion. (Salme 102:17; 50:2) Tiden var følge* lig inde til, at denne Jehovas Befaling skulde gaa i Opfyldelse:»Saml mig mine fromme, der har slut* tet Pagt med mig ved Ofre.«(Salme 50:5) Denne Guds Befaling sigtede til den Skare, der var billed* ligt fremstillet ved No omi paa det Tidspunkt, hun forlod Moabs Land. Denne Skare fulgte den ba* nede Vej, Valfartsvejen, hjem til Zion. Saa snart de naaede Guds Organisation, ophørte deres Graad. Den Skare, der er billedligt skildret ved No omi, nemlig Guds trofaste Pagtsfolk, begyndte at vende hjem»paa hin Dag«, det vil sige»dagen, som Herren [Jehova] har gjort,«og som er en Freds* og Glædesdag for Guds Folk. (Salme 118:24) Der er skrevet ved Profeten Esajas:»Paa hin Dag skal Herren atter udrække sin Haand for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk... For Folkene rejser

218 BESKYTTELSE RUT 1 han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, san# ker Judas spredte Kvinder [som f. Eks. N o omi].«(esajas 11:11, 12)»Paa hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, Herre, thi du vrededes paa mig [det vil sige paa No omiskaren], men din Vrede svandt, og du trøstede mig. Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt, thi Jehova er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.«Esajas 12: 1, 2. Da N o omi tilhørte Judas Stamme, maa Guds Løfte om den Konge, der skulde komme af Judas Stamme, have staaet levende for hendes Sind:»Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører, kommer, ham skal Folkene lyde.«(1 Mosebog 49:10) Saaledes forholder det sig ogsaa med den Skare, som No* omi repræsenterede. Medens Verdenskrigen stod paa og straks derefter, var den paa forskellig Vis udsat for Tryk og Tvang, men under disse For# hold stod det levende for denne Skares Sind, at Kongen, Kristus Jesus, og hans Rige er og forbliver det eneste Haab, som Verdens Folkeslag har at klynge sig til. Intet andet Sted kan man vende sig hen efter Hjælp. N o omi satte sikkert hele sin Lid til dette Løfte, som hun vidste ikke kunde slaa fejl. Den Omstændighed, at de to andre Kvinder forlod deres Fødeland for at drage til Palæstina, viser, at de om muligt agtede at naa frem til dette Land og for stedse bosætte sig der blandt Israelit# terne, Guds Pagtsfolk. Det maatte da komme til en Prøve, hvorved det kunde blive afgjort, hvad

RUT 1 R U T 219 der var deres egentlige indre Bevæggrund til at drage af Sted. Umiddelbart efter Verdenskrigen viste det sig, at der var en Skare, som begyndte at slaa Følge med dem, N o omi var et Billede paa, for at begive sig til Riget. Mange af disse var sandsynligvis aandsavlede allerede før Verdenskrigens Tid og vandrede sammen med dem, der var trofaste over for Gud, nemlig den Skare, N o omi var et Billede paa. Hvor mange af disse stilede mod Riget, dre* vet af et uselvisk, rent Ønske om at naa frem til Riget? Hvor mange af dem var inderst inde be* sjælet af Selviskhed,»medens de for Fordels Skyld viste Beundring for Personer«? Judas 16. Prøven Efter at Hjemrejsen til Betlehem var paabe* gyndt, kom N o omi aabenbart til Forstaaelse af, at det var et ret stort Ansvar, hun her paatog sig. Sandsynligvis var hun den, der havde faaet de to unge Kvinder til at forlade deres Fødeland, deres eget Folk, for at drage til et fremmed Land. Den Agtelse, de nærede for deres Svigermoder, var mu< ligvis det, der havde faaet dem til at drage med, og No omi henvendte sig derfor til dem, saaledes som der staar skrevet:»paa Hjemvejen til Judas Land sagde N o omi til sine to Sønnekoner: Vend nu tilbage hver til sin Moders Hus! Herren være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig.«(rut 1:8) Tiden var ikke inde til,

220 BESKYTTELSE RUT t at der skulde vindes Proselytter blandt Hednin# gerne, og No omi ønskede ikke at gøre det ringeste Forsøg paa at tvinge sine Svigerdøtre til at blive Medlemmer af den Nation, Jehova havde udvalgt, og med hvilken han havde oprettet en Pagt. Dette overlod hun helt og holdent til Jehova, og med Rette. Før 1918 søgte de indviede, der er repræsen# teret ved N o omi, af bedste Evne at overtale i det mindste deres nærmeste Slægtninge, men ogsaa andre, til at gøre Forsøg paa at komme ind i Jehova Guds Hus. Senere begyndte imidlertid de trofaste, der nu er billedligt skildret ved No omi paa Hjem# vejen til Betlehem, at forstaa, at Gud er den, der udvælger dem, der skal høre hans Hus til.»trofast er Gud, ved hvem I blev kaldet til Samfund med hans Søn Jesus Kristus, vor Herre.«(1 Korinthier 1:9)»Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.«(Hebræer# ne 5:4) Det hører ikke med til Levningens Gerning at udvælge nogen til at være Medlem af Jehovas Hus. Hver enkelt maa handle for sig selv. Den Skare af indviede, som N o omi her var et Billede paa, var begyndt paa Vandringen mod Zion, men forstod senere hen, at ingen kan bringe en anden ind i Riget. Medens N o omi og hendes Svigerdøtre var undervejs, blev de to Svigerdøtre stillet paa Prøve, for at det kunde blive klarlagt, hvad det var der drev hver enkelt af dem til at drage til det forjættede Land. Da Herren kom til sit Tempel blev paa lignende Vis de, der havde ta# get imod Indbydelsen til at begive sig til Riget, stil#

RUT 1 R U T 221 let paa Prøve, for at det derved maatte blive klar* lagt, hvilke Bevæggrunde der besjælede hver enkelt af dem, som havde fulgt denne Indbydelse.»Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan staa, naar han kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvætternes Lud. Han sidder og smelter og renser Sølv, saa de kan frem* bære Offergave for Herren i Retfærdighed.«Malakias 3:2, 3. Saaledes skulde det gaa for sig, naar Tiden var inde til at aabenbare, hvad der inderst inde var deres Ønskers Maal, som havde fulgt Kaldelsen til Riget.»Paa den Dag, da Gud vil dømme Menne* skenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.«(Romerne 2:16)»Hans Hjertes skjulte Tanker aabenbares.«(1 Korinthier 14:25) De forskellige Begivenheder, der er indtruffet siden 1918, viser til fulde, at Guds indviede Folk siden da har været stillet paa en saadan Prøve. De to Kvinder, der nu var Enker, havde været gode imod deres Mænd. N o omi var vel vidende herom og ønskede, at Herren ogsaa vilde vise sin Godhed imod hendes Svigerdøtre, og derfor sagde hun til dem:»herren være barmhjertig imod eder, som I har været imod de døde og mig.«da No omi ikke mere havde nogen at støtte sig til, og tilsyne* ladende ogsaa var uden Venner, var hun selv ude af Stand til at belønne sine Svigerdøtre for den Godhed, de havde vist hende. Alt, hvad hun kunde gøre, var at se hen til Jehova og bede ham om at lønne og velsigne dem, og hun udtalte Haabet om,

222 BESKYTTELSE RUT 1 at den Kærlighed, de havde lagt for Dagen over for hende og hendes Sønner, maatte blive staaende som et Minde for Jehova, for at han i sin Tid kunde regne dem dette til gode. I Apostlenes Gerninger 10:31 har vi en Beretning om, at et saadant Minde kan blive bevaret for senere at blive taget i Be# tragtning af Jehova. No omi gav yderligere Udtryk for sin Kærlig# hed til sine Svigerdøtre med de Ord:»Herren give eder, at I maa finde Ro, hver i sin Mands Husi Og hun kyssede dem. Men de gav sig til at græde højt.«(rut 1:9) Man kan ikke undres over, at disse tre Kvinder græd med hverandre. De havde gennemgaaet meget sammen. Døden havde berøvet dem deres kære, og deres Hjem var blevet opløst. N o omi var blevet Enke uden at have nogen Ud# sigt til at kunne glæde sig over at faa sit eget Hjem og sin egen Familie. Hun haabede nu blot, at hendes Svigerdøtre maatte faa det lettere, thi de var unge og kunde endnu vente at faa Mand, Hjem og Børn. Sandsynligvis var disse tre Enker naaet frem til Moabs Landemærke, og det var derfor et passende Sted til at tage Afsked med hverandre. N o omi vilde følgelig sende de to andre tilbage, idet hun gav dem sin Velsignelse og udtalte Ønsket om, at de vilde gaa en bedre Fremtid i Møde. Det var ikke Lediggang, hun ønskede de skulde faa, men den Fred og Hvile og det Velvære, der knytter sig til at have et Hjem, og ikke længere være Enke og ufrugtbar. Hun omfavnede og kyssede sine Svigerdøtre, hvorpaa de alle græd højt.

RUT 1 R U T 223 Naar vi sammenligner denne Del af det pro* fetiske Billede med de Begivenheder, der siden er indtruffet, lægger vi Mærke til, at der siden 1918 har fundet en Adskillelse Sted imellem dem, der har erklæret, at de hører Herren Gud til, og som er begyndt at vandre fremad paa Vejen til Riget. Siden da har nogle grædt, fordi andre har vendt om og atter forladt Herrens Organisation. De har grædt, fordi disse, der er gaaet bort, var nær knyt* tet til dem ved Kødets Baand eller paa anden Vis. Andre af dem, der har sagt sig at være indviede, har grædt, fordi de, som de tidligere stod sammen med, ikke ogsaa vilde forlade Herrens Organisation og gaa en anden Vej sammen med dem. Stor har Graaden været iblandt alle dem, der har erklæret, at de vandrer paa Herrens Vej, fordi denne Ad* skillelse har fundet Sted. Nu straaler Guds Lyn imidlertid med større Klarhed over hans Ord, og de, der er født af Guds Kvinde, nemlig hans Orga* nisation, og som derfor er oplært af Jehova Gud ud fra hans Ord, har faaet Paalæg om ikke at hen* give sig til saadan Graad. De forstaar, hvad Her* ren har sagt til dem ved sin Profet Ezekiel, og de* res Fred har været stor, fordi de saaledes har været oplært af Gud, og Graaden er ophørt. (Ezekiel 24:15-17; Esajas 54:13) De, som er Herren sandt hengivne, opfordrer ikke andre til at slaa Følge med sig, men de paapeger, at det at faa Lov til at tjene Jehova Gud er den største Forret, der kan blive nogen Skabning til Del, og at de, som ikke fuldt ud værdsætter dette, hellere bør vende om

224 BESKYTTELSE RUT 1 og holde sig bort fra dem, der er fuldt optaget af at tjene Jehova og hans Rige. De to unge Kvinder gav nu Udtryk for, at de var rede til at fortsætte sammen med N o omi og vende tilbage med hende til hendes Folk.»Men de gav sig til at græde højt og sagde til hende: Nej! vi vil følge dig hjem til dit Folk.«(Rut 1:10) Hele No omis Personlighed og hendes Godhed imod disse to unge Kvinder bandt dem meget stærkt til hende. Saaledes har det ogsaa været ved de Prøver, der er gaaet over Guds Folk siden 1919. Der har været nogle, hvis Personlighed har bundet andre meget stærkt. Den Beundring, som disse andre har næret over for en eller anden, har faaet dem til at rette sig efter alt, hvad vedkommende siger, og paa den Maade søger de at forblive i Sandheden og paa den Vej, der fører til Herrens Hus. Dette er imidlertid en selvisk Bevæggrund, og de, der vedbliver med at lade sig lede af en saadan selvisk Bevæggrund, vil før eller senere komme paa Afveje og ikke længere vandre fremad paa Herrens Vej. Ingen kan støtte sig til nogen menneskelig Arm, Kødets Arm, og holde Stand imod Fjendens Ild. Han maa stole paa Herren og ikke paa Mennesker. Salme 118:8, 9. No omis Optræden var i nøje Overensstem* melse med den Regel, Jehova ved anden Lejlighed havde givet Udtryk for, nemlig aldrig at presse nogen til at slutte sig til hans Organisation og tage Del i den Gerning, der skal udføres for at ære og ophøje hans Navn. Da Herren underviste Gideon

RUT 1 R U T 225 om, hvorledes han skulde gaa frem i Kampen mod sine Fjender, sagde han til ham:»lad derfor ud* raabe for Folket: Enhver, som er ræd og angst, skal vende hjeml«(dommerne 7:3) Ved en anden Lejlighed sagde Herren ligeledes til Mænd, der stod samlet af Israels Hær:»Er der nogen, som er bange og forsagt, maa han have Lov at vende hjem til sit Hus.«(5 Mosebog 20:8) Modsætningen til Frygt er Kærlighed, thi den fuldkomne Kærlighed, det vil sige hel og fuld Hengivenhed for Gud, driver Frygten ud. (1 Johannes 4:18) Om disse unge Kvinder, der havde begivet sig af Sted til Betlehem, nu vilde vende tilbage af en eller anden selvisk Grund, vilde det være et afgørende Bevis for, at det ikke var Kærlighed, der havde drevet dem til at drage af Sted. No omi sagde nu videre til de to unge Kvinder, som var begyndt at vandre med hende paa hendes Guds Vej:»Vend tilbage, mine Døtre 1 Hvorfor vil I drage med mig? Bærer jeg endnu Sønner i mit Skød, som kan blive eders Mænd? Vend tilbage, mine Døtre, gaa nu hjem, thi jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tænkte, at jeg endnu havde Haab, selv om jeg endnu i Nat tilhørte en Mand og virkelig fødte Sønner, skulde I saa derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor stænge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Døtre, det gør mig saare ondt for eder, thi mig har Herrens Haand ramt.«rut 1:11-13. Da disse Begivenheder udspandt sig i Overens* stemmelse med Guds Vilje, kan vi være forvissede

226 BESKYTTELSE RUT l om, at No omi ogsaa i denne Henseende var styret af Jehovas Haand, og at dette var Grunden til, at hun saa stærkt ønskede, at hendes Svigerdøtre skulde forstaa, hvad det kunde komme til at koste dem at fortsætte videre med hende og blive Israelit* ter. Man kan temmelig sikkert gaa ud fra, at hun allerede tidligere havde fortalt dem om den Lov, Gud havde givet Israel angaaende Svogerægteska* ber, ellers vilde de ikke have forstaaet det, hun ifølge de foregaaende Vers sagde til dem. Guds Lov for Israel med Hensyn til Svogerægteskaber lyder saaledes:»naar flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende. Og den første Son, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.«(5 Mosebog 25: 5, 6) Det Spørgsmaal, N o omi stil* lede sine to Svigerdøtre, mindede dem med stor Styrke om, at der absolut ikke vilde blive Lejlighed for dem til at ægte Sønner af hendes Familie, thi som hun sagde:»jeg er for gammel til at blive en Mands Hustru«og til at opfostre flere Sønner, som kan tage deres Plads, som er døde. Dette maa allerede have virket overbevisende paa disse unge Kvinder, men for yderligere at slaa det fast, sagde hun til dem: Men selv om jeg havde en Mand og fødte Sønner, vilde I unge Kvinder da vente indtil de voksede op og blev Mænd? Vilde I forblive

RUT 1 R U T 227 ugifte saa længe? Den Begrundelse, No omi her kom med, maatte gøre et stærkt Indtryk paa enhver Kvinde paa den Tid. Der kunde ikke længre være nogen Tvivl om Stillingen, og Prøven blev derfor afgørende. Ja, dette var en Prøve, der klart skulde vise, hvorledes hver enkelt af disse unge Kvinders Hjertetilstand var, om de var drevet af Selviskhed eller Uselviskhed. Om de nu vilde drage videre til Betlehem og bosætte sig der, vilde det være ens* betydende med et glemme deres eget Folk i Moabs Land. Gud gav gennem No omi disse unge Kvin* der Lejlighed til at beregne Omkostningerne og af* gøre, om de vilde gaa videre eller ej, saaledes som Salmisten senere skrev:»hør, min Datter, opmærk* somt og bøj dit Øre: Glem dit Folk og din Faders Hus.«Salme 45:11; Lukas 14:28. Den Udsigt, der var for disse unge Kvinder til, at de vilde blive gift i Israel og selv sætte Bo der, saa de kunde nyde den Glæde der i Betlehem at have egen Familie og eget Hjem, maatte fore* komme yderst fjern, og kunde derfor ikke være særlig tillokkende for dem. Hvis de skulde drage videre med N o omi og bosætte sig med hende i Israels Land, maatte de følgelig have højere In* teresser for Øje end Ægteskab og den Glæde at have et Hjem og Børn. De maatte være fuldstændig blottede for Selviskhed for at kunne bestaa denne haarde Prøve. Selviske Motiver vil aldrig kunne være den rette Drivkraft til at tjene Jehova Gud, og det faar vi her ved denne Prøve atter et Bevis for. Om nogen følger Kaldelsen til Riget ud fra

228 BESKYTTELSE RUT 1 et selvisk Ønske om at opnaa en Æres* og Magts* stilling, vil det før eller senere gaa galt for ham. Den eneste rette Bevæggrund for at tjene Jehova Gud er et uselvisk Ønske om at gøre Guds Vilje, idet man helt overlader til ham at give den, der saaledes trofast tjener ham i Kærlighed, hvad han maa anse for ret. De, der indvier sig til at tjene Gud under Forudsætning af, at de faar en bestemt Be* lønning derfor, vil ikke kunne vinde Herrens Vel* behag. En saadan Indvielse vil ikke kunne være antagelig for Gud. N o omi kendte naturligvis intet til Guds Bestemmelse om Indvielse og Udvælgelse af det aandelige Hus, men hun spillede sin Rolle i dette Drama efter Jehova Guds Ledelse og Anvis* ning og bidragede saaledes til at slaa denne Regel fast, en Regel eller Bestemmelse, der senere bliver bekræftet af andre Skriftsteder. Man maa heller ikke opfatte det saaledes, at No omi beskyldte Gud for at have baaret sig taabeligt ad eller anklagede sig selv for at handle uret, da hun sagde til sine Svigerdøtre: Jeg er meget bedrøvet for eders Skyld over, at Herrens Haand har ramt mig. Det, hun vilde give Udtryk for, var, at hvad end Gud havde gjort imod hende, maatte det være ret, og at hun ikke beklagede dette for sin egen Del, men hun var bedrøvet for sine Svigerdøtres Skyld. Den, der virkelig er indviet til Herren Gud, klager ikke over de Tilskikkelser, der rammer ham, gaar ikke i Rette med Herren for saadan Optugtelse. Den Begrundelse, N o omi var fremkommet med, havde blottet begge de to unge Kvinders Hjerte,

RUT 1 R U T 229 og hver enkelt havde nu taget sin Beslutning. Her har vi, som vi yderligere vil se efterhaanden som denne Undersøgelse skrider frem, to Grupper af Mennesker skildret for os, to Skarer, som begge er begyndt at vandre fremad imod Riget. Afgørel# sens Øjeblik var indtruffet. Adskillelsen maatte finde Sted, og atter brød disse tre Kvinder ud i bitter Graad. At skilles fra dem, vi engang har elsket, er ikke behageligt, ligesom det ikke var be# hageligt ved denne Lejlighed for disse Kvinder.»De gav sig da igen til at græde højt, og Orpa kyssede sin Svigermoder [til Afsked], men Rut klyngede sig til hende.«(rut 1:14) At Orpa kys# sede sin Svigermoder var ensbetydende med at sige hende Farvel. Sandsynligvis har hun sagt til N o omi omtrent som saa: Skønt jeg elsker dig højt, Moder, vilde det være daaragtigt af mig at ofre enhver Mulighed for engang at faa Mand, Børn og Hjem, blot for at fortsætte videre med dig, i Særdeleshed, da jeg forstaar, at der aldrig vilde være Haab for mig om at faa en Mand efter din Guds Lov. Jeg vil derfor nu sige Farvel, Moder, og vende tilbage til mit Fødeland og til mit Folk. Det vil med andre Ord sige, at hun ogsaa vendte tilbage til sine Gu# der. Orpa er derfor her tydeligt nok et Billede paa en Skare, som engang begyndte at tjene Gud ved at følge i Kristi Jesu Fodspor, men som til sidst rystes bort som Følge af Selviskhed i Hjertet. Hun vendte Ryggen til Herren, saaledes som ogsaa hen# des Navn, Orpa, giver Udtryk for, og var derved et Forbillede paa den Skare, som først gaar ind

230 BESKYTTELSE RUT 1 paa at gøre Guds Vilje, men som derpaa sætter sig op imod de Krav og Fordringer, der stilles til dem, om de vedblivende skal staa sammen med No * omiskaren, som har sin Lyst i at tjene Herren. Det var Ønsket om at varetage sine egne Interesser, der fik Orpa til at vende tilbage, og det er Selvisk# hed, der leder den Skare, hun derved var et For# billede paa, til at vende Herren Ryggen og vandre deres egne selviske Veje for at varetage deres egne selviske Interesser. Hvis Kiljon, Orpas Mand, var den ældste af de to Sønner, vilde Orpa ganske naturligt have været den, der skulde løses af den nærmeste Slægtning, og vilde saaledes have været den, gennem hvem Kongeætten skulde komme. Hun staar følgelig som et Billede paa dem, der engang havde Mulighed for at komme til at høre Riget til, men som har trukket sig tilbage paa Grund af Selviskhed. Orpa drog tilbage til sit eget Folk, Moabit# terne, der hadede og undertrykte Guds Pagtsfolk, Israelitterne, og den Skare, som Orpa var et Bil# lede paa, nærer samme Sindelag. Jehova fældede senere sin Dom over Moabitterne og bød, at de fuldstændig skulde udryddes. Paulus skrev under Inspiration om den Skare, der begiver sig paa Vej mod Riget og derpaa vender om, at den»und# drager sig til Fortabelse«. (Hebræerne 10:38,39) Peter omtalte ligeledes denne Skare, da han skrev:»thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelse ved Erkendelsen af vor Herre og Frel# ser, Jesus Kristus, igen lader sig indvikle deri og

RUT 1 R U T 231 overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet. Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig om til sit eget Spy og den toede So til at vælte sig i Sølen.«(2 Peter 2:20-22) Orpa drog tilbage til et Folk, der øvede Djævlereligion og følgelig tilbad Djævelen. Hun er derfor et Billede paa dem, der ophører at være for Herren og derefter er imod Herren. En Prøve af lignende Art, som den Orpa og Rut her var stillet overfor, maatte ogsaa Moses bestaa. Opdraget i Luksus og Velvære blev han stillet over for det Spørgsmaal: Ønskede han at bi# beholde Stillingen som Kongesøn og nyde Ære og Magt inden for Satans Organisation, eller vilde han dele Skæbne med dem, der elskede Retfærdighed? Moses bestod denne Prøve med Glans og afgjorde Spørgsmaalet paa rette Vis, idet han»valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kort# varig Nydelse af Synd, idet han agtede Kristi For# smædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte, thi han saa hen til Belønningen. Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.«hebræerne 11:25-27. Da Herren kom til sit Tempel, blev de indviede stillet paa en lignende Prøve, og mange trak sig tilbage ligesom Orpa og ophørte at vandre sammen

232 B E S K Y T T E L S E RUT 1 med dem, der var Gud hengivne. Andre sluttede da op i No omiskarens Rækker og har sammen med deres ældre Brødre delt de Forsmædelser, der kom* mer over dem, som tjener Gud. De gjorde, som der er skrevet,»fælles Sag med dem, som fristede saa* danne Kaar.«Hebræerne 10:33. Rut derimod stillede sig anderledes end Orpa og ønskede for enhver Pris at blive hos sin Ven* inde No omi. Herved gav hun Udtryk for den Sand* hed, som Guds Folk nu i særlig Grad har For* staaelsen af, at de, der hører Guds Organisation til, maa holde sig nøje sammen indbyrdes og maa»kæmpe for deres Brødre«. (Nehemias 4:14) De maa nu bo sammen i Endrægtighed, thi Zion er opbygget. (Salme 133:1; 102:17) De maa kæmpe»skulder mod Skulder«imod den fælles Fjende og for deres Konges retfærdige Sag. (Filippenserne 1:27, Weymouth) De maa holde Fred med hver* andre, og deres Fred skal være stor, thi de er Børn af Guds Kvinde, hans Organisation, og følgelig Medlemmer af hans Organisation. (Esajas 54:13; Salme 122:7-9) De maa iføre sig Kærlighed, der er Fuldkommenhedens Baand, hvilket vil sige, at de maa staa uselvisk sammen. (Kolossenserne 3:14) De skal lade sig lede af den Regel, Gud har fastsat, nemlig»ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle har for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I ser, at Dagen nærmer sig«. (Hebræerne 10:25) Hermed tænkes der ikke blot paa at tage Del i et Møde, men det betyder, at Guds Folk, som er ham sandt hengivne, nu vil

RUT 1 R U T 233 staa sammen som en Enhed og ikke være lig Orpa* skaren, der undlod at staa sammen med dem, som havde viet sig til Herren, men som tværtimod vendte tilbage og gik deres egne selviske Veje. Orpa havde tilkendegivet, hvad hun havde be* stemt sig til, og var taget af Sted. N o omi vendte sig da til Rut, som var blevet tilbage, og paapegede for hende, hvorledes Stillingen var.»da sagde hun: Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og til sin Gud, vend du ogsaa tilbage og følg din Svigerinde.«(Rut 1:15) Det vilde have været gavnligt for Orpa, om hun havde givet Agt paa Advarslen:»Kom Lots Hustru i Hu.«Herren fremsatte denne Udtalelse om Orpas Oldemoder, der var Bedstemoder til Moab, men Orpa, der syntes at have glemt denne Begivenhed, drog imid* lertid ikke Lære deraf. (Lukas 17:32) Den Skare, som Orpa var et Billede paa, har ligeledes ladet dette Raad, som Moses gav, fuldstændig ude af Betragtning. 1 Mosebog 19:23-26, 36, 37. Paulus beretter om et lignende Tilfælde. Han skriver:»demas forlod mig, fordi han fik Kær* lighed til den nærværende Verden, og drog til Thessalonika; Kreskens drog til Galatien, Titus til Dalmatien.«(2 Timotheus 4: 10) Orpaskaren vender tilbage til de første Grundsætninger, de engang har lært, og lader Guds Befalinger for den Tid, vi nu lever i, ganske ude af Betragtning.»Den* gang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Naturen ikke er det. Men nu, da I [i Lighed med Orpa] har lært Gud at

234 BESKYTTELSE RUT 1 kende, ja, meget mere er blevet kendt af Gud, hvor kan I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra vil trælle under?«(galaterne 4:8, 9) Orpaskaren i vor Tid forkaster den Sandhed, der nu straaler ud fra Guds Tempel, og vender tilbage til»tabernakelskygger«og til den Gerning at udvikle Karakter. De Ord, N o omi henvendte til Rut efter at Orpa var draget af Sted, kan passende omskrives paa følgende Maade:»Hvis du ikke sætter Jehova og den Forret at tjene ham over alt, Rut, saa maa du hellere nu drage af Sted, ligesom din Søster har gjort.«paa samme Maade taler Jehova nu ved sin befuldmægtigede Repræ* sentant til dem, der ikke værdsætter den Forret at tjene Jehova. Ogsaa Jesus talte tilsvarende Ord til sine Disciple:»Fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. Jesus sagde da til de tolv: Mon ogsaa I vil gaa bort? Simon Peter svarede ham [ligesom Rut havde svaret]: Herre, til hvem skal vi gaa hen? Du har det evige Livs Ord.«Johannes 6:66-68. Om at vælge Jehovas Hus De Kommentarer, der hidindtil er blevet skre* vet angaaende Ruts Bog, har alle dvælet ved den store Kærlighed, Rut havde til No omi. Det er gan* ske rigtigt, at Rut elskede sin Svigermoder meget højt, som det fremgaar af hendes Gerninger og af det Vidnesbyrd, der senere er optegnet i denne Bog. (Rut 4:15) Rut beviste, at hun fuldt ud svarede

RUT 1 R U T 235 til sit Navn. Hun var en sand Ven. Hendes Kærlig* hed udsprang fra et rent Hjerte. Hendes Ord var liflige. Og da Tiden var inde dertil fik hun Kongen til sin Ven. (Ordsprogene 22:11) Hun viste sig som en Ven, og hun var trofast som saadan. (Ord* sprogene 18:24) Men hendes Kærlighed til N o omi var ikke Grunden til, at hun forblev trofast. Dette havde en langt dybere og mere betydningsfuld Aarsag. N o omi sagde ikke til Rut, at nu har Orpa overladt mig til at gaa mine egne Veje alene, og du bør ogsaa forlade mig. Nej, hun sagde: Din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk og sine Guder, gør du nu det samme. Det fremgaar heraf, at No omi ikke bad om noget for sin egen Del, men opfordrede Rut til at afgøre, om hun vilde følge Orpa og vende tilbage til Djævelens Organi* sation eller ej. Moabs Folk sluttede sig til og re* præsenterede Satans Organisation, som er imod Gud, og det Folks Guder var Satan og de onde, der hersker sammen med ham. Spørgsmaalet var nu: Hvem vil du tjene? Rut havde allerede lært Jehova Gud og hans Pagtsfolk at kende. Da Israel var Guds Pagtsfolk, repræsenterede det saaledes hans Organisation eller hans Hus. Rut var nu her stillet over for den Nødvendig* hed at maatte vælge mellem Satan og hans Organi* sation eller Jehova Gud og hans Organisation. Ved en tidligere Lejlighed var Israelitterne blevet stillet over for et lignende Spørgsmaal og maatte træffe deres Valg. Det var, da Josua stod frem for dem og sagde:»hvis I ikke synes om at tjene Herren,

236 BESKYTTELSE RUT I saa vælg i Dag, hvem I vil tjene, de Guder, eders Fædre dyrkede hinsides Floden, eller Amoritternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit Hus, vi vil tjene Herren!«Josua 24:15. Her stod nu en Kvinde, som ikke hørte Guds Pagtsfolk til, men dog et Menneske, en, som havde lært den sande og almægtige Gud at kende, og som netop derved havde faaet Lejlighed til at vælge, hvem hun vilde tjene. Tvunget af Omstændig# hederne stod hun nu over for at maatte træffe sit Valg. Rut er her i det profetiske Drama et Billede paa en Skare, der ikke hører med til dem, som tid# ligere har kendt Gud i Kraft af, at de har tilhørt et eller andet Kirkesamfund. Hun repræsenterer et Folk, der ikke har givet sig ud for at tjene Gud, men som nu er blevet delagtige i Kundskaben om Jehova, har lært at kende, at han er den eneste sande Gud, og har faaet Forstaaelse af, hvilken Forret det er at faa Lov til at tjene ham og med Glæde lyde hans Befalinger. Rut er i denne særlige Forbindelse et Billede paa en Skare, som ikke er blevet smittet af»kristenhedens«religiøse Hyklere, men som kommer lige ud fra Verden og faar Lejlighed til at lære Jehova Gud at kende og til at tjene ham. Denne Skare har i det store og hele lært Sandheden at kende siden 1922 uden tidligere nogen Sinde at have givet sig ud for at tjene Gud. Rut valgte at tjene Jehova Gud og at slutte sig til hans Organisation og følgelig til hans Folk. Som Svar paa No omis sidste Henvendelse sagde Rut:»Nød mig ikke til at forlade dig og vende

RUT 1 R U T 239 tilbage! Nej, hvor du gaar hen, der vil jeg gaa hen, og hvor du tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal være mit Folk, og din Gud skal være min Gud.«(Rut 1:16) I Marginen i den engelske Bibel oversættes Begyndelsen saaledes:»vær ikke imod mig,«medens Rotherham gengiver det paa følgende Maade:»Træng ikke ind paa mig, for at faa mig til at forlade dig.«flvis Rut vendte tilbage til sine tidligere Guder, vilde det være imod hendes evige Vel, og hvis hun forlod N o omi, vilde hun dermed forlade det Folk, der hørte Gud og hans Organisation til. At trænge ind paa hende for at faa hende til at vende tilbage, vilde derfor være imod hendes Interesser. De Ord, hvormed Rut bønfalder N o omi om at faa Lov til at følge hende, viser derfor, at hun oprigtigt ønskede at staa Skulder mod Skulder sammen med N o omi fra nu af og for evigt og at tjene den Gud, som N o omi tjente. Paa dette Sted i disse Begivenheder optræder No omi i en anden Rolle. Indtil nu havde hun op* traadt som Repræsentant for den trofaste Skare, der er blevet dømt og fundet trofast af Kristus Jesus, da han kom til Jehovas Tempel. Nu optræ* der hun som Zion, Guds Kvinde, der er et Udtryk for hans Organisation. De Ord, Rut henvender til hende, og som er optegnet i Vers 16 og 17, er føl* gelig henvendt til Guds Organisation. Rut havde valgt No omis Gud, Israels Gud, Evighedernes Konge. Hun havde»glemt sit Folk og sin Faders Hus«. Hun havde helt og fuldt stillet sig paa Je*

J 240 BESKYTTELSE» hovas Side uden noget Forbehold og var begyndt paa Vandringen mod hans Rige, repræsenteret ved Betlehem, og den Trofasthed og Hengivenhed, hun herefter lagde for Dagen, vidner om hendes Skøn# hed. Det kan derfor med Rette siges, at Rut var en smuk Kvinde, uden Hensyn til hendes ydre Ud# seende, som uden Tvivl ogsaa har været tiltalende. Hvad Salmisten senere skrev under Inspiration, kan med Rette anvendes paa Rut:»At Kongen maa attraa din Skønhed, thi han er din Herre.«Salme 45:12. Rut er her et Billede paa eller repræsenterer dem, som fra Dybet af deres Hjerte siger:»om eet har jeg bedet Herren, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i Herrens Hus for at skue Herrens Livsalighed og grunde i hans Tempel.«Salme 27:4. Rut nærede et stærkt Ønske om at faa Lov til at tjene Jehova Gud og høre hans Hus til, og dette var for hende den altovervejende Grund til at vælge at følges med No omi. Hun er derfor et Billede paa den Skare, der er fast besluttet paa ved Jehovas Naade at»følge Lammet, hvor det gaar«. (Aaben# baringen 14:4) Ruts hele Optræden talte saavel som hendes Ord et veltalende Sprog og vidner om hendes Hengivenhed over for Gud. Det Valg, hun her traf, gør, at følgende Ord, der er skrevet af Salmisten, med Rette kan anvendes paa hende og den Skare, hun er et Billede paa:»jeg kan gaa ind i dit Hus af din store Naade og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.«(Salme 5:8)

RUT 1 R U T 241 Dette er ikke selviske Ord, men Ord, der vidner om fuld Hengivenhed over for Jehova Gud. Efter at have faaet Situationen klart forelagt traf Rut sit Valg uden Hensyn til den Indflydelse, No omi kunde have paa hende. Dette er et billed* ligt Udtryk for, hvordan Forholdet har været siden 1922, idet de, som da er kommet til at høre Guds Organisation til og har lært ham og hans Vilje at kende, helt og fuldt har stillet sig paa Herrens Side uden Paavirkning fra andres Side. De har valgt Jehova Gud og hans Hus uselvisk, og om de fortsætter i denne Stilling indtil Enden, kan de være sikre paa at høre hans Hus til evindelig. Siden Elisa* gerningen har taget sin Begyndelse, har No omi* skaren, Guds Folk, erkendt, at det ikke er deres Opgave at frelse andre til at tjene Jehova Gud, men derimod at fremholde for dem det vidunderlig skøn* ne i Sandheden og den store Forret det er at faa Lov til at tjene Gud, og saa overlade til dem selv at træffe et Valg, efter som deres egen Hu staar. Den, der ikke selv kan se, at det er den største Forret, man kan opnaa, at faa Lov til at tjene Gud, og som ikke af egen fri Vilje vælger at gøre dette, har ikke en ret Forstaaelse af Guds Ord og Navn. Den, der af selviske Grunde vælger at søge at komme ind i Herrens Hus, vil finde, at det bliver til stor Skade for ham. De, som træffer et klogt Valg, vil stadig staa sammen med Guds Organi* sation, ligesom Rut sagde:»dit Folk skal være mit Folk, og din Gud skal være min Gud.«De, som har trukket sig tilbage fra Guds Organisation,

242 B E S K Y T T E L S E RUT 1 har dermed klart givet til Kende, at de har været besjælet af selviske Motiver. De har forsøgt at finde et eller andet at anke over for saaledes at have en Undskyldning til at trække sig tilbage. Ingen af disse hører Rutskaren til. Rut staar som et Udtryk for dem, for hvem Jehova Gud og hans Organisation betyder alt. Skønt Rut i det udvortes var en Moabitinde, viste hun, ved det Valg hun traf, at hun indvortes var Jøde og havde Hjertets Omskærelse. (Romerne 2:29) Ved at vælge Jehovas Organisation lagde Rut samme Aand for Dagen, som Moses aaben* barede, da han stillede sig paa Guds Folks Side og foretrak at lide Forhaanelse sammen med dem, fremfor at bo i Luksus og Velvære i Gudløsheds Telte. Skøgen Rahab, der blev Ruts anden Sviger* moder, stillede sig paa samme Maade over for Gud og hans Organisation, da hun underlagde sig hans Beskyttelse og helt og fuldt stolede paa ham. Sal* misten har fundet Udtryk for de Følelser, der boede i Ruts Hjerte, og som fylder alle de tro* faste, som hun er et Billede paa:»hvor elskelige er dine Boliger, Hærskarers Herre 1 Af Længsel efter Herrens Forgaarde vansmægted min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger dine Altre, Hærska* rers Herre, min Konge og Gud! Salige er de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. Sela. Salig den, hvis Styrke er i dig, naar hans Hu staar til Højtidsrejser!«Salme 84:2-6.

RUT 1 R U T 243 De, som har fulgt med i Sandheden siden Her* rens Komme til sit Tempel, vil have lagt Mærke til, at de, som er kommet ind i Sandheden og ind i Guds Organisation siden da, og som har været besjælet af Ruts Aand, hurtigt og med Iver har taget Del i Herrens Gerning og har gjort deres allerbedste for at ære Jehova ved at forkynde hans Navn og hans Rige for andre. De har gjort dette uanset den Forhaanelse og Forsmædelse, det har ført med sig. De har ved denne deres Gerning ikke blot vist, at de var fast besluttet paa at tjene Gud, men de har ogsaa derved lagt for Dagen, at de er født af Guds Kvinde, Zion, og stor har deres Fred og deres Glæde været. No omi er et Billede paa den Skare af tro* faste, Herren anerkendte ved sit Komme til sit Tem* pel, den samme Skare, som ogsaa Mordokai var et Billede paa. Rut er et Billede paa den Skare, der er kommet til at høre Herren til efter Her* rens Komme til Jehovas Tempel, den Skare, som ogsaa Ester var et Billede paa. Der er saaledes en smuk Forbindelse mellem Esters Bog og Ruts Bog. Ligesom Mordokai og Ester i Fællesskab er et Billede paa Levningen, Guds Folk, der nu befinder sig paa Jorden, saaledes er ogsaa N o omi og Rut i Fællesskab et Billede paa Guds Levning, der nu fryder sig over at forkynde hans Navn og hans Gerninger. N o omiskaren har haft den Forret at være med til at hjælpe dem, der paa særlig Vis er fremstillet ved Rut, ligesom Mordekaiskaren var dem til Hjælp, der paa særlig Vis er fremstillet

244 BESKYTTELSE RUT 1 ved Ester. De, der hører Rutskaren til, vil ikke ophøje dem, der hører N o omiskaren til, men de elsker dem højt og»skønner paa dem, som arbej* der iblandt [dem] og er [deres] Forstandere i Her* ren og paaminder [dem]«, og Rutskaren agter dem højlig for deres Gernings Skyld, og saaledes arbej* der de alle sammen i indbyrdes Fred og Forstaaelse. (1 Thessaloniker 5:12,13) Skønt de elsker hver* andre, som de bør, i Herren, er det dog ikke Per* soner, de agter, men de glæder sig over at gøre godt imod hverandre, idet de erkender, at hver enkelt af dem er et Medlem af Guds Organisation. De holder alle paa, at de har een Gud og Fader, Jehova, den Højeste, og een Genløser, Herren Jesus Kristus, samt at de alle hører Guds Organisation til, idet de er født af Zion, Guds Kvinde, og følge* lig alle er oplært af Gud og er eet, ligesom Jehova og Kristus er eet. (Esajas 54:13) De mindes ikke noget Menneske, for at give ham Ære og Pris, men de retter sig efter den Regel, der er blevet fastsat ved Apostelens inspirerede Ord:»Kom eders Vej* ledere i Hu, som har forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragter deres Vandrings Udgang, saa efterlign deres Tro! Jesus Kristus er i Gaar og i Dag den samme, ja, til evig Tid. Lad eder ikke lede vild af mange Haande og fremmede Lærdom* me; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Spiser; thi deraf har de, som har holdt sig dertil, ingen Nytte haft.«(hebræerne 13:7-9) Ingen af dem, der hører Rutskaren til, vil for et Øjeblik være i Tvivl om, hvorvidt de bør staa

RUT I R U T 245 sammen med Guds Organisation paa Jorden, det vil sige dem, der udgør det vi kalder Selskabet, men de erkender tværtimod, at Gud har eet Folk, som trofast og oprigtigt gør deres yderste for at tjene ham, og alle, som hører den Skare til, der er repræ* senteret ved Rut, drager af Sted sammen med N o # omiskaren for at udføre hans Gerning. Rut gjorde ikke fælles Sag med No omi blot som et Forsøg, hun mente at kunne trække sig til* bage fra, hvis det ikke passede hende at fortsætte. Hun havde brudt alle Broer af bag sig og gav Ud* tryk for, at hun var fast besluttet paa at blive ved indtil det sidste. Henvendt til N o omi sagde hun:»hvor du dør, der vil jeg dø, og der vil jeg jordes. Herren ramme mig baade med det ene og det an* det: Kun Døden skal skille os adl«(rut 1:17) Dette Udtryk svarer til den Redebonhed, Ester lagde for Dagen, da hun sagde, at hun var villig til at dø for Guds Pagtsfolk:»Skal jeg omkomme, saa lad mig omkomme!«(ester 4:16) Et lignende Sindelag gav Elisa Udtryk for over for Elias.»Der* paa sagde Elias til ham: Bliv her, Elisa, thi Herren vil have mig til Jeriko. Men han svarede: Saa sandt Herren lever, og saa sandt du lever, jeg gaar ikke fra digi De kom da til Jeriko. Men Profetsønnerne i Jeriko traadte hen til Elisa og sagde til ham: Ved du, at Herren i Dag vil tage din Herre bort fra dig? Han svarede: Ja, jeg ved det, ti kun stillel Derpaa sagde Elias til ham: Bliv her, thi Herren vil have mig til Jordan! Men han svarede: Saa sandt Herren lever, og saa sandt du lever, jeg gaar ikke

246 B E S K Y T T E L S E RUT 1 fra dig! Saa fulgtes de ad.«(2 Kongerne 2:4-6) Elias og Elisa blev brugt af Gud som Billeder paa hans indviede Folk, der gaar frem og udfører hans Gerning i Overensstemmelse med hans Vilje. Paa lignende Vis brugte han N o omi og Rut som bil* ledlige Udtryk for sin Gerning. Rut besluttede at være tro mod Gud indtil Døden, og den Skare, som hun er et Forbillede paa i denne Tid, er lige* ledes fast besluttet paa at lyde Mesterens Ord:»Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone.«Ligesom N o omi og Rut drog videre sammen, begge indviet til at tjene den sande Gud, saaledes forholder det sig ogsaa nu med dem, som de to Kvinder var et Forbillede paa. Trofast følger de Kristus Jesus og siger:»op og lov nu Herren, alle Herrens Tjenere, som staar i Herrens Hus ved Nattetide! Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov Herren! Herren velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.«Salme 134. De ophøjer ikke Menneskers Navne, hverken de dødes eller de levendes, men de ophøjer og ærer Jehova Guds Navn og hans Rige. De lægger for Dagen, at de elsker Gud og er ham hengivne. Han, som kender deres Hjerter, lover dem, at han vil bevare dem. Jehova Gud har fastsat saavel Saatid som Høst* tid. (1 Mosebog 8:22) Da han organiserede sit Pagtsfolk for at føre dem ind i det forjættede Land, gav han dem Loven angaaende Høsten, og denne Lov var et Billede paa større Ting, der skulde ind*

RUT 1 R U T 247 træffe engang i Fremtiden. Ligesom Jehova fast* satte Tiden for Byghøstens og Hvedehøstens Be* gyndelse, saaledes fastsatte han Tiden for Begyn* delsen til Indhøstningen af sit Pagtsfolk. Da Tiden var inde fik følgende Ord, som Jehova udtalte ved en af sine Profeter, sin rette Gyldighed:»Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre.«Kristus Jesus er Jehovas befuldmægtigede Re* præsentant og Overhøstmanden ved hans Høst, thi ham er overdraget al Magt i Himmel og paa Jord. Han bringer Jehovas Bestemmelser til Udførelse i nøje Overensstemmelse med den Højestes Vilje. Da vi ved dette, kan vi ogsaa være forvissede om, at et profetisk Billede, som Jehova har ladet af* tegne, vil faa sin Opfyldelse nøjagtig naar Tiden er inde derfor, og i Overensstemmelse med hans Vilje. Dette er ogsaa tydeligt nok Tilfældet med Hensyn til den dramatiske Skildring, der er givet i Ruts Bog. Man er ikke henvist til at gætte, hvad Profetien angaar. Naar vi ser, at Gud har ladet et profetisk Billede fremstille, og derpaa er Vidne til, at en Række Begivenheder indtræffer, der nøje svarer til Enkelthederne i det aftegnede Billede, kan vi derudfra slutte, at vi har den rette Forstaa* else af den paagældende Profeti, i Overensstem* melse med Guds Vilje. Guds Folk, Levningen paa Jorden i denne Tid, kan hente Styrke og stor Glæde og Fred ud fra den Forstaaelse af Profe* tierne, der saaledes gives dem. Det er tydeligt nok Grunden til, at disse profetiske Billeder er ble* vet fremstillet og nu faar deres Opfyldelse.

248 B E S K Y T T E L S E RUT 1 De to Enker, Moder og Svigerdatter, stod ved Grænsen til det forjættede Land, og en Tid lang forholdt de sig tavse. Rut havde paa utvetydig Vis givet Udtryk for sit Valg. Det var hendes inderlige Ønske at komme til at høre med til Jehovas Hus, og at bo der for evigt for at tjene den eneste sande og almægtige Gud. (Salme 27:4) Hun var fast be# sluttet paa, at hun ved Guds Naade vilde vandre frem til hans Hus og blive eet med hans Folk. N o omi forstod, at Rut havde gjort op med sig selv og truffet sin Beslutning. Hun fremkom der# for ikke med flere Indvendinger over for Rut, men forblev tavs.»da N o omi saa, at det var hendes [Rutsj faste Vilje at drage med hende, holdt hun op at tale til hende derom.«(rut 1:18) No omi søgte ikke længere at overtale Rut til at vende til# bage. Hun var uden Tvivl glad over, at denne elskelige unge Kvinde havde besluttet sig til at fortsætte sammen med hende, men hun vilde dog ikke influere paa hende ved at sige noget derom. Rut havde holdt Stand over for N o omi og truffet en fast Beslutning, og følgelig havde hun derved søgt Ly under Jehovas Vinger og helt og fuldt sat sin Lid til ham. Ligesom Jesus var fast besluttet paa at drage op til Jerusalem, saaledes var og# saa Rut fast besluttet paa at drage til Betlehem og til Israels Gud. Rut havde højtideligt svoret over for Jehova at være trofast imod ham og tjene ham. (Rut 1:17) Hun havde gjort dette af egen fri Vilje og uden Hensyn til, hvad Fremtiden vilde bringe hende. Rut havde selv truffet sit Valg, og

RUT 1 R U T 249 ved de Ord, hun udtalte i Forbindelse hermed, havde hun for stedse afskaaret sig fra at kunne gøre No omi ansvarlig for de Følger, hendes Be* slutning maatte medføre. No omi havde opfordret Rut til at beregne Omkostningerne og havde ladet hende forstaa, at hun ikke kunde give Rut Haab om nogen Løn her paa Jorden eller paa anden Vis. -Rut 1:11-13. De, der fuldt ud er indviet til Guds Organi* sation, søger heller ikke at lokke eller overtale an* dre til at slutte sig til denne Organisation ved at henvise dem til de Fordele, der nu kan opnaas der* ved, eller til en Fremtidsløn, der venter dem, som søger Guds Hus. De trofaste, der er repræsente* ret ved N o omi, forkynder med Rette for andre, at den største Forret, nogen kan opnaa, er den at faa Lov til at tjene Jehova Gud, og de siger og* saa, at Gud er»retfærdig og trofast«, og hvad han vil gøre for dem, vil altid være ret. De forstaar, at det vilde være absolut urigtigt at opmuntre no* gen til at slutte Pagt med Gud paa Betingelse af, at en saadan skulde faa en Plads i det himmelske Rige. De forstaar, at det er deres Pligt som Med* lemmer af Guds Organisation at fremholde Sand* heden for andre, der søger at naa frem til hans Hus, og derpaa lade hver enkelt, som begynder paa Vandringen frem imod Guds Hus, selv fuldt ud bære hele Ansvaret. De paapeger over for dem, der hører Rutskaren til, at de maa sætte deres Lid til Herren og ikke støtte sig til noget Menneskes Arm. Rutskaren maa lægge for Dagen, at den er

250 BESKYTTELSE RUT 1 fuldt indviet til Gud og til hans Konge, Kristus Jesus, og til hans Organisation, og de, som hører denne Skare til, vil da ogsaa gøre dette. Kun paa denne Maade kan de komme til at slaa Følge med dem, der gaar ind i Jehova Guds Hus og forbliver der. N o omis Klage»De drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da de kom til Betlehem, blev der Røre i hele Byen, og Kvinderne sagde: Er det No'«omi? Men hun sagde til dem: Kald mig ikke N o omi; kald mig Mara, thi den Almægtige har voldet mig megen bitter Smertel Rig drog jeg her# fra, og fattig har Herren ført mig tilbage. Hvorfor kalder I mig N o omi, naar Herren har vidnet imod mig og den Almægtige tilskikket mig Ulykke?«Rut 1:19-21. De to Kvinder, der drog af Sted sammen til Betlehem, var Billeder paa to Grupper af den sam* me Skare, nemlig det trofaste Folk, der udgør Guds Organisation paa Jorden. Det er derfor indlysende, at No omi spillede to Roller, idet hun dels var et Billede pa Levningen, dels ogsaa paa Guds Orga# nisation. Der var endnu Sorg i N o omis Hjerte, som det fremgaar af, hvad hun sagde, da hun kom til Betlehem, og nogle der kaldte hende No omi:»kald mig ikke N o omi [hvilket betyder den yn# dige eller tiltrækkende], kald mig Mara [der bety# der den bitre].«

RUT 1 R U T 251 No omi var en haardt prøvet Kvinde. (Jeremias 31:9-12) Hun var en Kvinde, der var udblottet paa alt uden at have nogen Livs Frugt, og dette var forsmædeligt i Guds Pagtsfolks Øjne. Hun var som en Kvinde, der var forladt og nedbøjet i Aanden, ligesom Guds Profet skrev om Guds Kvinde eller Organisation:»Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har Herren kal* det dig. En Ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud.«(Esajas 54:6) N o omi følte det aaben* bart, som om hun var forstødt. Profetens Ord saavel som den Tilstand, i hvil* ken N o omi befandt sig, er et yderligere Bevis for, at hun her repræsenterede Guds Organisation. Hvad kunde da befri No omi for hendes Sorg og atter fylde hende med' Glæde? Hertil maa der sva* res: Kun det at frembringe den Sæd, ud fra hvil* ken Guds Konge skulde fremstaa. Ved at opleve dette vilde hun komme til at repræsentere Guds Organisation, der frembringer Rigets Frugt. At føde et Barn, der skulde spille en Rolle i Guds Pro* feti om at oprejse en Konge i Israel, vilde være den største Glæde, hun kunde opnaa. Var det ikke ogsaa et lignende Forhold, Apo* stelen Paulus sigtede til, da han skrev de Ord, der har voldet mange saa meget Hovedbrud, idet de oprigtigt har søgt at forstaa dem, og som vi gengiver i næste Paragraf? Da Gud udtalte Dom* men over Mennesket i Eden, sagde han bl. a. og* saa dette:»jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal

252 BESKYTTELSE RUT 1 knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen.«Den Kvinde, der her omtales, var utvivlsomt et forbilledligt Udtryk for Guds Organisation, der i sin Tid skulde føde en Sæd, som skulde ophøje Jehovas Navn. I Overensstemmelse hermed siger Apostelen Paulus:»Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er faldet i Overtrædelse. Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de bliver i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ær# barhed.«(1 Timotheus 2:14,15) Lige siden Ti# den i Eden og indtil Rigets Fødsel har Guds Kvinde, der var forbilledligt fremstillet ved Eva, været udsat for store Forhaanelser fra Satans og alle hans Hjælperes Side. Satan forhaanede Gud, og han forhaanede Jesus, og han har forhaanet enhver, som er kommet ind i Guds Familie. Der# for er der skrevet:»kristus var ikke sig selv til Behag; men, som der er skrevet: Deres Forhaa# neiser, som haaner dig, er faldet paa mig.«romerne 15:3. Guds Kvinde, Zion, der var forbilledligt frem# stillet ved Eva, fødte i 1914 det Drengebarn, der skal styre alle Verdens Nationer, og denne Guds Kvinde eller Organisation, Zion, blev frelst som Følge af sin trofaste og oprigtige Hengivenhed over for Jehova. Dette afmærkede det Tidspunkt, da Forhaanelsernes tunge Byrde blev løftet fra Guds Organisation, og Glæde og Lovsange til Je# hovas Pris traadte i Stedet for. Uden Tvivl var det dette, Paulus havde i Tanke, da han skrev som

RUT 1 R U T 253 ovenfor anført. Guds Kvinde, hans Organisation, blev frelst ved sin Barnefødsel, og det fremgaar af alle de Begivenheder, der har fundet Sted, at hun, Guds Organisation, har holdt fast i Tro og Kærlighed og Hellighed gennem alle Tider, og der* for skal tjene til Ophøjelse for Jehovas Navn. Det, der kunde løfte Forhaanelsens tunge Byrde fra No omi, vilde ligeledes være, at hun kom til at føde Kongeætten. Jehova Gud brugte N o omi til at spille en Rolle i den dramatiske Fremstilling, hvor* ved hendes Liv kom til at tjene som Bekræftelse af andre Skriftsteder, der viser, at Jehovas Organisa* tion er blevet forhaanet, og vedbliver med at bære denne Forhaanelse, indtil Guds rette Tid er inde til at sige til denne Organisation, Kvinden:»Jeg forlod dig et lidet Øjeblik, men favner dig i stor Barmhjertighed; jeg skjulte i skummende Vrede et Øjeblik mit Aasyn for dig, men forbarmer mig med evig Kærlighed, siger din Genløser, Herren.«Esajas 54:7, 8. Jehova Gud havde ladet Hungersnød komme over Israelitterne, og senere gav han dem paa ny fuldt op af Brød i Betlehem, og nu ledede han No omis Skridt tilbage til»brødhuset«. Paa samme Maade styrede Gud Forholdene saaledes, at Ma* ria blev sendt til Betlehem, for at Jesus Kristus kunde blive født der. Guds Engle var mødt op, da Barnet Jesus blev født i Betlehem, og utvivlsomt havde Gud ogsaa sendt sine Engle, for at de skulde vejlede N o omi og bringe de Begivenheder i Stand, som indtraf da hun var vendt tilbage til Betlehem.

254 BESKYTTELSE 1RUT 1 Herren har ladet optegne adskillige Eksempler i sit Ord paa, at hans Engle har faaet Bud om at ledsage dem, der er sendt ud for at udføre en eller anden Opgave for ham, og der er al Grund til at tro, at hans Engle fulgtes med No omi og Rut, da de kom til Betlehem. Da No omi naaede Betlehem, blev der stor Opstandelse i Byen,»og Kvinderne sagde: Er det N o omi?«i 1918 befandt Guds trofaste Folk, der var repræsenteret ved N o omi, sig i stor Nød og var Genstand for bitre Forhaanelser. Samtidig var der en Del, der ifølge deres egen Bekendelse var Kristi Jesu Efterfølgere og sandsynligvis var aands# avlede, men som dog ikke fuldt ud havde indviet sig til Gud. Disse var dybt grebet af den Nød og Trængsel, der nu kom over N o omiskaren, som repræsenterede Guds Organisation i den Tid, Ver# denskrigen rasede. De er billedligt fremstillet ved»kvinderne«i ovenfor anførte Skriftsted, som ud# talte deres Forundring over, at N o omi saadan skulde lide Nød og Forhaanelse. Uden Tvivl var nogle af disse Kvinder tilbøjelige til at mene, at N o omi selv var Skyld i sin ulykkelige Tilstand. Nogle af dem, der kaldte sig Kristi Jesu Efter# følgere og er lignet ved disse Kvinder, udtalte i 1918 som deres Mening, at de, der led Forhaanelse, saaledes som billedligt skildret ved N o omi, selv var at dadle herfor, og at de selv var Skyld i de# res ulykkelige Tilstand. Det er i Sandhed veder# kvægende at se, hvorledes Herren har ladet mange af disse smaa Enkeltheder blive forbilledligt ned#

RUT 1 R U T 255 tegnet i de profetiske Billeder, og hvorledes han nu lader sit Pagtsfolk, der er indviet til ham, faa Forstaaelse af disse Billeder og dermed en dybere Værdsættelse af den Kærlighed og Omsorg, han lægger for Dagen over for dem. Som Svar paa dette forundrede Spørgsmaal fra Kvindernes Side sagde N o omi: Hvorfor kalde mig tiltrækkende eller yndig; kald mig hellere bit* ter, da I jo dog ser, at Herren har vidnet imod mig, og hans Haand har ramt mig haardt. No omi sagde dette til Trods for, at hun vidste,»at Herren havde set til sit Folk og givet dem Brød«. (Rut 1:6) Hun havde endnu ikke forstaaet, at der var stor Glæde i Vente. Paa samme Maade forholdt det sig med Guds Folk, da de umiddelbart efter 1918 blev ført ud af deres lidende Tilstand og befriet for deres Forhaanelser. Skønt de hørte hans Organisation til, blev de dog ved med at føle den Forhaanelse, der havde hvilet over dem, thi de var endnu ikke gaaet ind til Herrens Glæde, og heller ikke havde de endnu lært, at»herrens Glæde er deres Styrke«. (Matthæus 25:21; Nehemias 8:10) Da det for første Gang gik op for disse trofaste, at Riget var født, og at Kongen, Kristus, var kommet til sit Tempel, fyldtes de med jublende Glæde, til Trods for alle Forhaanelser. Guds trofaste Pagtsfolk, som var samlet til Konvent i Cedar Point i 1922, vil ikke glemme den Glæde, som der fyldte dem, og som lige siden stadig har været de trofastes Del, og da de senere kom til Forstaaelse af, hvad Nationens eller Rigets Fødsel betød, voksede

256 BESKYTTELSE RUT 1 deres Glæde yderligere. De, som dengang fik For# staaelsen heraf, og siden stadig har fulgt med i Sandheden, eftersom Herren har aabenbaret den for sit Folk, har uafladelig kunnet glæde sig, til Trods for alle de Forhaanelser, der er faldet paa dem. Tiden Siden 1875 eller deromkring har Kristus Jesus som Jehovas befuldmægtigede Repræsentant beredt Herrens, Jehovas, Vej. I 1914 satte Jehova sin kongelige Søn paa Zion, sit hellige Bjerg, det vil sige gjorde ham til Hoved for sin Organisation. Dette betegnede med andre Ord Rigets Fødsel. (Salme 2:6; Aabenbaringen 12:5) Derpaa kom Krigen i Himmelen, og Satan og hans onde Hær# skare blev kastet ud af Himmelen og ned paa Jorden. Pludselig kom Herren Jesus derpaa til Jehovas Tempel for at dømme, og han begyndte at opbygge Zion, hvilket Opbyggelsesarbejde sta# dig er skredet fremad. (Malakias 3:1-3; Salme 102:17) Dette var Høsttidens Begyndelse, det vil sige da begyndte Indsamlingen af dem, som havde sluttet Pagt ved Ofre og trofast havde fulgt Kai# delsen til Riget. Der kunde ikke udføres noget Høstarbejde før paa dette Tidspunkt. N o omi og Rut ankom til Betlehem Efrata,»Brødhuset«,»Frugtbarhedens Sted«, ved Byg# høstens Begyndelse.»Saaledes vendte N o omi til# bage fra Moabitternes Land tillige med sin Sønne#

RUT 1 R U T 257 kone, Moabitinden Rut, og de kom til Betlehem først paa Byghøsten.«(Rut 1:22) Byghøsten gik forud for Hvedehøsten, men Hvedehøsten var og* saa i Anmarch. (2 Mosebog 9:31, 32; Rut 2:23) Det var et Bygneg, der blev ofret til Herren»Da* gen efter Sabbaten«. (3 Mosebog 23:9-12) Byg* brød blev hovedsagelig brugt blandt de fattige af Folket. (Dommerne 7:13; 2 Kongerne 4:42; Jo* hannes 6:9) N o omi var en af Herrens fattige, og hendes Ledsagerinde Rut var ogsaa fattig. De var saaledes Billeder paa dem, der er fattige i Aanden, og som Regel ogsaa hvad de materielle Goder angaar. At N o omi og Rut kom til Betlehem ved Hø* stens Begyndelse er et kraftigt Bevis for, at Op* fyldelsen af det profetiske Billede, der er frem* holdt i Ruts Bog, indtræffer ved Verdens Ende; thi Jesus siger, at»høsten er Verdens Ende«. (Matthæus 13:39) Høsten kunde ikke begynde før 1914 eller derefter, og da Høsten er et Udtryk for, at Guds godkendte Folk samles ind i Laden, Templet, er det dermed godtgjort, at dette profe* tiske Billede ganske særligt maa have haft sin Op* fyldelse fra 1918 og derefter. De jødiske Konger blev kronet i Høsttiden. (1 Samuel 12:13-17) I 1918 var Jordens nye Konge blevet kronet og var nu kommet til Guds Tempel og havde fremstillet sig som Konge. Høstens Tid var inde. Aaben* baringen 14:14-16. Da N o omi og Rut ankom til Betlehem, havde man netop fejret Paaske, og Førstegrøden af Byg*

258 B E S K Y T T E L S E RUT 1 høsten var blevet bragt frem for Herren som Offer. Nu nærmede Pinsen sig, og atter skulde der frem* bæres Førstegrøde. Svarende hertil gik flere Aar* hundreder senere, nemlig ved Pinsefesten i Aar 33, Joels Profeti i Opfyldelse, da Herrens Aand blev udgydt over hans Folk. (Joel 3:1; Apostlenes Gerninger 2:16-18) Sildigregnen var faldet. (Joel 2:23) Her i Aar 33 gik Joels Profeti i Opfyldelse i det smaa, men der maatte komme en senere Op* fyldelse efter en større Maalestok, og den kom ogsaa. Den vigtigste og væsentligste Del af det profetiske Billede, der oprulles for os i Ruts Bog, gik i Opfyldelse ved Udgydelsen af den hellige Aand.»Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud.«(Apostlenes Gerninger 2:17) Guds Folk, Levnin* gen, ved nu, at denne vidunderlige Tid indtraf i 1922. Rut er derfor ganske særlig et Billede paa den Skare af Guds Børn, som er kommet ind i Templet og følgelig ind i Guds Organisation si* den 1922, hvilket vil sige i den Tid, i hvilken Gud udsender sin Aand over alt Kød, den Tid, i hvil* ken alle hans godkendte har modtaget Salvelsen fra den hellige, hvorfor de da ogsaa med Glæde gaar ud og forkynder Guds Sandhedsord om ham og hans Rige. 1 Johannes 2:20; Apostlenes Ger* ninger 2:17, 18. Disse Tidstræk viser ikke blot, hvornaar dette profetiske Drama i Ruts Bog begyndte at gaa i Opfyldelse, men det forklarer ogsaa, hvorfor denne Bog ikke kunde forstaas tidligere. Hvad der her er fremført er ikke nogen nedsættende Kritik over

RUT 2 R U T 259 for saadanne, som har forsøgt at tolke Ruts Bog. Uden Tvivl har det behaget Gud at se dem, der var indviet til ham, forsøge at komme til at for# staa Betydningen af hans Ord, men ingen har væ# ret i Stand til at tolke Guds Profetier, thi det staar ikke i menneskelig Magt. Naar Guds Tid er inde dertil, lader han de Begivenheder indtræffe, hvor# ved det, han tidligere har ladet nedskrive, gaar i Opfyldelse, og da kan hans Folk, Tempelskaren, der modtager Lynglimtene fra Herren, klart se og forstaa denne Opfyldelse af Profetien. Der vil sikkert være dem, der vil forkaste, hvad der her siges angaaende Ruts Bog, og søge at gendrive det, skønt de siger sig at være Gud hengivne. De vil imidlertid derved blot vise, at de ikke er født af Guds Kvinde og derved ikke oplært af Gud. De, der er oplært af Gud, vil finde Fred og Glæde ved at være Vidne til Opfyldelsen af dette profetiske Drama. Esajas 54:13. Boaz (Rut. 2. Kapitel) Boaz hørte til Judas Stamme, og han var paa det Tidspunkt, da No omi og Rut kom tilbage, sandsynligvis den ledende Mand i Betlehem. Han var en velstaaende og indflydelsesrig Mand. Hans Fader Salma var sammen med Josua gaaet tørskoet over Jordan, havde deltaget i Belejringen og Ero# bringen af Jeriko og havde siden hen ægtet Skøgen Rahab. (1 Krøniker 2:11; Matthæus 1:5) Boaz var No omis Slægtning, idet de begge hørte til samme

260 B E S K Y T T E L S E RUT 2 Stamme.»No omi havde en Slægtning paa sin Mands Side, en formuende Mand af Elimeleks Slægt ved Navn Boaz.«Rut 2:1. Som tidligere nævnt betyder Navnet Elimelek»Gud min Konge«. Boaz hørte til Elimeleks Slægt, og som en Mand af Judas Stamme staar han i dette profetiske Billede som et Forbillede paa Kristus Jesus. Det fremgaar da heraf, at Kristus Jesus var nøje knyttet til Menighedens Anliggender i den Tid, i hvilken den hellige Aand virkede som Trøster, Hjælper og Talsmand. Elimelek var et for«billedligt Udtryk for den hellige Aand i dens Virken som Trøster, og det var den evige Konge, der sendte Trøsteren i Jesu Navn. (Johannes 14:26) Det hedder ogsaa i Skriften, at Jesus som Jehovas befuldmægtigede Repræsentant sendte den hellige Aand til at være en Trøster. (Johannes 15:26) Dette er yderligere Bevis for, at Opfyldelsen af denne profetiske Bog fandt Sted efter Borttageisen af den hellige Aand som Trøster eller Hjælper, hvilket skete ved Kristi Jesu Komme til Jehovas Tempel. Navnet Boaz betyder»kvikhed, Iver, Rede«bonhed«og sandsynligvis»styrke«. En af Søj«lerne i Salomons Tempel blev kaldt Boaz, og den var stærk. (1 Kongerne 7:21) Dette Navn er et udmærket Udtryk for den Nidkærhed, Jesus lagde for Dagen for Guds Hus, han, som er Grundpillen i dette Hus. (Salme 69:10; Johannes 2 :13-17) Navnet leder Opmærksomheden hen paa Jesu Iver for altid at være optaget med at ophøje Jehovas

RUT 2 R U T 261 Navn og paa den Kvikhed og Redebonhed, med hvilken han altid gik frem i denne Gerning, naar den rette Tid dertil var inde. (Salme 110:1, 2) 1 Overensstemmelse med sit Navns Betydning hand* lede Boaz hurtigt, da Tiden kom til at løse Rut for at rejse Elimeleks Navn.»Styrke«er ogsaa en passende Betegnelse for ham, thi Jesus er sin Menigheds Styrke, og de, som trofast tjener ham, kan med Sandhed sige:»alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.«(filippenserne 4:13) Paa dette Tidspunkt, da No omi og Rut kom til Bet* lehem, var Boaz ikke længere en ung Mand, men en Mand af moden Alder, og følgelig et passende Billede paa Jesus, Præsten efter Melkisedeks Vis. Dersom N o omi ikke var for gammel til at føde Børn, vilde det have været Boaz s Pligt at gifte sig med N o omi og saaledes skaffe Elimelek en Arving. Rut maatte nu tage hendes Plads. Rede til at tjene Det var»paa den Dag«, efter at Kongen havde begyndt sin Gerning at ophøje Jehovas Navn, at hans Pagtsfolk skulde vise sig rede til at tjene.»dit Folk møder villigt frem paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.«(Sal* me 110:3) Dette Skriftsted taler om den Tid, da Riget er blevet født, da Zion har født sine Sønner, og da disse villigt og med Glæde tager Del i Je* hovas Gerning. Rut var straks rede til at tjene Herrens fattige, nemlig sin Svigermoder, der var

262 BESKYTTELSE RUT 2 Enke, og Jet var hende selv, der tog Initiativet hertil. Hun blev ikke tvunget til at arbejde, heller ikke klagede hun over, at hun havde for meget at gøre.»en Dag sagde Moabitinden Rut til No omi: Jeg vil gaa ud i Marken og sanke Aks efter den, for hvis Øjne jeg finder Naade. Hun svarede hen# de: Ja, gør det, min Datter!«(Rut 2:2) Rut var derved et Billede paa dem, der kommer ind i Guds Organisation efter 1918, og som ikke behøvede at opfordres til at tjene, men som selv tog Initiativet dertil. Det er saadanne, som ikke søger Ære og Ros af Mennesker, ikke heller tilbedende hylder Mennesker, men af al Magt søger at tjene, ære og oprejse Jehova og hans Konge. Det var Høsttid, og Rut saa, at Markerne var»allerede hvide til Høsten«. (Johannes 4:35) Hun ansaa det ikke for at være ret at holde sig i Ro hjemme og se paa, at andre sørgede for hende og hendes Svigermoder, men hun viste, at hun tvært# imod var rede til at»bære Dagens Byrde«ude paa Marken. Hun tjente No omi paa samme Maade, som Elisa tjente Elias:»Her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand paa Elias s Hænder [gik ham til Haande].«(2 Kongerne 3:11) Elisaskaren tog med Iver Arbejdet op, der hvor Eliasskaren slap det. Det betyder, at Guds Pagtsfolk efter 1919 forstod, at den Gerning, der hidindtil var udført, og som forbilledligt var fremstillet ved Elias, var ophørt, og at den skulde efterfølges af den Gerning, der forbilledligt var fremstillet ved Elisas Arbejde, og med Glæde tog de denne Gerning op.

RUT 2 R U T 263 I Rut var en fremmed i Israels Land og maatte saaledes være uvidende om de Love, der angik Hø* sten i Israel, men N o omi havde aabenbart fortalt hende om Guds Lov, der bestemte, at den frem* mede maatte sanke paa Markerne.»Naar I høster eders Lands Høst, maa du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller maa du sanke Efter* slætten efter din Høst; til den fattige og den frem* mede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud!«3 Mosebog 23:22. Rut var baade fattig og fremmed, i den Betyd* ning disse Ord bruges her i Loven, og hun op* fattede ogsaa sin egen Stilling paa denne Maade. (Rut 2:10) Hun ønskede at finde Naade for Mar* kens Ejers Øjne, og heri svarede hun til Ester, der søgte Naade for Kong Ahasverus s Øjne og ønske* de at blive udvalgt til at være Dronning. (Ester 2:8-16) Rut var i denne Forbindelse et Billede paa en Skare, der var fremmed for Herren, kom i Berøring med Sandheden om hans Rige, ydmygt underkastede sig Herren og viste, at de inderligt ønskede at tjene ham trofast. Rut var paa det rene med, at hun ikke kunde opnaa den Naade, hun søgte, ved at vise, hvor smuk hun var, men at hun, dersom hun opførte sig paa den rette Maade og lagde Trofasthed for Da* gen, vilde kunne vinde Markens Ejers Yndest. Det fremgaar tydeligt heraf, at de, der søger at»ud* vikle Karakter«, ikke har Ret naar de mener, at de ved at udvikle det, de kalder for en smuk Ka* rakter, vil være i Stand til at vinde Naade i Guds

264 BESKYTTELSE RUT 2 Øjne. Gud har Behag i trofast Hengivenhed over for ham. Rut var uden Tvivl smuk og yndefuld, men det var hendes Tro, hendes hele Opførsel og hendes Nidkærhed og Flid, som gjorde hende skøn i Ordets sande Betydning. Da hun af egen fri Vilje sagde til sin Moder, at hun vilde gaa ud paa Mar# ken for at arbejde, svarede N o omi hende:»ja, gør det, min Datter!«Det var den rette Maade at gaa frem paa, og det viser, at Guds trofaste Folk, de, der hører hans Organisation til, med Flid vil gøre, hvad de formaar for at bringe Jehovas Navn Ære. Det vil ogsaa altid være ret for dem, der hører denne Organisation til, at opmuntre andre til at være virksomme, nemlig alle saadanne, som har givet Gud Løfte, sluttet Pagt med ham om at gøre hans Vilje, ligesom Rut havde gjort. N o omi holdt Hus der, hvor de to boede sammen, med det lille, som de havde at raade over. Rut var hendes trofaste Fælle og gjorde sin Del. Hverken No omi eller Rut hørte med til Høst# folkene, hvilket er et Udtryk for, at den Gerning at indhøste Sæden ved Verdens Ende ikke er en Gerning, der hører N o omi# eller Rutskaren til. Fler har vi ogsaa Jesu afgjorte Udsagn, nemlig at»høstfolkene er Engle«, og vi skal ikke søge at til# vende os en Stilling, som Herren ikke har tildelt os. (Matthæus 13:31) Dette er yderligere Bevis for, at Herrens Høst ikke begyndte før Kristus Jesus kom til Templet, da han var ledsaget af sine hellige Engle. (Matthæus 25:39) Det var da, at Herren begyndte at samle dem til sig, som havde

»Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?«side 263

L,_ '..it r. :u io?/i ahaiv'a igni; s.ifisb^ssflrtu rovh*

RUT 2 R U T 267 fulgt Kaldelsen til Riget og med hvem Herren havde oprettet en Pagt om Riget. 2 Thessaloni* ker 2:1; Salme 50:5. Rut gik ud og sankede paa Marken.»Saa gik hun hen og sankede efter paa Marken efter Høst* folkene; og det traf sig, at Marken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt.«(Rut 2:3) Ved at udføre dette Arbejde at sanke Aks skaffede hun den nødvendige Føde baade til sig selv og til sin Svigermoder. Det er Englene, der udfører Høst* arbejdet paa Herrens Mark, og de, som følger efter Herren, Overhøstmanden, og hans Engle, nyder den Forret at modtage af Herrens Haand den Føde, de har behov. Det er da ogsaa nøje i Oves* ensstemmelse med Forholdene, som de har været siden 1918, idet det bogstaveligt har vist sig, at Gud paa særlig Vis har givet sit Folk Føde siden det Tidspunkt. Der var andre Piger, der arbejdede der paa Marken, sandsynligvis sankende Aks. Rut fulgte Boaz, der er et Billede paa Overhøstmanden, Kri* stus Jesus. Hun sankede paa hans Mark, og saale* des er det ogsaa nu i denne Tid. Den Skare, som Rut her er et Billede paa, følger efter Herren Jesus, faar Hjælp af hans Høstfolk og nærer sig ved den Føde, som Herren Jesus har skaffet til Veje fra Jehovas Forraadskammer. Dette er et yderligere Bevis paa, at det er Herren, Kristus Jesus, og ikke Mennesker, der underviser eller nærer os, og det bør for stedse lukke Munden paa dem, der hævder, at de tjener Herren, men ikke desto mindre ønsker

268 BESKYTTELSE RUT 2 at give Mennesker Ære for den Føde, der bliver Troens Husfolk til Del. Om Rut er der skrevet:»det traf sig, at Mar# ken tilhørte Boaz, som var af Elimeleks Slægt.«Det saa ud som en Tilfældighed, og det var, hvad man nu til Dags vilde kalde for»hendes gode Lykke«, men utvivlsomt var det Herrens Engle, der var til Stede der og ledede Rut til det Sted, hvor Herren vilde hun skulde komme hen. Herren ledede denne dramatiske Fremstilling, og han begik ingen Fejl. Der findes andre Eksempler paa, at nogle er blevet ledet af Herrens Engle paa en saadan Maade, at det har set tilfældigt ud, men i Virkeligheden har det ikke været Tilfældigheder. (Apostlenes Gerninger 10:1-7) Guds Folk har i de seneste Aar faaet Forstaaelse af, at siden Kristus Jesus kom til Templet, har hans Hærskare af Engle tjent dem efter Herrens Anvisninger. Overhøstmanden Boaz var Markens Ejer og er derfor i denne Del af den dramatiske Skildring et Billede paa Over# høstmanden, Kristus Jesus. Jesus Kristus er Ver# dens Ejer, idet Faderen har gjort ham til Ejer af alle Ting, og han er Overhøstmanden, der ind# samler de godkendte til Jehova.»Boaz kom just gaaende fra Betlehem; han sagde da til Høstfol# kene: Herren være med ederl Og de svarede: Her# ren velsigne dig! Derpaa sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Høstfolkene: Hvor hører denne unge Kvinde hjemme?«rut 2:4, 5.

RUT 2 R U T 269 Da Boaz kom ud paa Marken, hilste han Høst# folkene med de smukke Ord:»Herren være med eder!«arbejderne gengældte denne Hilsen med at bede Herren om at velsigne Høstens Herre. Saa# danne Hilsener sømmer sig for Guds Organisation. (Salme 129:8) At Boaz kom ud paa Marken er et smukt Billede paa Jesus, der i 1918 kommer til sin Mark for at udføre Høstarbejdet i Jehova Guds Navn. Alle, som er kommet til Klarhed over, at han er kommet, siger nu fulde af Glæde:»Velsig# net den, der kommer, i Herrens Navn; vi velsigner eder fra Herrens Hus.«Salme 118:26. Baade Jesus selv, Overhøstmanden, og hans Engle, der er hans Høstfolk, udfører dette Høst# arbejde for Jehova, og dermed er det slaaet fast, at det eneste rette for alle den Højestes Tjenere at gøre, er at udføre deres Arbejde for Herren.»Hvad I end foretager eder, saa gør det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker.«(Kolossen# serne 3:23) Vi kan derfor let forstaa, hvorfor Jesus siger, at det er en Vederstyggelighed i Guds Øjne at fremhæve Menneskers Navne og ophøje dem i Forbindelse med Guds Gerning. Lukas 16:15. Boaz kom for at inspicere dem, der arbejdede paa hans Mark. Saaledes kommer ogsaa Jesus og inspicerer baade Høstfolkene og dem, der sanker efter paa hans Mark.»Kongen gik ind for at se [inspicere] Gæsterne.«(Matthæus 22:11) Boaz fulgte nøje det Arbejde, der foregik paa hans Mark, og medens han var beskæftiget dermed, faldt hans Øjne paa Rut. Saaledes er det ogsaa nu. Kristus

270 BESKYTTELSE RUT 2 Jesus vaager nøje over, hvad hans Arbejdere gør og faar derved Øje paa Rutskaren, der med Iver og Nidkærhed gaar op i den Gerning, de har at udføre. Det er naturligt at tænke sig, at Jesus taler med sine Overengie paa Høstfeltet om, hvorledes Arbejdet skrider frem. Jehovas Organisation er præget af den skønneste Harmoni og bringer Gud megen Ære. Ligesom Boaz adspurgte sin Formand angaaende den unge Kvinde, han saa der paa Marken, saaledes kan vi ogsaa gaa ud fra, at Her# ren holder sig underrettet gennem sine Engle om den Iver og Nidkærhed, der lægges for Dagen af dem, som har faaet en Gerning overdraget. Det Spørgsmaal, Boaz havde stillet til sin For# mand, blev fyldestgørende besvaret:»karlen, som havde Opsyn med Høstfolkene, svarede: Det er en moabitisk Kvinde; det er hende, som fulgte med N o omi tilbage fra Moab; hun sagde: Lad mig faa Lov at sanke og samle Aks blandt Negene efter Høstfolkene! Saa kom hun og har holdt ud lige fra i Morges uden at unde sig et Øjebliks Hvile.«Rut 2:6, 7. Med disse Ord blev Rut paa den bedst mulige Maade anbefalet til Høstens Herres Opmærksom# hed. Hun havde ikke paa nogen Maade trængt sig frem og gjort Krav paa den Ret, der tilkom hende efter Loven om de fremmede og fattige, men hun var kommet høfligt og ydmygt og bedt om Til# ladelse til at sanke efter Høstfolkene og havde ved hele sin Optræden lagt for Dagen, at hun satte Pris paa den Gunst, der blev hende til Del. Det viser

RUT 2 R U T 271 ogsaa, at hun var vant til at arbejde og ikke blot til at sidde til Stads. Hun ønskede ikke, at man blot skulde kæle og dægge for hende. Hun udnyt* tede de Lejligheder, Høstarbejdet bragte hende, og købte saaledes»den belejlige Tid«, saaledes som Guds Folk formanes til at gøre. (Efeserne 5:16) Hun arbejdede ikke blot halvanden Time og gik saa hjem for at sove eller hvile sig, men hun var flittig i hele Arbejdstiden og nød sin Frokost ude paa Marken. Den Tro, Virketrang, Ydmyghed og Nidkærhed, Rut lagde for Dagen, tiltalte Boaz. Han gik derfor hen til hende og fortalte hende, hvem han var, og opmuntrede hende til at blive ved i Arbejdet. Boaz sagde endvidere til Rut:»Hør, min Dat* ter: Du skal ikke gaa hen og sanke Aks paa no* gen anden Markl Nej, gaa ikke herfra, men hold dig til mine Piger her; hold Øje med, hvor de høster paa Marken, og gaa bagefter. Jeg har paa* lagt Karlene, at de ikke maa fortrædige dig; og bliver du tørstig, kan du gaa hen til Karrene og drikke af det, Karlene øser op!«rut 2:8, 9. At Boaz tiltalte Rut med de Ord:»Hør, min Datter,«viser, at han var ældre end hun og talte venligt til hende som en Fader. Det minder ogsaa om de Ord, Herren retter til dem, der har indgaaet Pagt om at gøre Guds Vilje:»Hør, min Datter, opmærksomt, og bøj dit Øre.«(Salme 45:11) Rut var en Hedning og en fremmed, men Boaz vilde ikke af den Grund forstøde hende fra sin Mark. Han var en venligsindet Mand og kom mu*

272 BESKYTTELSE RUT 2 ligvis i Hu, at hans egen Moder var en fremmed og engang havde maattet bære andres Forhaanel* ser derfor. Men hvad der ellers kunde have paa* virket Boaz i denne Henseende, havde han i før* ste Række ubetinget Respekt for Guds Lov om den fremmede og fattige. Paa samme Maade sagde Jesus:»Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig [naar jeg er i Templet for at dømme]; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.«johannes 6:37. De, der arbejder paa Marken, behøver Vand at drikke, ligesom Guds Folk, der arbejder paa hans Mark, behøver at vederkvæges ved Sandhe* den. Boaz indbød Rut til naar som helst hun var tørstig at drikke Vand af de Kar, der fyldtes af hans Folk. Det er muligt, at dette Vand blev hen* tet fra»cisternen ved Betlehems Port«, som David satte særlig Pris paa og drak af flere Aar senere. (2 Samuel 23:14-17) Boaz gav Rut den Forret at kunne drikke der, og det»uden Penge, uden Veder* lag«. Hans Ord herom til Rut svarer paa en smuk Maade til den Indbydelse, Jehovas Profet har ned* skrevet:»hid alle, som tørster, her er Vand, kom, I, som ikke har Pengel Køb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mælkl... Bøj eders Øre, kom til mig, hør, og eders Sjæl skal leve! Saa slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Naade* løfter til David.«Esajas 55:1, 3. Boaz havde»karle«arbejdende for sig paa sin Mark for at udføre Høstarbejdet. Disse Karle svarer til eller repræsenterer de Engle, Kristus Jesus

RUT 2 R U T 273 lader udføre Høstarbejde paa sin Mark. Ligesom Boaz gav disse Karle Befaling om, hvorledes de skulde stille sig over for Rut, saaledes har Herren givet sine Engle Befaling angaaende Levningen i denne Tid, idet han bruger dem til at bringe dem Sandhedens vederkvægende, livgivende Vand, for at de stadig maa kunne gaa frem i Gerningen som Jehovas Vidner paa Jorden. Levningen glæder sig nu over at se, hvorledes Herren i de seneste Aar har ladet sine Engle overgive dem Sandhedens liv* givende Budskab og har ladet dem selv faa Del i den Gerning at bringe det videre til andre. Salme 91:11, 12; Aabenbaringen 8:3-12, se»lys«, Bind I, Side 105. Der er nogle, der har lært Sandheden at kende og har sluttet Pagt om at ville gøre Guds Vilje baade før og efter 1918, men som har næret alt for høje Tanker om deres egen Betydningsfuldhed. Disse er faldet fra. Rut er et Billede paa Levnin* gen, der forbliver sanddru og trofast og vandrer ydmygelig for Gud. Da Rut hørte de imødekom* mende Ord, Boaz talte til hende om, at hun skulde blive ved at sanke paa hans Mark, viste hun straks i hvor høj Grad, hun satte Pris herpaa:»saa faldt hun paa sit Ansigt, bøjede sig til Jorden og sagde til ham: Hvorledes har jeg fundet Naade for dine Øjne, saa du viser mig Velvilje, skønt jeg er frem* med?«rut 2:10. Her er Rut et Billede paa dem, der er Herren taknemmelig for, at han har vist dem Naade og gi* vet dem Lejlighed til at udføre en Tjeneste for ham.

274 BESKYTTELSE RUT 2 De glæder sig over at faa Lov til at arbejde paa hans Mark, idet de er med til at forkynde Jehovas Navn og hans Rige. De, der saaledes gaar og sanker efter paa Marken, bringer ikke Markens Ejer noget Udbytte, og Rut, der udførte netop et saadant Eftersank* ningsarbejde, er derfor her et Billede paa dem, der erkender, at de efter at have gjort alt stadig er unyttige Tjenere for Herren. (Lukas 17:10) De trofaste forstaar nu, at Høstens Herre har fjernet de Ældste og andre i de forskellige Grupper og Kredse, som mente, at de var meget betydnings* fulde og alt for ophøjede og store til at tage Del i den Gerning at gaa fra Dør til Dør og forkynde Sandhedsbudskabet. De trofaste forstaar ogsaa, at Herren har vist sin Naade imod de ydmyge og lydige, som har glædet sig over at udføre det Arbejde, han har givet dem at gøre, selv om de ved, at de ikke har været i Stand til at bringe Herren noget som helst Udbytte derved. Rut fremhævede ikke sine egne Dyder. Hun søgte ikke at henlede andres Opmærksomhed paa, hvor hellig og skøn hun var. Paa samme Maade vil den trofaste Levning heller ikke fremholde sig selv eller ved sine Handlinger sige: Bliv mig fra Livet. Rør mig ikke. Jeg er helligere end du. Heller ikke vil de, der hører denne Skare til, forkynde deres egne store Dyder fra Hustagene.»Herren kender sine.«2 Timotheus 2:19. Boaz havde faaet Underretning om Rut. Uden Tvivl havde hans Karle fortalt ham meget mere,

RUT 2 R U T 275 end der staar at læse i Bibelen. Tydeligt nok fandt han Behag i hendes Ydmyghed og Trofasthed.»Boaz svarede hende: Man har fortalt mig alt, hvad du har været for din Svigermoder efter din Mands Død, hvorledes du forlod din Fader og din Moder og dit Fædreland for at drage til et Folk, du tid* ligere ikke kendte.«(rut 2:11) Rut havde aaben* bart en lignende Tro som den, Abraham havde lagt for Dagen. (1 Mosebog 12:1) Hun havde forladt sit Fædreland for at dele Skæbne med Guds Folk, fordi hun ønskede at tjene Jehova, og dette tiltalte Boaz, der repræsenterede Kristus Jesus. Saaledes maa ogsaa Levningen i denne Tid lægge en lignende Tro for Dagen over for Gud.»Erkend altsaa at de, som er af Tro, disse er Abrahams Børn [idet Abra* ham er et Billede paa Jehova, Folkenes evige Fader].... Thi alle er I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.«Det er saaledes klart, at Rut var et Billede paa en Skare, som i denne Tid er Guds Sønner som Følge af deres Tro, Aandsavling og Hengivenhed over for Jehova. Hun var No omi hengiven, og Levningen er paa lignende Vis Guds Organisation hengiven. N o omi var nemlig et Bil* lede paa Guds Organisation. De, der hører Lev* ningen til, har forladt alt i denne Verden, og dette har de gjort med Glæde for at følge Kristus Jesus og udføre Jehova Guds Vilje. Det var hele Ruts Handlemaade, der gjorde Rut skøn i Boaz s Øjne, og det er uden Tvivl det, Kong David sigter til med de Ord, han senere skrev:»hør, min Datter, opmærksomt, og bøj dit Øre: Glem dit Folk og

276 BESKYTTELSE RUT 2 din Faders Hus, at Kongen maa attraa din Skøn«hed, thi han er din Herre.«(Salme 45:11, 12) Det er Levningens Hengivenhed over for Gud og hans Organisation, der nu gør den skøn i Herrens Øjne, ligesom Rut var det i Boaz s Øjne. Boaz ønskede, at Rut maatte modtage Jehovas Velsignelse:»Herren gengælde dig, hvad du har gjort, og din Løn blive rigelig fra Herren, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og søgte Lyl«(Rut 2:12) Dette forklarer, hvorfor Boaz lod Rut komme og blive en Del af hans Organisation paa Høstfeltet. Den, Jehova vilde velsigne, vilde Boaz være glad over at beholde paa sin Mark, thi»de, han velsigner, skal arve Landet«. De skal, medens de befinder sig her paa Jorden, stadig nyde Jehovas Gunst. Salme 37:22. Alle dem, der er Jehovas trofaste Vidner, har Jesus bevaret i sin Organisation, og han lover dem, at de stadig skal modtage Velsignelser fra Jehova. Rut havde ligeledes sat hele sin Lid til Jehova,»un«der hvis Vinger du kom og søgte Ly«, saaledes som Boaz udtalte over for hende. Disse Ord vidner ligeledes om, at dette profetiske Billede skulde op«fyldes paa den Tid, da Jehova giver sin Kvinde, Zion, sin Organisation, Ørnevinger for at fly bort fra Satan, for at hun kunde blive næret og føde sine Børn, deriblandt den Skare, der er billedligt fremstillet ved Rut. (Se Aabenbaringen 12:6, 14) Rutskaren sætter nu sin Lid til Jehova, søger Ly i den Højestes Skjul og bliver dækket af hans be«skyttende Vinger. (Salme 91:1, 4)»Lad mig evigt

RUT 2 R U T 277 bo som Gæst i dit Telt, finde Tilflugt i dine Vingers Skjul!«Salme 61:5. Hans kærlige Omsorg Ruts Hjerte fyldtes med bævende Jubel ved den kærlige Omsorg, Boaz viste for hende.»hun sagde: Saa har jeg da fundet Naade for dine Øjne, Herre, siden du har trøstet mig og talt venligt til din Trælkvinde, skønt jeg ikke er saa meget som en af dine Trælkvinder.«(Rut 2:13) Ved disse Ord viste hun, at hun var blevet vederkvæget ved, hvad der var sagt til hende, og at hun fremdeles ønskede at nyde Boaz s Gunst. Paa samme Maade har den trofaste Levning smagt Herrens Godhed, og inder# ligt er deres Begær efter at forblive i hans Tjeneste og stadig modtage hans Miskundhed og Naade. Den Maade, Boaz optog dette paa, viser, hvor udmærket han repræsenterede Herren. Han var fuld af Naade og Godhed. Det var Spisetid, og Boaz glemte ikke Rut.»Ved Spisetid sagde Boaz til hende: Kom herhen og spis med og dyp din Bid i Eddiken! Saa satte hun sig hos Høstfolkene, og han rakte hende saa meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mæt og endda levne.«rut 2:14. Jehova viser sin kærlige Omsorg over for sine trofaste. Da Herren kom til sit Tempel var det Spisetid for Guds Børn, og Kristus Jesus, som Boaz var et Billede paa, kaldte Levningen til sig og gav den at spise.»resten af hans Brødre vender hjem til Israelitterne [idet de bliver ført ind i hans Orga#

278 BESKYTTELSE RUT 2 nisation]. Han skal staa og vogte i Herrens Kraft, i Herren sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.«(Mika 5:2, 3) Dette svarer til Mesterens, Kristi Jesu, egne Ord:»Se, jeg staar for Døren og banker; dersom nogen hører min Røst og aabner Døren, vil jeg gaa ind til ham og holde Nadvere med ham, og han med mig.«(aabenbaringen 3 :20) Det svarer ogsaa til det Billede, Jesus fremkom med angaaende Kongesønnens Bryllup, idet Rutskaren er dem, der blev indbudt og fandtes at være iført Bryllupsklæder. Matthæus 22:8-10. Rut var kommet til Betlehem paa et Tidspunkt, da der ikke fandtes Hungersnød, og Boaz havde ønsket hende Fred, skønt hun var en fremmed, og givet hende Adgang til sin Mark, sin Høstorgani* sation, og nu gav han hende Føde, der var god og styrkende for hende. (Ordsprogene 30 :8)»Dine Landemærker giver han [Jehova] Fred, mætter dig med Hvedens Fedme.«(Salme 147:14) I Overens* stemmelse hermed er der skrevet:»thi han [Jesus] er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og ned* brød Gærdets Skillevæg [mellem Jøder og Hed* ninger].... Og han kom og forkyndte Fred for eder [Rutskaren], som var langt borte, og Fred for dem, som [ligesom No omi] var nær.... Saa er I [Rutskaren] da ikke mere fremmede og Ud* lændinge, men I er de helliges Medborgere [i Betle* hem i Juda] og Guds Husfolk [det vil sige: I hører med til Guds Kongehus].«Efeserne 2: 14, 17,19. Rut blev indbudt til at dyppe sin Bid i Eddi*

i RUT 2 R U T 279 ken, aabenbart for saaledes at skærpe sin Appetit. Hun sad sammen med Boaz s Høstfolk eller Tje* nere og spiste i Selskab med dem. Tjenerne vilde give nøje Agt paa enhver af deres Herres, Boaz s Haandbevægelser, og paa en lille Anvisning fra ham straks være rede til at tjene Rut. Dette er i nøje Overensstemmelse med, hvad Salmisten ud* taler. (Salme 123:2) Paa samme Maade nyder Her* rens Levning nu den Forret at sidde i det himmelske og blive betjent af Herrens Engle. (Hebræerne 1:14) Der kan næppe være Tvivl om, at Boaz viste større Hensyntagen over for Rut end over for de andre Piger, der sankede paa hans Mark. Et Side* stykke hertil har vi i Tilfældet med Ester:»Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger samledes i Borgen Susan, hvor de stil* ledes under Opsyn af Hegaj, blev ogsaa Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af Hegaj, som vogtede Kvinderne. Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og saa hurtigt som muligt lod han Skønhedsplejen foretage paa hende og gav hende den Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.«Ester 2:8, 9. Høstens Herre har samlet til sig og til Jehovas Tempel alle dem, der er billedligt skildret ved No omi og Rut, og som ligeledes er billedligt skildret ved Mordokaj og Ester, og han har lagt sin kærlige Omsorg for Dagen over for dem ved

28 0 BESKYTTELSE RUT 2 at give dem fuldt op af sand og livgivende Fode at spise. De har opnaaet større Gunstbevisninger fra Herrens Side end saadanne, som blot har hængt ved og sluttet sig til Herrens Folk. De, som har vist, at de elsker Gud og hans Organisation, er blevet velsignet i rigt Maal og har paa mange Maader været Genstand for hans kærlige Omsorg. Herrens Repræsentanter, hans Engle, har tjent dem, der har været trofaste og virksomme i den Gerning at synge Lovsange til Jehova og forkynde Bud# skabet om hans Navn og hans Rige. Den Kærlig# hed, disse trofaste paa denne Maade har lagt for Dagen over for Gud, bevirker, at de fuldt ud kan tilegne sig Forsikringen om, at han vil bevare dem. Jehova bevarer og velsigner dem, der elsker ham. Skabningen kan lægge sin Kærlighed for Da# gen over for Skaberen ved at holde hans Befalinger. Guds Ord viser meget klart, at han ikke vil lade nogen komme til at høre hans Hus til og blive boende der, dersom den paagældende ikke godtgør, at han elsker Jehova. Kun de, der gør det, vil kunne være med til at ophøje Jehovas Navn. Dette er en Sag, der ikke kan lægges for stærkt Vægt paa. Det, at man indgaar en Pagt om at gøre Guds Vilje, bliver kaldet til Riget, følger denne Kaldelse og bliver medindbefattet i Pagten om Riget, er ikke nogen Garanti for, at man kommer til at høre Her# rens Herlighedshus til. Man maa først bevise sin Trofasthed over for Gud ved uafladelig at lægge uskrømtet og helhjertet Kærlighed for Dagen over

R U T 2 R U T 281 for Jehova og hans Rige, indtil man har fuldendt sin jordiske Løbebane. Aabenbaringen 2:10. Rut havde opnaaet store Gunstbevisninger fra Boaz s Side. Hun havde fulgt hans Indbydelse og havde spist ved Boaz s Bord. Mange har fulgt Ind* bydelsen til at spise ved Herrens Bord, har nydt hans Godhed, men har ikke desto mindre tilside* sat hans Befalinger, idet de ikke har villet være med til fortsat at tjene ham i Lydighed mod Guds Vilje. Rutskaren bestaar derimod af saadanne, som er villige Sjæle nu paa Herrens Dag, og dette kommer til Udtryk ved Ruts Handlemaade. Efter at hun havde taget for sig af Retterne ved Boaz s Bord, tog hun atter med Iver fat paa sit Arbejde. Boaz gav ikke sine unge Karle Befaling om Rut, førend hun havde taget Arbejdet op paa ny.»da hun rejste sig for at sanke Aks, bød Boaz sine Karle: Lad hende ogsaa sanke mellem Negene og fornærm hende ikke; I kan ogsaa trække nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade dem ligge, saa hun kan sanke dem op, og I maa ikke skænde paa hende!» (Rut 2:15,16) Det vilde være skæn* digt og skammeligt at hævde, at Boaz var besnæ* ret af Rut, og at det hele saaledes skulde være en sanselig Kærlighedsaffære dem imellem. De stærke Antydninger, nogle Kommentarer indeholder i denne Retning, er fuldstændig uden Begrundelse eller Berettigelse. Boaz var en Guds Mand, og i denne dramatiske Fremstilling spiller han en Rolle, der skal give Udtryk for, hvorledes Gud vil lade sine Beslutnin*

282 BESKYTTELSE RUT 2 ger komme til Udførelse. Den Paastand, nogle har fremsat, at det her blot drejer sig om Tilfreds* stillelse af en gammel Mands Lune, da Boaz var en Mand, der var vel til Aars, medens Rut var ung og smuk, er ikke værd at skænke nogen Opmærk* somhed. Han var fortrolig med Guds Lov, der var bestemmende for Israelitterne, og vidste, at No omi var den, der først kom i Betragtning, naar det her drejede sig om et Svogerægteskab. Ligeledes vid* ste han nu, da Rut tog N o omis Plads, at der var en anden Slægtning, der stod endnu nærmere, og som følgelig vilde have den første Ret, og hvis Pligt det vilde være at udøve denne Ret. Endvidere lægger vi Mærke til, at alle de Be* falinger, han gav sine Karle, blev givet, uden at han først vidste Besked med, hvem Rut var. Der var saaledes ikke tale om, at han søgte at vinde hende for sig selv. Boaz havde rost Rut for den Kærlighed, hun havde lagt for Dagen over for N o omi. Da Svigermoderen vidste, at hun ikke vilde være i Stand til at føde Boaz en Søn, og da hun desuden lagde Mærke til den Godhed, Boaz udviste over for Rut, drev det hende til at gøre alt, hvad hun kunde, for at faa Boaz til at ægte Rut og saaledes opfylde Guds Lov og hindre, at der fandt noget Brud Sted paa den Slægtslinie, der skulde føre frem til Kongen. Den Godhed, Boaz udviste over for Rut, svarer til, at Herren kalder Rutskaren til»den høje Kaldelses Sejrsløn«og til at blive Medarvinger med Kristus til Riget. Filippenserne 3:14; Romerne 8:16, 17.

RUT 2 R U T 283 Boaz tog ikke sig selv den Ære at tage den smukke unge Pige til Hustru, men han lod dette ske paa den af Gud bestemte Maade. Ved denne sin Optræden viser han paa billedlig Vis, at Gud er den, der udtager Bruden, ligesom Abraham var den, der sørgede for at udtage en Hustru til Isak. (Se 1 Mosebog 24:2-4) Jehova er den, der kalder nogle til Riget og udvælger dem, der skal være Kristi Brud, og som følgelig bliver gjort til Med* lemmer af hans Kongehus. (1 Thessaloniker 2:12; Johannes 6:44) Jehova Gud er den, der udtager et Folk for sit Navn, og som salver denne Skare til at udføre en Gerning i hans Navn og til hans Ære og Forherligelse. Dette bliver ikke betroet nogen anden Skabning. De Resultater, Rut opnaaede ved sine Anstren* gelser, viser, at hun var meget energisk. Hun ud* førte ikke blot et godt Stykke Arbejde med at sanke, men hun tærskede ogsaa det Korn, hun havde sanket.»saa sankede hun Aks paa Marken lige til Aften; og da hun tærskede, hvad hun havde sanket, var der omtrent en Efa Byg.«(Rut 2:17) En Efa er 36,44 Liter. Dette gode Dagværk skyld* tes naturligvis for en stor Del Boaz s Godhed, idet han havde befalet sine Høstfolk at drage nogle Aks ud af Knipperne til Rut, saa at hun kunde sanke den Byg, der saaledes blev efterladt. Dette giver til Kende, at Herren vil ikke lade dem, han elsker her paa Jorden, lide Mangel, hverken hvad materielle eller aandelige Goder angaar, men at han vil sørge for, at de faar alle disse Goder, der

284 BESKYTTELSE RUT 2 kan være til Gavn for dem. Men for at Rutskaren kan nyde godt heraf, maa den ligesom Rut være virksom. Den maa»arbejde og gøre det gode med sine egne Hænder, for at den kan have noget at meddele dem, som er i Trang«. (Efeserne 4:28) Det var netop hvad Rut gjorde, idet hun delte med N o omi, saa at ogsaa hun fik, hvad der kunde være hende til Gavn.»Det er saligere at give end at tage,«sagde Jesus, og det modsiger paa det be* stemteste den Tanke, som nogle har næret, at de blot stadig kunde holde Hænderne frem og mod* tage fra andre. Den, der er uselvisk, ønsker ikke blot at være lig Herren, men vil gøre, hvad han formaar for at hjælpe andre, eftersom Lejlighed viser sig dertil. Den, der arbejder, høster Glæde og Udbytte og vil sætte Pris paa at dele denne Glæde med andre, der har samme dyrebare Tro og Forstaaelse. Efter at Dagens Arbejde var til Ende, gik Rut hjem for at dele sit Arbejdes Udbytte med sin Svigermoder:»Derpaa tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder saa, hvad hun havde san* ket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde lev* net efter at have spist sig mæt.«(rut 2:18) Rut havde uden Tvivl udbyttet noget af sit Korn med andre nødvendige Fødevarer, og det, der var til* bage efter at hun selv havde spist sig mæt, gav hun til N o omi. Den Mængde Korn, Rut bragte med sig hjem, vidnede om, at hun havde mødt en eller anden god Ven, der havde vist hende en sær* lig Gunst, og N o omi lagde straks Mærke hertil:

RUT 2 R U T 285»Da sagde hendes Svigermoder til hende: Hvor har du sanket Aks i Dag? Hvor har du været? Velsig# net være han, der viste dig Velvilje! Saa fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde været hos, og sagde: Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!«(Rut 2:19) Begge disse Kvinder var lykke# lige, og begge gav de Herren Gud Ære og Tak for hans Godhed imod dem og nedkaldte Herrens Velsignelse over den, der havde været god imod Rut. Herren har fra Aar til Aar draget stedse ri# gere Omsorg for sit Folk lige siden 1922, og han har givet dem stedse flere Lejligheder til at sprede det gode Budskab om hans Rige. Alle, som har for# staaet og glædet sig herover og klart erkender, hvor meget det betyder, er med til at herliggøre Gud og give ham alene Ære gennem Kristus Je# sus for al den Naade, der bliver dem til Del, og de anraaber Jehova om at velsigne den store Høstens Herre, der bruges af Jehova til at uddele Velsig# neiser til hans Folk. Ved den Rolle, No omi nu spiller i denne dra# matiske Fremstilling, bliver hun i ganske særlig Grad et Billede paa dem, som Herren antog sig som den tro og forstandige Tjenerskare. Hun spillede med andre Ord en lignende Rolle, som den Mordo# kaj spillede i Esterdramaet. Da No omi saa, at Rut havde fundet Naade i hendes Slægtnings, Boaz s Øjne, forstod hun, at Herren havde sin Haand med i deres Anliggender, og hendes Hjerte frydede sig derved. Hun gav Udtryk for dette over for Rut:

286 BESKYTTELSE R U T 2»Da sagde N o omi til sin Sønnekone: Herren, som ikke har unddraget de levende og døde sin Mis* kundhed, velsigne ham! Og N o omi sagde frem* deles til hende: Den Mand er en nær Slægtning af os; han er en af vore Løsere.«(Rut 2:20) Med dette Ord»Løser«sigtes der til Østens Lov om en Slægts Videreførelse ved den Slægtning, der stod den afdøde nærmest. Ordet betegner, at noget kø* bes tilbage, og det gælder dels Ejendom og dels det at ægte den afdødes Enke. I nogle Oversættelser gengives det ved Ordet»Slægtning«, men det er et andet Ord end det, der er oversat ved»slægtning«i Kapitel 2:1. At N o omi her brugte det andet Ord viser, at hun brugte Eftertanke og nøje skelnede mellem de for* skellige Ting. Hun var aabenbart ogsaa i denne Henseende ledet af Jehovas Haand. N o omi for* stod, at det var Herren, der ledede dem, og hun gav ham Ære og Pris derfor, idet hun sagde:»her* ren har ikke unddraget de levende og døde sin Miskundhed.«Menighedens Eliasgerning døde i 1918, det vil sige, den naaede sin Afslutning der, hvilket er fremstillet ved Døden. Senere kom N o omiskaien til Forstaaelse af, at Herren havde draget Omsorg for dem, der hørte denne Skare til, og velsignet dem. De forstod nu, at han havde velsignet den Eliasgerning, som paa dette Tidspunkt var fuld* endt eller død, og at han nu begyndte at velsigne den Gerning, der er fremstillet ved Elisas Gerning. Disse trofaste var taknemmelige over for Herren

RUT 3 R U T 287 og var ivrige efter at have med hans Gerning at gøre til hans Ære. De bad derfor saaledes, som Salmisten udtrykker det:»gud, Herre [Jehova], frels dog, ak, Herre, lad det dog lykkesi Velsig* net den [Kristus Jesus, Høstens Herre], der kom* mer, i Herrens Navn; vi velsigner eder fra Her* rens Hus.«(Salme 118:25, 26) Jehova og Jesus, der befandt sig i Templet, velsignede de trofaste fra Herrens Hus. Dette er forbilledligt fremstillet ved, at N o omi sagde og gjorde, som omtalt i det foregaaende Vers. Boaz lagde alt til Rette, saaledes at Rut kunde vedblive med at arbejde paa hans Mark, hvilket hun straks meddelte N o omi. Han opfordrede hende til at holde sig til hans Folk.»Moabitterinden Rut sagde: Han sagde ogsaa til mig: Hold dig kun til mine Folk, indtil de er helt færdige med min Høst!«(Rut 2:21) Dette maa være et Billede paa Guds trofaste Folk, der arbejder paa Marken under Kristi Ledelse og ved hans Naade holder sig i nøje Berøring med de Engle, der har ledsaget Herren til Templet. Det vidner med andre Ord om en nær Forbindelse mellem Herrens Engle og No omi* og Rutskaren, Levningen, selv om der ikke bestaar en direkte Forbindelse mellem de synlige og de usyn* lige. Det er Herren selv, der sørger for, at denne Forbindelse kommer i Stand. At Rut skulde vedblive at sanke i hele Høst* tiden var en Prøve paa hendes Udholdenhed og gav hende Lejlighed til at vise, at hun var vær* dig til at høre med til Israels vordende Konges

288 BESKYTTELSE RUT 2 Hus. Denne Prøve svarer til de tolv Maaneders Renselse, som Ester maatte gennemgaa. (Ester 2: 12-16) Paa samme Maade forholder det sig ogsaa med den Skare, Rut var et Billede paa. Efter at have fulgt Kaldelsen eller Indbydelsen til at ar* bejde paa Herrens Mark maa denne Skare ved* blive trofast i sin Tjeneste og Hengivenhed over for Høstens Herre. Dette giver alle, der hører denne Skare til, Lejlighed til at bevise, at de un* der alle Forhold vil forblive urokkelig tro over for Gud, og paa denne Maade bliver det afgjort, hvorvidt de opfylder de Fordringer, der maa stil* les til dem, der skal komme til at høre Jehovas Hus til. Ligesom Mordokai gav Ester Raad, bliver N o omi ved med at raade og vejlede Rut.»Da sagde N o omi til sin Sønnekone: Du gør ret, min Datter, i at følge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men paa en anden Mark!«(Rut 2:22) N o omi raadede Rut til at gøre een Ting, nemlig at blive ved i den Gerning, som Høstens Herre havde givet hende at udføre. Paa samme Maade har den trofaste No omi* skare raadet og raader stadig Rutskaren til at gøre een Ting og ikke være tvesindede og ustadige, der omtumles af Menneskers Meninger. Det gælder om at holde sig til den Gerning, Herren har be* stemt, der skal udføres, og ikke lade Hænderne synke. (Filippenserne 3:13; Jakob 1:8; Zefanias 3:16) Efter først at have faaet den Forret at maatte tjene i Herrens Organisation vil de trofaste ved*

RUT 2 R U T 289 blive med at»følge Lammet [og ingen andre], hvor det gaar«. (Aabenbaringen 14:4) Jesus Kristus er Hoved for Jehovas Organisation, og Levningen, der er repræsenteret baade ved No omi og Rut, har faaet den Forret at tjene i hans Organisation. Det gælder derfor for dem om at blive trofast ved der* med og derved vise deres oprigtige Taknemmelig* hed over for Herren. Andetsteds i Guds Ord kom* mer dette til Udtryk paa følgende Maade:»En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe,«men ikke desto mindre findes der saadanne, som giver sig ud for at være Israelitter uden dog at vide Besked hermed. (Esajas 1:3) Nogle er ifølge deres Pagt gaaet ind paa at gøre Guds Vilje, og dog ved de ikke, hvor de skal vende sig for at faa Føde. De er stadig omtumlede, idet de følger en eller andens selviske Raad. Rut holdt trofast ud i sit Arbejde baade under Byghøsten og Hvedehøsten.»Saa holdt hun sig til Boaz s Piger og sankede Aks der, indtil Byg* høsten og Hvedehøsten var til Ende; og hun blev boende hos sin Svigermoder.«(Rut 2:23) Medens Høstarbejdet stod paa, havde Boaz alt for travlt til at kunne tænke paa det nære Slægtsforhold og paa Løserkravet. No omi forstod fuldt vel dette. Hun forholdt sig derfor i Ro indtil Høstarbejdet var til Ende. Først da den belejlige Tid var inde, gav N o omi sin Svigerdatter nærmere Besked, og atter heri ser vi, at det var Herren Gud, der ledede denne dramatiske Fremstilling.

290 BESKYTTELSE RUT 3 Zion taler (Rut, 3. Kapitel) «Ved Begyndelsen af det tredje Kapitel af Ruts Bog glider No omi atter ud af Billedet som den, der repræsenterer en særlig Skare af Guds Folk. I Stedet gaar hendes Rolle ud paa at være et Bil# lede paa Zion, Guds Organisation, og det er Zion, der her taler. No omiskaren er imidlertid ogsaa en Del af Zion, og de Ord, der udtales i det før# ste Vers af Kapitel 3, rettes særligt til dem, der ikke var salvet paa det Tidspunkt, der der er skil# dret. Byghøsten og Hvedehøsten afsluttedes ved Pinsen, hvilket i Opfyldelsen af det profetiske Dra# ma kommer til at svare til Efteraaret 1922.»Men hendes Svigermoder No omi sagde til hende: Min Datter, skal jeg ikke søge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan faa det godt?«rut 3:1. No omi, der her er et Billede paa Guds Orga# nisation, var paa Udkig efter et Hjem til Rut. Hun ønskede, at hun skulde komme til at hvile i sin Mands Hus. Paa lignende Maade forholdt det sig i Tiden fra 1919 til 1922. De, som da indtog an# svarlige Stillinger i Zion, i Guds Organisation her paa Jorden, søgte at komme til Klarhed over, hvad Guds Vilje vel kunde være, og hvad der kunde tjene deres yngre Brødre bedst, saa at de kunde blive ført ind i Jehovas Kongehus, og der finde et Hj em. Det var Herren, der ledede dem under alt dette. Paa lignende Maade gav Mordokai Ester Raad og bistod hende i det rette Øjeblik, for at hun

RUT 3 R U T 291 kunde blive beredt til en Stilling som Dronning i Kong Ahasverus s Kongehus. Ester 2:1-11. No omi sagde endvidere henvendt til Rut:»Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slægtning; se, han kaster i Nat Byg paa Tærske* pladsen; tvæt dig nu og salv dig; tag dine Klæder paa og gaa ned paa Tærskepladsen; men lad ikke Manden mærke noget til dig, før han er færdig med at spise og drikke.«rut 3:2,3. I»The Watchtower«for 15. November 1907, Side 344, gives der følgende Kommentar til dette Vers:»No omis Raad til Rut om, hvorledes hun skulde stille sig over for Boaz, kan ikke siges at være præget af ublandet Visdom. Enhver Kvinde, som i vor Tid vilde opføre sig paa den Maade, vilde derved være brændemærket som en løsagtig Kvinde af en meget tvivlsom Karakter. Det er da ogsaa klart, at Boaz frygtede for, at noget saadant skulde ske. Det fremgaar af den Opfordring, han retter til hende i Rut 3:14. Ved at give et Raad som dette aabenbarer N o omi paa ny sin Mangel paa Tillid til Gud.«Denne»Vagttaarnets«Kommentar kan umulig være rigtig, og bør her rettes. Der er intet i Be* retningen, der tyder paa, at Jehova irettesatte Ja* kob for at have fulgt Rebekkas Raad om at vild* lede den blinde Isak. I begge Tilfælde var det Gud, der lagde de Begivenheder til Rette, der skulde staa som forbilledlige Udtryk for større Ting, der skulde komme.»alt er rent for de rene.«(titus 1:15)»Gud ser jo ikke, som Mennesker ser, thi

292 BESKYTTELSE RUT 3 Mennesker ser paa det, som er for Øjnene, men Herren ser paa Hjertet.«(1 Samuel 16:7) Det vilde ikke være ret at kritisere Guds Ord eller for# dømme det, som de foretager sig, der optræder i de Dramaer, Gud har lagt til Rette, blot for at holde sig til, hvad et eller andet ufuldkomment Menneske har ment, eller for at følge Verdens Maalestok for Visdom, Renhed og Retfærdighed. Præsterne har kritiseret meget i Guds Ord for selv at komme til at tage sig ud som hellige, vise, rene og store, og for at opnaa Ære og Anseelse blandt Mennesker. Det er bedre at sætte sin Lid til Her# ren Gud, som aldrig tager fejl, og gøre sig klart, at det, han har med at gøre, altid er rent, helligt og retfærdigt.»at ty til Herren er godt fremfor at stole paa Mennesker.«(Salme 118:8) Ved de Forsøg, nogle har gjort paa saaledes at haandhæve Verdens Maalestok for Renhed, har de blot selv gjort sig latterlige i Guds Øjne. Hvis Mennesker skulde have udarbejdet den Slægtstavle, der skulde føre frem til Kristus, vilde Navne som Tamar, Rahab og Rut være blevet ude# ladt. Det er almindeligt blandt de selvretfærdige Kirkegængere i»kristenheden«at rynke Brynene eller vende Blikket opad i»hellig«rædsel, naar man kommer ind paa disse Kvinders Optræden, og de rødmer naar visse Ting nævnes angaaende disse, som om disse Ting brændemærkede dem som udstødte og som saadanne, som ikke var skik# ket til at komme ind i det bedre Selskab af Kristne. Men Jesus sagde til disse karakterudviklende hel#

RUT 3 R U T 293 ligere*end*du*ypperstepræster, Ældste og Farisæ* ere paa sin Tid:»Sandelig, siger jeg eder, at Tol* dere og Skøger gaar forud for eder ind i Guds Rige. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdig* heds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, for* trød I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.«(matthæus 21:31,32) Disse Jesu Ord er saaledes nøje i Overensstemmelse med Jehovas Fremgangsmaade, da han forkastede andre Kvin* der, som maaske i det ydre var finere og retfær* digere efter den af Mennesker selv fastsatte Maale* stok, og i Stedet lod Tamar, Rahab og Rut, der af nogle stemples som rene Skøger, findes blandt dem, der skulde høre den menneskelige Slægt til, af hvilken den ypperste i Guds Rige, Kristus Jesus, skulde komme. Muligvis har Gud ladet disse komme med som en Bebrejdelse imod dem, der mener, at de kan udarbejde en Maalestok for, hvorledes andre maa være, om de skal kunne komme ind i Herrens Hus. Gud har selv beredt Vejen, og det vil være an* massende for nogen anden at kritisere denne Vej, som han har beredt, eller drage i Tvivl, at den er den rette. Gud havde i sin Lov indført Bestemmelsen om Svogerægteskab, og Rut tvættede sig, salvede sig og klædte sig paa, for paa den Maade at berede sig til at blive taget til Hustru af Boaz i et saa* dant Ægteskab endnu selv samme Nat. Hun fandt det øjensynlig ikke nødvendigt, at en eller anden

294 BESKYTTELSE RUT 3 fromladen og hyklerisk Præst skulde være til Ste# de for at udføre Ceremonien. Rut skulde være vel«plejet og tiltalende i legemlig Henseende, ligesom der krævedes af Ester, at hun skulde beredes igen# nem en tolv Maaneder lang Renselse. Jehova le# dede i begge disse Tilfælde alle de forskellige Be# givenheder ved de Redskaber, han selv havde ud# set dertil, og hver enkelt Del af, hvad der foregik, var fuldstændig rigtig. Det maa ogsaa have været noget af dette, Pau# lus tænkte paa, da han skrev under Inspiration:»Gud maa være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner.«(Romerne 3:4) Hvad der her siges er ikke en haard eller utilbørlig Kritik af nogen Person, men det siges for at Guds Ord kan komme til at indtage den rette Plads i hans Folks Bevidst# hed. Vi bør kritisere os selv, naar vi faar Øje paa vore Fejl, og skynde os at indtage den rette Stilling, saa snart vi bliver klar over den. Hensigten her er udelukkende at fremføre Sandheden uden Hensyn til, hvad nogle maatte mene derom. Boaz sov aabenbart paa Tærskepladsen ude paa Marken. Det var Tid til, at Kornet skulde adskilles fra Avnerne, det vil sige Tid til, at de godkendte skulde føres ind i Herrens Hus. Rut fik yderligere det Raad af sin Svigermoder:»Naar han lægger sig, mærk dig saa Stedet, hvor han lægger sig, og gaa hen og løft Kappen op ved hans Fødder og læg dig der, saa skal han nok sige dig, hvad du skal gøre.«rut 3:4.

RUT 3 R U T 295 Spottere og Kritikere har gjort meget ud af dette Skriftsted og har hævdet, at en Handling som denne var en uhyre Usømmelighed. Disse Mænd har imidlertid lagt for Dagen, at de langt mere attraar at opnaa Menneskers Anseelse end at kom* me til at forstaa Guds Vilje og at gøre den. Det, No omi her opfordrede Rut til at gøre, og som Rut ogsaa gjorde, var blot en formel Maade at give Boaz klar Besked paa, samtidig med at det viste, at Rut var villig til fuldt ud at underkaste sig alle Guds Foranstaltninger. Boaz, der var en gud* frygtig Mand, opfattede det da ogsaa paa denne Maade. N o omi, Rut og Boaz var alle indviede til Jehova Gud, og da No omi vidste, at dette var Til* fældet, frygtede hun ikke for at sige rent ud til Rut, at Boaz selv vilde sige hende, hvad hun skulde gøre. Der er en bestemt Grund til, at denne fine, lille Enkelhed i Løserprocessen er blevet fremdra* get. Det drejer sig om, paa hvilken Maade Tilbage* købet kunde finde Sted, saaledes som det er fore* skrevet i Guds Lov. Bibelen spilder ikke sine Ord, og intet er derfor optegnet, uden at der er en Grund dertil. Saaledes forholder det sig, hvad enten det nu behager de snerpede eller ikke. Udførelsen af denne Del af den dramatiske Handling belyser udmærket, hvorledes den Skare, der er forbilledligt fremstillet ved Rut, villigt og ydmygt fremstiller sig for Herren og venter paa, at han skal sige dem, hvad de skal gøre. Dette vin* der Herrens Velbehag fremfor, at Skabningen vil søge at fortælle Herren, hvad han skal gøre. De

296 BESKYTTELSE RUT 3 trofaste nedkalder Forhaanelse over sig ved at gaa frem paa den af Gud bestemte Maade. Denne For# haanelse kommer fra de hykleriske og fromme Be# dragere, der giver sig ud for at hore Guds Orga# nisation til, men som i Virkeligheden hører hjem# me i Satans Organisation. Den hykleriske»kristen# hed«har søgt at komme til Gud paa en Maade, der er bestemt af Menneskene selv, og den har for# søgt i Menneskers Øjne at staa som rene, medens den i Virkeligheden er»fuld af døde Ben«. Den, der vil være velbehagelig i Guds Øjne, maa helt og fuldt være underlagt ham og hans Kristus.»Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.«romerne 9:16. At Rut kom til Boaz paa Marken paa den af N o omi anviste Maade, er et passende Udtryk for den villige Underkastelse og uselviske Hengiven# hed over for Herren, som de lægger for Dagen, der søger at lære hans Vilje at kende og rette sig efter den. N o omis Ord til Rut lod hende klart for# staa, at hun ikke skulde lade sig lede af sin egen Vilje, men at Boaz skulde vejlede hende paa sam# me Maade, som Forholdet er med dem, som kom# mer til Herren. De maa heller ikke følge deres egne selviske Forestillinger, men stole paa Herren, og han vil da lede dem. Ordsprogene 3:5, 6. Det, Jehova vilde, var, at Frugten skulde blive frembragt, det vil sige, at den Slægtslinie, der skulde lede frem til Kong David og i sin Tid til Jesus, Jordens mægtige Konge, stadig skulde være

RUT 3 R U T 297 ubrudt. N o omi vidste, at Lovgiveren skulde kom* me af Judas Stamme, og denne Stamme hørte hun til. Boaz hørte ogsaa til den, og under alle Omstæn* digheder var hun ivrig efter at udføre den Rolle, Gud havde tildelt hende, enten hun forstod den eller ikke. (1 Mosebog 49:10) Hun var for garn* mel til, at hun selv kunde give sig til Boaz og op* rejse Slægten ved at føde et Barn, og derfor frem* stillede hun sin Svigerdatter i Stedet for. Dette gjorde hun uden Tvivl efter Jehovas Vejledning. Paa lignende Vis gav den ufrugtbare Saraj Hagar til Abraham, og Rakel foreslog som Følge af sin Ufrugtbarhed Jakob at tage Rakels Trælkvinde Bilha i Stedet. 1 Mosebog 16:1-3; 30:1-5. No omi vilde ikke lade Lejligheden til at frem* bringe et Barn, der skulde høre Kongehuset til, gaa tabt, og den eneste Maade, hun kunde undgaa dette Tab paa, var at lade Rut træde i sit Sted. I denne Del af den dramatiske Fremstilling smelter No omis og Ruts Interesser sammen til eet, og vi kan let se, at de nu tilsammen repræsenterer Lev* ningen paa Jorden i denne Tid, den Skare, der skal arve Riget. Ligesom Ester nøje fulgte Mordokajs Instruk* tioner, saaledes fulgte Rut ogsaa trofast de In* struktioner, hendes Svigermoder No omi gav hen* de.»hun svarede: Jeg vil gøre alt, hvad du siger! Saa gik hun ned paa Tærskepladsen og gjorde alt, hvad hendes Svigermoder havde paalagt hende.«rut 3:5, 6.

298 B E S KYT TEL S E RUT 3 Efter at Rut var kommet ud til Tærskepladsen og havde set, at Boaz var faldet i Søvn, gik hun ganske stille hen og løftede Kappen op ved hans Fødder og lagde sig der. Paa denne Maade vises der billedligt, hvorledes de, der behager Gud, frem# stiller deres Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer som deres fornuftige Gudsdyr«kelse. (Romerne 12 :1) Der er ikke eet Ord i denne Beretning i Bibelen, der tyder paa, at Rut var drevet af et sanseligt eller uret Begær ved, hvad hun her gjorde. Tværtimod maa det have kostet hende Selvfornægtelse, da hun jo var en ung Kvinde. Under alle Omstændigheder udfyldte hun sin Plads i dette Drama og gjorde, hvad Herren vilde hun skulde. Høsttiden var til Ende, og det fyldte Høstens Herre med Glæde. (Esajas 9:3) Boaz havde spist sit Brød og tømt sin Flaske Vin, og det havde gjort hans Hjerte glad. (Salme 104:15) Der raadede ingen skinhellig Forbudslov der i Landet, saa han kunde frit drikke og spise, hvad der behagede ham, og derpaa lægge sig til Hvile. En vis Kreds Mennesker paa Jorden i denne Tid vil synes bedst om, at man fremstiller det saa«ledes, at Boaz uden Tvivl havde drukket Druesaft, der ikke var gæret, til sit Brød, men naar vi un«dersøger Guds Ord, bør vi være sanddrue, uden Hensyn til hvad andre maatte mene derom. Boaz svælgede ikke i, hvad man kalder By«livets Behageligheder. Han havde slaaet Lejr un«der den aabne Himmel og havde saaledes det Tag over Hovedet, som Gud selv havde anbragt der.

RUT 3 R U T 299 I denne Henseende var han lig Hundreder af tro* faste Pionerer i denne Tid, idet de ogsaa lejrer sig paa deres Arbejdsfelt ude under Himmelens Stjerner. Han havde udført et godt Arbejde og kunde derfor sove godt, thi»sød er Arbejderens Søvn, hvad enten han har lidt eller meget at spise.«(prædikeren 5:11) Senere skrev David, hvad der allerede dengang passede paa den gudfrygtige Boaz:»Herre, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi Herre, du lader mig bo alene i Tryghed.«Salme 4:8, 9. Som en gudfrygtig Mand satte Boaz hele sin Lid til Jehova. Maanen var uden Tvivl staaet op over Judæas Højder, Natten var stille og fredfyldt, og Stjernerne talte om den almægtige Guds Ære. Stille og med afmaalte Skridt nærmede den skønne, moabitiske Kvinde sig ham. Hendes Hjerte var fyldt med Ønsket om at gøre Jehova Guds Vilje, for at hun kunde træde ind i hans Hus. Forsigtigt traadte hun til og løftede Dækket op ved Boaz s Fødder og lagde sig der. Uden Tvivl var Herrens Engel til Stede der. Hvis Satan kunde have faaet det paa sin Manér, vilde han have sørget for, at nogle af de i det ydre saa fromme og dog saa hykle* riske Præster var til Stede, saa at de kunde op* løfte deres Hænder i hellig Rædsel og hidkalde en eller anden Lovens Haandhæver for at arrestere Rut og faa hende slæbt for Domstolene, anklaget for Horeri, for derpaa skyndsomst at blive stenet til Døde. Men hverken Satan eller nogen af hans

300 BESKYTTELSE RUT 3 Haandlangere fik Lov til at blande sig i dette store Drama, som Gud lod opføre til Ære for sit eget store Navn. Mange Aar senere sang Hærskarer af himmelske Engle praktisk talt paa samme Plet den glæderige Sang, der forkyndte om, at han var født, der skulde frelse Verden. (Lukas 2:9-11) Denne Nat spillede Rut og Boaz begge to den Rolle, der var tildelt dem efter Guds Vilje, i dette store Drama og gav paa forbilledlig Vis Udtryk for denne mægtiges Komme, om hvem Englene sang ved Jesu# barnets Fødsel. Nogle Timer var svundet. Rut havde i denne Tid ligget stille og uden at være blevet bemærket. Boaz sov sundt, og hun vilde følgelig ikke for# styrre ham. Det var blevet Midnat, da Boaz ende# lig opdagede, at der laa nogen ved hans Fødder.»Ved Midnatstide blev Manden opskræmt og bøjede sig frem, og se, da laa der en Kvinde ved hans Fødder. Da sagde han: Hvem er du? Og hun svarede: Jeg er Rut, din Trælkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trælkvinde; thi du er Løser.«Rut 3:8, 9. Der er ingen Grund til at formode, at Boaz paa nogen Maade følte sig genert eller indigneret, fordi han fandt Rut liggende ved sine Fødder. Havde det blot været en Kvinde, han havde haft Tanke for, vilde han ikke have spurgt ud om, hvem hun var. (1 Mosebog 38:14-16) Paa Op# fordring fortalte Rut straks Boaz, hvem hun var, og saaledes vises der billedligt, hvorledes de, der kommer til Gud ved Kristus Jesus, hurtigt og med

RUT 3 R U T 303 Glæde giver til Kende, at de staar under Kristi Ledelse og er hans Trælkvinder. Deres Ønske er at bære Bryllupsklædningen og blive smykket som en Brud. (Matthæus 22:11; 25:1-4; Kolossenserne 3:24; Esajas 61:10) Som Svar paa Boaz s Spørgs* maal sagde Rut:»Du er Løser,«du har Ret til at løskøbe. Boaz maatte da straks forstaa, at Rut med Rette befandt sig der for at minde ham om den For* pligtelse, der paahvilede ham ifølge Guds Lov om Svogerægteskaber. (5 Mosebog 25:5, 6) Som Bevis paa, at Boaz hverken var indigneret eller følte sig forvirret over denne Situation, og at han ikke nærede nogen uret Tanke i Forbindelse hermed, sagde han til Rut:»Herren velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du nu sidst har udvist, overgaar den, du før udviste, at du nu ikke er gaaet efter de unge Mænd, hverken fattige eller rige.«(rut 3:10) Rut befandt sig der ifølge Jehova Guds Vilje og havde hans Godkendelse, og dette er Grund nok til at afvise al den Kritik, som Hyklerne, Guds Fjender, fremkommer med. De moderne Kritikere vil maaske sige, at en Kommentar som denne vil friste andre til at føre en usømmelig og umoralsk Vandel. Enhver, som vil benytte de Begivenheder, der omtales i denne dramatiske Skildring, som Begrundelse eller Und* skyldning for at leve et usømmeligt og umoralsk Liv vil derved vise, at han ikke tror paa Gud og paa hans Ord, og ikke virkelig ønsker at adlyde ham. Der er intet i Guds Ord, der kan give en ung

304 BESKYTTELSE RUT 3 Mand eller Kvinde Grund til eller Undskyldning for at gøre noget umoralsk, upassende og uret. Rut havde udvist Godhed baade over for N o omi og Boaz, og Boaz roste hende derfor. Hun havde ikke vist sig som en letsindig ung Enke, der søgte sig en Mand, men hun var kommet her til en gammel Ungkarl, fordi Herren Gud havde sendt hende til ham, og det var hendes Lyst at gøre hans Vilje. Rut havde vist Kærlighed og Godhed over for sin Svigermoder, og nu viste hun dette i endnu højere Grad over for Boaz ved helt at lægge sig i hans Hænder, og han sagde til hende:»den God* hed, du nu sidst har udvist, overgaar den, du før udviste.«ruts Ry for Dyd og Ærbarhed var aldeles uplettet iblandt dem, der virkelig kendte hende, og Gud sørgede for, at Beretningen her ogsaa kom til at vidne om hendes Renhed og Ærbarhed, saa at dette fuldstændig kan lukke Munden paa alle, der spotter. Med de venligste Ord henvendte Boaz sig nu til Rut og sagde:»saa frygt nu ikke, min Datterl Alt, hvad du siger, vil jeg gøre imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dyg* tig [eng. Overs.: dydig] Kvinde.«Rut 3:11. Rut var en»værdig Kvinde«, der fortjente at blive løst, og dette meddelte Boaz hende. I Rother* hams Oversættelse hedder det, at»du er en vær* dig Kvinde«. Ifølge Leeser sagde Boaz:»Thi alle Mændene i mit Folks Port ved, at du er en dydig Kvinde.«Hun havde hævdet sig, ikke over for Hed* ningeverdenen, men over for Jehovas udvalgte Folk.

RUT 3 R U T 305 Følgelig ved»enhver i mit Folks Port«, det vil sige alle, der hører Guds Organisation til, at Rutskaren er værdig som Følge af denne Skares Trofasthed over for Gud og hans Kristus. Som Følge af den Trofasthed, Rutskaren lægger for Dagen, gør Kristus Jesus for dem, hvad der er bestemt an* gaaende dem i Guds Lov. En saadan Tankegang stemmer nøje med Jesu Ord:»Vel gjort, du gode og tro Tjener.«Matthæus 25:31. Forberedelse for Løsningen Boaz vidste naturligvis fuldt vel Besked med det Forhold, der bestod mellem N o omi og hendes Svigerdatter Rut, og nogle vil kunne mene, at han burde have taget det første Skridt for at træde til som Løser. Der er imidlertid to Grunde, der for* klarer denne tilsyneladende Tøven fra hans Side, 1) disse Kvinder var kommet tilbage til Betlehem ved Høsttidens Begyndelse, da han havde travlt med Høsten, indtil denne var færdig, 2) han vidste, cg det er en endnu stærkere Grund, at der var en Løser, der var nærmere end han, og han vilde der* for vente og se, hvordan denne Løser vilde stille sig. At Rut nu var kommet til ham var et Udtryk for, at Herrens Haand var med i denne Sag, og at han nu skulde tage sig af Sagen og se til, at der skete No omi og Rut deres Ret. Derfor sagde han yderligere til Rut:»Det er rigtigt, at jeg er din Løser, men der er en anden, som er nærmere end jeg. Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil

306 B E S KYT TEL S E RUT 3 løse dig, godt, saa lad ham gøre det; men er han uvillig til at løse dig, gør jeg det, saa sandt Herren lever. Bliv kun liggende, til det bliver Morgeni«Rut 3:12, 13. Denne Opfordring til Rut om at blive der indtil Morgenen viser, at Boaz ikke følte sig generet af denne Situation. Hans Ord om den Løser, der var nærmere, viser, at han lod sig lede til alt, hvad han foretog sig, af Guds Ord, og at han helt og fuldt vilde underlægge sig Guds Lov. Guds Lov maatte for enhver Pris følges af Boaz, og disse Kvinder, No omi og Rut, stolede fuldt og fast paa, at den vilde blive opfyldt. Saaledes er det ogsaa nu med Guds Folk, Levningen paa Jorden, den, hvem disse to Kvinder var et Billede paa. Alt, hvad Gud har sagt om dem og lovet dem, vil blive ud# ført over for dem ved Jesus Kristus, der er Jehovas Løfters Ja og Amen.»Thi saa mange, som Guds Forjættelser er, i ham har de deres Ja; derfor faar de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.«2 Korinthier 1:20. Hvis den Løser, der stod nærmere, ikke vilde gøre, hvad der var hans Pligt, vilde Boaz se til, at Rut fik alt, hvad der tilkom hende. Paa samme Maade siger Herren Jesus til dem, der trofast hol# der sig til ham:»se, jeg vil gøre, at de [den utro Løser] skal komme og tilbede for dine Fødder og kende, at jeg har fattet Kærlighed til dig.«aa# benbaringen 3:9. Boaz havde givet sit Ord paa, at han vilde sørge for, at Guds Lov skete Fyldest med Hensyn til

RUT 3 R U T 307 Rut, hvis den nærmeste Løser ikke sørgede for at gøre det, men intet kunde foretages i denne Retning før Morgenen. Derfor sagde han til Rut:»Bliv kun liggende, til det bliver Morgen.«Havde der været den ringeste Tvivl om Boaz s og Ruts moralske Habitus, eller havde Rut ikke haft absolut Tillid til ham, vilde disse Ord ikke være kommet til at staa i den bibelske Beretning. Hun gjorde, som det blev hende paalagt.»saa blev hun liggende ved hans Fødder til Morgen; men hun stod op, før det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han tænkte: Det maa ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud paa Tærskepladsen!«(Rut 3:14) Dette var ikke Udtryk for en daarlig Samvittighed eller for, at han følte sig skyldig i moralsk Henseende, men slet og ret en Forsigtighedsforanstaltning, for at Sagen skulde blive mellem dem, saaledes at Boaz kunde tage sig af den paa behørig Maade. Havde de ladet Sagen komme til alles Kendskab, inden de forlod Marken, og inden Retten kunde samles for at afgøre Sagen, vilde Satan utvivlsomt have bian* det sig deri, og det kunde have givet den nærmere Løser en Undskyldning for at unddrage sig sin Forpligtelse. Boaz handlede følgelig som en gud* frygtig Mand med Klogskab og Visdom.»Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte ud* raaber Daarskab.«(Ordsprogene 12:33) Naar Gud giver et Menneske en Opgave at udføre, vilde han være en Taabe, om han udbasunerer dette, inden hans Gerning er udført.

303 BESKYTTELSE RUT 3 Da Rut var rede til at begive sig hjem, sendte Boaz hende bort, belæsset med Fødevarer.»Derpaa sagde han: Tag og hold det Klæde frem, du har over digi Og da hun holdt det frem, afmaalte han seks Maal Byg og lagde det paa hende. Saa gik hun ind i Byen.«Rut 3: 15. Kun en fordærvet Tankegang vil kunne opfatte dette som en Betaling for kønslig Tilfredsstillelse. Det var kun ret, at Boaz skulde give Rut disse Fødevarer. Det var som et Pant paa eller en Garanti for, at Boaz vilde opfylde den Pligt, Gud havde paalagt ham over for hende. Han var en retfærdig Mand og tog Standpunkt for alt, hvad der var retfærdigt. Følgelig vilde han da ogsaa se til, at Guds Lov over for hende skete Fyldest, saa langt det stod til ham. De forled begge Marken, saa snart Dagen gryede, idet Rut gik hjem til No omi og Boaz til Betlehem for at faa Sagen angaaende Rut afgjort. Da Rut kom hjem tidligt om Morgenen, var hendes Svigermoder, N o omi, ivrig efter at faa at vide, hvorvidt Svogerægteskabet var kommet i Stand, og hun stillede derfor Spørgsmaal til Rut for at faa dette paa det rene:»da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: Hvorledes gik det, min Datter? Saa fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort imod hende, og sagde: Disse seks Maal Byg gav han mig med de Ord: Du skal ikke komme tomhændet til din Svigermoder.«(Rut 3:16, 17) N o omis Ord til Rut:»Hvorledes gik det, min Dat* ter?«betød i Virkeligheden: Er du Boaz s Hustru

RUT 3 R U T 309 eller ikke? Ruts Svar giver et ypperligt Billede af Rutskaren, som har fundet Beviser for Guds God* hed, og derfor siger:»kom og hør og lad mig for* tælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl! Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge. Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt; visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst. Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!«sal* me 66:16-20. Rut havde fuld Tillid til Boaz og var derfor sikker paa, at han vilde gøre over for hende alt, hvad Guds Lov paalagde ham. Da Boaz sagde til hende:»du skal ikke komme tomhændet til din Svigermoder,«forstod hun det saaledes, at det var et Bevis paa, at det var hans Agt at gøre, hvad der var ret. Hun var i Sandhed lykkelig, ligesom de, der har lært Sandheden angaaende Herrens Komme til sit Tempel at kende, er lykkelige, de, som har set, at de har modtaget Guds Naade og Lejlighed til at være med til at gøre hans Rige kendt for andre. Rut ønskede aabenbart straks at være virksom og være med til at gøre noget, lige* som Forholdet var med dem, hun var et Billede paa. De har alle straks ønsket at være optaget med Rigets Interesser fra det Øjeblik, de har lært Her* rens Godhed at kende. Ogsaa N o omi havde fuld Tillid til, at Boaz ikke vilde lade nogen Tid gaa tabt førend Sagen blev endelig afgjort, og hun raadede derfor sin

310 B E S K Y T T E L S E RUT 4 Svigerdatter til stille at afvente Begivenhedernes videre Udvikling.»Da sagde hun: Hold dig nu ro* lig, min Datter, indtil du faar at vide, hvilket Ud* fald Sagen faar; thi den Mand under sig ikke Ro, før han faar Sagen afgjort endnu i Dag!«(Rut 3:18) Herren har Behag i dem, der hurtigt adlyder, naar de modtager hans Befalinger. Boaz viste sig at svare til sit Navn, der betyder»kvikhed, Iver eller Redebonhed«. Han gik straks i Gang med at gøre det, som han forstod Guds Lov krævede af ham. Det fremgaar af N o omis Udtalelse, at hun meget vel vidste, at Boaz vilde gøre, hvad Gud krævede af ham, og at han vilde gøre det uden Tøven. Som den, der skulde være Løser og holde Navnet i Ære, vilde han ikke, at der skulde finde nogen yderligere Opsættelse Sted. Han bragte straks Sagen til Doms ligesom den, der skulde holde Jehovas Navn i Ære, da Tiden var inde pludselig kom til Templet for at dømme. Malakias 3:1-5. Boaz handler hurtigt (Rut, 4. Kapitel) Byporten var det Sted, hvor de ældste eller Dommerne havde Sæde og offentligt søgte at ordne alle Retssager. (5 Mosebog 21:19-21; 22:15; Job 31:21; Ordsprogene 22:22) I Porten inden for Bymuren fandtes der en stor aaben Plads, hvor Folket samledes for at træffe Bestemmelse om alt af almen Interesse. Selv i det nuværende Betlehem findes der en stor Plads nær ved Hovedindgangen, hvor Folket kommer sammen. Boaz var fortrolig

RUT 4 R U T 311 med Guds Lov og vidste ogsaa, hvor det var, Dom* men skulde fældes.»naar flere Brødre bor sam* men, og en af dem dør uden at efterlade sig no* gen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svo* ger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende. Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal ud* slettes af Israel. Men hvis Manden er uvillig til at ægte sin Svigerinde, skal hun gaa hen til de ældste i Byporten og sige: Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgaa Svogerægteskab med mig!«5 Mosebog 25:5-7. Boaz vidste, at Folket vilde passere gennem Porten, og at det følgelig vilde være det Sted, hvor det var lettere at træffe den Løser, der stod nær* mere, og derfor det Sted, hvor han hurtigst kunde opfordre denne Løser til at gøre sin Pligt. Da Boaz forlod Marken, gik han lige til Porten og satte sig der for at holde Udkig. Hans Øjne fulgte vagtsomt og opmærksomt alt, og snart fik han Øje paa den Løser, der stod nærmere, og han kaldte ham hid og bad ham tage Plads, saa de kunde drøfte Sagen.»Boaz var imidlertid gaaet op til Byporten og hav* de sat sig der. Og se, den Løser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da tiltalte han ham og sagde: Kom og sæt dig her!«rut 4:1. Boaz handlede her som Jehovas Repræsentant, og hans Optræden viser, at Gud ved Fuldbyr*

312 BESKYTTELSE RUT 4 delsen af sin Lov ikke gaar hemmeligt til Værks, men aabenlyst for alle. Boaz søgte ikke først at træffe en hemmelig Ordning med den Løser, der stod nærmere. Det fremgaar af Beretningen, at Boaz sammenkaldte Retten inden han meddelte, hvad det var han havde for, saa at Sagen kunde høres og overvejes offentligt og aabent.»han fik fat i ti af Byens ældste og sagde: Sæt eder heri Og de satte sig der.«rut 4:2. Boaz s Fremgangsmaade var her i nøje Over# ensstemmelse med Guds Love. (5 Mosebog 25:7) Ti er et symbolsk Udtryk for det fuldkomne, hvad jordiske Ting angaar, og denne Domstol, der her var nedsat, bestod af ti Dommere eller ældste, hvil# ket da betegner, at Retten fuldt var samlet for at høre og bedømme den Sag, som N o omi, Rut og den nærmeststaaende Løser var impliceret i. Disse tre Personer var Udtryk for forskellige Grupper Mennesker eller Skabninger her paa Jorden, og den Afgørelse, som Herrens Ret træffer angaaende disse Klasser, er endelig og fyldestgørende. Dette betyder ikke, at de, som ikke er Israelit# ter paa det Tidspunkt eller nu, bør overholde Lo# ven om Svogerægteskab. Guds Lov var givet Israel, hans Pagtsfolk, og denne Lov skulde være et Bil# lede paa større Ting, der skulde komme. (He# bræerne 10:1) Det, der skete med Israelitterne, skete som Forbilleder paa, hvad der senere skulde indtræffe ved Verdens Ende. Dette bør i sig selv være et afgørende Bevis for, at Ruts Bog er et Drama, der var tilrettelagt af Gud med det for Øje

RUT 4 R U T 313 at vise, hvad der er Guds Vilje med det Folk, som Israelitterne var et Forbillede paa. Rut var kommet til at høre Israels Folk til ved, at hun havde giftet sig ind i en af Israels Familier, og ved, at hun frivil* ligt var gaaet ind paa et dele Lod og Skæbne med dette Folk. Derved blev hun et Billede paa de aandsavlede paa Jorden i denne Tid, nu, da Tiden er inde til, at det profetiske Drama skal gaa i Op* fyldelse. Boaz stod nu ind for denne Domstol, der var sammensat paa rette Vis, og havde til Opgave at haandhæve Loven. Boaz repræsenterede Guds Lovs Majestæt, idet han var kommet for at se Loven ske Fyldest og se til, at den blev respekteret og fulgt. Han repræsenterede derved ind for Domstolen No omi og Rut, hvis Interesser her stod paa Spil. Ind for denne Domstol stod ogsaa den Løser, der var nærmest. Han var der, fordi Boaz offentligt havde kaldt ham hid. Der siges intet i Beretningen om, hvad Boaz kaldte denne Mand. Han var en der stod nærmere til at løse No omi end Boaz gjorde og følgelig ogsaa stod Rut nærmest. Han hørte til Elimeleks Hus og maa følgelig være et Billede paa en Skare indviede i Tilknytning til den Tid, i hvilken den hellige Aand virkede som Trøster og Hjælper. De indviede og aandsavlede paa Jorden staar hverandre nærmere end Kristus gør, thi de nedstammer alle fra Adam efter Naturen, medens Jesus blev indpodet i Menneskeslægten. Denne nærmere Løser kunde ikke være et Billede paa himmelske Skabninger af lignende Art som

314 B E S K Y T T E L S E RUT 4 Jesus nu er eller som Englene er, men var et Billede paa en Skare indviede og aandsavlede, der befinder sig i Kødet, det vil sige i et Kødlegeme, og som paa et eller andet Tidspunkt havde Mulighed for at faa Plads i Jehovas Kongehus. Hvis den nærmere Løser vilde vægre sig ved at overholde Guds Lov i Forholdet til No omi og Rut, og altsaa ikke vilde frembringe det kommende Riges Frugt, saa vilde det blive Boaz s Sag at ind«gaa dette Svogerægteskab. Det var det Spørgsmaal, Boaz nu vilde have afgjort hurtigt og endeligt. Hvilken Følge det vilde faa for den nærmere Løser at vægre sig ved at gøre sin Pligt kan vi slutte af, hvad der fandt Sted i et lignende Tilfælde. Onan, der var Patriarken Judas anden Søn og følgelig ogsaa beslægtet med denne N o omis nær«mere Løser, stod en Gang i en lignende Stilling. Onan vægrede sig ved at gifte sig med Tamar, der var hans Broder Ers Enke, og gjorde saaledes Oprør imod Bestemmelsen om, at han skulde op«rejse en Sæd, hvoraf Kongen, der engang skulde fremstaa af Judas Æt, kunde udgaa. Jehova lod Onan rammes af Dødsstraf. 1 Mosebog 38:6-10. Hvis nu No omis nærmeste Løser vilde vægre sig ved at opretholde sin Slægtning Elimeleks Navn ved at gifte sig med Rut, der i denne dramatiske Skildring tager No omis Plads, kan man gaa ud fra, at han vilde faa en lignende Skæbne som den, der ramte Onan. Det var derfor et meget vigtigt Spørgsmaal, der her var forelagt de ti Dommere, der var samlet i Betlehem for at ordne denne Sag,

RUT 4 R U T 315 og det drejede sig ikke her om en sanselig Kærlig* hedsaffære, saaledes som de, der kritiserer Ruts Bog, gerne vil have andre til at tro. Jehova frem* førte her et levende Billede, hvor baade Boaz s og andres Liv stod paa Spil, og som skulde betegne, hvorledes Kongernes Konge skulde blive udvalgt, han, der i sin Tid skulde regere hele Verden. Jehova har fastsat visse Regler for dem, der skal høre med til hans Hus, og disse Regler er faste og uforanderlige. Hans Lov er ikke underkastet Forandringer, ligesom han selv ikke forandrer sig. Han elsker dem, der har sluttet Pagt ved Ofre om at gøre hans Vilje, og som han har kaldet til sit Rige. Hvis disse ikke overholder de af Jehova fast* satte Regler, advarer han dem paa Forhaand og giver dem klar Besked, inden han lader sin endelige Dom bringe til Udførelse over dem. I Overens* stemmelse hermed siger han:»raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder.«(Esajas 58:1) Dette er en Befaling til Guds tro* faste Levning paa Jorden og følgelig noget, de er absolut forpligtet til at rette sig efter, idet de for* kynder dette Budskab for andre, som har faaet Mulighed for at komme til at tilhøre Riget, Jehova Guds Hus. (Se»Vagttaarnet«15. Juni 1929, Side 179) I det foregaaende Afsnit hvor dette Emne ogsaa behandles blev der givet en Skildring af Boaz s Fremtræden for de ti Dommere, der var forsamlet i Betlehems Port, og ligeledes af No omis og Ruts nærmere Løsers Fremtræden for denne Domstol.

316 B E S K Y T T E L S E RUT 4 N o omi og Rut var ikke til Stede her, men Boaz repræsenterede deres Interesser, og i denne Egen# skab staar Boaz som Repræsentant for Levningen paa Jorden paa det Tidspunkt, Profetien gaar i Opfyldelse. Han er den, der taler Levningens Sag. Boaz stillede sig paa Guds Lovs Side og bliver der# ved ogsaa et Udtryk for Kristus Jesus. Der er intet usædvanligt i, at en Person spiller mere end een Rolle i en saadan dramatisk Fremstilling. Ind for Retten henvendte Boaz sig til den nær# mere Løser- og gjorde ham opmærksom paa, at N o omi var vendt tilbage fra Moab, og at hun havde et Stykke Land, der tilhørte Elimelek, og som skulde købes tilbage eller løses.»da sagde han til Løseren: Den Marklod, der tilhørte vor Slægt# ning Elimelek, vil No omi, der er kommet tilbage fra Moab, sælge. Derfor tænkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: Køb den i Overværelse af dem, der sidder her [baade Offentligheden og de ældste, der udgjorde Domstolen], og mit Folks ældste! Vil du løse den, saa gør det; men vil du ikke, saa sig til, at jeg kan vide det; thi der er ingen anden til at løse end du og derefter jeg selv! Han svarede: Jeg vil løse den!«rut 4:3, 4. Den, der er større end Boaz, Kristus Jesus, Guds Lovs officielle Repræsentant, har ikke und# ladt at give klar Besked i Tide til dem, der har fulgt Kaldelsen til Riget, men som senere er blevet ligegyldige.»vagttaarnet«har Gang paa Gang hen# ledt Opmærksomheden paa, hvad Guds Ord siger om den Pligt og det Ansvar, der paahviler dem,

RUT 4 R U T 317 der har fulgt Kaldelsen til Riget, for at minde dem om denne deres Pligt til at gøre, hvad de har lovet. De, der er forsømmelige og ligegyldige, skildres her billedligt ved den nærmere Løser.»Vagttaarnet«er ved Guds Naade et Redskab i Herrens Haand. Gang paa Gang har det henledt de aandsavledes Opmærksomhed paa deres Forpligtelse over for Jehova og hans Gerning og over for deres Brødre, som var billedligt skildret ved No omi og Rut. (Se»Vagttaarnet«1929, Side 179, hvilken Artikel det i denne Forbindelse vil være anbefalelsesværdigt at læse paa ny.) At No omi var vendt tilbage fra Betlehem var en Sag, der var velkendt over hele Staden, og man kan derfor gaa ud fra, at denne hendes nærmere Løser ogsaa vidste Besked dermed, ligesom han fuldt vel vidste, hvad der var hans Skyldighed over for No omi. Han havde været efterladende ved Op* fyldelsen af denne sin Pligt, og da han blev kaldt frem for Domstolen, vidste han uden Tvivl paa Forhaand, hvad det var Boaz vilde sige. Boaz ind* ledede med at sige: No omi er vendt tilbage og har en Marklod at sælge, den, der tilhørte Elimelek, og jeg vil nu gerne vide, om du vil købe den. Den Omstændighed, at det er No omi, han nævner, viser, at Ruts Stilling kun kom i anden Række, og at det følgelig var Elimeleks Enke, det i første Række drejede sig om at løse. Rut kom egentlig kun i Betragtning, fordi No omi var for gammel til at føde en Søn, der kunde holde Elimeleks Navn i Live. Boaz sagde ikke, at der skulde oprejses

318 BESKYTTELSE RUT 4 Malon Afkom, men han lagde udelukkende Vægt paa, at der skulde oprejses Elimelek Afkom. Ved at gøre sin Pligt over for N o omi og Rut ved denne Lejlighed viser Boaz, at de, der er Brødre i Herren, ogsaa har en Pligt at opfylde, nemlig at værne hverandres Interesser og at op* ildne og opmuntre hverandre til at bære Guds Ri* ges Frugter samt til at trøste»dem, som sørger i Zion«. (Esajas 61:3) De gør dette ved aabenlyst, og saaledes at andre hører det, at henlede hverandres Opmærksomhed paa denne Pligt og ved at»sige til Zion: Din Gud har vist, han er Konge«. Esajas 52: 7. Som Svar paa Boaz s Spørgsmaal sagde den nær* mere Løser:»Jeg vil løse den I«Han vedgik saa* ledes, at han materielt set var i Stand til at løse Ejendommen. Det drejede sig her om at erhverve noget, som han kunde høste personligt og økono* misk Udbytte af, og han var derfor glad for at sikre sig denne Marklod, der vilde betyde en væsentlig Forøgelse af hans egne Besiddelser. Han tænkte aabenbart som saa, at da No omi var en Kvinde, der var for gammel til at indgaa Ægteskab og ikke kunde faa Børn, vilde hun ikke kunne ind* gaa i Købet, og selv om det skulde være saa, at han ogsaa maatte overtage hende, vilde hun snart dø, og saa vilde Handelen alligevel falde ud til hans Fordel, eftersom hans Forpligtelse over for Elimelek da vilde ophøre. Den Skare, som den nærmere Løser staar som Udtryk for, lægger nu ved Profetiens Opfyldelse

RUT 4 R U T 319 den samme Aand for Dagen ved at sige som saa:»vi er villige til at overtage og videreføre Elias# gerningen«, selv om Eliasgerningen er endt og bil# ledligt blevet ihjelslaaet under Verdenskrigen. Eliasgerningen er ensbetydende med det Arbejde, No omiskaren udførte i Elimelektiden, den Tid, i hvilken Guds hellige Aand virkede som Talsmand for Menigheden. Den Skare, som betegnes ved den nærmere Løser, vilde imidlertid ikke have noget at gøre med Menighedens Elisagerning, der nu skal udføres i Eliasgerningens Sted. Derpaa talte Boaz direkte No omis og Ruts Sag og følgelig den modbilledlige Levnings Sag og havde nu en Ting, han vilde henlede den nærmere Løsers Opmærksomhed paa.»da sagde Boaz: Men samtidig med at du køber Marken af No omi, kø# ber du ogsaa Moabitterinden Rut, den afdødes Enke, for at rejse den afdødes Navn over hans Arvelod!«(Rut 4:5) N o omis og Ruts Interesser faldt saaledes fuldstændig sammen, og det viser, at de fra dette Sted i Dramaet begge er et Udtryk for den samme Skare, Levningen. Elisa blev salvet til at videreføre Eliasgernin# gen, derfra hvor Elias slap den. Paa samme Maade maatte ogsaa No omi og Rut, der i Fællesskab repræsenterer Levningen, videreføre den Gerning at ophøje Elimeleks Navn, idet Elimeleks Hus er et Udtryk for Guds Hus. (2 Kongerne 2:12-15) Dette viser ganske særligt og med al ønskelig Tydelighed, at de, der efter 1918 ønsker at være med til at udføre Rigsarbejdet, maa gøre det i

320 BESKYTTELSE RUT 4 Overensstemmelse med, hvad der blev vist ved det Arbejde, Elisa udførte, idet han blev salvet til at virke i Elias s Sted. Det dobbelte Maal af Aanden, som Elisa fik, er Udtryk for, at det Arbejde, han skulde udføre, skulde være af videre Omfang og udføres med forøget Nidkærhed for Herren. Man kan ikke i denne Tid overtage Elias s Marklod eller Virkefelt, uden at man samtidig paatager sig de Forpligtelser, der knytter sig til Elisas Gerning. (1 Kongerne 19:16) Man køber ikke den døde Eliasgernings Marklod ved at holde fast ved en bortgangen Mands Navn og Lærdom# me, hvor trofast han end har været, og ved kramp# agtigt at holde sig til hans Fortolkning af Skrif# ten og bestemt modsætte sig at gaa videre og gøre Fremskridt i Herrens Gerning. Der er endnu an# dre og flere Forpligtelser (saaledes som billedligt fremstillet baade ved Elisa og ved Rut), som de, der skal høre Kongeætten til, de, der gaar ind i Herrens Hus og forbliver der, nu maa tage op og trofast udføre. Forpligtelsen til at overtage Rut var for me# get for den nærmere Løser. Forpligtelsen til at overtage Elisagerningen er for meget for dem, der er fremstillet ved den nærmere Løser. Denne Mand gav nu Boaz et helt andet Svar:»Da svarede Lø# seren: Saa kan jeg ikke blive Løser, da jeg derved vilde skade min egen Arvelod. Løs du, hvad jeg skulde løse, thi jeg kan ikke!«(rut 4:6) Disse hans Ord»min egen Arvelod«viser, hvor selvisk han var, idet han havde sine egne Interesser for

RUT 4 R U T 321 Øje og udelukkende lagde Planer for at fremme dem og sit eget Navn, for at det skulde bæres videre efter hans Død. Hvis han overtog Rut sam* men med Marklodden, vilde det efter hans Bereg* ning ikke gavne ham noget, thi saa vilde hendes Barn arve Ejendommen, og det vilde forringe dem ne Løsers egen Ejendom, i al Fald med det Beløb, som han maatte betale N o omi for Marklodden. Han havde sikkert allerede en Hustru (hvilket er et billedligt Udtryk for Jesabelaanden og dens Ind* flydelse, Aabenbaringen 2:20-23), som han var bange for at støde. Hvis den Skare, der er fremstillet ved den nærmere Løser, vilde lade sig gennem* trænge af den Aand, der fyldte Rut, og overtage Ruts Gerning, vilde dette støde Verden, ganske særligt de gejstlige i Verden, og det synes denne Skare aabenbart ikke kan gaa an, thi derved vilde de paadrage sig Satans Organisations Vrede. De, der er fremstillet ved den nærmere Løser, maa sta* dig tale liflige og glatte Ord og ikke sige noget imod Satans Organisation, saaledes at deres egen Stilling og eget Navn kan blive holdt i Live og ikke blive skæmmet paa nogen Maade. Det er der* for let at faa Øje paa den Skare, der er billedligt skildret ved den nærmere Løser, en Skare, som tydeligt nok findes i denne Tid. Boaz havde kaldt den nærmere Løser frem for Retten for at gøre Regnskabet op med ham, lige* som Jesus krævede den Tjener til Regnskab, der havde faaet den ene Talent. Kristus Jesus, som er den, der er større end Boaz, befinder sig nu i

322 BESKYTTELSE RUT 4 Templet og kalder der dem frem, der har faaet den ene Talent, for at de kan aflægge Regnskab over, hvorledes de har forvaltet de Rigsinteresser, der er betroet dem. Herved kommer det for Dagen, at denne Skare i Virkeligheden ikke ønsker at adlyde Herren. N o omis nærmeste Løser svarede Boaz:»Løs du, hvad jeg skulde løsel«dette falder nøje sammen med, hvad den Tjener, som kun havde faaet den ene Talent, sagde til Herren:»Jeg fryg* tede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.«matthæus 25:24-30; Malakias 3:1-5. Det behagede Jehova at holde den nærmere Løsers Navn hemmeligt, og Beretningen er derfor ganske tavs, hvad hans Navn angaar. Hans Navn smuldrer saa at sige ud af den bibelske Beretning:»Gudløses Navn smuldrer hen.«(ordsprogene 10:7) Den nærmere Løsers Opførsel repræsente* rer, hvorledes den troløse Tjenerskare stiller sig, om hvilken Jesus sagde:»kast den unyttige Tje* ner ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.«(Matthæus 25:30)»Hug ham sønder og giv ham hans Lod sammen med Hyklerne.«Matthæus 24:51. Boaz træder til De, som har Kristi Jesu Aand og den Nid* kærhed, der er særegen for Jehovas Hus, vil med Glæde paatage sig de Pligter, som den lade Tje* ner kunde have opfyldt, men har forsømt. Den

RUT 4 R U T 323 trofaste Levning regnes med som en Del af den udvalgte»tjener«, og kan følgelig betegnes som den»tro og forstandige Tjener«. Vi ser saaledes, at Boaz var et Billede paa Kristus Jesus, Tjener# skarens Hoved og Leder, saavel som paa Levnin# gen, der udgør en Del af Tjenerskaren. Den Lov, der var givet Israel angaaende hvorledes man skulde gaa frem over for den Mand, der nægtede at tage sin afdøde Broders Enke til Ægte, lyder saaledes:»hvis Manden er uvillig til at ægte sin Svigerinde [eng. Marginalo vers.: nærmeste Slægt# nings Hustru], skal hun gaa hen til de ældste i Byporten og sige: Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgaa Svogerægteskab med mig. Derpaa skal de ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklæ# rer sig uvillig til at ægte hende, skal hans Svigerin# de i de ældstes Paasyn gaa hen til ham, drage hans Sko af ham og spytte ham i Ansigtet og sige: Saa# ledes gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt! Og hans Navn i Israel skal være den barfodedes Hus.«(5 Mosebog 25: 7-10)»Mo# ab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko.«Salme 60:10. Det var en lidt anden Fremgangsmaade, der blev benyttet ved Undersøgelsen af No omis og Ruts Sag til Bekræftelse af, hvad der netop var blevet afgjort. Blandt næsten alle Jordens Folk har man paa et eller andet Tidspunkt indført en sær# lig Skik for, hvorledes et Dokument skal bekræftes

324 BESKYTTELSE RUT 4 eller Overdragelse af Ejendom fastslaas og atteste# res, som f. Eks. ved Tinglysning af Pantebreve ved Ejendomsoverdragelser. Israelitterne var Guds Folk, inden Loven blev givet dette Folk paa Sinajs Bjerg, og der raadede uden Tvivl forskellige Skikke iblandt dem, som efterhaanden havde antaget fast Form, og som maatte iagttages ved Overdragelse af Ejendom. Det hedder i den guddommelige Beretning (Rut 4:7, 8):»Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfæstelse af Løsning og Byttehan# del, at man trak sin Sko af og gav den anden Part den; saaledes blev en Sag vidnefast i Israel. Idet nu Løseren sagde til Boaz: Køb du denl trak han derfor sin Sko af.«hverken N o omi eller Rut var til Stede ved Sagens Behandling ind for Retten og kunde følgelig ikke selv drage deres Sko af, men Boaz stod der som deres Repræsentant. I Stedet for nøje at følge Lovens Fordringer, benyttedes der imidlertid her en tidligere Skik, nemlig den at trække sin egen Sko af. Dette var noget, den nær# mere Løser gjorde af egen fri Vilje, som Udtryk for, at han fuldstændig gav Afkald paa sin Ret til at løse, og at det var af egen fri Vilje, at han havde bestemt sig til ikke at være Løser. Dette er et udmærket Billede paa, hvorledes den onde Tjenerskare vægrer sig ved at træde frem som et Vidne for Jehova, Gud min Konges, Navn og forkynde Guds Hævns Dag over Satans Orga# nisation. Denne Skare vil ikke trofast repræsen# tere eller forkynde Gudsriget. Derved tager den

RUT 4 R U T 327 onde Tjenerskare sin Sko af (det vil sige, bort* tager det, der var bundet om Fødderne),»Kamp* beredthed fra Fredens Evangelium«. (Efeserne 6: 15) En Mand, der kun har een Sko paa, tager sig ikke godt ud. Han halter og humper omkring og er til Spot og Spe for andre. Det er den Maade, Gud betragter den paa, som har svigtet sin Pagt. Han har nedværdiget sig selv, og dette vises bil* ledligt ved, at man spytter ham i Ansigtet. 4 Mo* sebog 12:14. Der er skrevet om den trofaste Levning paa Jorden:»Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbaarne!«(højsangen 7:1) Ligeledes hedder det:»hvor dejlige er deres Fødder, som forkyn* der godt Budskab.«(Romerne 10:15; Esajas 52: 7,8) Disse Skriftens skønne Udsagn kan imidler* tid ikke anvendes paa dem, der kun har een Sko paa. Den Skare, der er fremstillet ved den nær* mere Løser i dette Drama, kan derfor kun vente sig at blive afvist med Skam af Herren Jehova, hvilket er billedligt betegnet ved, at de spyttes i Ansigtet, de mister den Forret at forkynde Jeho* vas Navn og Budskabet om hans Rige. Det er den Skare, om hvilken der maa siges, at den tager Bryllupsklædningen af. (Matthæus 22:11-13) Det er den Skare, Herren betegner som»den onde og lade Tjener«, og følgelig er Rigets Interesser ble* vet frataget dem og givet til den trofaste Levning, der er billedligt fremstillet ved Rut. (Matthæus

32S BESKYTTELSE RUT 4 24:47)»Tag derfor den Talent fra ham og giv den til ham, som har de ti Talenter.«Matthæus 25:28. Boaz paatog sig med Glæde den Forpligtelse og den Forret at genløse eller købe tilbage:»da sagde Boaz til de ældste og alle dem, der var til Stede: I er i Dag Vidner paa, at jeg køber alt, hvad der tilhørte Elimelek, og alt, hvad der tik hørte Kiljon og Malon, af No omi.«(rut 4:9) Den sidste Del af dette Vers viser, at Rut ind# tog en underordnet Stilling i Forhold til No omi, og det er kun som den, der tager N o omis Plads i den ægteskabelige Anordning, at hun i det hele taget kommer i Betragtning. Boaz regnede Rut med i Købet eller Løsningen, og gjorde dette, for at der kunde blive oprejst et Afkom, der skulde vi# dereføre den afdøde Elimeleks Navn og ikke Eli# meleks Søns Navn. Boaz erklærede derfor ind for Retten:»Og tillige køber jeg mig Moabitterinden Rut, Malons Enke, til Hustru for at rejse den af# dødes Navn over hans Arvelod, at den afdødes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brødre og fra hans Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag.«Rut 4:10. Malon, der var Ruts første Mand, opretholdt ikke Elimeleks Navn, og den nærmeste Løser havde ligeledes vægret sig ved at oprejse ham Af# kom. Derfor traadte Boaz til og sørgede for, at dette skete. Rut blev ogsaa benyttet til at være et Bindeled mellem N o omi og Boaz, for at netop

RUT 4 R U T 329 dette kunde ske. Rut havde Andel i Elimeleks Arv efter N o omi i Kraft af, at hun havde været gift med hans Søn Malon. Den Del af Arven, som Orpa skulde have modtaget, overgik til No omi, fordi Orpa ikke havde holdt sig til No omi, det vil sige til Guds Organisation. Tværtimod vendte hun til* bage til Moab, der er et Billede paa Satans Orga* nisation, skønt hun var begyndt paa Vandringen mod Bethlehem. Da Rut kun var Elimeleks og No * omis Svigerdatter, vilde det Barn, Rut skulde føde Boaz, være knyttet til Elimelek ved Blodets Baand gennem Boaz, der var den næstnærmeste Løser for Elimelek, og ikke gennem Rut. Da Boaz havde købt alle No omis Rettigheder, og ligeledes havde købt sig Rut til Hustru, vilde Ruts og Boaz s Søn komme til at overtage hele sin Bedstefaders, Eli* meleks, Ejendom, og denne Søn vilde saaledes være den, der kunde indtage Pladsen som den, der skul* de fuldbyrde Jehovas Løfte til Judas Hus. Beret* ningen om Israels Konges Slægtstavle er saaledes meget klar, men der var desuden en anden vigtig Del af Guds Vilje, der her blev forbilledligt frem* stillet og som skulde have sin Opfyldelse i Frem* tiden. Boaz traadte frimodigt frem for Retten og for sit Folk og erklærede, at han var fast besluttet paa at købe N o omis Marklod tillige med alle de Rettigheder, der tilhørte hendes to Sønner, samt tage Rut til Hustru. Paa denne Maade traadte han op som et offentligt Vidne mod den nærmere Lø* ser, der i Virkeligheden viste sig svigefuld over

330 BESKYTTELSE R U T 4 for Enken, No omi, og den fremmede, Rut. Kristus Jesus, den, der er større end Boaz, den store Dom? mer i Templet, dømmer og skiller paa lignende Vis mellem de utro og de godkendte og er et Vidne imod de utro.»se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit Aasyn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre [Kristus Jesus], I sø? ger, og Pagtens Engel, som I længes efter; se, han kommer, siger Hærskarers Herre... Jeg nærmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod... dem, som undertrykker Daglejere, Enker [No omiska? ren] og faderløse [Rutskaren], gør fremmede [den Skare, der er stillet ligesom Rut] Uret og ikke frygter mig, siger Hærskarers Herre.«Maia? kias 3:1,5. I 1918 begyndte Herren Jesus sin Dommer? gerning i Templet, og først og fremmest kom Dom? men over dem, der gav sig ud for at høre Guds Hus til, det vil sige saadanne, som sagde sig at høre med til hans Organisation paa Jorden.»Sel? skabet«, hvilket som tidligere fremholdt i»vagt? taarnet«vil sige Vagttaarnets Bibel? og Traktat? selskab, tog Standpunkt for Guds Organisation paa Jorden, idet det selv var en Del deraf. Der var nogle, som en Tid lang sluttede sig til det og arbej? dede i Forbindelse med Selskabet. Nogle, som hav? de fulgt Kaldelsen til Riget, og som derfor havde Mulighed for at opnaa en Plads i dette Rige, men som derpaa ikke mere vilde lyde Herrens Befalin? ger og Bestemmelser, vægrede sig ved at fortsætte med hans Vidnegerning. Dette lagde de for Dagen

RUT 4 R U T 331 ved at trække sig tilbage og endogsaa træde op imod Herrens Arbejde. De søger nu at hindre det* te Arbejdes Udførelse og at staa Selskabet imod. At de genstridige har trukket sig tilbage og stillet sig i Opposition er ikke noget, der omhyggeligt skal søges at holdes hemmeligt. Boaz erklærede frejdigt ind for Domstolen, at han med Glæde paatog sig den Forpligtelse, som den nærmere Lø* ser havde kastet fra sig, og derved var han et Billede paa Guds Organisation, der var samlet til Konvent i Columbus, Ohio, i 1931 (saavel som alle af samme dyrebare Tro Jorden over sidenhen), og der vedtog en Resolution, ifølge hvilken de erklæ* rede, at de med Glæde antog det Navn, som Jehova Gud havde givet dem, og saaledes ogsaa paatog sig Forpligtelsen til at aflægge Vidnesbyrdet om hans Navn og hans Rige som Jehovas Vidner, en Ger* ning, som den Skare, der er fremstillet ved den nærmere Løser, havde vist fra sig. Den trofaste Levning kaldte saaledes alle til Vidne paa, at de ikke havde nogen som helst Forbindelse med Sa* tans Organisation, men helt og holdent sluttede sig til Guds Organisation, og de gav Udtryk for, at de ved hans Naade vilde vedblive med at for* kynde Budskabet om hans Navn og hans Rige. Ved Udsendelsen af den lille Bog»Riget«blev der givet alle»kristenhedens«folkeslag og særlig de styrende inden for»kristenheden«tillige med den onde Tjenerskare klar Besked om, at Levnin* gen havde antaget Jehovas Navn og med Glæde paataget sig den Forpligtelse, der fulgte dermed.

332 BESKYTTELSE RUT 4»Det store Opgør«, Bind I, henleder ogsaa Op# mærksomheden paa dette Forhold. Ezekiel 24: 15-18. Dette er endvidere et Billede paa, hvorledes Kristus Jesus, den, der er større end Boaz, aaben# lyst kalder N o omiskaren til sig, idet han lader den indviede Levning faa Del med sig i den Op# gave at ophøje Jehovas Navn. Dette skete omkring Efteraaret 1922, da Jehova gav sit Folk et nyt Navn, hvilket Levningen dog først ret begyndte at forstaa i Aaret 1931. Apostlenes Gerninger 15:14; Joel 2:27; 3:1,2. Vidner Alange blev Vidne til, hvorledes Jehova be# gunstigede Levningen, og ønskede dem alt muligt godt, medens andre ikke kunde undgaa at blive Vidne til det samme, uden dog at ønske dem no# get godt.»da sagde alle Folkene, som var i Bypor# ten, og de ældste: Vi er Vidner: Herren lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus, blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv mægtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betle# hem.«(rut 4:11) Selv den nærmere Løser, der løb fra sin Pligt og sit Ansvar, maatte staa der som et Vidne. En Del af dem, der modstaar Selskabets Arbejde, var til Stede ved Columbuskonventet i 1931, da Resolutionen blev vedtaget. De repræsen# terede alle andre, som staar imod, men kunde dog ikke undgaa at se, hvad der fandt Sted, selv om de

RUT 4 R U T 333 ikke deltog deri. Dette synes at være en foreløbig Opfyldelse af Aabenbaringen 3:9. Veltænkende Mennesker i Verden gav Agt paa den trofaste Hen# givenhed, Levningen lagde for Dagen over for Gud, og ønskede dem alt muligt godt. Alle de»ældste«, hvilket vil sige Guds Organisation, var med Glæde Vidner og bad om, at Gud vilde fremme den Ger# ning, der gik ud paa at ophøje hans Navn. Skriften giver Udtryk for disse gode Ønsker for Guds Or# ganisation paa Jorden:»Bliv mægtig i Efrata,«det vil med andre Ord sige: Strid af al Magt for Jeho# vas Navn og bær Rigets Frugt.»Derved er min Fa# der herliggjort, at I bærer megen Frugt, og I skal blive mine Disciple.«(Johannes 15:8) Den sidste Del af Rut 4:11 lyder ifølge»rotherhams«over# sættelse saaledes:»forkynd et Navn i Betlehem.«Levningen maa som en Del af Kristus forkynde Jehovas Navn og Budskabet om hans Rige, thi de, der hører Levningen til, er nu hans Vidner paa Jor# den. De maa gøre Jehovas Navn og hans Rige kendt vidt og bredt. Det er, hvad de trofaste ved Guds Naade nu er beskæftiget med.»maatte dit Hus blive som Perez s Hus, ham, Tamar fødte Ju# da, ved de Efterkommere, Herren giver dig af den# ne unge Kvinde!«(Rut 4:12) Denne Perez hører med til den Slægt, hvoraf David og Jesus fremstod. (1 Mosebog 38:8-30) Udtrykket»de Efterkom# mere, Herren [Jehova] giver dig af denne unge Kvinde«, viser, at al Ære gives Jehova, hvem den alene med Rette tilhører.

334 BESKYTTELSE RUT 4 Et billedligt Udtryk for Herskeren»Saa ægtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind til hende, lod Herren hende blive frugtsommelig, og hun fødte en Søn.«(Rut 4:13) Jehova viste, at han godkendte Boaz og Rut ved at give dem en Søn med det for Øje, at Jehovas Navn engang skulde komme til sin Ret gennem ham, saavel som hans Ord om, at der skulde udgaa en Hersker og Lovgiver af Juda. Det var ikke Bnaz s og Ruts Legemsstyrke, der førte til, at denne Søn blev født, thi det var Gud, som gav Væksten. (1 Korinthier 3:6) Jehova Gud le* dede selv de dramatiske Begivenheder, der er be* rettet om i Ruts Bog, og det vil derfor ikke paa nogen Maade være paa sin Plads at give Skabnin* ger Ære for noget i Forbindelse dermed. Jehova var den, der frembragte den mægtige, som skulde herske over alle Jordens Nationer og som skulde sørge for, at hans store Navn bliver ophøjet. Et billedligt Udtryk for Bruden At Rut blev Boaz s Hustru (hvilket Slægtsfor* hold ogsaa N o omi er indbefattet i, idet Rut blot indtog No omis Plads) var et Billede paa Levnin* gen, der blev trolovet med Kristus for engang i Fremtiden at blive hans Brud, og denne Skare be* staar derfor af saadanne, der opnaar den Forret og Velsignelse at blive kaldet til Lammets Bryl* lupsnadvere. (Aabenbaringen 19:9) De indtrufne

RUT 4 R U T 335 Kendsgerninger synes tydeligt at pege hen paa, at denne Del af det profetiske Drama begyndte at gaa i Opfyldelse paa den Dag, der var betegnet som»dagen«under det Konvent, som Guds Folk af* holdt i September 1922, og det er følgelig det Tids* punkt, om hvilket disse Ord med Rette kan an* vendes:»et nyt Navn giver man dig, som Herrens Mund skal nævne.... Du kaldes ej mer»den for* ladte«, dit Land»den ensomme«; nej»velbehag«kaldes du selv, og dit Land kaldes»hustru«. Thi Herren har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes. Som Ynglingen ægter en Jomfru, saa din Byg* mester dig, som Brudgom glædes ved Brud, saa din Gud ved dig.«esajas 62:2,4,5. Da sagde Kvinderne til No omi: Lovet være Herren, som ikke lod dig uden Løser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel. Han blive din Trøster og din Forsørger i din Alderdom; thi din Sønnekone, som viste dig Kærlighed, har født ham, hun, som er dig mere værd end syv [natur* lige] Sønner.«Rut 4:14, 15. At det snarere er No omi, der lykønskes frem* for Rut, synes tydeligt at vise, at Barnet lovmæs* sigt tilhørte No omi, var hendes Livs Frugt og Arving til Elimeleks Ejendom. (5 Mosebog 25:6) Sammen med Rut blev No omi saaledes et Billede paa den Skare, der bærer Frugt, Kristi Brud, som har Del i den Gerning at ophøje Jehovas Navn og Ord. Rut ønskede inderligt at komme til at høre Jehovas Hus til, men hun kunde ikke have op* naaet dette paa eget Initiativ og af egen Kraft.

336 BESKYTTELSE R U T 4 Imidlertid holdt hun sig trofast til Guds Organi* sation, der var billedligt skildret ved No omi, og Jehova belønnede den Tro, Rut derved lagde for Dagen. Kristus Jesus, den store Boaz, er af Jehova blevet brugt til gennem Levningen, der billedligt er skildret ved N o omi og Rut, at føre Jehovas Navn frem, saaledes at det nu er blevet kendt og berømmet inden for den jordiske Del af Guds Or* ganisation, og snart skal det blive kendt og berøm* met over hele Jorden. Nogen Tid efter 1922 be* gyndte Levningen, der er billedligt fremstillet ved N o omi og Rut, at forstaa, at det, hvorom det hele drejede sig og hvorom Kampen staar, er Jehovas Navn, og at den Højeste skal og maa vinde sig et Navn. (Se»Vagttaarnet«1. Februar 1929,»Hvem vil ære Jehova?«) Ogsaa Jesu Navn er som Følge af hans Trofasthed blevet kendt og berømmet, og Gud har givet ham et Navn, der er over alle Navne med Undtagelse af Jehovas eget, ligesom han har befalet, at hvert Knæ skal bøje sig for Kristus Je* sus, og hver Tunge bekende, at han er Kristus til Guds Ære. (Filippenserne 2:9-11; Efeserne 1:20, 21) Det er værd at bemærke, at det var Boaz s Navn, han, som staar som et Billede paa Kristus Jesus, og ikke hans Søns, Obeds, Navn, der blev priset i Israel. Jehova har benyttet Ruts Bog til at henlede Opmærksomheden paa Boaz. Fra nu af nævnes Navnet Rut ikke mere, medens N o omis Navn derimod bliver omtalt, hvilket viser, at No'* omi særlig repræsenterer Zion, Guds Kvinde eller

RUT 4 R U T 337 Organisation, og at Rut kommer til at høre med som en Del deraf. Den Søn, Boaz o g Rut fik, blev født for Eli# meleks Navns Skyld. Elimelek betyder»gud er Konge«, og det Udsagn:»Han blive din Trøster og Forsørger i din Alderdom,«peger saaledes hen paa, at Gud, Evighedens Konge, skulde give sin Menighed, Levningen, nyt Liv og ny Kraft i den sidste Tid, Levningen skulde befinde sig her paa Jorden, i dens»alderdom«. I Tilslutning hertil er der andetsteds skrevet:»ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfær# dig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød.«Salme 37:25. Den Kærlighed, der bestod mellem No omi og Rut, og som begge disse Kvinder gav Udtryk for, vidner om den Kærlighed, der nu maa bestaa mel# lem alle dem, der hører Levningen til, som et Ud# tryk for deres Samdrægtighed og Hengivenhed over for Gud og hans Rige.»Jeg giver eder en ny Befaling, at I skal elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulde ogsaa I elske hverandre. Derpaa skal alle kende, at I er mine Disciple, om I har indbyrdes Kærlighed.«Johannes 13:34,35.»Da tog No omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder. Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: No omi har faaet en Søn! Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader Isaj.«(Rut 4:16,17) No omi behandlede dette Barn som om det var hendes eget, og der# for sagde man:»no omi har faaet en Søn.«Hen#

338 BESKYTTELSE RUT 4 des Enkestands Skændsel blev der borttaget som et smukt Udtryk for, hvorledes Zions, Guds Orga# nisations, Skændsel skulde borttages, saaledes som Jehovas Profet skildrer det i Esajas 54:1-7. Det Barn, der fødtes, blev kaldt Obed. Dette Navn betyder»tilbeder«eller»en, som tjener«. Dermed tilkendegives der, at der skulde være nogle, som skulde komme til Klarhed over, at Guds Lev# ning paa Jorden, der er billedligt fremstillet ved N o omi og Rut, er en Del af Jehovas udvalgte Tje# ner, som han har kær. (Esajas 42:1) Denne Søn Obed er ogsaa et Billede paa de Zions Børn, der fødtes efter at Zion kom i Barnsnød. (Esajas 66: 8,9) Navnet Obed kendetegner den Skare, som Herren finder trofast ved sit Komme til Jehovas Tempel, og som han betegner som»den tro og for# standige Tjener, hvem han overgiver alle sit Riges Interesser paa Jorden«. Matthæus 24:45-47.»Dette er Perez s Slægtebog; Perez avlede Hez# ron, Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab, Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon, Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed, Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.«(R ut4: 18-22) Dette er en Opregning af Slægtleddene fra Perez til David. Mellem Obed og Isaj er der ikke nævnet nogen. Skyldes dette, at de mellemliggende Bindeled er mindre vigtige, eller er Forholdet det, at fra Nahasjon til Isaj levede de alle til de var meget gamle, og hver af dem fødte en Søn i sin høje Alderdom? Denne sidste Tanke finder Støtte i den guddommelige Beretning.»Isajs tre ældste Søn#

w r u t 4 RUT 339 ner havde fulgt Saul i Krigen;... David var den yngste«, og David var Isajs ottende Søn. (1 Samu* el 17:13, 14)»David var Søn af en Efratit i Betle* hem i Juda ved Navn Isaj, som havde otte Sønner. Denne Mand var paa Sauls Tid gammel og til A ar s.«1 Samuel 17:12. Den Slægtstavle, der her angives, er ikke tør og uden Betydning, men giver tværtimod Ruts Bog en fremtrædende Plads som et straalende fint og vær* difuldt Dokument. Gud havde en vigtig Sag for Øje ved Fremførelsen af denne Slægtstavle, der her opregnes. Den begyndte, da Jakob befandt sig i Kana an, inden han drog ned til Ægypten, og naar frem til Davids, den senere Konges, Fødsel. Perez, der er den, som først nævnes, blev født i Kana an inden Jakob drog med Juda til Ægypten. (1 Mose* bog 38 :27-29) Perez avlede Hezron i Ægypten inden for de 215 Aar, i hvilke Israelitterne befandt sig som Udlændinge der. Baade Perez og Hezron døde i Ægypten. (1 Mosebog 46:12) Det følger da heraf, at Hezron avlede Ram i Ægypten, sand* synligvis medens Josef endnu levede. Han kaldes Aram i Matthæus 1:3, og hans Navn betyder»den høje«. Ram var Broder til Kelubaj eller Kaleb (1 Krøniker 2:9), som var Oldefader til Bezal el, der byggede Tabernaklet i Ørkenen. (1 Krøniker 2:19, 20; 2 Mosebog 31:1, 2) Ram avlede Ammi* nadab i Ægypten. Hans Navn betyder»en ædel* modig Mand«eller»et rundhaandet Folk«. Inden Israelitternes Udgang fra Ægypten avlede Ammi* nadab Nahasjon, sandsynligvis omtrent samtidig

340 BESKYTTELSE RUT 4 med Moses s Fødsel. Nahasjon stod som Øverste for Judas Stamme under Udvandringen fra Ægyp* ten. (4 Mosebog 1:4-7; 2:3) Nahasjon var impli* ceret i Oprøret i Ørkenen og døde der. Hans Navn betyder»fortryller«. (4 Mosebog 14:1-38) Naha* sjon avlede Salmon (Salma) enten kort før Udgan* gen eller kort efter. Han kan nemlig ikke have været mere end tyve Aar gammel, da Udgangen af Ægyp* ten fandt Sted, thi han drog ind i Kana ans Land sammen med Josua og deltog i Belejringen af Jeriko. I Jeriko traf Salmon Skøgen Rahab og tog hende til Hustru, og det var i dette Ægteskab mellem Salmon og Rahab, at Barnet Boaz blev født, han, hvis Navn indtager en saa fremtrædende Plads i Ruts Bog. Det er interessant her at lægge Mærke til, at der i den Slægt, hvoraf David og Jesus fremstod, omtales tre Kvinder, som hver især vilde blive brændemærket som umoralske af de hykleriske Bi# belkritikere. To af disse Kvinder stod oven i Købet uden for den Pagt, Gud havde sluttet med Israel, og det er højst sandsynligt, at den tredje ogsaa stod uden for denne Pagt. Disse tre Kvinder er Tamar, Rahab og Rut. Hver enkelt af dem lagde for Dagen den ophøjede Respekt, hun havde for Guds Lov og hans Navn, ligesom hun oprigtigt ønskede at tjene ham og hans Folk. Alle disse tre Kvinder traadte ind i denne Slægt i det rette Øjeblik og udfyldte et Hul, saaledes at Judas Navn kunde blive bevaret, Navnet paa den Stamme, der havde Jehovas Ord for, at den skulde frembringe den, der

L RUT 4 R U T 341 skulde tjene til Ophøjelse af hans Navn. Onan havde vægret sig ved at staa til Raadighed og ind* gaa Svogerægteskab med Tamar for at oprejse sin afdøde Broder Afkom, hvorfor Gud slog ham ihjel. Juda kom selv senere til at indgaa Forbindelse med Tamar uden at være klar derover, og tog hende derpaa til Ægte, hvorpaa hun fødte ham Perez. Perez er den første, der nævnes i den Slægtstavle, der omtales i Ruts Bog, og som fører frem til David. Rahab, Skøgen i Jeriko, blev gift med Salmon og fik med ham Sønnen Boaz, og Rahab blev godkendt af Jehova og vandt Yndest hos ham, ikke fordi hun var en Skøge, men til Trods derfor. Hun troede paa Gud og tjente ham, og det var Grunden til, at hun blev bevaret.»ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.«(Hebræerne 11:31)»Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun ret* færdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sende* budene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?«(Jakob 2:25) Det var hendes Tro parret med hendes hengivne Tjeneste for Gud, der gjorde at hun blev bevaret. Den tredje Kvinde er Moabitterinden Rut, som blev gift med Boaz og med ham fik Sønnen Obed, der blev Fader til Isaj. Isajs ottende og utvivlsomt sidste Søn var David, hvem Gud salvede til Konge over Israel, og som i særlig Forstand var et Bil* lede paa Kristus Jesus, Kongernes Konge. Det er værd at lægge Mærke til disse Forhold for at se, at Gud ikke bevarede disse Kvinder som Følge af

342 BESKYTTELSE RUT 4 en saakaldt»karakterudvikling«, men som Følge af den Kærlighed, de havde lagt for Dagen over for ham ved trofast at udføre hans Gerning. Salmon avlede aabenbart Boaz i Betlehem. Denne By laa nemlig inden for Salmons Arvelod, og han var kendt som Betlehems Fader. (1 Krøni# ker 2:51, 54) Salmon var en ældre Mand, da han ægtede Rahab. Boaz var altsaa en Søn, som Sal# mon fik i sin Alderdom. Paa samme Maade var David, Isajs ottende Søn, hans Alderdoms Søn. Der synes derfor ikke at være nogen god Grund til at mene, at der mangler noget Led i Slægts# tavlen mellem Obed og Isaj. Jehovas Hus Ruts Bog fremhæver i udpræget Grad Betyd# ningen af, at Jehovas Navn bliver ophøjet. Dette er et af Beviserne for, at Jehovas Beslutning om at opbygge en saadan Hovedstad inden for sin Organisation har staaet fast lige siden Abrahams Tid og majestætisk har nærmet sig sin Fuldbyr# delse. Naturligvis vilde Satan gøre alt, hvad der stod i hans Magt for at træde hindrende i Vejen ved enhver Lejlighed, og uden Tvivl har han ment, at han havde Held med sig i at krydse Guds Vilje. Gud lod Satan gaa sine egne onde Veje og lod ham tro, at han virkelig havde Held med sig i at hindre Gud i at frembringe en Sæd og et Rige, der kunde gøre det af med Satan og hans Organisation. Det er af den allerstørste Interesse at spore Gangen i

RUT 4 R U T 343 hele denne Udvikling, der Skridt for Skridt fører frem til den Tid, da Jehova lod David salve til Konge som et forbilledligt Udtryk for Kristus Jesus, Kongernes Konge. Abraham boede i Kaldæa, østen for Eufrat* floden. Der fik han af Jehova Gud Befaling om at flytte til et ukendt Land, og straks adlød han dette Bud. Han gik over Eufrat, sandsynligvis i Nær* heden af dens Udspring, og begav sig sydpaa til Kana an, hvortil Gud havde sendt ham. Skønt Jehova havde lovet Abraham en Sæd, et Afkom, i hvem alle Jordens Slægter skulde velsignes, saa det dog ud til, at dette Løfte skulde slaa fejl, thi Abraham og Sara var begge ude over den Alder, hvor der fødes Børn. Abrahams Tro paa Gud var imidlertid stærk, og da han var henved hundrede Aar gammel, belønnede Gud hans Tro og lod Sara føde Isak, der var et Forbillede paa Kongen Kri* stus. (Romerne 4:19) Abraham var et Billede paa Jehova. Sara, hans Kvinde, var et Billede paa Guds Organisation, og Isak var et Billede paa Guds elskede Søn, Kristus Jesus. Isaks Fødsel var et bil* ledligt Udtryk for den Glædens Tid, der skulde indtræffe naar Riget endelig skulde komme (Gala* terne 4: 4-31; Esajas 54: 1-8) Guds kongelige Løfte blev overført til Isaks Søn Jakob ved Jehova Guds mirakuløse Indgriben. Jakob var Fader til Juda, der var Hoved for den Stamme, til hvilken Guds Løfte blev givet om, at der af den skulde fremstaa en Konge, der skulde regere Verden. (I Mosebog 49:10) Juda blev Fader til Perez.

344 BESKYTTELSE RUT 4 Dette skete ved, at han indgik Forbindelse med sin Svigerdatter Tamar under Forhold, Bibelkritikerne vil betegne som uanstændige. Det er indlysende, at det var Jehova, der lagde de Omstændigheder til Rette, under hvilke Perez blev født, saaledes at han kunde blive et sammenknyttende Led i Kongens Slægtstavle. Ruts Bog tager derpaa Slægtsregistret op og fører det videre frem fra Perez til David. Den Omstændighed, at der ikke nævnes flere mellemliggende Slægtled i denne Slægtstavle i Ruts Bog, viser, at hver enkelt af de omtalte Mænd blev meget gammel, inden de avlede den Søn, der nævnes i Slægtsregistret. Heraf fremgaar det, at der stadig har været Vanskeligheder forbundet med at holde den kongelige Linie ubrudt. Jehova havde givet sit Ord paa, at den, der skulde blive brugt til at op* høje hans Navn, skulde komme af Judas Stamme. Derfor søgte Satan at hindre, at der kom en ubrudt Slægtslinie inden for denne Stamme. Gang paa Gang saa det ud til, at Guds Ord skulde slaa fejl, og hver Gang traadte Jehova til i det rette Øjeblik, saaledes som det ogsaa fremgaar af Ruts Bog. Jehovas Ord og Navn vil vinde Sejr, og ingen Magt kan hindre dette. I alle disse Aarhundreder er Jehova gaaet frem efter sin egen majestætiske Vilje og har gennemført sin Beslutning om at bygge sit Hus eller en Hoved* stad inden for sin Organisation, hvor han officielt kan tage Bolig ved og gennem Kristus Jesus, der er indsat af ham til at være Hoved for den ypperste Del af hans Organisation. Han har ikke tvunget

RUT 4 R U T 345 nogen til at høre dette Hus til. Han har ikke engang ladet nogen Skabning faa Indbydelse til at komme til at høre dette Hus til, førend Skabningen først har lagt et alvorligt og oprigtigt Ønske for Dagen i den Retning, og højtideligt er gaaet ind paa at ville gøre Guds Vilje. Derfor lod han da ogsaa sin Profet skrive:»om eet har jeg bedet Herren, det attraar jeg: alle mine Dage at bo i Herrens Hus for at skue Herrens Livsalighed og grunde i hans Tempel.«Salme 27:4. Rut var fyldt af et saadant alvorligt og oprigtigt Ønske, som det, der gives Udtryk for i disse Sal* mistens Ord, og hun tog fast Standpunkt paa Jehovas Side, da hun erklærede over for No omi, at Jehova altid skulde være hendes Gud. Hun viste sin Kærlighed til Jehova ved at gøre sig den yderste Flid for at tjene ham. Der har sikkert været dem i Israel, der skulde ønske at holde Rut uden for Judas Slægt, og saaledes er der ogsaa i vor Tid nogle, som bekender, at de har sluttet Pagt med Gud, men som dog ønsker at holde dem, Jehova i disse sidste Dage har givet Del i sin Tjeneste, uden for Jehovas Slægt, uden for hans Tjeneste og uden for hans Hus. Den Skare, der betegnes ved den nær* mere Løser, stiller sig netop paa denne Maade. De elsker ikke Gud, og han vil ikke bevare dem. Baade i Esters Bog og i Ruts Bog viser Jehova Gud med overvældende Tydelighed, at han alene er den, der udvælger dem, som skal høre hans Kongehus til. Han fremhæver stærkt, at han ikke udvælger Mænd eller Kvinder som Følge af deres

346 BESKYTTELSE RUT 4 ydre Fortrin og Yndigheder eller som Følge af deres Karakters Liflighed og Skønhed eller som Følge af det Værd, de maatte have i sig selv. Kun saadanne, som lægger sand og ubrydelig Tro paa ham for Dagen, en Tro, som den Abraham havde, indbyder han til at høre hans Hus til. De, som saa* ledes er blevet indbudt, maa forblive urokkelig tro over for ham, selv under de vanskeligste Forhold. Han udvælger og godkender saadanne, som drives af uselvisk Kærlighed til ham, til at tjene trofast i hans Navn. Midt under alle de Prøvelser og Van* skeligheder, som disse møder paa Vejen til Riget, og som kommer over dem, fordi Satan og hans Haandlangere staar dem imod, viser Jehova klart og tydeligt, at de, som vedbliver at lægge Kærlig* hed for Dagen over for ham, vil han bevare. (Salme 145 :20) Denne værdifulde Lærdom indprentes ganske særligt i Esters og Ruts Bog. Kristus Jesus er nu ophøjet til den højeste Stilling for Guds Hus, der er Hovedstaden inden for hans mægtige Organisation, som omspænder hele Universet. Jehova vil lade alle dem af sine salvede, der forbliver tro over for ham, urokkelige i deres Hengivenhed over for deres Gud, og som altid er rede til at lægge deres Kærlighed for Dagen, faa Adgang til sit Hus, og han vil lade dem bo der for evigt, for at de der stadig kan beskue Jehovas ubeskrivelige Skønhed og evindelig og altid lære af ham, saa at de igennem de kommende Tider uden Ende kan vedblive med at synge hans Pris.

Et nyt Navn Fra 24. 30. Juli 1931 afholdtes der et inter* nationalt Konvent af Kristne i Columbus, Ohio. Disse Mennesker var kommet fra flere forskellige Lande paa Jorden og repræsentere* de saaledes mange Sprog. Ved et stort Masse* møde den 26. Juli vedtog dette Konvent en* stemmigt følgende Resolution, som her frem* lægges til Underretning for Verdens Folke* slag. Udgiverens Note Omkring Aar 1874 begyndte Herren Jesus Kristus som en Opfyldelse af Guds Profetier at berede Vejen for Jehovas Aasyn og give sine trofaste paa Jorden en klarere Forstaaelse af de fundamentale Sandheder, som Jesus og Apostlene forkyndte, men som i Aar* hundreder havde været fordunklet af falske Lær* domme. Fra og med dette Aarstal og i en Periode paa fyr* retyve Aar ledede Charles T. Russell, én trofast Kristi Efterfølger og Jehovas Tjener, en Skare af sine Brødre i Kristus i den Gerning at forkynde Guds Ord, særlig med Hensyn til Emner som Kristi andet Komme, hans Riges Oprettelse og Menneskenes Genoprettelse til Fuldkommenhed paa Jorden. For at udføre dette Arbejde paa en systematisk og effektiv Maade orga* niserede denne Skare Kristne saadanne Korporationer som Watch Tower Bible & Tract Society, International Bible Students Association og Peoples Pulpit Asso* ciation, og med disse Organisationer som Forlæggere har de udgivet og udgiver stadig Bøger, Tidsskrifter og anden bibelsk Litteratur. I Tidens Løb er den om*

348 BESKYTTELSE talte Skare af Kristne blevet kaldt med forskellige Navne som»russellitter«,»millenniets Daggry#Folk«,»International Forening for Bibelstudium«, og andre. Kort Tid efter Charles T. Russells Død opstod der en Splittelse blandt dem, der havde taget Del i hans Arbejde, og Følgen blev, at en hel Del af dem trak sig tilbage fra Watch Tower Bible &. Tract Society og ikke mere vilde have noget at gøre med dette Selskab og dets Gerning eller tage imod Sandheden, som Selskabet forkyndte den i Bladet»The Watch Tower«og andre Skrifter; de har endogsaa modstaaet og mods staar stadig ovennævnte Selskabs Arbejde med at for# kynde Budskabet om Guds Rige og hans Hævns Dag over Satans Organisation. Disse Modstandere har dannet forskellige Grupper og optræder under Navne som»bibelstudenter«,»forenede Bibelstudenter«,»Russellitter, der forkynder Sandheden som Pastor Russell fremsatte den«,»standhaftige Bibelstudenter«og andre lignende Navne, hvilket tjener til at skabe Forvirring og Misforstaaelse. For at gøre vor sande Stilling kendt, og fordi vi tror, det er i Overensstemmelse med.guds Vilje, som den er udtrykt i hans Ord, beslutter og vedtager vi derfor følgende: Vi nærer stor Kærlighed til Broder Charles T. Russell for hans Gernings Skyld, og med Glæde aner# kender vi, at Herren brugte ham og storlig velsignede hans Gerning. Dog forbyder Guds Ord os at lade os kalde»russellitter«. Watch Tower Bible & Tract Society, International Bible Students Association og Peoples Pulpit Association er kun Navne paa de Korporationer eller Organisationer, vi som en Skare Kristne benytter os af for at udføre vort Arbejde i

ET N Y T NAVN 349 Lydighed mod Guds Befalinger, og intet af disse Navne kan med Rette knyttes til os eller anvendes paa os som en Skare Kristne, der følger i Mesterens Fodspor. Skønt vi studerer vor Bibel, vil vi dog ikke som en Skare betragtet kaldes med Navnet»Bibel# studenter«eller andre lignende Navne som Udtryk for vor Stilling ind for Herren. Vi ønsker ikke at kaldes med eller at bære noget Menneskes Navn. Vi erklærer, at vi er blevet købt med vor Herres og Genløsers, Jesu Kristi, dyrebare Blod, retfærdig# gjort og født paa ny af Jehova Gud og kaldet til hans Rige. Vi ønsker derfor, at alle skal forstaa, at vi har stillet os uforbeholdent paa Guds og hans Riges Side og viet os helt til ham, at vi er Jehovas Tjenere, som har faaet betroet en Gerning i hans Navn, og i Lydig# hed mod hans Befaling forkynder vi Jesu Kristi Vidnesbyrd og kundgør for Folkene, at Jehova er den sande Gud, den Almægtige. Vi tager derfor med Glæde imod det Navn, Herrens Mund har nævnt, og vi ønsker at blive kendt under og kaldt med dette Navn, nemlig»jehovas Vidner«. Esajas 43:10-12; 62:2; Aabenbaringen 12:17. Som Jehovas Vidner er det vort eneste Ønske at være helt og fuldt lydige mod hans Befalinger. Derfor forkynder vi, at han er den eneste sande Gud, den Almægtige, at hans Ord er Sandhed, og at hans Navn fortjener al Ære og Ophøjelse, at Kristus er Guds Konge, som han har sat paa sin Trone, og at hans Rige nu er kommet. I Lydighed mod Herrens Be# falinger maa vi nu forkynde dette gode Budskab som et godt Vidnesbyrd for Folkeslagene og under# rette Herskerne og Folket om Satans frygtelige og onde Organisation, som»kristenheden«er en Del

350 BESKYTTELSE af, og om, at Gud snart vil tilintetgøre hele Satans Organisation, hvorefter Kristus, den nye Konge, vil føre de lydige paa Jorden frem til Fred, Fremgang, Frihed, Sundhed, Lykke og evigt Liv. Gudsriget er det eneste, Verden har at haabe paa, ethvert andet Haab er dømt til at slaa fejl. Dette Budskab skal nu forkyndes af dem, der er Jehovas Vidner. Vi opfordrer indtrængende alle, som har viet sig til Jehova og hans Rige, til at forene sig med os i den Gerning at forkynde dette gode Budskab for andre, for at Flerrens retfærdige Banner saaledes maa blive rejst og Menneskene faa at vide, hvor de kan finde Sandheden og Haab om Befrielse, men fremfor alt for, at Jehovas store og hellige Navn maa blive renset, æret og ophøjet.

FORDI Adam og Eva syndede har alle Mennesker paa een Undtagelse nær været underlagt Dødens Forbandelse lige fra Fødselen. Ja Bibelen siger endogsaa, at Fædrenes Misgerninger hjemsøges paa Børne* ne indtil tredje og fjerde Generation. Hvor«for maa et Barn lide for en Synd, der blev begaaet af en af dets Forfædre, som det ikke engang har set? Hvordan kan dette forklares i Betragtning af, at Gud er retfærdig og kærlig? Hvad var det for en Synd, Adam og Eva gjorde sig skyldige i? De, der læser Dommer Rutherfords Bøger, bliver overrasket og slaaet ved at se, hvor let og ligetil alle Livets indviklede Problemer bliver ved hans logiske og mesterlige For* klaringer. Dommer Rutherfords Bøger er Guds Harpe Liv V erdensbef rielsen Profetierne Lys, Bind I Forligelse Lys, Bind II Det store Opgør, I Skabelsen Det store Opgør, II Fremtidens Regering Det store Opgør, III Bøgerne koster $-.35 Stykket. WATCH TOW ER 117 Adams Street, Brooklyn, N.Y., U.S.A.

i! i: 111111111111 il ni i ti in...in linn in in it: i in mi inn iimm ii n ii ii i min in in i inn i u i mi n W ATCH TOW ER BIBLE AND TRACT SOCIETY In te rn atio n a l B ible S tu d en ts' A ssociation H ovedkontor: 117 A dam s S tre e t, B rooklyn, N, Y. A rgentina, A ustralien, Belgien, B rasilien, B ritish G uiana, C hile, Danm ark, E ngland, E stland, F inland, F ran k rig, G ræ kenland, H aw ai, H olland, Indien, Jam a ic a, B. W, L, A fdelingskontorer i andre Lande: Calle Cram er 4555, Buenos A ires 7 B eresford Rd., S trathlield, N. S. W. 66 R ue de l'in te n d a n t, B ryssel Av. Celso G arcia 951, Sao Paulo Box 107, G eorgetow n, D em erara E jercito 238, S antiago S øndre F asanvej 54, K øbenhavn 34 G raven Terrace, London, W. 2 S uur T a rtu -M aan te e 72-3, T ailiin V åinåm oinengatan 27, Helsingiors 129 F aubourg P io sso n n iére H elsingiors Lom bardu 44, Athen Box 681, H onolulu Cam plaan 28, H eem stede 40 C olaba R d., B om bay 5 151 K ing S t., K ingston 58 Ogikubo, 4-Chome, Suginam iku, Tokio Ja p a n, Jav a, Post Box 59, B atavia Centrum Jugoslavien, ViSe g rad sk a ul. 15, B eograd K anada, 40 Irwin A ve., Toronto 5, Ont. K ina, B ox 1903, S hanghai K orea, 1-129 Sedaim on-cho, Seoul L etland, C esu Iela 11 Dz. 25, Riga L itavcn, A ukstaiciu g-ve 8. b. 1 Kaunas M eksiko, Calzada de M elchior Ocampo 71, M eksiko D. F. N orge, Inkognitogaten 28 b, Oslo Ny Z eeland, Box 252, W ellington P olen, R zgow ska ul. 24, Lodz P ortugal, Rua D. Carlos M ascarenhas No. 77, Lissabon R um æ nien, Str. C risana No. 33, B ukarest 2 S panien, A partado de C orreos 321, M adrid Straits Settlem ents, Post Box 566, Singapore Sverige, Luntm akaregatan 94, Stockholm Schweiz, A llm endstrasse 39, Bern S ydafrik a, B oston H ouse, C ape Tow n S yrien, R ue S alibe, A leppo Tjekkoslovakiet, Tylova ul. 16 Praha-Sm ichov Trinidad, B. W. L, Box 194, P ort oi Spain Tyskland, Fuchsberg 4/5, M agdeburg V estafrika, 15 A pongbon St., Lagos, Nigeria Ø strig, Halbgasse 26, W ien VII Ungarn, K atona Jozsef u 41 III/15 Budapest S kriv til W atch T ow er B ible & T ra ct S ociety i h v ilk et som helst af disse Lande og anm od om at faa tilsendt en L itteratu r fortegnelse. En D el af vor L itte ra tu r er udkom m et p aa ikke m indre end 60 Sprog. iillillliiiiiiiiillllilliiiilillllllllllllilliiiiiiilliiiiilliilililiiiiliiiliillllliiiiiiiiiiiiim illllil