I Guds Historie bliver de bibelske fortællinger bragt til live gennem korte og historiske glimt og nedslag, som tilsammen tegner en rød tråd og giver et sandt og sammenhængende billede af Gud. Ved at lytte til, genfortælle og snakke om Guds Historie formes der efterhånden et billede af Gud, som man bliver nødt til at forholde sig til. Styrken ved denne form er, at billedet bliver dannet af forskellige brikker: Nemlig Guds handlen og gøren til forskellige tider, på forskellige steder og med forskellige mennesker som et puslespil lagt af de bibelske kernefortælinger selv. Historier fanger og former os. Derfor er historiefortællingen essentiel i Guds Historie. Formålet er at se og forstå sig selv som en del af Guds historie. Se at historien er Guds. Forstå at han er hovedpersonen. Vi ønsker at give Guds historie luft og vinger fordi det er en historie, som sætter fri. Tak til Soma Communities som har lavet materialet og for deres generøsitet, så vi nu kan udgive Guds Historie på dansk. Må Guds historie blive til hans ære. Københavnerkirken efteråret 2012 Jeg synes, det har været en fin måde at komme dybere ind på de bibelske personer. Vi har bl.a. brugt Guds Historie i et fængsel, og det gav nogle gode perspektiver Peter Haarbæk, 37 år Jeg kunne godt lide, at vi skulle glemme alle svar, som forudsatte viden længere henne i Bibelen. Og at hvert afsnit forudsatte, at man tænkte tilbage til, hvad man havde opdaget eller forundret sig over i tidligere afsnit Jette Holst, 65 år Jeg har oplevet, at denne form er med til at styrke min kristne identitet. At disse kernefortællinger giver nyt lys og gødning, hvor tro og tillid næres og kan blive til rygradsreflekser. Det kan virke banalt men det er helt vildt godt! Morten Friis, 35 år
Guds Historie kan laves og bruges på mange forskellige måder, men her kommer et bud på bedste praksis. Ideelt set laves det i grupper med ca 10-30 personer. Det er afgørende, at fortælleren er godt forberedt og inde i dagens tekst. Det løfter historien, hvis fortælleren kan den uden for mange afbrydelser og øhh er. Altså, gør den levende! Ordstyreren, som sagtens kan være den samme som fortælleren, skal forsøge at facilitere dialogen uden at diktere den. Man skal give plads, men også kunne afbryde nogen for at lade andre komme til. Desuden er det vigtigt, sæligt de første par gange, at forklare og gentage principperne og være enige om dem. Principperne er: at teksten fortælles og derefter genfortælles mange vil være fristet til at springe genfortællingen over, men heri ligger en vigtig øvelse i at høre de tekster, som vi tror, vi kender så godt. at man svarer på tekstens/dagens spørgsmål bagudrettet dvs. at man ikke må bruge bibeltekster eller bibelske pointer, som først bliver indlysende senere i Bibelens historie (så ingen referencer til Paulus eller Jesus, når vi er Abrahamfortællingen!) at man holder dialogen inden for Bibelens virkelighedsramme selvom det kan være fristende at diskutere evolutionsteori, så hører det til i et andet forum, da pointen netop er at se og forstå Gud inden for den ramme, Bibelen selv giver. (ligesom man heller ikke begynder at diskutere, om orker virkelig findes, mens man ser Ringenes Herre)
Historie fra: 1 Mos 1-3; Job 38; Judas 6; Ezekiel 28; Esajas 14; 2 Peter 2; Salme 8; Åb 12 Denne første historie er en prolog til de andre historier og fastslår nogle opfattelser af godt og ondt. Dette er beretningen om ham, som kaldes Gud og altid har eksisteret. Beretningen, som er hentet fra Bibelen, beskriver Gud som skaberen af alt - også jorden og alt levende. Gud bliver også beskrevet som den eneste, der altid gør hvad der er godt, retfærdigt og fuldkomment Bibelen bruger ordet hellig til at beskrive Gud. Ved du, hvad Gud skabte først? I Bibelen spørger Gud en mand, som hed Job: Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Hvem bestemte dens mål? Hvem spændte målesnoren ud over den? Hvor blev dens fodstykker sat ned og hvem lagde dens hjørnesten, mens alle morgenstjerner jublede og alle gudssønner råbte af fryd? Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Englene var Guds første skabninger! Da Gud satte fundamentet for jorden, var de allerede tilskuere. Da englene så Guds magt og kreativitet, jublede de og råbte af fryd og ærede Gud. Den mest fantastiske af alle englene hed Lucifer. Lucifer betyder strålende morgenstjerne. Da Lucifer så de andre engle lovprise Gud, blev han misundelig og sagde til sig selv: Jeg vil stige op til himlen og bygge min trone over Guds stjerner og jeg vil være som Gud. Det lykkedes Lucifer at få overtalt en trediedel af englene til at lovprise ham i stedet for Gud. Selvom Lucifer havde set Guds magt i skabelsen, fortsatte han med at lede de faldne engle eller dæmoner i oprør mod Gud. Synd er et andet ord for oprør mod Gud og hans vilje. Men Gud vidste, hvad Lucifer tænkte og gjorde. På grund af Guds fuldkomne godhed, tillader han aldrig det onde at forblive i sin nærhed. Så Gud viste retfærdighed mod Lucifer og hans engle ved at kaste dem ud i mørket. Som et lysglimt blev de styrtet til jorden. Lucifers navn blev også ændret i stedet for at være kendt som strålende morgenstjerne, blev han nu kendt som Satan, som betyder modstander. Det er den beretning, vi kalder Begyndelsen. Hvad skabte Gud i historien? Hvad var Guds forhold til sin skabelse i historien? Gud skabte al ting, jorden og englene er nævnt specifikt. Englene er forundret over Gud og er sammen med Ham, mens han skaber. Hvem er Lucifer og dæmonerne? Hvor kom de fra? De er engle, skabt af Gud. Da de er skabt, kan de umuligt få magten over skaberen. Hvordan udfordrede Lucifer Gud? Hvad sagde han? Han sagde, at han ville være som Gud. Han bedrog en trediedel af englene, så de fulgte ham. Gud kaster Lucifer og de faldne engle ud af himlen. Hvorfor tror du, at han gør det? Det onde, som bliver kaldt synd, kan ikke forblive i Hans nærhed. Gud straffer ondskab. Han kaster Lucifer ud af himlen. Hvad lærer vi om Gud i historien? (Hvor i historien så du det?) Gud er almægtig. Gud er en forunderlig skaber. Han skabte alt med hans kreativitet. Gud er god, retfærdig, fuldkommen hellig. Gud er forunderlig og fortjener at blive tilbedt. Gud ved al ting. Han vidste, hvad der var i Lucifers hjerte og hvilke engle der ville følge ham. Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvornår har du oplevet ønsket om at have ansvaret for noget og ikke havde? Tog du kontrollen? Hvad skete der? Hvorfor tror du, at vi nogle gange modsætter os autoriteter? Hvordan kan autoriteter være gode?
Historie fra: 1 Mos 1-2; Job 38,4-7; Salme 8; Salme 103,19-22; Esajas 45,18; 2 Peter 2,5; Judas 6 Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Dette første afsnit i Guds historie, som kaldes skabelsen, begynder sådan her: Før noget eksisterede, var der et fantastisk og forunderligt væsen kaldet Gud. Da Gud skabte jorden, var englene forbløffede tilskuere, mens de jublede og råbte af fryd. Gud skabte englene til at lovprise ham. Men nogle af englene gjorde oprør mod Gud og hans vilje ethvert oprør kaldes synd. Gud tillader aldrig det onde at forblive i sin nærhed, så han sendte de oprørske engle ned til mørket på jorden for at vente på den senere endelige dom. Pause Så tog Gud jorden, som var mørk og formløs og forberedte den til at blive et sted med liv. Guds Ånd svævede over vandene, mens: Han skabte lys ved at skille det fra mørket Han delte vandene med en himmelhvælving Han samlede vandene, så den tørre jord kom til syne Han lod planter, blomster og træer vokse frem alle sammen med frø, så de kunne blomstre og bære frugt Han skabte solen, månen og stjernerne og satte dage og årstider i gang Han fyldte havene med fisk, himlen med fugle og jorden med alle slags vilde dyr! Gud brugte masser af omsorg og kreativitet til alt, hvad han skabte. Gud så på det og sagde: Det her er virkelig godt! Efter at jorden var blevet gjort klar, besluttede Gud at skabe en helt særlig skabning. Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede. Lad os give dem ansvar for jorden, planterne og alle dyrene, som lever på den. Så tog Gud jord og formede det første menneske. Og han blæste sin egen ånde i ham og gav ham liv. Det første menneske blev kaldt Adam. Gud satte Adam i en fantastisk have, hvor han sørgede for alt, hvad han havde brug for. I denne have plantede Gud alle slags træer, som bar dejlig frugt, så Adam altid havde rigeligt at spise. Gud gav Adam ansvaret for at passe på haven og alle skabningerne, som levede der. Gud førte alle dyrene hen til Adam, så han kunne give dem navne. I midten af haven var der to specielle træer Livets træ og Træet til kundskab om godt og ondt. Gud sagde, at Adam kunne spise frugten af alle træer i haven undtagen ét. Og Gud advarede ham: Hvis du spiser af træet til kundskab om godt og ondt, skal du dø! Pause Så sagde Gud: Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil skabe ham en hjælper, der svarer til ham. Så lod Gud Adam falde i en dyb søvn. Da Adam sov, fjernede Gud ét af hans ribben og lukkede til med kød. Gud brugte Adams ribben til at forme den første kvinde. Da Gud bragte hende til Adam, råbte han: Endelig! Adam kaldte sin nye partner Eva, som betyder: Livgiver. Sådan skabte Gud både manden og kvinden til at være som han skabt i Guds eget billede. Gud velsignede Adam og Eva med evnen til at få børn og dermed fortsætte hans skabelse. Gud bandt dem tæt sammen som ægtefæller, og de gav sig selv hen for hinanden. Adam og Eva var nøgne og de skammede sig ikke. Ved aftenstid kom Gud og vandrede og brugte tid sammen med menneskene. De levede under hans omsorg og beskyttelse et liv, der var fuldkomment og komplet. Da Gud så hele sit skaberværk, tænkte han: Dette er fremragende på alle måder. Da Gud havde skabt alt, hvilede han. Og han afsatte én dag hver uge og helligede den til hvile for sine skabninger.
Hvad skabte Gud i denne historie? Hvordan forestiller du dig den verden, som Gud skaber i denne historie? haven? Var den kaotisk eller fredfyldt? De nød Guds shalom, det gamle testamentes ord for fred, der betyder relationel helhed og fuldstændighed, som Gud tilsigter hele sin skabning Hvordan skabte Gud menneskene som unikke blandt hans skabninger? De er skabt i Guds billede. Han åndede sin egen ånde ind i dem de var skabt på en anden måde. Han gav dem ansvaret for at forvalte jorden og dyrene. Gud giver menneskene evnen til at skabe. Hvilken tilknytning havde Gud til menneskene? Han brugte tid sammen med Adam og Eva. De elskede at være sammen med Gud. Han gav dem ansvar til at passe på hans skabelse og til at skabe. Han beskyttede dem og tog sig af dem. Han kom til jorden for at være sammen med dem! Gud er almægtig. Gud er skaberen af alt fugle, fisk, luft og jord. Gud skabte mennesker i hans billede. Gud betror menneskene at passe på hans skabelse. Gud giver menneskene evnen til at skabe, kreere og forvalte. Gud sørger for og tager sig af menneskene haven havde alt hvad de behøvede. Gud er relationel han kommer ned for at være sammen med dem i haven. Gud glæder sig over sin skabning han sagde, at det var fremragende på alle måder. Gud afsætter tid til at hvile! Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvorfor tror du, at Gud vil bruge tid sammen med menneskene? Hvordan tror du, at vi er skabt i Guds billede? Hvad tror du, at Gud ønsker fra os (dig)? Hvordan har Gud sørget for dig eller beskyttet dig? Hvilke ansvar har Gud påtænkt at vi skal have? Hvilket forhold havde Adam og Eva til hinanden? Hvorfor tror du, at Adam og Eva ikke skammede sig over at være nøgne? Hvad tror du, der er væsenligt omkring de to træer i midten af haven? Hørte du noget, som mindede dig om den tidligere historie? Hvad lærer vi om Gud i historien? (Hvor i historien så du det?)
Historie fra: 1 Mos 1-3. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare - kend den og bring den til live! En dag kom en snedig slange til Eva og spurgte: Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven? Eva svarede: Nej, Vi må gerne spise af frugten fra træerne i haven, det er kun frugten på det træ, der står midt i haven, som vi ikke må spise af vi må ikke engang røre ved det, for så dør vi. For at narre Eva sagde slangen: I dør ikke! Men Gud ved, at den dag I spiser af frugten, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver ligesom Gud! Og I vil vide al ting, både det gode og det onde. Eva troede på slangen, så den tiltrækkende frugt og tænkte: Hmm Vi vil komme til at vide alt! Så tog hun frugten og spiste noget af den. Hun gav også noget til Adam, som var hos hende, og han spiste også. Med det samme åbnedes deres øjne og de blev fyldt af skam og frygt. De syede figenblade sammen og bandt dem om livet, for at skjule deres nøgenhed. Senere den dag hørte Adam og Eva Gud vandre i haven, og de gemte sig mellem nogle buske. Gud kaldte på dem: Hvor er I? Adam svarede: Jeg hørte, at du kom, og jeg var bange fordi jeg var nøgen, og så gemte jeg mig. Gud svarede: Hvorfor skammer du dig over at være nøgen? Har du spist af den frugt, som jeg forbød dig at spise af? Adam sagde: Det var kvinden, som du gav mig Hun gav mig frugten! Eva svarede: Slangen narrede mig til at spise af frugten! Så sagde Gud til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du og dit afkom krybe og æde støv alle dine dage. Du skal være fjende af kvinder og deres sønner. Når du bider ham i hælen, skal han knuse dit hoved. Guds hjerte var knust på grund af Adam og Evas ulydighed. Da Gud altid gør, hvad der er retfærdigt og sandt, kunne han ikke ignorere, hvad de havde gjort. Så Gud straffede Adam og Eva ved at sende dem ud af haven. Ved ikke længere at følge Guds vilje havde Adam og Eva nu underlagt sig sygdom, smerte ja, selv døden. Gud sagde til dem: Den vej I nu har valgt vil være fuld af besvær og lidelse kvinder vil føde med smerte mænd skal arbejde hårdt og længe for bare at frembringe lidt føde fra jorden begge vil I kæmpe hårdt for at herske i jeres indbyrdes forhold og endelig vil I vende tilbage til den jord, som jeg skabte jer af. Pause Selvom Gud straffede dem, holdt Gud ikke op med at elske dem. Han gav dem oven i købet tøj af dyreskind. Fra da af, satte Gud sine mægtige engle ved indgangen til haven. Han satte også et lynende flammesværd til at vogte vejen til Livets Træ. Det var ikke længere muligt for mennesket at spise af Livets Træ og leve evigt.
Hvad ved vi om denne slange? Hvad prøvede han at gøre? Hvordan? Han fordrejede hvad Gud havde sagt om det at spise frugt fra de andre træer. Han løj for Eva ved at sige, at hun ved at spise frugten ville blive som Gud (Hvor har vi set det før?) Hvorfor var det en dårlig ide at spise af træet midt i haven? Der var en konsekvens ved at bryde den tillid Gud havde vist dem. De har nu ansvaret for selv at kende til og tage sig af den ondskab, som bor i dem. Hvad gjorde Adam og Eva forkert? Hvad var konsekvensen? (øjeblikkelig og fremtidig) Hvordan blev forholdet mellem dem påvirket af deres ulydighed? Hvorfor tror du Gud kræver konsekvenser ved synd og oprør I hans fuldkomne godhed og retfærdighed kan Gud aldrig tillade det onde at forblive i hans nærvær. Hans hellighed kræver at synd bliver straffet. Hvad lærer vi om menneskene i historien? Mennesker kan blive narret til at tro de forkerte ting. Mennesker kan vælge Guds vilje eller deres egen. Mennesker plejer at gemme sig og fralægge sig ansvaret, når de bliver taget i at synde. Tror du, at Gud opgav Adam og Eva? (Hvor i historien så du det?) Hørte du noget, som mindede dig om tidligere historier? Hvilke sammenhænge ser du? Hvad lærer vi om Gud i historien? (Hvor i historien så du det?) Gud ved alt. Han vidste at Adam og Eva havde spist af frugten. Gud vil aldrig tillade ondskab at forblive i hans nærvær. Gud straffede hver enkelt rolle i historien. Han smed Adam og Eva ud af haven og væk fra sit nærvær. Han lovede at der skulle komme en og dræbe slangen. Gud holder sine løfter. Selvom de ikke døde med det samme, var Adam og Evas natur ændret. Gud er kilden til al nåde. Han dræbte ikke Adam og Eva. Gud lavede tøj til dem ud af dyreskind. Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Ligner vi Adam og Eva eller er vi anderledes end dem? Hvordan? Hvornår har du måtte møde konsekvenserne af at have handlet forkert eller taget en forkert beslutning? Hvordan vælger du mellem rigtigt og forkert? Hvor kommer ondskab fra?
Historie fra: 1 Mos 4. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare - kend den og bring den til live! Efter de havde forladt haven fik Adam og Eva to sønner: Kain og Abel. Efter at have forladt haven dannede Adam og Eva en familie. Da deres første søn, Kain, blev født, råbte Eva: Gud har hjulpet os med at skabe endnu et menneske! Ikke lang tid efter, fik Adam og Eva søn nummer to, og de kaldte ham Abel. Da deres sønner voksede op, blev Kain landmand, og Abel blev hyrde. Ved høsttid bragte folk gaver eller dele af deres udbytte og gav dem til Gud. Det blev kaldt ofre. Så Kain bragte noget af sit korn, og Abel bragte de allerbedste lam fra sin flok, for at ofre dem til Gud. Da Gud så deres gaver, tog han imod Abels offer, men afslog Kains. Det gjorde Kain meget vred og oprørt. Hvorfor er du så vred? spurgte Gud Kain. Hvorfor virker du så modløs? Du vil blive taget imod, hvis du handler retfærdigt. Men hvis du nægter at handle retfærdigt, så pas på! Synden lurer ved din dør, den venter på at angribe og ødelægge dig du må bringe den under kontrol. Kort efter foreslog Kain sin bror Abel: Skal vi ikke gå en tur ud på marken? Og da de gik derud overfaldt Kain sin bror og slog ham ihjel. Dette er det første mord, som er beskrevet i Bibelen. Senere spurgte Gud Kain: Hvor er din bror, Abel? Det ved jeg ikke! Svarede Kain. Skal jeg måske altid gå og holde øje med min bror? Men Gud sagde: Hvad har du gjort? Hør din brors blod råber til mig fra jorden. Jeg vil fjerne dig fra den jord, som du har ødelagt med din brors blod. Fra nu af vil du være hjemløs en flygtning, som vandrer fra sted til sted. Kain svarede Gud: Denne straf er hårdere, end jeg kan bære! Du har fjernet mig fra mit hjem og fra din nærhed; du har gjort mig til flygtning. Alle, som møder mig, vil forsøge at dræbe mig! Gud sagde: Nej! Enhver, som forsøger at skade dig, vil få en 7 gange hårdere straf! Så satte Gud et mærke på Kain, for at advare enhver, som overvejede at angribe ham. Kain forlod Gud og rejste til landet øst for haven, hvor han ville starte sin egen familie.
Hvad sagde Gud til Kain efter at han havde afvist hans offer? Hvad tror du, at det betød? Du bliver acceperet, hvis du gør det rigtige. Men nægter du at gøre det rigtige venter synden Hvorfor tror du Kain dræbte sin bror? Hvor lærte Kain ondskab fra? Hvis Kain arvede sin synd fra sine forældre, er Abel så også en synder, tror du? Hvordan reagerede Gud på mordet? Hvorfor ignorerede Gud ikke bare hvad Kain havde gjort? Hvilken straf havde Kain fortjent? Gud gengældte ikke ondt med ondt han udviste retfærdighed og nåde. Hvad lærer vi om menneskene i historien? (Hvor i historien så du det?) Vi prøver at skjule vores synder. Vi vil have det, andre har. Vi har muligheden for at vælge det rigtige. Vi har en tendens til ikke at lytte til Gud. Hørte du noget som mindede dig om tidligere historier? Hvilke sammenhænge så du? Hvad lærer vi om Gud i historien? Gud er interesseret i menneskers liv han ønsker at interagere med dem. Gud straffer synd. Gud er barmhjertig. Gud ved alle ting. Gud sørger for en måde hvorpå vi kan leve med ham. Gud alene er god. Guds vilje er ikke vores vilje. Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvilke gode og dårlige vaner ha du fået fra dine forældre? Hvordan mener du at synd kan angribe og ødelægge os? Hvilke gaver eller ofre tror du behager Gud?
Historie fra: 1 Mos 4-9. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Antallet af mennesker på jorden voksede hurtigt. Oprøret mod Gud spredte sig - ikke bare fra Adam og Eva til deres sønner, men fra generation til generation. Selvom mennesket var blevet skabt i Guds billede, valgte hver eneste at gå imod Guds vilje. Mennesket var fuldstændig ude af kontrol og handlede i egoisme og vold uafbrudt. Da Gud så, at menneskers hjerter og sind var fyldt af ondt dag og nat, blev han meget fortvivlet. Han besluttede derfor at begynde forfra og sagde: Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt. Jeg er ked af, at jeg overhovedet skabte dem. Men der var én mand, Noah, som stadig havde et nært forhold til Gud. Noah var den eneste retfærdige mand, som levede på jorden på det tidspunkt. Gud sagde til Noah: Jeg har besluttet at dække jorden med en oversvømmelse og udrydde alt levende! Men jeg har en plan, som vil redde dig. Gud sagde, at Noah skulle bygge en stor båd - en ark - og gav ham præcise instrukser om, hvor stor den skulle være, og hvordan den skulle se ud. Gud sagde til ham: Lav en båd af træ og tæt den med tjære både udvendig og indvendig. Byg mange etager og rum til dyr inden i den. Jeg lover, at du skal være i sikkerhed i arken. Et par af alle dyrearter en han og en hun vil komme til dig for at blive reddet. Du skal også tage syv par rene dyr, som jeg har godkendt til at spise og til at ofre. Og husk, tag mad med nok til både din familie og dyrene! Noah gjorde alt præcis, som han fik besked på. Og ligesom Gud havde sagt, kom oversvømmelsen vand steg op fra jordens indre og regnen skyllede ned fra himlen. Da vandet kom, gik Noah, hans familie og alle dyrene ind i arken. Da vandet steg, flød båden sikkert på overfladen. Oversvømmelsen dækkede selv de højeste bjerge, og alle levende væsener på jorden blev udryddet - undtagen dem i arken. Efter 40 dage stoppede regnen. Mange måneder gik, mens vandet langsomt begyndte at synke. I ugevis sendte Noah en due ud for at se, om den kunne finde tørt land. Til sidst, kom den tilbage med et olivenblad i sit næb. Noah sendte duen ud igen, og da den ikke kom tilbage, vidste han, at det nu var sikkert at gå i land. Så snart Noah havde forladt arken, byggede han et alter og udvalgte de rene, godkendte dyr, som han ofrede til Gud som et symbol på tilbedelse og tak. Gud tog imod Noahs offer og sagde: Selvom menneskers tanker og handlinger er vendt mod det onde allerede fra de er børn, lover jeg, at jeg aldrig igen vil udrydde alt levende med en oversvømmelse. Som et symbol på mit løfte, sætter jeg en regnbue i skyerne. Når du ser en regnbue, vil det altid minde dig om mit løfte til dig. Så sagde Gud til Noah og hans sønner: Jeg giver jer magt over alle dyr. I kan bruge dem til føde, men I må aldrig spise dyr, som stadig har deres blod i sig. Livet er i blodet, og alt liv tilhører mig. Dem, der dræber, bliver straffet med døden! Gud velsignede Noah og hans sønner, og sagde: I skal få mange børn og igen opfylde jorden med mennesker.
Hvorfor lod Gud jorde oversvømme og ødelægge alting? Synes du, at han havde en god grund til at gøre det? Menneskenes hjerter var helt og aldeles onde. Hvad viser de historier vi indtil nu har hørt om, hvordan menneskene er? Lige siden Adam og Evas fald har ethvert menneske gjort oprør mod Gud. Hvad føler Gud for menneskene ud fra denne historie? Skuffelse og vrede over vores fordærv. Omsorg: Ved at redde menneskene og love aldrig at udslette os igen. Hvorfor tror du, at Gud lod Noah bringe dyr ind i arken? Hvad kommunikerede Gud til Noah (og alle mennesker) ved at skabe en regnbue? Gud forpligter sig på at give alle mennesker det bedst mulige liv han sørger altid for en måde at gøre det på. Hvad sagde Gud til Noah om blodet fra ofringen? Hvorfor er det vigtigt? Alt liv tilhører Gud og livet er i blodet. Det er Gud selv, der giver liv. Da Noah kom ud af arken skænkede han ofringerne til Gud, sandsynligvis for at takke Gud for den nåde, han havde vist ham. Hørte du noget, som mindede dig om tidligere historier? Hvilke sammenhænge så du? Hvad lærer vi om Gud i historien? Gud er almægtig - han har magten over alle elementer. Gud tillader ikke ondskab at forblive i sin nærhed. Vandfloden er en absolut bekræftelse på, at Gud straffer synd i alle mennesker. Gud er nådens kilde. Han reddede Noah og hans familie. Før han frelste dem advarede han dem om den kommende straf, en nådens gerning ligesom med Kain. Han lovede aldrig at udslette jorden igen, selvom han vidste at mennesker ville fortsætte med at synde. Gud ved alting. Han vidste hvad der var i alle menneskenes hjerter. Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? I hvilken situation, var du den eneste, der lyttede til Gud? Hvad skete der? På hvilket område i dit liv er det vanskeligst at have tillid til Gud? Hvor har du oplevet effekten af oprør mod Gud i verden? i din by? på din skole? i dit liv?
Historie fra: 1 Mos 11-18, 21. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Noahs efterkommere glemte Gud og hvordan, han havde reddet dem fra oversvømmelsen. De lavede planer om at bygge en fantastisk by af mursten. De sagde: Lad os bygge os et tårn, som når op til himlen, for at vise hvor fantastiske vi er! Gud så, hvordan menneskene samledes for at ære sig selv i stedet for ham. På den tid talte alle på jorden det samme sprog. Derfor gav Gud dem forskellige sprog for at gøre det sværere for dem at samle sig i oprør mod ham. Og han spredte dem ud over jorden. Nogle få generationer senere, gav Gud et særligt løfte til en mand som hed Abram. Dette løfte blev kaldt en pagt en pagt er den dybeste af alle aftaler mellem to mennesker. Gud lavede denne pagt med Abram: Jeg vil gøre dig til stamfader for en stor nation kendt til alle tider. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig. Jeg vil velsigne hele jorden gennem dine efterkommere. (Gentag evt. pagten) Det var et ekstraordinært løfte, Gud gav. Han valgte at ville velsigne hele jorden gennem én familie! Der var kun et problem Abrams kone, Saraj, var ude af stand til at få børn. Så hvordan skulle jorden kunne velsignes gennem deres efterkommere? Og de var begge ved at blive gamle. Abram var omkring de 75 og Saraj 65! Gud sagde til Abram: Forlad dit land og dine slægtninge og rejs til det land, jeg vil vise dig. Gud ledte Abram og hans familie til et land kaldet, Kanaaen. Dér sagde Gud til Abram: Kig dig omkring i alle retninger. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Kanaaens land blev nu kaldt Det lovede land. Tiden gik, og Abram og Saraj havde stadig ingen børn. Abram spurgte Gud: Til hvilken nytte er dit løfte om velsignelser, hvis jeg ikke har en søn? Jeg er ved at blive gammel og snart bliver jeg nødt til at give min arv til en af mine tjenere! Gud svarede Abram: Nej, du skal få en søn, som skal arve alt, hvad jeg har lovet dig! Så tog Gud Abram ud midt om natten og sagde: Se op på himlen og tæl stjernerne. Din slægt vil blive som dem for mange til at tælle! Og Abram stolede på, hvad Gud sagde, og på grund af denne tro kaldte Gud ham retfærdig. Flere år gik, og Saraj blev utålmodig over ikke at have fået et barn. Hun bad sin tjener, en ægyptisk kvinde, kaldet Hagar, om at blive mor i stedet. Abram accepterede planen. Hagar blev gravid og fødte en søn, Ismael. Men Hagar og Sarajs forhold blev anspændt. Under sin graviditet begyndte Hagar at se ned på Saraj. Samtidig begyndte Saraj at behandle Hagar forfærdeligt. Til slut blev Hagar og Ismael sendt væk og udelukket fra at leve sammen med Abrams familie. Da Abram var 99 år, kom Gud igen til ham og sagde: Jeg er Gud den Almægtige; tjen mig med hele dit liv og lev retfærdigt. Jeg vil holde min pagt med dig i mange generationer. Jeg ændrer dit navn til Abraham, som betyder far til mange nationer. Husk dette Jeg vil altid være din Gud og I skal altid være mit folk. Og Gud sagde videre: Jeg ændrer også din kones navn til Sara, som betyder mor til mange nationer. Meget snart vil hun blive velsignet med en søn. Du skal give ham navnet Isak! Både Abraham og Sara lo indeni af vantro mod Guds løfte. Abraham tænkte: Hvordan skal jeg dog blive far i en alder af 100? Og hvordan skal Sara blive gravid som næsten 90-årig? Sara tænkte: Hvordan skal en udslidt kvinde som mig få et barn? Og min mand er ældre end jeg! Abraham spurgte Gud: Vil du da videregive din velsignelse gennem min søn Ismael? Gud svarede: Hvorfor lo du? Er noget umuligt for mig? Om cirka et år vil du have en søn. Det er gennem Isak, jeg vil videregive min velsignelse ikke gennem din tjeners barn. Og ganske rigtigt! Et år senere fuldstændig som Gud havde sagt fødte Sara sin første søn og kaldte ham Isak, som betyder latter. Isaks fødsel blev begyndelsen på opfyldelsen af Guds løfte til Abraham. Gud ønskede, at Abrahams efterkommere også kaldet israelitterne skulle blive et nyt folk, som skulle vise hele verden, hvad det betyder at leve efter Guds vilje.
Hvorfor satte Gud en stopper for, at menneskene byggede deres eget mindesmærke? Hvad lærer vi om Abraham i historien? Om Sara? Gud udvalgte ham til at videregive sin velsignelse. Han var gammel! Han stolede på Gud og forlod sit hjem. Selvom han stolede på Gud, kæmpede han med at tro på hvad Gud havde sagt. Hvor i historien ser vi, at Abraham kæmper med at tro på løftet? Abraham troede, at han ville blive nødt til at videregive sin arv til en af sine tjenere. Abraham og Sara lo af Guds løfte og tænkte: Hvordan skulle det kunne ske? Hvorfor kalder Gud Abraham for retfærdig? Hvad tror du der menes med at være retfærdig? Hvilket forhold havde Gud til Abraham? Hvis du skulle vente 25 år på at et løfte fra Gud blev indfriet, ville du så stadig tro på ham? Hørte du noget som mindede dig om tidligere historier? Hvilke sammenhænge så du? Hvad fortæller dette løfte om Gud og hvordan han er? Gud ønsker at velsigne alle mennesker. Gud har valgt en familie (en nation) til at bære hans velsignelse og leve efter hans vilje. Gud vil velsigne og sørge for sit folk. Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvordan bygger mennesker i vores verden egne mindesmærker? Hvad tror du der menes med at være Guds velsignelse? Hvordan tror du, at Gud ønsker at vi skal være hans velsignelse? Hvad skulle der til for at vi ændre vores måde at leve på? Hvad kalder vi det særlige løfte, som Gud gav Abraham? Hvad er der særligt ved det? Hvor har vi tidligere set Gud give et løfte eller en pagt? Til Kain og til Noa. Hvad lovede Gud Abraham? At gøre ham til stamfader til en stor nation, give ham talrige efterfølgere. At velsigne ham og sørge for ham. At velsigne alle nationer gennem ham.
Historie fra: 1 Mos 22. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Gud satte Abraham på prøve. Han kaldte på ham: Abraham! Ja, jeg lytter, svarede Abraham. Gud sagde: Tag din søn Isak, som du elsker, med op på toppen af bjerget og bring ham som et offer til mig. Næste morgen stod Abraham tidligt op, gjorde æslet klar og kløvede noget brænde til offeret. Da alt var klar, tog Abraham og hans søn Isak to tjenere med og begav sig afsted mod bjerget. Efter at have vandret i 3 dage, så de bjerget i det fjerne. Abraham sagde til sine tjenere: Bliv her Isak og jeg går op på bjerget for at tilbede, og derefter vil vi komme tilbage. Abraham tog kniven og ilden fra sine tjenere og placerede brændet til ofret på Isaks skuldre. Mens de gik op ad bjerget, blev Isak nysgerrig og spurgte: Far, vi har træ og ild, men hvor er lammet, som vi skal ofre? Abraham sagde til ham: Gud vil selv sørge for et lam. Da de kom op på toppen af bjerget, byggede de et alter og lagde brændet på det. Derefter bandt Abraham Isak og lagde ham på alteret ovenpå brændet. Han løftede kniven for at dræbe ham som et offer til Gud. I samme øjeblik råbte Guds engel til ham fra himlen: Abraham! Abraham! Ja, jeg lytter! Svarede han. Englen sagde: Læg kniven ned. Gør ikke din søn noget. Nu ved jeg, at du stoler på mig, fordi du ikke tøver med at give mig det, du elsker allermest. Da så Abraham, at der bagved ham stod en vædder, som havde viklet sine horn ind i en busk. Han tog vædderen og ofrede den til Gud i stedet for sin søn. Abraham kaldte stedet på toppen af bjerget Gud vil sørge for det. Derefter sagde Gud til Abraham: Fordi du ikke nægtede at give mig din søn, som du elsker, vil jeg velsigne dig rigt. Din slægt vil blive til millioner ligesom stjernerne på himlen og sandet på stranden. Dine efterkommere vil overvinde deres fjender på alle sider. Hele jorden vil blive velsignet gennem din familie fordi du valgte at adlyde mig. Så gik Abraham og Isak ned fra bjerget, mødtes med deres tjenere og vendte hjem.
Hvad viser denne historie os om Abraham? Hvilket forhold havde Abraham til sin søn Isak? Hvilket forhold havde Gud og Abraham? Abraham havde et særligt forhold til Gud udvalgt som sin velsignelse. Abraham havde tillid til at Gud ville holde sit løfte. Abraham elskede sin søn. Abraham lyttede til Gud (og hans engel). Hvad sagde Abraham til sine tjenere? Hvad viser historien os om Isak? Isak stolede på sin far. Hvad lærer denne historie os om Gud? Han sørger for sit folk. Han tester folks tro. Han ønsker at velsigne os. Han er nådens kilde. Han holder sine løfter. Ville du adlyde Gud, hvis han bad dig om at gøre det samme? Disse spørgsmål vil også fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvad er det største offer, som du eller en i din familie nogensinde har bragt? I lyset af, at du har hørt denne historie, hvad tror du så Gud ønsker fra os? Hvad risikerede Abraham ved at adlyde Gud i denne historie? Løftet om, at Gud ville velsigne hele jorden gennem hans efterkommere. Hvor i historien har vi før set ofringer? Hvorfor gjorde menneskerne dette? Hvad lærer Gud os igennem disse ofringer? Gud laver tøj af dyreskind til Adam og Eva. Kain og Abel, Noas ofring som tak til Gud og erkendelse af ham som forsørgeren. Noa: Efter oversvømmelsen gjorde Gud det klart, at liv er i blodet. Isak: Gud sørger for et dyr som erstatning liv for liv.
Historie fra: 1 Mos 25-33. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Da Isak blev 40, giftede han sig med Rebekka. Isak bad indtrængende for sin kone, for hun kunne ikke få børn. Gud besvarede hans bønner, og Rebekka blev gravid med tvillinger. Men de to tvillinger sloges med hinanden i hendes mave. Hun bad og spurgte Gud: Hvorfor sker dette for mig? Gud svarede hende: Dine sønner vil blive to rivaliserende nationer. En af nationerne vil blive stærkere end den anden, og den ældste søn skal tjene den yngste. Da den første søn blev født var han rød og havde hår over det hele. Han så ud, som om han allerede havde tøj på! Så de kaldte ham Esau, som på hebraisk lyder som ordet hår. Derefter blev den anden søn født, med sin hånd om Esaus hæl. Derfor kaldte de ham Jakob, som betyder den, som holder om hælen, men det kan også betyde bedrager. Da børnene blev ældre, blev Esau en dygtig jæger, som elskede naturen. Hans bror, Jakob, ville hellere leve et stille og roligt liv indenfor i teltene. Isak elskede Esau og alt vildtet, som han kom hjem med, mens Rebekka foretrak Jakob. Engang mens Jakob var ved at koge en gryderet, kom Esau udmattet hjem fra jagt og sagde til Jakob: Jeg sulter! Giv mig noget af din gryderet! Jakob svarede: Okay, men det kommer til at koste dig din arv! Hey, jeg dør af sult, sagde Esau: Hvad skal min arv gavne mig, hvis det sker!? Jakob sagde: Sværg med det samme, at du vil give mig din arv. Esau svor, at han ville afgive sin arv og sine førstefødsels-rettigheder. Jakob gav Esau brød og noget af sin gryderet. Esau spiste og drak hurtigt og gik uden at skænke det en tanke, at han lige havde opgivet sin arv. Flere år senere, da Isak var blevet gammel og næsten blind, kaldte han Esau ind til sig og sagde: Jeg er nu en gammel mand og vil snart dø. Jag noget vildt og tilbered det, som jeg kan lide af det. Så vil jeg, før jeg dør, videregive velsignelsen, som tilhører dig, min førstefødte søn! Rebekka overhørte samtalen, så da Esau var taget på jagt, sagde hun til Jakob: Gør præcis, som jeg fortæller dig. Gå ud og hent to af de fineste geder fra vores flokke, så vil jeg tilberede din fars yndlingsret af dem. Server så maden for din far; så vil han spise og give dig velsignelsen i stedet for Esau. Jakob svarede: Mor, han er ikke så nem at narre. Esau er behåret og min hud er glat. Hvad hvis han rører ved mig? Han opdager, at jeg forsøger at narre ham og han vil forbande mig i stedet for at velsigne mig. Bare gør, som jeg siger! Forlangte Rebekka. Så hentede Jakob to af de bedste geder, og Rebekka lavede Isaks yndlingsret. Derpå gav hun Jakob nogle af Esaus bedste klæder på og lavede ham en slags langhårede handsker af gedernes pels. Jakob lod da som om, at han var Esau og bragte maden ind til sin far. Stemmen er Jakobs, men hænderne er Esaus, tænkte Jakob ved sig selv. Er du virkelig min søn Esau? Spurgte Isak. Ja, selvfølgelig, svarede Jakob. Hvis du er, så kom herhen og giv din far et kys, sagde Isak. Jakob gav sin far et kys. Da han gjorde det, duftede Isak hans tøj og blev endelig overbevist om, at han virkelig var Esau. Derefter gav Isak sin velsignelse til Jakob, mens han sagde: Må Gud videregive den velsignelse, han lovede Abraham, til dig. Din slægt vil blive stor - en mægtig nation - og andre nationer vil blive dine tjenere. Gud vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig. Så snart Isak havde velsignet Jakob, kom Esau tilbage fra jagten. Da han fandt ud af, at Isak havde givet sin velsignelse til hans bror, græd han højlydt: Giv også mig din velsignelse, far! Men Isak svarede: Din bror var her og han narrede mig. Han har taget din velsignelse. Esau hadede sin bror og sagde til sig selv: Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel! Rebekka fandt ud af, at Jakob var i fare og sendte ham langt væk for at bo hos sin onkel. På vejen dertil viste Gud sig for Jakob og sagde: Jeg er din farfar og fars Gud. Jeg giver dig og dine efterkommere dette land. Din familie vil vokse sig stor og blive en velsignelse for hele jorden. Jeg vil være med dig og beskytte dig uanset, hvor du går - og give dig alt, hvad jeg har lovet. Og Gud velsignede Jakob med stor rigdom og 12 sønner. Jakobs navn blev ændret til Israel, som betyder den, der kæmper med Gud. Jøderne skulle senere blive kaldt Israels folk, opkaldt efter Jakob. Mange år senere tilgav Esau sin bror Jakob. Derefter flyttede Jakob og hans voksende familie tilbage til det lovede land Kanaan.
Hvad fortæller denne historie os om Jakob? Esau? Rebekka? Hvad fortalte Gud Rebekka om de børn, hun ventede sig? Hvordan kan det have påvirket hendes handlinger? Hvorfor tror du Esau opgav sin arv så let? Hvorfor tror du Jakob ønskede sin fars velsignelse? Hvorfor ville Gud videregive sin velsignelse til Jakob, når han for at få den narrede sin far? Hørte du noget, som mindede dig om tidligere historier? Hvilke sammenhænge så du? På hvilke måder minder vi om Jakob? Vi er alle syndere ligesom Jakob. Ingen af os gør noget som fortjener Guds velsignelser. Valgfrie spørgsmål, som også vil fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvor i dit liv har Gud velsignet dig? Hvorfor tror du, at Gud bruger mennesker til at velsigne andre? Hvorfor tror du, at Gud tillader at ting sker, som ikke giver mening for os? Hvilken velsignelse videregiver Gud til Abraham, Isak og nu også Jakob? Hvad lærer denne historie os om Gud? Han er almægtig. Han var i stand til igen at gøre en ufrugtbar kvinde, Rebekka, frugtbar (ligesom han gjorde med Sara). Gud ved alting. Han kendte til drengenes fremtid, allerede før de var født. Han vidste, at den ældste ville tjene den yngste. Han er nådens kilde. Gud velsigner os selv når vi ikke fortjener det. Jakob var en bedrager. Alligevel oprettede Gud en pagt med ham. Gud holder, hvad han lover. Han videregav den pagt, han havde lavet med Abraham, til hans søn Isak og videre igen til Jakob. Hver gang lovede han at velsigne alle nationer på hele jorden igennem dem. Gud er tålmodig med vores egoisme.
Historie fra: 1 Mos 37-39, 41-50. Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Israel, som jo før hed Jakob, levede nu i det lovede land. Af alle sine sønner elskede han Josef mest og fik lavet en fantastisk kjortel med lange ærmer til ham. Da Josef var 17, hjalp han sine brødre med at passe kvæget - og videregav alt, hvad de gjorde galt, til sin far. Josefs brødre begyndte at hade ham, fordi han var sin fars yndlingssøn. Og hadet blev endnu værre, da han fortalte dem, at han havde drømme om fremtiden, hvor han så dem bøje sig ned for ham! En dag, da Josef kom ud for at tjekke sine brødre, greb de ham, flåede hans fantastiske kjortel af ham og smed ham i et dybt hul. Derefter besluttede brødrene at sælge ham til slavehandlere, som kom forbi på deres vej mod Egypten. De rev deres brors kjortel i stykker, vædede den i gedeblod og bragte den til deres far og sagde: Vi fandt den her på marken det er Josefs, ik? Israel undersøgte den og sagde: Ja, det er min søns kjortel. Han må være blevet angrebet og ædt af et vildt dyr. Han begyndte at græde og sagde: Jeg vil sørge over min søns død til mine dages ende! I mellemtiden solgte slavehandlerne Josef til Potifar, chef-livvagten for Farao Egyptens konge. Potifar bemærkede, at Gud var med Josef og velsignede alt, hvad han gjorde. Så han forfremmede ham og gjorde ham ansvarlig for hele sin husholdning og forretning. Nu var Josef en ung, smuk mand og Potifars hustru begyndte at begære ham. Hun begyndte konstant at presse ham til at gå i seng med hende. Men Josef nægtede og sagde: Det ville være en forfærdelig ting at gøre og en stor synd mod Gud! En aften efter at Potifar var kommet hjem, fortalte hans kone ham: Den jødiske slave, du bragte hertil, forsøgte at voldtage mig! Potifar blev rasende og smed Josef i kongens fængsel. Men Gud lod ham finde velvilje hos fængslets chef. Gud var fortsat med Josef og gav ham succes i alt, hvad han foretog sig. Det varede ikke længe før Josef var ansvarlig for de andre fanger og alt, hvad der skete der. Gud gav også Josef evnen til at tyde de andre fangers drømme. Nogle år senere havde Farao nogle drømme, der bekymrede ham. I en af dem så han 7 fede køer, der blev ædt af 7 tynde køer. Ingen af Faraos vise mænd kunne tyde, hvad meningen var. En af tjenerne, der havde været i fængsel med Josef, fortalte Farao om hans evner til at tyde drømme. Derfor fik Farao hentet Josef og spurgte: Kan du virkelig tyde drømme? Josef svarede: Dertil rækker mine evner ikke, men Gud vil fortælle dig, hvad dine drømme betyder og lette din bekymring. Farao fortalte Josef om sine drømme, og han tydede dem således: I de næste 7 år vil Egypten have en overflod af mad. Men derefter vil der komme 7 år med en forfærdelig hungersnød, der vil sprede sig i hele landet. Kongen var så imponeret over Josef, at han gjorde ham ansvarlig for alt i Egypten den næstmest magtfulde kun overgået af Farao selv! I de næste 7 år rejste Josef rundt overalt i Egypten for at være sikker på, at masser af mad blev opmagasineret i hver eneste by. Josef var kun 30 år på det tidspunkt. 7 år gik, og hungersnøden kom og spredte sig over hele verden. Folk fra alle områder kom til Egypten for at købe mad af Josef. Da Israel indså, at hans familie var ved at løbe tør for mad, sendte han sine sønner til Egypten. Da brødrene ankom for at købe mad, genkendte de ikke Josef og bøjede sig ned for ham. Josef gav sig først senere til kende for dem. I starten var Josef streng mod sine brødre. Han anklagede dem endda for at være spioner og smed dem i fængsel. Men senere, efter mange møder og rejser frem og tilbage, afslørede Josef endelig, hvem han var: Jeg er Josef, jeres bror, som I solgte som slave! Brødrene var målløse chokerede og bange. De havde aldrig forestillet sig, at Josef stadig kunne være i live. Men Josef talte venligt til dem og sagde: Vær ikke bange. Gud vendte jeres ondskab til noget godt. Han satte mig i denne høje position, for at jeg kunne redde mange menneskers liv. Nu vil jeg sørge for jer og jeres familier. Da Farao hørte, at Josefs brødre var kommet, inviterede han Israel og hele hans familie til at bo i Egypten. Han gav dem et område af sit bedste land, masser af mad og helt nyt tøj. Sådan undslap Israels familie tørken og kom til at bo i Egypten, hvor de kunne nyde de velsignelser, som Gud havde givet Josef.
Hvad fortæller denne historie os om Josefs brødre? Hvorfor kunne brødrene ikke lide Josef? Hvad fortæller historien os om Josef? Han var en drømmer. Han var en sladrehank. Han var velsignet af Gud og succesfuld i alt hvad han gjorde. Han stolede på Gud i en svær situation. Han tog kloge beslutninger midt i en fristelse. Han ønskede at sørge for sin familie. Valgfrie spørgsmål, som også vil fungere fint i mindre grupper Hvad lagde du mærke til i historien for første gang? Hvilke spørgsmål har du til historien? Hvordan udfordrede eller opmuntrede historien dig? Hvordan inspirerer Josefs liv dig? Kan du bedst lide, at tingene i dit liv er planlagte eller sker mere spontant? Hvornår har du følt dig dårligt behandlet, men i sidste ende oplevet at Gud brugte situationen til noget godt for dig? Hvordan reagerede Josef i de svære situationer han stod i? Tror du, at hans reaktioner var realistiske? Hjalp de ham? Hvordan forsætter Gud sit løfte til hebræerne i historien? Han lod ikke Abraham, Isak og Jakobs efterkommere dø under hungersnøden. Hvad lærer denne historie os om Gud? Gud ved alting. Han kan organisere begivenheder for at gennemfører sine planer. Han viser dem, hvad der vil ske i fremtiden. Gud er nådens kilde. Han forfremmede Josef og velsignede ham for at redde mange mennesker. Gud holder sine løfter. De ting, som drømmen forudsagde skete. Gud er almægtig. Han kan kontrollere elementerne, ved at frembringe en hungersnød. Gud vælger at arbejde via mennesker, som ikke er perfekte. Hvor har vi set at Gud har vendt en dårlig situation til en god situation? I historierne? I dit eget liv?
Historie fra: 2 Mos 1-4 Vejled gruppen, mens de giver et overblik over tidligere historier og genfortæller den forrige historie. Læs den ikke bare kend den og bring den til live! Hele Israels familie var nu flyttet til Egypten og nød de velsignelser, som Gud havde givet Josef. År gik og Israels familie øgedes så hurtigt, at de begyndte at fylde Egypten. Snart regerede en ny konge i Egypten, som ikke kendte til Josef og hvordan han havde reddet landet fra en stor hungersnød. Denne konge, Farao, sagde til sit folk: Israelitterne er begyndt at blive en trussel for os. Der er for mange af dem! Hvis vi ikke stopper dem nu, kunne de slutte sig til vores fjender og kæmpe imod os. Egypterne gjorde dermed israelitterne til deres slaver og behandlede dem forfærdeligt. Farao gav ordre til at alle israelitternes førstefødte drengebørn skulle slås ihjel, ved at drukne dem i floden Nilen. En af israelitternes familier lagde deres nyfødte søn i en kurv og lod ham flyde ned af Nilen i håb om at redde hans liv. Faraos datter opdagede kurven og den lille grædende dreng og fik sympati med ham. Moses søster, som havde fulgt kurven på afstand, tilbød at hjælpe Faraos datter med at finde en mor til at amme drengen. Faraos datter indvilligede, men anede ikke, at hun hyrede Moses egen mor til at passe på ham! Prinsessen tog ham med hjem for at lade ham vokse op i kongens palads og hun kaldte ham Moses (hvilket betyder at trække op af). Mange år senere efter at Moses var vokset op gik han ud til det sted hvor hans eget folk arbejdede og så hvordan de var tvunget til slavearbejde. Han så en af egypterne tæske en af hebræerne. Moses så sig om for at se, om der var nogle der kiggede, derefter slog han egypteren ihjel og begravede ham i sandet. Da Farao hørte om dette prøvede han at få Moses slået ihjel, men Moses flygtede ud i ødemarken og begyndte et nyt liv som hyrde. En del år efter kom en ny Farao til magten og fortsatte med at straffe israelitterne med slavearbejde. Det israelitiske folk råbte til Gud om hjælp og udfrielse. Gud hørte deres råb og følte en dyb medfølelse med dem. Han glemte ikke pagtens løfte, som Han havde indgået med Abraham, Isak og Jakob. En dag, hvor Moses passede fårene, så han en brændende busk, som dog ikke brændte op! Han sagde til sig selv: Det var dog utroligt! Det må jeg se nærmere på! Gud kaldte på ham inde fra busken: Moses, Moses! Ja, her er jeg! Svarede han. Kom ikke nærmere, sagde Gud. Tag dine sandaler af, for du står på hellig jord. Moses gemte sit ansigt i hænderne for han var bange for at se Gud. Da sagde Gud: Jeg har hørt mit folks råb om udfrielse og er kommet for at redde dem. Jeg har udvalgt dig til at mødes med Farao og lede mit folk ud af Egypten. Men Moses bønfaldt Gud om at sende en anden: Hvem er jeg? Jeg er ikke nogen god taler Jeg er klodset med mine ord. Men Gud svarede: Hvem skabte munden? Hvem giver mennesket evnen til at tale, høre og se? Jeg vil hjælpe dig med at tale klart, og jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige. Men vær forberedt Farao er stædig og vil ikke høre. Gud tillod Moses at tage sin bror Aron med sig for at hjælpe ham med at snakke med Farao. Da spurgte Moses: Hvem skal jeg sige har sendt mig? Gud svarede: jeg er den, jeg er. Fortæl dem, at JEG ER har sendt dig Abraham, Isak og Jakobs Gud. Dette er mit navn for enhver generation. Moses og Aron gik da til Farao, og sagde: Dette er hvad Israels Gud siger: Lad mit folk gå!