Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec. 2012 Institution Campus Vejle, VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf2 Psykologi C Tommy Sylvest Hold psckm2 1208 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Introduktion til psykologi Det hele menneske og livslang udvikling Udviklingspsykologi - Erikson, Mahler, Stern og Bowlby Behaviorisme Kognitionspsykologi Neuropsykologi og intelligens Eksistentiel og humanistisk psykologi Det senmoderne menneske og identitet Stress, livsforandringer og arbejdsliv Socialpsykologi Side 1 af 11
Titel 1 Introduktion til psykologi Side 7-24 Den mangfoldige psykologi DR Dokumentar - Krigerne Væsentligste arbejdsformer 3 lektioner Formålet er at introducere faget og det videnskabelige status/placering. De studerende skal opleve, hvilken mangfoldighed og diversitet, der præger faget psykologi. Desuden sættes det ind i en historisk kontekst. Læreroplæg og gruppearbejde. Side 2 af 11
Titel 2 Det hele menneske og livslang udvikling 25-36 Køn og kønsforskelle 37-46 Personlighedspsykologi "Fra Bruce til Brenda", Ole Schultz Larsen, 2008 "Piger og drenge i skolegården - ny forskning om kønsforskelle", Mogens Hansen, 2008 "Skævt. Mænd dominerer i både top og bund", Michael Møller, Politiken, 20.2.2007. "Er kvinder bedre til indføling?", Thomas Nielsen, Forskningsnyt fra psykologi Nr. 4, 2004. Væsentligste arbejdsformer 9 lektioner Der arbejdes med køn og kønsroller. Hvad er kønsidentitet, og hvordan defineres denne? Er det biologisk bestemt, eller er det en kulturel konstruktion? Der er fokus på kognitive og neurologiske forskelle mellem de to køn. Opfattelsen af og definitionen på køn er belyst ved forskellige psykologiske tilgange med det formål at illustrere, hvordan forskellige "skoler" vil afføde forskellige bud på køn og kønsforskelle. Menneskets dobbelthed belyses ud fra en psykoanalytisk, eksistentiel og neuropsykologisk tilgang. Mennesketyper, begreber som f. eks. ekstrovert, nyhedsforandrings- og flertydighedstolerance, tilknytningsadfærd og menneskers forskellige grader af risikovillighed gennemgås. Der perspektiveres til det moderne samfunds høje puls og tilhørende mange krav. Lærerstyret undervisning vekslende med gruppearbejde, spørgsmål og fremlæggelser. Side 3 af 11
Titel 3 Udviklingspsykologi - Erikson, Mahler, Stern og Bowlby 73-75 Erik Erikson 75-81 Margaret Mahler 82-95 Daniel Stern 96-100 John Bowlby Uddrag fra "Barnets interpersonelle univers", Daniel Stern, Hans Reitzel, 2000 Uddrag fra "Barnet og samfundet" s.232-235, Hans Reitzels, 1990 Væsentligste arbejdsformer 12 lektioner Der arbejdes med Eriksons faseinddeling med særlig vægt på barnet. Mahlers separation/individuation og det autistiske/symbiotiske barn. Stern interpersonelle og kompetente barn samt betydningen af ansigtsduetter. Det narrative barn beskrives ligeledes. Endelig præsenteres Bowlbys tilknytningsteori. Forskellen mellem psykoanalytisk og empirisk udviklingsteori bliver også skitseret. Læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde, individuelle opgaver samt klassediskussioner og kontrolspørgsmål Side 4 af 11
Titel 4 Behaviorisme 6 side 127-142 Behaviorisme Gennemgang af forsøgene udført af Pavlov, Skinner og Watson Væsentligste arbejdsformer Vægt på retningens historiske kontekst, og at den er dominerende fra 1800- tallet og frem til 1960'erne. Begreber som belønning og straf (klassisk betingelse) samt trial and error og stimulus-respons (S-R). Det illustreres, at behaviorismen har sine mangler, hvorfor S-R udbygges med et kognitivt element i en S-O-R model i midten af 1960'erne. Opnå forståelse for behaviorisme og dens betydning for kognitionspsykologien. Se på, hvordan empiriske forsøg kan lede til teoridannelse. Lærestyret undervisning vekslende med spørgsmål. Side 5 af 11
Titel 5 Kognitionspsykologi 155-182 Kognitiv psykologi 183-198 Tænkningens udvikling 199-216 Viden, læring og undervisning Udvalgt casemateriale med henblik på at give studerende mulighed for at undersøge, hvilke automatiske tanker, og hvilke typer af kognitive forvrængninger, mennesker benytter sig af i bestemte situationer, og på den baggrund give en vurdering af de basale grundantagelser, der leves efter. Desuden suppleres der med ny og relevant viden i form af diverse artikler. Væsentligste arbejdsformer 12 lektioner I kognitionspsykologi arbejdes der med den bevidste og ubevidste opmærksomhed, perception, stereotyper, hukommelsessystemer, eksplicit/implicit viden og erindring/erindringsgenkaldelse Vi gennemgår automatiske tanker, skemaer, kognitive forvrængninger, kognitiv terapi/omstrukturering og psykoedukation. I "Tænkningens udvikling" er fokus på Piagets begreber om adaption, assimilation og akkommodation. Piagets faseteori om børns udvikling gennemgås, og forskelle på situeret læring og distribueret tænkning redegøres der for. Vi sker en sammenligning af Vygotsky og Piagets og peges på forskelle mellem radikal konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Desuden reflekteres der over, at den logiske tænkemåde bag Piagets faseteori ikke nødvendigvis har universel gyldighed. I "Viden, læring og undervisning" sættes lys på læring og især på vidensformer og deres respektive forskelle i form af kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. Der bygges videre på lektioner om hukommelsen ved nu at relatere til tavs og sproglig viden. Vygotskys zonebegreb og tanker om stilladsering gennemgås. Læringsstile og diverse former for undervisningsmetoder diskuteres. Lærerstyret undervisning vekslende med gruppearbejde, fremlæggelse og eksamenstræning. Side 6 af 11
Titel 6 Neuropsykologi og intelligens 217-238 Neuropsykologi Gennemgang af Mcleans model og le Douxs model af den korte og den lange vej til amygdala. Væsentligste arbejdsformer 12 lektioner Der inddrages en del af den viden og forskning, som videreudvikler synet på den psykologiske videnskab i disse år. Hjernens forskellige historiske perioder, menneskers initiale reaktionsmønstre og samtidige evne til refleksivitet er der arbejdet en del med. Vi har haft mulighed for at skelne diverse former for emotioner og følelser samt deres interaktive samspil. Læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde, individuelle opgaver samt klassediskussioner og kontrolspørgsmål Side 7 af 11
Titel 7 Eksistentiel og humanistisk psykologi 255-260 Søren Kierkegaard og Jean Paul Satre 261-262 Viktor Frankl 263 - Martin Buber 264-270 Irvin D. Yalom 270-272 Maslow 273-275 Flow teori 275-278 Carl Rogers "Livtag med dødsangsten", Interview med Yalom, Kristeligt Dagblad, 6.10.2007. "Ensretning og normalisering", Artikel af Rune Lykkeberg, Information, 30.11.2007. Perspektivering til de historiske begivenheder, som påvirkede den eksistentielle psykologi i form af diverse filmklip. Væsentligste arbejdsformer 12 lektioner At tilegne sig grundlæggende kendskab til psykologiske retningers - den humanistiske og den eksistenspsykologiske psykologis teori og arbejdsmetoder At få kendskab til de to retningers historiske baggrund At opøve evne til at forholde sig kritisk til psykologiske teorier At opøve evnen til mundtlig fremstilling i grupper såvel som i holdsammenhæng At få indsigt i eksistentiel og humanistisk psykologi Klasseundervisning, gruppearbejde og mundtlige oplæg Side 8 af 11
Titel 8 Det senmoderne menneske og identitet 281-302 Ungdom og senmodernitet "Kroppen som monitor - at være ung i en kropskultur", Tine Filges, Ungdomsforskning, årg. 4, nr. 1, april 2005. "Bekymrede, omsorgsfulde, kontrollerende, usikre, desperate", artikel af Mette-Line Thorup, Information, 5.3.2009 Youtubeklip med generation reality, Sidney Lee, Jon, etc. Væsentligste arbejdsformer 6 lektioner Vi arbejder med livsstile, aldersbegrebet, den evige kontingens og Bourdieus begreber om kapitalformer og habitus. Identitetens vilkår og egenskaber, betydning af krop og køn samt de mangfoldige "selver" og lige så diverse sociale arenaer, diskuterer vi. Det samme gælder vilkårene for det moderne og refleksive menneske i et hhv. tillidspræget og risikopræget samfund. Hvad er Riesmanns socialkarakterer for størrelser, og hvordan spiller uddannelses og selvdannelses ind på betingelserne for ungdommen i det senmoderne? At begrebsliggøre den kompleksitet og mangfoldighed, som det senmoderne og unge menneske befinder sig i. At sætte fokus på det multiple selv i senmoderniteten At få de studerende til at diskutere og reflektere over, de positive og negative sider ved senmodernitetens vilkår. At gøre klart for dem, hvor central en rolle faget psykologi netop har i en facetteret verden med mennesker, der et langt stykke af vejen er i stand til at konstruere egen identitet, livsbane og livsindhold. Læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde, individuelle opgaver fulgt af klassediskussioner og kontrolspørgsmål. Side 9 af 11
Titel 9 Stress, livsforandringer og arbejdsliv 399-413 Stress, livsforandringer og arbejdsliv Gennemgang af coping teori og den nyere forskning inden for PTSD Væsentligste arbejdsformer 6 lektioner Der er at undersøge, hvordan stress defineres, forskellene på akut og kronisk stress, hvordan fænomenet optræder - også i sine skjulte former - som f.eks. udbrændthed. Hvordan en oplevelse af sammenhæng eller manglende sammenhæng har betydning for et menneskes oplevelser af situationer. Hvad er stressorer og resiliens. Hvilken betyder arbejdslivets organisering og krav har for det moderne menneske. Læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Side 10 af 11
Titel 10 Socialpsykologi 347-349 Massehypnose 350-353 Grupper 354-356 Sherif og Asch 356-360 Gruppetænkning- og polarisering samt mobning 361-370 Roller 373-375 Autoritet og lydighed, Milgram 376-379 Holdninger og kognitiv dissonans "Vi kan alle blive bødler", Artikel af Arvid Birkeland, Berlingske Tidende, 26.6.2006 "Lydighedens dilemma", DR Dokumentar, Instruktion Poul Martinsen, 1980. Klip fra Pianisten, The Killing Fields og The Act of Killing. 12 Væsentligste arbejdsformer At se socialpsykologien som et bindeled mellem samfundsfag og psykologi. Der er tale om et individ- og gruppeorienteret perspektiv med vægtning på samspillet med andre. At stifte bekendtskab med de socialpsykologiske eksperimenter i form af f. eks. Aschs og Milgrams forsøg. Fokus er også på roller og Når vi taler om at vi udfylder en bestemt rolle og at vi indtager forskellige identiteter på forskellige arenaer - så flyder rollebegrebet og begrebet identitet sammen. Gruppers indere organisering og den kraft, hvormed gruppetilhørsforhold på virker mennesker analyseres også. Der er en hårfin linje mellem de socialt tilpassede menneske, der lever i en reguleret verden og så det menneske, som deltager i aktiviteter som f. eks. overgreb, forfølgelse og folkemord. Dette gennemgås, og da mobning er ofte udgangspunktet, forsøges en indkredsning og definition af dette begreb. Læreroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde, individuelle opgaver fulgt af klassediskussioner og kontrolspørgsmål. Side 11 af 11