Overskrift 1. Praksisplan for speciallægeområdet - otologi i Region Syddanmark

Overskrift 1 Praksisplan for speciallægeområdet - otologi i Region Syddanmark Gældende fra xx.xx.2010

2

Indhold 0 1. Indledning................................................ 4 1.1 Læsevejledning..................................................... 4 1.2 Planens opbygning................................................... 5 2. Resumé.................................................. 6 3. Baggrund for planens udarbejdelse................................... 7 3.1 Visioner for fremtidens speciallægepraksis......................................7 3.2 Det otologiske speciale................................................. 8 3.3 Høring af praksisplaner for speciallægepraksis................................... 8 4. Nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis....................... 9 4.1 Region Syddanmarks samlede udgifter til primærsektoren i 2009........................ 9 4.2 Kapacitet i speciallægepraksis i dag......................................... 10 4.3 Udgifts- og ydelsesudviklingen i speciallægepraksis................................. 15 4.4 Kapacitet og aktivitet i sygehusregi.......................................... 19 5. Vurdering af den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis.................... 20 5.1 Øre-næse-halsspecialet................................................. 20 5.2 Demografisk udvikling.................................................. 21 5.3 Overenskomstens bestemmelser vedrørende kapacitet og planlægning.................... 23 5.4 Vurdering af arbejdsdelingen mellem praksis og sygehusafdeling......................... 24 5.5 Anbefalinger vedrørende kapaciteten......................................... 25 6. Samarbejde og sammenhængende sundhedsvæsen........................ 26 6.1 Samarbejdsfora..................................................... 26 6.2 Efteruddannelse og undervisningsmuligheder mellem sektorerne........................ 26 6.3 Fleksible ansættelsesformer............................................. 27 7. Kvalitet................................................. 28 7.1 KVIS et projekt på landsplan............................................ 28 7.2 Forslag til kvalitetsudvikling.............................................. 29 8. Servicemål............................................... 30 9. Arbejdsgruppens samlede anbefalinger............................... 31 Bilag..................................................... 32 3

1 Indledning Praksisplanen på speciallægeområdet har til formål at indgå som en del af grundlaget for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Planen er et led i styringen af kapaciteten i speciallægepraksis, og skal medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen, ligesom den skal medvirke til at sikre den faglige kvalitet i praksis samt en god service til regionens borgere. Planen omhandler tilrettelæggelse og udvikling af tilbuddet til borgerne om behandling hos de praktiserende speciallæger. I foråret 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde en praksisplan inden for ørelægeområdet i henhold til kommissorium godkendt af Samarbejdsudvalget for Speciallæger den 23. marts 2010. Arbejdsgruppen har bestået af: Afdelingschef Frank Ingemann Jensen, formand for arbejdsgruppen Ledende overlæge Knud Erik Outzen, Otologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Ledende overlæge, Frank Svendstrup, Otologisk Afdeling, Svendborg Sygehus Praktiserende ørelæge Allan Suhr Olesen, Sønderborg Praktiserende ørelæge, Johnny Lunding, Middelfart Praktiserende læge, Martin Andersen, Grindsted Fuldmægtig Frank Rejnholt Skovdal, Planlægnings- og Udviklingsafdelingen Fuldmægtig Kirsten West, Praksisafdelingen, sekretær for arbejdsgruppen Praksisplanen er gældende fra xx.xx.xxxx. Praksisplanen behandles i henhold til 206 i Sundhedsloven én gang i hver kommunal valgperiode. 1.1 Læsevejledning Praksisplanen består af i alt 15 delplaner, som dels beskriver formålet med planen, den nuværende kapacitet og den forventede fremtidige kapacitet i speciallægepraksis indenfor det enkelte speciale med det formål at tilvejebringe et grundlag til at vurdere opgavefordelingen samt kapaciteten af den ambulante speciallægebetjening i regionen. psykiatri-specialet), hvor praksis varetager en meget stor del af arbejdet inden for specialet, er planlægningen koordineret med sygehusplanlægningen. For de øvrige specialer (kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi, reumatologi, neurologi, intern medicin, pædiatri, plastikkirurgi, anæstesiologi, patologi), hvor en række opgaver løses i såvel praksis som sygehusregi er der udarbejdet delplaner, der fastlægger de overordnede principper for kapaciteten i speciallægepraksis og som skal fungere som retningslinjer for administrationen af praksis-forholdene i planperioden. Regionen er i planen opdelt i 4 områder svarende til de 4 sygehusoptageområder. Hvert af disse områder er analyseret med henblik på en vurdering af den fremtidige kapacitet. I rapporten anvendes nogle udtryk, som kan kræve en nærmere forklaring. Disse udtryk forklares nedenfor: Ydernummer: Et identifikationsnummer, som tildeles hver enkelt praksis, der praktiserer efter overenskomst med det offentlige. Kapacitet: Udtryk for det antal læger, der har ret til at praktisere efter overenskomst med det offentlige. Flermandspraksis vil typisk have et ydernummer og en kapacitet svarende til antallet af læger i praksis. Fuldtidspraksis: En praksis, der drives på fuldtid og hvor man ikke kan have fuldtidsansættelse i andet regi, og hvor det forudsættes, at praksis har en årlig omsætning, der overstiger en for specialet fastsat nedre omsætningsgrænse. Deltidspraksis: En praksis på deltid, hvor omsætningen i praksis ikke kan overstige et for specialet fastsat omsætningsloft. Delepraksis: En praksis, hvor 2 eller flere speciallæger sammen driver en fuldtidspraksis, men hvor det forudsættes, at mindst en af speciallægerne ikke har fuldtidsansættelse andet sted. For de 4 store specialer (øjen-, øre-, dermatologi- og 4

1 Kompagniskabspraksis: En praksis, der drives af 2 eller flere speciallæger og/ eller anpartsselskaber, der har fælles økonomi, lokaler og personale. Speciallæger i kompagniskab kan kun praktisere under et og samme ydernummer. Samarbejdspraksis: Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller anpartsselskaber med hver deres patientkreds, men med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale. Speciallæger, der driver samarbejdspraksis, praktiserer under hvert sit ydernummer. Assisterende speciallæge: Efter ansøgning til Samarbejdsudvalget kan praktiserende speciallæger gives tilladelse til at ansætte 1 praktiserende speciallæge. Det er et krav, at minimum 50 % af ydelserne i praksis udføres af den ansættende speciallæge. 3-aftale: Aftale mellem regionen og en eller flere praktiserende speciallæger om forhold, der supplerer eller erstatter bestemmelser i speciallægeoverenskomsten. Aftalen indgås med hjemmel i overenskomstens 3. Rammeaftale: En overenskomstfastsat ydelse, der kan leveres efter, at regionsrådet har truffet konkret beslutning herom. 1.2 Planens opbygning Praksisplanen består af en del, som vedrører kapaciteten og som beskriver en række forskellige forhold, der indvirker på kapaciteten (kapitel 4 og 5). Afsnittene beskriver dels den eksisterende kapacitet i speciallægepraksis i dag, herunder praksis geografiske placering, bestemmelser omkring mindsteomsætning og knækgrænser samt udvikling i ydelser og udgifter mv., dels vurderes den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis samt den samlede ambulante speciallægebetjening og arbejdsdeling. Endvidere beskrives den demografiske udvikling og udbuddet af speciallæger, herunder aldersprofil og udfordringer med hensyn til rekruttering og fastholdelse. Til slut beskrives fastlæggelse af principper for kapacitetsstyring herunder nynedsættelser, flytning samt nedlæggelse af praksis. Derefter følger overvejelser og anbefalinger vedrørende samarbejde og sammenhæng i sundhedsvæsenet (kapitel 6) samt en beskrivelse af kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og servicemål i praksis (kapitel 7 og 8). Til sidst beskrives arbejdsgruppens samlede anbefalinger for speciallægepraksis (kapitel 9). Limitering: Det antal behandlinger hos den praktiserende speciallæge, som henvisningen fra patientens praktiserende læge giver ret til. Omsætningsloft for deltidspraktiserende speciallæger. Knækgrænser: Efter speciallægeoverenskomsten reduceres speciallægernes honorarer med en vis procentdel, når den samlede omsætning når en for specialet fastlagt grænse. Dette princip kaldes knækmodellen og de fastsatte grænser er knækgrænserne. 5

2 Resumé Øre-næse-halsspecialet er et af de specialer, hvor en meget stor del af funktionerne foregår i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen har på baggrund af en beskrivelse af specialet og økonomi- og aktivitetstal vurderet kapaciteten på området og arbejdsdelingen mellem almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelingerne. Arbejdsgruppen vurderer på baggrund heraf, at der ikke er grundlag for en kapacitetsudvidelse og at arbejdsdelingen generelt er tilfredsstillende, men at der i planperioden foretages en midtvejsvurdering af kapaciteten. Arbejdsgruppen har fremsat en række forslag, som i planperioden vil sætte fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling inden for praksisområdet, og har tillige forslag til, at der udarbejdes patientforløbsbeskrivelser på tværs af sektorerne. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i planperioden er skærpet opmærksomhed på det relativt omfattende generationsskifte, som må forventes inden for planperioden. 6

Baggrund for planens udarbejdelse 3 Praksisplanlægningen for speciallægeområdet er reguleret i Overenskomsten om Speciallægehjælp mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn af 1. april 2008. Overenskomstens 13 foreskriver, at regionen med udgangspunkt i de enkelte specialer foretager en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening. Planerne skal danne grundlag for beslutning om overenskomstmæssige praksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Overenskomsten foreskriver, at der skal udarbejdes en praksisplan i hver valgperiode. Planperioden omfatter således 4 år. Planbestemmelserne indebærer, at regionen har planlægningskompetencen og skal godkende planen og herunder fastsætte den økonomiske ramme for gennemførelsen af planen. Samarbejdsudvalget behandler udkast til praksisplanen med henblik på bemærkninger, som vedlægges ved forelæggelse for regionsrådet. Formålet med planlægningen indenfor specialet otologi er at tilvejebringe et grundlag til at vurdere opgavefordeling samt kapacitet af den ambulante speciallægebetjening indenfor specialet. Planlægningen skal bl.a. sikre, at der sker en hensigtsmæssig udvikling på området samt medvirke til at fremme samarbejdet og koordineringen med det øvrige sundhedsvæsen. For de store specialer, herunder ørelægehjælp, bør praksisplanen medvirke til, at alle regionens borgere sikres ørelægehjælp inden for en rimelig nærhed. Målet med planlægningen er endvidere at sikre patientforløb, hvor der leveres ydelser med en høj faglig kvalitet og en effektiv ressourceudnyttelse samt sikre og styrke den faglige udvikling i speciallægepraksis. Planen skal ligeledes respektere den af regionsrådet trufne beslutning om sygehusstrukturen på området. 3.1 Visioner for fremtidens speciallægepraksis Speciallægepraksis omfatter i Region Syddanmark 15 forskellige specialer. Speciallægepraksis fungerer i dag som selvstændigt erhvervsdrivende, der på vegne af regionen og i henhold til speciallægeoverenskomsterne leverer sundhedsydelser til borgerne. Speciallægepraksis er således en hetrogen størrelse, hvor der er stor variation på tværs af specialerne i forhold til speciallægepraksis rolle og betydning i sundhedsvæsenet. For nogle specialer udgør speciallægepraksis fundamentet i varetagelsen af opgaver inden for specialet, mens speciallægepraksis for andre specialer er et muligt supplement til sygehusets funktioner. Endvidere har strukturreformen og en ny sygehusstruktur med øget specialisering og samling af funktioner på større enheder og med større afstande, understøttet af Sundhedsstyrelsens specialevejledninger, medført behov for nye rammer for planlægning af speciallægepraksis. I Region Syddanmark ønskes et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen, hvor der tænkes i helheder for den enkelte patient og hvor der er kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene. Planen skal således understøtte dette. Visionerne for speciallægepraksis er at se speciallægepraksis som en integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen, hvor patienterne sikres et sammenhængende og meningsfuldt patientforløb. Organiseringen af speciallægepraksis som selvstændig erhvervsdrivende giver en særlig udfordring med hensyn til sikring af integration og koordination. Dette fordrer, at der kan indgås forpligtende patientforløbsaftaler mellem regionen og speciallægernes repræsentanter, hvor der opstilles mulige krav til opgavevaretagelsen i de enkelte praksis. Der ønskes en speciallægepraksissektor, der er organiseret og tilrettelagt i overensstemmelse med fremtidens opgaver. Målsætningen for ørelægepraksis er derfor: At praktiserende ørelæger har et højt fagligt niveau, hvor der også fremadrettet er fokus på efteruddannelse og faglig udvikling. At ørelægepraksis drives som moderne praksis, hvor apparatur og behandlingsmetoder er tidssvarende. At de praktiserende ørelæger kan dokumentere ydelser af høj kvalitet. 7

3 At ørelægepraksis målrettet arbejder for implementering af nye it-redskaber og synlighed omkring behandlingsformer og kvalitet i behandling. Dette ved fx indberetning til kvalitetsdatabaser, deltagelse i Det Nationale Indikationsprojekt (NIP) samt udnyttelse af det kommende datafangstmodul. At ørelægepraksis er med til at sikre sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i speciallægepraksis og på sygehusene. At ørelægepraksis er fleksible i forhold til de stadigt skiftende behov efter sundhedsydelser, sådan at der leveres tilfredsstillende ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel og regionens forsyningsbehov. At ørelægepraksis leverer service i form af korte ventetider og er tilgængelige for regionens borgere såvel fysisk som telefonisk. At ørelægepraksis placeres, så der sikres størst mulig geografisk lighed i borgernes adgang til ørelægehjælp. At ørelægepraksis leverer service i form af altid ajourførte praksisdeklarationer. 3.2 Det otologiske speciale Specialet otologi er karakteriseret ved at være et de specialer, hvor praksis typisk varetager hele behandlingsforløbet og hvor en betydelig del af den ambulante behandling foregår i speciallægepraksis. Endvidere er specialet et af to specialer, hvor patienter kan modtage behandling uden henvisning fra den alment praktiserende læge. På ørelægeområdet er speciallægepraksis karakteriseret ved at udgøre en væsentlig del af basisfunktionen inden for specialet. Det gælder både i relation til almen praksis og sygehusfunktionen. Dette sammenholdt med den relativt store patientgruppe gør, at en tilstedeværelse og nærhed af kapacitet i alle dele af regionen er særlig vigtig. Specialet er endvidere et af de specialer, hvor speciallægeuddannelsen omfatter et 1/2 års ophold i speciallægepraksis. Efter speciallægeoverenskomsten kan speciallægen lade klinikpersonale selvstændigt udføre visse undersøgelser og behandlinger, råd og vejledning, uden at opgaverne umiddelbart skal forudgås eller efterfølges af en direkte lægelig kontakt mellem lægen og patienten. Klinikpersonalets selvstændige udførelse af behandlingsopgaver mv. sker i alle tilfælde på foranledning af speciallægen, det vil sige efter anmodning fra speciallægen, under supervision af denne og på dennes ansvar. De af klinikpersonalet udførte overenskomstmæssige ydelser honoreres på samme måde, som hvis de udføres af speciallægen. 3.3 Høring af praksisplaner for speciallægepraksis Praksisplanen vil blive sendt i høring hos nedenstående parter: Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Foreningen af Speciallæger Praksisudvalget for almen praksis i Region Syddanmark Sygehusene i regionen Specialerådet i otologi Kommunerne i Region Syddanmark Danske patienter (paraplyorganisation for flere patientforeninger). Høringen resulterede i xx høringssvar fra xx.. Overordnet omfatter behandling for øre-, næse- og halssygdomme forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, medfødte sygdomme samt skader i områderne ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea, grandula parathyreoidea, mediastinum, bronkier, oesophagus samt ansigtsskelettet. 8

Nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis 4 Dette kapitel beskriver regionens nuværende kapacitet og aktivitet i speciallægepraksis. Alle nedenstående data i dette kapitel er som udgangspunkt 2009 data og opgørelserne vil være et af flere parametre, der kommer til at indgå i vurderingen af den fremtidige tilrettelæggelse af speciallægekapaciteten i praksissektoren. 4.1 Region Syddanmarks samlede udgifter til primærsektoren i 2009 Speciallægehjælp er et af flere behandlingstilbud i praksissektoren. Praksissektorens samlede udgifter går primært til hel eller delvis dækning af ydelseshonorarer samt tilskud til medicinudgifter. Figur 4.1 viser fordelingen af Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren. Af figuren fremgår det, at speciallægepraksis udgør 10 % af de samlede bruttoudgifter. Af den samlede udgift til speciallægepraksis udgør ørelægeområdet ca. 22 %. Figur 4.1 Region Syddanmarks udgifter til praksissektoren i 2009 Kiropraktor, fodterapeuter og psykologbehandling 2% Øvrige sygesikringsudgifter - briller, rejsesygesikring, ernæringspræparater og uddannelse 3% Profylaktiske svangreundersøgelser, lægeundersøgelser - børn, vaccinationer 1% Tandlægebehandling og specialiseret tandplejetilbud 7% Almen lægehjælp 39% Medicin 34% Fysiurgisk behandling 4% Speciallægehjælp 10% 9

4 Tabel 4.1. Region Syddanmarks udgifter til speciallægepraksis i 2009 Speciale Udgift i kr. Udgift i % Anæstesiologi 11.682.374 2,5 Diagnostisk radiologi 16.535 0,5 Dermato-venerologi 51.041.775 10,8 Reumatologi (Fysiurgi) 13.577.968 2,9 Gynækologi/obstetrik 37.843.523 8,0 Intern medicin 11.706.979 2,5 Kirurgi 22.762.800 4,8 Neuromedicin 15.025.166 3,2 Øjenlægehjælp 121.948.675 25,8 Ortopædisk kirurgi 23.661.156 5,0 Ørelægehjælp 104.846.012 22,2 Patologi 3.552.969 0,8 Plastikkirurgi 8.571.746 1,8 Psykiatri 35.569.471 7,5 Pædiatri 7.740.379 1,6 Børnepsykiatri 3.517.556 0,7 Tropemedicin 1.145 0,0 Total 473.066.229 100 Tabel 4.1 viser, at regionen i 2009 havde en samlet udgift til speciallægehjælp på i alt ca. 473,1 mio. kr. Oversigten viser endvidere, at specialerne oftalmologi og otologi er de største specialer. Udgiften til ørelægepraksis var ca. 104,8 mio. kr., hvilket svarer til ca. 22 % af den samlede udgift. 4.2 Kapacitet i speciallægepraksis i dag Pr. 1. juli 2010 er der 35 fuldtidspraksis indenfor det otologiske speciale i Region Syddanmark. Der er 4 kompagniskaber. Der er i øjeblikket ingen ledige ydernumre i regionen. Et ledigt ydernummer i Varde er udmøntet, men praksis er endnu ikke i drift. Tillige har én kompagniskabspraksis i Esbjerg med 2 læger opsplittet praksis til to solopraksis. Der er ikke sket ændringer i den geografiske placering af speciallægerne siden regionens tilblivelse. Figur 4.2 viser den geografiske fordeling af ørelægepraksis i Region Syddanmark fordelt på byer. Kompagniskabspraksis er beliggende i Fredericia, Odense og Sønderborg. 10

4 Figur 4.2 Geografisk placering af ørelægepraksis i Region Syddanmark Kilde: Sygesikringssystemet Fordelingen viser, ikke overraskende, at der er længere mellem speciallægerne i Vest- og Sønderjylland end i den øvrige del af regionen. I Danmark er der i alt 163 ørelægepraksis. Tabel 4.2.1 viser fordelingen af ørelæger opgjort som fuldtidsenheder fordelt på regioner. Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Samlede antal praktiserende ørelæger opgjort som fuldtidsenheder 35 28 18 25 57 Antal fuldtidsenheder Pr. 100.000 indbyggere 2,92 2,23 3,11 3,05 3,39 Kilde: Øvrige regioner og Danmarks statistik Note: opgjort pr. 31. december 2009. 11

4 Det fremgår af tabellen, at de praktiserende ørelæger i forhold til befolkningsandel er nogenlunde ens repræsenteret i de fem regioner. Tabel 4.2.2 Ørelægekapacitet i regionen pr. 1. januar 2010 fordelt på sygehusområder Sygehusområder i regionen Indbyggere pr. 1. jan 2010 Antal Ydernumre Indbyggere pr. Ørelæge Odense Universitetshospital 447.201 14 31.943 Sygehus Lillebælt 282.964 9 31.440 Sydvestjysk Sygehus 237.639 6 39.607 Sygehus Sønderjylland 232.473 6 38.746 Region Syddanmark 1.200.277 35 34.294 Kilde: Danmarks Statistik og Sygesikringssystemet Det fremgår af tabellen, at der i 2009 gennemsnitlig er ca. 34.000 borgere pr. ydernummer (med udgangspunkt i sygehusområderne) og at den højeste dækning er i trekantsområdet og på Fyn. Tallene kan være en indikation på, at såfremt kapaciteten skal øges skal det ske i Sydvestjysk Sygehus optageområde. Tabel 4.2.3. Aldersprofil og ophørsprognose for praktiserende ørelæger i Region Syddanmark pr. 1. september 2010 Alder Antal Ophør v/65 år I alt 2010 2011 2012 2013 2014 Under 40 1 41 50 11 51 60 10 61 1 1 1 62 1 1 1 63 6 6 6 64 1 1 1 65 2 2 2 66 67 2 2 2 67+ I alt 35 4 1 6 1 1 13 Pr. 1. september 2010 er 13 af ørelægerne over 60 år, hvilket kan indikere, at der ligger en udfordring i rekruttering til specialet i de kommende år. Tabellen viser, at under forudsætning af, at ørelægerne ophører i praksis som 65-årige, vil der i perioden 2010 2014 være brug for rekruttering af 13 ørelæger. 12

4 Der er p.t. årligt 4 hoveduddannelsesforløb til specialet i Region Syddanmark og på landsplan er der 24. Iflg. dimensioneringsplanen udgivet af Sundhedsstyrelsen, er der fordelt 5 hoveduddannelsesforløb til Region Syddanmark. Der er p.t. ingen problemer med rekruttering til uddannelsesforløbene. Tabel 4.2.4 Aldersprofil og ophørsprognose for speciallæger på sygehusafdelingerne Alder Antal Ophør v/65 år I alt 2010 2011 2012 2013 2014 Under 40 8 41 50 10 51 60 10 61 0 62 3 3 3 63 0 64 2 2 2 65 1 1 1 66 1 1 1 67 0 67+ 1 1 1 I alt 36 3 2 3 8 Tabellen viser aldersfordelingen på sygehusafdelingerne. Forudsættes det, at ørelægerne ophører som 65-årige, vil der i perioden 2010 2014 skulle rekrutteres 8 ørelæger. Umiddelbart svarer det samlede antal læger, der forventes at gå på pension (21), stort set til antallet af nyuddannede i regionen (20) i planperioden. Ventetid: Den ventetid, som patienten oplever fra deres kontakt til praksis og til de kommer til deres første konsultation hos ørelægen, kan være indikator for, om speciallægekapaciteten er tilstrækkelig. En forespørgsel blandt de praktiserende ørelæger viser, at man i de enkelte klinikker foretager visitation af patienterne. Der er en ventetid på mellem få dage til 12 uger lidt afhængig af, om det er nye eller allerede tilknyttede patienter. Gennemsnitligt er ventetiden for alle sygehusområder på mellem 2 4 uger. Alle praktiserende ørelæger har afsat tider til akutte patienter. Ventetiden vurderes således acceptabel for hele området. Praksisomsætning: Overenskomsten fastsætter kriterier for de praktiserende ørelægers omsætning. Den praktiserende ørelæge skal både opretholde et vist omsætningsniveau (nedre omsætningsgrænse), og samtidig er der en knækgrænse, som bevirker, at honorarerne reduceres med 40 %, hvis omsætningen i praksis, ekskl. 3 og rammeaftaler, når en vis grænse. I 2009 var den nedre omsætningsgrænse 1.586.297 kr. mens knækgrænsen var 4.046.991 kr. 13

4 Rationalet bag knækgrænsen er, at når den praktiserende speciallæge når en vis omsætning, er de faste udgifter dækket. Marginalomkostningerne er derfor faldende, hvilket afspejles i den reducerede honorering efter knækket. Er omsætningen i praksis væsentligt under knækgrænsen må det vurderes, at der er en vis uudnyttet kapacitet til stede i praksis. Knækgrænsen kan for nogle speciallæger virke som et loft, således at der ikke behandles patienter udover knækgrænsen. Tabel 4.2.5 Gennemsnitlig aktivitet i ørelægepraksis i Region Syddanmark i 2009 Gennemsnitsberegninger 2009 Patientkontakter Gennemsnitlige antal kontakter (kons./særyd.) pr. ørelæge Antal patienter Gennemsnitlige antal patienter pr. ørelæge Bruttohonorar kr. *) Gennemsnitlige bruttohonorar kr. pr. ørelæge 278.058 7.945 120.951 3.456 108.530.075 3.100.859 * Bruttohonorar lig faktisk honorar udbetalt for en ydelse, honoraret reguleres 2 gange årligt. Tabellen viser den gennemsnitlige aktivitet i ørelægepraksis i Region Syddanmark i 2009. Det fremgår af tabellen, at hver ørelæge i gennemsnit har behandlet 3.456 patienter med 7.495 konsultationer/særydelser til et bruttohonorar pr. læge på 3,1 mio. kr. Den enkelte patient havde gennemsnitligt 2,3 kontakter til ørelægen, svarende til et honorar på ca. 897 kr. i gennemsnit pr. patient. Tabellen viser desuden, at det er 10 % af befolkningen, der opsøger ørelægerne. Ser man på patientgruppen hos den alment praktiserende læge, vurderes det ifølge Forskningsenheden for Almen Praksis, at ca. 6 % af patienterne henvender sig med øre-næse-hals problemer. 14

4 Tabel 4.3.1. viser en stigning i løbende priser på 6,7 % fra 2007 til 2008 og på 1,3 % fra 2008 til 2009. Omregnes den procentvise udvikling til faste priser, var der en stigning på 1,3 % fra 2007 til 2008 og et fald på 2,3 % fra 2008 til 2009, samlet set således et udgiftsfald på 1 %. Udgiftsstigningen på landsplan fra 2008 til 2009 var 5,9 % og realvækststigningen var 2,6 %. Den gennemsnitlige omsætning i ørelægepraksis var i 2009 på 3,1 mio. kr. Omsætningen i praksis kan være en indikator på, i hvor høj grad kapaciteten i den enkelte praksis udnyttes. Den højeste afregning i 2009 (pr. kapacitet) for en praksis i regionen var på 4.222.434 kr. og den laveste afregning var på 2.146.255 kr. Antal praksis over knækgrænsen i 2009 var 3, mens 27 praksis var under knækgrænsen med angivelse af frirum. Én praksis er solgt i løbet af 2009. Tabel 4.3.2 Regionernes udgifter til ørelægehjælp pr. indbygger Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Udgifter 2009 87 96 103 96 107 Kilde: CSC Targit og Danmarks Statistik Tabel 4.3.2 viser Region Syddanmarks udgifter til ørelægehjælp pr. indbygger sammenholdt med udgifterne i de fire andre regioner. Region Syddanmark har således den laveste udgift pr. indbygger. Tabel 4.3.3 Antal ydelser i ørelægepraksis fordelt på hovedgrupper i 2007-2009 Ydelser Antal ydelser 2007 Antal ydelser 2008 Antal ydelser 2009 Ydelsesstigning 2007/08 i % 2008/09 i % Konsultationer 234.423 235.774 230.420 0,6-2,3 Allergologiske ydelser 8.055 8.838 10.092 9,7 14,2 Undersøgelser (tillægsydelser) 243.976 266.949 270.009 9,4 1,1 Operationer (tillægsydelser) 45.994 44.054 40.077-4,2-9,0 Analogisering (operationer) 1.345 1.331 1.355-1,0 1,8 Rammeydelser efter regionsrådets beslutning 3.333 2.908 3.694-12,8 27,0 I alt 537.1236 559.854 555.647 4,2-0,8 Tabel 4.3.3 viser antal ydelser i ørelægepraksis fordelt på hovedgrupperne i 2007-2009 samt den procentvise udvikling i ydelserne. Specificeret oversigt ses af bilag 1. 16

4 Tabel 4.3.5 Borgerne i Region Syddanmarks forbrug af praktiserende ørelæger i 2009 fordelt på bopælskommune og planlægningsområde Sygehusoptageområde Sikredes kommune Udgift i alt kr. Udgift pr. indbygger kr. Odense Universitetshospital Assens 4.018.679 96 Faaborg-Midtfyn 4.996.978 96 Kerteminde 2.237.404 94 Nordfyns 2.390.516 81 Nyborg 3.629.101 115 Odense 18.175.543 96 Svendborg 5.617.453 95 Langeland 1.020.965 76 Ærø 342.818 51 I alt 42.429.457 95 Sygehus Lillebælt Middelfart 2.933.465 78 Fredericia 4.614.790 93 Kolding 7.219.670 81 Vejle 9.996.121 94 I alt 24.764.046 88 Sydvestjysk Sygehus Billund 1.717.989 66 Esbjerg 9.873.251 86 Fanø 169.574 53 Varde 2.917.918 58 Vejen 3.723.217 87 I alt 18.401.949 77 Sygehus Sønderjylland Haderslev 5.843.889 104 Sønderborg 4.912.548 64 Tønder 3.879.324 98 Aabenraa 4.532.557 76 I alt 19.168.318 82 Udenregions 82.242 Region Syddanmark i alt 104.846.012 87 18

4 Det fremgår af tabellen, at borgernes forbrug varierer fra kommune til kommune. Højeste forbrug pr. indbygger har været i Nyborg Kommune og det laveste på Ærø. Ses der på planlægningsområder, ligger forbruget højest i Odense Universitetshospitals optageområde og lavest i Sydvestjysk Sygehus optageområde. I speciallægepraksissektoren er der frit valg af speciallæger over hele landet, og nogle borgere i regionen vælger at blive behandlet i andre regioner, ligesom borgere i andre regioner behandles af praktiserende speciallæger her i regionen. I 2009 betalte Region Syddanmark ca. 0,5 mio. kr. til andre regioner for behandling af regionens borgere, mens man fra andre regioner modtog ca. 4,2 mio. kr. for behandling af deres borgere, hvilket svarer til et nettooverskud i Region Syddanmark på ca. 3,7 mio. kr. 4.4 Kapacitet og aktivitet i sygehusregi Regionens otologiske afdelinger er placeret på sygehusene i Vejle, Esbjerg, Sønderborg og på Odense Universitetshospital (afdeling F på OUH, Odense Universitetshospital og afdeling E på OUH, Svendborg Sygehus). I 2018 flyttes funktionen fra Vejle til Kolding og fra Sønderborg til Aabenraa, når sygehusene der er fuldt udbyggede. Afdelingen på Odense Universitetshospital varetager udover behandling på hovedfunktionsniveau også behandlingen på højt specialiseret niveau. Alle sygehusafdelinger deltager i uddannelsen af yngre læger. Tabel 4.4.1 Aktivitet på øreafdelingerne i Region Syddanmark i 2009 Sygehus Ambulant Stationær Antal besøg Unikke patienter Antal sengedage Unikke patienter (afdelingsudskrivning, Sydlis) Odense Universitetshospital 11.686 4.917 4.183 2.358 OUH, Svendborg Sygehus 5.969 2.599 1.279 917 Sydvestjysk Sygehus 15.476 6.426 2.241 1.414 Sygehus Lillebælt 21.892 8.498 1.991 1.186 Sygehus Sønderjylland 25.598 6.971 1.370 837 Kilde: Sydlis I statistikken indgår aktivitet fra høreklinikkerne på Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland og Sydvestjysk Sygehus. Der er ingen høreklinik på OUH, Svendborg Sygehus. Høreklinikken på OUH, Odense Universitetshospital indgår ikke i statistikken. Der har til sammenligning været 13.916 ambulante besøg i 2009, så det samlede antal ambulante besøg i 2009 var 25.602 19

5 Vurdering af den fremtidige kapacitet i speciallægepraksis 5.1 Øre-næse-halsspecialet Specialet oto-rhino-laryngologi er et af de første specialer, som blev anerkendt af Sundhedsstyrelsen som et selvstændigt speciale. Der er sket en væsentlig udvikling af specialet gennem årene, såvel på den kirurgiske som på den mere medicinske del. Specialet er i stigende grad blevet ambulant, dette er til dels faciliteret af nyere kirurgiske teknikker og en forbedret narkose, som betyder, at folk meget hurtigere er ude af narkosen, og kan hjemsendes. Det har betydet, at en stor del af behandlingen og efterkontroller kan tilbydes ambulant, og dermed muliggjort, at speciallægepraksis i stigende grad har kunnet overtage behandlingen. Langt hovedparten af patienterne behandles således i dag i speciallægepraksis. I de tilfælde, hvor patientens problemstilling ikke kan klares i praksis, henviser den praktiserende speciallæge til øre-næse-hals-afdelingerne. Specialet oto-rhino-laryngologi (ØNH) omfatter profylakse, diagnosticering, behandling, kontrol og evt. rehabilitering af såvel medfødte som erhvervede kirurgiske og medicinske lidelser i ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele, øvre del af spiserøret og kranie basis (ofte i samarbejde med neurokirurgisk afd.) herunder også enkelte steder traumatologi (skader på ansigtets knogler), samt den kirurgiske behandling af skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne. Nogle speciallægepraksis foretager udredning af søvnapnø og udredning og i et vist omfang behandling af allergi. Herudover varetager specialet den oto-neurologiske udredning af patienter med neurologiske udfald i hoved/hals, herunder en meget stor og tidskrævende gruppe af patienter med balanceforstyrrelser ofte i samarbejde med det neurologiske speciale (privat praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger). Omkring tale- og stemmeforstyrrelser varetages udredning og behandling i samarbejde med talepædagoger og stemmeklinikkerne på Odense Universitetshospital og øre-næse-halsafdelingen på Vejle Sygehus. Specialet deles typisk ind i følgende grupper: Øresygdomme Næse- bihulelidelser Lidelser i svælg og strube Hoved-hals kirurgi Speciallægerne på øre-næse-hals-området fungerer som gate-keepere i lighed med de alment praktiserende lægers funktion på den generelle del. Det er en lille patientandel, der går direkte fra den praktiserende læge til øre-næse-hals-afdelingerne. De fleste patienter til sygehusafdelingerne er således helt eller delvist færdigudredt i speciallægepraksis. Patienter med øre-næse-halssymptomer/lidelser behandles i dag i 3 regi: Alment praktiserende læge: Behandling af de fleste akutte infektionssygdomme (mellemørebetændelser, halsbetændelser, bihulebetændelser, øregangsinfektion/eksem). Praktiserende ørelæge: Behandling af mere truende infektioner (bylder i hals, svælg, øregang) eller kroniske/ gentagne infektioner i samme region. Udredning af patienter med høretab, balanceproblemer, nerveudfald i hoved og halsregionen, knuder, som ikke åbenbart er relateret til en aktuel eller umiddelbar forudgående infektion. Bistår almen praksis med udredning af allergi (astma, høfeber), hvis de ikke selv udfører disse test, og i forbindelse med søvnforstyrrelser tilsvarende muligheder. Det vurderes, at speciallægepraksis undersøger og færdigbehandler ca. 90-95 % af patienterne, det er en stigende tendens, der dels har baggrund i, at bedøvelse i praksis er blevet væsentlig mere sikker og hurtig (bedøvelsen er ude af kroppen hurtigt efter ophør) dels at yngre speciallæger opholder sig længere på sygehusafdelingerne, hvilket resulterer i, at deres kirurgiske kompetencer er større, når de går ud i speciallægepraksis. 20

5 Otologiske afdelinger: Alle cancerpatienter, som generelt er i cancerpakkeforløb. Operationer og behandling under hensyn til: - operationernes størrelse (tid) - risiko (konsekvens af en utilsigtet hændelse og muligheden for korrektion af disse i klinikken), - behov for andre specialafdelingers service, og - rutinen i de pågældende indgreb Hvor undersøgelse og behandling af øre-næse-halspatienter kan udføres i såvel primærsektor som sekundærsektor, vil det være hensigtsmæssigt, at almen praksis henviser til ørelægepraksis. Dette vil medføre mindre pres på sygehusafdelingerne. For den enkelte borger vil det endvidere betyde undersøgelse/behandling tættere på bopælen og med kortere ventetid. CPAP-behandling Overenskomsten rummer ingen ydelse for CPAPbehandling. Undersøgelse for søvnapnø foregår i vid udstrækning hos praktiserende ørelæger, hvorefter der sker henvisning til sygehusafdeling. En nærmere udredning af samarbejde og organisering af behandlingen kunne være relevant for en forbedring og rationalisering af patientforløbene. Efter vurderingen hos øre-næse-hals-specialægen henvises patienten til høreklinikken eller vælger at gå til en privat leverandør. Er der tale om mere komplicerede høretab. skal patienten dog vurderes ved en audiolog på en høreklinik. Når den almindelige høreapparatbehandling fortsat tilbydes i sygehusregi contra private udbydere, skal det ses i lyset af Retsgrundlag borgerens frie valg Tradition Uddannelsesunderlag yngre læger Neutral rådgiver ønsket om en uvildig rådgivning. 5.2 Demografisk udvikling Dette afsnit viser den demografiske udvikling i regionen. Samtlige data vedrørende befolkningsudvikling er fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 5.2.1 forventes befolkningstallet i Region Syddanmark at stige fra 1.200.277 i 2010 til 1.208.383 i 2015 og til 1.217.115 i 2020 svarede til en samlet forventet stigning på ca. 1,5 % eller 16.838 indbyggere. Høreapparatbehandling I henhold til Serviceloven har borgerne valgfrihed mellem at få behandlingen i offentligt eller privat regi. Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling af 3. marts 2009 fastlægger retningslinjer for god høreapparatbehandling i både offentligt og privat regi og sikrer dermed, at borgerne får et optimalt behandlingsforløb uanset om behandlingen sker på de medicinske audiologiske sygehusafdelinger (høreklinikker), hos praktiserende ørelæger eller hos godkendte, private forhandlere med offentligt tilskud. Høreapparatbehandlingen foregår således flere steder. Borgere (over 18 år) kan få et høreapparat gratis i offentligt regi eller med tilskud hos en privat leverandør. Der er mange udbydere. En betingelse for det kommunale tilskud er dog, at diagnosen er stillet af en speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme. Det er et fast tilskud, så er der behov for eller ønske om et dyrere høreapparat, er det for patientens egen regning. 21

5 5.3 Overenskomstens bestemmelser vedrørende kapacitet og planlægning Der er indgået en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLT) og Foreningen af Speciallæger (FAS), som omhandler alle specialer. Som nævnt skal der ikke ske henvisning fra praktiserende læge til specialet, der er fri adgang for patienterne. Overenskomstens planlægningsbestemmelser betyder, at regionen har frihed til at fastlægge kapaciteten og serviceniveauet i regionen, når det sker i respekt for overenskomstens hovedmålsætning om at sikre befolkningen adgang til speciallægehjælp efter Sundhedslovens bestemmelser ved hovedsagligt fuldtidspraktiserende speciallæger. Udover fuldtidspraksis kan speciallægepraksis i henhold til overenskomsten tilrettelægges som deltidspraksis, overlægepraksis og delepraksis, ligesom der kan ske ansættelse af assisterende speciallæge. Indgåelse af delepraksis samt ansættelse af assisterende speciallæger kan dog kun ske efter tilladelse fra samarbejdsudvalget. Praksisplanen skal, i henhold til Overenskomsten for Speciallægehjælp, danne grundlag for beslutning om overenskomstmæssige praksisforhold og fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis. Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. Strukturreformen har betydet nye geografiske rammer for planlægningen. Regionen er inddelt i 4 områder svarende til de 4 sygehusoptageområder. Praksisplanlægningen skal således ske i relation til de nye planlægningsområder og dermed være med til at skabe en samlet sundhedsplanlægning i regionen. Praksisplanen fastlægger endvidere retningslinjer for nynedsættelser, flytning samt nedlæggelse af praksis. På baggrund af ovenstående ønskes der konkrete retningslinjer for administrationen af praksisforhold i planperioden, herunder i hvilken retning, ørelægepraksis i regionen ønskes udviklet og på hvilke områder, der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling. Lokale aftaler: Udover de i overenskomsten aftalte ydelser kan der med hjemmel i overenskomsten indgås lokale aftaler, der fraviger eller supplerer den eksisterende overenskomst. Der er således mulighed for at indgå aftaler om f.eks. udlægning af sygehusopgaver til speciallægepraksis, som kan foretages ambulant, og som regionen finder, der er behov for. Der kan også være situationer, hvor man som en forsøgsordning lokalt gerne vil afprøve behandlingsteknikker, som er relevante for speciallægepraksis, men som endnu ikke er optaget i speciallægernes ydelsessortiment (forsøgsordning). En sådan forsøgsordning bør dog have et landsdækkende perspektiv, således at forsøgsordningens beskrivelse og evaluering evt. kan indgå i et generelt moderniseringsarbejde for specialet eller i en lynmodernisering. Det er ligeledes muligt at inddrage de praktiserende speciallæger i ventelisteafviklingen ved indgåelse af lokale aftaler mellem regionen og speciallægen. Der er mellem Region Syddanmark og de praktiserende speciallæger på området indgået følgende aftaler: Rammeaftale om operation for stritører i ørelægepraksis. Hjemmebesøg i forbindelse med tonsillectomi (fjernelse af halsmandler) hos praktiserende ørelæger. 23

5 Generelt for praksisområdet er der tillige indgået aftaler om: Honorering for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i konferencer og faglige møder på sygehusene. Honorering for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper. Praktiserende speciallægers og praksispersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis samt alment praktiserende lægers efteruddannelsesophold i speciallægepraksis. Region Syddanmark har udarbejdet særlige principper for indgåelse af 3-aftaler, der nærmere beskriver proceduren for behandling og indgåelse af 3-aftaler. Proceduren fremgår af bilag 3. 5.4 Vurdering af arbejdsdelingen mellem praksis og sygehusafdeling Arbejdsfordelingen mellem sygehusafdeling og speciallægepraksis sker som udgangspunkt i henhold til regionens specialeplan, som er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens specialevejledning. Af væsentlige forhold, der afgør arbejdsfordelingen mellem sygehusafdeling og speciallægepraksis, og som taler for, at behandlingen foretages i sygehus regi, er : 1. Maligne lidelser, bør fortrinsvis varetages af sygehusafdelingen. 2. Behov for assistance fra andre specialer før, under og efter en given behandling (røntgen, laboratorium, medicin, tilsyn etc.). 3. Høj operationskompleksitet, det kan være forhold ved selve operationen, som gør, at der er brug for særlige kundskaber eller specialviden, som generelt ikke findes i ørelægepraksis. 4. Sjældne lidelser, hvor hensynet til rutine og ekspertise gør, at det er nødvendigt at samle behandlingen. 5. Når behandlingen ikke kan foregå i ørelægepraksis, idet der er brug for professionel observation over længere tid. 6. Uddannelsesaspektet. De otologiske afdelinger skal kunne uddanne speciallægerne. 7. Opretholdelse af driftsgrundlag for sygehusafdelingerne. 8. Relativt sjældne undersøgelser og behandlinger, som kræver særligt og omkostningstungt udstyr. Arbejdsdelingen bør endvidere baseres på en vurdering af økonomi sammenholdt med kvalitet for de enkelte ydelser og behandlinger samt betydningen for det samlede patientforløb. I realiteten er arbejdsdelingen tillige baseret på den enkelte speciallæges vurdering af lønsomhed i udførelsen af undersøgelse/behandling. Endvidere vil traditionsbestemte forskelle i udbuddet på de enkelte sygehusenheder spille ind. Der er en række opgaver, der i større omfang kunne udføres i ørelægepraksis: Lapning af hul på trommehinden (Myringoplastik med frit tranplantat) Perforation lukkes typisk med fedt fra øreflippen eller en sene fra den store tyggemuskel i tindingen. Indgrebet foretages i lokalbedøvelse, hos børn dog i fuld narkose. Operation for stritører En tidsrøvende operation med stort forbrug af materialer og assistance. Operationen udføres såvel i lokal som fuld narkose. Der er indgået lokal rammeaftale om operation for stritører i ørelægepraksis. Helt eller delvis fjernelse af halsmandler (Tonsillektomi/Tonsillotomi) Operationen foretages i flere praksis, men på grund af nødvendig overvågning efter operationen kræves specialudstyr og opvågningsrum. Operationen foretages i fuld narkose og det anses for nødvendigt, at ørelægen er på aftenstuegang hos patienten med henblik på blødningsrisikoen. Der er indgået lokal aftale om hjemmebesøg i forbindelse med tonsillectomi hos praktiserende ørelæger. Operation af næseskillevæg (Septumplastik) Operationerne er ofte langvarige og instrumentkrævende og de kan udføres i såvel lokal som fuld bedøvelse. Kirurgi med kikkert i bihuler (FESS) Operationen foretages i dag i få praksis på landsplan og er meget krævende hvad angår såvel instrumenter som assistance og tid. Kroniske bihulesygdomme og polypsygdomme kan med fordel opereres ved denne forfinede teknik, hvor de anatomiske forhold stort set holdes intakte under operationen. 24

5 Udredning af søvnapnø med efterfølgende CPAP behandling Foregår på landsplan kun i enkelte praksis, hvorimod kun screening af søvnpatienter i dag er muligt i stort set alle praksis. Det ville bestemt være muligt at udfase denne behandling til praksissektoren alene, og derved få frigivet mange ressourcer på sygehusafdelingerne. Skønsmæssigt vil ca. 90 % af patienterne kunne behandles sufficient i ørelægepraksis. Kun få vil have behov for en mere specialiseret behandling på sygehusafdelingerne. Allergiudredning Det er et tilbud, stort set alle praksis indenfor specialet tilbyder, men fremover kunne der yderligere tilbydes desensibilisering, hvor de patienter, som lider af allergi over for enkeltstoffer, vil kunne behandles for deres allergi enten som tablet- eller injektionsbehandling. Øget antal kontroller fra øre-næse-halsafdelingerne til praksissektoren Det kunne f.eks. være postoperativt, hvor patienter i speciallægepraksis kan få fjernet suturer og blive fulgt med kontroller. Høreapparatbehandling Lovgrundlaget tilsiger, at borgeren skal have valget mellem behandling i sygehus regi eller privat regi. Der er således ikke mulighed for egentlig flytning af behandlingen fra sygehus regi til ørelægepraksis. de enkelte praksis. Den gældende overenskomst indeholder en række operationstyper, som kun kan udføres i et fåtal af praksis. 5.5 Anbefalinger vedrørende kapaciteten Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af den aktuelle lægedækning på ørelægeområdet, at den nuværende kapacitet fastholdes og at der ikke sker udvidelse i planperioden. Det kan overvejes at sætte fokus på rekrutteringen til specialet, da 13 ud af 35 læger er 60 år og derover. Der uddannes årligt 4 speciallæger i Region Syddanmark. Opstår der et behov for kapacitetsudvidelse på området, bør det primært ske i optageområdet for Sydvestjysk Sygehus, som har færrest speciallæger pr. borger. Det anbefales dog, at der midtvejs i planperioden foretages en opdateret vurdering af kapaciteten. Det anbefales endvidere, at der, under hensyntagen til ønsket om nærhed, tilskyndes til etablering af flerlægepraksis ud fra følgende vurderede fordele: øgede rekrutteringsmuligheder øget brug af praksispersonale fælles apparaturudnyttelse faglig sparring større bredde i praksiskompetencer. Kravene til grundlæggende undersøgelses- og behandlingstilbud i ørelægepraksis basis og specialiserede praksis En praktiserende ørelæge forventes at have et tilbud i praksis, som omfatter specialets basisfunktioner, det vil sige forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med sygdomme, medfødte sygdomme samt skader i områderne ører, næse, bihuler, mundhuler, spytkirtler, svælg, strube, halsens bløddele inkl. glanduala thyreoidea, grandula paranthyreoidea, mediastinum, bronkier, oesophagus samt ansigtsskelettet. Derudover kan den enkelte ørelæge have en særlig profil, som har baggrund i ørelægens særlige kompetencer og interesseområder. Særligt inden for det kirurgiske område kan der være store forskelle imellem 25

6 Samarbejde og sammenhængende sundhedsvæsen For patienterne er det af afgørende betydning, at der er sammenhæng i den hjælp og behandling, der ydes i primær- og sekundærsektoren. Praksisplanen skal medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb, hvor der er kvalitet og sammenhæng i de ydelser, der leveres i speciallægepraksis og på sygehusene. En forudsætning for sammenhæng er en god kommunikation vedrørende henvisninger og udskrivningsmeddelelser. Denne sammenhæng sikres ved fastlagte standarder for henvisninger, svar på henvisninger og udskrivningsmeddelelser. Disse standarder skal beskrive såvel kommunikationsformen som det tidsmæssige forløbsprogram. Sammenhæng og bedst mulig ressourceudnyttelse forudsætter fælles standarder og retningslinier for udredning og behandling. Der skal sikres samordnede og koordinerede behandlingsforløb. Dette betyder, at der i fornødent omfang skal ske en koordinering af udredningsprogrammer omfattende såvel primær som sekundærsektor. Dette kan f.eks. ske ved samordningsmøder/nyhedsbreve imellem områdets praktiserende speciallæger og sygehusafdeling. Arbejdsgruppen anbefaler, at specialerådet inddrages i udarbejdelse af f.eks. fælles standarder og patientforløbsbeskrivelser, forslag til samarbejde og samarbejdsfora mv. En af de væsentlige udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, er at sikre, at der er sammenhæng i patientbehandlingen, særligt i forbindelse med patientbehandling i de forskellige sektorer. For ørelægepraksis drejer det sig om relationerne til almen praksis og øre-næse-halsafdelingerne. For at styrke samarbejdet mellem speciallægepraksis og sygehusafdelingerne er der i regionen indgået en 3 aftale, som har det formål at videreudvikle og udbygge det faglige samarbejde, generelt og omkring den enkelte patient, mellem speciallægepraksis og sygehus inden for de enkelte specialer. Aftalen skal sikre, at speciallægen kan deltage i faglige møder med henblik på koordinering mv. inden for specialet og konferencer vedrørende konkrete patienter på relevante sygehusafdelinger. Endvidere giver aftalen speciallægen mulighed for at deltage i efteruddannelsesaktiviteter i samarbejde med den pågældende sygehusafdeling. Med henblik på at opnå øget samarbejde og øget integration mellem de praktiserende speciallæger og sygehusvæsenet har overenskomstparterne valgt at nedsætte et udvalg, der i overenskomstperioden skal afdække muligheden for øget integration. Udvalget skal komme med forslag, der kan fremme formålet om øget samarbejde og faglig integration. Afdækning af mulighederne samt forslag med henblik på implementering vil efterfølgende blive drøftet mellem parterne. 6.1 Samarbejdsfora I Region Syddanmark har der siden 2007 været nedsat lægefaglige specialeråd. Formålet hermed har været at sikre faglig rådgivning til det politiske system og ledelsessystemet. Specialerådet for det otologiske speciale består af 2 speciallæger fra hver af øreafdelingerne samt 3 praktiserende ørelæger. Speciallægerne fra øre-næse-halsafdelingerne er den ledende/specialeansvarlige overlæge samt yderligere en ørelæge. Det lægelige specialeråd har bl.a. til opgave at følge udviklingen indenfor specialet med henblik på at orientere det politiske system og ledelsen om nye behandlinger og behandlingsprincipper, bidrage til udarbejdelse af faglige retningslinjer, yde faglig rådgivning omkring planlægning, uddannelse og kvalitetsudvikling mv. 6.2 Efteruddannelse og undervisningsmuligheder mellem sektorerne Den praktiserende speciallæge skal gennem en kontinuerlig efteruddannelse sikre, at kompetencen fastholdes på et højt fagligt niveau. Siden 2008 har speciallægen haft ret til tilskud i forbindelse med efteruddannelse i op til 8 dage om året. Tilskuddet dækkes af Fonden for Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. I Region Syddanmark er der som tidligere nævnt indgået en 3 aftale om praktiserende speciallægers og praksispersonales efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers ophold i speciallægepraksis samt alment praktiserende lægers og praksispersonales ophold i speciallægepraksis. Aftalen har dels det formål at give parterne en mulighed for faglig 26