Københavns Postcenter mandag den 3. januar 2011. Beretning 2010 Fællesmøde i Fællesklubben KHC søndag den 23. januar 2011 Var det det det var 2010?: Det er ikke usædvanligt, at en beretning indledes med en kortfattet beskrivelse af årets helt overordnede begivenheder. Det gøres også her og omfatter arbejdspladsen, virksomheden og det danske samfund. De nærmere detaljer kan findes i beretningens forskellige emner. Skal året 2010 beskrives kort, må det blive noget i retning af, at det blev et helt anderledes år end alle tidligere år. Det var året, hvor krisen kradsede for alvor både i virksomheden og i samfundet og medførte tilbagegang på en række områder. Regeringen og Folketingets flertal mente, at den internationale økonomiske krise i Danmark skulle overvindes ved politiske reformer. Reformer er i denne sammenhæng et pænere ord for besparelser. Regeringen besluttede at gennemføre en genopretningspakke, som blandt andet omfattede en reform af dagpengesystemet, der forringede retten til arbejdsløshedsunderstøttelse fra 4 år til 2 år. Det har store konsekvenser for kortuddannede ufaglærte arbejdere ikke mindst dem, der er oppe i årene er nedslidte eller har vanskeligt ved at lære nyt. De risikerer at ende på bistandshjælp eller skal forsøges af ægtefælle og dermed med fare for at skulle gå fra hus og hjem. På arbejdspladsen og i virksomheden blev der registreret store fald i antallet af forsendelser. Et fald der begyndte ved årtusindskiftet i 2000. Den nye samlede svensk / danske postvirksomhed Posten Norden begyndte at vise sig som en realitet med flere fælles beslutninger i forhold til informationsteknologi og indkøbsaftaler. Sidst på året blev der ansat en ny administrerende direktør svenskeren Lars Idermark, som tiltræder i begyndelsen af 2011. Beretningen viser samtidig, hvordan arbejdsgiveren Post Danmark / Københavns Postcenter behandler medarbejderne. Desværre viser de forskellige eksempler, at medarbejderne ikke i tilstrækkelig grad bliver respekteret og ikke kan mærke at deres indsats bliver værdsat. Medarbejderne behandles som produktionsenheder, der er hyret til lejligheden og bare afskediges, hvis der ikke er opgaver. Det er ikke værd at bruge tid (penge) på planlægning, udvikling af medarbejderne og et ordentligt arbejdsmiljø, for det er lettere at afskedige medarbejderne, hvis der ikke er opgaver til medarbejderne eller medarbejderne bliver nedslidt og får et for højt sygefravær. Eksemplerne viser, at der er lang vej endnu, før lønmodtagernes ret til ordentlige arbejdsforhold og en god behandling, bliver respekteret. I Fællesklubben KHC blev lovene ændret, så FSM (Store Breve), Maxibreve og Visitationen m. m. blev til ét samlet tillidsrepræsentantområde. Derudover blev der oprettet et nyt medtillidsrepræsentantområde for produktionsledere og specialister i KHC. I 2010 måtte Fællesklubben KHC tage afsked med tillidsrepræsentant Carl M. Nielsen, der gik på pension den 1. oktober Carl M. Nielsen har igennem en lang årrække ydet en stor indsats for kollegerne i Maxibreve, Visitation, m.m. og for Fællesklubben KHC. Fællesklubben KHC takker Carl M. Nielsen for den gode indsats. 1
Indholdsfortegnelse: På denne side er der en indholdsfortegnelse, så du kan finde frem til de forskellige emner i beretningen til fællesmødet søndag den 23. januar 2011 fra fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen. INDHOLDSFORTEGNELSE: SIDE: Indledning Var det det det var - 2010?.01 Indholdsfortegnelse. 02 Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) Ny overenskomst generalforsamling.. 03, 04 Landsbrancheklubben 3F-Post Overenskomst lokalaftale med Post Danmark.04 Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F-Post Fald i brevmængde Personalereduktioner...05, 06 Brancheårsmøde i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) Den politiske situation Finanskrisen Genopretningsplan Fusion...06 Ekstraordinært delegeretmøde i STA ( Min A-kasse )..07 Møde i Produktion og Transport (PRT) Lukning i Odense Halvårsregnskab Ny Postlov... 07, 08 Samarbejdsudvalget (CSU) i KHC Lukningen af Ringsted Postcenter Nye opgaver i KHC...08, 09 Nye maskiner Plan om bedre arbejdsforhold......10 Emne Banken genåbner Fratrædelsesordninger 11 Proceschef stopper Budgettet til KHC i 2011..12 Udviklingsudvalget (CSU) i KHC Medarbejderudviklingssamtaler Procesudviklingskoordinatorer..12, 13 Portoudvalget i KHC..13, 14 Langtidssyge i KHC...14, 15 Nye regler for sygefraværsadministration i KHC..15, 16 Klage til arbejdstilsynet Arbejdsmiljø Nedslidning 16, 17 Lønsystemudvalget i KHC Bedømmelser til kvalifikationstillæg Lønforhandlinger om 1-årigf lønaftale 2010...18, 19, 20 Lønudvalg i KHC - produktionsledere og specialister.....20 Værdighedspolitik disciplinærsager omgangsform og omgangstone....21 Uenighedssag stillingsbesættelse af 6 stillinger i dagleddet i FSM...21 Uenighedssag tillæg til sikkerhedsrepræsentanter i KHC...22 Uenighedssag ferievalg i Standardbreve.. 22 Uenighedssag fastholdelsestillæg til deltidsansat kontorpakmester i KHC... 22, 23 Medtillidsrepræsentant for produktionsledere og specialister i Fællesklubben KHC...23 Ny hjemmeside www.fællesklubben-khc.dk..23 Fri os fra et samfund, hvor der ikke er plads til alle..23, 24, 25 Kommentarer til budget 2011..26, 27 2
Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) : Sidst i marts 2010 blev resultatet af forhandlingerne om fornyelsen af overenskomsten behandlet ved en ekstraordinær generalforsamling i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF). Afdelingsformanden forklarede hvilke aftaler og overenskomster, der var forhandlet. Indenfor Transport og Industri var der aftalt en række forbedringer i de 2-årige overenskomster: Mindstelønnen blev hævet med x,xx kr. pr time. Normallønnen hæves med x,xx kr. pr time over 2 år. Genetillæg (overtid, natpenge, weekendtillæg, osv.) hæves med x,x %. x ugers betalt barsel (dagpenge) x uge til moderen x uge til faderen. Fratrædelsesgodtgørelser ved afskedigelser på henholdsvis x.xxx,- / xx.xxx,- / og xx.xxx,- kr. Bedre helbredskontrol til natarbejdere foretaget af arbejdsmedicinere. Lærlinge fik lønnen hævet med x,x %. Møder med arbejdsgiverne om social dumping sikring af, at alle på det danske arbejdsmarked respekterer de danske overenskomster. Oprettelse af et ligelønsnævn. Resultatet af overenskomstforhandlingerne blev godkendt med stort flertal xx JA og x NEJ i hovedbestyrelsen i Fagligt Fælles Forbund (3F). Bestyrelsen i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund havde ligeledes stemt JA til en godkendelse af overenskomstresultatet xx stemt JA og x NEJ. Afdelingsformanden anbefalede medlemmerne at stemme JA ved afstemningen om overenskomstresultatet. Det havde han ikke selv gjort siden år 2000. Begrundelsen for anbefalingen var, at der i aftalerne var betydningsfulde sociale kapitler om ligeløn og social dumping, som havde meget stor betydning for chauffører i transportområdet og for bygningsarbejdere i byggeriet. Det var et stort problem, at arbejdere fra Østeuropa underbød danske arbejderes overenskomster. Afdelingsformanden mente ikke, at arbejdsgiverne kunne presses for mere i den nuværende økonomiske situation. Ved generalforsamlingen blev der stemt om en Udtalelse, hvor LPSF anbefalede medlemmerne at stemme JA til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Der var et lille flertal for et JA. Der var xx, der stemte JA Der var yy, der stemte NEJ Fællesklubben KHC havde stillet nedenstående krav til overenskomsten 2010 2012: Centertillæg i lighed med omdelingstillægget. Arbejdstiden nedsættes fra 37 timer til 35 timer pr uge Fri den 1. maj 5. juni og 24. og 31. december Højere løn (10,00 kr. mere pr time) Højere særlig feriegodtgørelse (op på 4%). Bedre aftaler, der sikrer medindflydelse på økonomi, teknologi, planlægning. Bedre uddannelsesmuligheder. Bedre social sikring. Sidst i april 2010 blev der holdt ordinær generalforsamling i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF). Inden generalforsamlingen var der udsendt et særnummer af LagerPosten, hvor den skriftlig beretning var trykt. Ved generalforsamlingen supplerede afdelingsformanden den skriftlige beretning med en mundtlig beretning. Afdelingsformanden sagde blandt andet, at: Verdensøkonomien var kollapset i 2008 / 2009 og det havde medført tab af et meget stort antal arbejdspladser på verdensplan. Det havde også været tilfældet i Europa og i Danmark. 3
Resultatet af overenskomstforhandlingerne endte med en relativ billig overenskomst for arbejdsgiverne, men forhandlingsudvalgene og fagforeningslederne mente, at reallønnen lige kunne holdes. Det var første gang afdelingsformanden havde oplevet, at der var enighed om at godkende forhandlingsresultatet i forhandlingsudvalget. Årsagen var først og fremmest, at der ikke var perspektiv i en konflikt. Ved urafstemningen var det kun 33% af alle stemmeberettigede medlemmer, der stemte. Af den 1/3-del, der stemte, havde 2/3-dele (22%) stemt: JA og 1/3-del (11%) stemt: Nej. Kongressen i efteråret 2010 i 3F skulle behandle 2 væsentlige forhold: Mangfoldighedsaftalen (der skulle afløse fusionsaftalen mellem SID og KAD om Fair Repræsentation ) Medlemsservice (Det drejede sig om afdelingernes service overfor medlemmerne åbningstider kvalitet i sagsbehandling m.m.) Afdelingsformanden var enig i, at kvaliteten skulle være i orden, men uenig i, at alle afdelinger skulle være ens. Medlemstallet i LPSF var faldet med ca. xxx medlemmer i 2009 på trods af en stor indsats for at organisere medlemmer. Faldet kunne tilskrives besparelser i Posten Norden / Post Danmark og i øvrigt indenfor området for Transport og Logistik. Der kunne forventes en hård valgkamp op til næste Folketingsvalg i Danmark. Den borgerlige regering (Konservative) var igen begyndt at tale om at efterlønnen var dyr. LPSF skulle arbejde for en anden regering og en anden politik. Landsbrancheklubben 3F-Post: Sidst i marts 2010 orienterede forhandlingssekretæren i 3F-Post, om forhandlings-resultatet af de lokale forhandlinger mellem 3F-Post og Post Danmark for perioden 2010 til 2012. Lønnen til produktionsmedarbejdere ansat på særlige vilkår eller som frivilligt udlånte tjenestemænd forhøjes med 0,89 % pr 1. marts 2010 (ca. 200,- kr. pr måned på skalatrin 23) - og igen med 1,25 % pr 1. marts 2011 (ca. 300,- kr. pr måned på skalatrin 23) Lønnen til arbejdsledere og specialister forhøjes med 0,72 % pr 1. marts 2010 - og med 1,02 % pr 1. marts 2011. Der indføres helbredskontrol til natarbejdere hvert andet år foretaget af arbejdsmedicinere. Der gives mulighed for at konvertere natpenge til frihed. Modellen fastsættes efterfølgende. (Det skulle være medarbejderen, der afgjorde, hvornår friheden afvikles) Afvikling af frihed i sygeperioder bortfaldt (timerne tilbageføres til frihedskonto) (ikke gældende for fri uger, hvis der anvendes fri uger i tjenestelisten) Omsorgsdage, der ikke var afviklet udbetales ved afsked. Barns første sygedag reglerne ændres, så det blev en rettighed. Natpenge forhøjes til xx,xx kr. pr 1. marts 2010 og til xx,xx kr. 1. marts 2011. Weekendtillæg forhøjes til xx,xx kr. pr 1. marts 2010 og til xx,xx kr. pr 1. marts 2011. Medarbejdere over 60 år der havde en seniorordning med nedsat tid og løn, men med fuld Pension fik 20 aflastningsdage pr år, som øvrige 60-årige. Aftalen om frihed til organisationsformål moderniseres. Frihed i særlig anledning ved egen begivenhed i udlandet præciseres, så der kun var ret til 1 dag, uanset om begivenheden var forbundet med rejse. Arbejdstidsbestemmelser 2 aftaler sammenskrives og sproget gøres læsevenligt. Sygdom Reglerne ændres, så de tilnærmes Industriens overenskomst, således, at misligholdelse fra medarbejderens side kunne føre til indeholdelse af sygeløn. Pr 1. marts 2011 oprettes en lønpulje til de laveste løngrupper til oprettelse af skævheder og ansættelsesvilkår. 4
Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F-Post: I begyndelsen af oktober 2010 blev der holdt årsmøde i Landsbrancheklubben 3F-Post. Årsmødet blev holdt i Kolding. Forhandlingssekretæren i 3F, bød velkommen til ca. 400 gæster og delegerede. Inden årsmødet havde bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F-Post udarbejdet en skriftlig beretning, der var udsendt til alle delegerede. Forhandlingssekretæren supplerede den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, hvor han blandt meget andet kom ind på følgende: Under forhandlingerne om de nye overenskomster forsøgte vores arbejdsgiver Post Danmark at opsige postarbejdernes lønaftale. Undervejs i forhandlingerne blev det afklaret, at det kunne Post Danmark ikke gøre. Generelt var der ikke mange penge i resultatet af forhandlingerne om de nye overenskomster. Brevmængden var faldet med xx% i de sidste år og med ca. yy% siden år 2000, hvor der havde været flest breve. Aftalen om Personalereduktioner skulle ajourføres og anvendes alle steder i Post Danmark også på de mindre tjenestesteder, hvor aftalen måske var ukendt. Tillidsrepræsentanterne skulle i de kommende måneder og år diskutere, hvad der skulle gøres og hvordan overenskomster og aftaler kunne sikres hvis postmængden faldt med yy%, hvilket var en mulighed ifølge prognoserne? Bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F-Post mente, at der skulle stilles 5 krav: Velstrukturerede arbejdspladser overenskomstdækkede arbejdspladser Fuldtidsstillinger Godt arbejdsmiljø Mulighed for udvikling og uddannelse Der var ikke ændret ved mulighederne for at indgå fleksaftaler, selvom det i en periode havde set ud som om, at det var stoppet. Den nye Postlov var blevet rimelig efter forhandlinger selvom der blev lagt op til ændringer af takster og service. Der havde været et godt samarbejde med socialdemokraterne om loven. Posten Norden ville vurdere, hvordan centerstrukturen i Sydsverige og på Sjælland skulle være. Landsbrancheklubben 3F-Post ville betragte det som flytning af arbejdspladser til et område med billigere overenskomster, hvis der blev flyttet arbejdspladser fra Sjælland til Sydsverige. Mange arbejdsledere og specialister var blevet overtallige på grund af administrative besparelser. Tillidsrepræsentanternes arbejde med at sikre fuld organisering var vigtigere en nogensinde tidligere, hvis fagforeningernes indflydelse skulle opretholdes. Et bestyrelsesmedlem i 3F-Post og faglig sekretær i Fredericia, oplyste at: Der blev arbejdet med ændringer af aftalen om Personalereduktioner. I den forbindelse var det vigtigt, at dokumentation for at en kollega var blevet overtallig, var i orden Hvorfor var den ene eller den anden udpeget som overtallig af ledelsen? Der skulle ligge en bedømmelse eller en udtalelse om, hvad årsagerne til overtalligheden var. Direktøren i Breve Danmark, sagde blandt andet, at: Det var vigtigt, at alle i Breve Danmark havde et fælles billede af fremtiden. Posten Norden havde ansat en ny administrerende direktør en svensker, der begyndte efter nytår 2010 / 2011. Samarbejdet i Posten Norden bliver stadig tættere. Fælles kommunikationsforretning (breve) Fælles logistikforretning (pakker og transport) 5
Posten Norden havde gode resultater trods Finanskrisen et plus på x,x mia. s. kr. (0,80 d. kr.) I Breve Danmark var forsendelserne faldet med ca. xx% - og forventningen var, at forsendelsesantallet ville være faldet med yderligere zz% ved udgangen af 2013. Forventningen var, at mange af de breve, der var i dag, (kunne /) ville blive digitaliseret, hvilket ville sige, at de enten blev sendt som mail eller som elektronisk brev via E-boks på Internettet. Det drejede sig om ca.? mio. forsendelser pr år. Bestyrelse og direktion forventede en stabilisering af brevmængden (at faldet ophørte) et sted i mellem 20xx og 20yy. Faldet ville medføre nye personalereduktioner. Der blev arbejdet med udvikling af nye opgaver til virksomheden. Breve Danmark / Posten Norden havde ét af Europas bedste kvalitetsresultater. Brancheårsmøde i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF): Midt i november 2010 blev der holdt Brancheårsmøde i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF). Brancheårsmødet holdes for et udsnit på 1/3-del af alle tillidsrepræsentanter i LPSF. Ved Brancheårsmødet holdt afdelingsformanden en tale om den aktuelle situation, hvor han blandt meget andet kom ind på følgende forhold: I Danmark havde Finanskrisen kostet op mod 200.000 arbejdspladser og der var ikke forventning om, at de kom igen (idet mange af arbejdspladserne var job til ufaglærte). I Posten Norden forventede man færre arbejdspladser i de kommende år. Det samme var sket i Havnen, på lagrene, osv. Arbejdspladserne blev flyttet til områder med billigere arbejdskraft, hvilket gav arbejdsløshed og mindre skatteindbetaling i Danmark. Regeringen havde fremlagt en Genopretningsplan, der blandt andet indeholdt en halvering af perioden med dagpenge til arbejdsløse fra arbejdsløshedsunderstøttelse i 4 år til 2år. Derudover var der besparelser indenfor uddannelse til ufaglærte (svejse- og transportkurser) men der kunne ikke røres ved de skattelettelser, der var givet til de bedst stillede. Nye regler om virksomhedspraktik for lærlinge kunne medføre ekstra afskedigelser blandt de øvrige ansatte, så der kunne blive plads til flere lærlinge, der ikke skulle have så stor en løn. Det var svært at forstå, at regeringen ikke igangsatte uddannelse af håndværkere for prognoserne viste, at der ville blive behov for ca. 20.000 håndværkere i løbet af få år. Afdelingen (LPSF) havde dialog med 2 andre 3F-afdelinger i København om muligheden for at sammenlægge de 3 afdelinger. Det drejede sig om Industri & Service og Hotel & Restauration, der hver havde ca. x.xxx medlemmer. LPSF havde lidt under xx.xxx medlemmer. Formålet med sammenlægningen var at sikre økonomi til bedre service for medlemmerne. En medarbejder fra 3F orienterede om en kampagne i 3F, der havde som formål at få udskiftet regeringen. Undersøgelser af, hvordan der var stemt ved sidste Folketingsvalg, havde vist, at ca. xxx.xxx medlemmer af 3F ikke havde stemt. Denne gang skulle de oplyses om, hvorfor de skulle stemme og hvem de skulle stemme på. Tillidsrepræsentanterne blev opfordret til at deltage aktivt i kampagnen. 3F og LPSFhavde oprettet hjemmesider Skævt Danmark og Din velfærd forbløder. Afdelingens kasserer oplyste, at der var behov for en kontingentstigning på 8,- kr. pr måned til fagforeningen (LPSF). Årsagen var blandt andet det fortsatte fald i medlemstallet i afdelingen. Dertil kom, at regeringen forhøjede medlemsbidraget til A-kassen med 10,- kr. og til ATP med 5,- kr. og med 8,- kr. til efterlønnen pr måned. Tillidsrepræsentanterne vedtog enstemmigt, at indstille til afdelingens bestyrelse, at kontingentet til afdelingen blev forhøjet med 8. kr. pr måned fra 1. januar 2011. (Bemærk! at de fleste ansatte på særlige vilkår og tjenestemænd er medlem af Min A-kasse tidligere STA). 6
Ekstraordinært delegeretmøde i Arbejdsløshedskassen STA ( Min A-kasse ): Sidst i april 2010 blev der holdt ekstraordinært delegeretmøde i Arbejdsløshedskassen STA. (STA / Min A-kasse er den A-kasse, som hovedparten af ansatte på særlige vilkår og tjenestemændene medlem af.) Formanden for A-kassen oplyste, at bestyrelsen anbefalede de delegerede at godkende et forslag om fusion mellem Arbejdsløshedskassen STA og PROSA og Merkonomernes A-kasse fra 1. juli 2010. Fusionen fulgte beslutningen fra 2002 om at omdanne Arbejdsløshedskassen STA til en tværfaglig A-kasse. Dengang stod det klart, at antallet at tjenestemænd ville blive reduceret mærkbart, fordi der ikke længere blev ansat tjenestemænd i Postvæsenet og andre af statens virksomheder og institutioner. Der havde kun været omkring xx.xxx medlemmer af Arbejdsløshedskassen STA i 2010, hvis ikke omdannelsen havde fundet sted. Nu var der ca. yy.yyy medlemmer på grund af nye grupper, der havde indmeldt sig eksempelvis konstablerne i forsvaret. Med xx.xxx medlemmer fra PROSA og x.xxx medlemmer fra Merkonomerne ville den nye fusionerede A-kasse få yy.yyy medlemmer. Derved blev der skabt grundlag for besparelse indenfor en række faste udgifter og det kunne give flere nye muligheder. Formanden forventede besparelser i budgetterne for 2012, 2013, og fremover. Der var ikke lagt op til lukning af kontorer rundt om i landet ganske enkelt fordi transporttiden ville blive for stor hvis man eksempelvis lukkede kontoret i Ålborg, ville det tage for lang tid at komme fra Århus til Ålborg og tilbage igen. Den nye A-kasse ville få navnet Min A-kasse. Forslaget om fusion mellem Arbejdsløshedskassen STA og PROSA og Merkonomernes A-kasse blev enstemmigt vedtaget af delegeretmødet. Møde i Produktion og Transport (PRT): I begyndelsen af november 2010 blev der holdt møde i Produktion og Transport (PRT). Ved mødet oplyste vicedirektøren i PRT blandt andet, at: Kørselsafdelingen i Odense skulle lukkes med virkning fra x 20yy. Det berørte xx medarbejdere, hvoraf xx til xx sandsynligvis ville blive overtallige. Kørselsopgaverne løses fremover fra Fredericia. Ny chef for Post Danmark Transport (PDT) Transportchefen havde valgt at stoppe Der var blevet udpeget en ny chef. Ny chef for Engineering: Chefen ved INC var blevet chef for Engineering. Halvårsresultatet i Breve Danmark viste følgende: Der var et overskud på xxx mio. kr. Omsætningen var faldet: Fra x.xxx mio. kr. i 1. halvår i 2009. Til y.yyy mio. kr. i 1. halvår i 2010. Et minus på xx %. I Brevproduktion og Transport (PRT) var der et overskud trods et fald i antallet i forsendelserne på ca. yy % på et år. Den nye Postlov: Eneretten ophørte den 1. januar 2011. I 2011 2013 pålægges Post Danmark at udføre statens landsdækkende befordringspligt. Der oprettes en Befordringspligtfond. 7
Fremover blev det B-brevet der skulle godkendes prismæssigt og var omfattet af universel service. B-breve kunne fremover lægges i postkasserne. Priser: Standardbreve under 50 gram: A-breve 8,00 kr. og B-breve 6,00 kr. Forventning om, at de nye priser ville medføre, at ca. xx % af A-brevene blev til B-breve med fuld effekt i 201x. A-breve og B-breve skulle adskilles i postbutikker, postkontorer, osv. ellers skulle adskillelsen foretages i Visitationsafdelingerne i brevcentrene. Innovation: Nyt område Ny toplinje (vicedirektørområde) i Breve Danmark / Post Danmark. Der ansættes xx xx medarbejdere (til en start). Nye produkter skal udvikles. Ingeniører med særlig viden om, hvordan man skaber nye produkter. Eventuelt opkøb af virksomheder, der har produkter, som passer ind. Ca. xx mio. kr. anvendes. Ny centerstruktur: Vurderes i forhold til udviklingen indenfor teknologi og mængder. Samarbejdsudvalget (CSU) i KHC: Ringsted Postcenter (RGC) Medlemmerne af samarbejdsudvalget i KHC blev sidst i januar 2010 skriftligt orienteret om, at Breve Danmark havde truffet beslutning om at lukke Ringsted brevcenter. Den faldende postmængde havde gjort det muligt at tilbageføre opgaverne til Københavns Postcenter. Opsamlingssorteringen blev flyttet i juni og spredningssorteringen i august. Medarbejderne i Ringsted blev tilbudt beskæftigelse i KHC og øvrige enheder i virksomheden. Det drejede sig om xxx medarbejdere i brevcentret (RGC), samt xx medarbejdere, blandt andet chauffører i Transport (RGT) og xx medarbejdere i Engineering (ENG) (blandt andet mekanikere). En del af maskinerne fra RGC blev flyttet til KHC, men FSM-maskinen blev i Ringsted som reserve. I marts 2010 oplyste chefgruppen i KHC, at der var gennemført medarbejdersamtaler med alle medarbejdere ved RGC. Resultatet af samtalerne viste, at ca. xxx medarbejdere (eller xx årsværk) ønskede at få en stilling i KHC. Opsamling: Ca. xx medarbejdere, der ville flytte søndag den 13. og mandag den 14. juni 2010 Spredning: Ca. xx medarbejdere, der ville flytte søndag den 15. august 2010. Medarbejderne fra RGC skulle flyttes til produktionsopgaver i KHC, som de havde arbejdet med i RGC. Der var rundvisninger i KHC for medarbejderne fra Ringsted og der var mulighed for arbejde et par dage i KHC inden selve indflytningen. Midt i maj 2010 var fællestillidsrepræsentanten og de 3 berørte tillidsrepræsentanter fra Visitationen, Standardbreve og FSM / C4 på besøg i RGC, hvor der blev gennemført 2 rundvisninger i aftenleddet og natleddet. Postarbejdernes fællesklub var ligeledes repræsenteret ved tillidsrepræsentanter og medtillidsrepræsentanter. Besøget blev gennemført for at kollegerne fra RGC kunne få lejlighed til at se deres nye tillidsrepræsentanter inden de skulle ind til KHC. 8
Ved mødet i samarbejdsudvalget i begyndelsen af september 2010 gav Fællesklubben KHC udtryk for, at indflytningen af spredningen fra Ringsted Postcenter midt i august 2010 ikke havde været tilfredsstillende. Der opstod kaos på Rampen i Trekantsområdet i Maxibrev og i Visitationen og det havde medført tvungne forlængelser af alle produktionsmedarbejdere i Maxibreve og Visitationen i den første uge. Ankomstprofilerne holdt ikke. Posten kom for sent og var blandet sammen, så der skulle anvendes medarbejdere til at skille den ad. Der var store mængder breve mellem maxibrevene. Brevene til Frankerings service nåede først frem efter deres sluttidspunkt. Postcontainerne med de forskellige posttyper m.m. skulle flyttes rundt på rampen flere gange. Maxibrevene kom i en klump i tidsrummet 20.00 21.30 i stedet for jævnt ud over aftenen. Det gjorde det meget vanskeligt at nå at blive færdig til tiden. Fællesklubben KHC havde vanskeligt ved at forstå, at der var blevet arbejdet med planlægningen af transport og ankomstprofiler i næsten et år? Fællesklubben KHC gav det derfor karakteren 05 med pil nedad på den gamle 13-skala. Overflytningen af den sidste gruppe medarbejderne fra Ringsted og øvrige forhold var forløbet udmærket. Proceschefen i brevproduktionen havde svært ved at genkende billedet. Brevcenterchefen oplyste, at der havde været et par uheldige omstændigheder blandt andet, at der var givet ferie til et for stort antal produktionsmedarbejdere. Nye stillinger i KHC: Der blev ansat mange fuldtidsmedarbejdere til natleddet i KHC. Medarbejdere løste opgaver med RMP (Rutesorteret Manuel Post). Opgaven med RMP medførte opstilling af et stort antal RMP-reoler på 4. sal i Vestenden i det tidligere OCR-lokale på 2. sal, hvor der tidligere havde været kodepladser til pakkemaskinerne og på ØP i Sydbygningen, hvor der var Magasinpost. Udbringning af mad: Erhvervscenter Øst havde udviklet en kassevogn med køleskabe og ovne til opgaven med udbringning af mad. Forventningen var at der skulle anvendes xx xx kassevogne. Chaufførerne skulle gennemgå særlig uddannelse om, hvordan de servicerede ældre mennesker, der skulle modtage maden. Uddannelse og indøvelse ville blive gennemført i januar 2011. KHC forventede at den første opgave ville medføre arbejde til xx medarbejdere i x år med mulighed for forlængelse og senere kunne der komme andre kunder til. OCR.-maskiner (IRV 3000): Der blev opstillet x nye OCR.-maskiner (IRV xxxx) til sortering af standardbreve på mezzaninen. Nye frankeringsmaskiner: Der blev opstillet x nye frankeringsmaskiner på 1. sal. De nye frankeringsmaskine kunne behandle omkring xx.xxx forsendelser pr time (når det var god post). Frankeringsmaskiner kunne behandle USF.-forsendelser og teknikken gjorde det muligt at håndtere data, så der blev genereret et tastebilag i SAP-systemet. Frankeringsmaskinerne kunne derudover anvendes til samplingsundersøgelser til udlandskontrol (i forbindelse med rabatter til kunderne) og til indtægtssikring af forsendelserne (vejning). Nye CFC-maskiner: Post Danmark / Breve Danmark havde bestilt x ny CFC-maskine IRV xxxx-maskine til levering i 201x og x maskiner til levering i 201x. KHC skulle i givet fald have x. De nye IRV-xxxx maskiner bestod af en CFC.-maskine som var sat sammen med en OCRmaskine. CFC-maskinen kunne: 9
Stemple Formatadskille (store og små breve) Retvende (også store breve) Frimærkegenkendelse (portokontrol) Flourescens detektion Fratage breve uden porto xx stackere (x til standardbreve + x til store breve) Maskinerne var ca. xx m lange selvom de var knækkede. De havde 2 rækker med stackere. Der var allerede xx CFC xxxx-maskiner i Frankrig og xx i Belgien. De nye CFC-maskiner havde en betydelig mindre tromle til at formatadskille forsendelserne end det hidtil var set i CFC- eller F&B-maskiner. De nye CFC-maskiner kunne behandle ca. xx.xxx forsendelser pr time, hvis postsammensætningen bestod af xx % standardbreve og xx% store breve (C4). Var sammensætningen xx% Standardbreve og xx% store (C4) var hastigheden ca. xx.xxx forsendelser pr time. Hver enkelt forsendelse bliver vejet med en usikkerhed på +/- x,x gram trods hastigheden. Ny teknologi med tids- og placeringsregistrering: Erhvervscenter Øst var involveret i et udviklingsarbejde med tids- og placeringsregistrering i forskellig forbindelse. Det kunne være tidsregistrering af, hvornår postkasserne blev tømt eller det kunne være tidsregistrering ved udbringning eller afhentning eller det kunne være elektronisk registrering af postcontaineres placering. Der var placeret udstyr i KHC. Plan om forbedring af arbejdsforhold: Fællestillidsrepræsentanten har foreslået chefgruppen, at der blev indledt et arbejde med henblik på at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsforhold. Planen Sikring af arbejdet drejede sig om 3 forhold: Planlægningen skal forbedres Medarbejderudvikling og uddannelse skal forbedres Nedslidning og stress skal fjernes. De 3 punkter hænger sammen og løsningerne skal virke positivt ind på alle 3 områder. Ledelsen og personalerepræsentanter på alle niveauer skal involveres. Forslaget behandles i samarbejdsudvalget (CSU) og ved Kontaktmøder. Planen skal blandt andet medvirke til at undgå at medarbejderne gøres overtallige. Det gøres ved at planlægge detaljeret og langsigtet og ved at reagere hurtigere på forandringer. Ledere og planlæggere skal være på forkant af udviklingen. Overtallige medarbejdere bør betragtes som resultatet af fejl i planlægningen og som udtryk for at der ikke er taget højde for alle faktorer. Overtallighed bør helt undgås! Alle medarbejdere skal omplaceres, hvis deres arbejdsopgaver forsvinder. Derfor skal medarbejderne udvikles i det daglige arbejde, så de er forberedt på forandringer og omstilling og bliver i stand til at løse opgaverne i en anden stilling (i værste fald). Beklageligvis har der i de seneste års arbejde med at omplacere overtallige i KHC været gentagne tilfælde, hvor overtallige medarbejdere har haft særdeles vanskeligt ved at få nye stillinger i KHC, fordi de har manglet færdigheder, kompetencer eller har haft en uhensigtsmæssig adfærd. Dét burde der være arbejdet med inden overtalligheden indtrådte. For at undgå gentagelser skal der skabes et bedre billede af, hvordan processer indenfor udviklingsarbejdet og de konkrete uddannelsesaktiviteter forløber. Det omfatter: 10
Hvordan hvor og hvornår medarbejderne kan få deres uddannelsesønsker fremført og behandlet? Hvilke tilbud ledelsen i KHC kan give produktionsmedarbejderne? Hvordan ledelsens behov for veluddannede medarbejdere i fremtiden kan indgå i processerne? Hvordan Udviklingsudvalget og Samarbejdsudvalget involveres i processerne? Udover processerne handler det samtidigt om de konkrete uddannelsesaktiviteter lige fra lokal indøvelse og instruktion til tilbuddene i KHC s Uddannelsesprogram til de fælles Postuddannelser i forretningsenhederne og de statsanerkendte uddannelser eller meritgivende uddannelser. I forbindelse med Medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) skal det afklares, hvilket koncept der anvendes i KHC. Arbejdsmiljøarbejdet i KHC skal forbedres, så nedslidning og stress undgås. Adskillige undersøgelsesresultater viser, at en større gruppe produktionsmedarbejdere fortsat oplever smerter i bevægeapparatet og stress i forbindelse med arbejdet. Selvom der i mange år er blevet arbejdet på at finde holdbare løsninger mod nedslidning og stress blandt produktionsmedarbejderne, så er det ikke lykkedes endnu. I de sidste par år er der blevet arbejdet på at få etableret et forsøg med flere forsøgsområder. Der blev arbejdet på at få 3 forsøgsområder, men i sidste ende besluttede chefgruppen, at der Kun kunne gennemføres et forsøg i FSM (sorteringsmaskinerne til store breve (A4 format). Forsøget skulle strække sig over en periode på 2 år. Derved blev det muligt at gennemføre 3 målinger af medarbejdernes helbredsforhold første gang når forsøget blev indledt anden gang efter 1 år og tredje gang når det blev afsluttet efter 2 år. Afslag om økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden: Personalechefen meddelte sidst på året, at Forebyggelsesfonden havde givet afslag på ansøgningen fra Københavns postcenter om støtte til arbejdsmiljøprojektet Arbejde og Sundhed i KHC. Emne Banken genåbnes i 2011: Personalechefen meddelte, at der i det kommende år ville blive gennemført mange ændringer i Københavns Postcenter blandt andet som følge af det kraftige fald i antallet af forsendelser. Det betød at Emne Banken skulle genåbnes i 2011. Chefgruppen havde drøftet behovet for omplacering af medarbejdere til nye arbejdsområder og der ville blive taget hensyn til medarbejdernes mulighed for at gennemføre en omplacering. Mulighed for fratrædelsesordninger i januar 2011: Personalechefen oplyste, at der frem til 31. januar 2011 ville blive mulighed for at søge om fratrædelsesordninger til medarbejdere der blev 60 år i 2011 eller allerede var blevet 60 år. I hovedsagen drejede det sig om fratrædelsesordninger til produktionsmedarbejdere. Ændret opgavefordeling mellem Postområde K og KHC: Brevcenterchefen oplyste, at der var foretaget ændringer af opgavefordelingen mellem Postområde København og Københavns Postcenter (BPØ). Postområde København skulle overtage opgaver i Facilityområder, som de tidligere havde udført. Blandt andet skulle et helt hold tilbageføres til Østerbro. I alt skulle xx medarbejdere overføres fra Facility til Postområde København (K,V,Ø) Til gengæld skulle Københavns Postcenter overtage efterbehandlingen af breve og erhvervsafhentning i Postområde København. I alt skulle KHC modtage xx medarbejdere. 11
Proceschefen i brevproduktionen stopper i KHC: Brevcenterchefen meddelte, at proceschefen i brevproduktionen havde valgt at stoppe i Københavns Postcenter - Post Danmark. Budgettet for 2011: Personalechefen oplyste, at der fredag den 26. november havde været et møde for personalerepræsentanterne, hvor budgettet for KHC i 2011 var behandlet detaljeret. Fællestillidsrepræsentanten forklarede, at Fællesklubben KHC ikke kunne støtte budgettet for 2011 til Københavns Postcenter, fordi medarbejdernes interesser ikke blev tilstrækkelig tilgodeset. */ Fællesklubben KHC s udtalelse om budgettet for 2011 vedhæftet denne beretning. Udviklingsudvalget (CSU) i KHC: Ved et møde i Udviklingsudvalget i juni 2010 blev reglerne for medarbejderudviklingssamtaler MUS behandlet. Fællesklubben KHC mente, at en MUS-samtale skulle være en dialog mellem leder og medarbejder. Ved MUS-samtalen skulle lederen fortælle medarbejderen, hvordan medarbejderen fungerede og hvilke stærke og svage sider medarbejderen havde indenfor områderne: Færdigheder Kompetencer Adfærd. Hvis lederen mente, at der er noget, som ikke fungerede helt tilfredsstillende, så burde lederen tilbyde et udviklingsprogram, der satte medarbejderne i stand til at nå et tilfredsstillende niveau. Det var beklageligt, at der var gentagne tilfælde i KHC, hvor medarbejdere blev overtallige og efterfølgende havde særdeles vanskeligt ved at få en ny stilling i KHC, fordi de manglende færdigheder, kompetencer eller havde en uhensigtsmæssig adfærd. Brevcenterchefen var indstillet på, at processer, uddannelsesaktiviteter og MUS-samtaler blev behandlet, men det betød ikke, at fællestillidsrepræsentantens forslag kunne godkendes kun, at der skulle skabes et fælles billede af processer og aktiviteter indenfor uddannelse m.m. i KHC. Ved et møde i Udviklingsudvalget midt i september 2010 præsenterede en medarbejder fra Udvikling i KHC, Uddannelsesprogrammet for Procesudviklingskoordinatorer. Det fremlagte uddannelsesprogram var rent teknisk udmærket set i forhold til pædagogik, overheads, opgaver, osv. Alligevel valgte fællestillidsrepræsentanten, at tage forbehold for om materialet var i orden, idet der kunne være forskelle på indholdet i Uddannelsesmaterialet og de punkter med opgaver, som procesudviklingskoordinatoren skulle udføre. Ved forhandlingerne om den lokale aftale med Rammer for selvbærende team i KHC havde personalerepræsentanterne netop udtrykt bekymring for, at begreber som Lean Gemba osv. at det kunne give indtryk af, at der var tale om opgaver med rationaliseringer, som kunne medføre at man selv, eller at andre kolleger, mistede arbejdet. Det var udmærket at få rettet uhensigtsmæssige forhold i produktionen, men det burde ikke være en opgave for en produktionsmedarbejder at være effektiviseringsekspert. Dertil kom det pres, der ville ligge på den enkelte procesudviklingskoordinator i forhold til at vise resultater hvad ville der ske, hvis der ikke kom nogen? osv. - osv. Personalechefen svarede, at det ikke var meningen, at koordinatorer, der arbejdede med procesudvikling, skulle arbejde med større rationaliseringer. Fællesklubben KHC fastholdt, at de nye opgaver som procesudviklingskoordinatorerne skulle udføre ifølge chefgruppens undervisningsmateriale, ikke var i overensstemmelse med de opgaver, der var beskrevet i lokalaftalen om selvbærende team i Københavns Postcenter. Chefgruppen havde lagt vægten på procesudviklingsopgaver som: Lean, Gemba, Forbedringskultur Løbende forbed- 12
ringer og det selvom Lean og Gemba ikke var omtalt i de aftalte rammer for selvbærende team i KHC. Fællesklubben KHC mente, at vægten skulle lægges på procesudviklingsopgaver som: Forbedringskultur Løbende forbedringer Planlægning af produktionen / Tidsplan / Lagre Omlægning af produktionslokalerne / Overskuelighed Hjælpemidler Arbejdsmiljøforbedringer. Ifølge samarbejdsaftalen var det nævnt, at fællestillidsrepræsentanten blandt andet havde opgaven med at orientere ledelsen om medarbejdernes synspunkter også når det var negative budskaber, der kunne skabe vanskeligheder som i dette tilfælde. Produktionsmedarbejderne ville opfatte procesudviklingskoordinatorerne som arbejdsstudiemedarbejdere, hvis de skulle løse opgaver med Gemba, Lean og anvende lignende værktøjer. Det ville gøre procesudviklingskoordinatorernes rolle negativ. Formålet med det daglige arbejde med procesudviklingsopgaver var, ifølge lokalaftalen om selvbærende team, at medvirke til, at: Teamet arbejdede med at skabe forbedringer ved hjælp af anviste værktøjer. Teamet arbejdede med fejlretning og lettere vedligehold (TPM). Teamet fulgte op på oprydnings- og rengøringsaktiviteter i henhold til teamets rengøringsplaner. Det var hele teamet og ikke kun en koordinator der skulle deltage i arbejdet. Fællesklubben KHC foreslog, at undervisningsmaterialet blev ændret, så Lean og Gemba ikke blev totalt dominerende men, at der også blev undervist i andre opgaver, som procesudviklingskoordinatorerne skulle arbejde med i det daglige arbejde i teamet. Personalechefen mente, at kritikken var forfejlet. Hvis Fællesklubben KHC fastholdt, at undervisningsmaterialet skulle ændres fordi procesudviklingskoordinatorerne ville blive undervist i værktøjer som Lean og Gemba, selvom det ikke var nævnt i den lokale rammeaftale om selvbærende team i KHC så ville chefgruppen indkalde fællestillidsrepræsentanterne til forhandling om ændringer af den lokale rammeaftale for selvbærende team i KHC eller også ville rammeaftalen blive opsagt. Chefgruppen i KHC havde besluttet, at Lean og Gemba skulle anvendes som værktøjer, når der skulle arbejdes med procesudvikling i KHC. Portoudvalget i KHC : I maj 2010 oplyste personalechefen, at KHC var blevet gjort opmærksom på, at Skatteministeriet havde indskærpet reglerne for hvor store beløb virksomhederne kunne anvende på lejlighedsgaver til medarbejderne. Det betød, at den praksis, der havde været i KHC i forbindelse med anvendelse af de beløb, som medarbejderne havde optjent i deres team eller i den fælles portopulje, ikke kunne benyttes længere. Som skattereglerne blev tolket af Post Danmark / KHC, så skulle der være en faglig sammenhæng i forbindelse med et arrangement i teamene i produktionsområderne, før det var skattefrit for lønmodtagerne. Den arbejdsmæssige faglige sammenhæng kunne bestå af et teammøde og der derefter var arrangeret en aktivitet. Medarbejdere, der var forhindret i at deltage eller var syge på dagen kunne ikke efterfølgende få et gavekort. Skattereglerne blev udlagt på den måde, at den fælles portopuljen skulle benyttes til aktiviteter, som alle medarbejdere i KHC blev tilbudt at deltage i. Det kunne være generelle ordninger om gratis frugt gratis kaffe og te eller noget der var sundhedsfremmende (motion). Det var ikke længere muligt at indkøbe et antal billetter til Zoo, Biografen, Tivoli, eller lignende og derefter trække lod om, hvem der kunne få billetter. 13
Onsdag den 28 juli 2010 fremsendte chefgruppen i KHC en skriftlig opsigelse af Portoaftalen i KHC ( Rammeaftale for Portokontrol i Københavns Postcenter ). Chefgruppen begrundede opsigelsen med, at der var fremkommet ændringer i regler og praksis for beskatning af medarbejderbelønning og personalegoder, som medførte, at den eksisterende ordning ikke var hensigtsmæssig. Aftalen blev opsagt med henblik på drøftelse og indgåelse af en ny lokalaftale på området. Opsigelsen skete med 3 måneders varsel med virkning fra mandag den 1. november 2010. Brevcenterchefen har siden hen bedt om en midlertidig forlængelse af portoaftalen indtil årets udgang (2010). Desværre har det vist sig at en ny version af portosystemet, der blev taget i anvendelse i foråret 2010, ikke fungerede. Breve Danmarks krav til den nye version af EDB-systemet var ikke blevet beskrevet tydeligt nok, så leverandøren havde leveret et program, der ikke løste opgaverne tilfredsstillende. Årsagen var blandt andet, at den nye koncern Posten Norden havde besluttet, at EDB-opgaver (IT-opgaver) skulle løses af eksterne leverandører. Dermed var den tidligere EDBafdeling i Breve Danmark (PDI) blevet overtaget af andre virksomheder og medarbejderne i PDI var virksomhedsoverdraget. Det gjaldt også for den medarbejder, der havde opgaven med Portosystemet. Post Danmark / Breve Danmark havde meddelt, at det forsat var målet, at en ny version af portosystemet blev udviklet og iværksat samt at kom til at virke tilfredsstillende. Der var ikke en dato. 2010 blev ikke et godt år i forhold til at finde portobreve. Der skulle være skrevet ca. x.xxx.xxx portoregninger men der blev kun skrevet ca. y.yyy.yyy. Fællestillidsrepræsentanten har beklaget det dårlige resultat ikke mindst på grund af, at der var en del medarbejdere med nedsat arbejdsevne beskæftiget med at taste portoregninger og når der blev fundet færre portobreve så blev der færre opgaver til medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Langtidssyge i KHC : I 2009 indledt Chefgruppen i KHC en del afskedssager mod langtidssyge medarbejdere. Sagerne blev gennemført i henhold til afskedscirkulæret og sygecirkulærets paragraf 1. stk. 4. Fællestillidsrepræsentanten har på den baggrund bedt om en møderække, hvor personalechefen orienterer om, hvordan de langtidssyges sager behandles og hvad der gøres for at få dem tilbage i arbejde? Møder omfatter kun produktionsmedarbejdere, der er ansat på særlige vilkår eller som udlånte tjenestemænd samt produktionsledere og specialister men ikke postarbejdere eller HK ere. Team Personale havde været i dialog med alle medarbejdere. I 2010 blev der holdt møder, hvor teamlederen i Team Personale orienterede om medarbejdernes sygefravær og deres situation. Det har set således ud: xx medarbejdere har været langtidssyge (syg i mere end 30 dage). x medarbejdere har været igennem en 1. stk. 4-sag. x medarbejdere blev afskediget med pension. x medarbejdere genoptog arbejdet på normale vilkår. xx medarbejdere er fortsat syge (under behandling eller afventer afklaring) Helbredsnævnssager i henhold til afskedscirkulæret og sygecirkulærets 1. stk. 4: Chefgruppen i Københavns Postcenter har via personalechefen skærpet behandlingen af sygesager i KHC. Betydeligt flere end tidligere er i henhold til afskedscirkulæret og sygecirkulærets 1. stk. 4. blevet bedt om at fremskaffe en udvidet lægeerklæring samt eventuelle speciallægeerklæringer. 14
Ved behandling i Helbredsnævnet vurderes medarbejderen ud fra den fremsendte udvidede lægeerklæring, der bliver udarbejdet ved en udvidet helbredsundersøgelse hos egen praktiserende læge. Lægeerklæringen kan være suppleret af speciallægeerklæring på baggrund af ekstra undersøgelse hos speciallæge. Den praktiserende læges vurdering og anbefaling er derfor meget afgørende. Med denne fremgangsmåde har chefgruppen i KHC meget tydeligt vist, at de ønsker muligheden for at afskedige medarbejderne. Det er ikke sikkert at det sker, men muligheden kan foreligge, hvis helbredsnævnet mener at medarbejderen er utjenstdygtig. Inden chefgruppen i Københavns Postcenter indstiller til Post Danmark, at afskedige en medarbejder, skal en række betingelser være opfyldt. Der skal blandt andet være gennemført sygesamtaler det skal være sagt / skrevet i referatet, at sygefraværet er uacceptabelt der skal være spurgt til muligheden for forbedring af helbred og at sygefravær reduceres der skal gennemføres forandringer af medarbejderens arbejde / arbejdsforhold og lignende. Chefgruppen kan bede Helbredsnævnet behandle sager i henhold til 1. stk. 4. hvis medarbejdere har meget sygefravær eller et ustabilt fremmøde (med mange enkelt dage eller meget fravær mandag / fredag) uden at årsagen er en konkret sygdom. Er der ikke lægelig begrundelser for sygefraværet men et ustabilt fremmøde kan helbredsnævnet udtale, at grundlaget er til stede for at KHC / Post Danmark kan indstille til afskedigelse på grund af uegnethed. Nye regler for sygefraværsadministration i KHC: Sidst i januar 2010 blev der holdt informationsmøde for alle tillidsrepræsentanter i KHC om nye regler for sygefraværsadministration. To medarbejdere fra Team Personale orienterede ved mødet om de nye regler, der blev indført i oktober 2009. De væsentligste ændringer var: at medarbejderne ikke længere kan pålægges lægeerklæring fra 1. eller 4. sygedag. at medarbejderens sygefravær anmeldes til kommunen efter 22 sygedage. at der i stedet er indført en mulighedserklæring, der kan udfyldes efter 4 dages sygefravær, hvis der er behov for det. (Det er for eksempel ikke nødvendigt ved længerevarende influenza, halsbetændelse etc.) Lederen skal begynde at tage stilling til evt. mulighedssamtale efter 4 sygedage. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen. Eller melde rettidigt afbud. Samtalen kan foregå via telefon som et telefonmøde såfremt sygdommen ikke hindrer en telefonsamtale og medarbejderen ikke kan møde frem i KHC på grund af sygdommen. Medarbejderen kan medtage en tillidsrepræsentant til samtalen også til et telefonmøde. Mulighedserklæringen skal udfyldes af medarbejderen og en leder i fællesskab. Ved samtalen skal muligheder og begrænsninger i forhold til tjenesteudøvelsen på grund af sygdommen drøftes. Såfremt det er almindeligt forekommende sygdom sker der ikke videre, for det behandles normalt ved en almindelig sygesamtale, ikke ved en mulighedssamtale. Er der tale om skader på bevægeapparatet (nakke, ryg, arme, hænder, ben fødder, osv.) eller mere alvorlig sygdom, som kræver behandling, så skal det afklares, om medarbejderen kan udføre arbejde i begrænset omfang og om der er behov for at ændre på medarbejderens arbejdsopgaver, mødetid, tjenestens længde eller andet. Såfremt lederen / team Personale (Post Danmark / KHC) har behov for det, kan mulighedserklæringen efterfølgende sendes til medarbejderens praktiserende læge, der vurderer om den foreslåede plan passer til medarbejderens sygdom / helbredsforhold eller om lægen har anvisninger, der skal følges forventning om sygdommens varighed og lignende. 15
Mulighedserklæringen er et arbejdspapir ofte med diagnose, som ikke må arkiveres af ledelsen (Post Danmark / KHC). Mulighedssamtalen kan også benyttes i tilfælde med hyppigt fravær (eksempelvis med mange mandage), hvor den praktiserende læge efterfølgende vurderer mulighedserklæringen, om der er belæg for det specielle sygefraværsmønster, om særlige hensyn skal tages, osv. Der blev ligeledes indført en fri-attest, som benyttes til forespørgsel om varighed af sygefravær. at der holdes en fastholdelsessamtale efter 16 sygedage og inden 28 sygedage. (Det er i praksis ændret til en sygesamtale i KHC) Medarbejderen har ikke pligt til at deltage i denne sygesamtale. Medarbejderen skal tilbydes en fastholdelsessamtale og kommunen underrettes om, hvorvidt samtalen er afholdt om forventet varighed af fravær og eventuel delvis genoptagelse af tjenesten. Denne samtale kan ligeledes afholdes telefonisk. Lederen og medarbejderen kan udarbejde en plan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan genoptage arbejdet. Medarbejderen kan medtage en tillidsrepræsentant til samtalen. At der er mulighed for at aftale en fastholdelsesplan ved sygdom ud over 8 uger. Fastholdelsesplanen skal være skriftlig. Planen beskriver, hvordan medarbejderen kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Fastholdelsesplanen indgår i kommunens opfølgning. Der kan, efter individuel vurdering, laves midlertidig aftale om nedsat arbejdstid, grundet helbredsmæssige årsager, uanset tidspunkt i sygefraværsforløbet. Og eventuelt uden foregående sygemelding, netop for at undgå at en medarbejder bliver fuldt uarbejdsdygtig. Klage til arbejdstilsynet: Den 5. november 2009 sendte fællestillidsrepræsentanten en klage til Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøet i KHC. Klagen omfattede 2 forhold. Dels, at medarbejderne i KHC nedslides. Dels, at de nye 2-lags OCR-maskiner i KHC ikke var blevet risikovurderet korrekt. Klagen blev behandlet ved et møde onsdag den 13. januar 2010, hvor 2 repræsentanter fra Arbejdstilsynet deltog sammen med 6 medlemmerne af sikkerhedsudvalget i KHC 3 fællestillidsrepræsentanter Post Danmarks sikkerhedschef og brevcenterchefen i KHC. Arbejdstilsynet nævnte blandt andet, at det ikke var tilfredsstillende, hvis der var nedslidning på en arbejdsplads. Arbejdstilsynet var blevet orienteret om, at Post Danmark havde erkendt, at proceduren ikke var blevet fulgt fuldstændigt ved risikovurderingen af de nye 2-lags OCR-maskiner (IRV xxxx), men Post Danmark havde lært af fejlen. Arbejdstilsynet oplyste, at de ikke havde hørt fra arbejdsledere, sikkerhedsrepræsentanter eller andre medarbejdere, at der ikke blev arbejdet på en ordentlig måde med arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdstilsynet gjorde opmærksom på, at arbejdsmiljøarbejdet skulle foregå i sikkerhedsorganisationen og i sikkerhedsudvalget. Sikkerhedsudvalget var ikke et underudvalg til samarbejdsudvalget. Det var to systemer. Der skulle orienteres om sikkerhedsarbejdet i samarbejdsudvalget. Dermed kunne samarbejdsudvalget kommentere og stille forslag, men det var sikkerhedsorganisationen, der behandlede sagerne. Arbejdstilsynet mente, at der skulle holdes et møde igen et halvt år senere, hvor det kunne vurderes, hvordan det gik. 16
Sidst i september 2010 blev der igen holdt møde med Arbejdstilsynet, sikkerhedsudvalget, sikkerhedschefen i Post Danmark og fællestillidsrepræsentanten. Fra Arbejdstilsynet deltog den nye centerchef og en medarbejder. Den daglige sikkerhedsleder i KHC oplyste, at der var blevet arbejdet videre med problemstillingerne siden mødet i januar 2010. Proceduren for risikovurdering var blevet fulgt ved de nye IRV xxxx OCR-maskiner. Derudover ville der blive gennemført en undgå fald eller at snuble kampagne. Fællestillidsrepræsentanten gjorde opmærksom på, at der var udarbejdet et referat fra det første møde den 13. januar 2010. I referatet var der et par ting, som ikke stemte. For det første var det nævnt, at Arbejdstilsynet ved besøget den 8. december 2009 havde forespurgt de medarbejdere, der var tilstede, om de havde smerter i bevægeapparatet eller stress. Det passede ikke for produktionsmedarbejderne i FSM havde ikke talt med Arbejdstilsynets repræsentanter. Arbejdstilsynet havde talt med chefer, ledere og sikkerhedsgruppen. For det andet var der fortsat problemer med tunge læs, selvom Arbejdstilsynet havde bedt sikkerhedsorganisationen om se nærmere på problemet. KHC havde i sidste uge besluttet at anskaffe et mindre antal løfteborde, men ellers var der ikke foretaget væsentlige ændringer, der kunne afhjælpe problemerne. For det tredje var det nævnt, at personalechefen stod uforstående overfor fællestillidsrepræsentantens klage over arbejdsmiljøet i KHC, der var sendt til beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet, idet undersøgelserne ikke viste de påståede tal, ligesom undersøgelserne ikke kunne tages som generelle for alle medarbejdere, idet et lavt antal medarbejdere havde svaret. Fællestillidsrepræsentanten var godt klar over at vi ud fra besvarelserne ikke kunne identificere os frem til de enkelte områder ud fra spørgeskemaerne.. Men det var ukorrekt, hvad personalechefen havde skrevet i referatet. Sammen med klagen havde fællestillidsrepræsentanten blandt andet fremsendt resultatet af en helbredsundersøgelse af dagholdet i FSM. Dagholdet bestod af ca. xx medarbejdere, hvoraf 17xx havde deltaget i helbredsundersøgelsen og besvaret spørgeskemaet. Af dem havde ca. 50% smerter i bevægeapparatet i håndled og i skuldre ofte eller meget ofte. Personalechefen fastholdt, at undersøgelserne ikke havde været tilstrækkelig præcise til at kunne anvendes på den måde fællestillidsrepræsentanten gjorde og at undersøgelsesresultatet vedrørende FSM var en del af materialet om et forsøg i FSM. Sikkerhedschefen i Post Danmark mente ikke, at det var hensigtsmæssigt, at medarbejderne blev spurgt direkte om de havde smerter eller stress i spørgeskemaer. Fællestillidsrepræsentanten sagde, at der var behov for en ny arbejdsmetode indenfor arbejdsmiljøarbejdet, hvor udgangspunktet var medarbejdernes helbredsforhold, som det blev beskrevet i sundhedsprofiler eller resultater af helbredsundersøgelser. Såfremt medarbejderne havde ondt i ryggen, skulle der arbejdes på at finde årsagen og så skulle der ændres på arbejdsforholdene, indtil smerterne hos medarbejderne forsvandt. Arbejdstilsynet var optaget af, at der blev arbejdet med forbedringer af arbejdsmiljøet. De ønskede indkaldte til endnu et opfølgningsmøde efter et halvt år i marts 2011, hvor det kunne vurderes, om der var forbedringer omkring processer, samarbejde og arbejdet med nedslidning og stress. Personalechefen bekræftede, at det ville blive arrangeret. 17
Lønsystemudvalget i KHC: Sidst i februar 2010 blev holdt møde i Lønsystemudvalget for produktionsmedarbejderne i KHC. Ved mødet blev de seneste bedømmelser af kontorpakmestrene (m. fl.) i forbindelse med kvalifikationstillæg behandlet. Chefgruppen i Københavns Postcenter havde bedømt xxx produktionsmedarbejdere ansat på særlige vilkår eller som frivilligt udlånte tjenestemænd, der mindst havde 14 års anciennitet. Resultatet var blevet, at: xxx produktionsmedarbejdere havde fået en dårligere bedømmelse end tidligere. xx produktionsmedarbejdere havde fået den samme bedømmelse som tidligere. x produktionsmedarbejdere havde fået en bedre bedømmelse end tidligere. Chefgruppen oplyste, at KHC havde valgt at anvende 13-skalen ved bedømmelserne, idet formodningen var, at denne karakterskala var mere kendt blandt alle produktionsledere i KHC. Efter Fællesklubben KHC s opfattelse var niveauet i bedømmelserne sænket så meget, at bedømmelserne burde gøres om. I følge undervisningsministeriets materiale, der blev anvendt ved indførelsen af den helt nye 12- skala (7 trins skalaen), skulle normalfordelingen af karaktererne være ca. 10 % i bedste gruppe 25 % i næstbedste gruppe og 65 % i mellemgruppen og derunder. I Chefgruppens bedømmelser af kontorpakmestrene, var der 0 % i bedste gruppe 19 % i næstbedst gruppe og 81 % i mellemgruppen. Fællesklubben KHC bad om at sagen blev videreført som en uenighedssag. Sidst i juni 2010 blev der indledt forhandlinger om forbedringer af lønaftalen i KHC. I mødet deltog fra ledelsesside Brevcenterchefen, Personalechefen og teamlederen i Team Personale og fra medarbejdersiden deltog tillidsrepræsentanterne for produktionsmedarbejderne og fællestillidsrepræsentanten. Personalechefen oplyste, at uenighedssagen vedrørende bedømmelse af kvalifikationer var blevet behandlet i Personale i Post Danmarks hovedkontor. Chefgruppen i KHC havde vanskeligt ved at udlede, hvad hovedkontoret mente, at KHC skulle gøre. KHC ville derfor rette henvendelse til Personale i Post Danmarks hovedkontor, så det kunne præciseres, hvordan KHC skulle handle for at leve op til det parterne var blevet enige om centralt. Ved overenskomstforhandlingerne havde arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer aftalt en 2-årig overenskomst og efter chefgruppen i KHC s opfattelse var det hele blevet anvendt centralt, så der var et meget, meget, begrænset råderum. Der var rent faktisk lagt op til en nulløning uden mulighed for forbedringer af lønaftalen. Fællestillidsrepræsentanten sagde, at Fællesklubben KHC fremlagde flere forskellige forslag om forbedringer af lønaftalen for kontorpakmestrene ansat på særlige vilkår eller som frivilligt udlånte tjenestemænd i Københavns Postcenter. Fællesklubben KHC ønskede forhandlinger for det første år fra 1. marts 2010 til 28. februar 2011 i den 2-årige overenskomstperiode fra 1. marts 2010 til 29. februar 2012. Fællesklubben KHC havde bemærket den økonomiske krise men også, at benzinpriserne var oppe på ca. 11,- kr. pr liter. (nu er det snart 12 kr. pr liter) Det overordnede mål for Fællesklubben KHC var at få en lønaftale, der var enkel og gennemskuelig og derved bedre motiverede medarbejderne til at udføre arbejdet godt. Fællesklubben KHC havde konstateret, at der i løbet af den seneste overenskomstperiode fra 2007 2010 var gennemført mærkbare rationaliseringer i Københavns Postcenter ligesom postcentret stort set havde levet op til høje mål indenfor økonomi, kvalitet, produktivitet. 18
På den baggrund fandt Fællesklubben KHC det rimeligt, at produktionsmedarbejderne blev belønnet med mærkbare lønforbedringer, så der blev økonomisk forbindelse mellem indsats og udbytte. Fællesklubben KHC fremsatte igen forslag om funktionstillæg til produktionsmedarbejdere, der påtog sig opgaver med koordinering i de selvbærende team eller påtog sig opgaver med lettere vedligeholdelse og fejlretning af maskiner og produktionsudstyr (TPM). Samtidig foreslog Fællesklubben KHC, at chefgruppen i Københavns Postcenter medvirkede til en forbedret lønudvikling for medarbejderne i Erhvervscenter Øst (ECØ). Fællesklubben KHC foreslog forbedringer af lønaftalen indenfor: Udmøntning af kvalifikationstillæg. Udbygning af aftalen om fastholdelsestillæg (årligt engangsvederlag til medarbejdere med dagtjeneste). Udbygning af tillægsstrukturen for funktionstillæg, herunder: 1. funktionstillæg til medarbejdere, der koordinerede opgaver i team (Drifts- og Bemandingsplanlægning Målstyring og Procesudvikling). 2. funktionstillæg til medarbejdere der udførte arbejde med lettere vedligeholdelse og fejlretning af maskiner og produktionsudstyr (TPM). 3. funktionstillæg til team / produktionsområder forskellige steder i KHC. Fællesklubben KHC ønskede en beregning af omkostningerne ved de enkelte delforslag og af det samlede forslag. Sidst i oktober 2010 blev der igen holdt forhandlingsmøde. Inden mødet havde personalekonsulenten udarbejdet forskelligt skriftligt materiale med beregninger af omkostningerne ved de forskellige forslag, som Fællesklubben KHC havde fremlagt skriftligt for chefgruppen tidligere på året. Efter lange diskussioner om prioritering, omkostninger, osv. blev der enighed om en aftale på 1 år fra 1. marts 2010 til 28. februar 2011. I det første år i den 2-årige overenskomstperiode 1. marts 2010 til 29. februar 2012 aftales der følgende forbedringer af Lønaftalen i KHC : 1. Aftalen om et årligt fastholdelsestillæg til medarbejdere med dagtjeneste udbygges. Beløbet til medarbejdere med 37 timers dagtjeneste pr uge forhøjes med 300.- kr. pr år. Dermed får de 2.500,- kr. pr år. Beløbet til medarbejdere med dagtjeneste i 30 timer og op til 36 timer og 59,9 minutter forhøjes med 400,- kr. pr år. Dermed får de 1.500,- kr. pr år. Der indføres en ny gruppe for medarbejdere med dagtjeneste i 25 timer og op til 29 timer og 59,9 minutter, som tildeles 750,- kr. pr år. Engangsvederlaget udbetales med decemberlønnen på sidste bankdag i november. (I 2010 er det tirsdag den 30. november) Forhøjelsen af fastholdelsestillægget skal ses i sammenhæng med, at der også i denne overenskomstperiode blev anvendt nye overenskomstpenge i de centralt aftalte overenskomstforbedringer til forhøjelse af de særlige ydelser (natpenge). Men de penge fik medarbejdere med dagarbejde ikke andel i. Så i stedet blev det som en mindre kompensation aftalt, at fastholdelsestillægget for dagtjeneste skulle være lidt større. 19
2. Lønaftalens bilag i vedrørende funktionstillæg udbygges. Erhvervsindleveringen forhøjes med 1 funktionstillæg. Udkørsel Ø forhøjes med 2 funktionstillæg. Team Afhentning forhøjes med 2 funktionstillæg. Udmøntningen havde virkning fra 1. marts 2010. I de 2 områder Udkørsel Ø og Team Afhentning havde en del medarbejdere parkerede tillæg (midlertidige tillæg), der var fastsat i personlige ordninger, der gav dem lønnen men nu forbedres lønaftalen, så eventuelle nye kontorpakmestre i de to områder ville få tillæggene. Samtidig blev mulighederne forbedret for på sigt - at forhandle sig frem til nye penge til de medarbejdere, der allerede har funktionstillæggene som parkerede tillæg. Omkostningerne til de 2 forbedringer var begrænsede. 3. Der udmøntes ikke kvalifikationstillæg i 2009 og 2010. Det samlede resultatet af lønforhandlingen i 2010 blev en aftale, der forbedrede Lønaftalen i KHC for kontorpakmestrene med ca. xx.xxx,- kr. pr år. Fællestillidsrepræsentanten og tillidsrepræsentanterne for produktionsmedarbejderne var ikke tilfreds med resultatet og det blev også sagt tydeligt til brevcenterchefen og personalechefen. Resultatet var ikke godt nok, men der var et resultat resultat. Virkelighedens verden er sådan indrettet, at der skal to parter til en aftale og når chefgruppen i KHC ikke vil lytte til vores argumenter om at kontorpakmestrene har fortjent at få langt større lønforbedringer i 2010, så kan vi ikke tvinge chefgruppen til det. Forudsætningerne for et bedre resultat var heller ikke de bedste i 2010 - for resultatet af forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne i foråret 2010 gav kun et resultat på 1,40 kr. pr time. Heraf udmøntes 90 % centralt via basislønnen (grundlønnen øverst på lønsedlen) og regulering af alle tillæg. Og dét resultat godkendte medlemmerne med et stort flertal ved urafstemningen i foråret 2010. Så i praksis selvom der ikke forhandles om lønpuljer var der 10% af 1,30 1,40 kr. at forhandle om. Det svarede til ca. 14 øre pr time. Og det er ikke meget i et land, hvor der står 50 ører på den mindste mønt. Efter 1. marts 2011 forhandles der igen om yderligere forbedringer af Lønaftalen i KHC for kontorpakmestrene. Det vil igen gælde en 1-årig aftale (for 2. halvdel af overenskomstperioden). Til den tid er chefgruppen i KHC forhåbentlig mere indstillet på, at kontorpakmestrenes indsats i virksomheden skal belønnes så det kan ses på lønsedlen. Lønudvalg produktionsledere og specialister i KHC: Der blev holdt ordinært møde i Lønudvalget for produktionsledere og specialister midt i marts 2010. Chefgruppen i KHC havde gennemført bedømmelser af produktionsledere og specialister i forhold til personlige og faglige kvalifikationer, som fastsat i lønaftalen for produktionsledere og specialister. Resultatet af forhandlingerne mellem chefgruppen i KHC (Personalechefen) og tillidsrepræsentanten blev følgende: x produktionsledere indstilles til oprykning med 1 trin i basislønnen. x specialister tildeles et kvalifikationstillæg på x.xxx,- kr. (niveau 1. oktober 1997). Indstillingerne vedrørende produktionsledernes lønforbedringer aftales centralt mellem 3F-Post og Personale i Post Danmark A/S Breve Danmark. 20