FREDERICIA VINDKRAFT K l ill
Vindkraftplanen er et tillæg til kommuneplanen. Den rummer både byrådets intensioner for den videre udbygning af vindkraft i kommunen, og de konkrete rammer for lokalplanlægningen af vindmølleklynger. Vindkraftplanen afløser den gamle kommuneplan fra 1986, hvad angår opsætning af vindmøller. Forslaget til vindkraftplanen er blevet til på baggrund af en omfattende registrering af alle relevante tekniske, fredningsmæssige og byudviklingsmæssige bindinger. Disse bindinger for opsætning af vindmøller er detaljeret beskrevet og kortlagt i nærværende kommuneplantillæg. Vindkraftplanen - et tillæg til kommuneplanen Retsvirkninger Kommuneplantillæget har ikke direkte bindende virkning for den enkelte borger eller ejendom, men Byrådet er ifølge loven forpligtet til, og ønsker at arbejde for at planen gennemføres. Byrådet kan modsætte sig eller endog nedlægge forbud mod en ændret anvendelse eller en bebyggelse, når den strider mod bestemmelserne på side 16 Rammer. Kommuneplantillæget skal opfølges af lokalplaner for de udpegede vindmølleområder. Disse lokalplaner vil blive tinglyst på de berørte ejendomme og vil være bindende. Allerede opsatte møller berøres kun af kommuneplantillæget i det omfang de skal udskiftes eller ombygges. Regionplanen Kommuneplantillæget er i overensstemmelse med regionplanen. Offentlig høring og debat. Forslaget blevforeløbigt vedtaget af Byrådet den 6. november 1995, og fremlagt til offentlig debat frem til 15. februar 1996. Under debatten er indkommet mange idéer, kommentarer og ændringsforslag fra borgere og foreninger. En stor del af disse er indarbejdet i den endelige plan. Den endelige plan d fb åd d Indhold Præsentation...3 Redegørelse...4 Målsætning....5 Konsekvenser...6 Eksisterende forhold...7 Vindmøllers udformning...8 Bindinger...9
Statens mål Staten har i Energi-2000 handlingsplanen opstillet det mål, at 10% af Danmarks elproduktion foregår ved vindkraft. Samtidigt lægges vægt på at den videre vindkraftudbygning sker under hensyn til landskabet, til lokalbefolkningen og til en optimal udnyttelse af vinden. Opgaven for kommunerne er derfor at finde områder, der er egnede til opstilling af vindmøller, og hvor møllerne ikke vil genere omgivelserne. Give Nørre Snede Jelling Brædstrup Tørring - Uldum Vejle Hedensted Redegørelse Amtets mål En kommuneplan må ikke stå i modsætning til amtets regionplan. I Vejle amts regionplan er der udpeget 4 områder til opstilling af vindmølleparker. De 4 områder ligger i henholdsvis Gedved, Juelsminde, Lunderskov og Kolding kommuner. For vindmøller hedder det i regionplan 1993: 5.20: For opstilling af enkeltstående møller og klynger af møller gælder følgende: Gedved Horsens Juelsminde Vindmøller kan kun placeres indenfor en afstand af 1 km. fra landsbyer, hvis det sker på grundlag af en kommunal planlægning, der sikrer landsbyens udviklingsmuligheder og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Vindmøller må af sikkerhedshensyn ikke placeres nærmere end 150 meter fra nabobeboelse og opholdsarealer ➊, samt ikke nærmere end 50 meter fra hovedlandeveje og landeveje. Vindmøller må ikke placeres nærmere end 200 meter fra radiokædeforbindelser uden tilladelse fra Telecom A/S eller Forsvarsministeriet. Vindmøller bør af hensyn til landskabet fortrinsvis samles i klynger. Vindmøller i klynger skal være ens i størrelse, og de skal opstilles efter et på forhånd planlagt mønster Egtved Lunderskov Vamdrup Kolding Børkop Fredericia Energiklasse C Energiklasse B Reservation for Vindmøllepark ➊ udvider afstandskravene til: 500 meter fra bolig/sommerhusområder, 200 meter fra erhvervsområder og 300 meter fra fritliggende boliger.
Siden 1989 har regionplanen været planlægningsgrundlaget for opstilling af vindmøller. Regionplanen er ikke i sig selv noget stærkt styringsinstrument. En liberal holdning til placering af mange enkeltmøller har bl.a. medført, at en del møller er opsat i naturskønne områder. Mange borgere har reageret mod vindmøllerne. Dette har skærpet den politiske bevågenhed og hermed behovet for at tilvejebringe en mere detaljeret vindkraftplan - en plan, der Byrådets mål på den ene side kan tilgodese den fortsatte vindmølleudbygning, men samtidig skal sikre, at den sker i bedre overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker og de landskabelige kvaliteter. Som næsten al planlægning bliver også vindkraftplanlægning et kompromis af forskelligartede og tildels modstridende ønsker og krav. Omkring alle følsomme områder, som f.eks. byområder, fredede områder og skove, er lagt en afstandszone, som skal friholdes for møller. De tilbageblevne områders energipotentiale skal udnyttes bedst muligt. Vi får på denne måde mest mulig miljøvenlig energi, og færrest mulige genevirkninger fra møllerne. De forhold, som Byrådet har lagt vægt på at tilgodese er: * Vindkraftplanen skal være entydig og let at administrere. * De få steder med gode vindforhold vi har i kommunen skal udnyttes bedst muligt. * De bedste vindområder skal udnyttes til vindmølleklynger, i den udstrækning dette ikke belaster naturværdier, sårbare landskaber eller er i strid med tekniske bindinger (eks. telekommunikationslinier m.m.). * Møllerne skal placeres i en sådan afstand fra eksisterende byer, fra fremtidige byudviklingsområder og fra veje, at de ikke kommer til at virke generende. * Antallet af vindmøller skal minimeres, ved at der fastlægges minimumeffektstørrelser for møllerne. * De udlagte vindmølleklynger skal, så vidt det er planlægningsmæssigt muligt, sikres mod forringede vindforhold.
Forslaget til vindkraftplan er blevet til gennem en registrering af alle relevante tekniske, byudviklingsmæssige og naturfredningsmæssige bindinger. På baggrund af denne registrering, blev der i efteråret 1994 udarbejdet et foreløbigt forslag til vindkraftplan. Dette blev udsendt som debatoplæg. Vindkraftplanens tilblivelse Ud fra de indkomne forslag og kommentarer er et nyt revideret forslag blevet udformet. Dette fornyede forslag er foreløbigt vedtaget af Byrådet den 6. november 1995 og fremlagt til offentlig debat frem til 15. februar 1996. Under debatten er indkommet mange idéer, kommentarer og ændringsforslag fra borgere og foreninger. En del af disse er indarbejdet i den endelige plan. Den endelige plan er vedtaget af Byrådet den 3. juni 1996. Vindkraftplanens konsekvenser Eksisterende møller Vindkraftplanen har ingen umiddelbare konsekvenser for eksisterende møller, men de vil kun kunne udskiftes eller ombygges efter Byrådets vurdering og tilladelse. Nye møller Fremover skal nye møller som hovedregel opstilles samlet i vindmølleklynger, og have en effekt på mindst 500 kw. Der kan i enkelte tilfælde, efter konkret vurdering, opstilles enkeltstående møller i landzone. Disse møller skal som minimum have en effekt på 300 kw. Vindmølleklynger I Vindkraftplanen udpeges 2 områder til vindmølleklynger, i det ene område, ved Stallerup er der plads til 2-3 møller, i det andet Når behovet bliver aktuelt, skal der udarbejdes en lokalplan for hvert af de 2 områder. I lokalplanerne optages bestemmelser for, hvor mange møller der kan opstilles, hvor de skal placeres, deres størrelse og fysiske udformning etc. Det ene område skal udbygges helt, førend det andet område kan tages i brug. En vindmølle, der ønskes opført i en lokalplanlagt vindmølleklynge, skal anmeldes til kommunen som påser, at møllen er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Øvrige områder Møller opstillet uden for vindmølleklynger skal respektere de minimumsafstande til følsomme områder, der er beskrevet på side 16 Rammer. Opførelse af vindmøller skal fortsat anmeldes til, Teknik & Miljø Generelle regler Mølletårnet skal være en lukket konstruktion i farven lys grå. Møllevingerne skal være refleksfrie og dreje med uret. Der må ikke fortages noget som er egnet til at gøre møllerne mere synlige i landskabet, eller som er egnet til at tiltrække opmærksomhed, f.eks opsætning af reklametekst, belysning eller lysafmærkning.
I findes i dag 8 små eller mellemstore vindmøller. Kun 2 af disse møller er på mere end 100 kw. Udviklingen går i retning mod stadig større møller, flere steder i landet har man taget 1500 kw møller i brug. Eksisterende forhold I sagens natur må vindmøller placeres hvor vindforholdene er bedst, det vil sige i åbne landskaber eller på bakketoppe, hvorfra møllerne til gengæld kan ses videnom. Møllerne kommer herved let til at dominere eller helt ændre proportionerne i det oprindelige samspil mellem landskab, bebyggelse Eksisterende møller i 1 Skærbæk 95 kw 2 Skærbæk 95 kw 3 Skærbæk 95 kw 4 Vejle Landevej 38 45 kw 5 Vejlevej 160 300 kw 6 Treldevej 202 300 kw 7 Ryttergrøftvejen 84 10 kw 8 Egeskov Skovvej 11 kw og skov eller samspillet mellem hav og land. De helt store møller kan ses i en afstand af 35 km, mens de små kan ses 23 km fra. (Over fladt land eller hav). Små møller griber næsten lige så kraftigt ind i landskabet som store møller. Af hensyn til landskabets bevarelse er det vigtigt, at vi bygger så få møller som muligt. Af hensyn til den grønne udvikling er det vigtigt, at disse få møller får så stor en effekt som muligt. Samlet effekt 951 kw 27 m 18 m 25 m 37 m 45 m 30 m 35 m 53 m 50 m 75 m Effekt 55 kw 55-100 kw 100-250 kw 250-500 kw 750-1000 kw Synlig fra 23 km 26 km 28 km 31 km 35 km Vingeareal 254 m 2 452 m 2 707 m 2 1018 m 2 1963 m 2
Da man må forudse, at der kan komme mange nye møller i de kommende år, er det vigtigt, at møllerne passer sammen, således at de passer harmonisk sammen i landskabet, og ikke giver et alt for uroligt indtryk. Møller opstillet i klynger skal være ens, og opstilles efter et forud planlagt mønster. Vindmøllers udformning De fleste møller i kommunen har en lukket tårnkonstruktion i en lys grå farve. Alle fremtidige møller skal derfor have lukket tårnkonstruktion og være holdt i lyse grå farver. Det virker meget uroligt i landskabet, hvis møllerne har forskellige omdrejningsretninger. Langt de fleste møllers vinger drejer med uret, på alle fremtidige møller skal vingerne dreje med uret. Af hensyn til de landskabelige værdier er det vigtigt, at vindmølleeffekten bliver etableret gennem forholdsvis få, men store møller. Store møllevinger drejer betydeligt langsommere rundt end små møllevinger, og giver dermed et mere roligt udtryk. Som nedenstående fotomontage viser, er en enkelt 1000 kilowatt mølle betydeligt mere skånsom for landskabet end hundrede 10 kilowatt møller. Som minimum skal fremtidige møller i vindmølleklynger have en effekt på 500 kilowatt. I enkelte tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, kan Byrådet tillade enkeltstående møller udenfor vindmølleklynger på ned til 300 kilowatt. Treldemøllen 1000 kilowatt vindmølleffekt, produceret af en 75 meter høj 1000 kilowatt mølle. Treldemøllen
Energistyrelsen har i årene 1986 til 1991 udarbejdet en kortlægning af vindens energiindhold i Danmark. Vejle Amt er kortlagt i 1991. Vindenergien er kortlagt for højden 25 meter ved hjælp af vindatlasmetoden. Kortlægningen er anvendelig for møller med en navhøjde på mellem 15 og 40 meter. Vindens energiindhold Metoden går ud på følgende: 1. Kortlægning af landskabets ruhed i 5 klasser. 2. Justering af opdelingen gennem besigtigelse. 3. Omsætning af ruhedsklasse til energiklasse. Landet inddeles i energiklasserne A til D, hvor A er den bedste og D den ringeste. En 200 kw mølle vil kunne producere mere end 570 MWh, hvis den stod i vindklasse A. Den samme mølle ville producere mellem 310 og 430 MWh i vindklasse C og mindre end 310 MWh i vindklasse D. I findes nogle få områder af vindklasse C, resten af kommunen ligger i vindklasse D. Sammenhængende bebyggelse Områder af vindklasse C
Fredninger og fortidsminder Der findes en del fredede naturområder i Fredericia Kommune. Det største sammenhængende område omkranser Rands Fjord og engene ud til Vejle Fjord. Spidsen af Trelde Næs og et område ved Follerup Vandmølle er ligeledes fredet. Der må ikke opstilles møller inden for en afstand af 300 meter fra fredede arealer. I kommunen findes en del fredede fortidsminder, hovedsageligt gravhøje. Fredede fortidsminder er beskyttet af en 100 meter fredningszone, inden for denne zone må der ikke bygges. Gravhøje er ofte placeret på de høje punkter, der i dag appelerer til anbringelse af vindmøller. Ikke alle gravhøje er synlige i dag, men de underliggende gravkamre er ofte intakte. Derfor skal Vejle Museum (Tlf. 75 824322) altid orienteres forud for etablering af vindmøller. Møller må ikke opstilles på naturområder der er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Vore kirkebygninger har gennem århundreder været det markante landskabstræk. Hvis der opstilles møller, der er flere gange højere end kirkerne tæt på, vil disse kunne dominere kirken, og dermed forstyrre harmonien i landskabet. Vejle Amt anbefaler i regionplanen, at et område på 1 km. fra vore fredede kirkebygninger friholdes for vindmøller. Sammenhængende bebyggelse Fredede områder 300 m. beskyttelseszone om fredede områder 100 m. fredningszone om fortidsminder 1 km beskyttelses-
Radiokæder, naturgas og elforsyning Telecom o.a, sender radiosignaler fra mast til mast. Hvis der står vindmøller midt mellem 2 master, vil de kunne forstyrre radiokommunikationen. Det vil normalt være nødvendigt at friholde et område på 50 meter på hver side af en radiokædes hovedstråle for at sikre tilfredstillende radiomæssige forhold. Hvis man ønsker at opstille en mølle inden for en afstand af 200 meter fra radiostrålen mellem 2 master, kan det kun foregå med tilladelse fra Telecom. Hvis man ønsker at opstille en mølle inden for en afstand af 2 * møllens totalhøjde fra en naturgasledning, olieledning, e.l. kan det kun foregå med tilladelse fra det relevante forsyningsselskab. Vindmøller skal opstilles således at ingen del af en vindmølle er nærmere end 30 meter fra nogen strømførende del af højspændingsledninger. Tilslutning af en vindmølle til elforsyningsnettet kan være forbundet med store omkostninger til udbygning af højspændingsnettet. Det er af stor økonomisk betydning, at vindmøller placeres så tæt på det eksisterende højspændingsnet som muligt. Fredericia Forsyning skal høres ved alle ansøgninger om opstilling af nye vindmøller Elnettet administreres af: Fredericia Forsyning Dalegade 109 7000 Fredericia tlf. 79 207000 Sammenhængende bebyggelse 50 m. afstand fra telecom s radiokæder
Boliger, sommerhuse, erhverv og veje Støj I Miljøministeriets bekendtgørelse om støj er det fastsat, at vindmøller ikke må påføre nabobeboelser i det åbne land en støj på mere end 45 db(a) målt på udendørs opholdsarealer. Vindmøller må ikke påføre samlede boligområder eller områder med anden støjfølsom anvendelse mere end 40 db(a). Støjfølsom anvendelse er f.eks sommerhuse, institutioner og rekreative områder Støjkravet gælder ikke for mølleejerens egen bolig. Andre gener En anden gene kan være reflekser fra møllevingerne eller blink, når vingerne bryder solens stråler. Endelig kan fjernsynsmodtagelse generes i umiddelbar nærhed af møllen. Sikkerhed Ud over risiko for totalhavari, med afslyngning af vingedele, er der om vinteren risiko for afslyngning af isklumper fra vingerne. Vejle amt foreskriver en sikkerhedsafstand på 150 meter til nabobeboelse og opholdsarealer. Mindsteafstande For at minimere gener og risiko skærper Fredericia Kommune kravene, således at møller ikke må opstilles nærmere end 300 meter fra enkeltboliger, og ikke nærmere end 500 meter fra bolig- eller sommerhusområder. Mindsteafstanden til erhvervsområder fastsættes til 200 meter Af trafiksikkerhedshensyn må vindmøller ikke placeres nærmere end 50 m. fra hovedlandeveje og landeveje, og ikke nærmere end 100 m. fra jernbanespor Boligområde Erhvervsområde Planlagt boligområde Planlagt erhvervsområde 500 m. afstandszone fra bolig/sommerhusområder og planlagte boligområder. 200 m. afstandszone fra
Naturområder, skove og grønne områder Elbodalen og dens sidedale skal friholdes fra vindmøller i en afstand af 500 meter regnet fra dalenes overkant. De områder der i kommuneplanen er udpeget til særlige eller egentlige naturområder skal friholdes for vindmøller Skove og grønne områder skal ligeledes friholdes for vindmøller. Møller må ikke opstilles på naturområder der er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Omkring vore offentlige skove og større private skove findes en 300 meter skovbyggelinie, den betyder at der ikke må bygges indenfor en afstand på 300 meter fra skovbrynet. Dette gælder også bygning af vindmøller. Langs vore større åer og søer må der ikke bygges nærmere end 150 meter, og langs kysten må ikke bygges nærmere end 100 meter. Vejle Amt har i regionplan 1993 udpeget 2 områder i kommunen til skovrejsningsområder. Her vil staten, gennem en præmieringsordning, søge at få etableret skov. Skove giver kraftig læ for vinden, vindmøller opsat i skovrejsningsområder vil kunne risikere at der rejses skov omkring dem, således at vinden svækkes og at rentabiliteten af møllen svækkes tilsvarende. I mølleejernes egen interesse må skovrejsningsområder friholdes for vindmøller. Sammenhængende bebyggelse Skove Grønne områder Egentlige naturområder Særlige naturområder Skovrejsningsområder 300 m. Skovbyggelinie 100 m. Strandbyggelinie/ 150 Åb li i
Kystnærhedszonen I Planloven hedder det: Landets kystområder skal søges friholt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Kystnærhedeszonen er ca. 3 kilometer bred og omfatter landzonearealer og sommerhusområder. I det omfang vindmøller kan opsættes uden for denne 3 kilometer kystnærhedszone, skal zonen friholdes for vindmøller. For nuværende skønnes det, at rummer ledige arealer til placering af vindmøller uden for kystnærhedszonen. Der kan gives tilladelse til opsætning af møller indenfor kystnærhedszonen, men kun hvis særlige forhold taler for det. Sammenhængende bebyggelse Områder omfattet af Kystnærhedszonen
Fremover skal nye møller som hovedregel opstilles samlet i vindmølleklynger. For at være på forkant med udviklingen ønsker Fredericia Kommune allerede nu at udpege 2 sammenhængende områder, hvor der senere kan oprettes vindmølleklynger. Når behovet bliver aktuelt, skal der udarbejdes en lokalplan for hvert af de 2 områder. I lokalplanen optages bestemmelser for, hvor mange møller der kan opstilles, hvor de skal placeres, deres størrelse og fysiske udformning etc. Fremtidig placering af møller I særlige tilfælde kan enkeltstående vindmøller placeres uden for vindmølleklyngerne, men kun på steder hvor de ikke kan genere nogen, og hvor de ikke ødelægger landskabelige værdier. Enkeltstående møller er møller, der er placeret i en sådan afstand fra andre møller, at de ikke visuelt opfattes som sammenhørende, og som har en afstand på mindst 1 km fra nærmeste nabomølle. Møller skal af hensyn til landbrugsdriften fortrinsvis opstilles langs skel, diger, markveje o.l. Hvis en mølle kræver et grundareal på mere end 25 m 2 af et landbrugspligtigt areal, kræver det jordbrugskommisionens tilladelse. Samme regel gælder hvis der opstilles flere end 5 møller. Jordbrugskommisionen har Tlf. 75835333. Opstilling af møller kan kun ske efter Byrådets vurdering og tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Opstillingen må ske efter aftale med de relevante jordejere. For alle møller, uanset hvor de placeres gælder afstandkravene og de øvrige regler, beskrevet under Rammer på side 16. Sammenhængende bebyggelse Områder hvor vindmølleparker kan etableres Områder hvor enkeltstående vindmøller i særlige tilfælde kan opstilles
Regler for møllers placering Der kan ikke opstilles møller i: Byzone Sommerhusområder Fredede områder Særlige eller egentlige naturområder Skovområder Grønne områder Skovrejsningsområder Der kan, efter Byrådets nærmere vurdering, opstilles enkeltstående møller i landzone. Møllerne skal respektere disse minimumsafstande: Elbodalen med sidedale (regnet fra dalens overkant): 500 m. Fredede naturområder: 300 m. Større private skove og offentlige skove: 300 m. Vandløb med 2 m. bundbredde: 150 m. Kysten (Kystnærhedszonen): 3 km. Kysten (Strandbyggelinien): 100 m. Enkeltboliger: 300 m. Boligområder/sommerhusområder: 500 m. Erhvervsområder: 200 m. Fredede kirker: 1 km. Hovedlandeveje eller landeveje: 50 m. Jernbaner: 100 m Rammer Enkeltstående møller er møller, der er placeret i en sådan afstand fra andre møller, at de ikke visuelt opfattes som sammenhørende, og som har en afstand på mindst 1 km fra nærmeste nabomølle. Inden for en afstand af 200 meter fra radiostrålen mellem 2 radiomaster kan møller kun opstilles med tilladelse fra Telecom. Vindmøller skal opstilles således at ingen del af en vindmølle er nærmere end 30 meter fra nogen strømførende del af højspændingsledninger Inden for en afstand af 2 gange møllens totalhøjde fra naturgasledninger, olieledninger e.l. kan møller kun opstilles med tilladelse fra de relevante ledningsejere. Regler for møllers udformning Mølletårnet skal være en lukket konstruktion i farven lys grå. Møllevingerne skal være refleksfrie og dreje med uret. Der må ikke fortages noget som er egnet til at gøre møllerne mere synlige i landskabet, eller som er egnet til at tiltrække opmærksomhed, f.eks opsætning af reklame- Møllerne skal have en effekt på mindst 500 kw. dog kan Byrådet i særlige tilfælde tillade effektstørrelser ned til 300 kw. for møller uden for vindmølleklynger Øvrige regler Alle møller skal mindst en gang årligt underkastes en sikkerhedskontrol. Dokumentation for sikkerhedskontrol indsendes til, Teknik og Miljø. Såfremt en mølle har været ude af drift i mere end 1 år, skal den nedtages uden udgift for kommunen. Vindmøller skal fortsat anmeldes, efter reglerne i bygningsreglementet. Vindmølleklynger ønsker 2 områder udlagt til Vindmølleklynger. Der skal udarbejdes en lokalplan for hvert område, indeholdene nærmere bestemmelser for vindmølleklyngens placering, hvor mange møller der skal opstilles, hvor de skal placeres, deres størrelse og fysiske udformning etc. Eksisterende møller Eksisterende møller kan blive stående og producere som hidtil. Ændringer eller udskiftninger af møller må kun fore-
NedergŒrd 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 A VEJLE FJORD TRELDE TRELDE SANDE KULVIG Kasser Odde A BØGESKOV TRELDE NÆS B ØSTERBY B C RANDS FJORD EGESKOV C GL.PJEDSTED VEJLBY D PJEDSTED D FOLLERUP EGUM BREDSTRUP E BOLSKOV STALLERUP E F HERSLEV BREDSTRUP- LUND F ULLERUP G H I K L M N O P KONGSTED STOUSTRUP TORP HØJRUP TÅRUP TAULOV SANDDAL ERRITSØ BØRUP BROVAD ERRITSØ STUDSDAL GUDSØ ODDERSTED GUDSØ VIG SKÆRBÆK Krabborre Lyngsodde SNOGHØJ SNÆVRINGEN Kidholmene 1 km. KOLDING FJORD Børup Sande FYN Plantagevej FREDERICIA MØLLEBUGT LILLE BÆLT 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Skanseodde K L M N O P OmrŒde hvor vindm lleklynge kan etableres TRAGTEN OmrŒde hvor enkeltstœende m ller i s¾rlige tilf¾lde kan opstilles BoligomrŒder ErhvervsomrŒder Planlagte boligomrœder Planlagte erhvervsomrœder Fredede omrœder Gr nne omrœder Skove SkovrejsningsomrŒder Egentlige naturomrœder S¾rlige naturomrœder 500 m. beskyttelseszone om Elbodalen m. sidedale 300 m. beskyttelseszone om fredede naturomrœder 300 m. skovbeskyttelseszone 100 m. strandbyggelinie 150 m. s - & Œbyggelinie 500 m. afstand fra boliger & planlagte boliger 200 m. afstand fra erhverv & planlagt erhverv 100 m. fredningszone om fortidsminder 1 km. beskyttelseszone om kirker 50 m. afstand fra telecomõs radiok¾der Gr¾nse for omrœder omfattet af kystcirkul¾ret I 15 16 17 18 19 20 Desuden skal f lgende minimumsafstande overholdes: N¾rmeste bolig: 300 meter. H jsp¾ndingsledning: 30 meter fra m llevinge. Hovedlandevej og landevej: 50 meter, Jernbane: 100 meter. Naturgasledning: 2 gange m llens totalh jde. Kortet er vejledende, vindm ller kan kun opstilles efter byrœdets godkendelse. G H