Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk reference for fremtidens energiløsninger i et fossilfrit samfund. Med base i Måbjerg, beliggende mellem Holstebro og Struer, er det planen at skabe et sammenhængende bioraffinaderi, hvor produktionen af 2. generation bioethanol, biogas og kraftvarme smelter sammen i et symbiotisk forhold, som aldrig tidligere er set. Foruden en meget stor energiproduktion bidrager Maabjerg Energy Concept til en så dramatisk CO2 reduktion, at Holstebro og Struer ikke blot vil få fossilfri fjernvarmeforsyning. De to kommuner vil i klimaregnskaberne kunne fremvise en negativ CO2 udledning. Konsortiet bag energikonceptet har netop færdiggjort en omfattende økonomisk og teknologisk analyse, som danner grundlag for at gå videre med en detailprojektering. Hvem er konsortiet bag Maabjerg Energy Concept? Lokalkonsortium med 50% ejerskab, bestående af: Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Og 50 % ejerskab, bestående af: DONG Energy A/S Nozymes Alle parter er ligeligt repræsenteret I bestyrelsen. Hvilke elementer består Maabjerg Energy Concept af? Der er tre hovedelementer i energikonceptet: 1. Maabjerg BioEthanol med storskala produktion af 2. generation bioethanol 2. Maabjerg Kraftvarme og Renescience affaldsbehandling med biomasse og affaldsbaseret kraftvarmeproduktion. 3. Maabjerg BioEnergy og VE Gas med omfattende biogasproduktion, hvor af en del af gassen opgraderes til VE gas, som kan afsættes via naturgasnettet. En mindre del af biogassen bliver opgraderet ved tilsætning af brint i et kommende hydrolyseanlæg.
Det biomassefyrede kraftvarmeværk Måbjergværket (ejet af DONG Energy) har været i drift siden 1992. På nabogrunden findes Maabjerg BioEnergy, som blev bygget færdig i januar 2012. Nabogrunden er reserveret til ethanolfabrikken, hvor byggeriet vil kunne begynde i efteråret 2013. Teknologien vil være baseret på Inbicon anlægget i Kalundborg, ejet af DONG Energy. Maabjerg BioEnergy vil kunne indgå i Maabjerg Energy Concept med forholdsvis beskedne udvidelser og tilpasninger, medens Måbjergværket står foran en mere omfattende ombygning, bl.a. nyopførelse af et affaldsbehandlingsanlæg baseret på DONG REnescience koncept. Hvor meget energi vil Maabjerg Energy Concept levere? 73.200.000 liter 2. generation bioethanol Ca. 99 millioner kubikmeter biogas (1), hvoraf de 76 millioner kubikmeter biogas renses og opgraderes til i alt 47 millioner kubikmeter VE gas, som afsættes via naturgasnettet. I alt 12 millioner kubikmeter biogas bruges internt til drift af gasmotorer i produktionsanlægget. 50.459 tons lignin (brændbart restprodukt fra ethanolproduktion) 512.700 ton gødningsvæske til spredning på landbrugsjord (1) 1.733 TJ (terajoule) fjernvarme, svarende til forbruget i 20.000 husstande 112.000 MWh el, svarende til forbruget i 24.900 husstande (1) (1) Maabjerg BioEnergy er i forvejen dimensioneret til at levere ca. 18 millioner m3 biogas og 440.000 ton gødningsvæske. Gasproduktionen vil altså blive mere end femdoblet, mens gødningsmængden øges med ca. 73.000 ton. Maabjerg BioEnergy producerer i forvejen 37.200 MWh el. Hvilke råvarer vil Maabjerg Energy Concept modtage? 400.000 tons halm til produktion af 2. generation bioethanol Til biogasproduktion (1) : o 457.000 tons gylle o 178.000 tons ostevalle o 13.000 tons kartoffelpulp o 80.000 tons spildevandsslam 50.000 tons dagrenovation (2) 46.832 tons erhvervsaffald 250.000 m 3 vand 95.212 MWh el (1) Bortset fra en ny tilførsel af yderligere 80.000 tons ostevalle svarer biogas råvarerne til det eksisterende anlægs kapacitet. (2) Dagrenovation vil indgå i produktion af biovæske, som anvendes til biogasproduktion, og et restprodukt, som vil blive brændt i kraftvarmeanlæg.
Hvor skal råvarerne komme fra? Det eksisterende Maabjerg BioEnergy har allerede aftaler med 150 lokale landbrug samt Arlas mejerier i Holstebro. Bioethanolfabrikken skal have tilført 400.000 tons halm, transporteret enten direkte til anlægget eller til decentrale lagre. Størstedelen af halmen vil blive indsamlet i en radius af 100 km fra Måbjerg. En lastvogn med anhænger kan kun transportere 24 bigballer á 0,5 ton ad gangen svarende til 12 tons, så planen er at pelletere store dele af halmen til briketter el. lignende på de decentrale lagre, hvorved det forventes at transportmængden pr. lastbil vil kunne øges til 40 tons pr. læs. Hvilken klima effekt får Maabjerg Energy Concept? Benzin vil blive erstattet af 2. generation bioethanol, fossilfri biogas vil erstatte naturgas, og lignin vil erstatte affald og kul som brændsel i kraftvarmeværker. Til sammen vil Maabjerg Energy Concept på den måde reducere CO 2 udledningen med 434.000 tons/år, hvor af de 50.000 tons stammer fra det eksisterende biogasanlæg, Maabjerg BioEnergy. Halmtransporterne vil i et worst case scenario, hvor alt transporteres som bigballer frem for briketter, bidrage negativt med en merudledning af 2.927 tons CO 2 hvilket er under én procent af den samlede gevinst. Er der overhovedet halm nok? Der bliver avlet ca. 5 millioner tons halm/år i Danmark. Ca. 1,7 millioner tons bliver ikke bjærget, men i stedet typisk pløjet ned. Alene i Region Midtjylland har der i gennemsnit for årene 2006 2010 været avlet ca. 478.000 tons ikke bjærget halm. Maabjerg Energy Concept vurderer, at der er størst potentiale i halm fra vinterhvede. Med tanke på, at halm også anvendes som brændsel til andre kraftvarmeværker, er forventningen, at store dele af råvarerne skal hentes i områderne nord, nordøst og øst for Holstebro, dvs. Thy, Mors, Salling, Himmerland og Midtog Østjylland. Om nødvendigt kan der indskibes halmbriketter eller halmpiller til Struer Havn, ca. 15 km fra bioethanolfabrikken.
Hvad med logistikken? Med støtte fra Region Midtjylland bliver der fortsat arbejdet på at optimere logistikken i indsamling af halm til bioethanolproduktionen. Fokus er på udvikling af tekniske løsninger, der kan få halmen til at fylde mindre, så man kan transportere mere ad gangen, men selv med eksisterende teknologi vil det være muligt at forsyne Maabjerg Energy Concept med tilstrækkelige mængder halm. En bigballe har målene 2,4 x 1,2 x 1,2 meter med en vægt på ca. 140 kg/m 3 = 500 kg / bigballe. En lastbil med anhænger kan transportere 24 bigballer, i alt 12 tons. Det svarer til 33.333 ture med lastbil hvert år, hvis 400.000 tons halm udelukkende transporteres som bigballer. Hvis ethanolanlægget er åbent 10 timer dagligt, 250 arbejdsdage om året, svarer det til, at et lastvogntog skal aflæsse hvert 5. minut. Men ved at pelletere en del af bigballerne til briketter, kan lastbil leverancerne reduceres til ca. 10.000 pr. år, svarende til ca. 4 aflæsninger/time. Hvad koster det? Det samlede investeringsbudget er i 2012 priser på ca. DKK 3,6 mia. Investeringen i produktionsanlæg udgør ca. DKK 2 mia. eller 56 % af det samlede anlægsbudget. Øvrige investeringsomkostninger til projektering, opstart, værdi af eksisterende anlæg, byggerenter, uforudsete udgifter mv. tegner sig for DKK 1,5 mia. eller 42 % af investeringerne. De sidste ca. DKK 100 mio. svarende til 2 % udgør grundkøb, tilslutningsafgifter og indretning af byggeplads. Maabjerg Energy Concept forventes at give et positivt afkast set over et 20 årigt forløb. Hvad vil Maabjerg Energy Concept betyde for samfundsøkonomien? Maabjerg Energy Concept vil få enorm betydning, ikke mindst lokalt. I anlægsperioden i 2015 vil investeringen øge bruttofaktorindkomsten (BFI) med 3 milliarder kroner, svarende til 4100 fuldtidsjob. De fleste job vil blive skabt i industri samt bygge og anlæg, som har været allerhårdest ramt af finanskrisen. Det samlede skatteprovenu i anlægsfasen er på 1,5 milliarder kroner, hvor af det kommunale skatteprovenu inkl. indtægter fra grundsalg knap 500 millioner kroner. Da en del af byggematerialer og tekniske installationer skal importeres, vil byggeriet påvirke betalingsbalancen negativt med anslået 603 millioner kroner, men i det lange løb vil overskuddet blive massivt. Driften af Maabjerg Energy Concept forventes fra opstarten i 2016 varigt at øge BFI med 1,6 milliarder kroner årligt og skabe grundlag for 2.200 job på årsbasis.
Det samlede årlige skatteprovenu er på knap 1 milliard kr., hvor af det kommunale skatteprovenu udgør godt 250 millioner kroner. Alene drift og vedligeholdelse af produktionsanlæggene vil holde mange mennesker beskæftiget. Ethanolfabrikken ventes f.eks. at strække sig over et areal, der er en hel kilometer på den længste led. De mange halmtransporter vil selvsagt også give arbejde til både chauffører og de mennesker, der skal servicere køretøjerne. Hvad er tidsplanen? De første ideer blev udvekslet hen over forsommeren 2011, og 26. august 2011 blev konsortiet formelt dannet. Lige siden har arbejdet med nærmere analyser, såkaldt feasibility study foregået, og det er nu ultimo april 2012 mundet ud i en foreløbig forretningsplan. Resten af 2012 vil der ske en modningsproces, hvor man skal se mere detaljeret på teknisk design af bygninger og processer og en generel optimering af konceptets delelementer. Omkring årsskiftet skal konsortiet tage endelig stilling til, hvilke dele af konceptet der skal gennemføres. I 2013 kan de første opgaver relateret til byggeriet af bioethanolfabrikken blive udbudt i licitation, sådan at første spadestik kan blive taget i 2013/2014. Ombygning og udvidelse af eksisterende faciliteter kan begynde i 2014, sådan at hele konceptet er klar til at gå i drift i starten af 2016.