En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk Kolofon Udgiver: Minister for Ligestilling Redaktion: Rostra Kommunikation A/S Hvorfor ikke?
Forord Kampagnen Hvorfor ikke? skal hjælpe til at fjerne de forhindringer, der kan være for, at drenge og piger, mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk får uddannelse, arbejde og et aktivt foreningsliv. Hvorfor ikke? sætter ind mod de fordomme og kønsroller, der hindrer lige muligheder for alle. Drenge og piger, mænd og kvinder med anden etnisk baggrund er meget forskellige. Men sammenlignet med etniske danskere møder de flere forhindringer for at deltage aktivt i samfundet. Drengene falder hyppigere fra på ungdomsuddannelsen. Pigerne får ofte problemer med familien i forbindelse med uddannelse og arbejde. Kvinderne har ikke de samme muligheder for at være aktive i foreningslivet. Og mændene møder oftere fordomme om, at de er aggressive eller undertrykker kvinder. Hvorfor ikke? tager initiativer og starter projekter, som skaber debat om de forhindringer, der er for, at drenge og piger, mænd og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har lige muligheder for at få uddannelse, arbejde og foreningsliv. Om Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? skal give flere danskere med anden etnisk baggrund mod på at trodse de forhindringer og fordomme, som ligger i vejen for, at de har lige muligheder for få en uddannelse, et job og et aktivt foreningsliv. Hvorfor ikke? spørger kampagnen også omverdenen. For omverdens fordomme over for danskere med anden etnisk baggrund er også med til at hindre, at der er lige muligheder for alle. Du kan læse mere på www.hvorfor-ikke.dk. Rollemodeller viser vej Hvorfor ikke? tager udgangspunkt i historierne om fire danskere med anden etnisk baggrund. På de følgende sider kan du møde Kashifa Ahmad Hussain, Ahmed Saad Musse, Annam Al-Hayali og Hikmet Ünal. De har valgt at fortælle deres historie for at hjælpe med at nedbryde de forhold, der hindrer lige muligheder for alle. Derfor kalder vi dem rollemodeller. Rollemodellernes historier er bare fire ud af mange, der viser, at det er i hverdagen, vi skal sikre, at alle har lige muligheder, uanset om man er dreng, pige, mand eller kvinde og uanset etnisk baggrund. De kommende sider beskriver nogle af de forhindringer, der er knytter sig til det at være mand eller kvinde i Danmark, når man har en anden etnisk baggrund end dansk. Eva Kjær Hansen Minister for Ligestilling Side 1 Side 2
Ahmed Saad Musse, 24 år, ungekonsulent Ahmed er familiesammenført fra Somalia og kom til Danmark, da han var 11 år. Han drømte om at blive flymekaniker. For at øge sine chancer gik han både på HF og på teknisk skole, men han kunne ikke få en læreplads. Ahmed sendte 1000 ansøgninger ud og kom til 37 samtaler. Til samtalerne blev han ofte spurgt til sine politiske holdninger og sin baggrund i stedet for til sin faglighed. Læreplads i England Ahmed tog sin Hf-eksamen og flyttede til England, hvor han kunne få en læreplads. Men det var svært, og Ahmed savnede sine venner. Han sprang fra og flyttede hjem, da han fik tilbudt job som pædagogmedhjælper i den ungdomsklub, han var kommet i, inden han rejste. Senere blev et job som ungekonsulent slået op. Han søgte det og fik det. Nu har han i fire år arbejdet med unge, som er kommet til Danmark, og han er rigtig glad for sit job. Selv siger han, at han fandt ud af, at han ville arbejde med mennesker, ikke med maskiner. Unge mænd møder forhindringer i uddannelsessystemet Unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk har et meget højt frafald på ungdomsuddannelserne. Det er en af de største forhindringer for dem i forhold til at få et godt arbejdsliv. Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at ændre den tendens. Det kan vi, og det skal vi. Mænd, der er kommet til Danmark som voksne, har generelt mere uddannelse end kvinder, der kommer hertil som voksne. Men billedet er vendt for deres børn, og for dem, der er kommet til Danmark som børn. Her uddanner pigerne sig mere. De gennemfører en ungdomsuddannelse, mens drengene oftere falder fra. De små ting er vigtige Ahmed spiller meget fodbold, og gennem foreningslivet har han lært meget om Danmark. Han mener, at det er de små ting, som er de vigtige for at gøre det nemmere for danskere med anden etnisk baggrund at deltage aktivt i foreningslivet. En gang havde han ingen klip-klapper med på en fodbold-træningstur til Holland, og han havde derfor ingen sko på i pauserne mellem kampene. Det var pinligt. Hvis nogen havde fortalt hans familie om de små ting, havde mange ting været lettere for ham. Arbejdet som ungekonsulent I sit arbejde som ungekonsulent forsøger han at hjælpe andre unge med de små ting. Ahmed siger, at de unge skal have et arbejde, så snart de kommer til Danmark. Han har aktiveret det lokale erhvervsliv, som tager imod de unge, allerede inden de kan tale dansk. Og han hjælper de unge med at starte i skole, få et arbejde, få praktikpladser, søge uddannelser, reservere bolig og meget andet. Ahmed Saad Musses historie handler om ungdomsuddannelse og de fordomme, de unge mænd møder. Og om at turde kæmpe videre, når man støder på forhindringer. Side 3 Side 4
Kashifa Hussain, 31 år, farmaceut Kashifa Ahmad Hussains forældre kom til Danmark fra Pakistan i slutningen af 1960 erne for at arbejde. Kashifa er født i Danmark og har gået i arabisk børnehave og dansk folkeskole. Kashifa har altid haft pligter i hjemmet, og hun har også gået i koranskole. Hendes far har altid sagt til hende, at hun skulle være bedre end danskerne, fordi hun har et anderledes navn og ser anderledes ud. Selvom hun ikke selv har oplevet diskrimination, så tror hun på, at hendes far har ret. Kashifa arbejdede hårdt og klarede sig godt i skolen. Hun valgte at læse til farmaceut og arbejder i dag i en stor, amerikansk medicinalvirksomhed, hvor hun er ansvarlig for at koordinere og udføre kliniske studier. Kashifa er gift og mor til en datter. Alle kvinder skal kunne kombinere uddannelse, karriere og familie Mange piger og unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig godt i uddannelse og arbejde. Alligevel er det blandt unge kvinder med anden etnisk baggrund, at der er størst arbejdsløshed. Der er store forskelle mellem etniske gruppers muligheder for at komme i arbejde, og kvinder med anden etnisk baggrund er langt oftere arbejdsløse end både mænd med anden etnisk baggrund og etnisk danske kvinder. Men de er også i højere grad end etnisk danske kvinder mønsterbrydere, som vælger tekniske uddannelser eller bliver selvstændige. For nogle unge kvinder er det begrænsninger i hjemmet og familien, som gør det svært at træffe frie uddannelses- og erhvervsvalg. For andre er det omverdenens fordomme, der begrænser. Undersøgelser viser, at piger og kvinder med anden etnisk baggrund ofte møder fordomme om, at de har særlige omsorgskompetencer. Og de får en vejledning, der er med til at begrænse deres uddannelses- og erhvervsvalg til traditionelle kvindefag. Regeringen vil arbejde for at sikre, at alle kvinder har mulighed for at kombinere uddannelse, karriere og familie. Familie og uddannelse I gymnasiet havde Kashifa konflikter med sine forældre, som ikke mente, at hun skulle blande det faglige med det sociale. Kashifa tog kun de diskussioner, som hun oplevede var virkeligt vigtige. Hun havde en studievejleder, som flere gange mødtes med hendes forældre for at forklare dem, at for eksempel studieture også har faglig relevans. Kashifa var altid åben over for venner og klassekammerater om, at der var andre regler for hende. På universitetet klarede Kashifa sig rigtig godt, og efterhånden som hun blev ældre og havde vist sine forældre, at hun var ansvarlig, vandt hun deres tillid. Kashifa rejste til Australien for at skrive speciale i syv måneder sammen med en veninde. Det tænker hun tilbage på som noget af det bedste, hun nogensinde har gjort. Familie og arbejde Kashifas forældre accepterede, at hun først ville giftes, når hun var færdig med sin uddannelse. Kashifa kendte sin mand gennem sin mors veninde, og hans forældre gik til Kashifas familie og bad om hendes hånd. Det er meget vigtigt for Kashifa, at hendes forældre kan støtte hendes ægteskab. Ligesom det er vigtigt, at hendes mand er vokset op i Danmark. Det gør, at han både kender hendes pakistanske side og hendes danske side - og at han støtter Kashifa i, at hun både er mor og karrierekvinde. Kashifa råder andre unge piger med anden etnisk baggrund end dansk til at få en uddannelse. Hun siger, at uddannelse er vejen til integration i Danmark. Kashifa mener, at pigerne skal vælge deres kampe med forældrene med omhu. Man skal ikke forvente, at man kan ændre alting på én dag. Kashifa Ahmad Hussains historie viser, at det er muligt at inddrage sin familie og trodse omverdenens fordomme samtidig med, at man får en videregående uddannelse og et udfordrende arbejdsliv. Side 5 Side 6
Annam Al-Hayali, 53 år, projektleder Foreningslivet kan være kvinders vej ind i det danske samfund Kvinder med anden etnisk baggrund er markant mindre aktive i foreningslivet end alle andre danskere. Årsagerne er mange. Nogle kvinder oplever begrænsninger i hjemmet og familien, der afholder dem fra dels at tage en uddannelse, dels at arbejde. Det samme kan gælde for at deltage i foreningsliv. Andre kvinder møder en stærk forventning om, at de skal blive i hjemmet, mens børnene er små. Andre igen har ikke tid til at deltage i foreningsliv på grund af hus og børn især hvis mændene har skæve arbejdstider. Og muligheden for at træffe mænd uden for deres egen familie kan påvirke kvindernes og familiernes beslutning, fordi de kan være bekymrede for deres omdømme. Foreningslivet kan være en vej til at lære det danske samfund at kende, få nye kontakter og danne netværk. Det er regeringens mål at give kvinder med anden etnisk baggrund bedre muligheder for at have et aktivt foreningsliv. Undersøgelser viser, at voksne med anden etnisk baggrund en dansk mangler kendskab til det danske foreningsliv. Det betyder, at de kan være usikre eller nervøse for selv at deltage og for at lade deres børn deltage det gælder især for deres piger. Annam Al-Hayli har været aktiv i foreningsarbejde, fra hun var 16 år gammel. Annam måtte flygte fra Irak og bor i dag i Danmark med sin mand. De har en voksen datter, og Annam skal være mormor. Foreningsarbejdet i Danmark Annam havde svært ved at få arbejde, da hun kom til Danmark. Derfor engagerede hun sig i frivilligt arbejde og etablerede en kvindeklub. Klubben blev en succes og overgik til kommunen. Annam blev ikke ansat, men hun tog på eget initiativ et danskkursus og fik arbejde som projektmedarbejder i Mjølnerparken. Siden har hun efteruddannet sig som pædagog, taget andre efteruddannelser og haft forskellige projektansættelser. Annam arbejder i dag som leder af et kvindeprojekt En ny vej for kvinder til arbejdsmarkedet for højtuddannede kvinder med anden etnisk baggrund. Formålet er at skabe adgang for kvinder til uddannelse og arbejde. Projektet skal blive til en forening, hvor kvinder hjælper kvinder. Annam har også været aktiv i en humanitær organisation, i en irakisk kvindeklub, og hun sidder i bestyrelsen i en kvinde- og pigeklub. Annam mener, at alle kvinder har resurser, de skal bare findes frem - og kvinder skal lære at tro på sig selv. Lige muligheder for alle kvinder Et stort arbejde består i at oplyse kvinder om deres rettigheder og forklare dem, at de skal støtte sig selv, siger Annam. Annam mener, at fordi hun har haft muligheder for at få en uddannelse og fået støtte af sin familie, har hun en forpligtelse til at hjælpe andre kvinder, der ikke har haft de samme muligheder. Annam Al-Hayalis historie viser, at et brændende engagement for foreningsliv kan være en vej ind i det danske samfund samtidig med at man hjælper andre kvinder med anden etnisk baggrund. Side 7 Side 8
Hikmet Ünal, 62 år, familiefar Hikmet Ünal kom til Danmark som gæstearbejder i 1970. Oprindeligt var det meningen, at han blot skulle være her i et par år. Men to år blev til 30, og i dag har Hikmet fem døtre, som alle er vokset op i Danmark. Hikmet har ladet sine døtre flytte hjemmefra, så de kan tage en uddannelse og klare sig selv. Voksne mænd og aktiv deltagelse i familielivet Fædre har en central rolle i alle familier. Men i familier med anden etnisk baggrund har fædrene også en særlig vigtig rolle i forhold til at hjælpe deres piger og drenge igennem de forhindringer, de møder i uddannelsessystemet, omverdenen og familien. De unge har brug for særlig støtte og opbakning fra deres fædre, fordi unge med anden etnisk baggrund har flere problemer i uddannelse og arbejde end etnisk danske unge. Mænd med anden etnisk baggrund møder ofte fordomme om, at de er særligt aggressive, mandschauvinistiske eller kriminelle. Usikkerheden over for et samfund man ikke kender, og de fordomme fædrene møder, kan ligge som forhindringer i forhold til at turde sende sine børn ud i uddannelsessystemet og foreningslivet. Regeringen ønsker at skabe debat om fædrenes rolle i forbindelse med deres børns fremtid i Danmark. Hikmet Ünals historie viser, at det er vigtigt for hele familien, at fædre støtter op om deres børns uddannelse og arbejdsliv. Hikmet har trodset sin usikkerhed og ladet sine døtre flytte hjemmefra, så de kan tage en uddannelse. Ved at gå foran kan fædrene inspirere andre i deres omgangskreds til at fremme deres børns muligheder i det danske samfund. Tyrkisk familiefar i Danmark Der har ikke været et bestemt tidspunkt, hvor Hikmet har tænkt, at nu ville han blive i Danmark. Men da først hans datter begyndte i skole, vidste han godt, at han ikke kom tilbage til Tyrkiet. Da var det for sent, og det har været vigtigt for Hikmet, at hans døtre faldt til i Danmark. Hikmets ældste datter, Fatma, var den første tyrkiske pige i byen, der fik lov til at flytte hjemmefra. Hun flyttede til Odense, da hun var 18 år, for at læse økonomi og tysk på Syddansk Universitet. Da Fatma var færdig i 9. klasse, ville Hikmet egentlig have, at hun skulle på handelsskole. Han var bange for, at hun ikke kunne klare universitetet på grund af sproget, og fordi han selv så hende som fremmed i det danske samfund. Men lærerne på Fatmas folkeskole var dygtige til at vejlede, og Hikmet blev tryg nok til at sende hende på gymnasiet og videre på universitetet. Hikmet synes, at flere lærere bør presse på for, at børnene kommer videre. Han kendte ikke systemet, og det gjorde ham nervøs for at sende Fatma videre, for han troede, at der ville være for store forhindringer for hende. Men det var der ikke. Det havde også betydning for Hikmet, at Fatma var en pige. Han var med hvert nyt sted, hun skulle hen - også da hun skulle læse et semester i Tyskland. Han tog med og var der nogle dage for at sikre sig, at hun havde det godt. Og han kan huske, at han lå søvnløs over at tænke på, hvordan hun mon havde det. Han var nervøs, indtil han vidste, at hun kunne klare det selv, der hvor hun var. Uddannelse er nødvendig uanset hvad Uddannelse er en nødvendighed, for det giver en plads i det danske samfund, mener Hikmet. Da han kom til landet, følte han sig ikke sikker. Men des flere erfaringer han fik, des mere sikker følte han sig. Alting har sin start, siger han. Og der er ingen forskel på piger og drenge - de skal alle have en uddannelse, understreger Hikmet. Hikmet har også bakket op om, at hans venner skulle sende deres børn af sted, og han har talt med dem, når de var bekymrede. Han har altid sagt, at de unge skulle tage af sted, for hvis de ikke kunne lide det, kunne de altid komme hjem igen. Og der er ingen forskel på piger og drenge - de skal alle have en uddannelse, understreger Hikmet. Side 9 Side 10