LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

Relaterede dokumenter
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

STUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser

Velfærdsteknologi i praksis

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Standard for den gode praktik

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Principper for talentudvikling af studerende

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (Laborant AK)

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Multimediedesigneruddannelsen

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

AKADEMIUDDANNELSE I OFFENTLIG FORVALTNING OG ADMINISTRATION

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

1. Uddannelsesstationer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Tomas Olofsson

Studieordning for Multimediedesigner

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver med fokus på arbejdsmarkedsforhold

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Lederuddannelser PB 1

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Studieordning for Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Transkript:

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK

KORT OM KEA Uddanner primært til det private arbejdsmarked Tilskudsudløsende studenterårsværk 3.733 STÅ (2011) Internationalisering Volumen Adgang fra EUD & GYM (stort antal studerende med EUD-baggrund) 30 fuldtidsuddannelser: teknologi, design, IT og business på dansk og engelsk Studerende fra mere end 50 lande (2012) 4219 Studerende Virksomhedscases i undervisningen, høj andel af studerende i arbejdspladspraktik 9 Deltidsuddannelser samt særlige virksomhedsforløb 147 studerende i studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af studietiden (2011) 332 ansatte

PROFIL AF EN KEA STUDERENDE 55% 45% 21-24 år (46%) STX (studentereksamen) Bor i Region Hovedstaden (79%) Dansk (4% fra Rumænien som det højeste optag fra udlandet) Tendens til mønsterbrydning forældre har ikke videregående uddannelser 4%

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER TURNUSAKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSE LØBENDE KVALITETSSIKRING DEN DAGLIGE PLANLÆGNING INFORMATION TIL DE STUDERENDE OM INDHOLD OG FORVENTNINGER

UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER Behovsopsamling Vurdering af behov Beskrivelse af indhold Høring / godkendelse Ansøgning Dansk Byggeri/TL KEA m.fl. Arbejdsgiver repræsentanter Bestiller Ansvarlig Udførende

KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 1 NIV 5) KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE: DE STUDERENDE SKAL LÆRE HVAD DER ER VIGTIGT I PRAKSIS (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om kommunikation Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for erhvervet i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne håndtere teoretiske og praksis-nære problemstillinger. Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde på dansk og engelsk

KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 2 NIV 5) JURIDISK KOMPETENCE: JURA BLEV ANSET FOR AT VÆRE ET VIGTIGT FAG FOR AT UNDGÅ AT LAVE FOR MANGE FEJL OG KENDE ANSVARSPLACERING (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om ansvarsforholdet som byggeleder, gældende overenskomster, samt praksis, love og regler omkring ansættelsesforhold Skal i praksisnære situationer kunne anvende reglerne om indgåelse af aftaler Skal kunne håndtere uforudsete hændelser under udførelsen, herunder ekstraarbejder og ændringer i entrepriseaftalen Skal tillige kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring løsning af de problemer, der opstår i de nævnte situationer med en professionel tilgang

KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 3 NIV 6) KOMPETENCE TIL AT LAVE KVALITETSDESIGN TIL RIMELIGE PRISER: BRUG FOR MEDARBEJDERE, DER BÅDE KAN SIKRE, AT PRODUKTIONEN ER AF TILSTRÆKKELIG HØJ KVALITET, SAMTIDIG MED AT DEN ER EFFEKTIV OG MATERIALERNE KØBES TIL DEN RIGTIGE PRIS (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne mestre interessent- og risikoanalyse Skal kunne dokumentere, reflektere over og argumentere for valg og fravalg fra ide til færdigt produkt Skal kunne håndtere opfølgning på projektets fremdrift

TURNUSAKKREDITERING Selvevalueringsproces igangsættes Gennemgang af kriterier Opsamling af data Beskrivelse Selvevaluering Center for studiekvalitet Studieleder Undervisere Studerende Kriterium 6: Læringsudbytte dokumentation af læringsmål, niveau ift kvalifikationsrammen samt sammenhæng mellem mål og læringselementer Bestiller Ansvarlig Udførende

KRITERIUM 6: LÆRINGSUDBYTTE ET KRYDS-CHECK NIVEAU PROGRESSION SAMMENHÆNG Generelle læringsmål for uddannelsen Læringsmål for obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for studieretninger Læringsmål for valgfri uddannelseselementer Læringsmål for praktikken

STUDIEORDNINGSREVIEW - FUNGERER STUDIEORDNINGER SOM ET INFORMATIONS- OG STYRINGSVÆRKTØJ? OPGAVEN LØD: ER DE I OVERENSSTEMMELSE MED DE FORMELLE JURIDISKE KRAV? AFSPEJLER DE KEAS FÆLLES RAMMER OG VÆRDIER? ER STANDARDISERING OG HARMONERING MULIG MED EN KEA SK PROFIL? ER DE I ØJENHØJDE MED DEN VIRKELIGHED, DER OMGIVER KEAS AKADEMI- OG PBA-UDDANNELSER?

HVAD SÅ VI? ET STYRINGSVÆRKTØJ, DER I DET DAGLIGE SUPPLERES AF STUDIEHÅNDBØGER, SEMESTERPLANER, CREDO-BESKRIVELSER UDDANNELSESNETVÆRKENE SIDDER PÅ DEN STØRSTE DEL AF STUDIEORDNINGERNE MÅLGRUPPEN ER DE STUDERENDE - MEN PRIMÆRT ET VIGTIGT REDSKAB FOR STUDIELEDERE OG UNDERVISERE DE STUDERENDE BRUGER DEN KUN I TVIVLSSPØRGSMÅL, HVIS DE OVERHOVEDET KENDER TIL DENS EKSISTENS LÆRINGSMÅL ER OMTALT, MEN DE STUDERENDE KENDER DEM IKKE OG DE BØR NOK GENNEMSKRIVES VÆRDIER HØRER IKKE TIL I EN STUDIEORDNING

ERFARINGER FRA DET DAGLIGE ARBEJDE FOR UNDERVISERNE FAGLIG NIVEAUINDPLACERING SORTERING AF IDEER TJECKLISTE IFT TILRETTELÆGGELSE OG OPFØLGNING PÅ UNDERVISNING MEN OFTE SUPPLERET AF SEMESTERPLANER, SOM UDFOLDER UDDANNELSEN SVÆRE AT OMSÆTTE TIL PROGRESSION, DET ER KUNSTIGT FOR DE STUDERENDE KENDER DEM OFTE IKKE MEN GIVER GOD MENING, GERNE PRÆSENTATION VED STUDIESTART OG VED NYE FAG

INFO TIL STUD: KOM GODT IGENNEM UDDANNELSEN Målet med dit studieforløb er at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområder med erhvervsmæssig relevans for din uddannelse dvs. dit udbytte i form af det du lærer bruges i EU som en fælles referenceramme En kort læsevejledning til viden, færdigheder og kompetencer (et uddrag fra KEAs studiehåndbog). Eksempel: Når du tager kørekort, skal du kende færdselsreglerne (viden) og du skal kunne starte, bruge pedalerne, dreje, bremse, osv. (færdigheder) for at være kompetent til at køre bil (kompetencer) og få et kørekort

KEAS ERFARINGER Sætter fokus på det vi skal opnå (output) Tydeliggør hvad uddannelser på de forskellige niveauer skal kunne resultere i Sikrer fælles uddannelsesindhold på nationalt plan Gensidig anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænser MEN Kræver et kendskab til taksonomien hos den enkelte underviser Kan være svære at omsætte til læring med progression De studerende kender og forstår ikke altid læringsmålene Er fælles for alle udbydere af den enkelte uddannelse derfor svære at korrigere