Sundhedskonsulenterne



Relaterede dokumenter
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

Hvor meget energi har jeg brug for?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Hvor meget energi har jeg brug for?

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Artikel 1: Energi og sukker

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

At gå til Prøver / Eksamen

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Tips & Tricks

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Velkommen til Nøglehulsberegneren

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Når kroppen kræver mere end appetitten rækker til!

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Din madpakke og madpakkehånden

Hvad skal der stå på varen?

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Lektion 7 Energi (kcal)

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Kost og motion - Sundhed

Energievent. - event for 8. klasse

Kost og ernæring for løbere

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

FROKOSTFORSLAG fase 2

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Kravspecifikation for Udbud af skolemad på Frederiksberg

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Opgaver til side 20-21

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Energibalance og kostsammensætning

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Vejledende prøvesæt. EUDoptagelsesprøve. Matematik Sæt 1. Skoleåret 2015/16. Adresse:

Energivejleder-forløb

mad eller hvad? Et mellemmåltid

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Svarark. 2. Biler på Øresundsbron. Antal biler. Tidspunkt. Navn Kursistnr. VUC

Børnefamilier i Behandling hos Diætister

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R

God smag, der styrker din krop

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Torsdag den 6. december 2018 kl AVU181-MAT/D. (4 timer)

Vi skal stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. DELMÅL 2.2. Stop alle former for fejlernæring.

Inspiration til fagligt indhold

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Hvad bruges maden til

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

MOBIL LAB. Vindlaboratoriet VIND ENERGI. Introduktion Om vindlaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Deklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb Hvordan skal man spise?

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Mogens Strange Hansen

FVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august december Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver

Transkript:

Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet hedder God Skolemad. Jeres klasse er udvalgt til at være konsulenter for kommunens udvalg. I skal altså komme med idéer til sund og billig skolemad. Fremgangsmåde Jeres klasse skal komme med 5 forslag til frokostmenuer, som skal opfylde følgende kriterier. 1. Appetitlige og sunde. Det skal være noget som skoleelever gider spise. Ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse skal I finde ud af, hvilke retter skoleeleverne på jeres skole gerne vil have. I kan så sammensætte menuer, som kan blive populære. Menuerne skal have den rigtige fordeling af fedt, kulhydrater og proteiner. Fordelingen af fedt, kulhydrater og proteiner har betydning for energiindholdet. 2. Passende mængde energi. I skal undersøge, hvor meget energi I bruger I løbet af en skoledag. Denne mængde energi skal passe med energiindholdet i jeres menu. 3. Billige. I skal udregne prisen pr. menu. En menu må ikke koste mere end 12 kr. pr. elev. De følgende sider indeholder mere detaljerede beskrivelser af fremgangsmåderne. 1/6

1. Appetitlige og sunde Spørgeskema I skal undersøge, hvad skoleelever ønsker at spise og drikke til frokost. På baggrund af dette skal I sammensætte en frokostmenu, som er simpel at fremstille til mange på en gang. 1. I skal udarbejde et spørgeskema, som I skal udlevere til elever i de andre klasser på jeres skole. Brug den udleverede skabelon når I laver jeres spørgeskema. Husk på at den endelige menu ikke må være for besværlig eller tidskrævende at fremstille. 2. Tæl resultatet af spørgeskemaundersøgelsen sammen og beslut jer for en menu, som I vil anbefale. Menuen skal som minimum indeholde en varm eller en kold ret, et stykke frugt eller grønt og drikkelse. Fordelingen af fedt, kulhydrater og proteiner Fordelingen af fedt, kulhydrater og proteiner har betydning for 1 g Fedt: 38 kj energiindholdet. Der er over dobbelt så meget energi i et gram fedt 1 g Kulhydrater: 17 kj som i et gram kulhydrat eller protein. Det er energifordelingen, der 1 g Proteiner: 17 kj er interessant i ernæringsmæssig sammenhæng. Jeres menu skal opfylde, at: Fedt må ikke stå for mere end 30 % af måltidets energi. Proteinindholdet bør udgøre mindst 10-15 % af energien. I kan bruge programmet Kend Din Kost til at finde energifordelingen i jeres menu. Herunder er beskrevet hvad man skal gøre: 1. Når programmet er startet skal I vælge de ingredienser, som jeres menu indeholder. Det gøres ved at vælge Indsæt og Levn. midl. fra gruppe Man kan så vælge ingredienserne. 2. I skal også indtaste hvor mange gram af hver ingrediens, der skal være i jeres menu. 3. Når alle ingredienser er fundet kan I se energifordelingen ved at trykke på (Min menu bestående af kakaomælk, is, kiks og karameller passer ikke helt med den anbefalede fordeling). 2/6

2. Passende mængde energi I skal undersøge jeres energiforbrug, når I sidder stille (som i en matematik- eller dansktime) og når I er aktive (som i idræt). På den måde kan I finde ud, hvor meget energi I bruger på en almindelig skoledag. Jeres menus energiindhold skal gerne passe med dette. 1. Energiforbrug, når I sidder stille. Hvis I sætter jer i en helt lukket kasse vil jeres krops energiproduktion gå til varme og øget luftfugtighed i kassen. Ved at måle den øgede temperatur og luftfugtighed, kan vi altså finde ud af, hvor meget energi jeres krop producerer (sådan ca.). I skal gøre som beskrevet herunder: En person skal sætte sig i den lukkede kasse. Samtidig starter vi med at måle temperaturen, luftfugtigheden og tiden. Når temperaturen ikke stiger mere noteres temperaturen, luftfugtigheden og tiden. Temperaturen er steget: Luftfugtigheden er: Tiden er: T= o C L= % t= sek. Ved hjælp af grafen herunder kan I så finde den energi, som personer udvikler pr. sekund til opvarmning af kassen. Noter tallet her: Energiforbrug til opvarmning af kassen: = J/s Eop var mning 3/6

Når I skal finde ud af hvor meget energi pr. sekund, der går til at øge luftfugtigheden i kassen, skal I bruge formlen herunder. E luftfugtighed 14,86 L T + 168,5 L 8927 = t Energiforbrug til øget luftfugtighed: E luftfugtighed = J/s Den samlede energi pr. sekund, som I bruger når I sidder stiller (basalstofskifte), kan nu udregnes: (basalstofskifte) + E = J/s = Eop var mning luftfugtighed 4/6

2. Energiforbrug, når I er aktive. I skal køre en tur på kondicyklen. På kondicyklen står hvor meget energi i ligger i pedalerne pr. sekund (dette kaldes effekten). Denne effekt skal lægges sammen med energien pr. sekund, når I sidder stille (fra ovenstående). Summen af disse tal er jeres energiforbrug pr. sekund, når I er aktive. Noter tallene her: Kondicyklen: Basalstofskiftet: I alt (aktiv): J/s (W) J/s J/s I ved nu hvor meget energi i bruger pr. sekund, når I sidder stille og når I er aktive. I kan så udregne, hvor meget energi I bruger på en hel skoledag. Start med at finde ud af: (stille tid), så mange sekunder sidder vi stille: (aktiv tid), så mange sekunder er vi aktive): sekunder sekunder I skal nu bruge tallene fra jeres energiforbrug og fra jeres tidsberegning til at udregne, hvor meget energi I bruger i løbet af dagen. På en skoledag bruger vi ca.: (aktiv)*(aktiv tid) + (basalstofskifte)*(stille tid) = J Passer det med den mængde energi der er i jeres menu? (Bemærk at programmet kend din kost opgiver tallene i tusinde af Joule, KJ). 5/6

3. Billigt I skal udregne hvad jeres menu kommer til at koste. Dette gøres lettest ved, at udregne prisen for hver ingrediens for sig. Hvis der fx skal være 40 gram gulerødder i hver menu kan I finde ud af hvad 4 gram gulerødder ca. koster: 2 kg. gulerødder koster 10 kr. Hvis gulerødderne skal skrælles er der spild. Vi regner med ca. 400 gram spild for hver 2 kg gulerødder. Vi får altså 1600 gram gulerødder for 10 kr. Så koster 1 gram gulerødder 10/1600 = 0,00625 kr. 40 gram koster så 40*0,00625=0,25 kr. Ovenstående udregning kan laves for alle ingredienserne i jeres menu. Husk at prisen skal holdes på 12 kr. pr. menu. 6/6