Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger til udviklingslande maksimalt, og samtidig kalde sig samfundsansvarlig. I de seneste årtier er virksomheders sociale og miljømæssige ansvar i stigende grad blevet en del af virksomhedernes CSR-politik. Gennem den seneste tid har også det økonomiske aspekt af virksomheders samfundsansvar i form af skattebetalinger presset sig ind på CSRdagsordenen herhjemme og internationalt. Det er på tide, for skattebetalinger er, sammen med beskæftigelse og know-how, noget af det væsentligste en virksomhed kan bidrage med til samfundet omkring sig. Virksomheders skattebetalinger er ressourcer, som det enkelte land kan bruge til at finansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur det gør sig gældende herhjemme, men mindst lige så meget i fattige udviklingslande. Her udgør skatteindtægter fra virksomheder et kæmpe udviklingspotentiale, da de giver mulighed for, at landene selv kan finansiere deres udvikling på en bæredygtig måde. Virksomheders tredobbelte bundlinje CSR er virksomhedens samfundsansvar og bliver ofte forstået som virksomhedens frivillige bidrag til de samfund den opererer i, hvilket betyder at hver virksomhed selv vælger om og hvordan den ønsker at integrere CSR-elementer i sin forretningsstrategi og sine aktiviteter i. Samfundsansvaret deles ofte op i tre kategorier: en social, en miljømæssig og en økonomisk. Dette er også kendt som den tredobbelte bundlinje ii. Traditionelt set har der været mest fokus på virksomhedernes sociale og miljømæssige samfundsansvar såsom arbejdstager- og menneskerettigheder, spildevandsreducering, energiforbrug og lignende. Når det kommer til virksomhedernes økonomiske samfundsansvar er det igennem tiden primært blevet forstået som korruptions - og bestikkelsespolitik eller virksomhedens finansielle performance iii. Det økonomiske samfundsansvar indeholder dog flere aspekter end disse, og der er i den seneste tid også begyndt at komme fokus på hele virksomhedens økonomiske fingeraftryk, forstået som virksomhedens økonomiske indvirkning på og bidrag til det omkringliggende samfund og globalt iv. Det økonomiske samfundsansvar omfatter altså hele virksomhedens økonomiske aftryk fra anti-korruption og gennemsigtighed til investeringer i infrastruktur, arbejdspladser, teknologioverførsel og skattebetalinger. En virksomheds skattepolitik og skattebetalinger til de lande den opererer i, skal derfor forstås som en delmængde af virksomhedens økonomiske fingeraftryk, og dermed som et vigtigt element af virksomhedens økonomiske samfundsansvar. Skat på CSR dagsorden Når skat skal forstås som en del af CSR skyldes det overordnet to forhold: Skattetænkning og skattestrategi. 1

1. Skat som skattetænkning: Selskabsskat er en vigtig del af virksomhedens samfundsansvar, fordi det er en central del af det bidrag en virksomhed kan og bør give til de samfund den er en del af. Det er i denne sammenhæng vigtigt at huske på, at en virksomheds selskabsskat er særegen, fordi den ikke er en udgift på lige fod med virksomhedens andre udgifter fx lønomkostninger, eller husleje. Sidstnævnte er udgifter virksomheden har uanset hvordan forretningen ellers går (medmindre den vælger at afskedige nogle ansatte). Selskabsskat derimod betales på baggrund af virksomhedens overskud, hvilket betyder, at hvis virksomheden ikke har overskud skal den ikke betale selskabsskat. Dette forhold åbner op for, at virksomheder har indflydelse på betalingen af skat samt hvem skatten betales til noget som virksomheden ellers principielt og retsligt set ikke burde have v. Hvis en skattepligtigs handlen er styret af et ønske om at opnå skattefordele, der ikke er forudsat eller tilsigtet i skattelovgivningen, kaldes den skatteudnyttelse, hvor inden for, der skelnes mellem tre former for handlen: 1) Skattetænkning, der efter retlig vurdering ikke er i strid med lovgivningen. 2) Skatteunddragelse, der er i strid med gældende lovgivning og som resulterer i ny selvangivelse og efterbetaling af skyldig skat. 3) Skattesvig, der er både er i strid med gældende skattelovgivning og pådrager den skattepligtige et strafansvar vi. I og med de to sidste kategorier er ulovlige, og den ene ligefrem strafbar, og derved hører under myndighedernes og domstolenes ansvarsområde, er det kun den første kategori, skattetænkning, der er relevant i forhold til virksomheders CSR-politik. Problemet er dog, at grænsedragningen imellem de tre kategorier af skatteudnyttelse ikke er entydig, og der herved opstår en gråzone vii. To eksempler, der viser denne gråzone er: Transfer pricing og multinationale selskabers virksomhedsstruktur. Transfer pricing er den fuldt lovlige prisfastsættelse af varer, der handles internt imellem et multinationalt selskabs datterselskaber. De fleste multinationale selskaber bruger armslængdeprincippet til at fastsætte prisen i deres interne handel. Efter denne metode bliver prisen på en vare, der handles mellem to datterselskaber, fastsat efter den pris en uafhængig køber ville skulle betale for en identisk vare, hvis den blev handlet på et åbent marked. Hvis det multinationale selskab ikke kan dokumentere, at armslængdeprincippet er blevet overholdt i den interne handel, er der tale om transfer mis-pricing, hvilket er ulovligt og dermed uden for skattetænkningen og virksomhedernes CSR-sfære. Problemet er dog, at nogle varer er meget svære at fastsætte prisen på efter armslængdeprincippet, hvilket muliggør en aggressiv skatteplanlægning inden for transfer pricing. Det er særligt vanskeligt at prisfastsætte immaterielle rettigheder som fx et selskabs brand (McDonalds), et patent (Medicinsk; Google s søgealgoritme), marketing og konsulentydelser.. Det betyder, at det multinationale selskab i praksis ofte er relativt frit stillet til selv at fastsætte den interne pris på en række af varer, der stort set ikke har identiske varer på et åbent marked som de kan sammenlignes med. Igennem prisfastsættelsen kan en virksomhed således flytte overskud fra et datterselskab i ét land til et datterselskab i et andet land, hvilket igen betyder, at multinationale selskaber kan spekulere i, hvilke lande det skattemæssigt vil være mest profitabelt at have overskud i, og hvilke lande det er mest profitabelt at have underskud i, og derfor ikke skal betale skat til. Konsekvensen af de uklare grænser mellem de tre kategorier af skatteudnyttelse er, at selvom betaling af skat og til hvem principielt ikke er et forhold et selskab har indflydelse på, kan et selskab via skatteplanlægning reducere eller helt minimere sin skattebetaling viii. I praksis er det derfor ikke unormalt, at et selskab på bestyrelsesniveau beslutter, hvilken skatteprocent det ønsker at betale, og derefter når dette mål gennem skattetænkning eller aggressiv skatteplanlægning. 2

Et andet eksempel på gråzonen inden for den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse er når multinationale selskaber har bevidst uigennemsigtige koncernstrukturer delvist i skattely. Et eksempel på dette er et selskab med mange ejerlag, såsom et selskab med en kæde af tomme skuffeselskaber tilknyttet, hvori ejerskab og transaktioner fortaber sig indtil de til sidst ender i skattely-lande. På det seneste er der i de danske medier kommet en række sager frem om virksomheder, der gennem lån til opskruede renter flytter overskuddet til skattely gennem flere lag af holdingselskaber. En sådan bevidst kompleks og uigennemsigtig koncernstruktur, der ikke åbenlyst har en erhvervsmæssig begrundelse, og som gør det svært for de nationale skattemyndigheder at finde ud af hvad der skal beskattes hvor, er ikke nødvendigvis ulovlig. Men det er en aggressiv og samfundsmæssig uansvarlig skatteplanlægning, der bevæger sig i gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse. Forholdet mellem de forskellige kategorier af skatteudnyttelse og CSR er illustreret i figuren nedenfor. CSR Skattetænkning Gråzone Aggressiv skatteplanlægning Lovgivning Skatteunddragelse og skattesvig Ex: Transfer pricing Ex: Maksimal spekulation i skattereduktion gennem transfer pricing og bevidst uigennemsigtig koncernstruktur Ex: Transfer mispricing Gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse åbner altså op for, at et multinationalt selskab selv kan vælge hvor aggressiv en skatteplanlægning den vil udføre: Om den vil udnytte gråzonen ved at spekulere i maksimal skattereduktion og gøre brug af bevidst uigennemsigtige koncernstrukturer, eller om den vil holde sig en armslængde fra gråzonen og derved være økonomisk samfundsansvarlig. En virksomhed er sat i verden for at tjene penge og man kan ikke fortænke dens ledelse i at gøre brug af skattetænkning, men hvis virksomheden har en aktiv CSRprofil inden for sociale og miljømæssige områder og ønsker at fremstå samfundsansvarlig, så kan den ikke samtidig udøve en aggressiv skatteplanlægning. Selskabsskat er et af de væsentligste bidrag en virksomhed kan give til det samfund den er en del af. Det gælder herhjemme men i mindst lige så høj grad i udviklingslande. Beskæftigelse, know-how og infrastruktur er andre helt væsentlige bidrag, men modsat disse går selskabsskatten direkte ind i statskassen og giver landet ressourcer til at finansiere eksempelvis uddannelse, sundhed og infrastruktur. Denne måde at finansiere udvikling på er langt mere bæredygtig end bistand og giver landet mulighed for selv at prioritere, hvad skatteindtægterne bruges til. Eksempelvis kan virksomheders skattebetalinger, hvis de bliver forvaltet godt, bruges til at bygge en vej, der hvor et land har mest brug for den og ikke bare der, hvor en virksomhed bygger én fordi, den har gavn af den. 3

En samfundsansvarlig virksomhed kan derfor ikke se bort fra det ansvar den har qua hele sit økonomiske aftryk, men må have en holistisk tilgang til sin CSR-politik. Kun en virksomhed med en holistisk CSR-politik, der indbefatter alle tre bundlinjer og hele virksomhedens økonomiske aftryk, inklusiv selskabsskat, har en bæredygtig CSR-politik. 2. Skat som strategi: Det andet forhold, der gør, at skat kan betragtes som en del af CSR er, at skat i stigende grad er blevet et strategisk element for virksomheder. I dag er der ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem dét, at en virksomhed overskudsmaksimerer og dét, at den holder sig ude af gråzonen for aggressiv skatteplanlægning, idet der er en omdømmerisiko for virksomhederne, hvis de ikke betaler skat. Skat er med andre ord gradvist kommet på samme hylde som virksomhedernes CSR-politik for miljø, menneskerettigheder og børnearbejde, hvilket betyder, at en skattesag kan få tilsvarende negative konsekvenser for virksomheden. Mandag Morgen kaldte i en artikel 19.04. 2010 skattefusk for det nye børnearbejde ix. Eksempelvis har Q8, Nestlé og Københavns Lufthavn inden for det sidste år oplevet at havne på forsiden af aviser med en historie om manglende skattebetalinger. Skat er generelt i offentligheden en tabt sag for virksomheder: Forbrugerne og medierne dømmer hurtigere end domstolene og dømmer som regel virksomheden skyldig uden denne har mulighed for at forklare, hvorfor den betaler ingen eller meget lidt selskabsskat i det givne land x. For at undgå omdømmerisikoen i forbindelse med skat kan det derfor også være strategisk for en virksomhed at holde sig en armslængde fra den aggressive skatteplanlægning. En måde at gøre dette på er, at virksomheden implementerer en såkaldt bæredygtig skattepolitik. En bæredygtig skattepolitik er en politik, der xi : 1) Besluttes og monitoreres af bestyrelsen, 2) Inkorporeres som et element i virksomhedens politikker for CSR, 3) Udmøntes i form af transparens over for offentligheden 4) Kædes sammen med risikostyring af virksomhedens renommé, 5) Indlejres i virksomhedens corporate governance retningslinjer, 6) Forholder sig til institutionelle investorers politikker for socialt ansvarlige investeringer. En bæredygtig skattepolitik indebærer med andre ord, at virksomheden helt op til bestyrelsesniveau forholder sig til skat samt lægger kortene på bordet og giver omverden informationer om sin skattepolitik og skattebetalinger. Herved får virksomheden også mulighed for at gøre rede for hvilke andre økonomiske bidrag virksomheden yder; altså hele dens økonomiske fingeraftryk. Problematikker relateret til skat som CSR Der er to argumenter, der går igen, når spørgsmålet falder på skat som en del af virksomheders CSR-politik, især i forbindelse med udviklingslande: 1) At skattebetalinger alligevel bare havner i lommerne på korrupte regeringer, og 2) At en virksomhed ikke kan betale mere i skat end et lands lovgivning kræver det, uanset hvor lav skatteprocenten er. 4

Korruption er et alvorligt og stort problem i mange ulande, og virksomheder, der opererer i lande med stor korruption, bør følgelig have en aktiv politik på området, som bekæmper brugen og udbredelsen af korruption. En korrupt regering er dog ingen undskyldning for at minimere selskabsskattebetalingerne gennem aggressiv skatteplanlægning i et givent land. En virksomhed bør ikke på denne måde gøre sig til dommer over, om regeringer forvalter sine skatteindtægter på en god eller dårlig måde. Hvis virksomheden ønsker at gøre noget ved korruptionen kan den i stedet oplyse offentligt hvor meget den betaler i skat til det givne land, og derved give civilsamfundet et instrument til at kræve ansvarlighed af regeringen, fordi befolkningen nu ved hvad der er af indtægter, men kan se, at de indtægter ikke bliver forvaltet på en måde, der kommer befolkningen til gode og reducerer fattigdommen. Det er dette princip det verdensomspændende initiativ EITI (Extractive Industry Transparency Initiative) er bygget op omkring, dog kun med fokus på lande med naturressourcer og virksomheder, der udvinder disse xii. Hvad angår konkurrencen blandt mange ulande om at have den laveste skatteprocent for herved at tiltrække udenlandske investeringer, det såkaldte race to the bottom, må det pointeres, at skat som en del af CSR-politik ikke nødvendigvis handler om at betale mere i selskabsskat, men om at være åben om sin skattepolitik og aktivt vise, at man ikke udøver en aggressiv skatteplanlægning. En virksomhed kan ikke betale mere i skat end loven i et givet land angiver, uanset om landet har en meget lav skatteprocent, men en virksomhed kan have en gennemsigtighed i sin skattepolitik og skattebetalinger, der viser, at virksomheden holder sig en armslængde fra gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse. I ulande kan virksomheder derudover undlade at søge at presse meget favorable skatteaftaler igennem over for svage lande og regeringer. Det er hverken CSRmæssigt acceptabelt eller strategisk smart, når store selskaber gennem mange år er friholdt fra skat i lande, hvor et flertal af befolkningen ikke har adgang til basale ydelser som skoler, sundhed og mad. Anbefalinger En virksomheds selskabsskattebetaling er noget af det væsentligste en virksomhed kan bidrage med til samfundet omkring sig, da skattebetalingerne er ressourcer det enkelte land kan bruge til at finansiere bæredygtig udvikling. En samfundsansvarlig virksomhed bør derfor: Have en holistisk CSR-politik, der inkorporerer hele virksomhedens økonomiske aftryk, inklusiv dens selskabsskattebetalinger, som en del af dens ansvar over for samfundet. Udarbejde en bæredygtig skattepolitik vedtaget på bestyrelsesniveau, der er transparent og over for offentligheden viser, hvordan virksomheden holder sig en armslængde fra gråzonen mellem den lovlige og ulovlige skatteudnyttelse, og betaler selskabsskatten i de lande, hvor den reelle produktion finder sted. Undlade at gennemføre transaktioner eller opbygge virksomhedsstrukturer, der primært er begrundet i skatteplanlægningsmæssige hensyn, fx at flytte overskud fra et land til et andet for derved at flytte skattebetalingen. 5

Yderligere information: Lars Koch, Politisk rådgiver, IBIS lk@ibis.dk Tlf : +45 35 200 536 Mob: + 45 6060 5831 Slutnoter i Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 3 ii Landolf, U. & Symons, S.: Applying corporate responsibility to tax, Tax management in companies: 1. http://www.internationaltaxreview.com/article/2605098/search/applying-corporate-responsibility-totax.html?keywords=susan+symons&partialfields=(categoryids%3a10329)&brand=itr iii Landolf, U. & Symons, S.: Applying corporate responsibility to tax, Tax management in companies: 1. http://www.internationaltaxreview.com/article/2605098/search/applying-corporate-responsibility-totax.html?keywords=susan+symons&partialfields=(categoryids%3a10329)&brand=itr iv Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 6, Wiegand 2010: 1 v Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 4 vi Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 3 vii Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 3 viii Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 4 ix MandagMorgen (2010): Skattefusk er det nye børnearbejde, Nye risici: 7. https://www.mm.dk/skattefusk-er-detnye-b%c3%b8rnearbejde x Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 2 xi Feldthusen, R. K. (2010): Bæredygtig skat om virksomheders økonomiske fingeraftryk, Skattepolitisk Oversigt, vol 66, no. 3, pp. 181-209: 2 xii http://eiti.org/eiti/principles 6